Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3 3: Dosisgrænser ved arbejde og under uddannelse...3 4: Utilsigtet bestråling og bestråling i en ulykkessituation...4 5: Dosisgrænser for befolkningen...4 6: Beregning og vurdering af doser...4 7: Dosisovervågning af arbejdstagere m.v : Persondosimetri-laboratorier...6 9: Klageadgang, straf og ikrafttræden...6 Bilag 1: Dosisgrænser for ioniserende stråling...7 2: Kontrol med udsættelse for stråling i forbindelse med graviditet...8 3: Beregning og vurdering af effektive og ækvivalente doser : Fortegnelse over arbejdstagere m.v., der skal bære persondosimeter : Placering af persondosimeter på kroppen : Dosisværdier for umiddelbar underretning af den ansvarlige leder og Sundhedsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens Sundhedsstyrelsen, j.nr GBEK Schultz Grafik A/S 85/ b/sund111087

2 2 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1) I medfør af 1 i lov nr. 147 af 15. april 1930 om brugen af røntgenstråler m.v. som ændret ved lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 368 af 6. juni 1991 og lov nr. 369 af 6. juni 1991 samt i medfør af 2 i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer som ændret ved lov nr. 369 af 6. juni 1991 og efter bemyndigelse i henhold til 3 og 14 i bekendtgørelse nr. 657 af l7. september 1986 om brugen af røntgenanlæg m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 318 af 23. maj 1991, bekendtgørelse nr. 10 af 7. januar 1993 og bekendtgørelse nr. 271 af 7. april 1997, efter bemyndigelse i henhold til 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m.v. af radioaktive stoffer samt efter bemyndigelse i henhold til l i bekendtgørelse nr. 278 af 27. juni 1963 om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg (atomanlæg) m.m. som ændret ved bekendtgørelse nr. 502 af 1. oktober 1974, fastsættes følgende: Kapitel 1 Definitioner l. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ansvarlig leder: Person udpeget af virksomheden/institutionen (arbejdsgiveren), godkendt af Sundhedsstyrelsen i henhold til gældende bekendtgørelse om en bestemt type anlæg eller kilde og tillagt opgaver i henhold til nærværende bekendtgørelse. 2) Arbejdstagere: Personer, der udsættes for stråling som følge af deres arbejde, også selvom dette er af forskningsmæssig art, overordnet karakter eller selvstændigt. 3) Dosimeter: Anordning til måling af stråledoser. 4) Dosisbinding: En begrænsning af de fremtidige doser, som personer kan modtage fra en nærmere bestemt strålekilde, og som kan anvendes ved optimering af strålebeskyttelsen i planlægningsfasen. 5) Dosisgrænser: De grænser, der er fastsat i denne bekendtgørelse, som stråledoserne til arbejdstagere, personer under uddannelse og enkeltpersoner i befolkningen ikke må overskride. Dosisgrænserne gælder for den samlede dosis, dvs. for summen af doser fra ekstern bestråling i et kalenderår og af de doser, der i løbet af 50 år akkumuleres (for børn indtil deres 70-års alder) fra indtag af radioaktive stoffer i samme kalenderår. Vedrørende doser, som er undtaget, se 2, stk ) Effektiv dosis: Summen af de vægtede ækvivalente doser til specificerede organer og væv. Effektiv dosis bestemmes som anført i bilag 3. 7) Ekstern bestråling: Bestråling af kroppen fra strålekilder uden for kroppen. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 96/29, De Europæiske Fællesskabers Tidende L 159s.1. Sundhedsstyrelsen, j.nr GBEK Schultz Grafik A/S 85/ b/sund111087

3 3 8) Intern bestråling: Bestråling af kroppen fra strålekilder i kroppen. 9) Ioniserende stråling: Stråling bestående af fotoner eller partikler, der er i stand til at danne ioner direkte eller indirekte. 10) Persondosimeter: Dosimeter, der bæres på kroppen, for måling af stråledosis til den enkelte person. 11) Persondosimetri-laboratorium: Firma, institution, laboratorium m.v., som leverer og udlæser persondosimetre og andre dosimetre til dosisovervågning af arbejdstagere m.v. 12) Personer under uddannelse: Personer, hvor udsættelse for ioniserende stråling indgår som et nødvendigt led i en mindst 2-årig erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov. 13) Ækvivalent dosis:. Den gennemsnitlige absorberede dosis i et organ eller væv vægtet for type og kvalitet af strålingen; Ækvivalent dosis bestemmes som anført i bilag 3. Kapitel 2 Principper for begrænsning af doser 2. Begrænsningen af doser fra kontrollerbar bestråling skal baseres på følgende principper: 1) Berettigelse: Ved enhver anvendelse af ioniserende stråling skal fordelene opveje eventuelle risikomomenter. 2) Optimering: Alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. 3) Dosisbegrænsning: Ingen personer må modtage doser, der overstiger de i denne bekendtgørelse fastsatte dosisgrænser. Stk. 2. Den i stk. l, nr. l nævnte berettigelse skal sikres for alle nye typer anvendelser af ioniserende stråling. Eksisterende typer anvendelser kan revideres med hensyn til berettigelse, når der foreligger nye vigtige oplysninger om fordelene eller risikomomenterne ved disse. Stk. 3. Til brug for den i stk. l, nr. 2 nævnte optimering af strålebeskyttelsen kan der anvendes dosisbindinger. Sundhedsstyrelsen kan for særlige typer anvendelser af ioniserende stråling angive dosis bindinger til brug ved optimering af strålebeskyttelsen i planlægningsfasen. Stk. 4. De i stk. 1, nr. 3 nævnte dosisgrænser gælder for summen af modtagne doser fra samtlige strålekilder. Der ses i denne forbindelse bort fra doser: 1) som modtages af enkeltpersoner i befolkningen fra den naturlige stråling, jf. dog stk. 5, eller 2) som modtages under arbejde og uddannelse fra den naturlige stråling, jf. dog stk. 6 og 7, eller 3) som modtages af personer, der gennemgår medicinske undersøgelser eller behandlinger, eller 4) som modtages af personer, der bevidst og af egen fri vilje (dog ikke som led i deres arbejde) hjælper og støtter patienter, der gennemgår medicinske undersøgelser eller behandlinger, eller 5) som modtages af personer, der deltager i medicinske og biomedicinske forskningsprogrammer. Stk. 5. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at bestrålingen af enkeltpersoner i befolkningen fra specificerede arbejdsaktiviteter, der involverer naturlige strålekilder, er omfattet af dosisgrænserne for enkeltpersoner i befolkningen. Stk. 6. Såfremt doserne modtaget under arbejde eller uddannelse i forbindelse med en arbejdsaktivitet, der involverer naturlige strålekilder, overstiger en effektiv dosis på l msv pr. år, en ækvivalent dosis til øjelinsen på 15 msv pr. år eller en ækvivalent dosis til huden på 50 msv pr. år, er bestrålingen fra denne arbejdsaktivitet omfattet af dosisgrænserne for arbejde og uddannelse. Stk. 7. Udsættelse for radon på arbejdspladsen er omfattet af dosisgrænserne for arbejde og uddannelse, såfremt årsmiddelværdien af radonkoncentrationen på arbejdspladsen i arbejdstiden er større end 400 Bq/m 3. Vedrørende omregning fra radoneksponering til effektiv dosis henvises til bilag 3. Kapitel 3 Dosisgrænser ved arbejde og under uddannelse 3. Dosisgrænserne for effektiv dosis og ækvivalent dosis ved arbejde og under uddannelse fremgår af bilag l. Stk. 2. I særlige tilfælde kan der for arbejdstagere over 18 år efter forudgående skriftlig godkendelse fra Sundhedsstyrelsen tillades en effektiv dosis på 100 msv over en sammenhængende pe

4 4 riode på fem år med en maksimal effektiv dosis på 50 msv i det enkelte år. Stk. 3. Arbejdstagere under 18 år må ikke udføre arbejde i områder, hvor der anvendes strålekilder, for hvilke der gælder krav til arbejdet i henhold til en af Sundhedsstyrelsen udstedt bekendtgørelse om en bestemt type anlæg eller kilde. Stk. 4. Dosisgrænserne for personer under uddannelse mellem 16 og 18 år vil fortsat være gældende for arbejdstagere under 18 år efter uddannelsens afslutning i det omfang stråleudsættelsen er nødvendig for personens beskæftigelse i faget. 4. Når en kvindelig arbejdstager eller en kvinde under uddannelse har meddelt, at hun er gravid, skal beskyttelsen af det ufødte barn svare til beskyttelsen af enkeltpersoner i befolkningen. Den gravide kvindes arbejdsforhold skal derfor være således, at ækvivalent dosis til det ufødte barn bliver så lav, som det med rimelighed er muligt, og at det vil være usandsynligt, at denne dosis som følge af arbejdet overstiger l msv i løbet af resten af graviditeten. Stk. 2. Kvinder i den forplantningsdygtige alder skal i forbindelse med den instruktion de modtager om den fare, der er forbundet med arbejdet med ioniserende stråling, særligt gøres opmærksom på betydningen af tidlig meddelelse om graviditet til arbejdsgiveren. Stk. 3. I bilag 2 er der givet eksempler på muligheden for kontrol med udsættelse for stråling i forbindelse med graviditet, jf. endvidere 11, stk. 5, vedrørende dosisovervågning af gravide. Kapitel 4 Utilsigtet bestråling og bestråling i en ulykkessituation 5. Ved utilsigtet bestråling, der medfører overskridelse af en af de i bilag l fastsatte dosisgrænser, må den pågældende person ikke genoptage arbejdet før Sundhedsstyrelsen har givet skriftlig tilladelse hertil. 6. Ingen arbejdstager eller anden person, der i en ulykkessituation deltager i gennemførelse af beredskabsforanstaltninger, må udsættes for en effektiv dosis på over 50 msv, med mindre der er tale om: 1) at hjælpe personer i livsfare eller forhindre alvorlig personskade, eller 2) at søge at undgå en væsentlig bestråling af enkeltpersoner i befolkningen, eller 3) at forhindre udvikling af en katastrofal situation. Stk. 2. Gennemføres der beredskabsforanstaltninger under sådanne omstændigheder skal doserne holdes så lave som rimeligt muligt og den effektive dosis må så vidt det er muligt ikke overstige 100 msv. Undtaget herfra er livsreddende arbejde, hvor der skal gøres alle mulige bestræbelser for at holde den effektive dosis under 500 msv for at undgå deterministiske skader (tærskelværdier for deterministiske skader: 0,5 - l Gy til hele kroppen, 3-5 Gy til huden). Arbejdet må kun udføres af frivillige, der er nøje instrueret om arbejdet og om den fare, der er forbundet hermed. Stk. 3. Arbejdstagere, der har deltaget i gennemførelse af beredskabsforanstaltninger, kan fortsætte deres sædvanlige beskæftigelse. Betingelserne for yderligere bestråling skal dog godkendes af Sundhedsstyrelsen. 7. For arbejdstagere, der i senfasen af en ulykkessituation deltager i reparations-, oprydnings-, rensningsarbejder og lignende, gælder principperne for begrænsning af doser i 2 og dosisgrænserne i bilag l. Kapitel 5 Dosisgrænser for befolkningen 8. Doser fra enhver strålekilde til den samlede befolkning skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt, jf. principperne i Dosisgrænserne for effektiv dosis og ækvivalent dosis for enkeltpersoner i befolkningen fremgår af bilag l. Kapitel 6 Beregning og vurdering af doser 10. Til beregning og vurdering af effektive og ækvivalente doser skal anvendes de værdier og sammenhænge, der er angivet i bilag 3. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan dog godkende brug af andre tilsvarende metoder. Kapitel 7 Dosisovervågning af arbejdstagere m.v. 11. Den ansvarlige leder skal sørge for, at arbejdstagere over 18 år og personer under uddan

5 5 nelse over 18 år, der vil kunne modtage doser, der ligger over 3/10 af dosisgrænserne i bilag l, er omfattet af en dosisovervågning, der skal muliggøre bestemmelse af dosis til den enkelte. Stk. 2. Ved ekstern bestråling med gennemtrængende stråling skal dosisovervågningen foretages ved hjælp af persondosimetre fra et persondosimetri-laboratorium, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, jf. 17. I bilag 4 er angivet hvilke arbejdstagere m.v., der skal bære persondosimetre, samt den maksimale periode dosimetre må bæres inden udlæsning. Sundhedsstyrelsen kan herudover i særlige tilfælde bestemme, at andre arbejdstagere m.v. skal bære persondosimetre, eller at der skal bæres supplerende dosimetre til bestemmelse af stråledosis til særligt udsatte dele af legemet, herunder hud, hænder, underarme, fødder, ankler og øjne. Stk. 3. Den ansvarlige leder skal sørge for, at persondosimetre fremsendes til persondosimetrilaboratoriet umiddelbart efter måleperiodens afslutning, samt at persondosimetri-laboratoriet er oplyst om bærernes cpr-nummer. Stk. 4. Ved ikke-gennemtrængende ekstern bestråling samt ved intern bestråling skal program for dosisovervågning godkendes af Sundhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Programmets måleresultater skal for den enkelte arbejdstager m.v., med mindre andet meddeles af Sundhedsstyrelsen, opbevares til pågældende person er eller ville være fyldt 75 år, dog i mindst 30 år. Stk. 5. Dosisovervågningen af gravide skal tilrettelægges således, at det efter meddelelsen af graviditeten vil være muligt at vurdere ækvivalent dosis til det ufødte barn i resten af graviditeten. Den maksimale måleperiode for de i stk. 2 nævnte persondosimetre er i dette tilfælde 1 måned med mindre det vurderes, at ækvivalent dosis til det ufødte barn i resten af graviditeten med sikkerhed er mindre end l msv, jf. bilag Den ansvarlige leder skal sørge for, at der for de arbejdstagere og personer under uddannelse, der ikke er omfattet af en individuel dosis overvågning i henhold til 11, foretages en vurdering af bestrålingen på arbejdspladsen, hvis der er mulighed for, at den effektive dosis kan overstige l msv pr. år eller at den ækvivalente dosis til øjelinsen og huden kan overstige 15 msv pr. år henholdsvis 50 msv pr. år. Stk. 2. Baseres vurderingen på målinger af den eksterne stråling på arbejdspladsen eller på målinger af radioaktiviteten i luften, på overflader eller på personer, skal resultaterne af disse målinger registreres sammen med relevante oplysninger om strålekilderne (f.eks. radionuklider, fysisk og kemisk tilstand). Resultaterne skal på forlangende forevises Sundhedsstyrelsen. 13. For arbejdstagere og andre personer, der deltager i gennemførelse af beredskabsforanstaltninger, jf. 6, skal der om muligt foretages en af Sundhedsstyrelsen godkendt dosisovervågning, der muliggør bestemmelse af dosis til den enkelte. Resultatet af dosisovervågningen fremsendes til Sundhedsstyrelsen snarest muligt efter gennemførelsen af beredskabsforanstaltningerne. 14. Modtager en arbejdstager eller en person under uddannelse en dosis, der efter Sundhedsstyrelsens opfattelse er usædvanlig stor, skal den ansvarlige leder indsende fyldestgørende oplysninger til Sundhedsstyrelsen om årsagen eller mulig årsag til denne dosis. Oplysningerne skal afgives senest 14 dage efter, at Sundhedsstyrelsen har udbedt sig disse. 15. Den ansvarlige leder skal sørge for, at de overvågede personer bliver gjort bekendt med resultaterne af dosisovervågningen. Stk. 2. Er en overvåget person omfattet af lægelig kontrol i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 206 af 23. marts 1990 eller Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 839 af 21. oktober 1993 skal den ansvarlige leder sørge for, at resultaterne af dosisovervågningen meddeles til den læge, der er knyttet til arbejdsstedet, jf. 5 henholdsvis 6 i ovennævnte bekendtgørelser. 16. Den ansvarlige leder skal sørge for, at arbejdstagere og personer under uddannelse instrueres om den korrekte brug af persondosimetre og andet dosisovervågningsudstyr, samt efterprøve, om instruktionerne følges. I bilag 5 er angivet, hvor persondosimetre skal bæres på kroppen.

6 6 Kapitel 8 Persondosimetri-laboratorier 17. Persondosimetri-laboratorier skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Persondosimetri-laboratorier skal opfylde de generelle krav til prøvningslaboratoriers tekniske kompetence i EN 45001, ISO/IEC guide 25 eller tilsvarende. Stk. 3. De anvendte dosimetre skal opfylde kravene i en relevant standard eller anbefaling, f.eks. ISO 1757 (Personal photographic dosemeters) og IEC 1066 (Thermoluminescence dosimetry for personal and environmental monitoring) og skal være kalibreret i de dosimetriske størrelser, der fremgår af bilag Udsendelse af nye persondosimetre, hjemkaldelse af brugte persondosimetre samt behandling og udlæsning af persondosimetre m.v. på persondosimetri-laboratoriei skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at resultatet normalt returneres til brugerstedet inden l måned efter måleperiodens afslutning. Stk. 2. Ved mistanke om en usædvanlig stor persondosis skal persondosimetri-laboratoriet udlæse dosimetret og meddele den ansvarlige leder resultatet snarest muligt og senest 24 timer efter, at laboratoriet har modtaget dosimetret. 19. Viser udlæsning af et persondosimeter en dosis, der overstiger en af de i tabellen i bilag 6 angivne værdier, skal persondosimetri-laboratoriet straks underrette den ansvarlige leder på pågældende arbejdsplads og Sundhedsstyrelsen herom. 20. En gang om måneden skal persondosimetri-laboratoriet sende oplysninger til Sundhedsstyrelsens register for persondosimetri om resultaterne af udlæste persondosimetre i den forløbne periode samt oplysninger om ikke-returnerede persondosimetre. Oplysningerne sendes på passende datamedie efter nærmere aftale med Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen kan anmode om supplerende oplysninger. Kapitel 9 Klageadgang, straf og ikrafttræden 21. Sundhedsstyrelsens påbud, vilkår, pålæg og andre afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til Sundhedsministeriet hvad angår brug af røntgenanlæg, og til Indenrigsministeriet hvad angår brug af radioaktive stoffer. 22. Den, der overtræder 5-6 og straffes med bøde efter 17 i bekendtgørelse nr. 657 af 17. september 1986 om brugen af røntgenanlæg m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 318 af 23. maj 1991, bekendtgørelse nr. 10 af 7. januar 1993 og bekendtgørelse nr. 271 af 7. april 1997 eller efter 5 i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer som ændret ved lov nr. 369 af 6. juni Denne bekendtgørelse træder i kraft den l. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 838 af 10. december 1986 om dosisgrænser for ioniserende stråling og bekendtgørelse nr. 821 af 7. december 1990 om dosisovervågning af arbejdstagere m.v., der udsættes for ioniserende stråling. Sundhedsstyrelsen, den 31. oktober 1997 EINAR KRAG /Kaare Ulbak

7 7 Bilag 1 Dosisgrænser for ioniserende stråling Kategori Grænse for effektiv dosis Grænse for ækvivalent dosis msv pr. år msv pr. år Øjelinsen Huden 1) Ekstremiteter 2) Arbejdstagere over 18 år Arbejdstagere under 18 år 3) Personer under uddannelse over 18 år... Personer under uddannelse under 18 år 5).. Andre uddannelsessøgende Enkeltpersoner i befolkningen ) ) - 4) 1) Dosisgrænsen for huden gælder for enhver overflade på 1 cm 2. 2) Ekstremiteter omfatter hænder, underarme, fødder og ankler. 3) Arbejdstagere under 18 år må ikke udføre arbejde i områder, hvor der anvendes strålekilder, for hvilke der gælder krav til arbejdet i henhold til en af Sundhedsstyrelsen udstedt bekendtgørelse om en bestemt type anlæg eller kilde, jf. 3, stk. 3. 4) Ingen dosisgrænse. Beskyttelsen er baseret på begrænsningen af effektiv dosis. 5) Dosisgrænserne for personer under uddannelse mellem 16 og 18 år vil fortsat være gældende for arbejdstagere under 18 år efter uddannelsens afslutning i det omfang stråleudsættelsen er nødvendig for personens beskæftigelse i faget, jf. 3, stk. 4.

8 8 Bilag 2 Kontrol med udsættelse for stråling i forbindelse med graviditet Kvinder i den forplantningsdygtige alder skal i forbindelse med den instruktion de modtager om den fare, der er forbundet med arbejdet med ioniserende stråling, særligt gøres opmærksom på betydningen af tidlig meddelelse om graviditet til arbejdsgiveren. Når en kvinde har meddelt arbejdsgiveren, at hun er gravid, skal beskyttelsen af det ufødte barn svare til beskyttelsen af enkeltpersoner i befolkningen. Den gravide kvindes arbejdsforhold skal derfor være således, at ækvivalent dosis til det ufødte barn bliver så lav, som det med rimelighed er muligt, og at det vil være usandsynligt, at denne dosis som følge af arbejdet overstiger 1 msv i løbet af resten af graviditeten. Efter meddelelsen om graviditet er det derfor nødvendigt, at den ansvarlige leder i samarbejde med den gravide kvinde vurderer størrelsen af dosis til det ufødte barn i resten af graviditeten. Hvis ikke kvindens arbejdsforhold har ændret sig væsentligt, vil en sådan vurdering naturligt kunne tage udgangspunkt i kvindens arbejdsforhold før graviditetstidspunktet og den stråle belastning, der har været forbundet hermed. I tillæg hertil vil det være nødvendigt at se på muligheden for stråledoser over l msv til det ufødte barn, som følge af utilsigtede hændelser og uheld på arbejdspladsen. Afhængigt af den samlede vurdering af muligheden for stråleudsættelse af det ufødte barn under graviditeten kan følgende komme på tale: Dosis vurderes med sikkerhed mindre end 1 msv Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver uden særlige foranstaltninger til nedsættelse af stråleudsættelsen og overvågningen af denne. Dosis må antages at være mindre end 1 msv Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver eventuelt suppleret med særlige foranstaltninger til nedsættelse af muligheden for stråleudsættelse og en måleperiode på ikke over l måned for dosisovervågningen. Dosis må antages at være større end 1 msv Den gravide må flyttes til andre arbejdsopgaver med mindre sandsynlighed for stråleudsættelse om nødvendigt suppleret med en måleperiode på ikke over l måned for dosisovervågningen, eller den gravide må flyttes til andet arbejde, der ikke medfører udsættelse for ioniserende stråling. Fortsætter den gravide med arbejdsopgaver, hvor der i henhold til bilag 4 skal bæres persondosimeter, skal måleperioden for disse være l måned, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 5. Som supplement hertil vil et elektronisk persondosimeter, der giver mulighed for løbende at vise den modtagne stråledosis, være velegnet. Hvor arbejdet tillader det vil elektroniske persondosimetre, der udsender en bip-lyd for hvert tillæg til den registrerede dosis eller en alarm ved et forud indstillet dosishastighedsniveau, desuden kunne give oplysning om, i hvilke arbejdssituationer stråleudsættelsen er størst. Sammenhængen mellem den registrerede dosis på et persondosimeter eller et elektronisk persondosimeter og dosis til det ufødte barn afhænger i meget høj grad af type og energi af den eksterne stråling. Inden for den almindelige røntgendiagnostik vil man eksempelvis kunne regne med, at den registrerede dosis på et persondosimeter, der bæres på maven, er mindst dobbelt så stor som den aktuelle ækvivalente dosis til det ufødte barn, således at en målt dosis på 2 msv svarer til l msv til det ufødte barn. Tilsvarende vil der også være meget store forskelle mellem dosis til den gravide selv og det ufødte barn efter indtag af radioaktive stoffer afhængigt af hvilket radioaktivt stof og kemisk forbindelse, der er tale om, og hvilket tidspunkt under graviditeten indtaget finder sted på. Yderligere oplysning og vejledning om disse forhold herunder om valg og brug af elektroniske persondosimetre kan fås ved henvendelse til Statens Institut for Strålehygiejne. Nedenfor er der for henholdsvis røntgenområdet og radioaktivitetsområdet givet oplysninger om for hvilke typer arbejder med strålekilder, man ud fra generelle erfaringer om arbejdsforholdene kan

9 9 forvente, at dosis til det ufødte barn normalt vil kunne overstige 1 msv eller vil være under 1 msv. Røntgenområdet Brug af røntgenanlæg og acceleratorer, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige 1 msv: Røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug Røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug Industrielle røntgenanlæg Acceleratorer til teknisk bestråling Ion-acceleratorer til implantering, forskning, isotopproduktion m.v. Elektronacceleratorer til produktions- eller forskningsmæssig frembringelse af røntgenstråling eller synkrotronstråling Brug af røntgenanlæg og acceleratorer, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil være mindre end 1 msv: Dentalrøntgenanlæg Hudterapianlæg Dybdeterapianlæg Røntgenanalyseanlæg Acceleratorer til medicinsk strålebehandling Radioaktivitetsområdet Arbejde med radioaktive kilder, hvor man fra ekstern bestråling kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige l msv: Fremstilling, dispensering og administration af radioaktive lægemidler Scintigrafi af patienter Intrakavitær og interstitiel terapi Gammaradiografi i åbne anlæg Arbejde med mobile fugtigheds- og densitetsmålere Arbejde med mere end 10 MBq af en gammaemitter med høj energi (ca. 1-2,5 MeV, f.eks. Na-22, Co-60 og Br-82) i ca. l time pr. uge Arbejde med mere end 50 MBq af en gammaemitter med middelenergi (ca. 0,5-1 MeV, f.eks. Co-58, Zn-65, I-131 og Ir-192) i ca. 1 time pr. uge Arbejde med mere end 100 MBq af en gammaemitter med lavenergi (ca. 0,05-0,2 MeV, f.eks. Co-57, Rb-86, Tc-99m, I-123 og I-125) i ca. 1 time pr. uge Arbejde med åbne radioaktive kilder, hvor man fra intern bestråling kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige 1 msv: Jodering med I-125 Pleje af terapipatienter (f.eks. I-131 og Sr-89) Arbejde (våde operationer) med mere end 5 MBq af en betaemitter med mellem eller høj energi (f.eks. P-32) som følge af uheld, der fører til indtag af det radioaktive stof Arbejde (våde operationer) med mere end 50 MBq af en blød betaemitter (f.eks. C-14, S-35 og P-33) som følge af uheld, der fører til indtag af det radioaktive stof Arbejde med åbne radioaktive kilder, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil være mindre end 1 msv: Radioimmunassay (RIA-kit)

10 10 Bilag 3 Beregning og vurdering af effektive og ækvivalente doser Definitioner Dosisgrænserne i bekendtgørelsen er udtrykt i de strålebeskyttelsesmæssige størrelser effektiv dosis og ækvivalent dosis, der er angivet af den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP) i publikation nr. 60 fra Disse størrelser kan ikke måles direkte, og det kan derfor i en række sammenhænge være nødvendigt at benytte de operationelle (direkte målelige) størrelser, der er angivet af den Internationale Kommission for Strålingsenheder og Målinger (ICRU) i rapport nr. 51 fra Følgende ICRP definitioner anvendes i dette bilag: l) Effektiv dosis (E): Summen af de vævsvægtede ækvivalente doser til forskellige organer og væv. Det særlige navn for enheden for effektiv dosis er sievert (Sv). 2) Strålevægtningsfaktor (w R ): En dimensionsløs faktor, som anvendes til at vægte den absorberede dosis i organ eller væv for type og energi af strålingen. De relevante værdier for w R er givet i tabel 1. 3) Vævsvægtningsfaktor (w T ): En dimensionsløs faktor, som anvendes til at vægte ækvivalent dosis i organ eller væv T for dets strålefølsomhed. De relevante værdier for w T er givet i tabel 2. 4) Ækvivalent dosis (H): Den gennemsnitlige absorberede dosis i et organ eller væv vægtet for type og kvalitet af strålingen. Det særlige navn for enheden for ækvivalent dosis er sievert (Sv). Følgende ICRU definitioner anvendes i dette bilag (for øvrige ICRU-størrelser og begreber henvises til ICRU rapport nr. 51): l) Absorberet dosis (D): Den pr. masseenhed absorberede energi dε D dm hvor d er den middelenergi, der ved ioniserende stråling afsættes pr. rumfangsenhed med massen dm. Det særlige navn for enheden for absorberet dosis er gray (Gy). 2) Dosisækvivalent (H): Dosisækvivalentet i et punkt i et væv er produktet af den absorberede dosis (D) i punktet og kvalitetsfaktoren (Q). Det særlige navn for enheden for dosisækvivalent er sievert (Sv). 3) Miljødosisækvivalent (H*(d)): Dosisækvivalentet i et punkt i det strålefelt, som det tilsvarende ekspanderede og ensrettede felt inden for ICRU-kuglen ville frembringe i en dybde d på den radius, der er modsat rettet det ensrettede felts retning. Det særlige navn for enheden for miljødosisækvivalent er sievert (Sv). 4) Persondosisækvivalent (H p (d)): Dosisækvivalentet i bløddelsvæv i dybden d under et givet punkt i kroppen. Det særlige navn for enheden for persondosisækvivalent er sievert (Sv). 5) Retningsbestemt dosisækvivalent (H'(d, )): Dosisækvivalentet i et punkt i det strålefelt, som det tilsvarende ekspanderede felt inden for ICRU-kuglen ville frembringe i en dybde d på en radius i en bestemt retning. Det særlige navn for enheden for retningsbestemt dosisækvivalent er sievert (Sv). Beregning af ækvivalent dosis Den biologiske virkning af ioniserende stråling er ikke kun afhængig af den absorberede dosis, men også af typen og energien af strålingen. Ved at anvende størrelsen ækvivalent dosis tages hensyn til dette forhold. Ækvivalent dosis er givet ved: H T,R = w R D T,R hvor D T,R er den gennemsnitlige absorberede dosis i organet eller vævet T som følge af stråling R, og w R er strålevægtningsfaktoren.

11 11 Når strålingen er sammensat af typer og energier med forskellige værdier for w R, er den samlede ækvivalente dosis, H T, i organet eller vævet T givet ved: H T = R w R D T,R De relevante w R -værdier er givet i tabel l. Tabel 1. Strålevægtningsfaktorer, w R Stråletype og energiområde Fotoner, alle energier... Elektroner, alle energier.. Neutroner, energi < 10 kev 10 kev-100 kev kev-2 MeV... 2 MeV-20 MeV... > 20 MeV Protoner, energi > 2 MeV -partikler, fissionsfragmenter, tunge kerner. Strålevægtningsfaktor, w R Beregning af effektiv dosis Når kun en del af kroppen bestråles, eller kroppen udsættes for en inhomogen bestråling, eller kun enkeltorganer henholdsvis enkelte væv bestråles, anvendes størrelsen effektiv dosis. Når der fastsættes grænser for effektiv dosis (se bilag l), sikres det, at risikoen ved del kropsbestråling ikke overstiger risikoen ved helkropsbestråling af samme størrelse. Effektiv dosis, E, er givet ved: E = T w T H T (= T w T R w R D T,R) hvor H T er den ækvivalente dosis i organet eller vævet T, og w T er vævsvægtningsfaktoren for organet eller vævet T. De relevante w T -værdier er givet i tabel Tabel 2. Vævsvægtningsfaktorer, w T Vævsvægt- Organ eller væv ningsfaktor, w T Kønskirtler (gonader) 1) Rød knoglemarv.. Tyktarm... Lunger. Mavesæk.. Urinblære. Bryst Lever Spiserør Skjoldbruskkirtel. Hud.. Knogleoverflader. Resten af kroppen 2). 1) 2) 0,20 0,12 0,12 0,12 0,12 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,01 0,01 0,05 For ækvivalent dosis til gonader benyttes den højeste af doserne til ovarierne og testiklerne. Resten af kroppen består af følgende organer og væv: binyre, hjerne, tyndtarm, nyre, muskler, bugspytkirtel, milt, brissel, livmoder samt de ydre luftveje. Dosis til "Resten af kroppen" beregnes som den massevægtede ækvivalente dosis for de anførte organer og væv. Ved beregningen benyttes de i tabel 3 angivne masser for ovennævnte organer og væv. I de særlige tilfælde, hvor et enkelt af disse organer eller væv modtager en ækvivalent dosis, som overstiger dosis for alle de 12 specifikke organer og væv i tabellen, skal der anvendes en vævsvægtningsfaktor på 0,025 for dette organ eller væv og en vævsvægtningsfaktor på 0,025 for den massevægtede ækvivalente dosis for de resterende organer eller væv i "Resten af kroppen". Tabel 3. Massen af organer og væv, der indgår i "Resten af kroppen". Organ eller væv Binyrer. Hjerne Tyndtarm. Nyrer Muskler.... Bugspytkirtel... Milt.. Brissel.. Livmoder. Ydre luftveje Masse, g

12 12 Bestemmelse af effektiv dosis og ækvivalent dosis ved ekstern bestråling Når fordelingen af stråledosis i kroppen ikke kendes, kan de operationelle (direkte målelige) størrelser persondosisækvivalent, miljødosisækvivalent og retningsbestemt dosisækvivalent benyttes til at vurdere, om dosisgrænserne er overholdt. Ved dosisovervågning med persondosimetre for gennemtrængende ekstern stråling skal disse være kalibreret til at måle persondosisækvivalentet i dybderne 10 mm og 0,07 mm, H p (10) henholdsvis H p (0,07). H p (10) kan benyttes som et mål for effektiv dosis, og H p (0,07) kan benyttes som et mål for ækvivalent dosis til huden. Eventuelt kan H p (3) benyttes som et mål for ækvivalent dosis til øjelinsen. Ved måling i et strålefelt, f.eks. kontrolmåling på en arbejdsplads, kan et måleinstrument, der er kalibreret til måling af miljødosisækvivalentet i dybden 10 mm, H*(10), benyttes som et mål for effektiv dosis. Et måleinstrument, der er kalibreret til måling af det retningsbestemte dosisækvivalent i dybden 0,07 mm med strålefeltet rettet mod instrumentet, H'(0,07), kan benyttes som et mål for ækvivalent dosis til huden. Yderligere oplysning og vejledning om bestemmelse af effektiv dosis og ækvivalent dosis ved ekstern bestråling og brug af de nævnte operationelle størrelser kan fås ved henvendelse til Statens Institut for Strålehygiejne. Bestemmelse af effektiv dosis ved intern bestråling De stråledoser fra indtag af radioaktive stoffer, der skal sammenholdes med de årlige dosisgrænser, omfatter de doser, der i løbet af 50 år akkumuleres fra indtag af radioaktive stoffer i det pågældende år. For indtag hos børn skal doserne dog akkumuleres indtil deres 70-års alder. Til brug for beregning af den akkumulerede effektive dosis efter indtag af radioaktive stoffer har den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP) betegnet såkaldte dosiskoefficienter for radionuklider for forskellige personkategorier og aldersgrupper. Dosiskoefficienterne angiver den akkumulerede effektive dosis pr. enhedsindtag ved spisning eller indånding af en given radionuklid. Enheden for dosiskoefficienterne er sievert pr. becquerel (Sv/Bq). I bilag III til EU's strålebeskyttelsesdirektiv 2) er dosiskoefficienterne ved spisning og indånding for relevante radionuklider optrykt for arbejdstagere, personer under uddannelse og enkeltpersoner i befolkningen. Oplysning om dosiskoefficienterne og vejledning i deres brug vil også kunne fås ved henvendelse til Statens Institut for Strålehygiejne. For radon på arbejdspladser se dog nedenfor. Er indtaget af radioaktive stoffer ikke kun begrænset til en enkelt eksponeringsmåde (spisning eller indånding) eller til en enkelt radionuklid kan den samlede effektive dosis, E Intern, fra indtag af radioaktive stoffer beregnes på følgende måde: E Intern = j h j,ing J j,ing + j h j,inh J j,inh hvor h j,ing og h j,inh er dosiskoefficienten for radionuklid j (Sv/Bq) ved henholdsvis spisning (Ingestion) og indånding (Inhalation) for den relevante personkategori og aldersgruppe, og J j,ing og J j,inh er det relevante indtag af radionuklid j (Bq) ved henholdsvis spisning og indånding. Indtaget af en radionuklid kan ikke måles direkte. Størrelsen af et eventuelt indtag må derfor normalt vurderes ud fra en måling eller et skøn af koncentrationen af pågældende radionuklid i indåndingsluften, af udskillelsen fra kroppen, f.eks i urinen, eller af kropsindholdet. Bestemmelse af effektiv dosis fra radon på arbejdspladsen ' Overstiger årsmiddelværdien af radonkoncentrationen på en arbejdsplads i arbejdstiden 400 Bq/m 3 skal stråledosis fra radon medregnes i den samlede dosis, der sammenholdes med grænsen for effektiv dosis. Til brug for omregning fra årsmiddelværdien af radonkoncentrationen til effektiv dosis benyttes som udgangspunkt, at en radonkoncentration på Bq/m 3 svarer til en effektiv dosis på 20 msv ved arbejdstimer pr. år. Dette giver følgende omregningsfaktorer fra henholdsvis årsmiddelværdien af radonkoncentrationen i arbejdstiden og fra den tidsintegrerede radonkoncentration til effektiv dosis: 2) Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996, De Europæiske Fællesskabers Tidende 1996, L. 159 s. 1.

13 13 6, msv pr. Bq/m 3 (årsmiddelværdi af radonkoncentrationen) 3, msv pr. Bq h/m 3 (tidsintegreret radonkoncentration) Ovenstående omregningsfaktorer forudsætter desuden, at den såkaldte ligevægtsfaktor (indikator for forholdet mellem koncentrationen af radondatterprodukterne og koncentrationen af radon) er omkring 0,4. Dette vil normalt være tilfældet i sædvanligt industri- og boligbyggeri. Væsentlige afvigelser herfra kan forekomme på arbejdssteder med et meget lille eller et meget stort luftskifte samt på arbejdspladser, hvor luften er filtreret (renset) kraftigt. Afviger ligevægtsfaktoren væsentligt fra 0,4, vil det være nødvendigt at justere ovennævnte omregningsfaktorer. Nærmere oplysning om radon på arbejdspladser og omregning til effektiv dosis vil kunne fås ved henvendelse til Statens Institut for Strålehygiejne. Bestemmelse af den samlede effektive dosis Dosisgrænserne for effektiv dosis gælder for summen af modtagne doser fra samtlige relevante strålekilder. Udsættes en person derfor samtidig for ekstern og intern bestråling og eventuelt også for radon på arbejdspladsen på mere end 400 Bq/m 3, må den effektive dosis fra hver type af bestråling først måles eller vurderes som beskrevet ovenfor før den samlede effektive dosis kan beregnes efter formlen: E Total = E Ekstern + E Intern + E Radon

14 14 Bilag 4 Fortegnelse over arbejdstagere m.v. beskæftiget med ioniserende stråling, der skal bære persondosimeter Strålekilde 1. Røntgenanlæg 1.1. Røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug jf. Sundhedstyrelsens bekendtgørelse nr. 217 af 29. april 1977 som ændret ved bekendtgørelse nr. 286 af 20. maj 1988 og nr. 23 af 12. januar 1995: 1.2. Røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977: Arbejdstagere m.v., der skal bære persondosimeter Røntgenafdelinger, røntgenklinikker: Læger, sygeplejersker, radiografer, sygehjælpere og portører ansat på røntgenafdelingen/klinikken. Herud over personer, der mere end to gange om ugen assisterer ved eller udfører en røntgenundersøgelse. Undtaget herfra er dog personer ansat mindre end Kiropraktorer: Mindst én person. Herudover personer, der mere end to gange om ugen assisterer ved eller udfører en røntgenundersøgelse. Undtaget herfra er dog personer ansat mindre end Anden røntgendiagnostik, f.eks. cardiologiske afdelinger og lungeklinikker med fast installeret røntgenapparatur, der bruges dagligt: Personer, der mere end to gange om ugen assisterer ved eller udfører en røntgenundersøgelse. Undtaget herfra er dog personer ansat mindre end og personer, der kun arbejder med skannere til bestemmelse af knoglemineralindhold Servicefirmaer: Personer beskæftiget med idriftsættelse, reparation og vedligeholdelse af røntgenapparater Mindst to personer. Herudover personer, der mere end to gange om ugen assisterer ved eller udfører en røntgenundersøgelse Personer beskæftiget med idriftsættelse, repararation og vedligeholdelse af røntgenapparater Maks. måleperiode for det enkelte dosimeter

15 15 Strålekilde 1.3. Hudterapianlæg, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 59 af 20. februar 1978 som ændret ved bekendtgørelse nr. 18 af 12. januar1995: 1.4. Dybdeterapianlæg, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 60 af 20. februar 1978 som ændret ved bekendtgørelse nr. 19 af 12. januar 1995: 1.5. Røntgenanalyseanlæg jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 571 af 7. december 198l: 1.6. Industrielle røntgenanlæg, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 307 af 24. maj 984: 2. Acceleratorer Arbejdstagere m.v., der skal bære persondosimeter Personer, der betjener røntgenapparatet eller assisterer ved strålebehandlingen, hvis apparatets spænding kan overstige 15 kv. Undtaget herfra er dog personer ansat mindre end samt personer beskæftiget ved hudterapianlæg, hvor adgang til røntgenrummet under eksponering er sikret med dørkontakter (lukkede anlæg) Personer beskæftiget med idriftsættelse, reparation og vedligeholdelse af røntgenapparater Personer, der betjener røntgenapparatet eller assisterer ved strålebehandlingen Personer beskæftiget med idriftsættelse, reparation og vedligeholdelse af røntgenapparater Personer, der betjener åbne røntgenapparater, foretager indgreb i disse eller håndterer måleopstillinger. Undtaget herfra er dog personer ansat mindre end 3 måneder Personer beskæftiget med idriftsættelse, reparation og vedligeholdelse af røntgenapparater Personer, derved arbejde i åbne anlæg betjener røntgenapparater eller opstiller apparat, emne og film Personer der foretager indgreb i røntgenapparater. Maks. måleperiode for det enkelte dosimeter l måned 2.1. Acceleratorer til medicinsk strålebehandling, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørel se nr. 319 af 23. maj 1991 som ændret ved bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 1995: Personer, der betjener acceleratorer eller assisterer ved strålebehandlinger, samt personer der er beskæftiget med kontrol og målinger ved acceleratorer. Undtaget er dog personer, der bærer elektroniske persondosimetre, der giver alarm ved et forud indstillet dosishastighedsniveau og samtidig giver mulighed f or aflæsning af dosis Personer beskæftiget med idriftsættelse, reparation og vedligeholdelse af acceleratorer.

16 16 Strålekilde 2.2. Elektronacceleratorer til teknisk bestråling: 2.3. Ion-acceleratorer til implantering, forskning, isotopproduktion m.v., samt elektronacceleratorer til produkttions- eller forskningsmæssig frembringelse af røntgen- eller synkrotronstråling: 3. Åbne radioaktive kilder Arbejdstagere m.v., der skal bære persondosimeter Personer, der arbejder i acceleratorrum, mens der er netspænding på acceleratoren. Undtaget herfra er dog personer, der bærer elektroniske persondosimetre, der giver alarm ved et forud indstillet dosishastighedsniveau og samtidig giver mulighed for aflæsning af dosis Personer beskæftiget med idriftsættelse, reparation og vedligeholdelse af acceleratorer Personer, der arbejder steder, hvor dosishastigheden overstiger 10 µsv i én time Personer, der arbejder i mere end 200 timer pr. år på steder, hvor dosishastigheden overstiger 2 µsv/h Personer beskæftiget med idriftsættelse, reparation og vedligeholdelse af acceleratorer. Maks. måleperiode for det enkelte dosimeter 1 måned 3.1. Åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 18. november 1985 som ændret ved bekendtgørelser nr af 15. december 1992, nr. 548 af 23. juni 1993 og nr. 24 af 12. januar 1995: Personer beskæftiget med fremstilling, dispensering og administration af radioaktive lægemidler Personer beskæftiget med scintigrafi m.v. af patienter Personer beskæftiget med pleje af terapipatienter Personer, der arbejder med: l) Radioaktivt stof, der udsender gammastråling, såfremt produktet af A og E er større end 50. A er aktiviteten i MBq, og E er middelenergien i MeV. 2) Mere end 5 MBq af et radioaktivt stof, der udsender betastråling med en maksimal energi større end 0,3 MeV. 3) Mere end 50 MBq af et radioaktivt stof, der udsender betastråling med maksimal energi mindre end eller lig med 0,3 MeV. Undtaget er dog personer, der udelukkende arbejder med radioaktive stoffer med meget lav maksimal betaenergi, f.eks. tritium (H-3), kulstof-14 (C-14) og svovl-35 (S-35). l måned 1 måned

17 17 Strålekilde 4. Lukkede radioaktive kilder 4.1. Industrielle gammaradiografianlæg, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 308 af 24. maj 1984: 4.2. Lukkede radioaktive kilder i industrien, på laboratorier og sygehuse m.v., jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 918 af 4. december 1995: Arbejdstagere m.v., der skal bære persondosimeter Personer, der dosisovervåges for intern bestråling i henhold til godkendt program (jf. 11, stk. 4), såfremt der arbejdes med aktiviteter større end 1/10 af en af grænserne i pkt Personer, der ved arbejde i åbne anlæg betjener radiografiudstyret eller opstiller udstyr, emne og film Personer, der ved arbejde i lukkede anlæg betjener radiografiudstyret eller opstiller radiografiudstyr, emne og film Personer, der foretager indgreb i radiografiudstyr Industrielle bestrålingsanlæg (Co-60 anlæg): Operatører, servicepersonale og andre personer, der har adgang til bestrålingsrummet Apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder: Personer, der er beskæftiget med montering, demontering samt service, herunder kildeskift Neutron- og gammakilder til undersøgelse i borehuller (loggeudstyr): Personer, der håndterer udstyret Intrakavitær og interstitiel terapi og lignende: a) Personer, der arbejder med klargøring, indoperation, rensning m.v. af terapikilder. b) Personer, der arbejder med fjernbetjent behandlingsudstyr (after-loading udstyr). c) Personer beskæftiget med pleje af terapipatienter Helt eller delvist uafskærmede lukkede radioaktivekilder: a) Personer, der arbejder steder, hvor dosishastigheden overstiger 10 µsv i én time. b) Personer, der arbejder i mere end 200 timer pr. år på steder, hvor dosishastigheden overstiger 2 µsv/h. Maks. måleperiode for det enkelte dosimeter l måned l måned l måned l måned l måned l måned

18 18 Strålekilde 5. Radioaktive stoffer under transport Arbejdstagere m.v., der skal bære persondosimeter Maks. måleperiode for det enkelte dosimeter 5.1. Radioaktive stoffer under transport, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 731 af 27. november 1989: 6. Nukleare anlæg 6.1. Nukleare anlæg godkendt i henhold til lov nr. 170 af 16.maj Personer, hvis hovedbeskæftigelse består i klargøring, håndtering eller modtagelse af radioaktive forsendelser Personer, der under transport af radioaktive forsendelser opholder sig på steder, hvor dosishastigheden overstiger 10 µsv i én time. Regler for at bære persondosimetre er fastsat i Betingelser for Drift for det enkelte nukleare anlæg. l måned

19 19 Bilag 5 Placering af persondosimeter på kroppen Persondosimetret skal bæres foran på kroppen. Som hovedregel placeres dosimetret omkring bæltehøjde. Ved arbejde i isotoplaboratorier bør dosimetret dog placeres i brysthøjde, da den øvre del af kroppen ofte ikke er fuldt dækket af en afskærmning opstillet på arbejdsbordet og for at nedsætte muligheden for forurening af dosimetret fra arbejdet med de åbne radioaktive kilder. Anvendes blygummiforklæde, f.eks. inden for røntgendiagnostik, skal persondosimetret bæres under forklædet. Man skal sikre, at dosimetret er placeret således på kroppen, at blygummi forklædet dækker dosimetret i alle arbejdsstillinger. Gravide, der efter meddelelse herom til arbejdsgiveren fortsætter med arbejdsopgaver, hvor der i henhold til bilag 4 skal bæres persondosimeter, skal i alle tilfælde bære persondosimetret omkring bæltehøjde, også ved arbejde i isotoplaboratorier.

20 20 Bilag 6 Dosisværdier for umiddelbar underretning af den ansvarlige leder og Sundhedsstyrelsens i henhold til bekendtgørelsens 19 Persondosisækvivalent H p (10) H p (3).. H p (0,07).. Dosisværdi for umiddelbar underretning msv

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1) BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Røntgenkilder lovgivning mv.

Røntgenkilder lovgivning mv. Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,

Læs mere

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS 1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1

Læs mere

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde

Læs mere

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst] RÅDES DIREKIV 2013/59/EURAOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling Artikel 4 Definitioner

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)

Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)

Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) (Strålebeskyttelsesloven)

Læs mere

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse

Læs mere

Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)

Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) 2017/1 LSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601484 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.3.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Fastlæggelse af grundlæggende

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse 1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Strålebeskyttelse helsefysik

Strålebeskyttelse helsefysik Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 476 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 476 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 476 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsnr.: 1601484 Dato: 26-09-2017 UDKAST til Forslag Til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.

Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. Bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. INDHOLD side Kapitel 1: Definitioner... 2 2: Tilladelse til indkøb og brug

Læs mere

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017

BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017 BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1212174 Senere ændringer til

Læs mere

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Kapitel 1 - Område 1. Denne bekendtgørelse fastsætter

Læs mere

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med

Læs mere

Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV

Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV INDHOLD Kapitel side 1: Definitioner... 2 2: Forhåndsgodkendelse...

Læs mere

Avis juridique important 31997L0043

Avis juridique important 31997L0043 Avis juridique important 31997L0043 Rådets direktiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Læs mere

mhtml:file://\\filsrv\dokumenter\breve\internationalt\klage Euratom direktiv\bilag...

mhtml:file://\\filsrv\dokumenter\breve\internationalt\klage Euratom direktiv\bilag... Page 1 of 28 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 975 af 16/12/1998 Gældende Offentliggørelsesdato: 28-12-1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer INDHOLD. Kapitel 2. Tilladelse, underretning, undtagelse, frigivelse og forbud...

Udkast til bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer INDHOLD. Kapitel 2. Tilladelse, underretning, undtagelse, frigivelse og forbud... Sagsnr. 1-5010-226/2 Udkast til bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer INDHOLD Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner... 2 Kapitel 2. Tilladelse, underretning, undtagelse, frigivelse og forbud...

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 879 af 10/12/1998 Historisk Offentliggørelsesdato: 18 12 1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 534 af 27/06/2002 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bek. Nr. 1509 af 15. december 2010 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning. Sammenskrivningen

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Kontaktinformation. Orientering om dosimetriordningen. Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm Herlev

Kontaktinformation. Orientering om dosimetriordningen. Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm Herlev februar 2017 Kontaktinformation Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm 7 2730 Herlev Mail: pl@sis.dk 1 Tlf: 44 54 34 56 Fax: 72 22 74 21 Web: www.sis.dk 2 Orientering om dosimetriordningen

Læs mere

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af

Læs mere

Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3.

Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3. Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3. Retningslinjer DSMF Symposie, Nyborg Strand, April, 2015 To basale begrænsninger Lukkede

Læs mere

r for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato

r for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato BEK nr 682 af 30/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 05-07-2005 Beskæftigelsesministeriet Accession B20050068205 ntydig dokumentidentifikation BE001318 ato for førstegangsindlæggelse 5-07-2005 ato

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) BEK nr 431 af 09/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 6. december 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0032 Senere ændringer til

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 617 af 21/09/1989 Historisk Offentliggørelsesdato: 29 09 1989 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 879 af 10/12/1998 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Bilag 13 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1,

Læs mere

26. maj 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. maj 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. maj 2015 EM 2015/xx 1. Indledning 1.1. Baggrund Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovens formål er overordnet at beskytte mennesker, dyr og miljø mod skadelige effekter fra stråling.

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Information om røntgenstråler

Information om røntgenstråler Information om røntgenstråler Regionshospitalet Randers og Grenaa Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive Billeddiagnostisk afdeling

Læs mere

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER 2005 Indhold 1 Indledning 1 2 Vejtransport 2 2.1 Erhvervsmæssig vejtransport af røgdetektorer af kategori 1 og 2 2 2.2 Privat vejtransport

Læs mere

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER 2011 brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark 2012 Nuklearmedicinske opgørelser 2011 - brug af radioaktive lægemidler ved

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods Bekendtgørelse nr. xx af xx 2012 UDKAST Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods I medfør af 2, stk. 3, og 17, stk. 2-3, i lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af

Læs mere