Referat Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 17:15 Hotel Christiansminde

Transkript

1 Referat Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 17:15 Hotel Christiansminde Deltagere: Claes Bidstrup, Solveig Christensen, Anne Marie Gamtofte, Leo Holm, Frank Edelberg Jensen, Lene Pilegaard Munter, Bo Nissen, Lisa Pihl, Grete Schødts, Jørgen Lørvig Jensen Afbud: Rita Andreasen, Siham Christensen, Freddy Nymark Knecht, Leif Nybo, Lone B. Larsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Orientering fra formand og sekretariat Status på LBR-midler april 2011 samt endeligt regnskab Projektansøgning "Projekt Arbejdsfastholdelse" Projektansøgning "Styrket samarbejde" Projektansøgning "Højskolepulje - "Sådan kommer jeg i gang" Projektansøgning "Jobrettet udslusning af unge fra fængslerne" Projektansøgning "Projekt "Restart"" Projektansøgning " 9. Projektansøgning "I lære i oplevelseserhvervet" Projektansøgning "Livlinen: Individuel coaching "2 kollegaer og en coach" Projektansøgning "Nye horisonter for ufaglærte" Projektansøgning "360 - En helhedsorienteret indsats" Projektansøgning "Sikring af, at langvarigt ledige forsikrede igen bliver selvforsørgende" Slutevaluering fra projekt "Udvikling af netværksrelationer i det tværfaglige samarbejde og faglig opkvalificering" Endelig rapport fra Fremtidsklassen Slutevaluering fra "Afklarings-, udrednings-, og fastholdelsesforløb for unge psykisk sårbare" Slutevaluering "Projekt U-Base" Slutevaluering projekt "Temadag Langtidsfriske medarbejdere" Forslag til Beskæftigelsesstrategi for Udmelding af Beskæftigelsesministerens mål for Ansøgning om pulje til Ghettojobcentre Ansøgning til Forebyggelsesfonden Årsstatistik fra Beskæftigelsesankenævnet Nedsættelse af kontaktudvalg Orienteringspunkter fra Januar-mødet Projektoversigt april Midlertidige fleksjob Eventuelt...27

2 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Orientering fra formand og sekretariat 08/12360 Beslutningstema: Sekretariatet kan på mødedagen kontaktes på : Tlf eller Sagsfremstilling: Orientering fra formand: Orientering fra sekretariat: Udlevering af lister over praktikker og løntilskud 2. Status på LBR-midler april 2011 samt endeligt regnskab /1556 Sagsfremstilling: Vedlagt til orientering: Endeligt regnskab 2010 Status april 2011 Indstilling: Det indstilles, at LBR tager orienteringen til efterretning. Bilag: Åben - Endeligt LBR Regnskab 2010.pdf Åben - Status midler april 2011.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 3. Projektansøgning "Projekt Arbejdsfastholdelse" 10/44503 Beslutningstema: Projektansøgning "Projekt Arbejdsfastholdelse" fra Quick Care. 1

3 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning fra Quick Care. Der ansøges om samlet kr. i projektperioden 1/ / Målgruppen er medarbejdere indenfor Social og Sundhedsområdet i Svendborg eller Langeland Kommune, da gruppen er særligt udsat i forbindelse med sygemeldinger enten gennem nedslidningsskader eller psykiske lidelser som stress og depression. Det forventes, at borgere tilbydes forløbet. Projektansøgningen er udarbejdet i samarbejde med Jobcenter Svendborgs faglige koordinator, og der har været kontakt til kommunens HR-afdeling samt målgruppens faglige organisation. Projektet indeholder en meget tidlig indsats med et intensivt kontaktforløb med ugentlige samtaler allerede i sygeuge. Erfaringer viser, at det er vigtigt med en tidlig indsats for at undgå et længerevarende sygdomsforløb. Projektet vil bidrage til at udvikle et tværfagligt samarbejde, hvor den sygemeldtes læge, faglige organisation og arbejdsgiver indgår. Der vil i forløbet være kontakt til den sygemeldtes arbejdsgiver, a-kasse eller faglige organisation og der vil være mulighed for arbejdspladsbesøg for at afdække skånebehov eller implementere hjælpemidler. Projektet har som udgangspunkt en sundhedsfaglig tilgang til borgeren og mener gennem denne at kunne bidrage til en hurtigere afklaring af helbredsmæssige problemstillinger i forhold til tilbagevenden til arbejdspladsen. Samtaleforløbet vil have fokus på fastholdelse, sundhedsfaglig guidning, motiverende samtale og guidning i stresshåndtering. Den fulde beskrivelse af projektet kan ses i den vedlagte ansøgning. Forskellen på indsatsen i dag og indsatsen i projektet fremgår af bilag 3. Inden projektopstart er planlagt møde med den faglige organisation og de kommunale arbejdsgivere. Projektet vil blive evalueret på den sygemeldtes oplevelse, arbejdsgiverens oplevelse samt effekt i forhold til raskmelding, delvis raskmelding og gennemsnitlig varighed af sygedagpengeforløb. Der ansøges om samlet kr. med følgende fordeling: 2011: kr. 2012: kr. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet bevilges eller om der skal gives afslag. Bilag: Åben - Bilag 1 Fordeling af sktive sygedagpengesager Åben - Foa.doc Åben - Case forløb i LBR projektet Åben - Bilag 2.doc Åben - bilag 3 2

4 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Åben - Tilrettet ansøgning LBR Svendborg.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Mødet blev aflyst, da LBR ikke var beslutningsdygtigt Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 4. Projektansøgning "Styrket samarbejde" 10/44505 Beslutningstema: Projektansøgning "Styrket samarbejde" fra Jobcenter Svendborg Sagsfremstilling: Jobcenter Svendborg ansøger om kroner til projekt "Styrket samarbejde". Baggrunden for projektet er, at Jobcenter Svendborg ønsker at styrke de personlige relationer mellem jobcentrets jobrådgivere og medarbejderne i fagforeninger og a-kasser. Det er forventningen, at et større kendskab og en større forståelse for hinandens roller og muligheder, kan gøre kommunikationen mellem medarbejderne nemmere og mere uformel. Jobcenter Svendborg har i de seneste par år haft møder med de faglige organisationer om problemsager af principiel karakter. I dialogen med organisationerne erfares det, at der er forskellige erfaringer med samarbejdet med de øvrige jobcentret. Et af de elementer, der er fremhævet, er netop gode erfaringer med samarbejdet der hvor der er personlige relationer mellem medarbejderne. Jobcenter Svendborg har et ønske om, at møderne på ledelsesniveau erstattes af et styrket samarbejde på medarbejderniveau tidligere i sagerne, hvor der er mulighed for at en fælles indsats hjælper borgerens sag.for at styrke relationerne ansøges om midler til 3 temamøder med medarbejdere fra fagforeninger, a-kasser og jobcentre. Tema-møderne skal tilrettelægges af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de 3 parter, og skal bestå af oplæg og gruppedrøftelser med indlæg, der kan fælles viden og forståelse. Se projektansøgningen for uddybning Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet kan bevilges eller om der skal gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Styrket samarbejde" 3

5 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Mødet blev aflyst, da LBR ikke var beslutningsdygtigt Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Projektet bevilges. 5. Projektansøgning "Højskolepulje - "Sådan kommer jeg i gang" 11/10360 Beslutningstema: Projektansøgning "Højskolepulje - "Sådan kommer jeg i gang"" fra UU- Center Sydfyn Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 17. marts UU-Center Sydfyn ansøger om kr. til gennemførelse af projekt "Højskolepulje - Sådan kommer jeg i gang". Baggrunden for projektet er, at UU-centret møder unge, der ikke er i gang med uddannelse eller beskæftigelse og som ikke modtager kontanthjælp. De er uddannelsesuafklarede og slås med personlige problemer og ofte er relationerne til familien ved at krakelere. Det vurderes, at der i denne gruppe er nogen, der har behov for at bryde op i det lokale miljø (f.eks. kriminalitet, misbrug, psykisk sårbarhed mv). Disse unge kan gennem et højskoleophold opbygge de nødvendige forudsætninger for efterfølgende at kunne påbegynde en uddannelse. Udgiften til selve højskoleopholdet afholdes af en særlig pulje højskolerne har til denne målgruppe. Det opleves, at nogle unge, der tilbydes et ophold har en økonomisk barriere i forhold til de sideudgifter der følger (rejseudgifter, lommepenge og øvrige egenbetalinger), og derfor fravælger tilbuddet. Der ansøges om en pulje på kr. fordelt ligeligt på 2011 og 2012, som skal bruges til at hjælpe 20 unge til et ½ års ophold på en højskole. Det maksimale rammebeløb der ydes pr. ung er kr. Såfremt det skønnes nødvendigt og den unge ønsker det, kan UUvejlederen være frivillig mentor på forløbet. Det forventes at 75 % efter højskoleopholdet begynder en uddannelse. I gennem deres IT.system har UU-centret mulighed for at følge den unges vej til de er 25 år og dermed dokumentere effekten. For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til den vedlagte ansøgning. Økonomiske konsekvenser: Ansøgningen fordelt på finansår: 4

6 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den : kr : kr. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet skal bevilges, eller om der gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Højskolepulje - Sådan kommer jeg i gang" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives bevilling til 2011, svarende til 10 personer, en ramme på maksimalt kr. 6. Projektansøgning "Jobrettet udslusning af unge fra fængslerne" 11/10361 Beslutningstema: Projektansøgning "Jobrettet udslusning af unge fra fængslerne". Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 17. marts DambyHahn ansøger om kr. til gennemførelse af projekt "Jobrettet udslusning af unge fra fængslerne". Målgruppen for projektet er 14 unge mellem 18 og 30 år, som efter endt afsoning skal udsluse fra fængslerne. Målgruppen har ofte ingen erhvervskompetencegivende uddannelse og skal motiveres til at begynde en uddannelse. Gruppen har ofte et aktivt misbrug eller en diagnose, de skal lære at leve med for at kunne få et aktivt uddannelses- og arbejdsliv. De centrale elementer i projektet er : Visitationssamtale: Hvor den unges forhistorie, uddannelses/arbejdsmarkedsperspektiv og konkrete barrierer drøftes, og der tilrettelægges en handleplan. Personlig udvikling: I første fase afholdes personlige samtaler med den unge, der efter 14 dage udsluses til holdforløb med 7 deltagere. Holdforløbet skal klargøre de unge til virksomhedspraktik. Der vil være fokus på ret og pligt i forhold til LAB-loven, der vil blive arbejdet med adfærd, misbrug, konflikthåndtereing mv. Der vil fortsat være mulighed for individuelle samtaler med inddragelse af relevante parter. Sideløbende får den unge en række hjemmeopgaver, f.eks. undersøge uddannelsesvalg eller behandlingsmuligheder. Praktik: Når den unge er klar etableres virksomhedspraktik eller uddannelsespraktik. I praktikken vil der være tæt opfølgning minimum 5

7 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den én gang om ugen. Overlevering/afslutning: Hvis den unge efter endt forløb ikke er startet uddannelse eller beskæftigelse overdrages sagen til jobcentret med en aftale om det videre forløb. For unge der er kommet i gang har projektet en efterværnsfunktion i 3 måneder, hvorefter der foreslås at kommunen tilkobler mentor. Projektperioden er fra 2. maj 2011 til 11. juni De forventede resultater er bl.a. at 80% af deltagerne bliver optaget på en ungdomsuddannelse, 70 % har deltaget i en virksomhedspraktik og at 50 % af deltageren ikke har begået ny kriminalitet i de seneste 6 måneder. Evaluering vil ske gennem spørgeskemaer og gruppeinterviews. For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til vedlagte projektansøgning. Økonomiske konsekvenser: Budget: Løn kr. Administration kr. Husleje kr. Efterværn kr. Evaluering kr. Samlet kr. fordelt på finansår som følger : kr. 2012: kr. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet skal bevilges eller om der skal gives afslag Bilag: Åben - Projektansøgning "Jobrettet udslusning af unge fra fængslerne" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 7. Projektansøgning "Projekt "Restart"". 11/10362 Beslutningstema: Projektansøgning "Projekt "Restart"". Sagsfremstilling: 6

8 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 16. marts 2011 fra Svendborg Erhvervsskole. Der ansøges om kr. til gennemførelse af projekt "Restart" i perioden16. maj 2011 til 1. juli Målgruppen for projektet er både unge ikke uddannelsesparate, frafaldstruede og ressourcesvage samt personer over 25 år uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet vil kunne fungere som strakstilbud for de årige. Målet er at give projektdeltagerne uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige og/eller almene kompetencer så de bliver uddannelsesparate eller klar til varig beskæftigelse. Nye elever på Svendborg Erhvervsskole testes for uddannelsesparathed og en stor del af eleverne mangler dette, og frafalder typisk indenfor få uger. Det er efter denne testning at de frafaldstruede skal have tilbuddet. Det forventes, at der løbende er deltager i projektet, samlet forventes deltagere. Rekrutteringen vil ske via UU-centret, Jobcentret, via studievejledning, via kontaktlærer eller ved personlig henvendelse. Projektet kan være en "blød" opstart inden konkret uddannelsestilbud, en opkvalificering af kompetencer eller en overgang til beskæftigelse. Projektet vil bestå af lige dele praktik og almene fag. temaerne kan være privatøkonomi, styring af husholdning, boligforhold eller krav på dagens arbejdsmarked. Fokus vil være på, hvordan den unges hverdag fungere med en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektdeltagere over 18 år vil være SU-berettigede. Det forventes at deltagerne vil gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i varig beskæftigelse. Succeskriteriet er 80 % gennemførelse. For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til den vedlagte projektbeskrivelse. Økonomiske konsekvenser: Budget: Mødeaktivitet, projektstyring mv kr. Materialer og morgenmad kr. Pæd. opkvalificering kr. Transport til praktik kr. ½ ressourceperson og udvikling af proojekt kr. Samlet kr. fordelt på finansår : 2011: kr. 2012: kr. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet skal bevilges, eller der skal gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Projekt "Restart" Åben - Bilag 1 til ansøgningen 7

9 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Åben - Bilag 2 til ansøgningen Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 8. Projektansøgning " 10/36332 Beslutningstema: Projektansøgning " Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 15. marts Coproduction ansøger om kr. til gennemførelse af projekt Projektansøgningen er sendt til alle de fynske LBR med et samlet ansøgningsbeløb på kr., hvoraf LBR Assens har bevilget kr. og der er vedlagt anbefaling fra LBR Assens, UU-center Sydfyn og Svendborg Erhvervsskole. Projektet er målrettet skoleelever i de ældste klasser og ledige på til 29 år. skal være en virtuel portal med film og artikler om erhvervsfaglige uddannelser, information om ungepakken, unges succeshistorier og mulighed for kontakt mellem de unge. Der skal etableres en redaktion i samarbejde med UU-Centrene, der bemandes af uddannede mediefolk og unge ledige, der i første omgang skal etablere en levende og dynamisk hjemmeside. Projektet henvender sig til alle unge, der skal motivere til en erhvervsuddannelse, job eller praktik. Projektperioden er 1. juni 2011 til 15. juli For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til vedlagte projektansøgning. Økonomiske konsekvenser: Budget: Tekniske faciliteter : kr. Lønudgifter: kr. Unge i aktivering : kr. Driftsudgifter: kr. Produktionsomkostninger: kr. Regnskab og revision: kr. I alt kr. LBR Svendborg, Langeland og Ærø ansøges om kr. 8

10 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet skal bevilges eller der skal gives afslag. Bilag: Åben - Puljeansøgning "ungigang.nu*" Åben - Anbefaling UU-Center Sydfyn.doc Åben - Anbefaling fra ErhvervsUddannelserne.doc Åben - Tilkendegivelse fra LBR- Assens Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 9. Projektansøgning "I lære i oplevelseserhvervet" 11/10597 Beslutningstema: Projektansøgning "I lære i oplevelseserhvervet" fra Svendborg Erhvervsskole og Tietgenskolen. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning fra Svendborg Erhvervsskole og Tietgenskolen. Der ansøges om samlet kr. for projektperioden 1/5/ /4/2012. Baggrunden for projektet er, at en stor gruppe af unge mennesker uden udddannelse gennem sæsonarbejde i turisterhverv får en mere eller mindre flygtig tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge arbejder en del af året, men får offentlig forsørgelse som "overgangsfinansiering" i form af SU og/eller kommunal forsørgelse i resten året. De kompetencer de unge igennem ders sæsonarbejde erhverver sig, anerkendes ikke generelt og kan ikke vurderes op imod f.eks. en erhvervsuddannelse. Virksomhederne vil om få år få et stigende behov for fagligt uddannet arbejdskraft, men er samtidig præget af den finasielle krise, hvorfor det at skabe arbejdspladser - herunder lærepladser - ikke falder virksomheder nemt. Formålet med projektet er at undersøge, hvorledes man kan tilrettelægge et uddannelsesforløb ud fra turist- og oplevelsesvirksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Projektet vil informere om og generere lærepladser i oplevelses- og turistvirksomhederne samt rekruttere elever til det i projektet tilrettelagte mester- eller voksenlærlingeforløb indenfor turisterhvervet. Projektet opstiller 4 mål: 1. Kvalificeret arbejdskraft der matcher virksomhedernes behov for fleksibilitet, effektivitet og praksisnærhed i uddannelserne. 9

11 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Øget anvendelse af det i projektet udviklede og igangsatte forløb målrettet permanent og additionel beskæftigelse i turist- og oplevelseserhvervet. 3. Øget udbreddelse og kendskab til mesterlæreordningen samt voksenlærlingeordningen - herunder også de økonomiske fordele. 4. Flere lærepladser i virksomhedsmassen. Målgruppen er unge mellem 16 og 30 år uden en gennemført ungdomsuddannelse, herunder unge ledige, "overgangsunge" mellem afsluttet 9./10. klasse og ungdomsuddannelse samt unge, der er i gang med ordinær uddannelse, men som evt. har frafaldstendenser eller ønske om en mere praksisnær uddannelse. I forhold til arbejdsgivere er målgruppen oplevelses- og turistvirksomheder i Svendborg, Ærø og Langeland. Det forventes, at elever deltager - dvs. starter på det/de i projektet udviklede forløb primo oktober Økonomiske konsekvenser: Det ansøgte beløb på kr. fordeler sig således: 2011: Udviklings- og informationsaktiviteter: kr. Møder, administration, projektstyring: kr. I alt: kr. 2012: Støtte, sparring, måling, forankring: kr. Møder, administration, projektstyring: kr. I alt: kr. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet bevilges eller om der skal gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "I lære i oplevelseserhvervet" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 10. Projektansøgning "Livlinen: Individuel coaching "2 kollegaer og en coach". 10/15637 Beslutningstema: Projektansøgning "Livlinen: Individuel coaching "2 kollegaer og en coach" 10

12 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 18. marts fra Øhavets Lærerkreds og Svendborg Kommunes direktørområde Børn- og Unge. Der ansøges om kr. fordelt på 2011 og 2012 til gennemførelse af projektet. Målgruppen for projektet er lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i SFO i Svendborg Kommune, der pludselig står i en situation, hvor vedkommende har behov for en "struktureret" samtale(coaching). Det kan være som følge af f.eks. en uventet henvendelse fra forældre, en vanskelig situation med elever/børn, forældresamtaler eller øgede forventninger til forandringsparathed. Deltagerantallet forventes at være mellem personer afhængig at antallet af coachinger. Målet er at mindske det sygefravær der kan følge af f.eks. strukturforandringerne, øget pres fra forældrene og ophobning af interpersonelle hverdagsproblemer. Projektet består af muligheden for en akut/subakut individuel coaching evt. efterfulgt af 2 samtaler eller "2 kollegaer og en coach", hvor 2 kollegaer får fælles coaching efterfulgt evt. efterfulgt af 2 coachinger. For en nærmere beskrivelse henvises til vedlagte projektansøgning. Økonomiske konsekvenser: Budget: 2011: 9 timer ugentligt i 21 uger : kr. 2012: 9 timer ugentligt i 19 uger: kr. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet skal bevilges eller om der skal gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Livlinene: Individuel coaching "2 Kollegaer og en coach" fra Svendborg Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 11. Projektansøgning "Nye horisonter for ufaglærte" 11/10593 Beslutningstema: Projektansøgning "Nye horisonter for ufaglærte" fra Erhvervsintegration Nord. 11

13 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning fra Erhvervsintegration Nord. Der ansøges om kr. for projektperioden 1/5/ /1/2012. Baggrunden for projektet er det forholdsvis store antal ledige ufaglærte personer mellem 30 og 39 år, og med en arbejdsmarkedsudvikling, hvor der bliver færre og færre jobs for denne gruppe. Det er derfor af afgørende betydning, at denne målgruppe får hjælp og støtte til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Projektet har til formål at give deltagerne indblik i egne personlige ressourcer og afklare deltagernes kompetencer, så de står bedre rustet til at vælge uddannelse. I projektet anvendes personprofilanalyser (JTI) til synliggørelse af personlige kompetencer og motivationsretning. Desuden bruges uddannelsesinstitutionerne til anerkendelse af deltagernes realkompetencer, så deltagerne opnår bevis og evt. merit på sin kunnen. Endelig bruges praktik til afprøvning af kompetencer og opnåelse af virksomhedskontakt for videre karriere. Forløbet har en varighed på 15 uger, og der kan optages 45 personer - fordelt på 3 optag - på forløbet. Målgruppen er primært forsikrede ledige, men forløbet vil også være åbent for kontanthjælpsmodtagere. Der forventes følgende resultater: 100 pct. af deltagerne har gennemført personlig kompetenceprofil/personprofilanalyse. 100 pct. har deltaget i virksomhedspraktik 35 pct. har yderligere opnået uddannelsesaftale eller egenforsørgelse. Økonomiske konsekvenser: Budget: Undervisning: Administration: Undervisningsmateriale: Brochure: Husleje: Kontakt virksomheder: Kørselsgodtgørelse: I alt: kr kr kr kr kr kr kr kr. Bilag: Åben - Projektansøgning "Nye horisonter for ufaglærte" 12

14 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 12. Projektansøgning "360 - En helhedsorienteret indsats" 09/3216 Beslutningstema: Projektansøgning "360 - En helhedsorienteret indsats" Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 21. marts 2011 vedr. projekt "360 - En helhedsorienteret indsats". Jobressourcer.dk ansøger om kr. til gennemførsel af projektet. Projektet har tidligere været fremsendt, hvor der blev givet afslag i marts 2009 p.g.a. pris. Ansøger har vedlagt et brev, se bilag, hvor genfremsendelsen begrundes. Der er lavet justeringer tidsforbrug og varighed. Baggrunden for projektet er at gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere er blevet svagere. Der er færre, der har uddannelse ud over grundskole og flere der er forsørgere. Projektet er målrettet unge forsørgere mellem år, der har problemer udover ledighed. Personer der kun har haft sporadisk tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Gruppen vil typisk være kategoriseret i matchgruppe 3. Projektet vil arbejde med at minimerer/borteliminere de ydre barrierer for at bibringe deltagerene ressourcer, motivation, viden og indsigt som gør dem i stand til at fastholde uddannelsesplan eller beskæftigelse og tage ansvar for egen situation med henblik på at opnå selvforsørgelse. Projektet vil kombinerer og koordinere en beskæftigelsesrettet, socialog sundhedsmæssig indsats. Projektet er målrettet forsørgere, da disse skaber sig en identitet gennem det at være forældre og har svært ved at se sig selv i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Der vil blive tilknyttet en sundhedsplejerske til projektet, der kan yde råd og vejledning når en deltager melder afbud på grund af barns sygdom, og der arbejdes på at tilknytte 2-3 "reservebedsteforældre", der kan træde til i forhold til børnepasning. Projektets underviser/koordinator vil være fast kontaktperson 24 timer i døgnet. Projektet er opdelt i 5 faser: 1. Rekruttering og visitation (4 uger). Henvisning kan ske fra Jobcentret, Familicentret, Familiehuset mm. Egentlig visitation sker i projektet 2. Screening og behovsvurdering (2 uger) Individuelle samtaler til afdækning af ressourcer, barrierer og udviklingsmuligheder 13

15 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Undervisning og aktivitet (16 uger) Eksempler på indhold i denne del fremgår af ansøgningen. 4. Uddannelse/arbejde og efterværn (12 uger) eks. praktikplads, løntilskud, uddannelse herunder evt. mentorordning 5. Afmelding (3 uger). afmelding og tilbagerapportering af den enkelte deltagere vil ske løbende dog senest 1 måned efter ophør i projektet. Den forventede effekt er at 50% kommer i job eller uddannelse og at der foreligger en skriftlig realistisk beskæftigelsesrettet handlingsplan for samtlige deltagere. Der vil blive udarbejdet en skriftlig rapport samt tilbud om oplæg for de medarbejdere der arbejder med målgruppen. Der er plads til deltagere i projektet, der vil være mulighed for løbende optag i rekrutteringsfasen, herefter ikke. Projektperioden er 1. juni marts Økonomiske konsekvenser: Budgettet på kr. fordeler sig på følgende poster: Løn Løn eksterne Husleje Materialer, ernæring, motion Aktiviteter Revision 2011 : kr. 2012: kr kr kr kr kr kr kr. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet skal bevilges eller om der skal gives afslag. Bilag: Åben - Brev til LBR medlemmer det endelige kl 10.doc Åben - Projektansøgning "360 grader - en helhedsorienteret indsats" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 13. Projektansøgning "Sikring af, at langvarigt ledige forsikrede igen bliver selvforsørgende" 11/10962 Beslutningstema: 14

16 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Projektansøgning "Sikring af, at langvarigt ledige forsikrede igen bliver selvforsørgende" fra Inhouse Consulting. Sagsfremstilling: Sekeretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning. Inhouse Consulting søger om kr. til gennemførsel af projektet "Sikring af, at langvarigt ledige forsikrede igen bliver selvforsørgende" i perioden 15/4/ /12/2011. Baggrunden for projektet er, at LBR blandt de prioriterede indsatsområder har: Opkvalificering og uddannelse, herunder projekter, der er målrettet personer, der har eller er i fare for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det overordnede formål med projektet er at udvikle, afprøve, evaluere og implementere en indsats, der sikrer at langvarigt ledige - herunder forsikrede ledige, der risikerer at miste dagpengeretten - igen bliver selvforsørgende. Hertil er der knyttet en række delmål: at udvikle, afprøve, evaluere og implementere et virtuelt virksomhedspanel, som kan medvirke til at gøre det enklere og hurtigere at gennemgøre virksomhedsrettet aktivering og etablering af af jobrotationsordninger. Værktøjet omfatter et virtuelt virksomhedspanel på mindst 100 virksomheder, som Jobcenter Svendborg kan sparre med ved anvendelse af spørgeskemaer, der udsendes og besvares elektronisk. at udvikle, afprøve, evaluere og implementere et værktøj, der på samme tid medvirker til at kunne foretage kompetenceafklaring, udbrede arbejdsmarkedsperspektivet samt styrke motivationen hos langvarigt forsikrede ledige. Der foreligger allerede udarbejdede værktøjer på de enkelte områder hver for sig, så hovedopgaven bliver at få sammenstykket et værktøj, der kan tilgodese de 3 nævnte hensyn, og samtidig er enkelt og praksisnært at anvende. Individuel kompetencevurdering af hver enkelt borger gennemføres i samarbejde med VEU-center Fyn, herunder Svendborg Erhvervsskole. Desuden gennemføres der en vurdering af behovet for et eventuelt jobmæssigt sporskifte. at udvikle, afprøve, evaluere og implementere en step-by-step guide til etablering af jobrotationsordninger. at udvikle en samarbejdsmodel, som omfatter Jobcenter Svendborg, a-kasser og uddannelsesinstitutioner, som skal sikre en "lydefri" indsats i forhold til langvarigt ledige. Samarbejdsmodellen vil beskrive, hvilke opgaver og roller de forskellige aktører har, og vil være forsynet med konkrete forslag til arbejdsgange, processer og snitflader. at evaluere afprøvningen af den samlede indsats. at implementere indsatsen i den fremadrettede drift i Jobcenter Svendborg. Projektet forventes at omfatte langvarigt ledige. Blandt de forventede resultater er, at der ikke er forsikrede ledige, der mister retten til at modtage dagpenge som følge af for langvarig en ledighedsperiode. 15

17 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Økonomiske konsekvenser: Budget: Konsulenthonorar kr. Gennemførelse af workshops kr. Gennemførelse af IKV kr. Transport kr. I alt kr. Indstilling: Det indstilles, at LBR taget stilling til om projektet kan bevilges eller om der skal gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Sikring af, at langvarigt ledige igen bliver selvforsørgende" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 14. Slutevaluering fra projekt "Udvikling af netværksrelationer i det tværfaglige samarbejde og faglig opkvalificering" 10/8341 Sagsfremstilling: Toldbodhus Skole AOF fik på LBR s møde den 24. marts 2010 bevilget kr. til en konference og 2 kursusdage for personaler, der arbejder med en indsats ift. psykisk sårbare og arbejdsmarkedet. Konferencen blev afholdt 2. juni med lidt over 80 deltagere. På de 2 kursusdage var der 24 deltagere, der alle har direkte kontakt til målgruppen. Toldbodhus Skole har fået positive tilbagemeldinger på både konferencen og kursusdagene, som havde fokus på personlighedsforstyrrelse. En del tilbagemeldinger har været et ønske om et lignende forløb f.eks. om ADHD, hvilket Toldbodhus Skole gerne vil tage initiativ til, såfremt LBR vil bakke projektet op økonomisk. Den samlede slutevaluering er vedlagt. 16

18 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Indstilling: Det indstilles, at LBR tager slutevalueringen til efterretning. Bilag: Åben - Slutevaluering på projektet Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 15. Endelig rapport fra Fremtidsklassen 08/47223 Sagsfremstilling: Fremtidsklassen har fremsendt en samlet rapport over erfaringerne fra projektet. Svendborg Erhvervsskole fortsætter klassen som selvbærende klasse. For nærmere beskrivelse henvises til vedlagte rapport. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager rapporten til efterretning Bilag: Åben - Afsluttende rapport Fremtidsklassen Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 16. Slutevaluering fra "Afklarings-, udrednings-, og fastholdelsesforløb for unge psykisk sårbare" 09/39862 Sagsfremstilling: LBR bevilgede på deres møde 2/ en økonomisk ramme på kr. til Toldbodhusskole AOF til gennemførelse af et projekt for 12 unge psykisk sårbare. Projektet har bestået af en kursusperiode og en opfølgningsperiode. I kursusperioden har der været undervisning 5 dage om ugen med dels holdundervisning, netværksarbejde og individuel vejledning. I opfølgningsperioden har der været netværk og tæt opfølgning. En af de beskrevne udfordringer har været at fastholde de unge, hvilket 17

19 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den er lykkedes trods noget ustabilt fremmøde. De unges individuelle vanskeligheder er blevet tydeliggjort f.eks. manglende selvindsigt og impulskontrol, manglende evne til at forstå og agere i den sociale kontekst, manglende støtte og neværk og lavt selvværd. Udover de psykiske vanskeligheder heavde mange af de unge massive sociale problemstillinger, der vægtede lige så højt som de psykiske problemstillinger. Alle de 13 unge, der deltog i projektet er afklaret og overleveret til den enkeltes jobrådgiver. I slutevalueringen er en kort beskrivelse af hver enkelt ung (sekretariatet har anonymiseret de unge). Forløbet har i følge Toldbodhus Skole vist bl.a.: at relationen er en nødvendig forudsætning og grundlag for indsatsen at et længerevarende forløb synliggør barrierer og giver den unge mulighed for at træne og udvikle at netværk udvikler de unges sociale kompetencer at tæt opfølgning forebygger konflikter og hjælper til fastholdelse at indsatsen skal målrettes både de psykiske og de sociale problemstillinger Projektet har også tydeliggjort at erfaringerne har svært ved at rummes i den nuværende lovgivning, da en målrettet indsats med målgruppen forudsætter en psykiatrisk/psykologisk udredning, en indsats i forhold til sociale problemstillinger, et længere praktik forløb og en fast tilknyttet mentor der er tilknyttet både den unge og praktikstedet. For en nærmere beskrivelse henvises til vedlagte slutevaluering. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager slutevalueringen til efterretning Bilag: Åben - Anonymiseret Slutevaluering til LBR Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 17. Slutevaluering "Projekt U-Base" 10/8348 Sagsfremstilling: LBR bevilgede i marts 2010 penge til projekt "U-Base" på Svendborg Erhvervsskole, der var et projekt, der skulle fastholde udfaldstruede elever. U-Base er et valgfrit modul, hvor der har været tilkobæet en ekstra ½ ressourceperson til ekstra mentorsamtaler og individuel vejledning. Projektet har givet eleverne morgenmad og har arbejdet 18

20 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den med BrainGym. Der har været en høj fastholdelsesprocent i 4. kvartal 2010 var den helt oppe på 100 procent. Projektet er nu afsluttet i forhold til LBR-Midler, men kører videre i ordinær drift. For en nærmere beskrivelse henvises til vedlagte slutevaluering. Bilag: Åben - Slutevaluering til LBR Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 18. Slutevaluering projekt "Temadag Langtidsfriske medarbejdere" 10/27807 Sagsfremstilling: AOF Sydfyn fik d. 30. august 2010 bevilget kr. til en Temadag for langtidsfriske medarbejdere, hvor der skulle være oplæg fra stressog trivselsekspert Henrik Krogh og en medarbejder fra Kriminalforsorgen. Grundet sygdom blev det kun Henrik Krogh. Der var 24 deltagere og AOF Sydfyn fik positive tilbagemeldinger. For nærmere beskrivelse henvises til vedlagte slutevaluering Indstilling: Det indstilles, at LBR tager slutevalueringen til efterretning Bilag: Åben - Evaluering fra Temadag Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 19. Forslag til Beskæftigelsesstrategi for

21 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den /4143 Beslutningstema: Godkendelse af beskæftigelsesstrategi for Sagsfremstilling: Som følge af ændringerne i refusionssystemet, der blev vedtaget i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og som Arbejdsmarkedsudvalget blev orienteret om på møde den 8. december 2010, har administrationen gennemgået beskæftigelsesområdet. I notatet "Aftale om et nyt refusionssystem" er de seneste beregninger på de økonomiske konsekvenser som følge af omlægningen sammenfattet. Af notatet fremgår det, at Svendborg Kommune forventes at tabe 13,4 mio. kr. på finansieringsomlægningen. Derudover skal den vedtagne besparelse på 1,4 mio. kr. i 2011 på aktiveringsområdet udmøntes. Samlet skal der således findes 14,8 mio. kr. på området i forhold til budget Budgettet for 2011 er højere end det forventede regnskab for 2010, da budgettet er lagt efter det forhåndsudmeldte beskæftigelsestilskud. På den baggrund har admininstrationen gennemgået beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper og beskriver i notatet "Forslag til Beskæftigelsesstrategi 2011" et forslag til den fremtidige beskæftigelsesindsats, der sikrer at de økonomiske rammer over holdes. Jobcentrets beskæftigelsesindsats beskrives hvert år i den lovpligtige Beskæftigelsesplan, der efter høring i Det lokale Beskæftigelsesråd, godkendes politisk. Den foreslåede strategi vurderes, at være indenfor de overordnede rammer i Beskæftigelsesplanen for De foreslåede ændringer vil blive gennemgået på mødet. Til LBR er endvidere vedlagt Langeland Kommunes vurdering af de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet - sagsfremstilling og notat. Indstilling: Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget: godkender den beskrevne strategi for forsikrede ledige godkender den beskrevne strategi for de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere godkender den beskrevne strategi for de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere godkender den beskrevne strategi for de midlertidige passive kontant- og starthjælpsmodtagere godkender den beskrevne strategi for fleksjobsvisiterede godkender den beskrevne strategi for sygedagpengemodtagere godkender den beskrevne stratgi for ledige serlvforsørgede godkender at administrationen tilpasser budgettet indenfor rammen Bilag: 20

22 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Åben - Notat vedr. forslag til beskæftigelsesstrategi Åben - Notat vedr nyt refusionssystem Åben - Sagfremstilling fra Langeland Kommune om finansieringsomlægningen Åben - Notat fra Langeland - finansieringsomlægning beskæftigelsesområd.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt, idet der udarbejdes forslag til tidligere/længere tilbud til målgruppen indsatsklare kontanthjælpsmodtagere over 30 år med konsekvensvurdering. Tilbud til aktiverede sygdomsramte drøftes særskilt i forbindelse med udløb af kontrakt. Der rejses særskilt bevillingssag til Byrådet. Sagen forelægges LBR til orientering. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 20. Udmelding af Beskæftigelsesministerens mål for /10755 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesministeren udsendte den 2. marts 2011 brev omde beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Målene er fastholdt fra 2011 og er som følger: 1. Mål: Ledige skal hurtigt tilbage i job - Langtidsledigheden skal bekæmpes 2. Mål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse 3. Mål: Unge skal i uddannelse eller job 4. Mål: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Mål 1 opggøres som, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. I den forbindelse opfordres jobcentrene til, via en tidlig aktiv indsats at have fokus på at ny-ledige ikke bliver en del af arbejdskraftsreserven, men i stedet udnytter de mange jobåbninger der er. Mål 2 opgøres som, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt. Jobcentrene skal have fokus på at hjælpe de ikke-jobklare til at have en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en aktiv indsats. En forudsætning herfor er, at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne om de svagest ledige og prioriterer en virksomhedsrettet indsats. Mål 3 opgøres som, at antallet af unge under 30år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Jobcentrene opfordres til at give de unge uden en uddannelse en målrettet og sammenhængende indsats, 21

23 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den der så vidt mulig er målrettet uddannelse. Jobcentret skal også have fokus på de nyuddannede og endelig påpeges det, at et godt samarbejde med UU-vejledningen for de årige uden job og uddannelse er vigtig Mål 4 opgøres som, at antalles af ikke-vestlige indvandrere og efterkommer på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Jobcentrene opfordres også her til et godt samarbejde med virksomhederne. Beskæftigelsesministeren har endvidere vedlagt en pjece med input til forbedring og udvikling af jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. Det opfordres at pjecen anvendes i arbejdet med beskæftigelsesplanen. Af udmeldingen fremgår at Beskæftigelsesministerens udmelding for indsatsområder for anvendelsen af tilskuddene til de lokale beskæftigelsesråd for 2012 forventes at ske medio Som bilag til dette punkt har sekretariatet desuden vedlagt styringshjulet for 2011, hvor centrale datoer for udarbejdelse af Resultatrevision 2010 og Beskæftigelsesplan 2012 fremgår. Bilaget gennemgås på mødet Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Styringshjulet 2011.ppt Åben - Pjece_Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder.pdf Åben - Notat vedr beskæftigelsesministerens mål for 2012.pdf Åben - Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2012.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 21. Ansøgning om pulje til Ghettojobcentre 11/4184 Beslutningstema: Bemyndigelse til at udarbejde puljeansøgning Sagsfremstilling: Som led i regeringens ghettoudspil "Ghettoen tilbage til samfundet" åbnede Beskæftigelsesminister Inger Støjberg den 26. januar for en pulje på 20 mio. kr. til jobcentre i ghettoområder. Puljen kan ansøges af de 17 kommuner, der huser ghettoområder, heriblandt Svendborg. De enkelte kommuner kan søge et tilskud, der er fordelt på baggrund af kommunens andels af ydelsesmodtagende 22

24 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den beboere i ghettoområderne. Svendborg kan ansøge om kr. Midlerne skal anvendes til en fremskudt indsats for jobcentret i ghettoen. Der er ansøgningsfrist den 22. februar og midlerne skal anvendes i perioden 1. april april Jobcenter Svendborg vil udarbejde en ansøgning til indsatsen, der vil indgå i Svendborg Kommunes samlede indsats mod ghettodannelse. Økonomiske konsekvenser: Der ansøges om Svendborg Kommunes andel af den samlede pulje; kr. Indstilling: Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender at der indsendes ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det indstilles, at LBR tager orienteringen til efterretning Bilag: Åben - Orientering fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om pulje til ghettojobcentre Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt. Beløbet er målrettet til Jobcentrets indsats i området. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 22. Ansøgning til Forebyggelsesfonden 11/7545 Sagsfremstilling: Jobcenter Svendborg har i samarbejde med en lokal erhvervspsykolog valgt at indsende ansøgning til Forebyggelsesfonden om midler til et 3 årigt projekt, der skal forebygge psykisk nedslidning af Jobcenter Svendborgs ansatte. Der kan søges om midler til en nytænkende og ekstraordinær indsats der forebygger stress og psykisk nedslidning indenfor 4 overordnede personalegrupper, herunder socialrådgivere, jobkonsulenter mv. Den udarbejdede ansøgning dækker et projekt for alle jobcentrets medarbejdere. Projektet arbejder med tre dimensioner; den enkelte medarbejder, den enkelte gruppe og den overordnede organisationsudvikling. Der er nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra Jobcenterledelsen, en sikkerhedsrepræsentant og medarbejderrepræsentanter, der har været med til at udarbejde ansøgningen. På mødet vil der blive givet en kort mundtlig orientering om indholdet i det 3 årige forløb. 23

25 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Hvis Forebyggelsesfonden imødekommer ansøgningen startes projektet op 1. september 2011 og forventes at slutte 1. september Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 23. Årsstatistik fra Beskæftigelsesankenævnet 10/4951 Sagsfremstilling: Statsforvaltningen Syddanmark har fremsendt vedlagte årsstatistik fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelser i 2010, heraf 349 vedr. afgørelser truffet af Svendborg Kommune. Det Sociale Nævn har truffet afgørelser, heraf 222 vedr. Svendborg Kommune. I vedlagte notat kommenteres alene på statistikken vedr. Beskæftigelsesankenævnet, da klager over jobcentrets afgørelser behandles her. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - årsstatistik 2010 fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn Åben - Notat om Beskæftigelsesankenævnets årsstatistik Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 24. Nedsættelse af kontaktudvalg 24

26 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den /6061 Sagsfremstilling: For at forbedre og udbygge det eksisterende samarbejde mellem de praktiserende læger og den kommunale forvaltning har Jobcenter Svendborg taget initiativ til at nedsætte et kontaktudvalg med repræsentanter fra begge parter. Jobcentret har anmodet Svendborg Lægeklub om at udpege repræsentanter, Langelands praksiskonsulent er indbudt og da Ærø Kommune pt. ikke har en praksiskonsulent har der været sendt en henvendelse til alle praktiserende læger på Ærø. På baggrund af tilbagemeldingerne planlægges første møde i kontaktudvalget den 28. marts På første møde vedtages udvalgets forretningsorden og de nærmere rammer for samarbejdet fastlægges. Deltagerne på det konstituerende møde vil være: Cees Stavenuiter - praktiserende læge i Svendborg Anne Marie Munck - praktiserende læge i Svendborg Jørgen Holm - praktiserende læge i Svendborg Jens Stærk Jensen - praktiserende læge og praksiskonsulent på Langeland Laila Hansen - leder af Socialfagligt team, Svendborg Kommune Birgit Bagge - Jobcenterchef Christina Stavnsbjerg - konst. teamleder, Jobcenter Svendborg Eva Andersen - Lægekonsulent, Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen fra Jobcenter Svendborg varetager sekretariatsbetjeningen. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 25. Orienteringspunkter fra Januar-mødet 10/23415 Sagsfremstilling: LBR s møde i januar blev aflyst, da rådet ikke var beslutningsdygtigt. Følgende orienteringspunkter var på dagsordenen: 25

27 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Tillæg til beskæftigelsesplanen vedr. bevilling af ekstra virksomhedskonsulenter Ny foreløbig bevilling til LBR (den endelige bevilling er kommet siden) Forpligtende samarbejder Orientering om ny aftale som følge af finansloven for 2011 Opfølgningsrapport for 4. kvartal 2010 Endelig opgørelse af forbruget på flaskehalsbevillingen 2009 Orientering om Vestas På mødet følges der op på, om der er behov for en yderligere gennemgang af punkterne eller om de kan tages til efterretning på baggrund af det materiale, der blev fremsendt til januar mødet. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager punkterne til efterretning. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 26. Projektoversigt april /28898 Sagsfremstilling: Vedlagt til orientering - Projektoversigt april 2011 Indstilling: Det indstilles, at LBR tager oversigten til efterretning Bilag: Åben - Projektoversigt April 2011 Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning. Projektoversigten vil fremover indeholde projekter fra 2010 og Midlertidige fleksjob 10/36319 Sagsfremstilling: Opfølgning fra LO Sydfyns forespørgsel til kommunerne omkring midlertidige fleksjob v. Lisa Pihl 26

28 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Indstilling: Det indstilles, at orientering tages til efterretning. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning 28. Eventuelt 27

29 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 19:15 Rita Andreasen Claes Bidstrup Siham Christensen Solveig Christensen Anne Marie Gamtofte Leo Holm Frank Edelberg Jensen Freddy Nymark Knecht Lene Pilegaard Munter Bo Nissen Leif Nybo Lisa Pihl Grete Schødts Jørgen Lørvig Jensen Lone B. Larsen 28

30 Bilag: 2.1. Endeligt LBR Regnskab 2010.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 14247/11

31 Regnskab LBR-Midler Bevilling 2010 Svendborg kr ,00 Langeland kr ,00 Ærø kr ,00 Ordinær bevilling i alt kr ,00 Forv. overført fra 2009 kr ,00 Forv. tilbagebetaling af uforbrugte midler kr ( ,00) Midler til forbrug i 2009 kr ,00 Afregnet Disponeret 2011 Kvinder og motion - rest fra 2009 kr ,00 Gruppecoaching-psykisk arb.miljø kr ,34 FOA - Et kærligt skub kr ,00 Forløb for borgere på ledighedsydelse kr ,00 Annoncering kr ,08 Aktiv sygemelding - temamøder kr ,00 Fremtidsklassen kr ,16 Temadag LBR + Udvalg kr ,18 Temamøde - Læger kr ,92 CSV - Iværksættelse af kommunale EGU-pladser kr ,98 kr ,93 Dynamisk Mentornetværk kr ,00 AOF - Temadag om langtidsfriske medarbejder kr ,00 Unge som Kulturarvsformidlere - Helvegsminde kr ,20 kr ,00 AOF Sydfyn - håndtering af sygefravær kr ,00 kr ,00 CSV - Fastholdelse af ressourcesvage unge kr ,00 U-Base - Erhvervsskolen kr ,22 CSV - Projekt Efterværn - drift kr ,00 kr ,00 Haveservice - CSV SydØstfyn kr ,84 kr ,16 Afklarings-udrednings mm. Toldbodhus kr ,00 Udvikling af netværksrelationer - Toldbodhus kr ,00 Afregnet i alt kr ,92 kr ,09 excl incl Restmidler kr ,08 kr ( ,01) Max beløb der kan overføres til 2011 kr ,00

32 Bilag: 2.2. Status midler april 2011.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72512/11

33 Status på LBR-Midler Bevilling 2011 Svendborg kr ,00 Langeland kr ,00 Ærø kr ,00 Ordinær bevilling i alt kr ,00 Forv. overført fra 2010 kr ,08 Midler til forbrug i 2011 kr ,08 Afregnet Iværksættelse af kommunale EGU-pladser kr ,84 Afregnet i alt Disponeret i Iværksættelse af kommunale EGU-pladser kr ,09 kr ,02 AOF Sydfyn - håndtering af sygefravær kr ,00 Kulturarvsformidlere - Helvegsminde kr ,00 Projekt Efterværn - drift kr ,00 Haveservice - csv kr ,16 Disponeret i alt til tiltag kr ,25 kr ,02 Disponeret 2011 Temadag LBR kr ,00 Disponeret i alt 2011 kr ,00 Disponeret i alt kr ,25 kr ,02 excl incl Restmidler kr ,83 kr ,81 Max beløb der kan overføres til 2011 kr ,50

34 Bilag: 3.1. Bilag 1 Fordeling af sktive sygedagpengesager Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

35

36

37 Bilag: 3.2. Foa.doc Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

38 Goddag Christina. FOA er positive overfor et projekt der omhandler en tidlig indsats for folk der er sygemeldte fra deres arbejde indenfor FOA S område. Generelt taler alt jo for, at en så tidlig indsats som mulig øger frekvensen af folk der kan bevare deres arbejde. Den tidlige indsats ifh. til omplacering og andre foranstaltninger ses som en meget god ide og der ses frem til et. evt. samarbejde om dette. Kan du evt. sende det udkast i har lavet til projektet? Lisa Pihl(formand FOA) vil meget gerne se det. Med Venlig Hilsen FOA Svendborg Anders Bo Callesen Socialrådgiver Mail fra FOA sendt den 1/ til Christina Stavnsbjerg.

39 Bilag: 3.3. Case forløb i LBR projektet Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

40 Case forløb i LBR projektet Dorthe Andersen er 41 år og har arbejdet som SOSU på det lokale plejehjem i 4 år. Hun har tidligere arbejdet som rengøringsassistent og butiksmedhjælper. Dorthe har igennem længere tid haft problemer med smerter i venstre skulder og har derfor sygemeldt sig da smerterne nu også påvirker hendes nattesøvn. Dorthe bliver i sin 6. sygeuge ringet op af en Jobkonsulent fra indsatsteamet. Hun bliver indbudt til en samtale hvor jobkonsulenten og en fysioterapeut deltager og mødet har til formål at få drøftet mulighederne for tilbagevenden til arbejdspladsen. Ved den 1. samtale spørger fysioterapeuten ind til Dorthes skuldersmerter og hvordan de påvirker hende i hverdagen/arbejde. Der bliver også spurgt ind til hvilke behandlingstiltag der er sat i gang, og her kan Dorthe fortælle at egen læge har givet hende en blokade i skulderen som har givet kortvarig lindring. Jobkonsulenten informerer om hvilke muligheder der kan være for tilbagevenden til arbejdspladsen og her finder Dorthe ud af at hun faktisk godt kan vende delvist tilbage hvis hun bare undgår de skulderbelastende opgaver i form af forflytninger af borgerne. Som afslutning på mødet bliver der aftalt tid til en rundbordssamtale med Dorthe, Dorthes arbejdsgiver og Indsatsteamet. Til rundbordssamtalen bliver tanken om en delvis raskmelding præsenteret for arbejdsgiver, og det bliver diskuteret hvordan det rent praktisk kan foregå. Jobkonsulenten fra indsatsteamet er tovholder på at få lagt en konkret timeplan og fysioterapeuten sikrer at Dorthe kan få overholdt de skånehensyn som hendes skulder har brug for på nuværende tidspunkt. Da mødet er slut ligger der en konkret plan for Dorthe med opstart den følgende mandag med 15 timer ugentligt som forventes øget med 5 timer om ugen over de næste 5 uger. Dorthe er meget positiv overfor planen fordi arbejdsgiver har struktureret arbejdsopgaverne så hun undgår de skulderbelastende forflytninger. En uge efter Dorthe er startet op i arbejde igen, mødes hun igen med Indsatsteamet. Jobkonsulenten spørger ind til hvordan det er gået med opstarten og fysioterapeuten har fokus på den behandling som Dorthe er i gang med igennem egen læge. Dorthe føler ikke at blokaden har hjulpet hende nok og det aftales at fysioterapeuten tager kontakt til Dorthes læge ift. den videre behandling. Efter mødet bliver Dorthe ringet op af fysioterapeuten som har snakket med egen læge, og Dorthe har nu mulighed for at blive henvist til en skulderklinik. Dorthe går på klinikken i 4 uger med god effekt og efter 5 uger i arbejde er hun nu oppe på fuld tid og kan begynde at belaste skulderen uden at det medfører smerter.

41 Bilag: 3.4. Bilag 2.doc Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

42 Bilag 2 Svendborg Kommunes sygemeldte opgjort på brancher opgjort år til november måned 2010 Antal aktive sager 2010 Stadion og idrætsanlæg m.v. 14 Transport/Infrastruktur 28 Folkeskoler/SFO 319 Øvrig undervisning og kultur 139 Sundhedsområdet 33 Daginstitutioner 298 Døgninstitutioner 14 Ældrepleje 646 Botilbud og øvrigt socialt 160 Jobtræning/aktivering 139 Øvrige sociale forhold 112 Administration 100 Tallene er hentet fra økonomiafdelingen Svendborg Kommune.

43 Bilag: 3.5. bilag 3 Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

44 Bilag 3 Lovgivningens krav - forløb i dag 1. sygedag Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Forløb i projektet 1. sygedag Arb.giver skal afholde 1. sygesamtale og indberette fraværet Sag modtages i jobcenter 1. Samtale i jobcenter Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Evt. aktivt tilbud Besked fra HRafdeling til jobcenter Indkaldelse til samtale med fysioterapeut v. Quickcare Indhold: Plan for tilbagevenden til arbejdsplads Planlægning af videre samtaleforløb Udformning af aftaler f.eks. om lægebesøg Kontakt til FOA Samtale med borger og FOA Planlægning af arbejdspladsbes øg, herunder kontakt til arbejdsgiver Drøftelse af evt. omplacering efter sociale kapitler Samtale med borger, arbejdsplads og FOA Drøftelse af tilbagevenden til arbejdsplads evt. gennem delvis raskmelding Hvis opstart i delvis raskmelding arbejdspladsbesøg for sikring af hensigtsmæssi ge arbejdsopgaver og planlægning af progression Hvis ikke delvis raskmelding samtale med borger for opfølgning på aftaler i fbm. arbejdspladsbesøg Samtale med opfølgning på indgåede aftaler drøftelse af evt. delvis raskmelding Hvis delvis raskmelding - kontakt til arbejdsgiver og borger Afsluttende samtale Hvis delvis raskmelding besøg på arbejdsplads, udarbejdelse af fastholdelsesplan Hvis fortsat fuld sygemelding - udarbejdelse af det videre forløb evt. kontakt til egen læge Overlevering til jobcenter

45 Bilag: 3.6. Tilrettet ansøgning LBR Svendborg.doc Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

46 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : 1/ / Målgruppe : Projekt Arbejdsfastholdelse. 1/ / Projektet har som målgruppe medarbejdere ansat i Svendborg Kommune indenfor social og sundhedsområdet, da erfaringer viser, at denne målgruppe er særlig udsat i forbindelse med sygemeldinger enten gennem nedslidningsskader eller psykiske lidelser som stress og depression. Målgruppen vil indeholde sygemeldte med lidelser i bevægeapparat, stressrelaterede sygdomme samt sygemeldte med en let til moderat depression. Baggrund for udvælgelse af målgruppe: Bilag 1 viser, at Svendborg Kommune har den største andel af sygedagpengemodtagere med en aktiv sygedagpengesag i Jobcenter Svendborg. Bilag 2 viser, at social og sundhedsområdet underforstået ældreplejen udgør den største gruppe sygemeldte ansat i Svendborg Kommune. Desuden inddrages samme målgruppe for borgere i Langelands Kommune. Målgruppen er udvalgt, da det er denne som faggruppe, som udgør den største gruppe sygemeldte i Svendborg Kommune. Projektansvarlig organisation Kontaktperson Navn: Quick Care Adresse: Birk Centerpark 40, 7400 Herning Telefon: bs@quickcare.dk Navn: Christian Hansen Adresse: Birk Centerpark 40, 7400 Herning Telefon ch@quickcare.dk

47 Ansøgningen er udarbejdet i samarbejde med Jobcenter Svendborg ved faglig koordinator Christina Stavnsbjerg. Tlf: christina.stavnsbjerg@svendborg.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Svendborg Kommune har gennem deres sygdomspolitik defineret en række væsentlige målsætninger i forhold til nedbringelse af sygefravær for Kommunes ansatte. Målsætningerne er bl.a. at nedbringe det generelle sygefravær samt at fastholde den enkelte medarbejder gennem arbejdsfastholdelse herunder en tidlig indsats overfor den sygemeldte gennem opfølgningssamtaler samt et fokus på delvise raskmeldinger. Dog viser tal fra Svendborg Kommune, at selv samme kommune fortsat udgør det største antal borgere med en aktiv sygedagpengesag. Derfor er det projektets opfattelse, at en yderligere indsats overfor den udvalgte målgruppe kan nedbringe antallet af sygemeldte borgere gennem en tidlig og intensiv indsats allerede med opstart i uge 4 af et sygdomsforløb. Desuden vurderer projektet, at et samarbejde mellem arbejdsplads, borger og faglig organisation med fokus på arbejdsfastholdelse kan sikre, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdspladsen og dermed undgår en udstødelse fra arbejdsmarkedet. I forbindelse med udarbejdelse af ansøgning har Quickcare og faglig koordinator været i kontakt med HR afdeling og borgerservice i Svendborg Kommune for en yderligere kvalificering af målgruppe samt kortlægning af tværfaglig samarbejde. Desuden har der været afholdt et møde med FOA med oplysninger om projektets indhold samt definering af FOAs rolle samt procedure omkring samarbejde. Projektet ønsker gennem en tidlig indsats allerede fra 4. sygeuge til 9. sygeuge at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen. Dette dels gennem ugentlige samtaler med den sygemeldte dels gennem et samarbejde mellem borger, arbejdsplads og faglig organisation. Erfaringer viser, at det er vigtigt med en tidlig indsats for at undgå et længerevarende sygdomsforløb. Det har ligeledes vist sig, at det er vigtigt, at en sygemeldt medarbejder under sit sygdomsforløb bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, således, at der ikke opstår for stor distance mellem arbejdsgiver og arbejdstager og at den sygemeldte er tryg ved at vende tilbage til sit arbejde evt. gennem en

48 delvis raskmelding som opstart. Projektet vil også bidrage til at udvikle et tværfagligt samarbejde hvor den sygemeldtes læge, faglige organisation samt arbejdsgiver indgår. Dette igen med formålet, at der lægges en hensigtsmæssig plan således, at den sygemeldte oplever en tryghed i at vende tilbage til sin arbejdsplads efter endt sygemelding. Projektet har som udgangspunkt en sundhedsfaglig tilgang til borgeren og mener gennem denne at kunne bidrage til en hurtigere afklaring af helbredsmæssige problemstillinger i forhold til en tilbagevenden til arbejdspladsen, således, at borgeren Den sundhedsfaglige tilgang vurderes både at kunne bidrage til en hurtigere afklaring af den sygemeldtes ressourcer og barrierer gennem samtaler og samarbejde med andre parter, men også at have et arbejdsfastholdende element gennem en sundhedsfaglig dialog både med borger og arbejdsgiver. Desuden giver projektet mulighed for at arbejdsgiver og faglig organisation kan henvende sig til kontaktpersoner for en drøftelse, hvis en medarbejder har problemer med varetagelse af arbejdsopgaver, men endnu ikke er sygemeldt. Dette da erfaringer fra sygedagpengeforløb viser, at medarbejdere typisk i en længere periode forud for en sygemelding har helbredsmæssige problemstillinger. Deltagerantal : Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet borgere Indhold: Nuværende lovgivning på sygedagpengeområdet fastsætter kontaktforløb for den sygemeldte. Dette igangsættes senest i uge 8 af et sygeforløb med opfølgningssamtale og evt. efterfølgende visitering til aktivt tilbud. Projektet ønsker at etablere et intensivt kontaktforløb i perioden 4. til 9. sygeuge. Der tages kontakt til den sygemeldte i 4. syge uge med henblik på indkaldelses til et møde, hvor de vil drøfte mulighederne for tilbagevenden til arbejdet evt. gennem delvis raskmelding. Den første samtale har til formål at afdække en plan for tilbagevenden til arbejdet og hvilke tiltag der skal sættes i værk, for at afdække hvad der skal til for at sikre en tilbagevenden.

49 Der vil i denne samtale skulle drøftes rundbordssamtale med efter den sygemeldtes behov kan omfatte egen læge, faglig organisation samt arbejdspladsen. Der vil også blive drøftet hvilke handlinger den ansatte selv vil skulle udføre, for at imødekomme den forestående tilbagevenden. Der vil i dialogen være en sundhedsfaglig guidning omkring bl.a. kontakt til egen læge, psykolog eller andre sundhedsfaglige personer, der er involveret i sygeforløbet. I de efterfølgende ugentlige samtaler vil der være fokus på følgende: o Fastholdelsesstrategi i forhold til arbejde o Sundhedsfaglig guidning o Motiverende samtale o Guidning i stresshåndtering Dialog med Arbejdsgiver: Der vil i forløbet være løbende dialog med arbejdsgiver for at drøfte muligheden for tilbagevenden til arbejdspladsen. Som minimum afholdes en rundbordssamtale, hvor andre parter desuden kan inddrages alt efter situationen. Andre parter kan være egen læge, hvis der er tvivl om den sygemeldtes lidelse er i overensstemmelse med nuværende arbejdsfunktioner og faglig organisation, hvis der er tale om omplacering efter de sociale kapitler. Den sygemeldte kan desuden inddrage relevante aktører efter eget

50 ønske. Dialog med A-kasse og faglige forbund: Efter 1. samtale med borger bliver faglig organisation kontaktet for information om igangværende forløb samt indbydelse til samtaler med borger og arbejdsgiver. Besøg på arbejdspladsen: Der vil i forløbet blive aflagt besøg på den sygemeldtes arbejdsplads, med det formål bl.a. at afdække skånehensyn, implementere hjælpemidler og tilpasse arbejdstiden Rundbordssamtale: Arbejdsgiver vil blive indbudt til rundbordssamtale med den sygemeldte for at drøfte tilbagevenden til arbejdsplads evt. gennem en delvis raskmelding. Andre relevante parter inddrages efter behov og/eller den sygemeldtes ønske. Skriftlighed: Der vil i hele forløbet være en løbende skriftlighed, der tydeliggør de handlinger, der blev sat i værk og hvilket resultatet/progression der har været af disse, dette varetages af Fysioterapeuten. Sundhedsfaglig Dialog: Der vil løbende være mulighed for dialog mellem fysioterapeuten og andre sundhedsfaglige aktører, der er involveret i den ansattes sygeforløb. Dette sker naturligvis kun med den ansattes samtykke. Metode: Arbejdsmetoden vil være dialogbaseret. Den borgerrettede dialog vil tage udgangspunkt i anerkendte metoder og principper, der skaber tillid og tryghed i samtalen. Den virksomhedsrettede dialog, vil være

51 opsøgende i forhold til nærmeste leder, således at den virker aflastende i forbindelse med sygeopfølgning, udarbejdelse af mulighedserklæring og andre handlinger, der påhviler nærmeste leder i forbindelse med en sygeopfølgning. Tids- og handleplan: Projektet træder i kraft 1/ Inden da afholdes møde med faglig organisation FOA om tilrettelæggelse af samarbejde. Desuden indbydes de kommunale institutioner til møde om projektet. Dette inden opstart. Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Evaluering: Der skal i projektet evalueres på følgende parametre, for at sikre, at tilbuddet har en bred effekt og imødekommer de involveredes behov Den ansattes oplevelse af at få tilbuddet Nærmeste leders oplevelse af, at deres medarbejdere har fået tilbuddet Hvilken indflydelse tilbuddet har på borgerens forsørgelsesgrundlag delvis raskmelding, fuld raskmelding. Dette gennem spørgeskema, som borger, arbejdsgiver og sagsbehandler udfylder. Desuden måles på effekt af tilbud i forhold til: Delvis raskmelding Fuld raskmelding Gennemsnitlig varighed på sygedagpenge for den enkelte borger. Økonomi Samlet ansøgt beløb : 587,000,- Udspecificeret budget for projektet : Budget for 2011: Projektkonsulent 10 måneder af kr = ,- - Opdeles i budgetposter Kørsel 60km per dag*211 arb.dage *3,56kr = ,- Kontorartikler, PC, tlf. internet,mm ,- Efteruddannelse/møder inden opstart ,- Administration ,-

52 Projektledelse ,- Budget 2011, I alt: ,- - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Budget for 2012: Projektkonsulent 2 måneder af kr = ,- Kørsel 60km per dag*42 arb.dage *3,56kr = 9.100,- Kontorartikler, PC, tlf. internet,mm ,- Efteruddannelse/møder inden opstart ,- Administration ,- Projektledelse ,- Budget 2012, I alt: ,- Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring.

53 Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

54 Bilag: 4.1. Projektansøgning "Styrket samarbejde" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

55 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Styrket samarbejde Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson Ansatte i fagforeninger, a-kasser og Jobcenter Svendborg Navn: Jobcenter Svendborg Adresse: Ramsherred 12 Telefon: jobcenter@svendborg.dk Navn: Birgit bagge Adresse: Ramsherred 12 Telefon jobcenter2svendborg.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Der har igennem de seneste 2 år været afsat tid til månedlige (i 2010 hver anden måned) møder mellem Jobcenter svendborg og de faglige organisationer, hvor der har været drøftet problemsager af principiel karakter. Møderne har været afholdt med deltagelse af Jobcenterchefen, teamleder og repræsentanter fra de faglige organisationer og har været medvirkende til at afdække problemstillinger i det aktuelle samarbejde. I nogle sager kunne en bedre og tidligere kontakt mellem jobcenter og faglig organisation tidligere i sagsforløbet måske have hjulpet borgeren. Jobcenter Svendborg arbejder på at forbedre den tidlige indsats i form af rundbordssamtaler med relevante parter, herunder de faglige organisationer og lægerne. Jobrådgiverne får de rigtige værktøjer og ledelsesmæssig opbakning til rundbordssamtalerne.

56 I dialogen med de faglige organisationer er det blevet nævnt, at samarbejdet har forskellig karakter i forhold til forskellige jobcentre. En af de faktorer, der er blevet nævnt, er betydningen af gode relationer. I de sager, hvor medarbejderen fra den faglige organisation og jobcentret kender hinanden, hinandens rolle og muligheder og hvor den personlige relation er skabt fungerer samarbejdet som oftest bedre. Jobcenter Svendborg har siden opstarten i 2007 fået mange nye medarbejdere, samtidig er mange faglige organisationer blevet centraliseret og ikke alle organisationer har længere kontor i nærområdet. Dette har betydet, at kendskabet til hinanden og det nære samarbejde ikke længere er til stede. For at styrke de gode relationer ansøges om midler til afvikling af faglige arrangementer for medarbejderne. Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Deltagerantal : Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Formålet med projektet er at skabe gode relationer mellem medarbejdere i fagforeninger, a-kasser og Jobcenter Svendborg. Hvis medarbejderne kender hinanden, hinandens roller og muligheder indenfor lovgivningen er forventningen at kontakten mellem parterne bliver bedre til gavn for sagsbehandlingen i den enkelte borgers sag. 3 * 50 medarbejdere fra a-kasser, fagforeninger og Jobcenter Svendborg Det foreslås, at der afholdes 3 årlige temamøder for medarbejderne. Møderne tilrettelægges af en arbejdsgruppe bestående af 2 repræsentanter fra a-kasserne, 2 repræsentanter fra fagforeningerne og 2 repræsentanter fra Jobcenter Svendborg. Møderne skal bestå af oplæg, tværgående drøftelser, gruppearbejde mv. Forslag til emner kunne være: A-kassernes rådighedsvurdering Arbejdspladsfastholdelse (erfaring fra

57 andre jobcentre f.eks. Odense) Ny førtidspensionsreform Ud over de 2 repræsentanter til arbejdsgruppen stiller Jobcenter Svendborg en sekretariatsfunktion til rådighed mhp. dagsordner, referater, koordinering af de praktiske forhold omkring møderne (lokaler, forplejning mv.). Oplæg til møderne tænkes primært at være interne oplægsholdere fra de respektive organisationer, fra andre jobcentre, fra andre myndigheder mv. Udgifterne til disse oplæg forventes at være minimale; dækning af transportudgifter, 2 flasker vin mv. Hovedudgiften i projektet vil være udgiften til lokale + forplejning til de 3 eftermiddagsmøder. Tids- og handleplan: Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Januar: medlemmerne til arbejdsgruppen udpeges. Februar: Arbejdsgruppen aftaler plan for de 3 årlige møder, herunder datoer, indhold, oplægsholdere, gruppedrøftelser, invitationer mv. Marts/april: 1. temamøde Maj/juni : 2. temamøde Okt/november: 3. temamøde December: Arbejdsgruppen evaluerer forløbene med tilbagemelding til LBR Det forventes at samarbejdet mellem den enkelte jobrådgiver og de faglige organisationer bliver bedre. Antallet af rundbordssamtaler og uformelle kontakter bliver større. Effekten vil ikke kunne måles direkte, men behovet for drøftelser på ledelsesniveau forventes at falde. Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : kr. - Opdeles i budgetposter 3 eftermiddagsmøder af 50 deltagere: kr.

58 - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Oplægsholdere (evt. honorar, transportudgifter mv.): kr. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

59 Bilag: 5.1. Projektansøgning "Højskolepulje - Sådan kommer jeg i gang" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70559/11

60 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Højskolepulje Sådan kommer jeg i gang Projektperiode : Projektperiode kan evt. ændres Målgruppe : Unge o/ 18 år, som er uddannelsesuafklarede og ikke modtager kontanthjælp. Endvidere, at de pågældende har behov for at bryde op i det lokale miljø (kriminalitet, misbrug, psykisk sårbare og andre forhold). Unge u/18 år kan i særlige tilfælde indgå i projektet. Projektansvarlig organisation Navn: UU-Center Sydfyn Adresse: UU-Center Sydfyn, Ramsherred 5, 5700 Svendborg Telefon: uucentersydfyn@svendborg.dk Kontaktperson Navn: UU-Centerchef Bo Madsen Adresse: UU-Center Sydfyn, Ramsherred 5, 5700 Svendborg Telefon: bo.madsen@svendborg.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : I vores kontakt med unge, som ikke befinder sig i uddannelsesforløb eller fast beskæftigelse, oplever vi usikre uddannelsesuafklarede unge, som ofte samtidig slås med personlige problemer. Ofte er relationerne til familien ved at krakelere. Der mangler i høj grad den nødvendige selvtillid, selvværd og tro på, at det er nødvendigt at påbegynde en relevant uddannelse. Ofte har de unge tilknyttet sig ligestillede, så det af den grund er endnu sværere at finde en vej ud af mørket! Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? At tilbyde målgruppen af unge et højskoleophold, hvor der samtidig gives mulighed for at dække de sideudgifter

61 Forventet effekt? (lommepenge, rejseudgifter og øvrige egenbetalinger, som forudsættes afholdt af deltagerne), som ellers ville forhindre den unge i at påbegynde og gennemføre et højskoleophold. Udgiften til selve højskoleopholdet afholdes af den særlige pulje højskolerne har til målgruppen. Deltagerantal : 20 Det er vores erfaring, at rigtig mange unge opbygger de nødvendige forudsætninger for, efterfølgende et højskoleophold, at påbegynde et relevant uddannelsesforløb og samtidig opbygge et styrket selvværd, så tilværelsen får nye perspektiver. En forventet effekt af projektet er, at samtlige unge, som deltager i et højskoleophold, i høj grad vil profitere af opholdet. Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Vejlederne orienteres om projektets muligheder. Målgruppen afdækkes og der rettes henvendelse til de unge, som medtænkes i projektet, motiverende samtaler med de pågældende unge, herunder besøg på den pågældende højskole indgår i den motiverende proces. Andre forhindringer for de unges tilmeldinger til et højskoleophold afdækkes og de nødvendige økonomiske ressourcer opgøres og bevilges. En max. beløbsramme fastsættes. Såfremt det vurderes nødvendigt, tilknyttes den unge en mentor som på frivillig basis vil støtte den unge under højskoleopholdet. Mentor kan være den unges UU-vejleder. Tids- og handleplan: Forventede resultater : Projektstart eller efter aftale. Der udarbejdes handleplaner for hver enkelt ung, som tilknyttes projektet. Handleplanerne indeholder alle relevante aftaler, herunder økonomiske aftaler. At 75% af de unge, som tilknyttes projektet

62 (Hvordan opgøres disse?) Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. efterfølgende et højskoleophold vil påbegynde et uddannelsesforløb. Hver enkelt ung kodes og registreres i vores it-system UV-Vej. Herefter kan vi til enhver tid dokumentere effekten af projektet indtil de unge fylder 25 år kr. Udgifter til tranport, lommepenge og andre udgifter i forbindelse med højskoleopholdet, som ikke indgår i højskoleopholdets kostpris. Kostprisen forudsættes afholdt via højskolernes særlige pulje til målgruppen. Husleje indgår ikke i ansøgningen. Det forventes at projektet strækker sig over 2 år. Højskoleophold vil typisk være ½ årlige. Således vil der være plads til 5 unge pr. halvår, og der afsættes et rammebeløb på kr. pr. ung. Udgift pr.år bliver således kr. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets

63 gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

64 Bilag: 6.1. Projektansøgning "Jobrettet udslusning af unge fra fængslerne" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70560/11

65 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Jobrettet udslusning af unge fra fængslerne Projektperiode: 2.maj juni 2012 Målgruppe: Projektansvarlig organisation: Kontaktperson: Medarbejdere tilknyttet projektet: (12 måneder eks. ferier og helligdage) Unge mellem 18 og 30 år, som har afsonet deres straf, og som er i udslusning fra fængslerne. Deltagerne har oftest ingen erhvervskompetencegivende uddannelse og skal motiveres til at påbegynde og gennemføre en sådan. Deltagerne har oftest et aktivt misbrug eller en diagnose, som de skal lære at leve med for at få et aktivt arbejds- og uddannelsesliv. Navn: DambyHahn Adresse: Toldbodvej 15 A, 2. sal, 5700 Svendborg Telefon: klinik@dambyhahn.dk Navn: Peter Damby Adresse: Toldbodvej 15 A, 2. sal 5700 Svendborg Telefon: peter@dambyhahn.dk Karin Nielsen: Psykoterapeut MPF. Har specialiseret sig i arbejdet med krisehåndtering og behandling af eksistentielle problemer. Karin er uddannet pædagog, og har en psykoterapeutisk efteruddannelse. Hun har i mange år arbejdet med misbrugsbehandling på døgn- og ambulantinstitutioner. Udover ansættelse i DambyHahn er Karin ansat på en af kriminalforsorgens pensioner i Kværndrup, og har stor erfaring med arbejdet med udslusning af kriminelle. Marie Louise Kragh: Pædagogisk konsulent. Har arbejdet med børn/unge med ADHD, autisme eller anden udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, herunder Asperger

66 Syndrom. Marie Louise er ansvarlig for DambyHahns beskæftigelsesrettet forløb Fokus på ressourcer for unge ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Nordfyns Kommune. Hun arbejder blandt andet med social træning af deltagerne. Flere af deltagerne har domme og har afsonet fængselsstraf. Søren Brøner: Psykoterapeut MPF. Har specialiseret sig i arbejdet med krisehåndtering og behandling af eksistentielle problemer. Søren har arbejdet med misbrugere og været tilknyttet et team, hvor borgere fik hjælp til resocialisering efter at være blevet stoffri og ædruelige. Søren har overbygning i sorg- og krisebehandling i en kognitiv form. Søren har stor erfaring med alle former for sygemeldte, både med undervisning i psykologiske temaer og individuel terapi. Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: Da regeringen præsenterede sin ungepakke 1 i september 2009, var en af indsatserne at udvikle en joberettet udslusning af unge fra fængslerne. Formålet er at sikre, at unge, der bliver løsladt, får en dagligdag med indhold allerede fra den første dag uden for murerne. Der er en række målsætninger med indsatsen: dels at sikre, at de unge får en uddannelse eller et job, dels at forebygge kriminalitet, og dels at sikre en bedre og mere systematisk opsamling på erfaringerne med indsatsen over for unge, som har en plettet straffeattest. De unge har en række udfordringer, som det er værd at arbejde systematisk med, så de ikke bliver tabt i forhold til arbejdsmarkedet. For det første har de en række minuspoint, fordi arbejdsgiverne oftest er skeptiske over for at ansætte en person med en plettet straffeattest. For det andet mangler mange af dem et socialt og fagligt netværk, når de kommer ud af fængslerne. For det tredje har de ofte et misbrugsproblem, som er en barriere i forhold til uddannelse og på længere sigt beskæftigelse.

67 Her tilbyder vi de enkelte at arbejde kognitivt med tænkning, adfærd og identitet Som udkantsområde er der en relativ stor koncentration af unge i alderen år med en plettet straffeattest i Svendborg, Ærø og Langeland Kommuner. Det er på den baggrund, at DambyHahn søger Det Lokale Beskæftigelsesråd om midler til at udvikle en effektiv metode til at udsluse unge fra fængslerne. Mål med projektet: Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Der er fire målsætninger for projektet: 1) At motivere de unge, som netop er løsladt, til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 2) At lære de unge at håndtere deres misbrug, så det ikke bliver en barriere for et socialt aktivt arbejdsliv. 3) At udvikle en metode, sammen med Jobcenter Svendborg, til at sikre en effektiv udslusning af unge fra fængslerne. 4) At forebygge tilbagefald, så de unge kommer i uddannelse og/eller job frem for at fortsætte med kriminalitet. Projektet vil løse tre problemer: 1. at unge med en plettet straffeattest ikke får en uddannelse og derved kommer i job. 2. at forebygge, at unge falder tilbage i kriminalitet adfærdsmodificerende metoder, konflikthåndtering og udvikling af hensigtsmæssig adfærd. Herunder også forebyggelse af social isolation. 3. at mestre et misbrug eller en diagnose så deltagerne lærer at leve med deres barrierer og, på trods af det, får en aktiv dagligdag med job og uddannelse DambyHahn forventer, at deltagerne bliver motiveret til og påbegynder en ungdomsuddannelse. Videre forventer DambyHahn, at deltagerne arbejder aktivt med deres misbrug for at blive stoffri. Endelig forventer DambyHahn, at projektet er

68 kriminalpræventivt og forebygger, at deltagerne falder tilbage i kriminalitet. Deltagerantal: 14 deltagere i alt over 1 år (52 uger). Deltagerne fordeles på to hold af 7 deltagere, der begynder med et halvt års interval første hold begynder ved projektets opstart og andet hold midt i forløbet. Indhold i projektet: Metodisk tager projektet afsæt i den kognitive adfærdsterapi. Det vil sige, at der arbejdes i spændingsfeltet mellem tanker, følelser, adfærd og fysiologi. Der arbejdes med deltagernes tanker omkring deres straf, deres misbrug og deres manglende uddannelse samt beskæftigelse. Der arbejdes struktureret på at udvikle deltagernes evne til at tænke funktionelt, rationelt og analyserende for derigennem at øge handlemulighederne. Ved at kombinere individuelle samtaler med holdforløb og hjemmearbejde udvikler deltagerne en række mestringsstrategier til at håndtere vrede, misbrug og konflikter. De får en mere proaktiv livsførelse, hvor de lærer at forholde sig til deres aktuelle livssituation. Hermed lærer de at forholde sig til det uhensigtsmæssige i at begå kriminalitet den del af projektet er præventiv og vil bidrage til at forebygge, at unge falder tilbage i deres kriminelle livsførelse. Samtidig lærer de at forholde sig til deres misbrug, samt til hvordan de bliver stoffri og resocialiseret i forhold til samfundet. Endelig bliver de motiveret til at gennemføre en uddannelse, og på længere sigt til at blive selvforsørgende. Det personlige udviklingsforløb kombineres med en række aktive tilbud, som virksomhedsog udddannelsespraktik, hvor deltagerne i samspil med DambyHahn og Jobcentret afprøver de teoretiske værktøjer i praksis. Konsulenterne fra DambyHahn følger tæt op på praktikkerne og forebygger løbende frafald. Hvert forløb har en varighed af 26 uger.

69 Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. De fire centrale aktiviteter i forløbet er: 1) Visitation Når Jobcentret har en ung borger, som har afsonet sin straf og skal påbegynde en ny tilværelse, bliver denne henvist til DambyHahn. DambyHahns konsulenter indkalder til en uddybende visitationssamtale i løbet af 5 arbejdsdage efter henvisningen. Under samtalen drøftes borgernes kriminelle forhistorie, det aktuelle arbejdsmarkeds- /uddannelsesperspektiv, samt konkrete barriere, som f.eks. misbrugsproblematikker. Konsulenterne klargør allerede fra begyndelsen formålet med forløbet, og den unge bliver gjort opmærksom på sit eget ansvar i forhold til at deltage ansvaret i forhold til det kriminalpræventive, ansvaret i forhold til misbrugsbehandlingen og ansvaret i forhold til beskæftigelse samt uddannelse. På den baggrund udarbejdes en individuel tilrettelagt handleplan, hvor de konkrete ressourceområder og udviklingspotentiale beskrives. Der opsættes konkrete målsætninger for arbejdet. 2) Personlig udvikling Den unge tilknyttes et hold på 7 deltagere. I den første fase følger den unge en række individuelle samtaler med DambyHahns konsulenter. I samtalerne arbejdes der systematisk med misbrugshåndtering, kriminalpræventiv forebyggelse og motivationen til uddannelse. I løbet af 14 dage indsluses de unge på et hold. Gruppens barrierer taget i betragtning er det næppe sandsynligt, at holdet kan blive større end 7 deltagere. Målet med holdet er at klargøre de unge til en virksomheds- eller uddannelsespraktik det vil sige, at de undervises i ret og pligt i forhold til loven om den aktive beskæftigelsesindsats. Holdene har også en række tematiske forløb, hvor de unge sammen med DambyHahns konsulenter arbejder med adfærd, misbrug,

70 vredes- og konflikthåndtering samt personlig og social udvikling. Målet med denne del er, at de unge udvikler en række sociale kompetencer og bliver i stand til at kommunikere med andre om deres personlige udfordringer. De unge vil sideløbende med holdforløbene stadig få tilbudt individuelle samtaler, hvor de kan arbejde med deres misbrug og med de konkrete forhold, som er årsag til deres kriminelle livsbane. Her er der mulighed for at inddrage relevante personer fra det private netværk familiemedlemmer, kærester eller repræsentanter fra Kriminalforsorgen. Mellem samtalerne får de unge en række hjemmeopgaver, som de skal forberede fra gang til gang det kan for eksempel være, at de skal finde en relevant uddannelse, eller at de skal undersøge videre behandlingsmuligheder for deres misbrug. DambyHahns konsulent følger op på hjemmeopgaverne sammen med den unge og sikrer, at de følger en plan frem mod en relevant uddannelse eller beskæftigelse. Ved hver samtale opdateres den personlige handleplan, og opgaverne beskrives og evalueres fra gang til gang. 3) Praktik Når den unge er klar etableres en praktik. Det er ikke afgørende hvornår praktikken etableres den kan i princippet allerede etableres i 1. uge, hvis den unge er klar. DambyHahn vil hjælpe med at etablere praktikken og tager kontakt til de konkrete samarbejdspartnere. Jobcentret inddrages i denne del af forløbet, og er den myndighedsgivende forvaltning. Der er forskellige muligheder: Den unge kommer i en øvelsespraktik, og prøver skridt for skridt at skabe konktakt til en rigtig arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. De kan også komme i en regulær virksomhedspraktik, der kan deles op i faser og kombineres med samtaler/holdundervisning.

71 Endelig er der mulighed for at komme i en uddannelsespraktik, hvor de unge kan lære om de faglige forventninger til eleverne på en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. En uddannelsespraktik kan, for eksempel, foregå på Sydfyns ErhvervsForskole så den unge bliver forberedt til at blive optaget på et Erhvervsgrunduddannelsesforløb (EGU). Med EGU en er målet at klargøre de unge ved hjælp af en praktikorienteret grunduddannelse til en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. DambyHahns konsulenter har tæt opfølgning med de unge, når de er i praktik. Mindst én gang om ugen har konsulenten kontakt til den unge, og om nødvendigt praktikstedet. Hvis der opstår en konflikt, det kan for eksempel være, at den unge falder tilbage i et aktivt misbrug, vil DambyHahn tage initiativ til at indkalde til en rundbordssamtale mellem praktiksted, jobcentret, og den unge. Målet med samtalen er at finde en fremadrettet løsning på situationen, så praktikken kan fortsætte. 4) Overlevering/afslutning Når forløbet nærmer sig sin afslutning, og hvis den unge ikke er begyndt i uddannelse eller er i beskæftigelse, tager DambyHahn kontakt til jobcentret for at drøfte en overlevering af sagen. Det personlige udviklingsforløb samt erfaringerne fra praktikken, bliver beskrevet i den personlige handleplan. Herudover laves en aftale omkring det videre forløb eventuelt en målsætning for hvornår den unge skal begynde en uddannelse. Over for de unge, som er kommet i uddannelse eller beskæftigelse, har DambyHahn en efterværnsfunktion i knap 3 måneder efter forløbet afsluttes. Herefter tilknyttes den unge en kommunal mentor, som følger forløbet frem til afslutningen på uddannelsen. DambyHahn sikrer en god overlevering af den unge til den kommunale mentor. DambyHahn kan varetage mentordelen, men dette er ikke en del af

72 projektet. Tids- og handleplan: Forventede resultater: 2. maj 2011: De første hold af 7 unge henvises til forløbet, og der afvikles visitations- og individuelle samtaler. 16. maj 2011: De første hold begynder, og deltagerne gøres klar til praktik. Deltagerne får individuelle samtaler, hvor de arbejder med deres personlige udvikling. 30. maj 2011: Deltagerne kommer på virksomhedsbesøg eller besøg på Sydfyns ErhvervsForskole. 6. juni 2011: DambyHahn begynder at tage kontakt til relevante virksomheder med henblik på at etablere praktikker. 20. juni 18. november Deltagerne er for det meste i virksomheds- eller uddannelsespraktik. Der er beregnet 14 dages sommerferie. De, som er klar, forventes at begynde i ordinær uddannelse til august Sideløbende med praktikkerne kan deltagerne få holdundervisning eller individuelle samtaler. Hvis den unge ikke har en uddannelsesaftale eller er i beskæftigelse, tager DambyHahn kontakt til jobcentret den 4. november for at planlægge en overlevering. 21. november 2011: Midtvejsevaluering der udarbejdes en skriftlig evaluering baseret på gruppeinterview blandt de unge, DambyHahns konsulenter og jobcentrets sagsbehandlere. DambyHahn er ansvarlig for at udarbejde evalueringen, som præsenteres for LBR. 28. november 2011: Det andet hold af 6-8 unge bliver henvist til visitation og individuelle samtaler. 12. december juni 2012: Følger samme tidsplan, som ved første forløb. Der er indberegnet 14 dages ferie (jule- og vinterferie). 11. juni 2012: Afsluttende evaluering, som præsenteres for LBR. Beskrivelse af målgruppe, metoder og resultater Samtlige deltagere får udarbejdet en individuel og målrettet handleplan og/eller uddannelsesplan. Mindst 80 % af deltagerne bliver optaget på en ungdomsuddannelse.

73 Mindst 70 % af deltagerne har været i en virksomhedspraktik og er i en positiv dialog med Jobcenter Svendborg omkring deres beskæftigelsesmuligheder. Mindst 50 % af deltagerne er i en misbrugsbehandling og oplever en større grad af social aktivitet. Mindst 50 % af deltagerne har ikke begået kriminalitet i de seneste 6 måneder. (Hvordan opgøres disse?) Resultaterne bliver evalueret dels som en midtvejsevaluering efter første forløb og dels som en afsluttende evaluering ved projektets afslutning. Evaluering bliver baseret på spørgeskemaer (brugerundersøgelse) der gennemføres en undersøgelse af deltagernes indstilling før og efter forløbene, så der er et kvantitativt sammenligningsgrundlag. Derudover gennemføres en række gruppeinterview for at lave en 360 graders undersøgelse. Grupperne opdeles og består af deltagerne, DambyHahns konsulenter og jobcentrets sagsbehandlere. Interviewene sammenskrives og analyseres i den evalueringsrapport, der foreligges LBR i august 2012.

74 Økonomi Samlet ansøgt beløb: Udspecificeret budget for projektet: - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år kr. Løn Administration Husleje (inkl. forbrug) Efterværn Evaluering I alt Fordelt på budget år kr kr kr kr kr kr kr kr. Uge pris ved 14 deltagere: kr. Priserne er eksklusiv moms. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct.) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse, inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår, skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er: 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

75

76 Bilag: 7.1. Projektansøgning "Projekt "Restart" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70564/11

77 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj juli 2012 Målgruppe: Projektansvarlig organisation Kontaktperson Ikke uddannelsesparate, frafaldstruede, og resursesvage unge samt personer over 25 år uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse grupper har ofte særlige udfordringer indenfor: sociale og faglige kompetencer, hvilke er en stor hindring for deres uddannelsesparathed. Svendborg Erhvervsskole Skovsbovej Svendborg Liselotte Krøyer Mad til Mennesker Ryttervej Svendborg Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: På baggrund af vores erfaring ved vi, at en del af vores grundforløbselever ikke magter de faglige og sociale udfordringer, som der er i gennemførelse af et grundforløb, en EGU uddannelse eller anden fast tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Igennem vores nuværende samarbejde mellem UU centeret, Erhvervsforskolen samt Jobcenteret ved vi, at der behov for en forstærket indsats for netop disse grupper. Derfor ønsker vi at styrke vores indsats for disse grupper ved at sætte særlige resurser ind for at øge gruppernes gennemførelse eller skabe en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden ønsker vi at skabe et forløb som vil styrke voksnes faglige og sociale kompetencer, således de bliver fastknyttet arbejdsmarkedet. Yderligere vil vi styrke vores underviseres kompetencer igennem pædagogisk og didaktisk

78 opkvalificering, således de kan medvirke til at øge målgruppernes gennemførelsesrater. Samtidigt vil projektet medvirke til, at 95 % af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse. Projektet vil være udviklende for ungepakkerne, hvilke kommunerne har fået hovedkompetencen for pr. 1. januar Projektet vil også være et strakstilbud til årige jævnfør ungepakken. Vi ønsker tillige at styrke samarbejdet mellem: Svendborg Erhvervsskole, UU centeret, studievejledningen, erhvervslivet, lokale uddannelsesudvalg, Erhvervsforskolen og Jobcenteret. Mål med projektet: Målet er at give projektdeltagerne uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige og/eller almene kompetencer, hvilket vil sige at projektdeltagerne bliver uddannelsesparate eller klar til varig beskæftigelse. Som fokuspunkt har projektet følgende primære mål: De overordnede kompetencemål for EUD. Disse er valgt på baggrund af, at de er kompetencegivende indenfor alle EUD uddannelser. Fra HK til 3F områderne. (Se venligst bilag 1) Styrket uddannelses- /beskæftigelsesrettet indsats overfor unge, som kræver en særlig indsats. Projekter, der er målrettet motivation til ordinær uddannelse prioriteres Sekundært mål: Opkvalificering og efteruddannelse. Projekter, der er målrettet personer, der har eller er i fare for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet prioriteres

79 Hvilket problem skal løses? Ved opstart af nye grundforløbshold på Svendborg Erhvervsskole foretages der en RKV af den enkelte elev. Disse viser, at et stigende antal elever mangler kompetencer indenfor uddannelsesparathed. En stor del af disse elever frafalder uddannelse indenfor få uger. Det er på dette tidspunkt, vi vil give tilbuddet til de frafaldstruede elever, således at de bibeholdes i uddannelse. Igennem den kommunale vurdering af uddannelsesparathed vil det vise sig, at en del unge er i risiko for ikke at påbegynde uddannelse. Denne udfordring vil blive tilgodeset igennem projektet. Antallet af langtidsledige er stigende. Projektet vil motivere denne gruppe til beskæftigelse eller uddannelse. Problemet er at gå fra truet til uddannelsesparat/beskæftigelse. (Se venligst bilag 2) Forventet effekt? Deltagerantal: Indhold i projektet: Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Projektet vil føre til, at deltagerne vil forblive i uddannelsessystemet, blive uddannelsesparate eller komme i varig beskæftigelse. Projektet vil have en effekt på ungepakkens Mål 3, at 70 % af de nyledige årige får et aktiveringsforløb. I gennem hele projektets løbetid vil det samlede deltagerantallet være mellem 50 og 60. Der vil være 16 til 20 deltagere i gennemsnit tilknyttet projektet. Projektet vil være i en anerkendende, positiv og motiverende ånd. Det er vores opfattelse, at mange i målgruppen tidligere har oplevet negativitet i uddannelsessystemet. Derfor vil vi anvende en anerkendende og konstruktivistisk tilgang til projektets deltagere. Det er vigtigt for deltagerens selvagtelse at se og opfatte egne præstationer og kompetencer, som værende centrale for egen fremtid. Samtidig vil projektet være opkvalificerende af almene kompetencer: dansk, matematik, IT og læring samarbejde og kommunikation. (Overordnede kompetencemål for EUD) Projektet vil have løbende optag. Det er vigtigt,

80 at der er løbende optag, da projektet bør være et strakstilbud, når behovet opstår. Rekrutteringen vil ske via UU centeret, jobcenteret eller via uddannelsesinstitutioners studievejledning, personlig henvendelse eller via kontaktlærer. Derfor vil projektet inden den konkrete opstart invitere interessenter til informationsmøder. Ved disse møder vil projekttovholderne informere om: Hvem kan deltage, indhold, mål og yderligere kontakt. Målgruppen kan vælge projektet enten som en blød opstart inden et konkret uddannelsestilbud, en opkvalificering af personlige/faglige kompetencer eller en overgang til beskæftigelse. Projektet vil være lige dele praktik og almene fag. De to dele vil tage afsæt i den enkelte elevs personlige kompetencer. Samtidigt vil de to dele være integreret i hinanden. Temaerne vil eksempelvis være: privat økonomi, hvordan styrer jeg min husholdning, boligforhold eller hvilke krav sætter dagens arbejdsmarked, personlig hygiejne. Disse vil være afstemt med den overordnede kompetencemål for EUD. Fokus vil i høj grad være på, hvordan jeg får min hverdag til at fungere kombineret med en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvilket vi finder basalt for at kunne deltage i uddannelse eller arbejde. Den praktiske del vil eksempelvis være: Hvordan planlægger og tilbereder jeg en dagskost under hensynstagen til sundhed og økonomi. Dette kombineres med den teoretiske del, således at projektdeltagerne i fremtiden kan styre sin egen private økonomi. For at styrke deltagernes sociale kompetencer og erhvervserfaring vil de enkelte deltagere få mulighed for at deltage i et virksomhedsforlagt forløb(praktik) i samarbejde med Lokale uddannelsesudvalg.

81 Økonomi Samlet ansøgt beløb: Udspecificeret budget for projektet: Projektet tilgodeses fra Svendborg Erhvervsskoles side med faste lokaler, samme dkr. underviser Mødeaktivitet, samt projektsyring administrativ & bistand. Desuden vil Tværgående Svendborg samarbejde: Erhvervsskole stille en dkr. - Opdeles i budgetposter læsevejleder Materialer & til morgenmad rådighed dkr. Pæd. Opkvalificering dkr. Hver Transport morgen v. virksomhedsforlagt vil starte med fælles Undervisning morgenmad, hvilket (Praktik) vil være med til at styrke dkr. de ½ sociale resurseperson kompetencer & udvikling hos såvel af de enkelte Projektet, deltagere som ungepakker. gruppen som helhed Yderligere dkr. vil et fornuftigt morgenmåltid sikre et I fundament alt for læring dkr. - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Der 2011 vil maj-december være tilknyttet et lille team af dkr undervisere, januar- dette juli gøre for at skabe et forløb dkr. præget af nærvær, tryghed, dialog og støtte. Gennemsnitlig beløb pr. deltager Projektet (v.50 deltager) skal fremstå som positiv og 7850 dkr. motiverende og ikke som en gammeldags specialklasse. Øvrige betingelser LBR vil kunne støtte op om projektet med Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales midler til efter materialer, indsendelse teknisk af dokumenteret udstyr, kursus faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation vedr. anerkendende menes pædagogik, opgørelser over samt indkøb midler af til materiale, annoncering, undervisning mm. eller ekstra timeopgørelser læreresurser og over etablering brugte personaletimer. af tværgående Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen samarbejde opstillede mellem budgetposter. interessenter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct.) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, Projektdeltagerne hvilket kan ske i over de løbende 18 år vil evalueringer være SU jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede berettiget. ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet Projektet i vil hænde i høj senest grad virke 5. januar. udviklende Seneste i frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets forhold afslutning. til de kommende ungepakker. Ved væsentlige ændringer af projektformål, Hvilket målgruppe kommunen eller indhold skal tilbyde skal der fra sendes 1. januar en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal 2011 godkende og fremadrettet. disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af Tids- og handleplan: 16. maj juli LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er: 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering Forventede resultater: Deltagerne vil gennemføre en af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. (Hvordan opgøres disse?) ungdomsuddannelse eller komme i varig Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets beskæftigelse. Samt at motivere frafaldstruede gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. elever til at fortsætte deres uddannelse. Det konkrete resultat trækkes via: EASY-A. Ansøgning fremsendes pr. til: jobcenter@svendborg.dk (Elev registreringssystem) att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen Succes kriterium: 80 % gennemførelse.

82 Bilag: 7.2. Bilag 1 til ansøgningen Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70566/11

83 Bilag 1

84 Bilag: 7.3. Bilag 2 til ansøgningen Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70567/11

85 Bilag 2 FRA TRUET TIL UDDANNELSESPARAT/BESKÆFTIGELSE UU- centeret Job centeret Grundforløb Uddannelse Varig beskæftigelse RKV

86 Bilag: 8.1. Puljeansøgning "ungigang.nu*" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 67534/11

87 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Pilotprojekt fra 1.juni 2011 til 15.juli 2012 inklusiv 6 ugers ferie Målgruppe : Skoleelever i de ældste klasser og ledige op til 29 år Projektansvarlig organisation Kontaktperson Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Deltagerantal : Navn: Coproduction Adresse: Lindealle 2 Telefon: jytte@coproduction.dk Navn: Jytte Reimer Adresse: Lindealle 2 Telefon jytte@coproduction.dk Projektet skal inspirere og motivere unge til en erhvervsuddannelse, læreplads eller praktik. Formålet er at optimere og udvide vejledningen af unge med en virtuel portal. En portal med film og artikler om erhvervsuddannelser, jobmuligheder og aktiveringstilbud og dermed et nyt pædagogisk værktøj for UU-vejledningen og de fynske jobcentre. Film og artikler, der bygger på aktuelle behov, og som kan bruges i rådgivningen af den enkelte unge og til undervisning i skolernes ældste klasser. skal gøre vejen til uddannelse, læreplads eller praktik lettere med alternative pædagogiske virkemidler. Hjemmesiden skal opleves lokalt og som de unges egen. Ledige unge skal være med til at bygge projektet op og konceptet er ung-til-ung vejledning. Unge ledige på Fyn op til 29 år og Folkeskolens ældste klasser. Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. En portal med film, om erhvervsfaglige uddannelser En portal om ungepakkens tilbud fortalt i film og artikler En portal om de unges succeshistorier. En portal til kontakt de unge imellem. En platform til direkte kontakt for de fynske jobcentre, UU-vejledningen, de faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner.

88 vil få sin egen hjemmeside. Det første år vil blive et pilotprojekt med produktion af film. Appetitvækkere, der bliver fortalt med glimt i øjet, som motivationsfaktor og øjenåbner for de unge. Film og artikler vil blive fortalt med de unge som hovedpersoner og i de unges eget sprog Filmene vil bygge på research hos de aktører, som kender behovene for uddannelse og åbninger på arbejdsmarkedet. Det vil sige jobcentre, de faglige organisationer indenfor LO, DA, DI, UU-centre og uddannelsesinstitutioner. vil have sin egen redaktion i tæt samarbejde med UU-centrene. Sammen vil vi prioritere de redaktionelle historier og sætte fokus på aktuelle emner. For eksempel er tendensen lige nu, at arbejdsløsheden for unge mænd er højere end for kvinderne. Det vil vi tage højde for redaktionelt og fortællermæssigt. Redaktionen bag bliver bemandet af uddannede mediefolk med mange års erfaring indenfor TV-branchen - og unge ledige vil indgå i teamet. Der vil blive et miks af unge ledige med faglige kompetencer og unge uden faglige erfaringer. Fx vil det være oplagt at tilknytte ledige med IT-erfaring i første del af projektet specifikt til udvikling af hjemmesiden. Det skulle gerne sikre en levende og dynamisk hjemmeside med direkte appel til de unge. Film og artikler vil være tilgængelige for alle. En fælles reference og afsæt til undervisning i skolerne ældste klasser og til tværfaglig brug. For UUvejlederne og jobcentrene vil det yderligere give en ny dimension i rådgivningen og uddybe de to instansers fælles indsats med at sætte unge i gang med job eller uddannelse. Redaktionen vil få god kontakt med en del unge og få indblik i de tanker, der optager dem. Derfor kan skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner invitere teamet på besøg. Det kan også være at formidle kontakt til fx ungementorer, de unge, der optræder i filmene, EGU-elever og deres arbejdsgivere. Altså en direkte ung-til-ung vejledning. Mulighederne er uendelige. Alle kan henvende sig direkte til redaktionen med historier og nye tiltag. Det kan være om en kommunes særlige ungeindsats eller en virksomhed, der målrettet sætter unge i gang. En platform til direkte kommunikation og til inspiration for de øvrige samarbejdspartnere. Mediemedarbejderne på hjemmesiden vil også kende til effekten af den positive omtale. De vil

89 fodre såvel de skrevne som elektroniske medier med nyheden om den nye virtuelle portal og løbende bringe succeshistorier videre til pressen. Målgruppen Projektet henvender sig til alle unge, som skal motiveres til en erhvervsuddannelse, job eller praktik. Nogen er stadig skolesøgende og andre står midt i en ledighedsperiode efter afsluttet skolegang. Derfor er succeshistorier med film og artikler om ungepakkens muligheder også vægtet som et skridt på vejen til det endelige studievalg. Filosofien er at styrke de unges selvværd. Film og fortællinger om, at andre kan få succes, måske på trods af dårlig skolebaggrund, skal virke som inspiration og igangsætter. Især de fagligt begavede vil profitere af den virtuelle vejledning. Skrevne vejledninger kan opleves som en barriere for en del unge og UU-vejlederne får hermed et nyt pædagogisk redskab. Der er allerede grundige vejledninger, som fx UddannelsesGuiden. Men vil have fokus på de fynske erhvervsuddannelser, job- og praktikmuligheder og målet er, at netop denne hjemmeside skal opleves som de unges egen, som noget nært og lokalt. Tids- og handleplan: Projektperiode fra 1.juni til 15.juli Den 15. september kan vi gå i luften med hjemmesiden bygget op med de første film og artikler. Markedsføring via direkte kontakt til elektroniske og skrevne medier samt til UU-centre, Jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Succeskriteriet vil være at prikke så meget til de unge, at de bliver inspireret til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, job eller praktik. Med aktiv markedsføring forventer vi, at de fynske jobcentre, UU-vejledere, lærere, uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesprojekter vil bruge hjemmesidens film og artikler i deres rådgivning af unge. Ung-til-ung vejledningen, og den direkte kontakt de unge imellem, skal gerne nedbryde barrierer og et vigtigt succeskriterium vil være, at de unge selv bidrager aktivt til hjemmesiden, skaber netværk og inspirerer hinanden. Internt i projektet vil det være en succes at give de unge ansatte en faglig ballast og dermed et skridt videre til job eller uddannelse. De vil indgå på lige fod med redaktionen og vil løbende få kurser i blandt andet web- og videoredigering. Eksternt vil artikler og film kunne afføde historier til pressen. Det vil styrke informationen om tilbuddene i regeringens ungepakke og forhåbentlig skabe nye praktikpladser og få flere unge i virksomhedspraktik.

90 Nytteværdien af film, artikler og de unges egne blogs kan aflæses direkte via Jobcentrenes og UUvejledernes brug af hjemmesiden. Erhvervsskolerne kan lægge filmene ind på de respektive hjemmesider og hermed give feedback på interessen og effekten. Aktiviteten og besøgstallene på hjemmesiden vil yderligere vise om projektet har sin forventede succes. Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år kroner Tekniske faciliteter Hjemmeside: Udstyr til de unge i projekter samt kontorhold: Bærbare PC, mobiltelefoner, Skriveborde, stole, lys Lønudgifter Projektledelse: Planlægning, koordinering, produktion af film, webredaktion, Research, kontakt med samarbejdspartnere Markedsføring, vejleder for de unge Extern IT-support (om nødvendigt) Mediemedarbejder: 18 timer om ugen Research, produktion af film, redigering, vejleder for de unge Unge i aktivering, praktik mv Rådighedsbeløb til de unge i projektet herunder kørsel Driftsudgifter Husleje, varme, el Telefoni, Internet Kontorartikler, videobånd Hosting af hjemmesiden Samt proces med film på Specifikke udgifter til produktion af film: Leje af kamera, lys og lyd, redigeringsfaciliteter, EDIT-suite til speak og lydmix mv.

91 Revision og regnskab Administration, bogføring, lønudbetaling mv Revision af projektet: 1.år Forsikring Diverse I alt 1.år Ansøgt beløb til LBR Svendborg: Bemærkning: Assens har bevilget kroner til et 2-årigt projekt. Øvrige LBR vil modtage en ansøgning på kroner til pilotprojektet Odense dog kroner. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

92

93 Bilag: 8.2. Anbefaling UU-Center Sydfyn.doc Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 67536/11

94 Vi har med stor interesse gennemlæst forslaget ung i gang nu. Det er et forslag, der vil kunne fremme de unges muligheder for at skabe egne netværk; men i høj grad også kvalificere deres viden omkring job og jobåbninger/uddannelsesmuligheder. Det unikke er, at det i høj grad vil være de unge selv, der skal deltage i udviklingen af dette netværk m.m. Vi ser at projektet kan udfylde et tomrum og være et godt supplement til den almindelige vejledning. Der vil desuden være et udviklingspotentiale i et sådant projekt. UU Center Sydfyn medgiver projektet den bedste anbefaling. Bo Madsen Centerchef UU Center Sydfyn

95 Bilag: 8.3. Anbefaling fra ErhvervsUddannelserne.doc Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 67535/11

96 Fra: Bente Hye Nielsen (bhn) Sendt: 3. marts :11 Til: Cc: Bjarne Engelbrecht Jensen (bej) Emne: Projektet Jeg har læst projektbeskrivelsen, og synes, det er en god ide at få skabt en virtuel portal om erhvervsuddannelserne. Tanken om på den måde at optimere vejledningen for at inspirere og motivere unge til erhvervsuddannelse, læreplads og praktik er god. En sådan hjemmeside vil gøre erhvervsuddannelserne mere synlige og måske også mere attraktive ved at se dem gennem de unges øjne og ved at fortælle deres gode historier. Det vil være let for jobcentre, UU-vejledere, folkeskoler, erhvervsskoler og andre at henvise til siden i deres vejledning af unge (og deres forældre) Jeg giver hermed min anbefaling af projektet. Med venlig hilsen Bente Hye Nielsen Udviklingschef ErhvervsUddannelserne bhn@svend-es.dk Dir.tlf Mobil

97 Bilag: 8.4. Tilkendegivelse fra LBR- Assens Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73481/11

98

99 Bilag: 9.1. Projektansøgning "I lære i oplevelseserhvervet" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71992/11

100 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : I Lære i Oplevelseserhvervet Udvikling og opstart af fleksibelt og sæsontilrettelagt uddannelsesforløb. Projektperiode : til Målgruppe : Elever i mesterlære/ voksenlærlingeordningen: Unge mellem 16 og 30 med aktuel eller nylig joberfaring fra lokalområdets turist- og oplevelseserhverv eller ønske om en sådan jobprofil: 1. Fuldtids eller sæsonledige med uafsluttet ungdomsuddannelse (Forsørgelse: dagpenge eller kontanthjælp match 1+2) 2. Overgangs-unge mellem afsluttet 9/10. kl. og en ungdomsuddannelse med behov for en praksisnær uddannelse samt læreplads. 3. I gang med ordinær uddannelse f.eks. som på almen butikshjælper på Erhvervsskole med evt. frafaldstendenser eller ønske om en endnu mere praksisnær uddannelse. A. Oplevelses- og turistvirksomheder i Svendborg, på Ærø og på Langeland med behov for kvalificeret arbejdskraft. Med behov for viden om det økonomisk fordelagtige ved at indgå i et mesterlære- eller voksenlærlingeforløb for allerede tilknyttede løsarbejder/sæsonarbejdere. Projektansvarlig organisation Navn: Svendborg Erhvervsskole & TietgenSkolen LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 1 af 12

101 Adresse: Skovsbovej 43, 5700 Svendborg/ Ejlskovsgade 3, 5000 Odense C. Telefon: Kontaktperson Navn: Kursuschef Else Aldahl Nissen, KursusCentret Adresse: Ryttervej 65, 5700 Telefon: Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Sæsonledighed - og heraf manglende gennemførsel af såvel uddannelse som fastholdelse af job er en af de væsentligste årsager til, at vi søger dette projekt hos LBR Svendborg. Mesterlære- og voksenlærlinge-ordningen kan være med til at løse denne gordiske knude, og projektet vil udvikle og afprøve forsøg med forløb primært med udgangspunkt i uddannelsen til Butiksmedhjælper men også med afsøgning af muligheden for Eventassistent. Der vil blive arbejdet med at tilrettelægge uddannelsesforløb med specifikke turistfagligt tonede fag og med hensyntagen til praktik/lærepladsvirksomhedernes sæsoncyklus. Dermed sættes deltagernes sæsonledighed i en uddannelsesmæssig og økonomisk fornuftig ramme. En del af de unge vil være over 25 år, hvorfor netop voksenlærlingeordningen også inddrages i projektets mulighedsfelt. En stor gruppe af unge uden afsluttede uddannelser opnår gennem sæsonarbejde i turisterhvervet en mere eller mindre flygtig tilknytning til arbejdsmarkedet. Et arbejdsmarked hvori de erhvervede kompetencer, som dette arbejde kan give de unge, ikke umiddelbart anerkendes eller vurderes op imod f.eks. en erhvervsuddannelse. På den måde fanges de unge imellem to stole de tjener deres egne penge den ene halvdel af året for de allerflestes vedkommende til en minimumsløn og den anden halvdel af året forsørges de mere eller mindre af det offentlige system. Dette fastholder i overvejende grad de LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 2 af 12

102 unge i en usund og negativ spiral, hvor de sjældent tilbydes ressourcer eller støtte til at kunne få anerkendt deres erhvervede kompetencer og sat dem i et uddannelsesmæssigt perspektiv med målet om gennemført erhvervsmæssig uddannelse for øje. En del af disse unge har i bedre tider kunnet forsørge sig selv en meget stor del af året gennem adgangen til ufaglært arbejde. Dette har turisterhvervet i området nydt godt - de unge hænder arbejder hurtigt og billigt kombineret med hurtigt ind hurtig ud princippet. Nedgangstider og visheden om de kommende små årgange gør, at der skal satses massivt på, at stort set alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse som et minimum. Der ses et iboende skisma: Virksomhederne ved, at de om få år får et stigende behov for fagligt uddannet arbejdskraft men samtidig er situationen stadig præget af den finansielle krise, hvorved dét at skabe arbejdspladser, det være sig praktikker, løntilskud eller lærepladser, ikke falder virksomhederne nemt. Her spiller økonomiske incitamenter en ganske stor rolle for, hvor realistisk det er at skabe disse nye arbejdspladser. Projektet ønsker således som afledt effekt at bibringe virksomhederne en praktisk viden om mulighederne. Virksomheder der etablerer en læreplads og indgår en uddannelsesaftale bl.a. i mesterlære kan modtage i 2011 en præmie/bonus på i alt kr fra AER (Arbejdsgivernes ElevRefusion).Ligeså understøttes elevens elevløn med refusion fra AER, når eleven er på skoleophold.ca.kr pr. uge i det første år. Virksomheder der indgår uddannelsesaftale vedr. en voksenelev modtager et tilskud på 30 kr. pr. time mens eleven er i virksomheden på skoleophold modtager virksomheden refusion fra AER. (Kr pr. uge i 2011). Virksomheden har desuden mulighed for at vælge at søge om præmien/bonus på kr frem for den økonomiske understøttelse af lønnen, mens eleven er i virksomheden. LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 3 af 12

103 Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Overordnet Formål/Mål: Lærepladssituationen er stadig en væsentlig udfordring for såvel de unge, erhvervsskolerne som for virksomhederne. I dette projekt ønsker projektpartnerne at undersøge, hvorledes man kan tilrettelægge et uddannelsesforløb ud fra turist- og oplevelsesvirksomhedernes definerede behov til kvalificeret arbejdskraft. Her er der specifikt fokus på de førnævnte uddannelser - Butiksmedhjælper samt evt. Eventassistent (2 årige grunduddannelser), da disse to uddannelsesspor synes at være direkte anvendelige for turist- og oplevelseserhvervet. Der kan her nævnes det store fokus på Film Fyn samt diverse attraktioner og oplevelsesfora som Sydfyn byder på. Projektet vil derfor arbejde med at informere om og genere lærepladser i oplevelses og turistvirksomhederne samt rekruttere elever til det i projektet tilrettelagte mester eller voksenlærlingeforløb indenfor turisterhvervet. I projektets slutfase igangsættes således det udviklede og individuelt tilpassede forløb for mellem 25 og 35 elever. Med dette vil projektet også adressere problematikken omkring unges motivation for beskæftigelse, bosætning og fastholdelse i de såkaldte yderområder. Turist- og oplevelseserhverv er et defineret vækstområde for såvel Vækstforum som i Region Syddanmark og projektet ønsker derfor også at bidrage til at profilere dette overfor de unge elever, turistvirksomhederne, uddannelsesinstitutionerne samt de kommunale Jobcentre. Problemer der skal løses: Lav anvendelse af mesterlære-ordningen på trods af gunstige økonomiske incitamenter (lønrefusion og bonus/præmie) for virksomhederne. Moderat anvendelse af voksenelev-ordningen trods refusion. Lavt antal af nye lærepladser blandt virksomhederne herunder også i yderområderne. Virksomhedernes behov for stabil og kvalificeret arbejdskraft. LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 4 af 12

104 Gennemførselsudfordringen 95% målsætningen Øget sæsonledighed i turisterhvervet med offentlig forsørgelse som overgangsfinansiering (SU og/eller kommunal forsørgelse) Projektets mål/resultater & effekter kort og mellemlangt sigt: MÅL 1: Kvalificeret arbejdskraft der matcher virksomhedernes behov for fleksibilitet, effektivitet og praksisnærhed i uddannelserne. EFFEKT 1: Øget konkurrenceevne og omstillingsparathed i virksomhederne > øget vækst. MÅL 2: Øget anvendelse af det i projektet udviklede og igangsatte forløb målrettet permanent og additionel beskæftigelse i turistog oplevelseserhvervet. EFFEKT 2: Smartere rekruttering af ansatte i turisterhvervet kompetenceløft på individ- og virksomhedsniveau > øget vækst. MÅL 3: Øget udbredelse af kendskabet til Mesterlære-ordningen samt Voksenlærlingeordningen herunder også de økonomiske fordele. EFFEKT 3: Flere virksomheder bliver bevidste om ordningerne, såvel de økonomiske som de investeringsmæssige fordele > større anvendelse af ordningerne -> større kapital af menneskelige kompetencer/kvalifikationer i virksomheden > større potentiale for vækst. MÅL 4: Flere lærepladser i virksomhedsmassen. EFFEKT 4: Mere attraktivt for de unge at søge lærepladser lokalt - > øget grad af fastholdelse og bosætning i de såkaldte yderområder. Konkret output/resultat for projektdeltagere/interessenter: For de unge elever: Gennemførsel af en ungdomsuddannelse i Mesterlære- eller Voksenlærlingeordningen dvs. med en fast læreplads, fast elevløn og opkvalificering, fagligt/teoretisk, på de tidspunkter af året hvor det er mest belejligt for deres LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 5 af 12

105 arbejdsgiver/læreplads dvs. i vinterhalvåret. For turistvirksomhederne: De får en medarbejder, der løbende opkvalificeres til at kunne opfylde virksomhedens specifikke behov. Økonomisk set: Denne medarbejder vil i et mesterlæreforløb kunne arbejde i f.eks. 8 måneder til en lavere lønudgift end en ordinær sæsonansættelse på 6 måneder. p.gr.a. et væsentligt økonomisk incitament - elevrefusionen. Der ydes som tidligere nævnt refusion af elevlønnen mens eleven er på skoleophold (AER Arbejdsgivernes ElevRefusion). Ligeså er der mulighed for præmie/bonus på kr til virksomheden ved indgåelse og gennemførsel af den konkrete uddannelsesaftale. Resultater og effekter af såvel mesterlære- som voksenelevordningen peger i øvrigt meget klart på at eleven opnår fast ansættelse i virksomheden efterfølgende.(kilde:uvm og NewInsight ) For Jobcentre: Fald i anmodninger om sæson eller fuldtidsunderstøttelse. Fald i unge med uafsluttet ungdomsuddannelse herunder grunduddannelse. Fald ift. sæsonledige/ledige med gennemført ungdomsuddannelse. For uddannelsesinstitutioner: Øget anvendelse af Mesterlære- og Voksenlærlingeordningen, flere lærepladser, bidrag til 95% målsætningen. For LBR Svendborg samt Svendborg, Ærø og Langeland Kommuner: Styrket indsats mod fastholdelse og gennemførsel af ungdomsuddannelse. Styrkelse af samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne. Opkvalificering af sæsonledige og opsamling af disse på tilrettelagt forløb. Synlighed af et af de definerede vækstområder i Regionens Erhvervsudviklingsstrategi samt Vækstforums Handlingsplan LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 6 af 12

106 Deltagerantal : Projektet forventer, at mellem 25 og 35 elever deltager dvs. starter på det/de i projektet udviklede forløb primo oktober Rekruttering: Fra Jobcenter Svendborg/UU: ca unge i målgruppen for projektet dvs. sæsonledige eller fuldtidsledige (DP berettigede og/eller kontanthjælpsmodtagere) evt. med et uddannelsespålæg. Match 1. Fra SES: ca unge der er eller vil i uddannelse som butiksmedhjælper og hvor det vurderes at det/de udviklede og tilrettelagte forløb er relevant. NB: Unge under 18 kan modtage elevløn, dvs. kan i realiteten starte på mesterlæreforløb, før de er SU berettigede. Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Fase 1: Udvikling og tilrettelæggelse af forløbet form og indholdselementer. Spor og toning af fag, gældende regler og muligheder for fleksibilitet. Kontakt til jobcentre samt erhvervsråd/foreninger ift. generel information om projektet. Udarbejdelse af info-materiale og distribution. Elever og virksomheder. Fase 2: Involvering af underviserkræfter samt vejledere i uddannelsesinstitutioner. Kontakt til konkrete turist- og oplevelsesvirksomheder i området Svendborg Ærø - Langeland Generering af lærepladser og elever/deltagere til uddannelsesforløbet. Afsøgning af mulighed for etablering af læreplads for deltagere med egen arbejdsgiver. Matching mellem deltagere og læreplads virksomheder. Fase 3: Fælles informations- og netværksarrangement for lærepladsstederne LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 7 af 12

107 Opstart af det/de udviklede forløb/spor - skoleophold. Faglig støtte elever Sparring undervisere Fase 4: Forankrings- og spredningsstrategi notat/rapport Evaluering og afrapportering til LBR Svendborg. Tids- og handleplan: Maj juni 2011: Fase 1: 1. Udvikling og tilrettelæggelse af forløbet Turist- og oplevelseserhvervet. 2. Kontakt til jobcentre samt erhvervsråd/foreninger ift. generel information om projektet samt kanaler for spredning af information. 3. Udarbejdelse af konkret og praktisk anvendeligt materiale om forløbet til elever og virksomheder. Distribution. Juli oktober 2011: Fase 2: 1. Involvering af underviserkræfter samt vejledere i uddannelsesinstitutionen. 2. Kontakt til konkrete turist- og oplevelsesvirksomheder i området Svendborg Ærø Langeland. Interview/samtale ang. forløbet. 3. Generering af lærepladser og deltagere til uddannelsesforløbet. 4. Afsøgning af mulighed for etablering af læreplads for deltagere med egen arbejdsgiver. 5. Matching mellem deltagere og læreplads virksomheder. Oktober 11 Marts 12: Fase 3: 1. Fælles informations- og LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 8 af 12

108 netværksarrangement for lærepladsstederne. 2. Udvalgte virksomheder interviewes ang. deres oplevelse af forløbet. 3. Opstart af det udviklede forløb/spor - skoleophold. 4. Faglig støtte elever 5. Sparring undervisere Marts april 12: Fase 4: 1. Forankrings- og spredningsstrategi notat/rapport 2. Evaluering og afrapportering til LBR Svendborg. Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) deltagere i det i projektet udviklede forløb. Opgøres på startdatoen primo oktober Lærepladser til min. 70 % af deltagerne ved uddannelsens start ved udgangen af første skoleophold er dette tal 100 %. 3. Positivt syn på anvendelse af mesterlæreordningen og voksenlærlingeordningen generelt baseres på samtaler med virksomhederne samt erhvervsråd/foreninger. 4. Positivt syn på det i projektet udarbejdede profil forløb baseres på interview/samtale med udvalgte læreplads-virksomheder i Fase 1 og Styrket grad af motivation og kompetenceløft for den enkelte deltager igennem uddannelses/projektforløbet. Der føres log-bog/registrering af den enkelte deltager/elev jf. evt. krav fra Jobcenter samt via elevplan på skolen. Økonomi Samlet ansøgt beløb kr. Budget 2011: Fase ( ) Udviklings- og informationsaktiviteter: Kr. LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 9 af 12

109 1. Udvikling og tilrettelæggelse af Mesterlære i Oplevelseserhvervet 100 timer á kr Markedsførings- og informationsmaterialer 30 timer á kr Individuelle besøg hos turistvirksomheder 75 virksomheder af i alt 2 timer á kr Planlægning og gennemførsel af informationsmøde læreplads virksomheder (og deltagere) 20 timer á kr Sparring virksomheder/undervisere/deltagere Fase 1 til 3: 100 timer á kr Delafrapportering LBR Svendborg 15 timer á kr Variable omkostninger: Kontorhold IT Husleje Vedligehold Forbrugsudgifter Overordnet ledelse Egenfinansieres Egenfinansieres Egenfinansieres Egenfinansieres Egenfinansieres Egenfinansieres Møder, administration, projektstyring: 1. Eksterne projektmøder med: Kommune/Jobcenter, erhvervsforening/ handelsstandsforening virksomhedsnetværk mv. inkl. forberedelse og efterbehandling i alt 20 timer á kr Interne opfølgningsmøder med: ledelse, undervisere, projektkoordinator/leder: 8 møder af 2 timer á kr. 375 for 4 personer. 3. Administration/controlling (6 t/mnd. á 375 kr.) Ansøgt for 2011: Budget 2012: Fase ( ) Kr. Støtte, sparring, måling og forankring: 1. Faglig støtte elever 60 timer á kr Sparring undervisere - 25 timer á kr Interviews og opfølgning udvalgte virksomheder 30 virksomheder af 2 timer á kr LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 10 af 12

110 4. Dokumentation, udarbejdelse af forankringsnotat - 20 timer á kr Evaluering og afrapportering til LBR Svendborg samt interessenter 30 timer á kr Variable omkostninger: Kontorhold IT Husleje Vedligehold Forbrugsudgifter Overordnet ledelse Egenfinansieres Egenfinansieres Egenfinansieres Egenfinansieres Egenfinansieres Egenfinansieres Møder, administration, projektstyring: 1. Evaluerings- og forankringsmøde med eksterne interessenter: 4 timer á kr Interne opfølgningsmøder med: ledelse, undervisere, projektkoordinator/leder: 4 møder af 2 timer á kr. 375 for 3 personer. 3. Administration/controlling (6 t/mnd. á 375 kr.) Revision ift. LBR Ansøgt for 2012: I alt ansøges hos LBR Svendborg: kr. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 11 af 12

111 Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen LBR Svendborg I Lære i Oplevelseserhvervet Side 12 af 12

112 Bilag: Projektansøgning "Livlinene: Individuel coaching "2 Kollegaer og en coach" fra Svendborg Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71742/11

113 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Livlinen: Individuel coaching 2 kollegaer og en coach 1 år: forår 2011 samt skoleåret 2011/2012 Målgruppe medarbejdere: Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i SFO i Svendborg Kommune For medarbejdere: Som står i en pludselig opstået situation hvor vedkommende har behov for en struktureret samtale (coaching). Det kan være: efter en uventet henvendelse fra forældre en vanskelig situation i forhold til elever/børn en vanskelig samtale med en kollega/leder et forældremøde eller forældresamtale, der volder vanskeligheder arbejdet der pludseligt fylder for meget et samarbejde der begynder at knirke mm. øgede forventninger om forandringsparathed Øhavets Lærerkreds Navn: Lone Clemmensen Adresse: Færgevej 32, 5700 Svendborg Tlf: @dlf.org Svendborg Kommune: Børn- og ungedirektør Jan Præstholm

114 Kontaktperson Charlotte Skjold Coach/sygeplejerske Kystvænget 7, 5700 Svendborg Tlf.: Lone Clemmensen Formand for lærerkredsen Færgevej 32 Tlf.: Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Baggrund: Strukturforandringerne på børn- og ungeområdet i Svendborg Kommune stiller større krav til medarbejdernes forandringsparathed. Mål: Mindske sygefravær ved: at afdække og afhjælpe uhensigtsmæssige vaner, mønstre og overbevisninger, som kan være en barriere i forbindelse med det øgede krav om forandringsparathed. Baggrund: En adfærdsændring hos forældrene/i samfundet gør, at forældre henvender sig direkte til medarbejderne i forventning om løsning/svar på problemstillinger her og nu, hvilket har medført ændringer i medarbejdernes arbejdsvilkår. Mål: Mindske sygefravær ved: at opkvalificere medarbejderen til at kunne tackle disse situationer med både respekt og selvrespekt. Baggrund: Ønske om at øge trivsel og arbejdsglæde. Mål: Mindske sygefravær ved: at skabe positive forandringer gennem ændret kommunikation i forhold til leder/kollegaer, forældre/børn og øvrige samarbejdspartnere.

115 Forventet effekt? Baggrund: Ophobning af interpersonelle hverdagsproblemer/kommunikationsproble mer afstedkommer uro, usikkerhed, angst, stress, mobning, lavt selvværd etc. Dette medfører dårlig trivsel, hvis der ikke bliver taget hånd om dette. Mål: Mindske sygefravær ved: at forebygge psykosomatiske symptomer og evt. sygemeldinger ved at fokusere på: at fremme en øget forståelse for relationerne på arbejdspladsen give indsigt omkring kommunikationsmønstre skabe større selvindsigt Færre sygemeldinger Bedre trivsel Øget forståelse for sig selv og hinanden Bedre kommunikation Større foranddringsparathed Deltagerantal : Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Medarbejdere i Svendborg Kommune: mellem 120 og 360 personer afhængig af antallet af coachinger. Livlinen for medarbejdere Individuel coaching: Mulighed for en akut/subakut coaching evt. efterfulgt af yderligere 2 samtaler for at følge op på problemstillingen og få den afrundet. 2 kollegaer og en coach 2 kollegaer har mulighed for fælles coaching ved interpersonelle problemstillinger dem imellem evt. efterfulgt af yderligere 2 coachinger. Tids- og handleplan: Ordningen fordelt på 21 uger i 2011 samt 21 uger i 2012 Livlinen, medarbejdere i Svendborg Kommune: Mandag kl og Onsdag kl Sted: Kredskontoret Færgevej 32, Svendborg

116 Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Opstart: foråret 2011: der udsendes folder til de berørte personalegrupper. Medarbejderen eller lederen kan ringe til Charlotte Skjold og aftale tid. Tlf.: Afslutning: juni 2012 Hver deltager i projektet udfylder to spørgeskemaer. Et kort her og nu skema umiddelbart efter coachingen. Desuden får de udleveret en frankeret konvolut og et mere detaljeret skema som skal returneres efter en måned. Besvarelserne sammenskrives. Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Beløb for 2011: kr. ex. moms Beløb for 2012: kr. ex. moms Samlet beløb: 216.ooo kr. ex moms Livlinen, medarbejdere i Svendborg Kommune: 2011: 9 timer ugentligt i 21 uger Beløb for 2011: kr. ex. moms. 2012: 9 timer ugentligt i 19 uger Beløb for 2012: kr. ex. moms. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning.

117 Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

118 Bilag: Projektansøgning "Nye horisonter for ufaglærte" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71969/11

119 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Nye horisonter for ufaglærte Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson Ufaglærte mellem 30 og 39 år. Forløbet retter sig primært til forsikrede ledige, men vil være åbent for deltagere på kontanthjælp. Navn: Erhvervsintegration Nord Adresse: Svendborg Erhvervspark, Rødeledsvej 72, 5700 Svendborg Telefon: ld@erhvervsintegration-nord.dk Navn: Lone Dreyer Adresse: Svendborg Erhvervspark, Rødeledsvej 72, 5700 Svendborg Telefon: ld@erhvervsintegration-nord.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Projektet henvender sig til LBR s 2. målgruppe i henhold til beskrivelse: Opkvalificering og efteruddannelse målrettet personer, der har eller er i fare for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Baggrunden for projektet er det forholdsvis store antal ledige ufaglærte personer mellem 30 og 39 år og med en arbejdsmarkedsudvikling, hvor der bliver færre og færre jobs for denne gruppe. Det er derfor af afgørende betydning, at denne målgruppe får hjælp og støtte til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Projektet har til formål at give deltagerne indblik i egne personlige ressourcer og afklare deltagernes kompetencer, så de står bedre rustet til at vælge uddannelse. Dette for at stille deltagerne bedre i forhold til arbejdsmarkedet.

120 Forløbets udviklings-idé er at sammensætte Erhvervsintegration Nords viden om personlige kompetencer og motivationsfaktorer med den faglige del. Deltagerne sendes til relevante uddannelsesinstitutioner for at få foretage Individuel KompetenceVurdering (IKV). Projektet ønsker at afprøve nye metoder for at få flere personer igennem en kompetencegivende uddannelse til trods for at de hidtil har udført ufaglært arbejde. Deltagerantal : Projektet kan optage 45 personer på forløbet. Der er rullende optag (3 optag) på forløbet. Forløbet retter sig primært på forsikrede ledige, men vil være åbent for deltager på kontanthjælp. Deltagerne kan være i første eller anden ledighedsperiode. Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Der anvendes personprofilanalyser (JTI) til synliggørelse af personlige kompetencer og motivationsretning. Denne analyse er medarbejderne certificerede i at anvende. Desuden bruges uddannelsesinstitutionerne til anerkendelse af deltagernes real-kompetencer, så deltagerne opnår bevis på sin kunnen (og evt. merit). Desuden bruges praktik til at afprøve disse kompetencer og opnå virksomhedskontakt for videre karriere. Kendskabet og deltagelse i FVU dansk, matematik og engelsk prioriteres, da kommunen desværre sender penge tilbage til staten, da midlerne ikke bliver brugt. Vi møder mange deltagere, der generelt læser, skriver og regner dårligt, men de kender ikke mulighederne og værktøjerne. Forløbet er sammensat således at en del af forløbet foregår på virksomhederne, så deltagerne opnår virksomhedsnære relationer og kompetencer.

121 Kombinationen og sammensætningen af værktøjer er nye. Forløbet pr. deltager har en varighed på 15 uger eksklusive ferie-afholdelse. Forløbet er opbygget i ugemoduler: Modul 1 (1 uge): Introduktion, afklaring af personlige styrker/kompetencer med personprofilanalyse. Tilmelding og forberedelse til IKV via skoler. Modul 2 (1 uge): Motivationsretning, information om voksenlærling, uddannelsesmuligheder, løntilskud, praktikker, mentorordninger, FVU og andre uddannelser med løn eller SU. Motivationsafklaring og coaching. Modul 3 (1 uger): Fortsat motivationsafklaring, coaching, virksomhedskontakt, virksomhedsbesøg. Modul 4 (4 uger): 4 ugers praktik i virksomheder efter egne mål. Der er opfølgning på praktikken i forhold til kompetenceudvidelse og muligheder (ansættelse/uddannelsesplads) for deltagerne. Modul 5 (1 uge): Opfølgning på kompetencer, samt nye virksomhedskontakter, jobsøgning med ansøgninger, cv er og træning i jobsamtaler. Modul 6 (4 uger): 4 ugers praktik i virksomheder efter egne mål. Der er opfølgning på praktikken i forhold til kompetenceudvidelse og muligheder (ansættelse/uddannelsesplads) for deltagerne. Modul 7 (3 uger): Opfølgning på skolerne/deltagernes realkompetencebeviser. Fortsat virksomhedskontakt, coaching, fastholdelse af mål, motivationsopfølgning.

122 Hvis deltagere har behov for eller ønsker at genopfriske almene kompetencer igennem FVU kan holddeltagelse startes sideløbende med deltagelse i modulerne. Tids- og handleplan: Maj 2011: Rekruttering igennem Jobcenter, A- kasser og andre aktører. Juni 2011: Første optag 15 personer Juli 2011: Ferie August 2011: Praktik for første hold og optag af 15 personer mere September 2011: 3. optag 15 personer November 2011: Afslutning af det 3. forløb December 2011 januar 2012: Evaluering og rapportering af projektets resultater. Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) At alle deltagere er bevidste om egne kompetencer og kan bruge dem videre i job og uddannelsesmuligheder, samt at deltagerne alle har en eller flere virksomhedskontakter til enten job eller uddannelse. 100 % af deltagerne har gennemført personlig kompetenceprofil/personprofilanalyse 100 % har deltaget i praktik 35 % har yderligere opnået uddannelsesaftale eller egenforsørgelse. Plan for evaluering: Deltagerne evaluerer hevert modul skriftligt og evalueringerne offentligøres til deltagernes respektive tilmelder. Der måles på om forløbet lever op til deltagernes forventninger, på deltagernes aktivitetsniveau, tilfredshed med rådgivning, informationsniveau, undervisernes formåen, værktøjernes relevans og antal af virksomhedskontakter, samt tilmelding til relevante skoler for måling af realkompetencer og/eller deltagelse i FVU. Ved deltagernes 7. uge og ved afslutning af forløbet evalueres på: Effekt i forhold til opsatte mål. På deltagertilfredshed (forløbet) På valg af værktøjer Lokaleforhold

123 Praktik-muligheder synliggørelse af personlige kompetencer og kan bruge dem i videre job og uddannelsesmuligheder, samt at deltagerne alle har en eller flere virksomhedskontakter til enten job eller uddannelse. Alle evalueringer gennemføres som spørgeskemaer og evaluering på virksomhedskontakt evalueres mundtligt. Der udarbejdes en afsluttende rapport om gennemførslen af forløbet. Resultater, metoder og evalueringer inddrages i denne rapport. Efter projektets evaluering vil Erhvervsintegration Nord udbyde forløbet til Svendborg Kommune, hvis kommunen vurderer at have relevante deltagere til denne type forløb. Økonomi Samlet ansøgt beløb : Kr Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Undervisning kr Administration kr Undervisningsmaterialer kr Brochure kr Husleje kr Kontakt virksomheder kr Kørselsgodtgørelse kr Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af

124 LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

125 Bilag: Brev til LBR medlemmer det endelige kl 10.doc Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73090/11

126 Svendborg den 12. marts Til medlemmerne af Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedr. ansøgning om økonomisk støtte til projekt En helhedsorienteret indsats I 2009 fremsendte Jobressourcer.dk ansøgning om støtte til ovennævnte projekt, men fik afslag angiveligt på grund af beløbets størrelse til projektet. Udfra en beskæftigelsesmæssig og socialfaglig vurdering finder jeg stadig projektet yderst relevant både i forhold til målgruppen, målet med projektet og indholdet samt metoden. På baggrund heraf fremsendes ansøgningen igen, men med økonomiske justeringer i håbet om, at projektet kan godkendes. Det er vigtigt, at understrege, at der er i den nuværende ansøgning ikke sket ændringer eller forringelser i forhold til projektets overordnede indhold, mål og metode. Der er lavet justeringer i det forventede ugentlige timeforbrug samt projektet samlede varighed. Tidsforbruget i forhold til efterværn, afrapportering og evaluering er således reduceret - men i et fagligt forsvarligt omfang, og en udvidet evalueringsrapport udover den obligatoriske evalueringsrapport er taget ud af projektansøgningen. Endvidere er der lavet nogle justeringer i forhold til projektets variable omkostninger. Ovenstående justeringer betyder, at projektet stadig vil kunne leve op til Jobressourcer.dk høje kvalitetskrav. Projektperioden løber nu over 2 finansår(2011 og 2012), og det samlede budget på kr ,- fordeler sig med: kr i 2011 kr i 2012 Der er tidligere givet positive skriftlige tilkendegivelser fra relevante samarbejdspartnere i forhold til projektet, disse kan fremsendes hvis det ønskes. Er der spørgsmål eller behov for yderligere uddybning af ovenstående og/eller projektansøgningen, er I velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Charlotte Barchalia Jobressourcer.dk Jobressourcer.dk. Cvr. Nr Bank Telefon: Charlotte Barchalia

127 Bilag: Projektansøgning "360 grader - en helhedsorienteret indsats" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73089/11

128 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : En helhedsorienteret indsats. Projektperiode : 1.juni marts Projekt En helhedsorienteret indsats er ud fra en faglig vurdering og med udgangspunkt i procesorienteret udvikling, udarbejdet således, at projektet tager hensyn til at processen ikke forceres, så deltagerne oplever nederlag. Herved dannes grundlaget for en langvarig effekt og fastholdelse af den enkelte deltagers tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgelse. Beskæftigelsesregion Syddanmark (COWI rapport juni 2008) påpeger at vejen til arbejdsmarkedet kan være en meget langvarig proces for dette projekts målgruppe. Der foreligger ikke dokumentation for, at ovenstående forhold har ændret sig siden undersøgelsen blev lavet. Målgruppe : Unge forsørgere mellem år på kontanthjælp starthjælp eller introduktionsydelse. Personer der har problemer ud over ledighed, f.eks. ressourcesvage unge, eller unge med fysiske eller psykiske problemer. Personer der efter grundskolen aldrig eller kun sporadisk har haft tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Personer der er svære at motivere og fastholde i forhold til gennemførelse af uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede tiltag. Gruppen vil typisk være kategoriseret i match gruppe 3. Projektansvarlig organisation Navn: Jobressourcer.dk Adresse: Falkenbjerg13, 5700 Svendborg. Telefon:

129 Kontaktperson Navn: Charlotte Barchalia Adresse: Falkenbjerg13, 5700 Svendborg Telefon: Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Gennem de seneste år er antallet af ledige unge faldet, men det er konstateret, at gruppen er blevet svagere. Der er således sket et fald i andelen af unge, som vurderes at kunne matche arbejdsmarkedets krav helt eller delvist. Der er ligeledes i gruppen færre, der har uddannelse ud over grundskoleuddannelse, og flere der er forsørgere.(kilde: Cowi rapport for Beskæftigelsesregion Syddanmark juni 2008) Fra fagpersoner(socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og jobrådgivere) der har regelmæssig kontakt med målgruppen, ved vi, at selvværdsproblematikker, svagt/manglende socialt netværk, social arv, mangelfuld skolebaggrund, ordblindhed, usunde kostvaner og dårlig fysisk form, er nogle af de grundlæggende barrierer, som hæmmer de unge forsørgere i at komme i gang med uddannelse og arbejde. Ovenstående erfaring og viden understøttes af adskillige undersøgelser foretaget gennem de sidste mange år. Beskæftigelsesregion Syddanmarks rapport nævner endvidere, at de væsentligste barrierer hos de unge i denne gruppe er: - Manglende erhvervserfaring. - Psykiske problemer. - Dårlig skolegang. - Fysiske helbredsproblemer. De barrierer virksomhederne beskriver som væsentligst er, at de unge er ikke tilstrækkeligt stabile og desuden mangler selvtillid. Jobressourcer.dk har valgt at rette projektet mod unge, der er forsørgere, og som kun har haft sporadisk kontakt til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet efter de forladt folkeskolen, eller som er svære at motivere og fastholde i forhold til gennemførelse af uddannelses og arbejdsmarkedsrettede tiltag. 2

130 Erfaringen viser, at en stor del af de unge forsørgere skaber sig en identitet gennem det at blive forældre, og derfor har svært ved at se sig selv i uddannelsessystemet eller i job. Alt for mange unge forsørgere og deres børn havner i fattigdom og social isolation, fordi den unge ikke får en uddannelse, og derfor ikke finder solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Uddannelse er nøglen til selvforsørgelse og til at kunne give sit barn en god opvækst, og bryde den sociale arv. Der er et påtrængende behov for, at unge forsørgere får motivation og vejledning til at uddanne sig. Det anslås, at det samlede antal(svendborg, Langeland og Ærø) af unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år som er forsørgere, og som ikke er i nogen form for aktivering udgør over 100 personer. Med ønsket om at forbedre mulighederne for selvforsørgelse for både de unge forsørgere og derigennem på sigt deres børn, vil projektet kombinere og koordinere en både uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats med en social- og sundhedsmæssig indsats for denne gruppe. Det er projektets omdrejningspunkt, at deltagerne modtager en helhedsorienteret indsats, der består af en vifte af tilbud, som er skræddersyet til den enkelte deltager. Det nytænkende i projektet er: At den beskæftigelsesrettede indsats foregår parallelt med sociale og sundhedsfaglige tiltag. At metoden procesorienteret udvikling, kendt fra sportsverdenen benyttes som tilgang til gruppen. At der vil være tilbud om mulighed for kontakt 24 timers hotline til projektets fast kontakt personer. At der tilknyttes en sundhedsplejerske som konsulent i forhold til rådgivning og vejledning i den aktuelle situation, hvis deltagernes barn sygemeldes. At der iværksættes en Bedstemor-ordning i tilfælde af at børnene p.g.a. sygdom ikke kan komme i daginstitution. Videnskabelige undersøgelser viser at den kognitive tilgang og metode er yderst effektfuld i forhold til arbejdet med udvikling af personlige kompetencer, herunder lavt selvværd, motivation, forandringsprocesser og angst. 3

131 I arbejdet med den kognitive metode bibringes den enkelte redskaber som fremadrettet kan bruges i andre situationer således at den enkelte bliver i stand til at håndtere nye udfordringer. Jobressourcer.dk er åben for en drøftelse og konstruktiv dialog, såfremt der er spørgsmål til indholdet, eller ønsker om ændringer og justeringer i forhold til projektet. Mål med projektet : Målet er at deltagerne kommer i uddannelse eller arbejde. At bibringe deltagerne ressourcer, motivation, viden og indsigt som gør dem i stand til at fastholde uddannelsesplan eller beskæftigelse og tage ansvar for egen situation med henblik på at opnå selvforsørgelse. Hvilket problem skal løses? For at kunne arbejde målrettet med at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgelse, er det vigtigt, at de ydre barrierer, som bevidst eller ubevidst bruges som undskyldning for ikke at komme i gang minimeres/bortelimineres, således at det bliver muligt at holde fokus på de grundlæggende barrierer, som er den reelle årsag til, at den enkelt ikke kommer i gang. I forhold til at minimerer/borteliminere de ydre barrierer vil der til projektet f.eks. blive tilknyttet en sundhedsplejerske, som blandt andet kan yde råd og vejledning, når en deltager for eksempel melder fravær til projektet på grund af barns sygdom, således at varigheden af fravær minimeres. Endvidere er det hensigten, at der tilknyttes 2-3 reserve bedsteforældre, som kan træde til i forhold til børnepasning. Herudover vil projektets undervisere/koordinator under forløbet være fast kontaktperson for deltagerne med mulighed for kontakt 24 timer i døgnet. Der vil være tale om en såkaldt håndholdt indsats, sideløbende med projektets faglige indhold. Det er væsentligt at understrege, at den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats sker parallelt med eventuelle sociale og sundhedsrettede tiltag. Den forventede effekt af projektet er, at projektets metoder vil bringe den enkelte tættere på uddannelse eller arbejde. Forventet effekt? Deltagerantal : deltagere. Såfremt der ikke ved projektets start er deltagere, vil der i den 4

132 første måned være mulighed for løbende optag. Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. 1. Etablering samt rekruttering og visitation til projektet - varighed 4 uger. Rekruttering/henvisning til projektet kan ske fra jobrådgivere i Jobcentret, fra samarbejdspartnere f. eks Mødrehuset, Familieafdelingen, Mødre Rådgivningen og daginstitutioner. Jobressourcer.dk forestår visitation til projektet evt. i samarbejde med jobrådgivere fra Jobcentret. Jobressourcer.dk har adgang til WorkBase og vil kunne udføre en stor del af de administrative opgaver, der er forbundet med projektet, således at Jobcentrets arbejdsopgaver i forbindelse med projektet minimeres. 2. Screening og behovsvurdering varighed 2 uger. Individuelle samtaler med henblik på afdækning af ressourcer, barriere og udviklingsmuligheder. Vurdering af behov for indsats og støtte for komme tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet. 3. Undervisning, aktivitet varighed 16 uger. Der forventes i alt 20 timers undervisning og aktivitet pr. uge. Eksempler på emner vil indgå i undervisningsdelen: Kompetenceudvikling. Motivation. Forandringsprocesser. Personlig fremtræden. Konflikthåndtering. Arbejdsmarkedskendskab. Jobsøgning Uddannelsesvejledning. Tilbud om ordblinde undervisning. 5

133 Planlægning og logistik i forhold til hverdagen. Eksempler på aktiviteter: Netværk: For at sætte fokus på deltagernes eget netværk vil projektet medinddrage deltagernes bagland, familie, kæreste, veninder o. lign. i processen, således at deltagerne får optimal opbakning i forhold til gennemførelse af den lagte plan. I har en forventning om at der i gruppen udvikles et bæredygtigt netværk som den enkelte deltager fremadrettet kan profiterer af. Kost og motion: Med udgangspunkt i sund livsstil vil der indgå en individuel tilpasning af motion i forhold til helbred og muligheder, og der vil projektet igennem 1-2 gange ugentligt indgå motion, som en fast aktivitet. Ernæringsvejledning vil ligeledes være et fast element i projektet, og forplejning i forbindelse med projektet vil afspejle de sunde kostråd. Lokale rygestopkurser vil indgå i viften af tilbud. Ekskursion: Der indarbejdes mulighed for besøg på uddannelsesinstitutioner og virksomhedsbesøg i bred forstand. 4. Uddannelse/arbejde og efterværn varighed 12 uger. Etablering af praktikplads. Etablering af ansættelse med løntilskud. Opstart af arbejde eller uddannelse. I takt med at den enkelte udsluses til aktivitet, vil kontaktperson ordningen som ovenfor nævnt, fortsætte som en del af efterværnet. 6

134 Efterværnsdelen vil minimum være 1 gang ugentligt samt efter behov. Efterværnsdelen skal sikre at der også efter udslusningen sker en fastholdelse af den lagte plan. Målet er, at der i det omfang der er behov for det, etableres mentorordning på arbejdspladsen, uddannelsesstedet efter endt projektperiode for at sikre den fornødne opbakning i forhold til gennemførelsen af den lagte plan. 5. Afmelding varighed 3 uger. Der vil løbende efter behov ske en tilbagerapportering og afmelding af den enkelte deltager dog senest 1 måned efter ophør i projektet. Evaluering. Skriftlig afrapportering og formidling af resultater. Tids- og handleplan: Samlede projektperiode 1. juni 2011 til 31. marts Aktivitet i 2011: 1. juni 30. juni Rekruttering og visitation. 1. august 14. august Screening og behovsvurdering. 15. august december Undervisning og aktiviteter. Der er indlagt sommerferie, efterårsferie og juleferie i projektperioden. Aktivitet i 2012: 2. januar 25. marts Opstart af uddannelse og arbejde inkl. efterværn. 26. marts 15. april Afmelding/overdragelse, evaluering og formidling. 7

135 Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Det forventes: At 50 % af deltagerne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. At der foreligger en skriftlig realistisk beskæftigelsesrettet handlingsplan for samtlige deltagere. At den enkelte deltagers ressourcer og barrierer er beskrevet. At en helhedsorienteret indsats for målgruppen viser, at metoden har en synergieffekt, således at resultatet af den samlede indsats øges. At der ved projektets afslutning er etableret en samarbejdsgruppe på tværs af forvaltninger og fagområder, således at den helheds-orienterede indsats fremover bliver en del af samarbejdet omkring - og med de unge forsørgere. Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Budget 2011: Løn Løn eksterne Husleje Materialer, ernæring og motion Aktiviteter I alt i kr kr kr kr kr kr kr. Budget 2012: Løn Husleje Materialer Aktiviteter Revision I alt i kr kr kr kr kr kr. 8

136 Bilag: 1. Projektets samarbejdspartnere. 2. Ansøgers forudsætninger for at gennemfører projektet. 3. Procesorienteret udvikling. 4. Projektorganisering. 5. Formidling og forankring. Bilag 1 - Projektets samarbejdspartnere: Jobcenter Svendborg. Børn - og ungeforvaltningen. De lokale uddannelsesinstitutioner. Virksomheder. Daginstitutioner. Skoler. Sundhedsplejersker. Familiecentret. Mødrehuset. Mødrehjælpen. Jordmødre. UU-centrene. Læger. 9

137 Bilag 2 - Ansøgers(Jobressourcer.dk) forudsætninger for at gennemføre projektet: Jobressourcer.dk er en social- og sundhedsfaglig konsulentvirksomhed, der udfører opgaver for såvel private som offentlige virksomheder. Virksomheden tegnes af Charlotte Barchalia som er uddannet socialrådgiver. Jobressourcer.dk har tidligere løst opgaver med økonomisk støtte fra LBR. Opgaver som er blevet gennemført med gode resultater. Jobressourcer.dk har et formaliseret samarbejde med almen praktiserende læge, psykolog, fysioterapeut, sygeplejerske og kostvejleder. Charlotte Barchalia har en velfunderet teoretisk viden og mange års praktisk erfaring med projektudvikling, projektledelse, budgetstyring, netværksdannelse, netværks-vedligeholdelse og arbejdsfastholdelse. Charlotte Barchalia mere end 25 års erfaring fra ansættelse i både kommuner, a-kasser og arbejdsmarkedsuddannelser, hvor vi bl.a. har undervist, udført myndighedsopgaver samt jobkonsulentopgaver. Med udgangspunkt i den kognitive metode arbejder Jobressourcer.dk målrettet med forandringsprocesser. 10

138 Jobressourcer.dk er lokalt forankret og har et stort og velfungerende netværk blandt Svendborg Kommunes virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, frivillige/private organisationer, kommunes forskellige forvaltninger m.fl.. Jobressourcer.dk har adgang til WorkBase, og kan således forestå udførelsen af de administrative opgaver, der knytter sig til gennemførelsen af projektet, og som ellers skulle udføres af medarbejdere i Jobcenter Svendborg. Bilag 3 - Procesorienteret udvikling. Med udgangspunkt i sportens brug af procesorienteret udvikling vil der i projektet arbejdes målrettet med en kontinuerlig udvikling af ressourcer og egenskaber med det formål at opnå en mere holdbar tilknytning til uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Målsætning opdeles i: Præstationsmål Et mål, der handler om deltagernes egen præstationsevne; yder du dit bedste? Er du motiveret for denne forandring, hvad må det koste dig at nå målet. Hvad er udfordringer og hvad e er faciliterende for udviklingen. Hvor kan deltageren hente hjælp. Procesmål Er et mål, der handler om måden, du når dine resultatmål på! En konkretisering af mål for den enkelte aktivitet i processen. Resultatmål Er et mål, der handler om hvor du helt konkret vil nå hen. Det kan ex. være at få en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller ansættelse inden for et konkret område. 11

139 Resultatmål skal være konkrete og realistiske dog også udfordrende i forhold til udviklingsrelaterede mål. Der vil kontinuerligt ske en evaluering og justering af målene. Hvordan gik det? Hvad gik godt, og hvad kan der arbejdes videre med? Disse tanker bruges løbende i processen for at justerer mål og metode og aktivitet. En bevidstgørelse og øvelse i evaluering vil træne den enkelte deltager i fremadrettet at kun reflekterer over sin egen situation og anvende metoden til nye mål i livet. Bilag 4 - Projektorganisering. Vi nedsætter en projektgruppe som skal være med til at justere og vidensudvikle projektet undervejs, således at der opstår tydelig medejerskab samtidig med at der skabes et forum for læring og udvikling. Gruppen bliver på højst 6 medlemmer og vil bestå af repræsentanter fra: Jobcenter og Børn og ungeforvaltningen Andre institutioner der i forvejen har kontakt med gruppen, for eksempel Mødrehuset, Mødrerådgivning. Uddannelsesinstitutioner. Virksomheder. Jobressourcer.dk 12

140 Bilag 5 - Formidling og forankring. Erfaringer med dette projekt forventes at vise, at en håndholdt og helhedsorienteret indsats der dækker både det beskæftigelsesmæssige, socialfaglig og sundhedsfaglig område, vil fremmer de unges muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Formidlingen vil foregå dels i form af den skriftlige evalueringsrapport rapport, men også som et tilbud om at holde oplæg i forbindelse med personalemøder, for de faggrupper der arbejder med de unge forsørgere. 13

141 Bilag: Projektansøgning "Sikring af, at langvarigt ledige igen bliver selvforsørgende" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 74179/11

142 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Sikring af, at langvarigt ledige forsikrede igen bliver selvforsørgende Projektperiode : Projektperioden er Målgruppe : Målgrupperne for projektet er: Langvarigt ledige forsikrede borgere i Svendborg Kommune., (Forventningen er, at indsatsen også vil kunne benyttes i forhold til langvarigt ledige, der modtager kontanthjælp). Virksomheder i Svendborg Kommune/lokalområdet. Medarbejdere og ledelse i Jobcenter Svendborg. Medarbejdere og ledelse i a-kasser. Medarbejdere og ledelse i uddannelsesinstitutioner. LBR Svendborg. Politiske organer i Svendborg Kommune. Andre grene af administrationen i Svendborg Kommune. Projektansvarlig organisation Inhouse Consulting Amaliegade 14, parterre 1256 København K Tlf.: info@inhouseconsulting.dk CVR.: Kontaktperson Direktør, seniorkonsulent Karsten Hillestrøm Inhouse Consulting Amaliegade 14, parterre 1256 København K Tlf.: / kh@inhouseconsulting.dk 1

143 Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: Baggrunden for projektet er: At LBR Svendborg blandt de prioriterede indsatsområder i 2011 også har valgt: Opkvalificering og uddannelse, herunder projekter, der er målrettet personer, der har mistet eller i fare for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Mål med projektet: Det overordnede formål med projektet er: At udvikle, afprøve, evaluere og implementere (i Jobcenter Svendborg) en indsats, der sikrer, at langvarigt ledige, herunder forsikrede ledige, der risikerer at miste dagpengeretten, igen bliver selvforsørgende. Til det overordnede formål er der knyttet en række delmål omfattende: At udvikle, afprøve, evaluere og implementere et virtuelt virksomhedspanel, som kan medvirke til at gøre det enklere og hurtigere at gennemføre virksomhedsrettet aktivering og etablering af jobrotations-ordninger. At udvikle, afprøve, evaluere og implementere et værktøj, der på samme tid medvirker til at kunne foretage kompetenceafklaring, udbrede arbejdsmarkedsperspektivet, samt styrke motivationen hos langvarigt ledige forsikrede. At udvikle, afprøve, evaluere og implementere en step-by-step guide til etablering af jobrotationsordninger. At udvikle en samarbejdsmodel, som omfatter Jobcenter Svendborg, a-kasser og uddannelsesinstitutioner, som skal sikre en lydefri indsats i forhold til langvarigt ledige forsikrede. At evaluere afprøvningen af den samlede indsats. Hvilket problem skal løses? At implementere indsatsen i den fremadrettede drift i Jobcenter Svendborg. De problemer, som projektet skal medvirke til at løse, er: At sikre, at langvarigt forsikrede ledige, herunder forsikrede ledige, der har risiko for at miste retten til at modtage dagpenge, igen bliver selvforsørgende. 2

144 At bremse fødekæden til, at der er ledige forsikrede, der kan risikere at miste retten til at modtage dagpenge. Forventet effekt? Den forventede effekt af projektet er: At projektets formål og delmål realiseres. Deltagerantal: Antallet af deltagere i projektet forventes at blive langvarigt ledige forsikrede i Svendborg Kommune. Indhold i projektet: Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Kernen i projektet er at udvikle, afprøve, evaluere og implementere en samlet fokuseret indsats, der sikrer, at langvarigt ledige forsikrede, herunder forsikrede, der er i risiko for at miste dagpengeretten, igen bliver selvforsørgende. Indsatsen rettes i første ombæring mod de langvarigt ledige forsikrede, der har den største risiko for at miste dagpengeretten (den akutte del), men skal samtidig medvirke til at knække fødekæden, således at det fremadrettet sikres, at forsikrede ledige ikke mister dagpengeretten. Indsatsen vil i sine hovedtræk være den samme i forhold til såvel den akutte del, som i forhold til at knække fødekæden. I dette lys bliver indsatsen i forhold til den akutte del at betragte som en form for pilotprojekt. Som led i indsatsen udvikles, afprøves og evalueres forskellige værktøjer, som omfatter: Et værktøj, som skal medvirke til, at det bliver let og effektivt at skaffe information fra virksomheder i kommunen/lokalområdet. Værktøjet omfatter et virtuelt virksomhedspanel på mindst 100 virksomheder, som Jobcenter Svendborg kan sparre med ved anvendelse af spørgeskemaer, der udsendes og besvares elektronisk. Spørgeskemaer, som består af maks spørgsmål, som i første omgang vil dreje sig om virksomhedernes konkrete tilbøjelighed til at ville indgå i samarbejde med Jobcenter Svendborg i forhold til gennemførelse af den virksomhedsrettede aktivering, samt medvirken i jobrotationsordninger. (Værktøjet er allerede udviklet af Inhouse Consulting i anden sammenhæng og skal derfor blot tilpasses de konkrete omstændigheder i forhold til nærværende projekt). Et værktøj, der på samme tid kan understøtte kompetenceafklaring, udvidelse af arbejdsmarkedsperspektivet, samt motivationen blandt langvarigt ledige forsikrede. 3

145 (Der foreligger her forskellige allerede udarbejdede og benyttede værktøjer på de enkelte områder hver for sig. Hovedopgaven bliver derfor at få sammenstykket et værktøj, der kan tilgodese de 3 nævnte hensyn, og som samtidig er enkelt og praksisnært at anvende i dagligdagen). Gennemførelse af en individuel kompetencevurdering (IKV) af hver enkelt af de borgere, der bliver omfattet af indsatsen i afprøvningsperioden. Samtidig gennemføres der en vurdering af behovet for et eventuelt jobmæssigt sporskifte. Den individuelle kompetencevurdering indebærer, at hver enkelt deltagende borger får papir på sine kompetencer (hvad borgeren kan). IKV gennemføres i samarbejde med VEU-center Fyn, herunder Svendborg Erhvervsskole. Erfaringer fra flere sider, herunder hvor virksomheder har gennemført større afskedigelses-runder, viser, at når borgere i målgruppen får papir på deres kompetencer, virker det stimulerende på såvel igangsættelse af kompetenceudvikling, hvis der er behov herfor, som målrettet jobsøgning i og med at det styrker borgernes motivation og selvværd. Udvikling, afprøvning og evaluering af en step-by-step guide til etablering af jobrotations-ordninger. Guiden skal for både medarbejdere og ledelse i Jobcenter Svendborg og i virksomhederne lette vejen gennem junglen. Udvikling og afprøvning af en samarbejdsmodel omfattende Jobcenter Svendborg, a-kasser og uddannelsesinstitutioner, som skal sikre en lydefri gennemførelse af indsatsen. Samarbejdsmodellen vil beskrive, hvilke opgaver og roller de forskellige aktører har, samt ligeledes være forsynet med konkrete forslag til arbejdsgange, processer og snitflader. Projektet er opdelt i 4 faser omfattende henholdsvis: Forberedelsesfasen Afprøvningsfasen Evalueringsfasen Implementeringsfasen 6.1 Forberedelsesfasen Forberedelsesfasen, der vil have en varighed på 1½ måned indeholder følgende hovedaktiviteter: 4

146 Etablering af virtuelt virksomhedspanel på mindst 100 virksomheder i kommunen/lokalområdet, samt udvikling af det elektroniske spørgeskema, der skal bruges til den 1. måling blandt virksomhederne af virksomhedernes konkrete tilbøjelighed til at samvirke med Jobcenter Svendborg i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering og etablering af jobrotationsordninger. Udvikling af værktøj til kompetenceafklaring, udbredelse af arbejdsmarkedsperspektiv, samt motivation blandt langvarigt forsikrede ledige. Udvikling af step-by-step guide i forbindelse med etablering af jobrotationsordninger. Udvikling og etablering af samarbejdsmodel mellem Jobcenter Svendborg, a-kasser og uddannelsesinstitutioner i forhold til gennemførelse af indsatsen overfor langvarigt forsikrede ledige. Udarbejdelse af evalueringsdesign, blandt andet med det hovedsigte, at det fra projektstart er klart, hvilke dataregistreringer, der skal foretages i forbindelse med selve projektforløbet. Identificering af de langvarigt forsikrede ledige, der skal medvirke i projektforløbet i afprøvningsperioden. (Sker i samarbejde med Jobcenter Svendborg). 6.2 Afprøvningsfasen I afprøvningsfasen, der har en varighed på 6 måneder, vil hovedaktiviteterne være: Gennemførelse af workshop (1/2 dag), hvor involverede medarbejdere og ledere i henholdsvis Jobcenter Svendborg, a-kasser og uddannelsesinstitutioner introduceres til og planlægger indsatsen i afprøvningsfasen. Gennemførelse af en afprøvning af den konkrete indsats, herunder samarbejdsmodellen, samt registrering af de data, der er nødvendige af hensyn til den efterfølgende evaluering. Inhouse Consulting yder (efter nærmere aftale) processtøtte i hele afprøvningsperioden. 5

147 6.3 Evalueringsfasen I evalueringsfasen, der har en varighed på 1 måned, vil hovedaktiviteterne være: Indsamling af de dataregistreringer, der er gennemført i afprøvningsperioden. Udarbejdelse og udsendelse af (elektronisk) spørgeskema til de medarbejdere og ledere i henholdsvis Jobcenter Svendborg, a-kasser, samt uddannelsesinstitutioner, der direkte har været involveret i indsatsen overfor de langvarigt ledige forsikrede med henblik på indhentelse af respondenternes oplevelser i forhold til de forskellige elementer i indsatsen. Analyse af det samlede datamateriale, samt udarbejdelse af (kortfattet) evalueringsrapport med tilhørende anbefalinger til eventuelle justeringer af værktøjer og/eller samarbejdsmodel. Afholdelse af workshop (1/2 dag) med henblik på behandling af evalueringsrapporten med tilhørende anbefalinger til eventuelle justeringer af værktøjer/samarbejdsmodel. Gennemførelse af eventuelle tilpasninger af værktøjer og/eller samarbejdsmodel. 6.4 Implementeringsfasen I implementeringsfasen vil hovedaktiviteterne være: Udarbejdelse af implementeringsguide til Jobcenter Svendborg. Implementeringsguiden vil vise, hvordan indsatsen bedst implementeres og forankres i den fremadrettede drift i Jobcenter Svendborg. Inhouse Consulting etablerer for en periode på 1 måned (regnet fra start af de faktiske implementeringsaktiviteter i Jobcenter Svendborg), en hotline (elektronisk/telefonisk), som Jobcenter Svendborg kan trække på i forbindelse med implementeringsaktiviteterne. Tids- og handleplan: Tids- og handleplan er vist i den efterfølgende oversigt, der - måned-for-måned - viser, hvordan de enkelte faser i projektet forventes gennemført: 6

148 MÅNED/2011 HOVEDAKTIVITET April Start - forberedelsesfasen Maj Slut - forberedelsesfasen Juni-Nov. (inkl.) Afprøvningsfasen December Evalueringsfasen Forventede resultater: (Hvordan opgøres disse?) De forventede resultater er: At sikre, at langvarigt forsikrede ledige igen bliver selvforsørgende og dermed ikke mister retten til at modtage dagpenge. At der er etableret og anvendt et elektronisk virksomhedspanel, som kan benyttes i forbindelse med dataindsamling af betydning for blandt andet udformningen og udmøntningen af beskæftigelsesaktiviteterne. At der er udviklet og implementeret et værktøj, der på samme tid medvirker til at kompetenceafklare, at udbrede arbejdsmarkedsperspektivet, samt at styrke motivationen blandt langvarigt forsikrede ledige. At der er udarbejdet og implementeret en step-by-step guide til etablering af jobrotationsordninger. At der er udarbejdet og implementeret en samarbejdskonstruktion mellem henholdsvis Jobcenter Svendborg, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. At der er fastlagt retningslinjer for, hvordan det sikres, at fødekæden frem mod at langvarigt forsikrede ledige kan risikere at miste retten til at modtage dagpenge brydes. Opgørelsen af de ovennævnte resultater gennemføres ved: At konstatere, at der ikke er forsikrede ledige, der mister retten til at modtage dagpenge som følge af for langvarig en ledighedsperiode. At de værktøjer mv., der er omtalt, er blevet udarbejdet og implementeret i Jobcenter Svendborg med henblik på at blive benyttet i den fremadrettede drift. At der er udarbejdet og implementeret retningslinjer, som sikrer, at fødekæden frem mod risiko for, at forsikrede ledige mister retten til at modtage dagpenge som følge af for langvarig ledighed, er implementeret. 7

149 Økonomi Samlet ansøgt beløb: Udspecificeret budget for projektet: - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. DKK ,00 (ekskl. moms) Projektbudgettet er med tilhørende noter vist i nedenstående oversigt: DKK BUDGETPOST (ekskl. moms) Konsulenthonorar 1) ,00 Gennemførelse af 2 workshops (½ dag) 2) 4.000,00 Gennemførelse af IKV 3) ,00 Transport 4) 1.500,00 I ALT ,00 Noter: 1) Projektet er i sin helhed estimeret til 295 konsulenttimer, heraf 125 seniorkonsulenttimer og 170 konsulenttimer. Der budgetteres med en seniorkonsulenttimepris på DKK 1.200,00 (ekskl. moms) og en konsulent-timepris på DKK 900,00 (ekskl. moms). Timer, der anvendes til transport, faktureres ikke. 2) Der budgetteres med 40 deltagere i hver workshop og en deltagerpris på DKK 50,00 (ekskl. moms) med hensyn til fortæring, kaffe og vand mv. Der budgetteres endvidere med, at Svendborg Kommune vederlagsfrit kan stille lokale til rådighed for workshoppen. 3) Der budgetteres med 50 brugere, som skal have gennemført IKV til en pris på DKK 2.260,00 pr. stk. (oplyst af VEU-center Fyn). 4) Transportbehov opstår i forbindelse med projektmøder og gennemførelse af workshops. Det i projekt-budgettet omtalte beløb er maksimeret. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. 8

150 Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til: jobcenter@svendborg.dk Att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen Karsten Hillestrøm KH/AR 9

151 Bilag: Slutevaluering på projektet Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 55113/11

152 Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dato for bevilling : Projektperiode : Hvis der forventes afvigelser i forhold til ansøgning bedes dette angives og begrundes. Målgruppe : Beskriv målgruppens sammensætning. Hvis der er afvigelse i forhold til den forventede målgruppe bedes disse anføres og begrundes. Projektansvarlig organisation Kontaktperson Udvikling af netværksrelationer i det tværfaglige samarbejde og faglig opkvalificering 2/ / / Efter aftale blev kursusdagene rykket pga. oplægsholdere Personaler som arbejder direkte eller indirekte med en indsats i fht. psykisk sårbare og arbejdsmarkedet - Jobcenter Svendborg - Socialpsykiatrien - Psykiatrisk Afdeling - UU-centret - Psykologer - Praktiserende læger - Virksomheder - Toldbodhus Skole AOF Målgruppen blev udvidet til også at indeholde repræsentanter fra fagforeningerne Navn: Toldbodhus Skole AOF Adresse: Havnegade 3, 5700 Svendborg Telefon: / toldbodhus@mail.tele.dk Navn: Bente Rasmussen, leder Adresse: Havnegade 3, 5700 Svendborg Telefon: / toldbodhus@mail.tele.dk Projektevaluering Hvor i projektet er vi : Projektet er nu afsluttet. Status på udførte, igangværende og planlagte aktiviteter. Hvis der har været væsentlige afvigelser i

153 forhold til ansøgning beskrives og begrundes ændringerne. Deltagerantal : Det aktuelle deltagerantal angives, deltagerliste vedlægges. Såfremt der er afvigelser i forhold til ansøgning bedes disse angives og begrundes. (Del)resultater : Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Hvordan er (del)resultaterne opgjort På konferencen var der repræsentanter fra de forskellige institutioner og samarbejdspartnere. Der var lidt over 80 deltagere. På de 2 kursusdage var der 24 deltagere, som alle var i direkte kontakt med målgruppen. De tilbagemeldinger deltagerne på konferencen har givet har været meget positive både i fht. indhold, form og rammer. De har desuden givet udtryk for - at de har opnået en viden om samarbejdspartnernes faglighed, kompetencer og råderum - at de har fået mulighed for at udvikle netværksrelationer bl.a. fordi der er kommet hoveder på de enkelte samarbejdspartnere, hvilket gør det nemmere efterfølgende at kontakte - at de gennem oplæggene har fået tilført viden om målgruppens psykiske sårbarhed - at de gennem oplæggene har fået tilført viden om hvilke barrierer i fht. arbejdsmarkedet en psykisk sårbarhed kan udløse Deltagerne på de to kursusdage var også deltagere på konferencen. De giver udtryk for at konferencen gav et godt fundament i fht. til de opfølgende kursusdage. Oplægsholder var psykolog Henriette Rønhof Sloth, som var fantastisk til at formidle teori og koble det til praksis. Overskriften for kursusdagene var: "Hvordan kan DAT-strategier omsættes og anvendes i vores daglige samarbejde med borgere, som har en personlighedsforstyrrelse?"

154 Der blev på første dag arbejdet med - Hvad er en personlighedsforstyrrelse? - Hvilke vanskeligheder ligger bag? - Hvordan kommer de til udtryk i borgerens funktionsniveau og i samarbejdet med borgeren? - Hvordan kan man som professionel afhjælpe disse vanskeligheder? - Supervision med inddragelse af teori ud fra deltagernes konkrete erfaringer. Alle deltagere bragte egne relevante problemstillinger ind fra hverdagen. Dag 2 tog afsæt i ovennævnte og gik mere i dybden med den professionelle håndtering af vanskelighederne i det daglige samarbejde med borgere, som har en personlighedsforstyrrelse. Herudover var der teori omkring mentalisering. Deltagerne gav udtryk for, at de har haft stort udbytte af både den teoretiske del men også af den praktiske, hvor de gennem øvelser og supervision fik trænet i fht. det daglige samarbejde med borgere, som har en personlighedsforstyrrelse. Tilbagemeldingerne er også - at netværksrelationerne samarbejdspartnerne imellem blev yderligere styrket - at de har fået redskaber til håndtering af målgruppens psykiske sårbarhed - at de har fået en øget sikkerhed i at anvende disse redskaber i hverdagen så vanskelighederne i samarbejdet med borgere, som har en personlighedsforstyrrelse mindskes Tids- og handleplan: Hvad er planerne for resten af projektperioden? Ideér til forankring: Hvordan tænkes erfaringerne fra projektet anvendt efter projektperioden? Hvor og hvordan forankres erfaringerne? Erfaringerne bliver brugt i hverdagen i samarbejdet med borgere, som har en personlighedsforstyrrelse og i samarbejdsrelationerne i fht. den enkelte borger. Mange af deltagerne på konferencen har udtrykt ønske om, at vi skulle afholde lignende forløb

155 med en anden overskrift evt. ADHD. Hvilket vi gerne vil tage initiativ til, hvis der er mulighed for opbagning fra LBR. Økonomi Samlet ansøgt beløb : - heraf allerede afregnet Budget i øvrigt Forventes der væsentlige (10 %) forskydninger i forhold til de i ansøgningen opstillede budgetposter, herunder også tidsmæssige forskydelser skal de angives og begrundes her. Øvrige betingelser Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Evaluering fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

156 Bilag: Afsluttende rapport Fremtidsklassen Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 14268/11

157 FREMTIDSKLASSEN Unge-Indsats afklaring og opkvalificering til en erhvervsuddannelse eller ordinært arbejde. Svendborg Erhvervsskole har i 2009 med midler fra LBR kørt et pilotprojekt, målrettet unge der har svært ved at fastholdes i uddannelse/arbejde. Formålet med projektet er, at deltagerne udsluses til ordinær uddannelse, beskæftigelse eller afklares i de tilfælde hvor der fremkommer massive problemer. dette i samarbejde mellem Erhvervsskolen, Jobcenter Svendborg og UU-vejledningen. De centrale elementer i projektet er udformning af kontrakter mellem deltageren og mentor om de mål der skal nås. Samarbejde mellem samtlige afdelinger på erhvervsskolen. Registrering af resultatet af projektet, således disse kan følges i 3 mdr. Udvikle pædagogiske metoder til motivation og fastholdelse i fremtidig uddannelse/arbejdsforhold. Projektet slutter med midler fra LBR d Svendborg Erhvervsskole fortsætter klassen. De erfaringer vi har fået danner grundlag for den selvbærende klasse. Dorthe I. Bang

158 INDHOLD. MÅLGRUPPEN 2 KOMPETENCER 4 1. Boglige 2. Sociale 3. Almene MENTOR 10 HVEDAGEN I FREMTIDSKLASSEN 13 LÆRINGSSTILE pædagogisk profil TEMAER Mig og Samfundet 2. Mig og min økonomi. 3. Sundhed og livsstil 4. Mig og arbejdsmarkedet 5. Praksis nær undervisning SAMARBEJDSPARTNERE 19 MÅLTAL OG RESULTATER 21 KONKLUSION 23 BILAGT Dias til oplæg pædagogisk indslag Dias oplæg til oplæg jagten på de 95 % 1

159 MÅLGRUPPEN Målgruppen: Unge mellem 18 og 29 år. Unge der er svære at fastholde i uddannelse eller beskæftigelse. Primær matchgruppe 3 Målgruppen for 2009 Gennemsnitsalderen for deltagerne i 2009 var 23 år. 85 % er unge mænd af dansk herkomst. Der er visiteret 8 fra matchgruppe 4 hvoraf de 2 har helbredsmæssige problemer. De øvrige har domme og misbrug. Målgruppen i 2010 har ændret sig. Overvejende unge danske mænd/drenge af dansk herkomst. Gennemsnitsalderen er den samme som i % kommer med en skolegang fra heldagsskoler er andre specialskoler. 25 % af eleverne er opvokset i plejefamilier eller institutioner. 75 % har aldrig haft nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet, de har hele livet haft en tilknytning til det offentlige system. 25 % har haft periferisk tilknytning til arbejdsmarkedet som ufaglærte. Kendetegnede for de 50 % er at alle har følelsesmæssige forstyrrelser. Generelt om målgruppen: Unge der er flyttet hjemmefra i en meget tidlig alder år. Unge uden nogen form for netværk. Unge der her stor mistro til voksne systemer. Unge med kaos omkring økonomi, boligforhold og almene kompetencer. Unge der har svært ved at koncentrere sig. Unge der har en dårlig hukommelse (en stor del grundet tidligt misbrug eller psykiske problemer). En stor del af gruppen 75 % er nået til et punkt i deres liv, hvor de gerne vil noget andet have struktur og tydelighed omkring de handlinger der er nødvendig, for at få energi til at gennemføre en uddannelse. Da alle har stor mistro til voksne mennesker, har det taget ca. 1 måned at få skabt tillid. Det har været nødvendigt for at kunne coache dem til en aktiv adfærd. 2

160 Det er kendetegnende at forældrene har givet op på et tidspunkt, hvor de unge har haft brug for omsorg og retningslinjer. De unge har derfor tidligt haft kontakt til det offentlige system hvilket præger dem. TAL FRA PSYKIATRI FONDEN Den målgruppe vi stifter bekendtskab med, passer godt med de tal psykiatri fonden viser omkring sårbare unge i ungdomsuddannelserne. Der ligger store udfordringer både for skolerne og den unge. Depressivitet, tristhed og selvmordstanker ca. 50 % Ud af disse 50 % har: Ca. 25 % angstproblematikker. Ca. 10 % selvværdsproblemer og ensomhed. Ca. 10 % stress og forventningspres. Ca. 5 % psykiatrinære problemstillinger. Årsagerne er: Problemer i familien. Kriser. rapport Jeg kommer heller ikke i dag. De 5 % med psykiatrinære problemstillinger møder vi sjældent se resultater. Dette skyldes et godt samarbejde med Jobcentret. Hvis vi møder dem bliver de tilbagevisiteret til et tilbud der kan udrede dem. 3

161 KOMPETENCER. Deltagerne får løbende redskaber til at udvikle: Boglige kompetencer brug af tests Sociale kompetencer Almene kompetencer. BOGLIGE KOMPETENCER: Evaluering af brugen af tests i Fremtidsklassen I fremtidsklassen har vi brugt tests i dansk, engelsk og talforståelse for at afdække, hvilke faglige niveauer eleverne befinder sig på. Testene er udviklet af Erhvervsskolernes Forlag og foregår elektronisk, hvor resultaterne fremkommer med det samme. Testene varer en time hver. Når testen er taget, får man et resultat samt en oversigt over, hvor høj en score eleven har i div. faglige områder, fra et E til A-niveau, hvor A er det højeste. I oversigten fremgår resultaterne fra forskellige faglige delområder, såsom f.eks. procentregning, ordkendskab, ordforråd m.v. Mange af eleverne har en brudt skolegang bag sig og kender derfor ikke deres faglige niveau og har måske ikke afsluttet folkeskolens afgangseksamen. Derfor har vi inddraget testene. Formålet er desuden at stille skarpt på at afdække, hvor de faglige huller er og hvilket niveau eleven efterfølgende skal undervises på. Ved at bruge dette afklaringsværktøj mener vi desuden, at vi bliver bedre klædt på til at vejlede dem. For at opretholde motivation er niveauindplaceringen meget vigtig, da de fleste af eleverne har haft nok nederlag i skolen og den rigtige indplacering kan være udgangspunktet fra kommende faglige succeser. Erfaringerne med testene er rigtig gode og de bliver tilbudte, når eleverne er klar til det. For nogle af eleverne skal der gå lidt tid, inden de mentalt tør tage testen. Nogle frygter nemlig nederlaget og andre skal være fortrolige med omgivelserne, inden de har mod på tage testene. Typisk kan der gå et par uger. For os er det vigtigt, at motivationen og trygheden er til stede, da resultaterne ellers vil blive fejlagtige. Når eleverne så har taget testene, bliver de ofte overraskede over, at de fagligt er bedre end forventet. Det hjælper på selvtilliden og motivationen. I de tilfælde, hvor de opdager, at de er dårligere end forventet, kan vi så gå ind og undersøge, hvad årsagen er og på den måde få det gjort konstruktivt. Uanset, hvad resultatet er, vil eleven rykke sig og vi har et konkret værktøj at vejlede og undervise ud fra. 4

162 SOCIALE KOMPETENCER: I Fremtidsklassen har vi arbejdet med de sociale færdigheder. Mange af eleverne er meget tilbageholdende i sociale sammenhæng. 5

163 Det giver en adfærd der ofte kan opfattes som doven eller lad. Eleven har derfor på et tidligt tidspunkt fået dette prædikat. Elevens generthed kan i nogle tilfælde udvikle sig til social fobi og i værste fald et socialt handicap. De der er klar til det, får tilbudt en personlighedstest. Resultatet gennemgås med mentor eller anden voksen person. Eleven kan nu sammen med mentor/underviser arbejde struktureret på at være på. Der indlægges øvelser så som at gå i kantinen, herefter selv kontakte studievejleder og endelig opøve i teamarbejde. Eleverne fremlægger enten i grupper eller individuelt et givet eller selvvalgt tema for hele klassen. De får feet-back, hvor det er udviklingen der fremhæves. Resultatet har været at: De har bevæget sig mod større åbenhed og mod. De har fået en større forståelse omkring valg og handlinger. De er begyndt at tage ansvar, er blevet reflekterende og udviser et større selvværd. At navigerer i et fællesskab. Der bruges tid på at ændre adfærd omkring: Omgangstone, Tage ansvar for egne handlinger Opøve kommunikation. De unge har ingen læring omkring ovenstående, dette er problematisk set i forhold til samtaler i det offentlige rum. Det er vigtigt at undervisere og mentor sætter grænser op, for hvilken omgangstone der findes acceptabel. Gennem øvelser har en stor del set at, de signaler der sendes gennem adfærden har en voldsom effekt. Der har været arbejdet en del med de 3 P`er 6

164 Mange af eleverne gør sig sårbare ved ikke at have det filter, hvor de er i stand til at skelne mellem det privat og personlige rum. De redskaber de har fået skulle gerne gøre, at de kan reflektere omkring deres adfærd både den kropslige og den verbale. ALMENE KOMPETENCER: I Fremtidsklassen bruger vi scorekort. Deltageren får kortet udleveret hvorefter det udfyldes ud fra egen opfattelse. Gennem scorekort arbejdes der med følgende: Engagement Samarbejdsvillighed Kommunikation Koncentration Hjælpsomhed Orden Personlig fremtræden Stabilitet. Der evalueres hver måned, scoren skulle gerne blive højere. Kortene tager udgangspunkt for synlige målsætninger og ændring af de aftaler (kontrakt) der er udarbejdet. Metoden giver mulighed for at samtale om de scorer der er uenighed om. 7

165 Kendetegnede for deltagerne er at de scorer sig højere en fakta er. De punkter der er svære for dem er kommunikation, koncentration, hjælpsomhed og stabilitet. Engagement kan de hvis, der er interesseret for emnet. RESULTATER: Gennem strukturerede opgaver, der tager udgangspunkt i egnen interesser viser det sig at de i nogen grad kan vise koncentration og engagement. De oplever ligeledes at det er nødvendigt med stabilitet for at kunne være med i løsningen af opgaverne. Der er en rimelig god selvjustits i grupperne. De deltagere der er meget ustabile ønskes ikke i grupper med en høj stabilitet. Gennem fremlæggelser opøves kommunikation. Det er kendetegnende for gruppen at deres ordforråd og nuancer er mangelfulde. Ligeledes bruges der meget slang af mindre pæn karakter. Almene kompetencer har også handlet om de ting der rør sig i samfundet, også på den kulturelle side. Har besøgt Aros og været på Steno museet i Århus Eleverne var yders skeptiske, men da vi havde guider viste det sig at interessen var stor. De arrangementer der har været ud af huset, har givet eleverne oplevelser som de ellers ikke ville få. Ligeledes har det været grænseoverskridende for dem at skulle i rum med mennesker de ikke selv havde valgt. For nogle var/er det grænseoverskridende at være i offentligt rum. Det er tydeligt at en stor del af eleverne har problemer med uforudsete hændelser eller ændringer i deres hverdag. Den barriere gør at de har svært ved at navigerer, gennemfører et forløb eller turde flytte sig. Gennem øvelser og personlig udvikling forsøges at bryde denne barriere. 8

166 MENTOR Opgaver: Tilstede hver dag. Løbende samtaler. Afhjælpe med praktiske opgaver. Den støttende samtale. Bisidder ved den svære samtale. Vejleder omkring problematikker. Rådgiver omkring problematikker. Underviser minimum 4-6 timer om ugen. Mentor i Fremtidsklassen har primært en social faglig opgave omkring eleven. Den boglige mentorfunktion varetages primært af undervisere der er tilknyttet klassen. Det er vigtigt at den unge får et tillidsforhold til mentor, således årsagerne til fravær og ustabilitet kortlægges. I det øjeblik årsagen er kortlagt kan der arbejdes målrettet med stabiliteten. Ikke kun i uddannelsessammenhæng om også omkring den unges adfærd, daglige gøremål og give dem værktøjer hertil. Udfordringer. 9

167 Tvivl om den unges signaler. Hvor går grænsen mellem det terapeutiske og det pædagogiske? Forskellige holdninger blandt kollegaer til den støttende indsats. Tvivl om den unges signaler. Den unge sender ofte modstridende signaler, kan virke følelseskold og afstumpet i sin adfærd. Den unge kan ligeledes virke opstemt eller uengageret. Den unge kan ustråle tristhed og have en destruktiv tankegang Når jeg får kendskab til den unge, viser det sig at der er store interessekonflikter i den unges liv. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er en årsag til at de er i et støttende forløb. Grænsen mellem det terapeutiske og pædagogiske. De pædagogiske værktøjer som mentor bruger gennem den støttende samtale, gør at der ofte opstår en gråzone, hvor det er vigtigt at mentor kender sine beføjelser og respekterer de relationer der er til den unge. Ofte opleves det at den unge gennem samtalen giver udtryk for svære problematikker. Her er det vigtigt at mentor rådgiver og gerne er bisidder i det system der har ekspertisen. Ekspertisen skal bruges hvis mentor har fornemmelse af at der er skjulte diagnoser, f.eks. seksuelle krænkelser eller svære misbrugsproblemer. Den unge kan godt være i Fremtidsklassen sideløbende med en behandling. Hverdagen tilrettelægges i samarbejde med behandleren. Den unges interessekonflikt. Venner Mønstre Skolen Ændring af mønstre. Den unge skal opøve refleksion for at kunne håndterer denne konflikt. Den unge kan have en motivation for at komme i skole. Venner og gamle mønstre motiverer til ikke at opøve den stabilitet der skal til for at gennemfører en uddannelsesforløb. Den støttende samtale. 10

168 For at nå målet er det vigtigt at kontakten er etableret. Mentor skal gøre sig klart, at den unge ikke er i stand til at sætte sig mål før processen er i gang og formålet med samtalen er etableret. Ofte må mentor reflekterer over hvorfor formålet med samtalen ikke kan etableres. I mange tilfælde er det en manglende nysgerrighed eller anerkendelse der blokerer for den fælles forståelse. Det er vigtigt at mentor ikke bliver formynderisk eller belærende. MANGLER BILLEDE 11

169 HVERDAGEN I FREMTIDSKLASSEN. Eleverne møder hver dag kokken og har mellem 4 og 6 lektioner. De dage hvor der er 6 lektioner, indlægges der ofte en aktivitet ud af skolen dette kan være en guidet gåtur i lokalområdet. Det er vigtigt at der er få undervisere tilknyttet klassen. Hver dag starter med fælles morgenmad. Hvilket betyder at der er mulighed for at opøve smalltalk og orienterer om dagens program. (Se tema) De fleste dage ser eleverne og underviseren TV avisen fra aftenen i forvejen. Den første lektion indeholder disse elementer. Det giver mentor mulighed for at kontakte de elever med sort fraværd eller andre problemer, således at muligheden for kortlægning af fraværd skel. De øvrige lektioner indeholder ofte et tema som er relateret til elevernes egne interesser. Underviserne gør gennem forberedelser temaet så uddannelsesrelevant som muligt. Der er skemalagte lektioner hvor idræt og livsstil indgår. Der er skemalagte lektioner med IT hvor eleverne opøver almene brugerrelevante kompetencer. Eleverne følger de regler der er for eleverne på Svendborg Erhvervsskole. 12

170 LÆRINGSSTILE Læringsstile bygger på den anskuelse, at vi er mest motiverede og præsenterer bedst når vi beskæftiger os med noget, som vi finder glæde ved og har succes med. Ovenstående er en tese. At arbejde og være bevidste om hvilken læringsstil der passer til vor målgruppe er en udfordring. Det kræver at vi kender: Vor egen læringsstil. Elevens forskellige intelligenser. Vi oplever ofte eleverne sige Det giver ingen mening. Det er vigtigt for undervisere i Fremtidsklassen hele tiden at have for øje Hvad giver mening for dig? De opgaver hvor eleverne selv har været med til at sætte de overordnede rammer, eller fundet et emne indenfor givet oplæg, er her hvor det bedste resultater fremkommer. Udover at forstå de læringsstile som eleverne har, er det ligeledes vigtigt at arbejde med om den læringsstil derl er hensigtsmæssig i skolemiljøet. Gøre eleven bevidst om: Det hensigtsmæssige i den læringsstil de har. Passer læringsstilen til det rum de er i. Når arbejdet ikke lykkedes skyldes det muligvis den læringsstil de har. Acceptere andre læringsstile. Det er vigtigt at underviseren: Er bevidst om egen læringsstil. Er opmærksom på at udvikle andre læringsstile. Bruger de forskellige læringsstil i undervisningen. 13

171 I klassen har nogle elever en læringsstil hvor de arbejder bedst med musik og facebook i baggrunden. Det kan provokere dem der arbejder bedst i ro og ordentlighed. Nogle elever har det bedst med at forberede sin opgave ved at gå en tur for at få tankerne struktureret. Det kan provokere dem der har det bedst med at gennemgå hele opgaven inden de går i gang. De kan opleve at de andre ikke laver noget. Som underviser er udfordringen at: Udfordre til forståelse. Udfordre til at opøve læringsstile, der giver mulighed for at udvikle andre læringsstile der er tilpasset et skolemiljø. Accepterer at nogle elever kun kan arbejde i det rum som er deres læringsstil. Gruppearbejde er en stor udfordring i Fremtidsklassen, det kan naturligvis skyldes at eleverne alle har ens læringsstile. Det kan også skyldes at eleverne har svært ved at være reflektoriske, en evne de aldrig har opøvet. Det er vigtigt at underviser får forståelse for at eleverne er ubevidst om egen læringsstil, og at den baggrund de kommer med ikke er udviklet omkring refleksion og abstrakt forståelse. Nogle af eleverne kan udfordres til at opøve ovenstående, mens andre ikke er i stand til dette og derfor skal arbejde alene. Da Fremtidsklassen skal udfordre og udvikle unge sårbare unge til uddannelse eller job, må undervisningen tilrettelægges således at de forskellige læringsstile tilgodeses, og udfordre den enkelte til at udvikle andre stilarter. Pædagogisk profil. Som udgangspunkt er undervisningen tematiseret. Eleverne er i stort omfang medbestemmende - hvilke emner de ønsker at beskæftige sig med indenfor givne rammer. Temaet er ofte tilrettelagt således at alle fagområder er repræsenteret: Dansk Samfundsforståelse It Salg og service Økonomiforståelse. Derudover indeholder temaerne personlig udvikling, samarbejde og studieparathed. Ønsket er at temaerne foregår som projektarbejde, dette har ikke altid været en succes da det kræver gruppearbejde. 14

172 Vi har derfor ofte arbejdet med emnerne, således at dem der ønsker det laver projektet alene har fået lov til dette. Udfordringen er at opøve alle til at kunne arbejde i team på et eller andet plan, eksempel to og to. Underviserne bruger alle læringsstile Film, tv, tekster, billeder og tavleundervisning. Under Temaer er givet eksempler på hvordan sådan et forløb kan se ud. TEMAER. MIG OG SAMFUNDET. Der har i forløbet været aflagt besøg på Svendborg Rådhus med en god rundvisning og information om byrådet. Vi har været på studietur til København med rundvisning på Rådhuset, Fristaden Christiania samt byvandring hvor Børsen, det Kongelige Teater, det ny Skuespillerhus samt Operaen blev oplevet. Gennem temaet medier har vi besøgt: Tv 2 i Odense Dr. byen i København Brandts klædefabrik med årets presseklip. Bazar Fyn hvor Michael Egebjerg fortalte historien bag basaren. Derudover har vi arbejdet med Grundloven, vores rettigheder og pligter. Folketinget, regionen samt kommunalbestyrelser. Danmarks internationale relationer. De vigtigste ting omkring EU. Den digitale borger, hvordan bruges BorgerDK. Afsluttet med opgave. MIG OG MIN ØKONOMI. Egne budgetter samt tast selv til SKAT. 15

173 Det er primært IT timerne der har været brugt til dette emne, da vor IT underviser også underviser i økonomi. SUNDHED OG LIVSSTIL. I Skemaet er der indlagt 2x2 timers motion. Der kan vælges mellem Fitness DK eller Svendborg Svømmeland. Det har vist sig at være meget grænseoverskridende at skulle være sammen med mange fremmede mennesker i denne sammenhæng. Det har krævet mange kræfter for at få det implementeret i forløbet. Det har forbavset os at de ikke ville tage imod de tilbud omkring traditionel motion. Vi mente at det var et flot tilbud vi havde. Årsagerne er mange men det der skal fremhæves er: Lavt selvværd. Dårlig korpsfornemmelse. Dårlige sociale kompetencer. Usikkerhed på egen kondition. Føler at de øvrige deltagere kan se at de mistrives. Vi har brugt at gå turer, været ude at spille golf, roet på Odense Å, oplevelsesdag på Svendborg Erhvervsforskole, skøjtehallen og klatre hallen i Odense samt besøg i Parken i København alt dette med stor succes. Dette har deltagerne været glade for her er vi vor egen gruppe. MORGENMAD. Gennem hele forløbet er der blevet serveret morgenmad, en meget stor succes både for deltagerne og vi der skal arbejde med dem. Ligeledes har de fået frugt og vitaminpille. Deltagerne har arbejdet med misbrug, de har alle lavet en større opgave om emnet som er blevet fremlagt ved eksamen og vurderet af censor. Alle fik meget flotte resultater til stor glæde for dem og os. MIG OG ARBEJDSMARKEDET. Samtlige deltagere har lavet et præsentationspapir som kan brugs bredt til uopfordret jobsøgning. 16

174 Gennemgang af Fagforeningernes rolle og A-kassen rolle. Gennemgang af de forskellige søgemaskiner. Jobsamtalen. Gennemgang om fagbevægelsens historie. Arbejdsmiljø, mindsteløn og ferieloven. Kendetegnende for gruppen er at de ikke er særligt interesseret i at finde et studie job. Ligeledes er det et fåtal der har faglige kompetencer. De fleste har forsøgt en del erhvervsuddannelser uden at kunne fastholdes, eller har haft en korttid ansættelse i ufaglærte job. Der har været etableret korte praktikker. PRAKSIS NÆR UNDERVISNING. Der er blevet udviklet forskellige spil. Her er færdigheder som IT, planlægning og samarbejde i højsædet. I december 2009 produceres produkter/event som hele skolen fik glæde af. Eleverne arbejdede med afsætning, moms og kalkulation. Der var underskud og det emne fik de meget ud af. I samarbejde med tømrerafdelingen på Svendborg Erhvervsskole har eleverne produceret borde/bænke sæt til brug på Skovsbovej. Udover produktionen fik de materialelærer, salg og service samt indblik i virksomhedsøkonomi. Eleverne har lavet en konkurrence omkring Frederiksøen. Her indgik bl.a. teamarbejde undersøgelser ud af huset teknik og miljø afdelingen i Svendborg Kommune, samarbejde med DEKO hvor de fik redskaber til at lave modeller. Deltagerne har deltaget i de arrangementer der er foregået på Erhvervsskolen blandt andet - uddannelseskaravanen, narkodag og butiksdag. 17

175 SAMARBEJDSPARTNERE. JOBCENTRET. I opstart af projektet deltog mentor i møder mellem jobrådgivere og afdelingsledere for at udforme retningslinjer omkring visiteringen af borgere til FREMTIDSKLASSEN. Gennem dialog fik vi aftalt hvilke procedurer omkring overgang fra kontanthjælp (bagudbetalt) og SU forudbetalt. Vi er alle enige om at det er SU der er forsørgelsen, men at det er vigtigt at deltagerne ikke oplever økonomisk slip ved at gå fra den ene ydelse til den anden. Dette har fungeret upåklageligt. I de tilfælde hver en deltager af forskellige årsager var/er nødsaget til at vende tilbage til kontanthjælpssystemet deltager MENTOR visitationen således at alle ved hvad der skal arbejdes videre med. MENTOR er bisidder i ydelsesafdelingen (en formidabel god service). For at projektet kunne fungere optimalt er det nødvendigt at de forskellige partnere har en ens erkendelse af hvilken målgruppe vi har med at gøre. Svendborg Erhvervsskole er en uddannelsesinstitution som forventer at eleverne er klar til en uddannelse, de enkelte lærer har en uddannelsesplan de skal følge og nå et givent stofområde. Jobcentret forventer at Fremtidsklassen er rummelig og kan tage mange forskellige niveauer blot den kommende elev er motiveret for at få startet op på en uddannelse. Disse to verdner skal forenes eller nærmere forstås. Det er lykkedes i meget stort omfang, det er et fåtal der er fejlvisiterede. 18

176 Dem det desværre ikke kunne lykkedes for os har været umulige for en jobrådgiver at gennemskue. Der har i hele perioden været en god dialog og i de tilfælde hvor nødvendigt en gensidig opfølgning på personen. UU-VEJLEDNINGEN. Aftalen er at gøre de så enkelt som muligt. Det fungerer godt, dog skal jeg være bedre til orienterer alle parter om, hvornår den unge starter. Der har været en del negationer omkring de UU-vejledere der er ansat i Faaborg Midtfyn kommune, da de ikke er omfattet ansøgningen. Jeg forstår godt at de har haft svært ved at forstå hvorfor de ikke kan bruge tilbuddet. Hvis jeg havde været opmærksom på denne begrænsning fra start af ville det naturligvis være meldt ud ved første orienteringsmøde. ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE. Kriminalforsorgen. Psykiatrisk afdeling. Socialfagligt team. Kontaktpersoner ved bosteder. Advokatvagten (de er i en del af kommunen, men har hjulpet rigtigt meget) Gennem de brede samarbejde har vi været i stand til at løfte den unge og der har ikke været den store mulighed for splitting. STYREGRUPPE. Der har været afholdt 6 møder i gruppen der består af: Mødet i efteråret blev aldrig afholdt travlhed for alle parter. 19

177 Peter Karlsen samt 2 jobrådgivere team jobrådgivere team UU-vejledere 2 undervisere Svendborg Erhvervsskole Mentor På møderne har der været udvekslet erfaringer med FREMTIDSKLASSEN, en gennemgang af de aktuelle deltagere og hver gang spørgsmålet ER DER PLADSER? MÅLTAL OG RESULTATER ANSØGNINGENS MÅL: Cirka 50 deltagere på år. 50 % udslusning til ordinær uddannelse, arbejde eller afklaring af deltagere med massive problemer Målgruppen er primært match 1-3. Fastholde målgruppen i uddannelse og arbejde. Fastholde målgruppen i forløbet RESULTATER PR henviste. 61 er startet i Fremtidsklassen. 20 er i gang med uddannelse. 4 er i ordinært arbejde. 6 retur til jobcentret og ommatchet. 2 er gået til andre projekter/tilbud 1 løntilskud og et AOF. 2 starter uddannelse er fraflyttet kommunen. 50 % er udsluset eller afklaret. Der er en person som vi ikke ved hvad pågældende er i gang med, har i det tilfælde haft kontakt til team udsat i Svendborg Kommune. 20

178 Ud af dem der er gået i uddannelse er 1 færdig med sin HG. Fik merit således pågældende gik direkte til 2 år. Pågældende har fået lærerplads i Kolding. 3 forventes afsluttet HG juni 2011, 1 er færdig med grundforløbet Teknisk Design, 1 er færdig med grundforløbet SOSU og har fået plads i hovedforløbet. 2 forventes afsluttet grundforløb i foråret. De øvrige er i gang med HG, VUC, levnedsmiddel og smed starter 2 nye elever. FREMTIDSKLASSEN FORTSÆTTER MED DE RESTERENDE 19 ELEVER DER IKKE ER KLAR TIL UDDANNELSE. At måltallet for de ca. 50 ikke er opfyldt skyldtes, at der mod forventning er flere problemer en antaget. Vi vil vove den påstand at en stor del af deltagerne reelt er en tung match 3 eller match 4. Da Fremtidsklassen har den styrke at have en bemanding som gør at der hele tiden er tid til at tage hånd omkring de opgaver der er omkring den enkelte, får vi naturligvis også et større kendskab til eleven end ellers muligt. Det gør at årsagen til ustabilitet og højt fravær bliver synligt. Det er kommet bag på min at det har været nødvendigt at fastholde dem i forløbet så lang tid. Ved ansøgningen havde vi regnet med en større udslusning specielt til de tekniske uddannelser. Det har vist sig at det ikke er det boglige der er en hindring, og dem der har problemer bliver hjulpet med de værktøjer som findes på området. Samtidig har vi erfaret at vi er i stand til at fastholde dem, og at vi kan se både gennem udvikling af sociale kompetencer og fraværet falder efter 3 måneder at eleverne profiterer af at være i forløbet. 21

179 KONKLUSION. Rapporten er udarbejdet ud fra konkrete oplevelser og erfaringer gennem de sidste 2 år. Der er ikke brugt videnskabelige analyser, men kun det som vi selv har forsøgt at udvikle, ud fra kendte teser omkring læring for den målgruppe vi har haft i Fremtidsklassen. Ligeledes har vi forsøgt at se hver enkel med den historie de har medbragt. Undervisningen har været en udfordring, da eleverne er forskellige i forhold til det boglige, modenhed samt den historie de har. For at undervisningen skal lykkedes er det vigtigt at underviserne har: Tålmodighed Empati Højt fagligt niveau skal kunne navigere i mange fagområder. Forståelse for at det er processen og ikke hvor langt der nås i bøgerne. Fremtidsklassen er et tilbud som 61 unge mennesker har benyttet sig af. De har alle uden undtagelse ændret adfærd og opnået en større positivitet i deres tilværelse. Stabiliteten i klassen er omkring 63 % hvilket ikke er højt set i forhold til målgruppen. En gruppe på 50 % har et fraværsprocent der er for høj. Årsagen er at disse unge mennesker har målsætninger der omhandler: Personlige forhold. Dårlig økonomi. Højt sygefravær. 22

180 Disse har ingen udeblivelser, men en kontrakt med mentor om at få ordnet de ting som er en barriere for at kunne passe sin skole. Det er en ganske lille del har udeblivelser. Det er mentors opgave at finde frem til hvorfor de har udeblivelse. En lille procentdel har valgt Fremtidsklassen for at undgå kontanthjælp. Gennem samtaler bliver de gjort klart, at Fremtidsklassen ikke er et projekt men et uddannelsestilbud. Udover fastholdelse gives der mulighed for at tage problemer nu og her, det kan kun lade sig gøre ved at der er tilknyttet en MENTOR. MENTOR har mulighed for at være bisidder ved kommunen, boligselskaber guide i hvordan der laves afdragsaftaler. MENTOR har mulighed for at samtale omkring personlige problemer lige fra kæresten der er gået, til kæresten der slår. Hvordan takles problemet med at tage kontakt til far og mor eller søster og bror? MENTOR kan guide i hvordan ens dårlige ry kan blive godt igen. Hvordan det kan være at der altid vælges de forkerte veninder eller kærester. STYRKEN I FREMTIDSKLASSEN er at der er et team, hvor alle forstår de unge kan forstå hvorfor de vælger som de gør - kan se, hører og forstå dem. Styrken er ligeledes at der er tilknyttet få undervisere, og at disse alle ser processen som det vigtige. Vi har gennem 2 år arbejdet med forskellige læringsstile og pædagogiske profiler, det er vigtigt at underviserne er opstillingsparate, således at den enkelte oplever succes, læring og at det er rart at komme i klassen. Synlige målsætninger har hjulpet en stor del til at komme videre i livet, enten omkring uddannelsesstart eller personlig udvikling. FASTHOLDELSE har været og vil stadig være det bærende element i Fremtidsklassen, der er altid en årsag til fravær. Vor oplevelse er at alle der starter i Fremtidsklassen har en ide om, nu skal der laves om på tidligere mønstre. Der er en årsag til at alle starter i Fremtidsklassen. Erfaringen er at en stor del af vore elever er ganske nervøse ved succes. Det viser sig når vi mener at de er klar til at starte uddannelsesforløb. De får ofte fysiske skavanker som er psykisksomatiske. I nogle tilfælde har vi været for hurtige og læst forkerte signaler, man for de flestes er det tanken om at skulle mønsterbryde. 23

181 En lille del har selv valgt at starte uddannelse hvor vi har ment at det er for tidligt, det har da også vist sig at et par personer ikke kunne honorere de krav der stilles i et ordinært uddannelsesforløb. Ofte er det lange forløb i Fremtidsklassen der er nødvendigt for 40 %. Det er vigtigt at holde sig for øje om de flytter sig om end langsomt. For dem hvor vi ikke ser en udvikling, finder vi det nødvendigt at tilbagevisiterer dem til Jobcentret for et tilbud med anden hjælp en Fremtidsklassen kan give. Det er af stor vigtighed at Fremtidsklassen fremstår som et uddannelsestilbud og vi kan skelne mellem rådgivning og behandling. FREMTIDSKLASSEN fortsætter i 2011 som selvbærende klasse, det er vigtigt at der stadig arbejdes med kompetencer, at der stadig er et lille team omkring dem, at der stadig er tilknyttet mentor. Klassen har været økonomisk forkælet omkring de projekter der er arbejdet med. Ligeledes har de haft mulighed for morgenmad og motion. Ud fra de erfaringer vi har gjort er morgenmad en vigtig del af forløbet med det gør det ikke alene. At kunne have så meget fleksibilitet omkring små ture udenfor skolen, giver en anderledes måde at være sammen på. Eleverne bliver tvunget til at deltage i sociale lege, udfordringer og samtaler som ikke kan lade sig gøre i klassen. Ved at kunne inddrage klassen og samfundet har vist nye sider af eleverne, og underviseren har mulighed for at tale med eleven på en anden måde. Der er ingen tvivl om at klassen gør en forskel, den kan være med til at skærpe jagten på de 95 %. Svendborg Erhvervsskole har gennem projektet gjort sig synlig som en rummelig, empatisk og samfundsstøttende skole. VI VIL VEL GERNE HJÆLPE DEM DER ER MOTIVEREDE TIL UDDANNELSE DE SKAL HAVE MULIGHEDEN. 24

182

183 Bilag: Anonymiseret Slutevaluering til LBR Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72017/11

184 Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dato for bevilling : 2/ Afklarings-, udrednings- og fastholdelsesforløb for unge psykisk sårbare Projektperiode : Hvis der forventes afvigelser i forhold til ansøgning bedes dette angives og begrundes. Målgruppe : Beskriv målgruppens sammensætning. Hvis der er afvigelse i forhold til den forventede målgruppe bedes disse anføres og begrundes. Projektansvarlig organisation Kontaktperson 11/1 31/ Målgruppen har været præcis som beskrevet i ansøgningen - unge i alderen år - Unge, hvor hverdagen er præget af psykiske problemer, som gør det svært at indgå i et socialt fællesskab - Unge, hvor problemstillingen er af en sådan karakter, at det skaber barrierer i fht. uddannelse og arbejdsmarked - Unge som har svært ved at fastholde et arbejde - Unge som zapper mellem uddannelserne - Unge som aldrig har været i gang med uddannelse eller arbejde Navn: Toldbodhus Skole AOF Adresse: Havnegade 3, 5700 Svendborg Telefon: / toldbodhus@mail.tele.dk Navn: Bente Rasmussen, leder Adresse: Havnegade 3, 5700 Svendborg Telefon: / toldbodhus@mail.tele.dk Projektevaluering Hvor i projektet er vi : Status på udførte, igangværende og planlagte aktiviteter. Hvis der har været væsentlige afvigelser i forhold til ansøgning beskrives og begrundes ændringerne. Formålet med projektet var at støtte den unge i - at finde frem til egne ressourcer, kompetencer og begrænsninger i fht. uddannelse og arbejdsmarkedet - at udvikle de sociale kompetencer - at finde nye handlemuligheder - at fremme mulighederne for tilknytning og fastholdelse i uddannelse og arbejde Projektet er forløbet som planlagt og er nu

185 afsluttet. Forløbet har været delt op i en kursusperiode og en periode med opfølgning. I kursusperioden har de unge været på skolen 5 dage om ugen, hvor der både var holdundervisning, netværksarbejde og individuel vejledning. Det foregik i et støttende fællesskab. Den unge har haft en personlig vejleder/coach, og der har været arbejdet med individuelle målsætninger. Gennem forløbet blev der skabt en relation til den enkelte unge. Perioden har haft fokus på - Jobspor / uddannelsesguide - Virksomhedsbesøg - Netværk - Kommunikation og formidling - Projektarbejde - Kost og motion - Kreativitet - Social færdighedstræning - Stresshåndtering - Konfliktløsning - Eksponering - Kompetenceoverførelse - Accept og forandring - Kognitive mestringsstrategier - Psykoedukation - I opfølgningsperioden har der været netværk og tæt opfølgning. Der blev arbejdet sammen med den unge omkring individuelle handleplaner, målsætninger, arbejdspunkter og praktik, som er fulgt tæt i vejledningen. Deltagerantal : Det aktuelle deltagerantal angives, deltagerliste vedlægges. Såfremt der er afvigelser i forhold til ansøgning bedes disse angives og begrundes. Vi startede med 12 deltagere, men tog en ekstra ind. Hun havde været til forsamtale, men blev syg og fik ikke meldt tilbage, at hun var meget opsat på at starte. Vores forventninger var, at der var deltagere som stoppede på forløbet. Hvilket viste sig ikke at være tilfældet i den første periode.

186 (Del)resultater : Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Hvordan er (del)resultaterne opgjort Indsatsen har haft fokus på fjernelse af barrierer i fht. arbejdsmarkedet og uddannelse. I ansøgningen blev det beskrevet, at de unges vanskeligheder også fremstod som barriere i fht. deltagelse på projektet. Og at en succes i første omgang fremstod som fastholdelse på forløbet. Vi har konstateret, at alle deltagere efter afslutning på selve kursusperioden stadig gik på projektet. De unges fremmøde har samlet været noget ustabilt. Underviserne har brugt mange ressourcer på at bevare kontakten, hvilket har båret frugt så alle blev udredt og afklaret. Delmålet har været - at afhjælpe de unges vanskeligheder og herved fjerne barrierer i fht. uddannelse og arbejdsmarkedet Delmål på kort sigt - at kunne træne, stabilisere og afklare sociale og arbejdsmarkedsrelaterede færdigheder Delmål på lang sigt - at kunne afstemme brugen af færdigheder i fht. den faktiske situation Gennem forløbet blev - de unges vanskeligheder afdækket - deres sociale kompetencer udviklet - barrierer fjernet - muligheder for uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet fremmet Perioden tydeliggjorde også de unges individuelle vanskeligheder som bl.a. var - manglende selvindsigt, følelsesliv, impulskontrol og behovstilfredsstillelse - manglende evne til at forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst, i relationen og samarbejdet - store problemer med impulskontrol - problemer med fastholdelse af kontakter - manglende støtte i hverdagen

187 - manglende socialt netværk - skæv døgnrytme - manglende koncentration - inaktivitet/hyperaktivitet - lavt selvværd og manglende selvtillid - store sociale problemstillinger - indlæringsvanskeligheder Perioden viste, at de unge ud over psykiske vanskeligheder også havde massive sociale problemstillinger, som vægtede lige højt med de psykiske eks. brud med kærester og medfølgende flytninger, vold, familiemæssige vanskeligheder, konstante økonomiske problemer. Forløbet tydeliggjorde at disse problemstillinger øgede de unges stressniveau og den psykiske sårbarhed. Ved første evaluering blev det tydeliggjort, at der var et behov for udredning og/eller behandling eks. psykologisk eller psykiatrisk for fjernelse af barrierer i fht. arbejdsmarkedet. Dette blev fulgt op, og der blev iværksat de nødvendige udredninger. Disse var sammen med statusbeskrivelserne grundlæggende for samarbejdet med den unge omkring det individuelle handleplansarbejde. Statusmødet tog udgangspunkt i de skriftlige statusser, som blev udformet ud fra stikord i ressourceprofilen. Her ud over blev den enkelte unges arbejdspunkter og målsætning tydeliggjort. Statusmøderne var individuelle med deltagelse af den unge, dennes jobrådgiver, vejleder og andre samarbejdspartnere ex. TIT, Lokal Psykiatrien. Der var statusmøde efter første kursusperiode og ved slutningen af forløbet. Statusmøderne pegede frem til en videre handleplan. Herudover har vi i fht. barrierer konstateret - at isolationen er brudt, da hovedparten af de unge har opbygget et netværk, hvor de også ser hinanden privat - at der er ændret på døgnrytmen - at de unge har fået bedre kostvaner, flere og sundere måltider om dagen

188 - at de er begyndt med motion her på forløbet og nogle skal starte i fitnesscenter - at de har opnået en øget indsigt i egne ressourcer og kompetencer Endvidere har vi i ungegruppen konstateret - at forløbet har givet en opkvalificering af personlige og sociale ressourcer og kompetencer - at forløbet har øget evnen til at kunne afstemme og overføre brugen af færdigheder i fht. den faktiske situation - at træningen, stabiliseringen og afklaringen af sociale og arbejdsmarkedsrelaterede færdigheder har øget kendskabet til egne ressourcer, kompetencer og begrænsninger - at de unge har fået nye handlemuligheder - at den længerevarende opfølgning/efterværn/vejledning har støttet den unges i praktikfastholdelse - at netværket på skolen har udviklet de unges sociale kompetencer Den individuelle afklaring er beskrevet i slutstatussen. Den er på statusmødet uddybet og overleveret til den enkeltes jobrådgiver for den videre handleplan. Nedenstående viser kort, hvad de enkelte unge er afklaret til. Person 1 har profiteret af forløbet, og der er arbejdet meget med det personlige. Person 1 startede på Unge-forløbet og gik videre til Brobygningsforløbet Person 1 har haft lange perioder, hvor vedkommende har haft det rigtigt skidt psykisk. Person 1 er overgået til Dagskolen, hvor der arbejdes i fht. iværksættelse af et praktikforløb. Person 2 har profiteret af forløbet. Person 2 har været i praktik og efterfølgende i fremtidsklassen. Vedkommende fik det psykisk værre efter starten i fremtidsklasse. Vedkommende giver udtryk for, at vedkommende manglede

189 udfordringer. Person 2 er nu igen på Toldbodhus Skole, Dagskolen. Vedkommende er inde i en god udvikling og skal snarrest i praktik igen. Vedkommende er tilknyttet Jobklub Fyn. Person 3 har haft det rigtigt dårligt psykisk. Person 3 har været i misbrug og har via skolen fået iværksat en henvisning for misbrugsbehandling. Derudover er vedkommende startet i DATbehandling, har fået en bostøtte og er tilknyttet psykiater Karen Wagø. Person 3 går nu på Dagskolen, Toldbodhus Skole. Formålet er stabilisering og kvalitet i hverdagen. Person 4 er meget psykisk sårbar. Person 4 var god i relationen og vejledningen. Vedkommende havde meget svært ved at være psykisk tilstede i undervisningen. Det faglige var uden problemer. Person 4 er udredt hos psykiater Nick Bo Bünger. Vedkommende er sygemeldt i fht. aktivering og går i behandling hos psykiater Karen Wagø. Person 5 har profiteret af forløbet. Person 5 er god i samarbejdet og meget bevidst om sin psykiske sårbarhed. Vedkommende har fået en psykiatrisk udredning på Psykiatrisk Afdeling. Person 5 er nu i behandling i Lokal Psykiatrien og har fået bostøtte. Vedkommende har været meget fysisk syg i forløbet. Vedkommende går nu på Dagskolen, Toldbodhus Skole. Vedkommende har en øget afklarethed omkring sin psykiske sårbarhed og er nu i stand til at arbejde med sin angst. Person 6 havde en meget positiv start på forløbet. Efter ca. en måned blev personen meget træt og magtede i stigende grad ikke at deltage på kurset. Det gik også ud over samværet med vedkommendes datter. Person 6 har en skizofreni diagnose og har et tæt samarbejde med TIT. Vedkommede har det i perioder meget skidt.

190 Den sidste del af forløbet, var vedkommende meget løst tilknyttet. Person 6 har dog fortsat netværk / venskaber med de andre unge fra forløbet. Person 7 Meget positiv. Person 7 var god i relationen og vejledningen, men mere forsigtig på holdet. Psykologisk udredning hos Peter Beck. Ordblindetestet, er ikke ordblind men berettiget til ordblindeundervisning. Startet på ordblindeundervisning på VUC, har ikke gennemført det. Person 7 er startet på Mentorprojektet på Danmarksvej. Person 8 har deltaget med noget fravær. I perioder et godt samarbejde i længere perioder trækker vedkommende sig tilbage i isolation og er svær at fastholde i kontakten. Psykologisk udredning hos Peter Beck. Almindelig helbredsundersøgelse har været undervejs længe. Planlægger at begynde på Mentorprojektet på Danmarksvej. Person 9 startede på forløbet, men var ikke klar til forandringer. Efter drøftelse med jobrådgiver iværksættes en psykiatrisk udredning. Efter udredningen afholdes et statusmøde som medførte at person 9 stoppede på projektet pga. manglende motivation /ønske om at deltage på forløbet eller at være sammen med de andre kursister. Person 10 Efter en periode på projektet gik Person 9 videre til CSL, hvor vedkommende var i en meget kort periode. Person 10 er tilknyttet Lokal Psykiatrien og har bostøtte. Person 11 stoppede i august og startede på højskole efter aftale med jobrådgiver. Person 12

191 startede op i Mentorprojektet på Danmarksvej medens vedkommende gik på forløbet og overgik efter en perioden fuldt ud i Mentorprojektet. Person 13 blev psykologisk udredt og var under forløbet tilknyttet kriminalforsorgen. Vedkommende stoppede på forløbet i??? for at starte på VUC. Vi har opgjort resultaterne gennem samtaler med den unge i - den tætte vejledning - mødet med jobrådgiver, uu-vejleder, VUC, Krininalforsorgen og Tidlig Interventions Team TIT - arbejdet med status og de individuelle arbejdspunkter - ved underviser og vejleders observationer - gennem samarbejdet med vores supervisor og de fremstår individuelt gennem den enkelte unges status og videre handleplan. Tids- og handleplan: Hvad er planerne for resten af projektperioden? Ideér til forankring: Hvordan tænkes erfaringerne fra projektet anvendt efter projektperioden? Hvor og hvordan forankres erfaringerne? Forløbet har tydeliggjort - at relationen er en nødvendigheden forudsætning og grundlaget for indsatsen - at et længerevarende forløb synliggør barrierer og giver den unge mulighed for at træne og udvikle i fht. disse - at træningsplatformen giver den unge mulighed for at arbejde med eksponering og kognitive mestringsstrategier - at netværket og arbejdet i gruppen har udviklet de unges sociale kompetencer - at den tætte opfølgning og vejledning støtter op omkring praktikfastholdelse - at den tætte opfølgning på praktikstedet forebygger konflikter og øger muligheden for individuel tilpasning og herved fremmer praktikfastholdelse - nødvendigheden af psykiatriske og/eller psykologiske udredninger i fht. en målrettet indsats

192 Øvrige betingelser - at de unge ud over svære psykiske Der skal afgives status for projektet løbende. Status problemer skal afgives også har på massive en særlig sociale skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, problemer 1. oktober, 1. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes - at den samlet samlede regnskab indsats og både samlet skal evaluering målrettes af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter de psykiske der og er sociale opstillet problemstillinger i ansøgningen. for Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, at den unge en kan beskrivelse afklare eget af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre arbejdsmarkedsperspektiv forankring. Ovennævnte erfaringer har vi, hvor det har været muligt, integreret undervejs i Evaluering fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk ungeforløbet. att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen Yderligere er det erfaringer vi har med i vores fortsatte indsats på Toldbodhus Skole. Det er dog også tydeliggjort, at ovennævnte erfaringer har svært ved at rummes i den nuværende lovgivning. Idet det har vist sig, at en målrettet indsats i fht. målgruppen bl.a. forudsætter - en psykiatrisk / psykologisk udredning - en indsats i fht. de massive sociale problemstillinger - at den samlede indsats er længere varende så den bl.a. kan rumme arbejdet med accept og forandring, socialfærdighedstræning, kognitive mestringsstrategier - at praktikforløbet er længere varende så afklaringen bliver valid - at der er tilknyttet vejleder / mentor som følger tæt både i fht. den unge men også på praktikstedet Økonomi Samlet ansøgt beløb : kr. - heraf allerede afregnet 0 kr. Budget i øvrigt Forventes der væsentlige (10 %) forskydninger i forhold til de i ansøgningen opstillede budgetposter, herunder også tidsmæssige forskydelser skal de angives og begrundes her.

193 Bilag: Slutevaluering til LBR Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71949/11

194

195

196

197 Bilag: Evaluering fra Temadag Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 4451/11

198 Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dato for bevilling : 30.aug 2010 Temadag om langtidsfriske medarbejdere ved stress- og trivselsekspert Henrik Krogh Projektperiode : 4. nov 2010 Hvis der forventes afvigelser i forhold til ansøgning bedes dette angives og begrundes. Målgruppe : Beskriv målgruppens sammensætning. Hvis der er afvigelse i forhold til den forventede målgruppe bedes disse anføres og begrundes. Projektet er en temadag for ledere og medarbejdere i LBR-projektet om En bæredygtig håndtering af sygefravær på arbejdspladsen gennem dialog, ledere og medarbejdere fra andre sydfynske virksomheder, kommunale ledere og medarbejdere og medarbejdere i faglige organisationer og andre interesserede. Projektansvarlig organisation Navn: AOF Sydfyn Adresse: Vestergade 23, 5700 Svdb Telefon: kontor@aofsydfyn.dk Kontaktperson Navn: Jørgen Andersen Adresse: Vestergade 23, 5700 Svdb Telefon jandersen@aof-danmark.dk Projektevaluering Hvor i projektet er vi : Status på udførte, igangværende og planlagte aktiviteter. Hvis der har været væsentlige afvigelser i forhold til ansøgning beskrives og begrundes ændringerne. Deltagerantal : Det aktuelle deltagerantal angives, deltagerliste vedlægges. Såfremt der er afvigelser i forhold til ansøgning bedes disse angives og begrundes. Projektet afvikledes den 4. nov 2010 efter programmet som beskrevet i ansøgningen. Dog var der afbud fra kriminalforsorgen. I stedet brugte oplægsholder Henrik Krogh ekstra tid på at fortælle om de erfaringer, der var gjort i Odense Arrest. Der var 24 deltagere fra forskellige fynske arbejdspladser, fagforbund og enkeltpersoner, - se vedlagte liste.

199 (Del)resultater : Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Hvordan er (del)resultaterne opgjort Tids- og handleplan: Deltagerne skrev en kort evaluering efter temadagen. Nedenfor er anført nogle svar på hvorfor temadagen lykkedes ud fra den enkeltes forventninger: 1. Relevans jeg kan bruge det 2. Info fra andre virksomheder nye vinkler 3. Gode indlægsholdere 4. Fortællinger fra hverdagsliv 5. God foredragsholder 6. Kombination af teori fra Henrik K med cases fra virkeligheden 7. Begreber, eksempler, viden 8. Henrik var enorm inspirerende og på baggrund af egne erfaringer. Michael involverede os i praktiske opgaver 9. Henrik Kroghs store energi, engagement og talestrøm 10. Godt oplæg fra Henrik Krogh 11. Henrik Krogh havde et rigtig godt oplæg 12. Spændende oplæg Afsluttet Hvad er planerne for resten af projektperioden? Ideér til forankring: Hvordan tænkes erfaringerne fra projektet anvendt efter projektperioden? Hvor og hvordan forankres erfaringerne? Erfaringerne bruges i det igangværende LBRprojekt En bæredygtig håndtering af sygefravær på arbejdspladsen gennem dialog, hvor der har været stor interesse for at inddrage dette aspekt. Økonomi Samlet ansøgt beløb : 39680,- - heraf allerede afregnet 0 Budget i øvrigt Forventes der væsentlige (10 %) forskydninger i forhold til de i ansøgningen opstillede budgetposter, herunder også tidsmæssige forskydelser skal de angives og begrundes her. Øvrige betingelser

200 Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Evaluering fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

201 Bilag: Notat vedr. forslag til beskæftigelsesstrategi Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 31412/11

202 Notat Forslag til Beskæftigelsesstrategi 2011 Dato: 3. februar 2011 Sagsnr: Ref. JBL/ACJ Jobcenter Svendborg har gennem de seneste år målrettet indsatsen så borgeren får en individuel indsats med fokus på beskæftigelse. Hvor det er muligt omfang benyttes virksomhedsrettet aktivering, enten i form af enkeltpladser (løntilskud/virksomhedspraktik) eller i de særlige jobtræningspladser i Jobcentrets virksomhedscentre. For de borgere, der ikke som udgangspunkt kan aktiveres i virksomhederne, har Jobcenter Danmarksvej oprettet forskellige tilbud, der kan hjælpe borgeren tættere til arbejdsmarkedet og gøre dem klar til et tilbud i et virksomhedscenter. Jobcenter Svendborg er netop opstartet i projekt På rette vej, hvor den primære indsats er virksomhedsrettet aktivering for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Den nuværende beskæftigelsesstrategi, der er beskrevet i Beskæftigelsesplanen for 2011 er i høj grad i tråd med intentionerne bag refusionsændringerne. På baggrund af omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet har jobcentret gennemgået den nuværende beskæftigelsesrettede indsats og foreslår følgende strategi for de enkelte målgrupper. I forhold til den nuværende indsats lægges der ikke op til radikale ændringer, men mindre ændringer, der kan sikre at indsatsen tilpasses intentionerne bag omlægningen og at de økonomiske rammer overholdes. De foreslåede ændringer ligger inden for de overordnede rammer fastlagt i beskæftigelsesplanen. Jobklare - Forsikrede ledige Målgruppen udgør ca fuldtidspersoner. Heraf er ca. 250 under 30 år. Lovgivningens minimumskrav For de unge gælder, at 1. tilbud skal gives efter senest 13 uger og være af minimum 6 mdrs. varighed. For over 30 årige skal første tilbud gives efter senest 9 mdr. og være af minimums 4 ugers varighed. For både over og under 30 årige gælder at gentagne tilbud skal gives 6 måneder efter sidste tilbud og være af minimum 4 ugers varighed. Svendborg Kommune Direktørområde Økonomi Ramsherred Svendborg Tlf Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

203 Ledige der har 123 ugers ledighed skal have tilbud om (virksomhedsrettet) aktivering i resten af dagpengeperioden. Unge under 25 år uden uddannelse, skal have pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, hvis de vurderes at have de nødvendige forudsætninger. Forslag til strategi Jobcenter Svendborg har i de seneste år prioriteret anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringsindsatsen. Således udgjorde virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskud i procent af den samlede aktiveringsindsats. Virksomhedsrettede tilbud, herunder offentlige løntilskudsjob, udgør ikke mindst et vigtigt redskab i ungeindsatsen, da der i første ledighedsperiode på 6 måneder højst kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering i 6 uger. De 35 procent af aktiveringsindsatsen der ikke er direkte virksomhedsrettet, består først og fremmest af ordinære uddannelsestilbud, der købes som enkeltpladser. Der er altovervejende tale om forløb af kort varighed, for eksempel AMU-kurser og forskellige efteruddannelseskurser. I enkelte tilfælde gives der tilbud om længere ordinære uddannelsesforløb, forudsat at det er inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder, og forudsat at tilbuddet vurderes at være hurtigste vej i selvforsørgelse. Det kan for eksempel være en SOSUuddannelse eller et grundforløb på en erhvervsuddannelse. I mindre omfang gives der også tilbud om vejledning og opkvalificering., hvor der ikke er tale om ordinær uddannelse. Disse tilbud udløser fra 2011 ikke høj refusion, men kan være nødvendige for at overholde lovens krav om ret og pligt. Disse tilbud kan have form af faglige opkvalificeringsforløb, som ikke er kompetencegivende, f.eks. IT-kurser og åbne værksteder på Erhvervsskolerne. Eller de kan være i form af kortere vejledningsforløb med fokus på jobsøgning, hvor målet er at borgeren kommer direkte i beskæftigelse eller videre i et virksomhedsrettet tilbud. Svendborg Kommunes nuværende beskæftigelsesstrategi for forsikrede ledige er helt i tråd med de ændrede refusionsregler og baggrunden herfor. Jobcentret har allerede været igennem en omlægning af indsatsen, hvilket har medført at virksomhedsrettede tilbud i dag udgør 65 procent af den samlede indsats mod kun 45 procent i Det vurderes, at andelen af virksomhedsrettede tilbud til forsikrede ledige vanskeligt kan hæves yderligere. Dels er der grænser for mange pladser jobcentret kan få etableret ved private arbejdsgivere. Dels gør besparelser og afskedigelser det vanskeligere at etablere pladser i de offentlige virksomheder, på grund af lovens krav om merbeskæftigelse. Endelig er der ledige der ikke eller kun vanskeligt kan komme i job Side 2 af 8

204 uden en op- eller omkvalificering. Dette gælder især ufaglærte og ledige med en kort uddannelsesbaggrund. På denne baggrund foreslås det, at den nuværende aktiveringsindsats fastholdes, idet det fremhæves at der aktiveres med henblik på at lovens minimumskrav overholdes. Herudover gives tilbud, hvis det ud fra en konkret og individuel vurdering skønnes at kunne hjælpe den ledige hurtigst muligt i beskæftigelse. der foretages kun enkeltpladskøb såfremt der er et klart beskæftigelsesmæssigt sigte. korte vejledningsforløb med fokus på jobsøgning sikrer overholdelse af minimumskrav til aktivering. Svendborg Kommunes løntilskudspladser først og fremmest prioriteres til unge under 30 år, der skal have første tilbud, samt ledige, der er omfattet af intensiv aktivering. Anden aktør Andre aktører varetager kontakt- og aktiveringsforløbet for ca. 380 forsikrede ledige (fuldtidspersoner). Anden aktør bliver blandt andet brugt som led i en tidlig indsats og af kapacitetshensyn. Brugen af anden aktør har været medvirkende til den øgede anvendelse af virksomhedsrettede tilbud. De aktuelle aftaler er indgået før de ændrede refusionsregler. Fremover kan kommunen ikke længere hjemtage refusion på administrative udgifter til anden aktør. 1 Jobklare Kontant- og starthjælp Målgruppen udgør ca. 265 fuldtidspersoner. Heraf er ca. 110 under 30 år. Lovgivningens minimumskrav Minimumskravene til aktivering er stort set de samme som for forsikrede ledige. For de unge gælder, at 1. tilbud skal gives efter senest 13 uger og være af minimum 6 mdrs. varighed. For over 30 årige skal første tilbud gives efter senest 9 mdr. og være af minimums 4 ugers varighed. For både over og under 30 årige gælder at gentagne tilbud skal gives 6 måneder efter sidste tilbud og være af minimum 4 ugers varighed. 1 Administrative udgifter til anden aktør (forsikrede ledige) udgjorde i kr, svarende til procent af de samlede udgifter til anden aktør. Heraf kunne kommunen hjemtage 50 procent refusion. Fra 2011 er disse udgifter ikke længere refusionsberettigede. De sidste procent af udgifterne til anden aktør er fortsat refusionsberettigede. Side 3 af 8

205 Unge under 25 år uden uddannelse, skal have pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, hvis de vurderes at have de nødvendige forudsætninger. Forslag til strategi Ligesom for forsikrede ledige har jobcentret i de seneste år prioriteret anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud til jobklare kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedsrettede tilbud udgjorde i procent af den samlede aktiveringsindsats mod 28 procent i Det er jobcentrets vurdering, at en tidlig og aktiv indsats er særlig vigtig i forhold til unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Derfor giver jobcentret tilbud om straksaktivering med fokus på uddannelse til netop denne målgruppe. Dette er en væsentlig årsag til at andelen af virksomhedsrettede tilbud er lavere for ikke-forsikrede end for forsikrede ledige. Herudover er redskabsviften overordnet den samme som for forsikrede ledige. På denne baggrund foreslås det, at den nuværende aktiveringsindsats fastholdes, idet det fremhæves at Der aktiveres med henblik på at overholde lovens minimumskrav. Herudover gives tilbud, hvis det ud fra en konkret og individuel vurdering skønnes at kunne hjælpe den ledige hurtigst muligt i beskæftigelse. Unge får herudover tilbud om straksaktivering. der foretages kun enkeltpladskøb såfremt der er et klart beskæftigelsesmæssigt sigte. korte vejledningsforløb med fokus på jobsøgning sikrer overholdelse af ret og pligtaktivering. Virksomhedsrettet aktivering skal udgøre 40 procent i Anden aktør Anden aktør varetager kontakt- og aktiveringsforløbet for ca. 50 kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om et tidsbegrænset aftale primært indgået af kapacitetshensyn, og der er ikke planer om at forlænge aftalen eller indgå nye. Aftalen er indgået før de ændrede refusionsregler, hvorefter kommunen ikke længere kan hjemtage refusion på administrative udgifter til anden aktør. 2 2 Administrative udgifter til anden aktør (kontanthjælpsmodtagere) forventes at udgøre højst kr. i Side 4 af 8

206 Indsatsklare - kontant- og starthjælp Målgruppen udgør ca. 650 fuldtidspersoner, heraf ca. 300 under 30 år. Lovgivningens minimumskrav For de unge gælder, at 1. tilbud skal gives efter senest 13 uger og være af minimum 6 mdrs. varighed. For over 30 årige skal første tilbud gives efter senest 9 mdr. og være af minimums 4 ugers varighed. For både over og under 30 årige gælder at gentagne tilbud skal gives 6 måneder efter sidste tilbud og være af minimum 4 ugers varighed. Forslag til strategi Anvendelsen af tilbudstyper var i 2010; 78 procent på vejledning og opkvalificerende tilbud og 22 procent på virksomhedsrettede tilbud. Vejledende og opkvalificerende tilbud har f.eks. været tilbud på Danmarksvej eller eksterne forløb ved f.eks. Peter Damby Hahn eller AOF. Indsatsen for de under 30 årige er allerede i dag, at der for unge uden uddannelse er fokus på uddannelse, herunder en forberedende indsats, der kan føre til uddannelse. Indsatsen i 2011 vil fortsat have fokus på uddannelse, herunder fokus på mulighederne for revalidering. For unge med en uddannelse vil der være fokus på virksomhedsrettede tilbud, eller tilbud, der forbereder den unge til et virksomhedsrettet tilbud. For målgruppen over 30 år, vil der primært være fokus på virksomhedsrettede tilbud, hvilket er i tråd med den udvikling der har været i gennem de seneste år. Hvis der ikke er mulighed for at anvende virksomhedsrettede tilbud, anvendes minimumsaktivering med mindre borgeren er motiveret og tilbuddet kan forventes at medføre progression. Det forventes, at der på den baggrund vil ske et fald i antallet af over 30 årige, der er aktiverede. For hele gruppen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere vil holdforløb være med til at sikre overholdelse af ret og pligt, og køb af enkeltpladser anvendes kun, hvis der er et klart beskæftigelsesrettet sigte. Jobcenter Svendborg er med i projekt På rette vej, der er målrettet gruppen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, hvor indsatsen bl.a. er større fokus på virksomhedsrettede tilbud. Projektet har vist sig at starte langsommere op end forventet, hvilket betyder, at det varer lidt længere at opnå det fulde antal deltagere. På den baggrund forventes det at fordelingen på tilbudstyper i 2011 vil være 75 procent i vejledende og opkvalificerende tilbud og 25 procent i virksomhedsrettede tilbud. I 2012 forventes fordelingen at være Side 5 af 8

207 Midlertidige passive - kontant- og starthjælp. Målgruppen udgør knap 200 fuldtidspersoner og består af borgere, der ikke vil kunne profitere af et beskæftigelsesrettet tilbud. Lovgivningens minimumskrav Gruppen er fritaget for ret og pligt tilbud, og skal i stedet have tilbud udenfor jobcenterregi, f.eks. misbrugsbehandling eller andre sociale eller sundhedsfaglige tilbud. Forslag til strategi Jobcentrets indsats består i kontaktforløb, hvor der løbende følges op på om borgeren bliver indsatsklar. Fleksjobsvisiterede. Målgruppen består af ca. 150 fuldtidspersoner, der modtager ledighedsydelse, hertil kommer ca. 35 øvrige fleksjobsvisiterede, der modtager kontant-, starthjælp eller særlig ydelse. Lovgivningens minimumskrav Målgruppen har ikke ret og pligt til beskæftigelsesrettet indsats, men de skal tilbydes henvisning til anden aktør når de har været ledige i 6 måneder og de skal henvises til anden aktør efter 12 måneder. Forslag til strategi Jobcentret har hidtil valgt at give denne gruppe aktiveringstilbud enten som et tidligt tilbud i form af forløb på Danmarksvej med henblik på etablering af fleksjob/virksomhedspraktik eller virksomhedspraktik eller et tilsvarende tilbud som et led i den lovpligtige revurdering af borgerens ret til fleksjob. Fordelingen mellem de 2 tilbudstyper er 70 procent i vejledende og opkvalificerende forløb og 30 procent i virksomhedspraktik. Indsatsen for målgruppen i 2011 vil være uændret, da et tidligt tilbud forventes at have effekt på varigheden, og dermed mindske andelen af borgere, der skal sendes til anden aktør. Der vil dog være fokus på at vejledende og opkvalificerende forløb bliver af så kort varighed som muligt, da det primære fokus er etablering af fleksjob alternativt virksomhedspraktik. Anden aktør Henvisning til anden aktør er lovpligtig, og borgeren henvises med henblik på etablering af fleksjob. Jobcentret udvælger disse på baggrund af annoncerede udbud. Sygedagpengemodtagere. Der er cirka 850 fuldtidspersoner, der modtager sygedagpenge, heraf er ca. 60 procent nysyge (med en varighed under 26 uger) og 15 procent har været syge i mere end et år. Lovgivningens minimumskrav Side 6 af 8

208 Som led i opfølgningen skal der ved hver samtale foretages en vurdering af den sygemeldtes behov for behandling, beskæftigelsesindsats eller revalidering, der kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden. Tilbud kan fra 1. maj 2011 ikke iværksættes til sygemeldte i ansættelsesforhold og til sygemeldte med en klar diagnose og forventning om fuld raskmelding indenfor 8 uger. For alvorligt syge bliver der fra 1. maj 2011 mulighed for at sætte kontaktforløbet standby hvis borgeren ønsker det, og foretage opfølgningen uden borgerens medvirken. Forslag til strategi I 2010 indførtes aktivering af sygedagpengemodtagere og cirka 26 procent modtog et aktivt tilbud og 14 procent blev delvist raskmeldte. 37 procent af de aktiverede modtog et vejledende og opkvalificerende tilbud som f.eks. henvisning til Falck/Quick Care og 63 procent deltog i et virksomhedsrettet tilbud 3. Indsatsen i 2011 vil bestå af informationsmøder for alle nysyge, hvor der vil være fokus på muligheden for delvis raskmelding. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå en delvis raskmelding vil borgeren efter behov få tilbudt et funktionsafklarende forløb. Ved længerevarende sygdom, vil der være fokus på afklaring af arbejdsevnen herunder om der er behov for andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger, f.eks. hjælpemidler, 56-aftale eller revalidering. Målet i 2011 er via arbejdsfastholdelse at øge brugen af delvis raskmelding til 17 %, hvilket dog forudsætter at virksomheder, herunder kommunens afdelinger kan rumme de delvist raskmeldte. Afskaffelse af automatisk tilbud til alle nysyge forventes at sænke andelen af aktiverende fra de nuværende 26 til 15 procent. Ved denne ændring er der en risiko for at forsørgelsesudgifterne stiger, fortsat fokus på tidlig kontakt og informationsmøder skal minimere denne risiko. Ledige selvforsørgende Lovgivningens minimumskrav Denne målgruppe har ret til tilbud der forbedrer personens beskæftigelsesmuligheder. 3 Procentfordelingen relaterer sig til aktiverede fuldtidspersoner. Da vejledende og opkvalificerende tilbud typisk har en kortere varighed end et beskæftigelsesrettet tilbud, f.eks. en arbejdsprøvning, er der flere faktiske personer (ca. 70 %) der har modtaget et aktiveringstilbud af denne type. Side 7 af 8

209 Tilbud om vejledning og opkvalificering kan højst vare op til 6 uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet. Den samlede varighed kan ikke overstige 26 uger. Forslag til strategi Det foreslås at indsatsen for målgruppe svarer til strategien jobklare og indsatsklare, således at tilbud kun gives med klart beskæftigelsesrettet sigte, klar forventning om progression eller afklaring af arbejdsevnen. Beskæftigelsesstrategiens økonomiske konsekvenser. Jf. notat vedr. nyt refusionssystem afføder de ændrede refusionsregler et finansieringsbehov på 13,4 mio. kr. Det vurderes, at den foreslåede beskæftigelsesstrategi vil sikre, at dette finansieringsbehov dækkes. Strategien vurderes endvidere, at sikre den selektive besparelse på 1,4 mio. kr. De væsentligste besparelser i forhold til det vedtagne budget for 2011 findes på aktivering af forsikrede ledige og sygemeldte. Budgettet for aktivering af forsikrede ledige i 2011 er højere end det forventede regnskab for I ovennævnte strategi fastholdes niveauet fra Under forudsætning af at antallet af ledige ikke stiger vil budgettet for 2011 derfor kunne nedjusteres. På sygedagpengeområdet vil den foreslåede omlægning ligeledes medføre en væsentlig nedjustering af budgettet. Derudover forventes strategien generelt at medføre besparelser som følge af øget brug af virksomhedsaktivering samt mindre køb af enkeltpladser. Side 8 af 8

210 Bilag: Notat vedr nyt refusionssystem Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 31333/11

211 NOTAT Dato: 3. februar 2011 Journal nr.: 10/40876 Init.: ejcjbl/spijek mail: Dir. tlf.: Aftale om nyt refusionssystem V, K, DF, LA og KD har indgået aftale om at ændre refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. Ændringerne skal sikre, at flere ledige får en individuelt tilrettelagt hjælp på det ordinære arbejdsmarked og kommer i tilbud med ordinær uddannelse. Ændringerne træder i kraft fra 1. januar Overordnet betyder omlægningen af refusionssystemet, at kommunerne får mindre i direkte statslig refusion, og mere i det generelle bloktilskud. Ifølge aftalen kompenseres kommunerne under ét fuldt ud via budgetgarantien og det særlige beskæftigelsestilskud. Hertil bemærkes dog, at ændringerne ifølge finanslovsaftalen samtidig forventes at sikre en samlet offentlig besparelse på 1 mia. kr. som følge af anvendelse af billigere aktiveringsredskaber og et lavere aktiveringsomfang, prisloft på selvvalgt uddannelse samt reduktion af særlige puljer. I dette notat opridses ændringerne i refusionssystemet kort. Desuden beskrives de umiddelbare økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Omlægning af refusionssystemet Kommunen hjemtager refusion af udgifter til forsørgelse og af udgifter til køb af tilbud. I forhold til udgifter til forsørgelse hjemtager kommunen i dag 65 procent i refusion af udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge for perioder, hvor borgeren deltager i tilbud, og 35 procent for perioder, hvor borgeren er passiv. For så vidt angår udgifter til arbejdsløshedsdagpenge hjemtages i dag 75 procent i aktive perioder, og 50 procent i passive perioder. Dette ændres fra 1. januar 2011, så der kun kan hjemtages 50 procent refusion på udgifter til forsørgelse i forbindelse med at borgeren deltager til tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær uddannelse 1, og 30 procent i perioder, hvor borgeren er passiv eller 1 Ifølge finanslovaftalen ydes der høj refusion (50 pct.) ved ordinær uddannelse, defineret ved uddannelse som 1) har hjemmel i lov, 2) udbydes til alle og 3) er rettet mod beskæftigelse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at dette bl.a. indebærer at f.eks. AMU-kurser og HF er at regne som ordinær uddannelse og dermed udløser høj refusion, modsat uddannelse målrettet borgere med særlige behov, som f.eks. TAMU, GVU og STU. Det forventes, at ministeren vil udarbejde en positivliste over de uddannelser, der kan regnes for ordinær uddannelse. 1/5

212 deltager i andre tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (f.eks. jobsøgningskursus, 6 ugers selvvalgt uddannelse mv.). I forhold til udgifter til køb af tilbud kan der i dag hjemtages 50 procent refusion inden for et rådighedsloft på kr. pr. helårsmodtager af kontanthjælp og revalideringsydelse, 50 procent inden for et rådighedsloft på kr. pr. helårsmodtager af arbejdsløshedsdagpenge samt 50 procent til køb af tilbud til sygedagpengemodtagere. Endelig hjemtages der 100 procent refusion på kommunens udgifter til betaling for uddannelse mv. til ledige, der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Fra 1. januar 2011 ændres dette, så der kan hjemtages 50 procent af udgifterne til køb af tilbud inden for et rådighedsloft på blot kr. pr. helårsperson, gældende for alle målgrupper. De aktuelle og de nye refusionssatser er opstillet i tabel 1. Tabel 1. Centrale refusionssatser på beskæftigelsesområdet Aktuelle satser Nye satser Kontanthjælp mv. Ledigheds ydelse A- dagpenge Revalidering Sygedagpenge Uddannelsesydelse Alle målgrupper ( uge) (selvv. udd.) Udgifter til forsørgelse Løntilskud (kap. 12) Virksomhedspraktik (kap. 11) Ordinær uddannelse (kap. 10) ) Tilbud i øvrigt (kap. 10) Selvvalgt uddannelse Passiv forsørgelse ) Udgifter til køb af tilbud efter kap. 10, køb af selvvalgt udd. samt administrationsudgifter til andre aktører Tilbud og selvvalgt uddannelse Administrationsudgifter til aa Rådighedsloft ) ) 0 (pr. helårsperson) 1) kr ) Rådighedsloftet er det maksimale gennemsnitlige beløb, der kan hjemtages statsrefusion på. Evt. køb udover rådighedsloftet finansieres således 100 procent af kommunen. 2) Administrationsudgifterne til anden aktør ved deltagelse i selvvalgt uddannelse er omfattet af rådighedsloftet for a- dagpengemodtagere. 3) 4) Der vil dog fortsat gælde 65 procent refusion på revalideringsydelse til revalidender i virksomhedsrevalidering. Administrationsudgifterne til anden aktør for modtagere af ledighedsydelse er omfattet af rådighedsloftet for kontanthjælp og revalidering. 5) Ved ledighedsydelse under ferie ydes 50 procent refusion. 2/5

213 Økonomiske konsekvenser Af tabel 2-5 fremgår, at Svendborg Kommune som følge af refusionsomlægningen - alt andet lige - vil knap 100 mio. kr. i direkte statsrefusion i Det skal understreges, at beregningen er baseret på skøn og derfor forbundet med stor usikkerhed, blandt andet som følge af at udgifter til tilbud efter kapitel 10 i dag ikke er opdelt i ordinær uddannelse og andre tilbud. Endvidere kendes kompensationen via bloktilskud mv. ikke. Oversigten har derfor blot til hensigt at give et billede af refusionsomlægningens omfang. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lavet udkast til beregninger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af finansieringsomlægningen. I tabel 7 vises en sammenligning af egne beregninger (tabel 2-6) og ministeriets beregninger af blok- og beskæftigelsestilskud. Tabel 2. Refusionsberegninger - Dagpengeområdet Nuværende Ny Udgifter Refusion refusion Forskel Forsørgelse Dagpenge (passiv) 140,4 70,2 42,1-28,1 Dagpenge (aktiv) 81,5 61,1 40,8-20,4 Dagpenge (aktiv i øvrigt) 11,7 8,8 3,5-5,3 Uddannelsesydelse (selvv. udd.) 7,1 7,1 2,1-5,0 I alt 240,7 147,2 88,5-58,7 Bem.: Udgifter er nedjusteret i fht. B2011 som følge af Finansministeriet nye skøn for ledighedsudviklingen. Tabel 3. Refusionsberegninger - Kontanthjælpsområdet Nuværende Ny Udgifter Refusion refusion Forskel Forsørgelse Kontanthjælp (passiv) 88,7 31,2 26,8-4,4 Kontanthjælp (aktiv) 19,4 12,6 9,7-2,9 Kontanthjælp (aktiv i øvrigt) 37,7 24,5 11,3-13,2 Revalidering (ej på virksomhed) 29,9 19,4 15,0-4,5 I alt 175,7 87,8 62,8-25,0 Tabel 4. Refusionsberegninger - Sygedagpengeområdet Nuværende Ny Forskel Udgifter Refusion refusion Forsørgelse Sygedagpenge 9-52 uger (passiv) 45,9 16,1 18,4 2,3 Sygedagpenge 9-52 uger (aktiv) 30,6 19,9 7,7-12,3 I alt 76,5 36,0 26,0-10,0 3/5

214 Tabel 5. Refusionsberegninger Ledighedsydelse Nuværende Ny Udgifter Refusion refusion Forskel Forsørgelse Ledighedsydelse under ferie 1,4 0,7 0,4-0,3 Ledighedsydelse i visitationsperioden 2,4 0,8 0,7-0,1 Ledighedsydelse mellem fleksjob 10,9 3,8 3,3-0,5 Ledighedsydelse under sygdom/barsel 0,5 0,2 0,2 0 Ledighedsydelse til pers. i aktivering 13,8 9,0 6,9-2,1 I alt 29,0 14,5 11,5-3,0 Tabel 6. Refusionsberegninger Driftsudgifter til aktivering mv. Dagpengeområdet Aktive tilbud 17,1 Anden aktør 5,7 Nuværende Ny Udgifter Refusion refusion Forskel 11,4 Selvvalgt uddannelse 8,0 8,0 Kontanthjælpsområdet Godtgørelse efter 83 0,6 Aktive tilbud 16,0 Revalideringstilbud 8,2 Driftsudgifter v. ledighedsydelse 0,3 8,5 Sygedagpengeområdet Aktive tilbud 15,4 7,7 I alt 71,3 35,6 25,9-9,7 Bem.: Beregningen af ny refusion tager udgangspunkt i antallet af helårspersoner ifølge jobindsats. Det er pt. ikke klart, om denne opgørelse kan lægges til grund i opgørelsen af refusionsloftet. Driftsgifter på dagpengeområdet er nedjusteret i fht. B2011 til faktisk 2010-niveau. Driftsudgifter til selvvalgt uddannelse er nedjusteret i fht. B2011 som følge af nye regler vedr. prisloft. Tabel 7. Samlet konsekvens Refusionstab Ministeriets eget skøn mertilskud Forskel Ændring kommunale udgifter - kontanthjælp 25,0 - sygedagpenge 10,0 - Ledighedsydelse 3,0 38,0 41,4 3,4 Ændring A-dagpenge 58,7 51,6-7,1 Aktiveringsudgifter, nyt driftsloft 9,7-9,7 I alt 106,4 93,0-13,4 4/5

215 Som det ses forventes Svendborg Kommune samlet at tabe 13,4 mio. kr. på finansieringsomlægningen. Hertil kommer den i budget 2011 vedtagne besparelse på 1,4 mio. kr. på aktiveringsområdet. I alt skal der således findes 14,8 mio. kr. på området. Særligt vedr. selvvalgt uddannelse Visse grupper af ledige har ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Under deltagelse i selvvalgt uddannelse modtager den ledige uddannelsesydelse. Kommunen har ikke myndighed til at godkende valget af selvvalgt uddannelse, men har alene til opgave at betale uddannelsesinstitutionerne for uddannelserne. Kommunen modtager i dag 100 procent statsrefusion på udgifter til selvvalgt uddannelse, idet udgifterne skal afholdes af Beskæftigelsesministeriet. Som for de øvrige områder kendes kompensationen for denne ekstra udgift endnu ikke, men som udgangspunkt må det forventes, at kommunen bliver kompenseret fuldt ud for disse nye udgifter. Det bemærkes dog, at udgifterne til betaling for selvvalgt uddannelse i Svendborg Kommune forventes at blive 8 mio. kr. i Da udgifterne blev flyttet fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet i 2009, blev der her afsat 131,8 mio. kr. til afholdelse af udgiften i Dette svarer til 1,4 mio. kr. for Svendborg Kommune. Dertil kommer udgifterne til uddannelsesydelse som kommunerne fremadrettet også skal medfinansiere. Denne udgift kan der kun hjemtages 30 procent refusion på, til trods for at deltagerne deltager i ordinær uddannelse, og til trods for at kommunerne ikke kan give de ledige et alternativt tilbud. 5/5

216 Bilag: Sagfremstilling fra Langeland Kommune om finansieringsomlægningen Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73224/11

217 Finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet fra / Ø36 Åben sag Sagsfremstilling Den 5. november 2010 indgik Regeringen og dens støttepartier en finanslovaftale på beskæftigelsesområdet. Aftalen betyder, at der sker en omlægning af refusionsreglerne på hele beskæftigelsesområdet med virkning fra Budget og Regnskab har fremstillet vedlagte notat på baggrund af budget 2011, der viser en mindreindtægt på statsrefusioner på forsørgelsesudgifter i 2011 på kr Kompensationen via bloktilskud kendes endnu ikke, og den endelige udformning af overgangsordningen er ikke udarbejdet. Der er tale om foreløbige beregninger beroende på skøn. Endvidere skønnes det, at Langeland Kommune ikke overstiger loftet for modtagelse af refusion vedr. driftsudgifter. Bilag Åben Notat - finansieringsomlægning beskæftigelsesområdet Indstilling Direktionen indstiller at: Administrationen arbejder videre med beregning af de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, på baggrund af kommende bekendtgørelser på området. Beslutning i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den Godkendt. Afbud under hele mødet: Knud Gether. Beslutning

218 Bilag: Notat fra Langeland - finansieringsomlægning beskæftigelsesområd.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73232/11

219 NOTAT Budget og Regnskab Fredensvej Rudkøbing Tlf Fax budget.regnskab@langelandkommune.dk Finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet Den 5. november 2010 indgik Regeringen og dens støttepartier en finanslovaftale på beskæftigelsesområdet. Aftalen betyder, at der sker en omlægning af refusionsreglerne på hele beskæftigelsesområdet med virkning fra Aftalepartierne er enige om, at den jobrettede indsats for at hjælpe ledige tilbage i job har været en succes, derfor ønsker man at fortsætte med en jobrettet aktiv beskæftigelsespolitik. Et af formålene med omlægningen af refusionssystemet er at kommunerne fremover skal motiveres til at yde en individuel indsats mod hver enkelt borger. Staten skønner, at kommunerne dels vil aktivere i mindre omfang og dels vil reducere andelen af aktivering med øvrig vejledning og opkvalificering og i stedet anvende virksomhedspraktik og ordinær uddannelse. Omlægningen Kommunerne hjemtager i dag høj refusion uanset aktiveringstypen: 65% statsrefusion på udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering. 75% statsrefusion på udgifterne til a-kassedagpenge. I perioder med passiv forsørgelse udgør refusionen 35%. Fra 1. januar 2011 træder følgende refusionssatser i kraft: 50% statsrefusion på forsørgelsesudgifterne i perioder med virksomhedsrettet aktivering 50% statsrefusion på udgifter til ordinær uddannelse 30% statsrefusion i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, seks ugers selvvalgt uddannelse eller passiv forsørgelse. Udover at ændre på refusionssatserne betyder finansieringsomlægningen også, at rådighedsloftet pr. årsperson til beregning af driftsrefusion ændres: Kommunerne hjemtager i dag:

220 50% statsrefusion inden for et rådighedsloft på kr. pr. årsperson på kontanthjælp og revalideringsydelse. 50% statsrefusion inden for et rådighedsbeløb på kr. pr. årsperson på a-kassedagpenge. 50% statsrefusion til køb af til tilbud til sygedagpengemodtagere. 100% statsrefusion på udgifter til betaling for uddannelse m.v. til ledige der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Fra 1. januar 2011 ændres dette, så der kan hjemtages 50% statsrefusion af udgifterne til køb af tilbud inden for et rådighedsbeløb på blot kr. pr. årsperson, gældende for alle målgrupper. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) I 2011 har Staten indført en overgangsordning, der betyder, at kommunerne får dækket tab på mere end 0,1% af beskatningsgrundlaget. Den endelige udformning af overgangsordningen er dog ikke udarbejdet endnu. Langeland Kommune har et beskatningsgrundlag i 2011 på kr. hvilket svarer til, at kommunen risikere at få en merudgift på kr. Nedenstående tabel viser, hvorledes de ændrede refusionsgrænser påvirker likviditeten i 2011: (alle udgifter i kr.) Sygedagpenge Efter 52 uger uge Passive perioder Aktive perioder Kontanthjælp passive Forsørgere Særlig støtte Ikke forsørgere Personer fyldt 60 år Unge Statsrefusion Kontanthjælp aktiverede Særlig støtte Godtgørelse Aktiverede Løntilskud Forrevalidering Statsrefusion Revalidering Udgifter Nuværende refusion Ny refusion Forskel /4

221 Revalideringsydelse Tillægsydelser Driftsudgifter Løntilskud Virksomhedspraktik Statsrefusion Ledighedsydelse og fleksjob LY efter 18 måneder LY under ferie LY i visitationsperioden LY mellem fleksjob LY under sygdom LY under aktivering Løntilskud Særlig ydelse Fleksjob m. ½ løntilskud Fleksjob m. 2/3 løntilskud Selvstændige ½ løntilskud Selvstændige 2/3 løntilskud Statsrefusion LY Statsrefusion - fleksjob Mindreindtægt i alt I tabellen er der ikke taget højde for driftsudgifterne. Ved hjælp af nedenstående tabel fra skønnes følgende fuldtidspersoner i Det skønnede antal, bruges til beregning af driftsloftet for hjemtagelse af statsrefusion vedrørende driftsudgifter. Antal fuldtidspersoner kv09-3kv10 Skøn budget 2011 A-dagpenge Kontanthjælp i alt Kontanthjælp: match 1, jobklar Kontanthjælp: match 2, indsatsklar Kontanthjælp: match3, midl. passiv Kontanthjælp: øvrig indsatsklar og midl. passiv Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse /4

222 Antal fuldtidspersoner i 6-ugers selvvalgt udd. 2 I alt Langeland Kommune har et samlet loft på kr. hvoraf kommunen kan fratrække 50% statsrefusion. Udgifter herover, skal kommunen selv finansiere. Skønnet driftsudgifter 2011 (1.000 kr.): Akt.kont.mv. driftsudgifter-beskomr Forsikrede ledige Kontanthjælp / revalidering 460 Sygedagpenge Ledighedsydelse 300 I alt Udgifterne er skønnet på baggrund af forbrug pr. 7/12-10 Som det fremgår af tabellen, skønnes det ikke, at Langeland Kommune overstiger loftet for modtagelse af statsrefusion vedrørende driftsudgifter. For kommunerne vil det betyde en øget kommunal finansieringsandel af forsørgelsesudgifterne på grund af de sænkede refusionssatser. Under ét er udgifterne fuldt finansierede via budgetgarantien (kontanthjælp, ledighedsydelse, revalidering og aktiveringsudgifter), DUT (sygedagpenge) og det særlige beskæftigelsestilskud (medfinansiering af ydelser på det forsikrede område). Det skal understreges, at alle beregninger er baseret på skøn, og derfor forbundet med stor usikkerhed. Kompensationen via bloktilskud m.v. kendes heller ikke. Oversigterne har derfor blot til hensigt at give et billede af refusionsomlægningens omfang. 4/4

223 Bilag: Styringshjulet 2011.ppt Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 06. april Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73043/11

224 Senest 31. oktober sendes beskæftigelsesplan 2012 med LBR s bemærkninger til RBR Senest 15. oktober godkender kommunen på møde i kommunalbestyrelsen bes -kæftigelsesplanen 2012 (incl. LBR s og beskæftigelses-regionens bemærkninger) Senest 31. august: Kommunen modtager LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger til beskæftigelsesplanen 2012 Senest 1. juli sendes beskæftigelsespl an 2012 til høring i LBR Endelig beskæftigelsesplan inkl. endeligt budget offentliggøres 31. januar 2012 Styringshjulet for 2011 November Oktober September December August Januar I januar: Beskæftigelsesregionernes/ RBR s analyserapporter foreligger Jul i Senest 1. juli offentliggøres den godkendte resultatrevision 2010 (incl. LBR s bemærkninger) og sendes til RBR Februar Ju ni Marts April Maj Ultimo februar : Ministeren udmelder beskæftigelsespolitiske mål for 2012 Jobcentre kan i 1. kvt trække data til resultatrevisionen for 2010 på jobindsats.dk Ultimo marts: Beskæftigelsesregionernes /RBR ernes kontrakter med ministeren for 2012 foreligger Resultatrevisionen 2010 behandles i kommunen og drøftes med beskæftigelsesregionen Senest 1. maj sendes resultatrevisionen 2010 til høring i LBR Senest 21. maj: Jobcenteret modtager LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger til resultatrevisionen 2010 Senest 30. juni godkender kommunen på møde i kommunalbestyrelsen resultatrevisionenen 2010 (incl. LBR s og beskæftigelsesregionen s bemærkninger) April/maj: Beskæftigelsesregionerne afholder konferencer vedr. analyserapporterne, ministerens mål for 2012 og regionernes kontrakter for 2012, med deltagelse af jobcentre, Ult. marts kommuner, juli: RBR og LBR. Beskæftigelsesplanen 2012 behandles på udvalgsmøde i kommunen Kommunerne arbejder på udformning af beskæftigelsesplanen 2012 med inddragelse af LBR. Beskæftigelsesregionerne afholder møder med kommunerne om beskæftigelsesplanen 2012