CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Transkript

1 BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation Arbejdsgruppe Hovedforfatter: Pernille Maria Wodskou, cand.scient.san., sygeplejerske. Projektleder, lungemedicinske afdelinger, Region Hovedstaden Arbejdsgruppe (anført i alfabetisk rækkefølge): Karen Bagger Ersgard6, MKS, sygeplejerske. Udviklingssygeplejerske, medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens Tina Lynge, MVO, sygeplejerske. Klinisk oversygeplejerske, medicinsk afdeling, Frederiksberg Hospital Minna Nielsen, MKS, sygeplejerske. Udviklings- og kvalitetskoordinator, lunge- og infektionsmedicinsk afdeling, Hillerød Hospital Grisja Strømstad, master i sundhedspædagogik, sygeplejerske. Klinisk oversygeplejerske, lungemedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital Britt-Marie Sølvkjær, SD, sygeplejerske. Klinisk vejleder, lungemedicinsk afdeling, Amager Hospital Ingelise Trosborg, MVO, sygeplejerske. Klinisk udviklingssygeplejerske, lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital Kontaktperson: Pernille Maria Wodskou. pwod0002@bbh.regionh.dk Konsulenter: Vibeke Sode, cand.scient. klinisk ernæring, klinisk diætist, medicinsk afdeling, Frederiksberg Hospital Nina Godtfredsen, læge, PhD, lungemedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital Jon Torgny Wilcke, læge, PhD, lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital Godkendt af Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den 1. januar 2011 Dato for revision: 1. april 2013 Side 1

2 Ophørs dato: 31. december 2013 Baggrund Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er karakteriseret ved nedsat lungefunktion, som ikke er fuldt reversibel, og kan medføre forskellige systemiske effekter, bl.a. underernæring. Årligt indlægges ca personer med KOL, hvoraf ca har KOL som aktionsdiagnose, og ca dør. Patienter, der indlægges med KOL i exacerbation, er ofte ældre og i GOLD-stadie 3 eller 4. Underernæring forekommer hyppigt hos patienter med KOL, med en forekomst på ca % hos indlagte og ambulante patienter. Underernæring og/eller vægttab øger risikoen for død betydeligt. Patienter med BMI på mellem 25 og 30 og stabil vægt har den bedste prognose. Årsagen til underernæring kan være et øget energibehov pga. et forhøjet basalstofskifte hos patienter med KOL, som ikke imødekommes af et tilsvarende øget energiindtag. Dette er særligt udtalt under indlæggelse med KOL i exacerbation. Retningslinjen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Vejledningen indeholder bl.a. et ernæringsscreeningsinstrument og vejledning til valg af kostform. Pga. de særlige ernæringsrelaterede problemer, som patienter med KOL har, fx at BMI helst skal være mellem 25-30, og at basalstofskiftet almindeligvis, og særligt under exacerbation, er forhøjet, er det usikkert, om Sundhedsstyrelsens vejledning umiddelbart kan overføres til denne gruppe patienter. På den baggrund undersøger retningslinjen evidensen for screening, beregning af energibehov, valg af ernæring under indlæggelsen og valg af ernæringsplan ved udskrivelsen efter indlæggelse for KOL i exacerbation. Patientgruppen er alle patienter, der er indlagt med KOL i exacerbation, og som kan spise frit. Retningslinjen ekskluderer patienter, hvor plejepersonalet ikke selvstændigt kan tage stilling til patientens kost, samt patienter i terminalt forløb. Forkortelser: ONS: (engelsk:) Oral nutritional supplements. Dansk: ernæringssupplement, fx energi- og proteindrikke og pulver til berigelse af fødevarer. Formål At identificere ernæringsmæssig risiko hos patienter indlagt med KOL i exacerbation At forebygge vægttab under indlæggelsen At fremme vægtøgning efter udskrivelsen Anbefalinger Side 2

3 Anbefalinger for screening for ernæringsmæssig risiko: Sundhedsstyrelsens ernæringsscreeningsinstrument kan anvendes til patienter indlagt med KOL i exacerbation med følgende ændringer: o Primær screening: nedre grænse for normalt BMI kan ændres til 25,0 (2) IV(11,18,20,21) IIb. (C*) o Sekundær screening: BMI under 25 kan udløse 1 point (2) IV(11,18,20,21) IIb. (C*) o Sekundær screening: KOL i exacerbation kan udløse 2 point (2) IV(31) III. (D*) I bilag 5 har vi udarbejdet et eksempel på, hvordan anbefalingerne ser ud i et skema svarende til Sundhedsstyrelsens ernæringsscreeningsinstrument. Anbefalinger for beregning af energibehov: Tabellen til estimering af energi- og proteinbehov i Sundhedsstyrelsens vejledning kan anvendes til patienter indlagt med KOL i exacerbation. Kolonnen vægtøgning, sengeliggende kan anvendes til alle patienter (31) III. (D*) Anbefalinger for valg af ernæring under indlæggelsen: ONS kan med fordel tilbydes patienter indlagt med KOL i exacerbation, som har behov for hjælp til at øge indtaget af energi og protein (43,44) Ib. (B*) Sondeernæring kan tilbydes patienter, som ikke kan opnå deres energibehov via almindelig kost og ONS. Hvis sondeernæring ikke er gennemførlig, kan patienten tilbydes parenteral ernæring (2) IV. (D) Patienter med KOL kan med fordel tilbydes små frem for store portionsstørrelser ONS (45) Ib (46) IIa. (B*) Patienter bør tilbydes ONS ud fra individuelle præferencer (45) Ia, (47) Ib. (A) Anbefalinger for ernæringsplan ved udskrivelsen: Patienter, hvor vægtøgning er ønskeligt, kan med fordel tilbydes ONS sammen med individuel kostvejledning og opfølgning efter udskrivelsen (51,52) Ib, (53) III. (B*). Derimod kan det ikke anbefales at ONS er eneste intervention (48-50) Ia. (A) Monitorering Monitorering af screening for ernæringsmæssig risiko: Indikator: Andelen af patienter, som screenes for ernæringsmæssig risiko indenfor 24 timer. Standard: 85 % Monitorering af beregning af energibehov: energibehovet er estimeret indenfor 24 timer. Standard: 85 % Side 3

4 Monitorering af valg af ernæring under indlæggelsen: der er udarbejdet plan for ernæring indenfor 48 timer. Standard: 85 % Monitorering af ernæringsplan ved udskrivelsen: der er taget stilling til, om der skal etableres en ernæringsplan ved udskrivelsen. Standard: 85 % Monitorering: Monitorering kan foregå ved halvårlig journalaudit, hvor andelen af journaler, der lever op til ovenstående indikatorer, sammenlignes med standarderne for de enkelte anbefalinger. Standarderne er valgt på baggrund af gældende standarder i Region Hovedstaden. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og diætister Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Hallin R, Gudmundsson G, Suppli UC, Nieminen MM, Gislason T, Lindberg E, Brondum E, Aine T, Bakke P, Janson C. Nutritional status and long-term mortality in hospitalised patients with chronic obstructive pulmonary disease (COPD). Respir Med 2007;101(9): Chailleux E, Laaban JP, Veale D. Prognostic value of nutritional depletion in patients with COPD treated by long-term oxygen therapy: data from the ANTADIR observatory. Chest 2003;123(5): Landbo C, Prescott E, Lange P, Vestbo J, Almdal TP. Prognostic value of nutritional status in chronic obstructive pulmonary disease. Am J Respir Crit Care Med 1999;160(6): Prescott E, Almdal T, Mikkelsen KL, Tofteng CL, Vestbo J, Lange P. Prognostic value of weight change in chronic obstructive pulmonary disease: results from the Copenhagen City Heart Study. Eur Respir J 2002;20(3): Vermeeren MA, Schols AM, Wouters EF. Effects of an acute exacerbation on nutritional and metabolic profile of patients with COPD. Eur Respir J 1997;10(10): Saudny-Unterberger H, Martin JG, Gray-Donald K. Impact of nutritional support on functional status during an acute exacerbation of chronic obstructive pulmonary disease. Am J Respir Crit Care Med 1997;156(3 Pt 1): Vermeeren MA, Wouters EF, Geraerts-Keeris AJ, Schols AM. Nutritional Side 4

5 support in patients with chronic obstructive pulmonary disease during hospitalization for an acute exacerbation; a randomized controlled feasibility trial. Clin Nutr 2004;23(5): Vermeeren MA, Wouters EF, Nelissen LH, van Lier A, Hofman Z, Schols AM. Acute effects of different nutritional supplements on symptoms and functional capacity in patients with chronic obstructive pulmonary disease. Am J Clin Nutr 2001;73(2): Broekhuizen R, Creutzberg EC, Weling-Scheepers CA, Wouters EF, Schols AM. Optimizing oral nutritional drink supplementation in patients with chronic obstructive pulmonary disease. Br J Nutr 2005;93(6): Ferreira I, Brooks D, Lacasse Y, Goldstein R. Nutritional intervention in COPD: a systematic overview. Chest 2001;119(2): Weekes CA, Emery PW, Elia M. Dietary counselling and food fortification in stable COPD: a randomised trial. Thorax 2009;64(4): Rogers RM, Donahoe M, Constantino J. Physiologic effects of oral supplemental feeding in malnourished patients with chronic obstructive pulmonary disease. A randomized control study. Am Rev Respir Dis 1992;146(6): Sridbar MK, Galloway A, Lean ME, Banham SW. An out-patient nutritional supplementation programme in COPD patients. Eur Respir J 1994;7(4): Ferreira IM, Brooks D, Lacasse Y, Goldstein RS, White J. Nutritional supplementation for stable chronic obstructive pulmonary disease. Cochrane Database Syst Rev 2005;(1):DC Koretz RL, Avenell A, Lipman TO, Braunschweig CL, Milne AC. Does enteral nutrition affect clinical outcome? A systematic review of the randomized trials. Am J Gastroenterol 2007;102(2): Stratton RJ, Elia M. A critical, systematic analysis of the use of oral nutritional supplements in the community. Clin Nutr 1999;18(Supplement 2): Side 5