Noter af. stud.med. Danny Yu Københavns Universitet

Transkript

1 Noter af stud.med. Danny Yu Københavns Universitet Download fra: manan.dk Indhold i alfabetisk orden: Analyse af stamtavler Bronchietræet Formation af Fibrin Clot Hormon Oversigt Mave-Tarm kanalens generelle histologiske opbygning Mekanismer bag Blod-Flow Regulationen Tarmens Histologi

2 Analyse af stamtavler: Hvad er den mest sandsynlige arvegang? Hvad gør denne arvegang MERE sandsynlig? Hvad gør denne arvegang MINDRE sandsynlig? Hvordan udelukkes denne arvegang? Sygdoms eksempler Autosomal recessiv * Flere syge søskende (horisontal arvegang) * Syge børn af indgifte forældre * Lige forhold mellem antallet af syge mænd og kvinder * Hvis sygdom ses i ALLE generationer * Skævt forhold mellem antallet af syge mænd og syge kvinder Autosomal * Sygdom i ALLE generationer (vertikal arvegang) * Skip af sygdom i generationer (gælder ikke v. nedsat penetrans) * Neurofibromatosis type I dominant * Lige forhold mellem antallet af syge mænd og kvinder * Skævt forhold mellem antallet af syge mænd og syge kvinder * Marfan syndrom X-bunden recessiv * Flere syge mænd end kvinder * Transmission gennem raske kvindelige bærer * Syge i HVER generation * Mange syge kvinder * Far søn = IKKE mulig * Hvis far er RASK men får SYGE døtre * Hemophilia A (bløder) * Duchenne Muskel Dystrofi (DMD) X-bunden dominant * Sygdom i ALLE generationer * Flere syge kvinder end mænd * Alle døtre af en syg mand er syge (giver X til piger) * Skip af sygdom i generationer (gælder ikke v. nedsat penetrans) * Far søn = IKKE mulig (drenge får Y fra far) * Hvis far er SYG men får RASKE døtre * Hypophosphatemic rickets * Incontinentia pigmenti type I * Syge mænd er mere alvorligt syge end kvinder Af Danny Yu, 2. semester

3 Trachea Hovedbronchier (bronchus principales dextra et sinistra) 1. generation ekstrapulmonalt intrapulmonalt Lap bronchier (bronchus lobaris) 2. generation Segment bronchier (bronchi segmentales) 3. generation Konduktive afsnit Subsegmentale bronchier (rami bronchiales segmentorum) generation (7 generationer) Bronchioler generation (7 generationer) Terminale bronchioler Respiratoriske bronchioler Respiratoriske afsnit generation (7 generationer) Ductus alveolares Atrium Sacci alveolares m. alveoli Af stud.med. Danny Yu, 4. semester (KU) 2005/06

4 HMW-K (High-Molecular-Weight Kininogen) (aktivator protein) Formationen af fibrin clot ved vaskulær skade Factor XII Factor VIII Kallikrein (protease) Factor XI Factor XII a Factor VIII a (activator protein, fremmer reaktionen) Prekallikrein (precursor) Factor IX Factor XI a TF Ca 2+ Factor IX a Factor VII a (protease) TF TF Ca 2+ Factor VII Blod clotting systemet afhænger af componenterne i det exponerede subendotheliale væv: Extrinsic pathway: Tissue Factor Intrinsic pathway: negativladet overflade Tissue Factor (TF) = Tissue thromboplastin (membranbundet glycoprotein i det subendotheliale væv) Tilstedeværelsen af Ca 2+ fremmer bindingen af factor VII til TF Reaktionener ned til factor XI kræver at componenterne er bundet til en negativt ladet overflade - det sørger substanserne i den extracellulære matrix for, efter en vaskulær skade Factor V (membranbundet i association med factor X a ) NH 2 -terminale fragment af prothrombin: usædvanligt da det indeholder 10 gamma-carboxyglutamat = kraftig Ca 2+ chelator Ca 2+ og gamma-carboxyglutamat = nødvendige elementer for targeting af prothrombin til site of injury Via Ca 2+ bindes prothrombin til phosphatidyl serin på celleoverfladen af de aktiverede thrombocytter, hvilket bevirker at factor X a og V a kan udøve deres virkning Henvisning: Meisenberg fig s. 539 Af Danny Yu, stud.med. 4. semester 2005/06 Factor X Factor V a (fremmer den katalytiske aktivitet af X a ) Ca 2+ Ca 2+ Final Common Pathway Intrinsic pathway Extrinsic pathway Covalent Crosslink (Meisenberg fig s. 537) Prothrombin (cirkulerende plasmaprotein, syntese i ER i hepatocytter) Factor X a (membranbundet serinprotease på thormbotcytterne) Factor XIII Ca 2+ Fibrinogen (precursor; opløseligt plasma protein) Ca 2+ Covalent crosslink: dannelsen af covalente bindinger mellem fibrin monomererne NH 2 -terminal fragment (Katalytisk inaktivt) (protease) Factor XIII a (= transglutaminase) Fibrinopeptid A Fibrinopeptid B (vasocontrictor) Fibrin monomer (uopløseligt protein) Fibrin clot

5 Endokrine System - Hormon kontrol af hypothalamus - enzymer modificerede aminosyrer steroider peptider (proteiner) effekt stimulering hæmning + Elektrolytbalance: - Påvirker natrium-kalium-atpasen (enzym) som regulerer natriumkalium-pumperne Resultat via nyrerne: - reabsorption af Na + - reabsorption af vand - sekretion af K + via urin releasinghormoner CRH (corticotropin releasing Prolactin Factor GHRH (growth-releasing ACTH (adrenocorticotrop PRL (prolactin) GH (growth Binyre barken (adrenal cortex) [K + ] el. Angiotensin II ACTH GHRH Aldosteron (zona glomerulosa) (yderste lag) Cortisol (zona fasciculata) (midterste lag) Protein mangel + abnormal lav glucose konc. i blod Glucose metabolisme: - proteinsyntese - fedtsyre frigivelse - gluconeogenese (noncarbohydrat glucose) Stimulering af mælkeproduktion Vækst regulering: - cellers størrelse - mitose - aminosyrer transport gennem membraner Hypothalamus (releasing hormon / inhibitin Axoplasmisk flow (hormoner dannet I hypothalamus) Adeno hypofysen Hypofysen Neuro hypofysen TRH (thyrotropinreleasing GnRH (gonadotropin releasing GnRH (gonadotropin releasing TSH (thyroidea LH (luteiniserende FSH (follikelstimulerende Gl. Thyroidea (skjoldbrusk kirt.) Gonader (ovarium, testis) TSH TSH [Ca + ] LH FSH BT Osmotisk tryk I plasma (osmoreceptorer i hypothalamus) el. Angiotensin II el. Sympaticus ADH (antidiuretisk ANP (= ANF) (Atrial Natriuretisk Peptid el. Factor) Stræk i atrial væggene (høj ECV) (hormon fra hjertets atrial vægge) Stræk i livmoder og vaginal væg Oxytocin T 4 (thyroxin) T 3 (triiodthyronin) Calcitonin Metabolisme: - energiomsætning - proteinsyntese - vækst - stimulering af nervesystemet Calcium regulation: - osteoclaster = hæmmes - osteoblaster = stimuleres - sekretion af [Ca 2+ ] og [PO 3 3- ] af nyrerne Sekretion af sex hormoner - androgener (testosteron, østrogen, progestoron) Stimulering af ovulationen (ægløsning) Mænd: - spermatogenese (af sertoli celler I tubuli seminiferi contorti) Kvinder: - follikelcellers sekretion af bl.a. estradiol (østrogen- - stimulering af tørst center I hypothalamus Nyrerne: - reabsorption af vand = urin volumen Kvinder: - kontraktion af livmoder - kontraktion af mælkeproducerende kirtler Af Danny Yu, 1. semester 2004 BT : Renin sekretion af nyrerne (apparatus juxtaglomerularis) Angiotensinogen (dannet i leveren) Renin (Nyrerne) ACE Angiotensin I Angiotensin II (fra lungerne)

6 Endokrine & Exokrine System - Humoral respons - enzymer modificerede aminosyrer Binyre marven (adrenal medulla) Sympaticus Sympaticus Adrenalin (epinephrine) Noradrenalin (norepinephrine) Fight or Flight response: - positiv kronotropi (tachycardi) (hjerte frekvens + hastighed) - positiv inotropi (slagvol. + kontraktionskraft) - glucogenolyse - gluconeogenese - dilatation af bronchier - dilatation af pupiler - perfusion til skeletmuskulatur - perfusion til mave-tarm + hud - spytsekretion steroider peptider (proteiner) effekt stimulering hæmning Glandula parathyroidea [Ca + ] (Calcium regulation: PTH og calcitonin) PTH (parathyroidea Calcium regulation: - osteoclaster = aktivering - nyrer: - reabsorption af Ca 2+ - sekretion af PO tarmen: - absorption af Ca 2+ Effekter: - blodvolumen (BV) - blodtryk (BT) glucose konc. i blod Glucagon (alfa celler) Sukker regulation: - glucogenolyse (glucogen glucose) - gluconeogenese (noncarbohydrat glucose) Endokrine kirtler glucose konc. i blod Insulin (beta celler) Sukker regulation: - glucogenese (glycose glycogen) - gluconeogenese - glucose optag i adipøst væv Pancreas (bugspytkirtlen Cholecystokinin (effekt: høj konc. af fordøjelses enzymer i sekret) Pancreatisk væske (acinære celler) amylase lipase nuklease Stivelse disaccharider Triglycerider fedtsyrer + glycerol Nukleinsyrer nukleotider Exokrine kirtler protein enzymer trysinogen (inaktiv) Duodenum: stimulation af fedt og proteiner - sekretion af cholecystokinin Duodenum: ph - sekretion af sekretin (mukøse membran) Sekretin (effekt: høj bicarbonat konc. i sekret) Bicarbonat HCO 3 - (centroacinære celler) chymotrysinogen (inaktiv) Procarboxypeptidase A & B (inaktiv) proelastase (inaktiv) Af Danny Yu, 1. semester 2004

7 Mavetarm kanalens generelle histologiske opbygning HISTOLOGISKE LAG BESKRIVELSE - afhænger af det pågældende afsnits funktion. Det kan være: Lamina epithelialis 1) beskyttende epithel 2) overvejende secernerende epithel 3) overvejende resorberende epithel Tunica mucosa Lamina propria - oftest løst bindevæv - oftest meget lymfatisk væv, mange blod- og lymfekar Lamina muscularis mucosae - ALTID glatmuskulatur - kan være delt i to lag: et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag Tela submucosa - løst bindevæv - stort karplexus mindre kar forgrener sig ud til de øvrige lag - nerveplexus plexus submucosus = plexus Meissnerii - kirtler Tunica muscularis Stratum circulare Stratum longitudinale - glatmuskulatur (almindeligvis) - imellem de to lag: plexus myentericus = plexus Auerbachi styrer tarmens peristaltik Tunica serosa / Tunica adventitia - tunica serosa (sv.t. peritoneum); enlaget pladeepithel med submesothelialt bindevæv - tunica adventitia; løst bindevæv Af Danny Yu, stud.med. 4. semester 05/06 KU

8 BLODFLOW REGULATION MEKANISMER Myogene teori Vasopressin = ADH * IKKE relateret til metabolismen. * Teori: stræk af karvæg vasokonstriktion beskyttelse af kapillærerne mod et for højt BT, som kan sprænge disse. * Kan imidlertid IKKE være en kraftig funktionel mekanisme i det meste af kroppen. Årsag: BT vasokonstriktion TPR BT TPR BT etc. Lokal blod flow regulation * Syntese: hypothalamus; Seccernering: neurohypofysen Metabolisk teori * BT blod flow til væv O 2 + næringsstoffer vasokonstriktion pga. tilførelse > behov. Akutte Long-term Humeral Autoregulation Vasodilatoriske teori * Vævsaktivitet el. blod flow vasodilatoriske substanser lokalt lokal vasodilatation blod flow Oxygen-demand teori * Kontraktionstonus i sphincterne afhængig af O 2 -konc. * O 2 kontraktion af præ-kapillære og metarteriolære sphinctere til det overskydende O 2 er blevet forbrugt. Blod flow til de enkelte væv reguleret til et minimum dvs. reguleret således at vævets behov netop opfyldes; hverken mere eller mindre! * O 2 relaxation af sphinctere. Endothel-deriveret relaxation * Mekanisme som medfører dilatation af karrene upstream dvs. de store kar. * Mekansimen medieret af endothel-cellerne i arteriolerne og de små arterier. Angiotensin Endothelin * Findes i endothelceller ; secerneres som response på karbeskadigelse. Noradrenalin/Adrenalin * Fight or flight (sympaticus) Vasokonstriktorer Histamin * Secerneres af mastceller som response på vævsbeskadigelse og allergiske reaktioner Vasodilatorer Bradykinin Postaglandiner Serotonin * BT shear stress på endothelcellerne pga. det viskøse træk i karvæggen secernering af endothelderiveret relaxing factor sv.t. NO relaxation. Ændring i vævs vaskularitet * Omfatter ændring i vævets vaskularisation ved angiogenese. * Angiogenese sker som response på angiogene faktorer (EGF, FGF, angiogenin). Af Danny Yu, stud.med. 4. semester

9 Tarmens histologi Duodenum Jejunum Ileum Colon Overflade specialiseringer Plicae circulares (Forøgelse: x3) Mangler i de første 4-5 cm Særligt veludviklede Gradvist forsvindende Villi intestinales (forøgelse: x10) Microvilli (forøgelse: x20) (lavere ift. tyndtarmens) Tunica mucosa Lamina epithelialis Enlaget cylindrisk epithel Enlaget cylindrisk epithel Celler inkl. i de Lieberkühnske krypter Absorptive celler Bægerceller (FÅ) Paneth celler (fagocytotiske) Entero-endokrine celler Stamceller (udifferentierede) M-celler (MALT) Absorptive celler Bægerceller (MANGE) Entero-endokrine celler (få) Stamceller (udifferentierede) Lamina propria Løst retikulært bindevæv Usædvanligt cellerigt Lieberkühnske krypter + Lamina muscularis mucosae Mange lymfocytter Mange plasmaceller Peyerske plaques (ansamlinger af lymfefollikler) Cellerigt, retikulært bindevæv Sparsomt (tætstillede kirtler) Indre cirkulært galt muskulatur Ydre longitudinelt muskulatur Fra det indre lag strækker spinkle strøg af galt muskulatur sig op i villi Indre cirkulært galt muskulatur Ydre longitudinelt muskulatur Tela submucosa Brunnerske kirtler (Submukøse kirtler) Løst bindevæv Plexus Meissneri Blodkar og lymfekar Løst bindevæv Plexus Meissneri Tunica muscularis Stratum circulare Stratum intermedius Stratum longitudinale + Tunica serosa Plexus myentericus + cajas interstitialceller (specialiserede glatte muskelceller pacemaker celler) + + mesothel submesothelialt bindevæv Plexus myentericus Cajas interstitialceller Reduceret til 3 longitudinelle bånd = taeniae coli mesothel subserøst bindevæv Duodenum: ENESTE sted med kirtler i submucosa Villi intestinales: tværsnit små bindevævs Ø er med epithelbeklædning Lieberkühnske krypter: tværsnit små SØ er (colon: KUN sø er) Danny Yu, 4. semester 2005