LUP. Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2. September 2014

Transkript

1 September 2014 LUP Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2 S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g

2 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg 8 Skolens organisering 8 Medarbejderkompetencer 9 Skolens udbud af uddannelser 9 Elever med dansk som andetsprog 10 Fastholdelse og øget gennemførsel Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag 13 Teoretisk faglighed 13 Forpligtende fællesskab 13 Didaktik 13 Mod og engagement: Vi siger ja, førend vi siger nej 14 En international vinkel 14 Trivsel 15 Dogmer for undervisningen Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger 16 Den personlige uddannelsesplan 16 Uddannelsesbog 17 Godskrivning 17 Godskrivning for fag 18 Grundfag på niveau F 18 Grundfag på niveau E, D og C 18 Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning Den overordnede bedømmelsesplan 20 Bedømmelse 20 Løbende bedømmelse (formativ) 20 Afsluttende bedømmelse (summativ) 20 Skolevejledning 21 Afsluttende bedømmelse 21 Praktikerklæring for hovedforløbene 22 Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene 22 Grundforløbsbevis 23 Erklæring om deltagelse i undervisning på grundforløbet 24 Skolebevis for hovedforløb 24 Uddannelsesbevis for hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse Generelle prøvebestemmelser 25 Prøver 25 Udtrækning af fag 25 Omprøve 26 Sygeprøve 26 Prøveformer 26 Lodtrækning 26 Prøveafholdelse 27 Prøver afholdes på dansk 27 Prøver på særlige vilkår 28 Bortvisning fra prøve 28 Censur 29 Inhabilitet 30 Særlig censur 31 Bedømmelse ved prøver 31 Side 2 af 72

3 Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve 32 Eksamensprodukter 32 Prøver afholdt på anden lokalitet Klager 33 Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender 33 Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen 33 Ad 3 Klager over prøver Generelt om social og sundhedsuddannelserne SOSU uddannelsen 36 Uddannelsens opbygning: Praktiske oplysninger Undervisning på hovedforløbene 38 Kompetencemålene for hovedforløbet på SOSU uddannelsen Pædagogiske og didaktiske overvejelser Praktikuddannelsen 41 Praktik i udlandet Mål for praktikken Regler for optagelse på social og sundhedsuddannelserne 44 Optagelse på uddannelsen Trin 1 44 Optagelse på uddannelsen Trin 2 44 Afkortet praktikuddannelse: Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser 45 Løbende evalueringer 45 Skolevejledninger 45 Standpunktsbedømmelse 45 Praktikerklæringer 46 Afsluttende prøve Generelle prøvebestemmelser for hoveduddannelserne 47 Prøver 47 Principper for indstilling til prøve i område- eller grundfag 47 Principper for indstilling til den afsluttende prøve 47 Eksamensregler 48 Rammer for prøverne Overgangsordninger Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 54 Modul 1 skoleperiode 1 54 Modul 2 - skoleperiode 2 54 Modul 3 skoleperiode 3 54 Læringselementer i skoleperiode 1 55 Introduktion 55 Social og sundhedssektoren 55 Pleje og dokumentation 55 Førstehjælp 56 Psykologi og dokumentation 56 Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 56 Arbejdsmiljø og ergonomi 56 Dansk 56 Naturfag 56 Engelsk 57 Valgfag 57 Fag i stedet for dansk ældrepædagogik 57 Fag i stedet for engelsk konflikthåndtering 57 Flerfaglig opgave 57 Side 3 af 72

4 Tværfaglig caseopgave 57 Læringsmiljø 58 Evaluering 58 Læringselementer i skoleperiode 2 58 Social og sundhedssektoren 58 Pleje og dokumentation 58 Psykologi og kommunikation 59 Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats 59 Dansk 59 Naturfag 59 Engelsk 59 Kulturmødet i stedet for dansk 60 Socialpædagogik i stedet for engelsk 60 Tværfaglig caseopgave 60 Læringsmiljø 60 Evaluering 60 Læringselementer i skoleperiode 3 61 Brandbekæmpelse 61 Afsluttende prøve 61 Læringsmiljø 61 Evaluering Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 62 Læringsaktivitet: Somatik - Skoleperiode 1-16 uger 62 Læringselementer 62 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 62 Somatisk sygdomslære og farmakologi 63 Sygepleje 63 Forebyggelse og rehabilitering 63 Sundhedspædagogik og kommunikation 64 Dansk 64 Naturfag 64 Engelsk 64 Andet fag end engelsk: Den opererede borger/patient 65 Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) 65 Valgfag 65 Læringsmiljø 65 Evaluering 65 Læringsaktivitet: Psykiatri - Skoleperiode 2-7 uger 66 Læringselementer 66 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 66 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 66 Sygepleje 67 Forebyggelse og rehabilitering 67 Sundhedspædagogik og kommunikation 67 Dansk 67 Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) 67 Naturfag 67 Velfærdsteknologi 2 68 Ledelse og organisation 68 Læringsmiljø 68 Evaluering 68 Læringsaktivitet: Det primærkommunale område - Skoleperiode 3-5 uger 69 Læringselementer 69 Side 4 af 72

5 Koordinering, kvalitetssikring og kommunikation 69 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 70 Somatisk sygdomslære og farmakologi 70 Sygepleje 70 Sundhedspædagogik og kommunikation 70 Forebyggelse og rehabilitering 70 Palliation 2 71 Rehabilitering 2 71 Dansk 71 Naturfag 71 Læringsmiljø 71 Evaluering 71 Læringsaktivitet: Afslutning af uddannelsen skoleperiode 4-4 uger 72 Læringselementer 72 Fællestimer 72 Side 5 af 72

6 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: 1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr.171 af 2/03/ Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1514 af 15/12/ Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr.816 af 20/07/ Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen af 2. oktober Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent af 1. juli Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr.863 af 16/08/ Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/ Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr.1272 af 16/11/ Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) ng_eud.ashx Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). Side 6 af 72

7 Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning ashx Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr 1030 af 15/12/ PASS Side 7 af 72

8 1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Uddannelsescenter) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: sosu@sosusilkeborg.dk Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden Viborg/Silkeborg i Region Midt, som er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er beliggende i centrum af Region Midt og har ca. 75 ansatte og ca. 500 årselever. Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem adgang til offentlige transportmidler, natur og alternative udfoldelses- og læringsmuligheder. Skolens bygninger i Silkeborg er fra 1960erne og i god stand. Det gode skolemiljø prioriteres højt, og der foretages løbende renovering og ombygning af skolens lokaler. Skolen er indrettet, så der er plads til både unge og voksne elever, og der lægges vægt på, at indretningen skaber inspirerende og fleksible rammer for læring. Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg på Skanderborg-Odder Uddannelsescenter indgår i et moderne campusmiljø sammen med flere andre ungdomsuddannelser. Eleverne på afdelingen i Skanderborg har mulighed for at være en del af et ungdomsmiljø, og har samtidig mulighed for at opleve det uddannelsesmæssige fællesskab som social- og sundhedsskolen tilbyder, idet Social- og Sundhedsskolens lokaler ligger i tilknytning til hinanden og fremstår som en enhed på skolen. Skolens organisering Skolen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolens øverste ledelse består af en direktør, en vicedirektør, en uddannelseschef og en administrationschef. Skolen finansieres via et taxametersystem. Finansieringen er reguleret af statens takster og antallet af elever, der indskrevet og gennemfører uddannelse på skolen. Skolens er opdelt i 4 uddannelsesafdelinger, hvoraf 3 afdelinger varetager undervisning af skolens ordinære uddannelser. Den 4. afdeling er en afdeling for kursus og efteruddannelse. Der er en afdelingsleder for hver af de 3 afdelinger for de ordinære uddannelser. Skolen har et velfungerende elevråd med repræsentanter for alle uddannelser. Elevrådet mødes hver måned. Undervisere på skolen i Silkeborg er organiseret i teams, der varetager undervisningen for 1-2 uddannelser. Afdelingen i Skanderborg består af et team af undervisere, som underviser på 1-3 uddannelser. Side 8 af 72

9 Medarbejderkompetencer Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra forskellige fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer meget højt, og alle undervisere har eller er i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Skolens uddannelsesvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, varetages af 3 vejledere, som alle har gennemført diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, eller har dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. Herudover har en af Social- og sundhedsskolens medarbejdere en erhvervs-ph.d.-projekt med emnet Innovativt skole-praktiksamarbejde i social- og sundhedsuddannelserne. Skolens 3 elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, praktikkoordinator, it-medarbejder og PiU-koordinator følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Medarbejdere fra alle skolens afdelinger og funktioner har deltaget i tværfaglige, interne kurser om bl.a. girafsprog og innovation. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik: Grundforløb (GF) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (specialet, SOSU trin 2) Pædagogisk assistentuddannelsen (specialet, PAU) Grundforløbet er et tilbud til alle, der har opfyldt undervisningspligten, og som ønsker at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller pædagogisk assistent. Ud over det ordinære grundforløb på 20 uger tilbydes et antal grundforløbspakker, som er tilpasset grundforløbets forskellige målgrupper, og som har forskellig varighed, dog maksimalt 60 uger. Tilmelding til grundforløbet sker via eller ved at sende en ansøgning til skolen. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven er uddannelsesparat, dvs. har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse. For at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller hovedforløb som pædagogisk assistent skal grundforløbselever ansøge om at blive optaget på skolen. Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er dimensionerede. Det betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en region skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og Side 9 af 72

10 sundhedsuddannelsen og/eller den pædagogiske assistentuddannelse i regionen. Undervisnings Ministeriet melder én gang årligt en institutionsfordelt dimensionering ud til skolerne. Regioner og kommuner aftaler indbyrdes, hvordan dimensioneringen fordeles mellem dem. Denne fordeling offentliggøres på de Regionale Kontakt Råds (KKR's) hjemmesider. Private virksomheder, der har indgået en udliciteringsaftale om at varetage pleje- og omsorgsopgaver for en kommune, kan også have en aftale vedr. uddannelse af social- og sundhedselever. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg optages der årligt ca. 190 social- og sundhedshjælperelever (trin 1), ca. 90 social- og sundhedsassistentelever (trin 2) og ca. 50 pædagogisk assistentelever. Hovedforløbene veksler mellem skole- og praktikperioder. Undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden (37 timer) for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elever, der optages på et hovedforløb indgår en uddannelsesaftale med en kommune eller Region Midt, og eleven er dermed sikret en praktikplads og modtager elevløn. Ansøgning om optag til hovedforløb skal sendes til skolen. Social- og Sundhedsuddannelsen består af 2 trin og varer 2 år og 10 måneder. Trin 1: Social- og sundhedshjælper uddannelsen, som varer 1 år og 2 måneder Trin 2: Social- og Sundhedsassistent uddannelsen, som varer 1 år og 8 måneder Pædagogisk assistent uddannelsen varer 2 år og 3 måneder. Læs mere om uddannelserne på: Elever med dansk som andetsprog Alle ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale og kompetencevurdering. Det er nødvendigt med en opholdstilladelse og tilstrækkelige danskkundskaber for at kunne påbegynde uddannelse. For udenlandske statsborgere gælder særlige bestemmelser om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på hovedforløbene. Skolen indgår i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og Jobcenter om vejledning og optag af ansøgere og elever med dansk som andetsprog. For at blive optaget på grundforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale med uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 vurderer skolens uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde grundforløbet. For at blive optaget på hovedforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optag til samtale med uddannelsesvejleder og læsevejleder. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 vurderer skolens Side 10 af 72

11 uddannelsesvejleder og læsevejleder om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2 eller 3, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde hovedforløbet. Fastholdelse og øget gennemførsel Skolen udarbejder hvert år en handleplan for øget gennemførsel. Det er skolens ledelse, der i samarbejde med ansatte i centrale funktioner og undervisere beskriver, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med det kommende år. Skolens handleplan for øget gennemførsel kan ses på skolens hjemmeside. Skolens fastholdelsesarbejde varetages af alle medarbejdere, men uddannelsesvejledere, kontaktlærere, elevsupervisorer, læsevejledere, fastholdelseskoordinatorer og social koordinator har fastholdelsesarbejdet som deres primære opgave. Fastholdelsesarbejdet sker i samarbejde med relevante interne og eksterne aktører, og i tæt samarbejde med ansættende myndighed, ledelse og administration. Skolen stiller kontaktlærere til rådighed for alle elever, og skolen tilbyder social, personlig eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov for det. Skolen har et korps af frivillige, ulønnede mentorer, som er til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra erfarne og ressourcestærke kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, tilbyder skolen støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning i skolens handleplan for læsevejledning, der kan ses på skolens hjemmeside. Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige støtte og opmærksomhed, og skolen ønsker at have et varieret tilbud af støttemuligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen. Følgende tiltag (i uprioriteret rækkefølge) og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Kontaktlærerordning Praktikkoordinering og praktikbesøg Uddannelsesvejledning Elevsupervision Psykologbistand Mentorstøtte Lektiehjælp Gratis morgenmad (kun GF) Gratis studietur (kun GF) Sociale arrangementer og social koordinator Garantiskolesamarbejdet Læsevejledning Skolen har 3 uddannelsesvejledere, som tilbyder vejledning før og under uddannelsen. I samarbejde med UU, Jobcenter eller uddannelsesansvarlige fra kommuner og region optager uddannelsesvejlederne skolens elever og udarbejder en personlig uddannelsesplan. Vejlederne rådgiver mht. godskrivning og ændring af uddannelsesplanen. Skolens uddannelsesvejledere har et tæt samarbejde med UU, Produktionsskolen i Hørning og Silkeborg Produktionshøjskole om fastholdelse af frafaldstruede unge. Som en del af fastholdelsesarbejdet indgås aftaler om at tage dele af en grundforløbspakke på en produktionsskole. Side 11 af 72

12 De 3 vejledningsfunktioner fordeler sig således: En vejleder for GF og PAU i Silkeborg En vejleder for GF med dansk som andetsprog og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg En vejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg Skolen har 3 elevsupervisorer, som tilbyder samtaler om vanskelige forhold eller personlige emner eller hvis der er behov for hjælp til at kontakte kommune, sagsbehandler, læge, psykolog eller andre instanser. Elevsupervisoren kan i særlige tilfælde henvise til samtaler med en psykolog. De 3 supervisionsfunktioner fordeler sig således: En elevsupervisor for GF og PAU i Silkeborg En elevsupervisor for SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg (mentoransvarlig) En elevsupervisor for GF, PAU, SOSU trin 1 i Skanderborg (mentoransvarlig) Skolen tilbyder mentorer til elever, der har brug for personlig sparring og kontakt. Mentorerne er frivillige og ulønnede, og er ikke ansat på skolen. Kontakt til en mentor formidles af elevsupervisorerne. Der er 2 af elevsupervisorerne, der har til opgave at rekruttere og uddanne mentorer og holde løbende kontakt med disse. Skolen har 4 læsevejledere, som støtter elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Der mulighed for at blive testet eller for at hjælpemidler, der kan gøre det muligt at gennemføre uddannelsen. Det kan fx være lydbøger, it-programmer eller ekstra forberedelsestid til prøverne. For elever, der kan dokumentere ordblindhed, kan der bl.a. søges om at få stillet en bærbar pc (it-rygsæk) til rådighed. De 4 læsevejlederfunktioner fordeler sig således: To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg Skolen arbejder målrettet på at styrke læsevejledningen i forhold til både elever, praktikvejledere og undervisere. Skolen samarbejder med Sprogcenter Midt og VUC om elever med dansk som andetsprog. Skolen har en social koordinator. Den sociale koordinators opgave er at styrke det forpligtende fællesskab gennem frivillige eller obligatoriske aktiviteter for eleverne, så de gennem oplevelser, netværk og sociale relationer får flere personlige, sociale og faglige kompetencer, og på den måde de får større tilknytning til skolen og uddannelsen. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven indgår i fælles oplevelser eller selv afprøver og udfører tingene i praksis i fællesskab med andre. Skolen har også en fastholdelseskoordinator der arbejder primært med tidlig indsats over for elever med meget fravær. I fastholdelsesarbejdet indgår også samtaler med elever, der har svært ved at nå målene for uddannelsen eller ikke lever op til de forventede forpligtelser for sin ansættelse. Her vil der blive taget initiativ til en samtale eller en helhedsevaluering afhængig af de udfordringer eller problemer eleven har. Ved en helhedsevaluering vil ansættende myndighed, skole og elev sætte sig sammen for at lave aftale om elevens fremtidige uddannelsesforløb eller afslutning af dette. Dette er nærmere beskrevet her: Side 12 af 72

13 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens uddannelser skal alle forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store opgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet. Det betyder, at vi helt generelt planlægger, at vi i den pædagogiske tilrettelæggelse prioriterer undervisning, der kræver, at eleverne tænker og handler i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Konkret betyder det, at vi ønsker at vores undervisning er aktualiseret, at vi samarbejder med praksis om uddannelse, og at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. Teoretisk faglighed Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgaver. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske færdigheder til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik har skolens bevågenhed, og der arbejdes løbende på at udvikle koblingen mellem skole og praktik ligesom undervisningen understøtter den praksis eleverne skal møde i fremtiden Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne i- og udenfor skoletiden. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at vi mener, at - den største læring foregår i fællesskab med andre - man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre - vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen med andre - at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle - kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at vise og give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle på den ene eller den anden måde vil være afhængigt af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Didaktik Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at Side 13 af 72

14 arbejde både individuelt og sammen med andre. En særlig betydning har dog projektorganiseret undervisning, Cooperative Learning (CL) og æstetiske læreprocesser. Projektorganiseret undervisning kan gennem elevernes aktive handlen styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede ambitioner. Projektorganiseret undervisning giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Cooperative Learning (CL) er en tilgang til læring, hvor man arbejder med, at det sociale samspil mellem eleverne har indflydelse på den enkeltes tænkning og udbytte af undervisning og læringssituationer. Cooperative Learning giver eleverne mulighed for at arbejde og lære sammen og udnytte hinandens forskellige tilgange og viden. CL styrker elevernes mulighed for at se hinanden som betydningsfulde medspillere, og er derfor en værdifuld tilgang til at forstå og erfare komplekse samarbejdsstrukturer om afhængighed, gensidighed og komplementaritet. Cooperative Learning styrker videndeling og evne til samarbejde. Som erhvervsuddannelse synes vi det er naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser i deres egen krop. Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre faggrupper. Mod og engagement: Vi siger ja, førend vi siger nej Eleverne skal have et engagement, i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger lysten som drivkraft. De skal finde opgaver og mål for sig selv og måder at løse problemer på, som giver dem trivsel og glæde, samtidig med at de udfordres og lærer nyt. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En international vinkel Det internationale perspektiv bør afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores Side 14 af 72

15 elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik, fordi de her ofte lærer at se på egen praksis og egen kultur igennem et nyt perspektiv. Trivsel Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus. Dette kan undervisningen støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som - giver glæde og velvære - har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop - har konkrete tilbud og tilrettelæggelse af undervisning, der støtter betydningen af sociale relationer og aktiv medvirken Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både kan tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. At være Herre i eget hus betyder, at man har eller arbejder på at - få et socialt netværk - kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser - have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår - kunne træffe sunde valg Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. Dogmer for undervisningen Vi siger ja, førend vi siger nej Vi vægter fælles oplevelser og fælles arbejdsprocesser Engagement og lyst er drivkraft At være modig og sætte sig selv på spil fremmer egne erkendelser og refleksioner Vi er en del af samfundet Side 15 af 72

16 1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger Den personlige uddannelsesplan Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller supplerende undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for læsevejledning eller supplerende undervisning bliver vurderet. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet. Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal vejlede eleven om muligheden for at fravælge eller udskifte engelsk med et andet fag. Engelsk har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centralt for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken. Uddannelsesvejlederen vejleder eleven om hhv. fravalg eller tilvalg af engelsk i forhold til elevens videreuddannelsesperspektiv. Når skolen optager grundforløbselever eller modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan for elev og arbejdsgiver. Social- og sundhedsskolen anvender»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet. Den undervisning eleven skal gennemføre. Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre Valg af specialefag Oplysning om eventuelt særligt forløb Uddannelsesplanen skal med hensyn til grundforløbet endvidere indeholde oplysninger om: o Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt. o Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker o Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder valg af grundforløbspakke o De prøver eleven skal deltage i o Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse Side 16 af 72

17 Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder: Elevens uddannelsesplan De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt. Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af skolevejledninger og praktikerklæringer eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet eventuelle oplysninger om frivilligt arbejde eventuelt grundforløbsbevis Godskrivning Godskrivning betyder, at eleven kan fritages for såvel undervisning (praktikuddannelse og skoleundervisning) som prøver og eventuelt få overført en karakter, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Skolens uddannelsesvejledere foretager kompetencevurderingen af den enkelte elev ved starten af uddannelsesforløbet. Det vil normalt foregå inden for de første 2 uger af uddannelsen. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for hele eller dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning. Der må ikke gives godskrivning for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført. Undervisningen er i et vist omfang tilrettelagt som helhedsorienteret undervisning hvilket betyder, at undervisningen er tematiseret eller tilrettelagt i tværfaglige projekter, så grundfag og områdefag indgår på en sådan måde, at deltagelse undervisningen i et fag eleven er godskrevet for, er nødvendig for at give eleven en fagintegreret forståelse af undervisningens teoretiske og praktiske dele. Det fremgår af afsnit 2 og 3 hvilke dele af uddannelsen, der er helhedsorienteret undervisning, og hvordan grundfag og områdefag indgår i temaer og tværfaglige projekter. Elevens godskrevne tid vil derfor være mindre end den bekendtgørelsesmæssige vejledende tid til faget. Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Eleven beslutter om vedkommende vil tage imod godskrivningen og om vedkommende ønsker at deltage i anden relevant undervisning på skolen. Såfremt eleven ønsker godskrivning, men ikke ønsker at deltage i tage imod skolens tilbud om undervisning i valgfag eller selvstudieopgaver, skal eleven deltage i anden relevant undervisning, som foregår på praktikstedet. Eleven kan ikke vælge at holde fri, idet skoleundervisningen Side 17 af 72

18 gennemføres som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleven kan stige på en uddannelse, hvis vedkommende har gennemført en del af uddannelsen, eller har fået godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på baggrund af anden uddannelse eller beskæftigelse. Hvis skolen godskriver: skal skolen tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet kan skolen kræve, at eleven deltager i undervisning i faget i et omfang, som er nødvendigt for at nå målene, hvis godskrivningen sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt modsvarer indholdet af det undervisningsfag, eleven fritages for kan godskrivningen betinges af, at eleven på anden måde opnår kundskaber, som skolen vurderer nødvendige for at nå uddannelsens mål skal det faglige udvalg underrettes, hvis afkortningen af skoleundervisningen er over 4 uger for elever med uddannelsesaftale anføres det på beviset for grundforløb og skolebeviset med angivelse af grundlaget for godskrivningen overføres den oprindeligt givne karakter, men kun såfremt eleven selv anmoder om det (Se afsnit om Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning) Godskrivning for fag Der kan godskrives for et fag, når eleven kan fritages for undervisning og/eller eksamen i et bestemt fag i uddannelsen, fordi eleven har haft det samme eller tilsvarende fag tidligere. Eleven skal kunne fremvise eksamensbevis eller tilsvarende dokumentation på, at vedkommende enten har: aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget 1 eller har gennemført faget på et højere niveau og derfor ikke har aflagt prøve efter det pågældende niveau, men har aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget 2. Grundfag på niveau F Der gælder de samme regler som for niveau E, D og C (se næste afsnit), men skolen kan vurdere uden at se bevis. Grundfag på niveau E, D og C Hvis eleven kan dokumentere ved bevis, at eleven har bestået prøve for faget på E, D eller C- niveau meddeler skolen som udgangspunkt: fritagelse for eksamen, og 1 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6 2 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6 Side 18 af 72

19 fritagelse for undervisningen 3 Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen endvidere kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål Eleven skal godskrives for det niveau, der kan dokumenteres - også selv om det er højere end det for eleven obligatoriske niveau i uddannelsen. Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning Skolen kan overføre en karakter, hvis eleven har bestået præcis det samme fag (dvs. samme fag, niveau og resultatformer), som der er opnået godskrivning for. I den situation anføres det fag, som eleven har godskrivning for. Under fagbetegnelsen påføres at karakteren er opnået ved godskrivning, navnet på den pågældende uddannelse og uddannelsesinstitution, og på hvilket grundlag godskrivningen er opnået. I karakterkolonnen anføres den eller de karakterer, eleven har opnået i det fag, der er givet godskrivning 3 Eleven deltager i den del af faget, der indgår i temaer og tværfaglige projekter (helhedsundervisning) Side 19 af 72

20 1.4 Den overordnede bedømmelsesplan Bedømmelse Det er fagmålene, der danner udgangspunkt for bedømmelsen af eleven, såvel i forbindelse med den løbende bedømmelse som i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer og eksamenskarakterer. Der er til enhver tid tale om en helhedsbedømmelse. Delkarakteren eller standpunktskarakteren skal tage højde for, i hvor høj grad eleven opfylder målene for det givne niveau på det givne tidspunkt. Eksamenskarakteren tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de faglige kompetencer, som eleven har fået lejlighed til at dokumentere i eksamensforløbet ud fra eksamensopgaverne. Skolens undervisere foretager både en løbende og en afsluttende bedømmelse af eleverne. Løbende bedømmelse (formativ) Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning. Den formative evaluering gennemføres med to formål: 1. at medvirke til, at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet 2. at give underviserne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen og elevens udbytte Den løbende evaluering foregår bl.a. når kontaktlæreren afholder regelmæssige samtaler med eleven, og når faglæreren giver regelmæssig feed back på elevens aktive deltagelse i undervisningen, besvarelser og fremlæggelser. Den formative bedømmelse tager afsæt i, at underviseren giver eleven en tilbagemelding, om hvordan det går med elevens fremgang i faget. Formålet med den formative bedømmelse er derfor at styrke og forbedre det fremtidige arbejde med henblik på en forbedring af fremtidige kompetencer. Den formative bedømmelse har fremtiden for øje, således at bedømmelsen også lægger op til at angive, hvilke forhold eleven skal arbejde videre med for at blive endnu bedre. Det karakteristiske for den formative bedømmelse er, at den er med til at udvikle det, der bedømmes. De løbende bedømmelser foregår når der i slutningen af hver skoleperiode udstedes skolevejledninger. Underviserens afgivelse af delkarakter kan danne grundlag for en samtale med eleven om styrkesider og udviklingsbehov i faget. Afsluttende bedømmelse (summativ) Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag er det vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af undervisningen, og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan kompetencemålene evalueres, hvornår det sker og hvem, der foretager evalueringen. Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt af eleven. Hvor der er tale om tværfaglige temaer eller projekter (integration med et eller flere andre Side 20 af 72

21 fag) er det naturligvis nødvendigt at sikre, at fagets kompetencemål varetages og evalueres på tilstrækkelig basis. Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af elevens præstation, sammenholdt med kompetencemålene. Der kan f.eks. være tale om, at et eller flere kompetencemål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for dokumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets kompetencemål tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt. Skolevejledning Skolen foretager løbende en bedømmelse (formativ bedømmelse) af elevens præstationer i henhold til skolens bedømmelsesplan. Skolens bedømmelsesplan beskriver, hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår på grundforløbet, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse, og kan læses i afsnit 2, der indeholder information om uddannelserne. Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden inden afslutningen af den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Skolevejledningen udformes af kontaktlæreren i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleperiodens afslutning i henhold til skolens LUP. Kontaktlærer og faglærer indtaster standpunktskarakterer inden eleven påbegynder praktik. Det er af afgørende betydning for elevens fremtidige muligheder at dette er foretaget. Elevens ansættende myndighed kan se elevens karakter i elevplan. Der kan udstedes skolevejledning efter anmodning fra eleven eller ansættende myndighed. I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning (læsevejledning, udtaletræning eller lignende) og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. Det skal af skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven og praktikken, dog ikke personfølsomme oplysninger jvf BEK Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole, uddannelse og skoleperiode. Skolevejledningen indskrives i elevplan. Afsluttende bedømmelse Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført. Sådan bedømmes: Praktikuddannelsen Valgfrie specialefag Valgfag Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Godkendt/ ikke godkendt Bestået/ikke bestået gennemført/ikke gennemført Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis Dokumentation for deltagelse Side 21 af 72

22 Grundfag og områdefag Den afsluttende prøve 7-trins skalaen 7-trins skalaen Ved undervisningens afslutning foretages en afsluttende bedømmelse i alle grundfag og områdefag. Den afsluttende bedømmelse er en standpunktskarakter, om udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Standpunktskaraktererne meddeles til eleven, og dette skal ske inden elevens deltagelse i prøver i faget. Når en prøve er aflagt i et fag, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i gennemsnitsberegningen. Eleven gennemfører prøver i de(t) fag, der er udtrukket og i den afsluttende prøve. Den afsluttende prøve afholdes i den sidste uge af uddannelsen. Praktikerklæring for hovedforløbene Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikstedet en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Praktikerklæringen afgives af praktikstedet i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i institutionen, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikstedets vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. PASS udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne: PASS/Praktikerklaeringer Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, praktiksted, praktikperiode og uddannelse. Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene Når praktikken er afsluttet, udsteder praktikstedet den afsluttende praktikerklæring. Den afsluttende praktikerklæring udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg og skal indeholde: 1. Betegnelse for uddannelsen 2. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder 3. Evt. angivelse af praktikophold i udlandet, med angivelse af i hvilke institutioner eleven har været i og i hvilke perioder 4. Arbejdsgiverens underskrift. PASS udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage en erklæring for den gennemførte del af praktikuddannelsen. Erklæringen udformes i overensstemmelse med den blanket der er udformet af PASS som findes på følgende link. Side 22 af 72

23 Grundforløbsbevis Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt eleven, efter skolens samlede vurdering, har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb. De nødvendige forudsætninger er beskrevet i de kompetencemål, der er fælles for uddannelserne i indgangen og de kompetencemål, der er særlige for den enkelte uddannelse, som er fastsat i den erhvervsfaglige fællesindgang bilag 1 og 3, afsnit 3.1. Eleven skal også opfylde målene for grundfaget dansk på F-niveau og grundfaget førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Der stilles ikke krav om, at grundforløbseleverne skal bestå grundfagene eller grundforløbsprøven. Det er skolens opgave at foretage en samlet vurdering af elevens faglige, almene og personlige forudsætninger. Grundforløbets bedømmelsesplan i afsnit 2 indeholder en beskrivelse af, hvordan den samlede vurdering af eleverne gennemføres som grundlag for udstedelse af grundforløbsbevis. Skolen kan udstede grundforløbsbevis, selv om eleven ikke har opnået de fastsatte kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål). Grundforløbsbeviset kan udstedes, hvis skolen vurderer, at eleven har mulighed for at følge og gennemføre den skoleundervisning og praktikuddannelse, som er foreskrevet for hovedforløbet og nå uddannelsens slutmål. I skolens vurderingsgrundlag i denne situation indgår der en vurdering af: omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb om eleven har mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning om eksempelvis fælles eller særlige kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet) Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det er muligt for eleven at gennemføre et hovedforløb, selvom eleven ikke har opnået alle de fælles og særlige kompetencemål, skal det fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Det er elevens uddannelsesvejleder, der foretager de nødvendige ændringer i uddannelsesplanen. Skolen udsteder ikke grundforløbsbevis til elever, der ikke har opnået de fastsatte kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål), hvis skolen vurderer, at eleven ikke har mulighed for at følge og gennemføre den skoleundervisning og praktikuddannelse, som er foreskrevet for hovedforløbet og nå uddannelsens slutmål. I skolens vurderingsgrundlag for ikke at udstede grundforløbsbevis, indgår en vurdering af: omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb elevens mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning på anden vis om eksempelvis kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet) Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det ikke er muligt for eleven at gennemføre et hovedforløb kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis. Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven har opnået, og om den valgfri undervisning, eleven har gennemført i forbindelse med deltagelse i en grundforløbspakke, med angivelse af eventuelle standpunkts- eller prøvekarakterer. Det fremgår af grundforløbsbeviset, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Side 23 af 72

24 Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse. Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af grundforløbsbeviser i 30 år. Kopierne foreligger i elektronisk form i elevplan. Erklæring om deltagelse i undervisning på grundforløbet Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller hvis eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning og eventuelle prøver. Eleven har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det. Skolebevis for hovedforløb Når uddannelsen og den afsluttende prøve på hovedforløbet er gennemført udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Det skal af skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Udstedelse af skolebevis er betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag, opfylder uddannelsens krav om gennemsnit af standpunktskarakterer og prøver og har bedømmelsen bestået i de valgfri specialefag. Skolebeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen. Uddannelsesbevis for hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt. Uddannelsesbevis skal udstedes af skolen, som skal underrette det faglige udvalg. Uddannelsesbeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk, og indeholder: 1. Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale 2. Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring. De øvrige oplysninger, som skal fremgå af uddannelsesbeviserne, kan gives i form af supplerende bilag som eksempelvis bevis for frivilligt arbejde eller førstehjælpsbevis.. Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år. Kopierne foreligger i elektronisk form i elevplan. Side 24 af 72

25 1.5 Generelle prøvebestemmelser Prøver Alle prøver på social- og sundhedsskolen er mundtlige. Formålet med prøver og eksamener, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen. Prøverne skal derfor tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Opgaverne til en prøve stilles af eksaminator. Eksaminator er den eller de undervisere, der har varetaget undervisningen i faget. Det er eksaminatorens ansvar at gøre eleverne bekendt med, hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator. Social- og sundhedsskolen orienterer undervisere, eksaminander og censorer og de øvrige medvirkende ved prøverne om prøvereglerne, og disse er tilgængelige på skolens hjemmeside. I LUP fastsættes bestemmelser for prøveafholdelse for den enkelte uddannelse. Dette er beskrevet i afsnit 2 under bedømmelsesplan og prøvebestemmelser. Social- og sundhedsskolen kan fravige, hvad der er fastsat i den lokale undervisningsplan, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. En elev, der er optaget på uddannelsen er automatisk tilmeldt prøverne. Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag eller har opnået godskrivning herfor. Social- og sundhedsskolen afgør, om eleven har opfyldt kravene. Afmelding kan finde sted, indtil prøven begynder. Foreligger der ikke en mundtlig eller skriftlig afmelding til prøven inden eleven i henholdt til prøveplanen skulle være til stede i prøvelokalet, betragtes prøven (med hensyn til antallet af prøveforsøg) som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor eksaminanden bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom eller anden uforudseelig grund. Såfremt eleven er forhindret i at deltage i prøven pga. sygdom, kan skolen forlange at få dokumentation for sygdom fra en læge. Det er skolen, der afholder udgifterne til lægens erklæring. Social- og sundhedsskolen kan fravige den fastsatte afmeldelsesfrist, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Skolens ledelse vil i disse tilfælde blive foretage en konkret vurdering. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Beståede prøver kan ikke tages om. Udtrækning af fag Grundfag og områdefag udtrækkes elektronisk via ministeriets hjemmeside. Datoen for prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan. I henhold til BEK om grundfag kan grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger) før prøven afholdes. Alle udtrukne områdefag offentliggøres derfor med samme frist dvs. 21 dage (3 uger) før prøven afholdes. Side 25 af 72

26 Omprøve Såfremt en elev ikke opnår karakteren 02 er prøven ikke bestået. Eksaminator og censor udfylder et dokument med kort begrundelse for, at eleven er blevet bedømt ikke bestået. Dokumentet opbevares sammen med karakterlisten for holdet. Er en prøve ikke bestået er eksaminanden fortsat tilmeldt prøven og har mulighed for en omprøve. Omprøve skal afholdes snarest muligt og senest, når den pågældende prøve igen afholdes på social- og sundhedsskolen. Elever, der ikke består en prøve, får i forlængelse af karaktergivningen udleveret en folder med information om omprøve af eksaminator. Snarest muligt efter prøvens afholdelse og senest den følgende dag, tager eksaminator kontakt til eleven og indgår aftale om vejledning af eleven og tidspunkt for omprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den ansættende myndighed, såfremt omprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen. Ved omprøve skal der udpeges en ny censor. I særlige tilfælde kan samme person være censor ved omprøven. Dette kræver eksaminandens accept. Eksaminanden må gå til omprøve i samme eksamensspørgsmål, som ved den første prøve. undtaget herfra er grundfaget dansk, hvor ekstemporaltekster udgør en del af prøvegrundlaget. Eksaminanden kan deltage i samme prøve 2 gange (prøve + omprøve). Social- og sundhedsskolen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere (et tredje prøveforsøg), hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Det er skolens ledelse, der i samråd med eksaminator og kontaktlærer, træffer afgørelse om dette. Såfremt en omprøve skyldes fejl og mangler fra skolens side, eller hvis det er en afgørelse om omprøve truffet i forbindelse med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke som brug af en prøvegang. Sygeprøve En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste skoleperiode, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Eksaminator kontakter eleven, når vedkommende er raskmeldt, for at indgå aftale om vejledning af eleven og sygeprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den ansættende myndighed, såfremt sygeprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen. Prøveformer Alle prøver er mundtlige og individuelle, og skal samlet tilgodese uddannelsens formål. Social- og sundhedsskolen fastsætter formen for prøver i områdefag og for den afsluttende prøve i henhold til bekendtgørelsen om uddannelserne i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik (bilag 1 og 3). Prøveformen i grundfag er fastsat i grundfagsbekendtgørelsen. I afsnit 2 findes en detaljeret bedømmelsesplan og eksamensregler for grundfag, områdefag og afsluttende prøver på de enkelte uddannelser. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår prøvegrundlag, prøveforløb og besvarelse eller elementer heraf. Lodtrækning Opgaverne til prøver i visse områdefag og grundfag fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Det fremgår af afsnit 2 om uddannelsens bedømmelsesplan og eksamensregler, hvordan opgaven til de enkelte grundfag og områdefag stilles. Side 26 af 72

27 Ved lodtrækning skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start og udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller skolens ledelse eller en person udpeget af denne være til stede. Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver i grundfag (dansk, naturfag, samfundsfag) stilles af eksaminator i henhold til grundfagsbilaget. Medmindre andet er fastsat i grundfagsbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget. Samme ekstemporaltekst eller samme lokalt udarbejdede opgaver må højst indgå i 3 spørgsmål, medmindre andet fremgår af grundfagsbilaget. Prøveafholdelse Social- og sundhedsskolens eksaminationer er offentlige, men hensynet til deltagerne taler for, at der kun gives adgang til prøvelokalet, hvis både eksaminand, eksaminator og censor har givet tilladelse. Såfremt én af parterne ikke ønsker, at der er andre til stede under prøven, er det ikke muligt at overvære prøven. Skolens ledelse har dog altid adgang til at overvære prøverne, såfremt ledelsen vurderer, at der er særlige forhold, der gør sig gældende. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen. Skolens ledelse kan dog give tilladelse til, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. Eksaminator skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne, og at prøverne gennemføres under egnede forhold. Det påhviler eksaminator at sørge for, at lokalerne er klargjort til prøveafholdelse og evt. forberedelse, og at der foretaget den nødvendige skiltning. Under i forberedelsestiden og under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse eller den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen. Der er eksaminators opgave at informere eleverne om muligheder og begrænsninger i anvendelse af hjælpemidler, så der ikke opstår misforståelser. Skolen stiller de nødvendige hjælpemidler til rådighed. En prøve er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. Prøven afvikles inden for den fastsatte tidsramme på 30 minutter. I en eventuel forberedelsestid er der indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale. I eksaminationstiden ved en mundtlig prøve indgår tid til votering og karakterfastsættelse. Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Prøver afholdes på dansk Prøverne afholdes på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Side 27 af 72

28 Prøver på særlige vilkår Social- og sundhedsskolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Prøver på særlige vilkår aftales i god tid med eleven og senest i forbindelse med at prøve i faget offentliggøres. Liste over elever, der går til prøve på særlige vilkår sendes til censor sammen med prøvegrundlaget. Elevens uddannelsesbevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår. Specialpædagogisk støtte er et individuelt tilrettelagt tilbud til den almindelige undervisning på skole eller i praktik og ydes normalt under en eller flere af følgende former: Særligt tilrettelagte undervisningsforløb Individuel instruktion Udlevering af særligt udformede undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen Personlig assistance Særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer Specialpædagogisk støtte tilrettelægges af læreren i samarbejde med eleven på en sådan måde, at eleven kan deltage fuldt ud i den almindelige undervisning. Skolen afgør i samarbejde med eleven og praktikken, om der skal ydes specialpædagogisk støtte og i bekræftende fald, hvordan dens art og omfang skal være. Skolens læsevejledere tager initiativ til at ansøge om hjælpemidler (it-rygsæk) eller støtte til eleven, og disse stilles til rådighed for eleven, så længe eleven bruger hjælpemidlet til sin uddannelse på skolen eller i praktikvirksomheden. Prøver og eksaminer Elever, der har fået specialpædagogisk støtte er omfattet af de almindelige prøve- og eksamensregler, men skal have tilbud om særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer, der modsvarer den enkeltes særlige uddannelsesforudsætninger. Skolen har også mulighed for give mere tid til prøven (dvs. mere end 30 minutter). Dette aftales med den eksamensansvarlige leder, og censor skal orienteres herom. De tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen og særligt tilpassede undervisningsmidler, som er stillet til rådighed for en elev (it-rygsæk o.lign.), må anvendes af eleven ved prøver og eksaminer. Elever, der bruger omformede opgavetekster, skal have udleveret både den omformede og den oprindelige opgavetekst til prøven eller eksamen. Oplysninger om ydet specialpædagogisk støtte, herunder særlige prøve- eller eksamensordninger, må ikke anføres i elevens prøve- eller eksamensbevis og må kun anføres i elevplan, hvis det følger forvaltningslovens 28 om tavshedspligt. Bortvisning fra prøve En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til skolens ledelse. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven. Eksaminander, der udviser forstyrrende eller uacceptabel adfærd, kan bortvises fra prøven. Dette gælder også for elever, der reagerer truende eller aggressivt i forbindelse med karaktergivningen. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. I alvorlige Side 28 af 72

29 tilfælde gives en bortvisning fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang, Social- og sundhedsskolen kan under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at eksaminanden skal bortvises fra skolen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Censur En censor skal have indgående og aktuelt kendskab til uddannelsens forudsætninger, mål og metoder specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov Skolen udpeger censorer og informerer om de gældende regler for uddannelsen, samt forsyner censor med materiale, der informerer om prøven, uddannelsen og bedømmelsen. Dette sker inden en prøves afholdelse. På prøvedagen mødes eksaminator og censor fra kl. 8:30 til 9:00 og drøfter bedømmelsesgrundlaget. Skolen udveksler censorer til grundfag og områdefag, og den afsluttende prøve på grundforløbet med Social- og sundhedsskolerne i Randers, Århus, Herning, Skive og Nordjylland. Skolen rekrutterer censorer fra det relevante arbejdsmarked til den afsluttende prøve på hovedforløbene og grundforløbet. Skolen kræver, at censorer fra praksis har et uddannelsesniveau, som ligger over det uddannelsesniveau, de censurerer på. Skolen tilstræber at sammensætte en censor og en eksaminator med forskellig fagprofession, så der sikres en bred faglighed i bedømmelsen af eleven. Skolen sørger for en løbende udskiftning af censorkorpset og sikrer, at der ikke er individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år. I umiddelbar forlængelse af prøveafholdelsen afleverer alle censorer en censorrapport til skolens eksamensansvarlige ledelse. Rapporten skal medvirke til kvalitetssikring af prøverne. Eksaminator modtager en kopi af rapporten. Censors opgave er at: 1. påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser 2. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler 3. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Eksaminator leder eksaminationen og meddeler eleven den opnåede karakter, med en kort begrundelse. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Censor er ansvarlig for at tiden overholdes. Både censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Underviseren skal aflevere sine notater, så de opbevares sammen med holdets øvrige dokumenter. Det påhviler censor at opbevare notaterne personligt. Side 29 af 72

30 Eksaminator og censor underskriver begge en karakterliste når prøven er afsluttet. Ved en censors pludselige forfald, udpeger skolen en anden person til censor, som opfylder kravene, men censor må ikke være en ansat fra skolen. Hvis censor konstaterer, at prøverne ikke gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, eller at eleverne ikke får en ensartet og retfærdig behandling, eller får censor formodning om, at der er væsentlige problemer eller mangler i skolens varetagelse af en uddannelse, så afgiver censor indberetning herom til skolens direktør og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Skolen videresender indberetningen til styrelsen med sine bemærkninger. Censors virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Inhabilitet En underviser eller censor vil være inhabil, i forbindelse med bedømmelse af en elevs præstationer, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. En underviser eller censor vil være inhabil, hvis en person i undervisers/censors nærmere familie har en særlig personlig interesse i sagens udfald. Et meget nært venskabsforhold til eller et konstaterbart uvenskab over for eleven eller dennes familie kan føre til inhabilitet. Omvendt vil ikke enhver uenighed føre til inhabilitet. Eksempelvis vil den omstændighed, at en elev har klaget over en lærers undervisning, ikke automatisk føre til inhabilitet. Der må i ethvert tilfælde foretages en konkret vurdering af styrken og karakteren af venskabs- eller modsætningsforholdet. I afgørelsen af, om en underviser eller censor er inhabil i forhold til at bedømme en elev, er den pågældendes individuelle forhold, herunder f.eks. en særlig høj integritet, uden betydning. Det har således ikke betydning, om underviser/censor selv vurderer sig i stand til at bedømme elevens præstationer uden at inddrage uvedkommende hensyn. Inhabilitetsreglerne skaber en slags sikkerhedszone ved at forbyde forekomsten af en række situationer, som ikke med sikkerhed ofte end ikke med overvejende sandsynlighed ville føre til konkret usaglige afgørelser, men som udefra kunne opfattes som risikable. Det at blive erklæret inhabil er på ingen måde personligt eller moralsk diskvalificerende. Reglerne er også et værn for den inhabile selv, idet inhabilitetsprincipperne modvirker, at den pågældende tvinges til at træffe afgørelse i sager, hvor vedkommende uanset al god vilje og evne alligevel må påregne at kunne blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige interesser. Der er ikke noget til hinder for, at en myndighed vælger at statuere inhabilitet i et vist videre omfang, end hvad der følger af forvaltningsloven. Vurderer en underviser, at vedkommende eller censor kan være eller betragtes som inhabil i bedømmelsen af en konkret elev, skal underviseren snarest underrette skolens eksamensansvarlige leder, som afgør, hvorvidt der foreligger inhabilitet. Censorer til den afsluttende prøve, som har haft kendskab eller kontakt med eleven i et praktikforløb, betragtes ikke som udgangspunkt som inhabile. Det påhviler eksaminator og censor at have opmærksomhed på dette og informere skolens eksamensansvarlige ledelse, således at de kan træffe beslutning om at statuere inhabilitet i et videre omfang, end hvad der følger af forvaltningsloven, for at undgå at vedkommende uanset al god vilje og evne risikerer at blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige interesser. Det vil være tilrådeligt og ofte være muligt og helt ukompliceret at bytte censor med parallelholdet i disse tilfælde. Side 30 af 72

31 Der kan læses mere om forvaltningslovens kapitel 2 og inhabilitet på linket: Særlig censur Social- og sundhedsskolen modtager særlige censorer, som er beskikkede af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og skolen tilstræber, at egne undervisere på skift uddannes til at være beskikkede censorer. Dette skal medvirke til kompetenceudvikling af underviserne og kvalitetssikring af prøverne. De særlige censorer afgiver en rapport om eksamensforløbet direkte til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Bedømmelse ved prøver Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation. Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen: Ved vurderingen af målopfyldelsen er det således bedømmernes opgave at vægte præstationens styrke med de mangler, der måtte være i præstationen. Det er ikke ensbetydende med, at bedømmere kun skal tælle fejl og mangler. Mangler er ikke nødvendigvis noget, der kan tælles en mangel kan lige så vel være af kvalitativ art. Det kræver betydelig faglig og fagdidaktisk indsigt, ligesom det kræver konsensus mellem bedømmerne i et givet fag, at foretage en sådan afvejning af kvalitative og/eller kvantitative mangler set i forhold til den samlede præstation. Bedømmelse tager afsæt i elevens præstation sammenholdt med målene for uddannelsen, niveauet, undervisningens indhold og øvrige kriterier. Bedømmelse er dog ikke en videnskabelig disciplin, hvor alt kan vægtes og vejes præcist. Der findes ikke instrumenter til nøjagtigt at måle elevpræstationer, og det lader sig heller ikke gøre at opstille en liste over nøjagtige kriterier og deres indbyrdes rangorden. Bedømmelse af en elevpræstation i et fag handler til gengæld om at anlægge et fagligt, professionelt skøn på baggrund af et helhedssyn. Det betyder, at bedømmelsen af elevens præstation skal ske på baggrund af en samlet vurdering. I den samlede vurdering indgår alle de mål, som er relevante for bedømmelsen. Det er ikke givet, at alle målene vægter lige meget, og det er heller ikke givet, at der er tale om samme grad af målopfyldelse for alle måls vedkommende. Det professionelle skøn sammenfatter indtrykket af styrker og svagheder i forhold til målenes opfyldelse og gør det muligt at give en samlet karakter. Ved de mundtlige prøver på Social- og Sundhedsskolen deltager der ved bedømmelsen både en censor og en eksaminator, og karakteren fastsættes efter drøftelse mellem dem (konsensus). Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Eleven skal have en kort begrundelse for karakteren. Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Danmarks Statistik. Side 31 af 72

32 Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve Bliver skolen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer den eksamensansvarlige ledelse, evt. efter drøftelse med eksaminator og censor, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder skolen omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Skolens eksamensansvarlige ledelse beslutter, om omprøve skal ske ved de oprindelige bedømmere. Omprøve af denne årsag, kan ikke resultere i en lavere karakter. Dette skyldes at den oprindelige prøve ikke er annulleret, og at det derfor er elevens sidste prøveforsøg. Eleven må ikke risikere at få en ikke bestået karakter, da eleven ikke har flere prøveforsøg. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter. Dette skyldes, at den oprindelige prøve er annulleret og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg, og eleven har endnu et prøveforsøg, hvis eleven opnår en ikke bestået karakter ved omprøven.. Eksamensprodukter Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, men hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende den dag prøven afholdes, så overgår ejendomsretten til skolen. Prøver afholdt på anden lokalitet Skolen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Skolen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt Side 32 af 72

33 1.6 Klager Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er. Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og nogle af det faglige udvalg (PASS). Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: PASS/Klagevejledning På Social- og Sundhedsskolen skelnes der mellem følgende klager: 1. Klager over uddannelsen og undervisningen 2. Klager over en skoles afgørelser (fx optagelse, bortvisning, midlertidig hjemsendelse) 3. Klager over prøver og eksamen 4. Klager over grundfag (retlige mangler) 5. Klager over afgørelser om forlængelser 6. Klager over ansættelsesretlige forhold (løn, arbejdstider, opsigelse) 7. Tvister mellem elev og praktikvirksomhed 8. Klager over en skoles afgørelser om godskrivning af uddannelseskvalifikationer 9. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers kompetencer og uddannelsesplan 10. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers praktiske kompetencer Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender Der kan klages over pædagogiske anliggender til skolens undervisere og skolens ledelse. Skolen ønsker at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler. Hvis gentagne forsøg på at løse et problem ikke er lykkedes kan eleven/eleverne henvende sig til afdelingslederen. Henvendelser kan være både mundtlige og skriftlige. Afdelingslederen orienterer skolens øverste ledelse og inddrager disse efter behov. Konflikter og klager skal håndteres med respekt for de involverede parter og med henblik på at skabe konstruktive og brugbare aftaler. Klager over pædagogiske anliggender behandles ikke af skolens uddannelsesvejledere. Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen Der kan klages over skolens afgørelse om følgende forhold: optagelse på skole afgørelser om udelukkelse fra undervisning midlertidig hjemsendelse hjemsendelse uden forudgående varsel (bortvisning) Klagen behandles på følgende måde: 1. Senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren/eleven skal klagen skal være indgivet til skolen. 2. Klagen tages til følge af skolen og der aftales en løsning 3. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, formulerer skolen sine bemærkninger, som skal videresendes til ministeriet inden 10 dage 4. Skolen underretter klageren om skolens stillingtagen til klagen 5. Klageren får en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen Side 33 af 72

34 6. Når klageren (eleven) har fremsat bemærkninger, eller når fristen (1 uge) er udløbet fremsender skolen klagen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bilagt sagens akter. Eleven kan fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage over en afgørelse truffet i forbindelse med ulovlig udeblivelse fra undervisningen eller i forbindelse med grov overtrædelse af ordensreglerne. Angår klagen en afgørelse om midlertidig hjemsendelse eller udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven dog kun fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage, såfremt dette bestemmes af skolen eller ministeriet. Ad 3 Klager over prøver Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til skolens eksamensansvarlige ledelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav prøveforløbet bedømmelsen Behandling af klagen: 1. Klagen indgives senest 2 uger efter, at prøven er afholdt. Skolen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave. 2. Skolen forelægger straks klagen for bedømmerne. 3. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Eksaminator og censor har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Skolen kan bestemme, at de får en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. 4. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. 5. Skolen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på: a. at klageren får tilbud om en ny prøve (omprøve). b. Hvis afgørelsen er et tilbud om en omprøve, skal klageren informeres om, at omprøve kan resultere i en lavere karakter. c. Såfremt en omprøve skyldes en afgørelse om omprøve truffet i forbindelse med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke som brug af en prøvegang. Dette skyldes, at den oprindelige prøve er annulleret (ugyldig) og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg, og eleven har derfor endnu et prøveforsøg, hvis eleven får en ikke bestået karakter ved omprøven. d. at klageren ikke får medhold i klagen. Det er kun, når bedømmerne er enige om det, at uddannelsesinstitutionens afgørelse kan gå ud på, at klageren ikke får medhold 6. Skolens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klagere herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Skolen skal give både klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. 7. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om omprøve. Accept af tilbud om omprøve skal ske senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Omprøve skal finde sted snarest muligt. Side 34 af 72

35 8. Til omprøve udpeges nye bedømmere. I tilfælde af at den oprindelige censor var beskikket af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, skal en ny censor også være beskikket. Omprøve kan resultere i en lavere karakter. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling. Side 35 af 72

36 2. Generelt om social og sundhedsuddannelserne 2.1 SOSU uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen er del af den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik og retter sig mod beskæftigelse med sundheds- og plejeopgaver på det kommunale og regionale social-, sundheds-, psykiatri- og handicapområde samt hos andre leverandører inden for områderne. Undervisningsforløbene er tilrettelagt ud fra de kompetencemål for hovedforløbet der fremgår af indgangsbekendtgørelsen og de faglige mål for de enkelte fagelementer som fremgår af uddannelsesordningen. Ifølge uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen er målet med uddannelsen at eleverne udvikler erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner inden for sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg Professionel omsorg, pleje og sygepleje Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion Koordinering, administration og styring Uddannelsens opbygning: Trin 1 social- og sundhedshjælperuddannelsen Er tilrettelagt med tre skoleperioder og to praktikperioder med i alt 24 ugers skole og 32 ugers praktik. Trin 2 social- og sundhedsassistentuddannelsen Er tilrettelagt med fire skoleperioder og tre praktikperioder med i alt 32 ugers skole og 42 ugers praktik. På begge trin opnår eleven erhvervsfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag. Uddannelsen indeholder trinnet: Social- og sundhedshjælper, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelsen afsluttes med specialet: Social- og sundhedsassistent (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelserne er i sig selv kompetencegivende uddannelse med adgang til job. Social og sundhedsuddannelsens Trin 2 er herudover adgangsgivende til videreuddennelse. Du har direkte adgang til flg. uddannelser sygeplejerske farmakonom pædagog socialpædagog diakon Side 36 af 72

37 Og med supplering af enkelte fag har du adgang til følgende professionsbacheloruddannelser: Socialrådgiver - supplering: samfundsfag C Ergoterapeut - supplering: engelsk C Fysioterapeut - supplering: engelsk C Tandplejer - supplering: engelsk C Psykomotorisk terapeut - supplering: engelsk C Jordemoder - supplering: kemi C Katastrofe- og risikomanager - supplering: matematik C Bioanalytiker - supplering: kemi C og matematik C Radiograf - supplering: to af følgende fag: bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller kemi B eller matematik B Ernæring og sundhed - supplering: engelsk C og bioteknologi A eller kemi C og enten biologi C eller matematik C eller samfundsfag C 2.2 Praktiske oplysninger Social- og sundhedsuddannelserne er dimensionerede uddannelser, hvilket betyder at antallet at uddannelsespladser er afhængige af de praktikpladser kommuner og region stiller til rådighed. Dette er fastlagt gennem en aftale mellem KL, Danske Regioner og Ministeriet for Børn og Undervisning. SOSU Silkeborg samarbejder med Silkeborg, Skanderborg og Favrskov kommuner samt Region Midt som ansættende myndigheder. Trin 1: Social- og sundhedshjælperuddannelsen udbydes på skolens uddannelsessted i Skanderborg og på skolen i Silkeborg. Der er optag 3 gange årligt i januar, maj og september. Trin 2: Social- og sundhedsassistentuddannelsen udbydes på skolen i Silkeborg. Der er optag 3 gange om året i marts, august og november. Til uddannelserne er der tilknyttet tværfaglige underviserteams som varetager undervisningen i gennem skoleperioderne. Undervisningen foregår på holdbasis og eleven får tilknyttet en kontaktlærer gennem hele uddannelsesforløbet. Der er også tilknyttet uddannelsesvejleder, uddannelsessekretær og supervisorer til den enkelte uddannelse. Praktikperioderne på Trin 1 foregår i kommunerne, som også er ansættende myndighed. På Trin 2 foregår de 3 praktikperioder i region, psykiatri og kommune regi i nævnte rækkefølge. Region og Kommune er ansættende myndighed for eleverne på Trin 2, men skolen samarbejder også med Sclerosehospitalet omkring praktikperiode i somatik. Den enkelte kommune og region kan tilrettelægge praktikforløbene forskelligt, men dette fremgår af beskrivelserne for uddannelser hos den enkelte arbejdsgiver. Elever, der bliver optaget og ansat i henholdsvis kommune eller region, skal fremvise straffeattest og børneattest. Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder beregnet fra det tidspunkt at praktikken begynder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse i prøvetiden kan ske uden varsel. Uddannelsen betegnes som en fuldtidsbeskæftigelse og arbejdstiden tilrettelægges efter gældende overenskomst. Det betyder, at der kan indgå arbejde i weekender, helligdage, aften og nat. Eleverne modtager elevløn under uddannelsen, som udbetales af arbejdsgiver. Der udarbejdes en skole- praktikplan for alle hold hvor skole og praktikperioder er fastlagt samt aftale om ferieperioder. Skolepraktikplanen bliver tilsendt den enkelte elev ved uddannelses start. Side 37 af 72

38 For Trin 1 skal eleverne udføre arbejdsopgaver i henhold til lov og social og serviceloven, mens eleverne på Trin 2 både udfører arbejdsopgaver i henhold til lov om social og service og lov om sundhed. 2.3 Undervisning på hovedforløbene Social- og Sundhedshjælper og Social- og Sundhedsassistenter skal uddannes til at være myndighedsperson, der også repræsenterer de samfundsbesluttede værdier i social- og sundhedssektoren. Uddannelsen forbereder til varetagelse af opgaveløsning, der berører visiterede borgere og patienter, og rummer dilemmaer og udfordringer, der kræver viden, empati, velforankrede værdier, samarbejdsevne, vilje samt handlingskompetence. Uddannelsen er en vekseluddannelse med en vekselvirkning mellem skoleperioder og praktikperioder, der understøtter hinanden. Den faglige/teoretiske viden på skoleperioden lægger blandt andet op til de praktiske udfordringer og læringsmuligheder, der ligger i praktikken ligesom praktik perioderne viser anvendelighed af viden og underbygger nysgerrigheden og nødvendigheden af den viden der gives på skoleperioder Trin 1 består af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder, hvor skoleundervisningen varer samlet set 24 uger fordelt således:. Trin 2 består af 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Uddannelsen varer 1 år og 8 måneder og skoleundervisningen varer samlet set 32 uger fordelt således: Skoleuddannelsen skal understøtte elevens læring i forhold til at se sammenhæng og helhed på det kompetenceområde uddannelsen retter sig mod. Skoleundervisningen er tematiseret i forhold til skoleperioderne og opdelt i læringsaktiviteter med læringselementer og tilrettelagt med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Uddannelsen er tilrettelagt således at den styrker både elevernes evne til refleksion over egen praksis samt elevens evne til at koble teori og praksis både i skole og praktikperioder Skoleundervisningen består af grundfag, områdefag, valgfri specialefag og valgfag. Områdefagene og de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen og underbygger uddannelsen til det særlige praksisfelt SOSU uddannelserne retter sig mod. Mål for fagene fremgår af denne uddannelsesordning under punkt 3 Grundfagene tilrettelægges således, at de underbygger den social- og sundhedsfaglige kontekst og faget indgår, som en del af den overordnede tematisering i uddannelsen. Side 38 af 72