Få et bedre liv med smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Få et bedre liv med smerter"

Transkript

1 Få et bedre liv med smerter Selvhjælpsguide for kroniske smertepatienter Foreningen af Kroniske Smertepatienter... også for pårørende!

2 Indholdsfortegnelse 05 Kapitel 1: Hvad er smerter? 09 Kapitel 2: Sådan kan smerter påvirke din hverdag 14 Kapitel 3: Sådan kan du tackle smerter 19 Kapitel 4: Sundhedsvæsnets og kommunens rolle 23 Kapitel 5: Tværfaglige smerteklinikker/smertecentre 25 Kapitel 6: Smertemedicin 32 Kapitel 7: Alternativ behandling 33 Kapitel 8: Kurser og anden nyttig viden

3 Forord Kroniske smerter og hvad så? Hvad er kroniske smerter, hvordan skal jeg klare min hverdag, hvem kan hjælpe mig, hvor skal jeg finde information, hvilken medicin findes der? Ja, spørgsmålene er mange, når man lige har fået at vide, at de smerter, man har, er kroniske. Jeg fandt mig selv i den situation i 2004, og rejsen har været lang siden. Jeg har en god familie og gode venner, der har støttet og hjulpet med at finde informationer. Jeg ville dog have ønsket, at der fandtes et eller andet på skrift, som jeg havde kunnet finde hjælp i. Kære læser, du sidder lige nu med det værktøj, som jeg savnede. Jeg håber derfor, du vil finde stor hjælp i denne pjece. Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, så kontakt Foreningen Af Kroniske Smertepatienter, FAKS, via vores hjemmeside De venligste hilsener og god læselyst! Pia Frederiksen Formand for FAKS Opnå større livskvalitet ved hjælp til selvhjælp 3

4 4

5 KAP. 1 Hvad er smerter? Av, min arm! Vi kender den alle sammen. Den pludselige, akutte smerte, der får os til at trække armen til os, hvis vi eksempelvis er ved at brænde os på komfuret. Evnen til at føle akut smerte er et livsvilkår, vi ikke kan leve uden. For uden den ville vi ikke være i stand til at reagere, så vi kan undgå eller mindske en truende skade. Opfattelsen af smerte er imidlertid forskellig fra menneske til menneske. Det, der gør ondt på den ene, opleves måske som ingenting af den anden. Smerter er individuelle, og det samme gælder oplevelsen af dem. Er man i god fysisk, social og psykisk form, skal der ofte mere til, før man føler smerte, end hvis man har det elendigt. Derfor er smerter ikke blot et symptom på en sygdom eller skade, men en tilstand, der kræver sin helt egen opmærksomhed, fordi den ud over selve smerten kan give en meget forringet livskvalitet. Som udgangspunkt er alle smerter akutte, men de kan med tiden gå hen og blive vedvarende eller kroniske, som man også kalder dem. > Kroniske smerter De kroniske smerter defineres som smerter, der varer længere end den tid, der normalt går, før en skade er helet. Fortsætter en smerte mere end 3-6 måneder, kaldes den kronisk. Der er ingen, der nøjagtig ved, hvorfor en akut smerte kan gå hen og blive kronisk. Men den nyeste forskning tyder på, at ekstra følsomhed i kroppens væv og i nervesystemet bidrager væsentligt til processen. Kroppens nervesystem bliver kodet om, så impulserne fra kroppens væv bliver ændret, og det forandrer for altid den smertehukommelse, vi hver især har i vores centralnervesystem. 5

6 > Forskellige slags smerter Man inddeler smerter i grupper, fordi de kan udspringe af mange forskellige ting, og fordi behandlingen af dem er vidt forskellig. De såkaldt nociceptive smerter udspringer af vævsskade i muskler, led eller organer, mens de såkaldt neurogene eller neuropatiske smerter udspringer af beskadigede nerve- og smertebaner. Rent klinisk opdeler man smerter i: Akutte smerter Kroniske (ikke-maligne) smerter, herunder smerter i muskler, led og skelet samt nervesmerter Smerter på baggrund af kræft (maligne lidelser) > Akutte smerter Akutte smerter opstår ved en vævsskade og skabes af impulser fra det skadede væv, som via nerverne sendes til rygmarven og videre til hjernen. Når skaden er sket, opstår en skarp smerte, efterfulgt af en mere dump, borende smerte, som kan være til stede i længere tid. > Smerter i muskel og led I kronisk form kan denne type smerter have mange årsager. Typisk kan der være tale om ledde- og slidgigt samt andre gigtsygdomme og fibromyalgi. Infektioner, sukkersyge, stofskiftesygdomme og D-vitaminmangel kan alle give muskel- og ledsmerter. Rygskævhed eller f.eks. skæv gang på grund af gigt eller hjerneblødning kan give yderligere smerter i led og muskler. Smerterne kan desuden opstå, hvis man har sygdomme i de indre organer såsom hjerte, 6

7 galdeveje eller urinveje. Desuden kan muskelsmerterne skyldes tryk på eller irritation af nerverne til musklerne. Det ses især ved diskusprolaps eller ved slidgigt i nakke eller lænd. Nogle sportsfolk udvikler muskelsmerter i forbindelse med sportsaktiviteter. Dette kan skyldes, at muskelhinden er blevet så stram, at trykket i musklen stiger, så der ikke kommer nok blod til musklen. I mange tilfælde opstår langvarige muskelsmerter og muskelømhed, uden at det skyldes nogen af de nævnte årsager. Der er en stor hyppighed i befolkningen af langvarige muskelsmerter i en eller to dele af kroppen, hvor man ikke kender årsagen. Rigtig mange lider eksempelvis af langvarige eller kroniske smerter fra nakke og skulder. Smerter i baldemuskler og underarmsmuskler er også meget hyppige. Man kender endnu ikke baggrunden for, at disse muskelsmerter opstår. > Nervesmerter De neurogene/neuropatiske smerter beskrives som regel som brændende, stikkende og jagende. De mest almindelige årsager til nervesmerter er, at man får dem efter en operation, f. eks efter amputation. De kan også skyldes diabetes, helvedesild, kræft, fibromyalgi, diskusprolaps, sklerose eller rygmarvsskader. Hvis man eksempelvis får nervesmerter efter en blodprop i hjernen, viser smerterne sig ofte i den ene side af kroppen. Får man smerter på grund af nervebetændelse som følge af diabetes, vil de ofte optræde i begge fødder og måske hænder. > Fantomsmerter Efter en amputation kan man efterfølgende opleve smerter i det, der er blevet tilbage, eller i den manglende arm, fod, hånd, de såkaldte fantomsmerter. Nervesmerter kan vise sig umiddelbart efter, at der er sket en skade på nervesystemet, men de kan også dukke op flere måneder efter, at skaden er sket. Derfor er det ofte svært at finde den præcise årsag til nervesmerterne. 7

8 > Baggrundssmerter Overordnet kan man opdele kræftsmerter i to typer smerter. Baggrundssmerter og gennembrudssmerter. Som ordet siger, er baggrundssmerter de smerter, der næsten hele tiden murrer i kroppen. Kræftsmerter opleves som murrende, brændende, stikkende, strålende eller skarpe. De kan både være overfladiske og dybereliggende, og de kan være spredte eller kun påvirke et specifikt område. Da kræft er en sygdom, der ændrer sig hele tiden, kan smerterne naturligvis også gøre det samme. > Gennembrudssmerter Gennembrudssmerter kan udløses af bestemte aktiviteter, for eksempel når man rejser sig fra sengen, hoster eller får skiftet bandage. De opstår pludseligt og har en høj og kortvarig intensitet. Gennembrudssmerter optræder ofte det samme sted som baggrundssmerterne. De optræder normalt 4-7 gange i døgnet med en varighed på minutter. Fakta: Ca. 20 pct. af alle voksne ( ) lider af moderate til svære kroniske smerter. Hos omkring 60 pct. af de kroniske smertepatienter stammer smerterne fra muskel-, skelet- og ledsygdomme, mens hovedpine og migræne kun optræder hos ca. 10 pct. af de kroniske smertepatienter. Kræftpatienterne udgør kun 1-2 pct. af smertepatienterne, men smerterne fylder meget hos denne gruppe. 8

9 KAP. 2 Sådan kan smerter påvirke din hverdag Kroniske smerter er en livsledsager, du skal lære at leve med på godt og ondt. Både fysisk, psykisk og socialt ændrer smerterne dit liv. Er du totalt uforberedt, kan de medføre, at du kommer ind i en ond spiral. Men finder du kræfterne til at handle på situationen, kan den nye livsledsager være til at leve med og måske ligefrem til tider berige dit liv med stærke erfaringer. Når du får kroniske smerter, bliver du ked af det, men du risikerer også at løbe ind i en nedtrykthed, der måske kan udvikle sig til en depression og måske endda give selvmordstanker. Du bliver naturligvis også ængstelig, og du kan udvikle decideret angst for, om smerterne er tegn på noget værre, eller for, hvor meget smerten udvikler sig. Rent fysisk vil du som smertepatient sikkert opleve søvnforstyrrelser, og dermed træthed, lavere aktivitetsniveau og mindre overskud. Du vil sikkert også i perioder føle dig isoleret i forhold til dine omgivelser, føle vrede og mistro, have dårlig hukommelse og koncentrationsevne. Hertil kommer frygten for, om du vil miste dit arbejde, hvis smerterne ikke allerede er skyld i, at du har måttet forlade arbejdsmarkedet. Husk: Det er ikke en skam at ende på fleksjob eller pension. Men for begge dele gælder det, at man får en del tid alene. Det er vigtigt at fylde tiden ud med noget meningsfyldt, hobbyer, frivilligt arbejde. Husk at bevare den sociale kontakt. Inaktivitet og isolering er den kroniske smertepatients største fjender. > Dit sexliv De færreste mennesker med smerter undgår, at sygdommen på én eller flere måder påvirker deres sexliv. Når du har en kronisk sygdom, der kan give træthed og påvirke humøret, bliver du ofte nødt til at bruge ekstra kræfter og fantasi for at opbygge eller bevare et godt sexliv. Men du skal huske, at seksuel intimitet kan være den bedste måde at genfinde fortroligheden i et parforhold, der måske lider under smerterne, og at sex kan bidrage til at give nyt overskud og mod på tilværelsen. 9

10 > Dit forhold til andre Det er vigtigt, at du er bevidst om, at det kan være svært for udenforstående at forstå dine smerter, for de kan jo hverken ses eller mærkes af andre. Det er kun dig, der kender smerten. Du må derfor ikke tage det ilde op, hvis du bliver bedt om ting, du ikke kan. Prøv i stedet at sætte dig i dine omgivelsers sted, så du måske kan skabe forståelse den anden vej. Åben kommunikation er vigtig. Som smertepatient kan man have en tendens til at tro, at ens kropssprog er tilstrækkeligt til at signalere til omverdenen, at man har ondt. Men det er ikke nok. Du skal være åben om din situation og dine begrænsninger, for hvis du skammer dig og forsøger at tie dem ihjel, risikerer du, at problemerne vokser sig større. > Accept af situationen Det er en forudsætning, at du selv kan stå ved og erkende, at du står i en ny livssituation, og at du kan acceptere dig selv og din nye situation, hvis din omverden også skal kunne det. Prøver du at være en person, du ikke er, og at leve op til nogle håbløse idealer og krav, går det rent galt. Så lær at søge og bede om hjælp. Undgå, at stoltheden står i vejen. Lær at tage imod. Hos familie, venner og i foreninger. Lær at sige nej og at prioritere dig selv, så du først og fremmest bruger dine ressourcer på noget, der gør dig glad. Du kan alligevel ikke være der for andre, hvis du ikke selv får opfyldt dine basale behov. Det gælder også på arbejdspladsen. Få kommunikeret ud om din situation og dine begrænsninger i tide, så du undgår unødige misforståelser og konflikter. > Balanceakt Det er vigtigt, at du finder balancen, så du ved, hvor meget og hvad du skal dele med andre. Ligesom det kan skabe problemer ikke at være åben om sin situation, kan for megen snak om smerterne også gøre det. Hvis du f.eks. konstant taler om dine problemer til den eneste person i din omgangskreds, der gider lytte, 10

11 risikerer du at skræmme en god ven væk. Det samme gælder, hvis du møder et nyt menneske, der måske kunne blive en, der står dig nær. Tal dem ikke ihjel om dine smerter, men lad også personen lære dine andre sider at kende. For selv om dine smerter fylder meget, er du jo andet end dem, og det skal du vise din omverden. I sidste ende er det dig, der skal føle efter og træffe valgene - og lære at leve med dem. > Dine pårørende Husk: Det at afstemme forventninger går begge veje. Som pårørende har man også nogle grænser. Ved at have en åben og ærlig kommunikation undgås mange problemer og konflikter. Og husk: Din egen afmagtsfølelse kan sætte mange spekulationer i gang hos dine nærmeste. De pårørende står på samme tid indenfor og udenfor. De skal mange gange være den stærke og fornuftige. Selv føler de ofte, at de skal tage sig sammen, have overskud og være fornuftige. De nærmeste vil gerne hjælpe ved at fjerne din smerte, hvilket er en umulig opgave, og derfor kan følelsen af afmagt ofte opstå. 11

12 > Smerter og køn Mænd græder ikke, og de taler ikke om deres problemer, hverken med deres kone/kæreste eller lægen. Sådan tænker mange, og meget tyder på, at det er rigtigt. Mange mænd vælger måske ubevidst at underspille smerterne, fordi de ikke vil vise, at det gør ondt. Derimod giver vores kultur nok kvinder lidt bedre mulighed for at græde og bede om hjælp. Selv om kønsrollerne har ændret sig, opererer mange mænd stadig ubevidst med det tillærte ideal om den stærke mand, der beskytter og forsørger. 12

13 > Den stærke mand Samtidig føler mange kvinder sig ubevidst tiltrukket af en stærk mand. En mand, der græder og kryber sammen i smerter, er måske ikke umiddelbart så attraktiv. Derfor kan det være svært for manden at vise, at han er ked af det, og at det gør ondt. Hvis man som mand får kroniske smerter, er det vigtigt, at man er klar over de ubevidste kønsroller. Sidder man fast i dem, kan det besværliggøre lægens mulighed for at forstå situationens alvor og handle på den. Det samme gælder i forholdet til konen/kæresten. > Smerter er individuelle Samtidig må kvinden på sin side lære at forstå, at selv om manden ikke viser sine smerter, så kan han godt have virkelig ondt. Det er vigtigt ikke at tvinge ham til at tale om sine smerter, men give ham plads til at gøre det i sit eget tempo. Er det kvinden, der er ramt af kroniske smerter, er det til gengæld vigtigt, at manden ikke opfatter hende som en tudemarie. Da kvinder har lettere ved at vise følelser, så er det i høj grad tilladt for kvinden at fælde en tåre, når det gør virkelig ondt. Nogle gange kan det endog føles, som om det letter på trykket. Og det skal man ikke kimse ad. > Andre kroniske smertepatienter Smertepatienter er lige så forskellige, som mennesker uden smerter er det. De har forskellige holdninger, interesser, drømme og mål. Hos andre smertepatienter vil du sandsynligvis opleve større forståelse, da de har nogle af de samme oplevelser og er udsat for de samme problemstillinger som du. Men lad være med at sammenligne dine smerter med andre smertepatienters, for ikke to smertepatienter har det ens. Det, der virker for dig, virker ikke nødvendigvis for andre. 13

14 KAP. 3 Sådan kan du tackle smerter Når du oplever smerte, er det naturligt at tage den med ro og måske putte dig under dynen og passe rigtig godt på dig selv. Du holder en pause med aktiviteterne, og du sygemelder dig måske også. Men når en smerte bliver kronisk, er det ikke længere hverken realistisk eller hensigtsmæssigt at blive under dynen og forblive inaktiv. Tværtimod skal du nu til at give dig tid til at mestre dit nye liv. Og det kan være en stor mundfuld. Har du kroniske smerter, skal du ikke forvente, at de kan helbredes eller forsvinde fuldstændigt. Til gengæld er målet at finde et acceptabelt niveau, som gør dig i stand til at leve et liv med en fornuftig livskvalitet. > En mening med smerterne Lær at værdsætte de ting, du kan, og forsøg at lade være at fokusere på de ting, du ikke kan. Erkendelse af tab af førlighed og accept af dine begrænsninger har stor betydning for din livsglæde. Selv om det måske lyder vanvittigt, så skab mening med smerten og lær at se den som en gave. Måske stressede du utålmodigt gennem livet før og lod dig ophidse af små, ligegyldige ting. Hvis du giver dig selv lov, kan smerterne lære dig at anskue og leve livet anderledes. Vend din svaghed til din styrke. > Fokusér på det, du kan Gør ting, der gør dig glad, og som du stadig formår. Lad være med at fokusere på de ting, du ikke længere kan, men vær åben og opdag nye sider, du aldrig havde forestillet kunne være interessante for dig. Forsøg at bryde den negative tankespiral, hvor ikke-konstruktive tanker kører i ring. Brug evt. yoga, mindfulness eller anden afspænding til at komme videre. Hav tålmodighed og giv ikke op. Mennesker er tryghedssøgende vanedyr, og ændring af adfærd tager tid. 14

15 Så selv om du tager et skridt frem og nogle gange to tilbage, så giv ikke op. Med tiden bliver du bedre til at finde balancen i dig selv. Blandt de ord, du vil støde på, når talen falder på anden smertelindring, er: Copingstrategi = Evnen til at klare sig. Mindfulness = Stammer fra buddhismen. En måde at håndtere bl.a. stress. Afspænding = At øge smidighed, forbedre muskelbalance og stimulere kredsløb. Visualisering = At skabe mentale billeder af sine udfordringer. Afledning = Psykologisk mekanisme til smertelindring. Pacing = At lære at finde balancen mellem aktivitet og hvile. Kan også kaldes også ressourceforvaltning. > Planlæg og skriv dagbog Når du har kroniske smerter, er det vigtigt, at du skriver aftaler med både andre og dig selv ned i en kalender. Smerterne kan bevirke, at du har svært ved at huske, fordi din krop er i konstant beredskab og dermed stresset. Ordentlig planlægning er vigtig for, at du kan være spontan. Når man bliver ramt af kroniske smerter, kan det være svært at finde sammenhæng i årsag og virkning. Man kan ikke længere stole på sin krop, og det kan være meget angstprovokerende og ødelæggende. Det kan tage flere år at lære at se sammenhængen mellem specifikke aktiviteter og smerterne. Dertil kommer, at smerterne sjældent forbliver ensartede. Derfor er det vigtigt, at du lærer at lytte til din krop og se dine smerter i øjnene. 15

16 > Dagbog kan være et godt værktøj Med tiden lærer de fleste at identificere sammenhængene og planlægge deres liv efter dem. Og i den forbindelse kan en dagbog være et rigtig godt værktøj. Skriv dine aktiviteter ned. Ellers kan det være svært at holde styr på, hvor meget du får fra hånden, og om det går dårligere eller bedre. Mennesket vænner sig hurtigt til forbedringer og tager ting for givet, og derfor glemmer vi let, hvordan det var før. Stol derfor ikke på din egen umiddelbare opfattelse af tingenes tilstand. Men skriv ned, så du kan sammenligne. Så bliver det også lettere for dig at sætte små daglige delmål, som du ved, du kan overkomme. Dyrk motion med måde > Kend dine grænser Selv lidt har også ret. Forsøg at holde dig aktiv, men kend dine grænser. Find nye øvelser og træningsmetoder og væbn dig med tålmodighed, så du ikke giver op. Hvis du ikke føler overskud til at komme ud af huset eller måske føler det angstprovokerende at træne sammen med andre, så træn hjemme. Der findes et utal af gode øvelser, du kan lave derhjemme enten helt uden redskaber eller ved hjælp af ting, du helt sikkert har i husholdningen. Det kan både være sjovere og mere motiverende at træne to personer sammen. Så find en træningspartner på samme niveau som du eller træn sammen med en, der har forståelse for din situation. Lav faste aftaler og hold hinanden i ørene. > Gå en tur. Det er vigtigt, at du en gang imellem prøver dig frem og forsøger at flytte dine grænser. Og så husk at komme ud og få frisk luft og sol. Selv en lille gå- eller cykeltur kan gøre underværker for dit humør. 16

17 Hører du til blandt dem, der har været glade for hård træning eller ligefrem afhængig af ekstrem træning, så indse, at du ikke kan fortsætte din træning på samme niveau, som før smerten indtrådte. > Tal med lægen om træning Selv om du måske ikke har lyst til det, så er det vigtigt, at du langsomt nedtrapper din hidtidige træning og erstatter den med mindre belastende øvelser. Du bliver nødt til at sætte noget andet i stedet og lære at slappe af og få ro i kroppen uden hjælp fra ekstrem træning. Her kan afspænding, mindfulness og yoga muligvis hjælpe dig med at omlægge dit træningsbehov. Det er også vigtigt, at du taler med din læge, for de fleste læger vil antage, at du har brug for hjælp til at holde dig i gang og ikke netop til at lære at slappe af. 17

18 18

19 KAP. 4 Sundhedsvæsnets og kommunens rolle Dit og sundhedsvæsnets samspil bliver væsentligt anderledes, når du er kronisk syg. Ved akut sygdom går vi til lægen og får tilbudt en behandling og evt. genoptræning. Vi gør, som lægen siger. Når vi bliver ramt af kronisk sygdom, får vi ofte en meget større og nogle gange en noget uoverskuelig kontakt til sundhedsvæsnet. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad du fejler, og hvordan sygdommen skal håndteres. I sidste ende er ansvaret for dine kroniske smerter dit eget, men da din læge officielt skal fungere som tovholder, er forholdet til ham eller hende afgørende. Det duer ikke, at du forholder dig passivt til din behandling og forventer, at tingene bare fungerer. Det er vigtigt, at du tænker og handler realistisk på din situation, og at du selv tager ansvar i dit sygdomsforløb. Det er jo dig, som har problemet - og ikke lægen! > Lægen har ikke svarene Når det drejer sig om kroniske smerter, kan det være svært at finde den rette behandling, og lægen sidder ikke med alle svarene. Derfor må du selv tage ansvar for din behandling og være opsøgende og afprøvende. Ud over sundhedsvæsnets gængse behandlingstilbud har nogle kommuners sundhedscentre også tilbud om hjælp til at tackle smerterne og livet som kronisk syg. Helt praktisk er det en god ide at bestille dobbelt tid hos lægen. Derudover kan det anbefales at skrive dit mål med besøget ned. Og husk, at fire ører hører bedre end to tag en pårørende, en egentlig bisidder eller en ven med. 19

20 > Videndeling Find først og fremmest en praktiserende læge, der er god til at lytte, og som du føler tager dig alvorligt. Samarbejdet med din læge er nemlig alfa og omega for din behandling og fremtidige situation. Når man bliver ramt af en kronisk lidelse, er lægens evne til at inddrage patienten særlig vigtig. Selv om der er visse fællestræk for mennesker med kroniske smerter, er det ikke den samme fremgangsmåde eller behandling, der er bedst for alle. Når det drejer sig om noget, der er så mangesidet og komplekst som kroniske smerter, kræver løsningerne ofte personlig erfaring og indsigt. Som patient sidder du selv med en del af svarene, og derfor er det vigtigt at finde frem til en læge, der er åben over for at dele din og vedkommendes viden. > Hjælp lægen til at forstå Hvis kemien mellem dig og din praktiserende læge ikke er helt i top, så skift læge. Lad være at skamme dig og opfatte dig selv som hypokonder eller besværlig. Hjælp lægen til at se hele billedet af dig. Sygdomsforløbet og -historien eller anamnesen, som lægen kalder det, er yderst vigtig, når der skal stilles diagnose og behandles derefter. Når der ikke kan findes en egentlig fysisk årsag, er det samlede forløb og dit forudgående liv meget vigtigt for at kunne udelukke en evt. depression eller andre lidelser. Hvordan var dit liv før smerterne? Din barndom, tidligere ulykker og sygdom, har du haft en kompliceret fødsel, hvordan var din personlighed, hvad er dine interesser, uddannelse, tidligere arbejdsforhold, familieforhold, venner m.m.? Alle disse oplysninger kan hjælpe lægen, som efter blot få minutter skal træffe nogle afgørelser, der kan få stor betydning for dit videre livsforløb. > Find en bisidder Find en person, du stoler på, som du kan have med til møder med læge, kommune, arbejdsgiver m.m. 20

21 God og konstruktiv kommunikation kræver overskud og overblik, og det kan være svært at finde frem, når man befinder sig i en svær situation. Derfor kan det være en stor hjælp at have en person med, der kan se tingene lidt fra oven. Det kan være en ven, et familiemedlem, en arbejdskollega m.m. Det vigtigste er, at personen har et indgående kendskab til dig, din baggrund og dit sygdomsforløb. I visse tilfælde tilbyder FAKS at levere en bisidder. Selv om du har en bisidder med, så er det vigtigt, at du selv forbereder dig til møder med det offentlige. Overhold indgåede mødetider, find en indgangsvinkel til samtalen, og skriv dine spørgsmål ned hjemmefra. Det er vigtigt, at du har evt. dokumentation med til møderne, så processen ikke forsinkes. Det er også af stor betydning, at du er åben og fortæller, hvor ondt og svært du har det. Hvis du har smerter, så vis det, for det bliver skrevet ned i din journal, men pas på, at du ikke leger din egen læge og er bedrevidende. > Søg aktindsigt Meget sundhedspersonale har kun en begrænset viden om kroniske smerter. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får den rette behandling, kan du bede om at få en anden fagpersons syn på sagen. Fire øjne ser bedre end to, og erfaringen viser, at læger ofte har forskellige opfattelser og behandlingsmetoder. Uanset om det drejer sig om din kontakt med sundhedsvæsnet eller kom- 21

22 munen i forbindelse med evt. fleksjob, arbejdsprøvning, længerevarende sygefravær, revalidering eller pension, så er det vigtigt, at du søger om aktindsigt. Ved at gøre det sikrer du dig, at kommunen og sundhedsvæsnet ligger inde med alle relevante oplysninger, og at de er rigtige. Det giver også et signal om, at det offentlige har med en borger at gøre, der følger med. Det er vigtigt, at du løbende beder om aktindsigt, så du får referat af alle møder med jævne mellemrum. Samtidig sikrer du dig, at der ikke er kommet nye oplysninger i din sag, som du ikke kender til. > Advokathjælp Hvis du klager til Beskæftigelsesankenævnet, Det sociale nævn eller Ankestyrelsen, er det også vigtigt, at du beder om aktindsigt. Du kan læse mere om aktindsigt og om, hvordan du søger om det, på www. faks.dk. Er du medlem af en fagforening og a-kasse, er det her, du i første omgang skal søge om hjælp angående pension og evt. fleksjob. Du har også mulighed for at få gratis advokathjælp (se på eller ring ) og vejledning i FAKS. Kommunerne har mange regler, der ændres hurtigt. Desuden På finder du information om dine rettigheder efter serviceloven. Husk, at det ikke er en skam at bruge kommunen eller at ende på fleksjob eller pension. handler kommunerne meget forskelligt. Du må selv forhøre dig i din kommune. Det er vigtigt at inddrage kommunen så tidligt som muligt. Husk, at det er nemmere at fastholde sin kontakt til arbejdsmarkedet/arbejdspladsen, hvis det på nogen måde er muligt, end at ryge ud af arbejdsmarkedet for så senere at kæmpe sig tilbage. 22

23 KAP. 5 Tværfaglige smerteklinikker/smertecentre Både de offentlige og private smerteklinikker/smertecentre kommer på banen, når og hvis din praktiserende læge smider håndklædet i ringen og henviser dig til smertespecialisterne. Smerteklinikkerne/smertecentrene er specialafdelinger, hvor man ikke laver andet end at behandle komplicerede smertetilstande på et oftest tværfagligt grundlag. Det betyder, at læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker og måske socialrådgivere arbejder sammen for sammen med dig at vurdere, hvilken form for smerte der er tale om, og hvordan dine smerter bedst kan behandles/håndteres. Behandlingen kan både bestå af medicinsk behandling, psykologhjælp, fysisk træning/stimulering og såkaldt adfærdsterapeutisk støtte. Behandlingen følges jævnligt op, så den kan justeres eller ændres hen ad vejen. > Hurtig behandling vigtig Derfor må du gøre op med dig selv, hvor ødelæggende dine smerter er for din livskvalitet. Du skal ikke finde dig i at gå med unødvendigt voldsomme smerter, mens der bliver afprøvet forskellige typer medicin. Hvis først du begynder at tage psykisk skade af smerterne ved f.eks. at blive nedtrykt eller få en depression, kan det nemlig komplicere udredningen yderligere. Så selv om symptombehandling aldrig er at foretrække, gælder det lige netop for smerter, at det er vigtigt at standse dem så hurtigt som muligt, så de ikke spreder sig. Hvis du bliver henvist til en smerteklinik/smertecenter, vil du hurtigt opdage, at ventetiden til de få offentlige klinikker kan være endog meget lang. Derfor er det vigtigt, at du bruger behandlingsgarantien, så du evt. kan komme til på en af de private smerteklinikker. 23

24 Behandlingsgarantien indebærer: Hvis du er henvist til en undersøgelse eller behandling på et sygehus, må der højst være en måneds ventetid Otte dage efter at sygehuset har fået din henvisning, skal du have at vide, om de kan leve op til den maksimale ventetid på en måned Er ventetiden længere end en måned, bliver dine valgmuligheder udvidet, og du kan benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg. Sygehuset skal nu give dig tilbud om at blive henvist til et andet sygehus. Det kan både være et offentligt og et privat sygehus i Danmark eller i udlandet For hver forundersøgelse lægges der to uger til den samlede ventetid. Hvis der f.eks. skal foretages en røntgenundersøgelse inden den egentlige behandling, må ventetiden være 1½ måned Du må i samarbejde med din læge sørge for, at behandlingsgarantien kommer dig til gavn. Du kan finde en liste over offentlige og private smerteklinikker på: De private enheders behandlingstilbud ligger på linje med de offentlige smerteklinikker/smertecentre. Reglen er, at når man er færdigbehandlet, bliver man automatisk afsluttet til fortsat behandling eller opfølgning hos den praktiserende læge. Man kan ikke fortsat være tilknyttet en smerteklinik/ smertecenter, bl.a. pga. de lange ventelister. 24

25 KAP. 6 smertemedicin Når lægerne skal behandle eller lindre kroniske smerter, er det vigtigt, at behandlingen bliver målrettet og tilpasset den enkelte patient ud fra en fysisk vurdering, men også ud fra en vurdering af de psykologiske og sociale faktorer. Der skal være fokus på både den kroniske smerte og på eventuelle ledsagende symptomer og problemstillinger. Behandlingen målrettes en eventuel erkendt tilstand/sygdom, der er årsag til smerterne, og selve smerterne. Et eksempel er leddegigt, hvor man forsøger at mindske betændelsen (den kemiske inflammation) og den efterfølgende ødelæggelse af de berørte led og den smerte, det giver, og så også selve smerten. Ved medicinsk behandling er det uhyre vigtigt, at den tilpasses den type smerter, som den enkelte patient har. Det er vigtigt at erkende, at medicin virker forskelligt hos de forskellige individer, og at man kun bør forvente grader af lindring. Der findes ikke vidundermedicin, som gør patienterne smertefrie. Ofte skal man kombinere forskellige typer medicin for at opnå et godt resultat. > Forskellig virkning Giv apoteket adgang De enkelte lægemidler virker nemlig forskelligt. De såkaldte primære analgetika virker kan apotekeren rådgive til din medicinprofil, så primært på smerter, der udspringer af og vejlede. vævsskade, mens de sekundære analgetika primært virker på nervesmerter efter sygdom eller skade i nervesystemet. Der er dog et vist overlap imellem disse to grupper. Det kan være tidskrævende at finde den rette behandling, da det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at afprøve forskellige behandlingstiltag og lægemidler, og oftest munder behandlingen ud i en kombination af flere forskellige lægemidler. På kan du selv se, om medicinen interagerer med hinanden. 25

26 > Forskellige typer medicin Når man har smerter, er det nærliggende at begynde med de midler, man kan få i håndkøb. Der findes ca. 15 præparater med forskellige navne, og de kan opdeles i tre grupper efter deres indhold: Paracetamol Ibuprofen (f.eks. gigtpiller) Acetylsalicylsyre Det er en god idé at begynde med medicin, der indeholder stoffet paracetamol, fordi det har en god effekt på mange smerter og kun giver få bivirkninger. Der kan være stor prisforskel, selv på præparater med det samme indhold, effekt og bivirkninger. Samtidig kan priserne skifte hver 14. dag. Spørg derfor altid der, hvor du køber medicinen, hvad der er billigst. Virker håndkøbsmedicinen ikke, kan du få smertestillende medicin på recept. Nogle præparater virker kun på bestemte sygdomme. F.eks. migræne, smerter i maven, nervesmerter eller nogle former for kræftsmerter. Du må aldrig bruge medicin, som din ægtefælle, nabo eller andre har fået af lægen. Det kan også være, du kan få god effekt af de såkaldte NSAID er. Det er forskellige former for gigtpiller, også kaldet Non Steoride Antiinflammatoriske Stoffer. Der findes mere end 300 forskellige på markedet. NSAID kan være forbundet med bivirkninger eller komplikationer især fra maven, i form af udvikling af mavesår og blødning. Derfor bør de kun bruges på den rette indikation i så lav en dosis som muligt og i så kort tid som muligt. 26

27 De mest brugte indeholder stofferne: Ibuprofen Diclofenac Naproxen Gigtpillerne kan være gode mod smerter, men de giver ofte bivirkninger i form af: Halsbrand Sure opstød Mavesår Diarré Forstoppelse Man skal især være opmærksom på mavesmerter/mavesår, hvis man ryger, drikker alkohol, er over 65 år eller tidligere har haft problemer med mavesår. Hvis man har en eller flere af disse risikofaktorer, bør man behandles med en mavesyrehæmmer (en såkaldt PPI = protonpumpehæmmer), samtidigt med at der gives NSAID. Din læge kan også vælge at udskrive muskelafslappende midler til dig eller antidepressiva og epilepsimedicin. Medicinen virker på nervesmerter ved at hæmme transporten af forskellige signalstoffer i nervesystemet, så smerterne mindskes. Medicin mod depression omfatter de såkaldte tricykliske antidepressiva - TCA (amitriptylin, nortriptylin, imipramin, klomipramin), der har været på markedet i mange år, samt nogle af de nyere typer medicin mod depression. Den nyere medicin af typen serotonin-noradrenalin-reuptake-hæmmere SNRI (venlafaxin og duloxetin) har også vist en vis effekt mod nervesmerter. 27

28 Virkningen menes at være på højde med tricykliske antidepressiva. Her er det vigtigt at understrege at man ikke nødvendigvis har en depression, fordi lægen foreslår at prøve antidepressive midler. Hyppige bivirkninger ved ældre antidepressiv medicin (TCA) er: Mundtørhed Svimmelhed Træthed Vandladningsbesvær Hjerterytmeforstyrrelser Behandling med SNRI (venlafaxin og duloxetin) kan desuden hyppigt give kvalme og forstoppelse. Nogle typer medicin mod epilepsi (gababapentin og pregabalin) har også vist sig at virke mod nervesmerter på niveau med de omtalte TCA og SNRI. Lamotrigin har også en god effekt, men anbefales kun ved centrale smerter. Bivirkningerne ved antiepileptika er bl.a.: Hovedpine Svimmelhed Døsighed Flere undersøgelser har vist, at man kan opnå en bedre smertestillende effekt ved at kombinere nogle af produkterne, dvs. depressionsmedicin med epilepsimedicin, fordi deres indholdsstoffer virker forskelligt, og virkningen forstærkes i samspil. Her skal det understreges, at man ikke får eller har epileptiske anfald, fordi lægen anbefaler at bruge den type medicin. 28

29 > Opioider Hvis din læge ikke kan smertestille dig med de præparater, der er førstevalg, kan det være, at han vælger et opioid. Det er den samlede betegnelse for morfin og morfinlignende præparater. Navnet henviser til stoffernes virkning på de såkaldte opioidreceptorer i hjernen. Opioider bliver sjældent brugt til langvarige/kroniske moderate til stærke smerter, som ikke skyldes kræft. Lægen udskriver normalt kun opioider, når der ikke er andre og bedre egnede behandlingstyper. Man skelner mellem to grupper smertestillende opioider: 1. De svagt virkende 2. De stærkt virkende De stærkt virkende opioider er: Morphin Oxycodon Methadon (naturligt opioid) Fentanyl (syntetisk opioid) Buprenorphin (syntetisk opioid) Tapentadol (syntetisk opioid) De svagt virkende opioider er: Tramadol (syntetisk opioid) Codein Opioider findes både i tabletform, som væske og plaster. De fleste findes både som hurtigtvirkende og som langsomt virkende (depotpræparater). Der findes også næsespray med hurtigt virkende opioid, som kun er beregnet til kræftpatienter. 29

30 Opioider anvendes alene eller sammen med anden smertestillende medicin, f.eks. paracetamol eller ibuprofen. Opioider giver andre bivirkninger end f.eks. NSAID, og derfor vil lægen ikke indlede en behandling med at udskrive dem. De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme Opkastninger Forstoppelse De to første bivirkninger optræder især i begyndelsen af behandlingen, men kan forebygges. Et andet problem ved opioiderne er, at den smertelindrende dosis er forskellig fra person til person. Derfor begynder du ofte med en lille dosis. Herefter øger lægen langsomt dosis, indtil du har opnået den bedste smertelindring med færrest mulige bivirkninger. Behandling med opioider i mere end 2-4 uger kan gøre dig fysisk afhængig. For hurtig opbremsning i brug af medicinen kan komme til udtryk ved: Muskelspændinger Kuldefornemmelse Skiftende humør Influenzalignende symptomer Kraftigere smerter Afhængigheden viser sig først, når din dosis trappes ned, eller når du standser behandlingen. Kroppen kan også udvikle tolerance over for opioiderne. Det betyder, at du med tiden skal have mere medicin for at opnå samme smertestillende virkning som tidligere. Kilde: Medicinmedfornuft.dk 30

31 Husk altid at tale med din læge om den oplevede effekt og/eller bivirkninger af medicinen. Nogle bivirkninger aftager med tiden, andre kan behandles med anden medicin, hvilket man måske vælger, hvis patienten oplever en god effekt af smertemedicinen. Og husk, hver gang din læge ordinerer ny medicin, at gøre opmærksom på, hvad du får i forvejen, samt hvad du har prøvet tidligere i dit forløb. Det er vigtigt, at man gør opmærksom på sit smertemedicinforbrug, hvis man skal opereres. Det kræver særlig opmærksomhed fra læger og anæstesipersonale at smertedække en patient, der i forvejen får smertemedicin. Fakta: Uanset hvilken medicin du får, så spørg lægen eller apoteket, om der er særlige hensyn, du skal tage i forbindelse med din medicin, også den ikke receptpligtige, naturmedicin og kosttilskud. Skal medicinen tages på faste tider? Skal den tages sammen med mad? Er der fødevarer, du skal undgå? Er der anden medicin, du skal undgå? Husk også at fortælle alle dine læger, speciallæger, tandlæger m.fl. om den medicin, du får. Og hav gerne en liste med medicinen i din pung, så det er nemt at overskue også i forbindelse med indlæggelser eller ulykker. Husk, at medicinlisten også skal indeholde håndkøbspræparater, naturmedicin, kosttilskud, lotions, øjendråber og andet. Du må aldrig stoppe med at tage din medicin eller ændre dosis uden at tale med lægen om det. 31

32 KAP. 7 Alternativ behandling Medicin er desværre sjældent den fulde løsning på kroniske smerter. Forskerne mener, at smertemedicin kun kan lindre en mindre del af smerterne. Resten skal man lære at leve med. I den forbindelse kan det være nemt at lade sig forblænde af de mange tilbud om alternativ behandling. At gå til en alternativ behandler kan også være en rigtig god idé, men du skal gå i en stor bue uden om de behandlere, der påstår, at de kan helbrede dig. For det kan de ikke. En kronisk smertetilstand er langvarig og i værste fald livsvarig. Hvis du ønsker at bruge alternativ behandling, så gør det på et oplyst grundlag. Her er det især vigtigt at forstå indbildningens kraft. > Flytter troen smerter? Når det gælder smerter, har troen stor betydning for virkningen af enhver behandlingsform. I modsætning til behandlere i det offentlige system har alternative behandlere både tid og overskud til at vise omsorg, og det skal du være dig bevidst. Uanset hvilken alternativ behandling du går til, så må du aldrig droppe den medicin, du har fået foreskrevet af din læge. 32

33 KAP. 8 Kurser og anden nyttig viden Efterhånden tilbyder mange danske kommuner kurser, der er målrettet bestemte lidelser. Kurserne Lær at leve med kronisk sygdom, AKTIV med kronisk sygdom og Lær at tackle kroniske smerter er nyttige, fordi de kan give dig nogle gode værktøjer. Underviserne er selv kronikere, så de ved, hvad de taler om. På tegnebrættet er kurser om depression og angst. Søg på Desuden vil du her møde ligestillede, som forstår din situation. Kast dig ud i det kun på den måde sikrer du, at du ikke forfalder til selvmedlidenhed, men derimod tager aktivt del i livet, selv om du har kroniske smerter. På FAKS hjemmeside kan du holde dig orienteret. Vi skriver, når der kommer nyt inden for kurser, behandling, forskning m.m. www. faks.dk 33

34 Tekst: Nina Vedel-Petersen/Sally Dorset Sundhedsmedierne ApS Lægefaglig konsulent: Overlæge Niels-Henrik Jensen Layout: L. Munch ApS Tryk: Stibo Grafisk Oplag: Copyright: Sundhedsmedierne Selvhjælpsguiden kan downloades fra Norpharma A/S har bidraget økonomisk til udarbejdelse og trykning af dette materiale, men har ikke været involveret i indholdet. 34

35

36 Få et bedre liv med smerter Selvhjælpsguide for kroniske smertepatienter

FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER

FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER SELVHJÆLPSGUIDE FOR KRONISKE SMERTEPATIENTER Foreningen af Kroniske Smertepatienter... OGSÅ FOR PÅRØRENDE! INDHOLDSFORTEGNELSE 05 Kapitel 1: Hvad er smerter? 09 Kapitel 2: Sådan

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Veje til at mestre langvarige smerter

Veje til at mestre langvarige smerter Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Brystformindskende operation

Brystformindskende operation Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Her er det forløbige resultater af vores fortløbende undersøgelse på neuropati.dk dette er resultaterne for de første besvarelser. Alle resultater

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Forstoppelse FORSTOPPELSE

Forstoppelse FORSTOPPELSE Forstoppelse Forstoppelse Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Brystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

Brystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet: Brystløft Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere