Høje Taastrup. Nyt liv. Medlemsblad for 3F Høje Taastrup. Udbetalingsdatoer i 2009 og andet nyt fra A-kassen. side 4,5 og 6. Nye kontingentsatser

Transkript

1 Høje Taastrup Januar 2009 Nyt liv side 4,5 og 6 Udbetalingsdatoer i 2009 og andet nyt fra A-kassen Side Nye kontingentsatser Side 23 Vi søger 196 nye job Bagsiden Medlemsblad for 3F Høje Taastrup Januar 2009 HØJE TAASTRUP

2 3F Høje Taastrup, Pile Allé 18-20, 2630 Taastrup Telefon: Telefax: Åbningstider: Mandag Tirsdag lukket. Onsdag Torsdag og fredag KONTORET Formand Ole Schneider, Køgevej 132, 2., dør Roskilde, tlf , mobil Næstformand Jan Petersen, Industri, Tranehaven 17, st. tv Brøndby Strand, tlf , mobil Kasserer: Henriette Christiansen, Tejstgården 86, 2670 Greve, tlf A-kasseleder: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse, tlf , mobil Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe, Vaskeri, Lager, Møllerager 100, 2640 Hedehusene, tlf , mobil Aksel E. Jensen, Bygge- og Offentlig gruppe, Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertlund, tlf , mobil Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand, tlf , mobil Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, tlf Kent Jensen, Metropak A/S, Vejledalen 272, 2635 Ishøj, tlf Jan Kjær Rasmussen, Soco, Parkvej 229, 2630 Taastrup, tlf Klaus Dahl, Vesterbo Vænge 46, 3500 Værløse, tlf Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup, tlf Johnny Brøgger Jensen, Kløverhaven 10, 2630 Taastrup, tlf Jimmy Eversen, Høje-Taastrup Kommune, Ibsensvej 83, 2630 Taastrup, tlf Adishetu Mangu, Alba, Akelejehave 24, 2630 Taastrup, tlf Jan Bergerud Hansen, Air Liquide A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup, tlf Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd Sj., Øksen 2., 2. tv., 2630 Taastrup, tlf Bent Salvesen, Arla Foods, Kildehuset 3, 2.tv., 2670 Greve, tlf Efterlønsklubben Taastrup v/vilfred Post, tlf / Efterlønsklubben Hedehusene v/alf Jørgensen, tlf Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Salg: Holbæk Kontorforsyning Engros, tlf Socialrådgivning Socialrådgiver: Frank Petersen Mandag , onsdag samt torsdag Deadline til stof til næste nummer den 13. marts 2009 Hjemmeside: www3f.dk/hoeje-taastrup hoeje-taastrup@3f.dk Af Jan Petersen, næstformand Næstformanden har ordet En tyv om natten Danmarks statsminister har igennem sin tid som regeringsleder igen og igen slået på, at han er til at stole på. Han har derfor indgået den ene kontrakt efter den anden med os danskere. I januar måned 2006 fortalte Anders Fogh Rasmussen til Politiken at ændringer i dagpenge og efterløn skal ikke komme som en tyv om natten og trække bukserne af folk. Vi vidste godt, at regeringen havde tanker om at gøre det danske arbejdsmarked mere fleksibelt, og da Anders Fogh Rasmussen & Co s tanker om indgreb så blev offentliggjort, var det jo ganske klart for os her i Danmark at: Dagpengeperioden skulle beskæres fra 4 til 2 år Mange ville miste retten til dagpenge Det ville blive sværere at få ret til dagpenge Flere ville komme i farezonen for at miste deres efterløn Jeg håber, at du ved, at det var din fagforening, 3F, der mere end nogen foranstaltede den modstand og støjen, der rejste sig imod det klokkerene løftebrud, Anders Fogh Rasmussen her begik. Han har lovet, lovet og lovet, at der ikke ville blive skåret i dagpengene og vupti: dagpengeperioden skal halveres! Så ikke nok med, at mange danskere i forvejen er utrygge på grund af finanskrisen og bange for at miste deres arbejde. Statsministeren ville samtidig forringe dagpengene. I dag ved vi godt, at han fik travlt med at tage dagpengeforringelserne af bordet, og det er godt! Det viser, at det stadig er muligt at bekæmpe helt indlysende uretfærdigheder. Med tanke på børshandlere, bankfolk og andet godtfolk, der jo blev tildelt en enorm hjælpepakke i f.m. finanskrisens opstart, er det tankevækkende, at helt almindelige danskere skulle opleve, at samme regering vil skære i dagpengene. Jeg vil lade Venstres arbejdsmarkedsordfører få det sidste ord: Det, vi har sagt, er, at vi ikke piller ved dagpengeperiodens længde. Det er det, vi har sagt, og det ligger fast. (sagt i Folketinget, 11. april 2008). Jeg skal love for, at vi ved, hvor man har Venstre!!!

3 Mere indflydelse med dialog Jo mere dialog man har med ledelsen som tillidsrepræsentant, jo mere indflydelse opnår man, mener Inge-Lise Mulvad Sørensen, tillidsrepræsentant på Forbrugerkontakt. Af Palle Aarøe Selvfølgelig skal en tillidsrepræsentant også samarbejde med ledelsen, selvom man nogle gange kan komme til at sidde som en lus mellem to negle. Det kan være et dilemma, at folk føler, at jeg som tillidsrepræsentant bliver for gode venner med ledelsen og derfor hellere skal vælge kampen frem for dialogen. Men det er noget gammeldags fis at tænke sådan. Jo mere dialog man har med ledelsen i stedet for kamp, jo mere indflydelse opnår man. Så dan siger Inge-Lise Mulvad Sørensen, tillidsrepræsentant på natholdet på Forbrugerkontakt i Taastrup. Hun har netop sammen med tillidsmand Claus Stenholm Juul på L'easy deltaget i et pilotkursus arrangeret af 3F om og med værktøjskasser til fremtidens og nutidens tillidsvalgte. Der blev vendt mange problemstillinger, som en tillidsrepræsentant har tæt inde på kroppen i hverdagen. Bl.a. om ligestilling, globalisering og samarbejdet mellem fagbevægelse og arbejdsgivere, og krydsfelterne for tillidsrepræsentantens rolle blev grundigt beskrevet og diskuteret af de godt 30 deltagere, som blev ført ind i nogle helt nye verdener. Blandt foredragsholderne var 3F s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F s næstformand Jane Korczak samt nogle professorer fra RUC og ÅUC. Det var meget vanskeligt at få blot en enkelt arbejdsgiver til at komme med et indlæg. Deltagerne udvekslede erfaringer og problemstillinger fra hverdagen, og der blev givet gode råd og skabt et værdifuldt netværk, som kan benyttes fremadrettet. Bl.a. blev der på Facebook etableret en side med værktøjskasse for tillidsvalgte. Inge-Lise Mulvad Sørensen har været tillidsrepræsentant gennem længere tid, og hun vurderer, at pilotkurset vil blive et fantastisk værktøj for førstegangsvalgte tillidsfolk. Hun fik også selv en hel del ting med fra kurset, som hun kan bruge i fremtiden. Bl.a. det at prøve at tænke lidt anderledes og i højere grad stille spørgsmålstegn ved en række ting ud fra, at 2+2 ikke altid er 4. Alle påstår jo f.eks., at tillidsrepræsentanter er åh så anerkendte af kolleger, afdelinger m.fl. Men spørgsmålet er, om vi egentlig er det, når det kommer til stykket. Jeg synes, fagbevægelsen generelt skal være mere nytænkende, lidt mere hip og med på moden. Den skal tage sig sammen. De gule f.eks. annoncerer jo på en punchagtig måde, hvor LO-fagbevægelsen og også 3F annoncerer mere fagforening classic. Der skal nødvendigvis ikke gå for meget politik i budskaberne, men man må gerne finde lidt selvironi frem og ikke være så fastgroet, men tænke nyt med en bredere appel måske nå ud til hele familien, siger Inge-Lise. Som tillidsrepræsentant kunne Inge-Lise godt tænke sig at lære noget mere om kommunikation og om psykologi. Hvis kolleger får personlige problemer, går de oftest hellere til hende end til ledelsen. Det er planen, at Inge-Lise og Claus skal give deres erfaringer fra pilotkurset videre på afdelingens VFU-forløb i løbet af januar. Inge-Lise Mulvad Sørensen har været tillidsrepræsentant på Forbrugerkontakt i snart 4 år og arbejder på natholdet. Til marts har hun været ansat i 5 år. Januar HØJE TAASTRUP

4 Nyt liv i kludene Arbejdsglæde og samarbejdsvilje har vækket virksomheden Alba A/S af dvalen Af Palle Aarøe Eva Jakobsen arbejder i pakkeriet og har været ansat i 4 år. For ikke ret lang tid siden var Alba Det har ifgl. de to tillidsrepræsentan- ligesom så mange andre godt have A/S i Høje Taastrup en lidt sovende ter Bent M. Larsen for chaufførerne undværet den aktuelle finanskrise, virksomhed. Der manglede en le- og Adishetu Mengu for 3F erne i pro- som også kan mærkes på Alba om delse, som var fysisk til stede, og duktionen nedbrudt den massive end i mindre omfang. der manglede en strategi. Begrebet mur, som tidligere forhindrede dialog Man kommer længst ved at se samarbejde var nærmest et fyord, mellem ledelse og ansatte og så positivt på tingene. Og jeg synes, at og repræsentanter for 3F måtte i også repræsentanter fra 3F. medarbejderne på Alba har været helt hvert fald ikke sætte deres ben på Turbulens i chaufførstaben er stop- fantastiske i processen, siger Jesper virksomhedens område. pet og folk i produktionen er blevet Ib Paulsen og fremhæver samtidig Men for cirka et år siden fik man meget mere positive, i løbet af det også det nu meget gode forhold til Esther Jakobsen har været på Alba i 19½ år. Hun piller tøj ned fra bøjler, lægger det sammen og pakker det på forskellig måde alt efter kundens ønske. Der er jobrotation i afdelingen. en direktør ansat, og som var fysisk til stede på virksomheden. Og lige siden er der virkelig sket forbedringer på en lang række områder, som har betydet, at samarbejdsvilje, sammenhold og arbejdsglæde nu præger hverdagen. Direktør Jesper Ib Paulsen har haft stor succes med sin turn around, som seneste års tid, hvor der også er indkøbt nyt arbejdstøj til hele staben. Sammen med en række nye arbejdsredskaber har det skabt en meget mere positiv og rolig stemning med gode arbejdsforhold og et godt samvær mellem gode kolleger. Døren til Jesper Ib Paulsens kontor er altid åben, så alle kan bare komme og samarbejde med 3F Høje Taastrup afdeling. dog endnu ikke er helt afsluttet. ind og få en snak på godt og ondt med Han har indført nyt logo, købt chefen, hvis filosofi er, at det kræver nye biler, renoveret bl.a. spil- glade medarbejdere, hvis en virk- devandsanlæg og andet ma- somhed skal have succes. Alle skal skineri, og han har sørget for morgenbrød og frugtordning. hjælpe til og gøre en indsats, for at få tingene til at køre. Han kunne dog Violetta Khodor har været på Alba i 10 år og pakker her tøj i plastic. Der er 72 medarbejdere ansat på Alba. Da virksomheden toppede tilbage i tiden, var medarbejderantallet mellem 140 og 150. Alba blev grundlagt i 1936 og er et familie-ejet foretagende, som på flere område har været forrest i udviklingen i branchen. Udlejede som første danske vaskeri aftørringsklude til industrien i Åbnede vaskeri i Taastrup i 1960 og udlejede som det første vaskeri fire år senere måtter. I 1978 etablerer Alba som første danske vaskeri et anlæg til rensning af spildevand og miljøcertificeres i 1996 som første danske vaskeri efter BS 7750 standarden i dag ISO I 2000 ibrugtages ny teknologi til genanvendelse af kludes affaldsstoffer, som omdannes til energi og bruges til opvarmning. Året efter i 2001 åbner Alba Danmarks første produktive fleksværksted også kaldet Det Rummelige Værksted. Udover landsdækkende service med udlejning og vask af måtter, klude, arbejdstøj og linned har Alba også aktiviteter i Norge og Sverige. Alba har 11 biler i alt, hvoraf de 2 opererer i Jylland. Vognparken er fordelt på 2 lastbiler og 9 varevogne. Januar ar HØJEH TAASTRUP TRU

5 Sirirat Christensen har arbejdet på systuen i 18 år. Remzi Okmen, ansat i 9 mdr., arbejder bl.a. med klude fra værksteder og trykkerier. De skal gennem en kompliceret renseproces, og virksomheden gør meget for miljø og medarbejdere. Der er bl.a. investeret i et moderne insinerator-anlæg til 3½ mio. kr., som f.eks. sørger for luftrensning og forskellig genanvendelse af procesvand. 3F tillidsmand gennem 7 år Adishetu Mengu har været på Alba i 11 år og sidder desuden i afdelingens bestyrelse. På fleksværkstedet er der 11 medarbejdere. Morten Schultz, som har arbejdet på værkstedet siden 2003, sorterer klude. Abdil Khader har været ansat i 3 år og arbejder bl.a. med en maskine, der presser rensede klude. Irene Pedersen, som har været ansat siden 2002, sorterer klude på fleksværkstedet. Chaufførernes tillidsmand gennem 2 år Bent M. Larsen har været ansat i 11 år. Alba har 3 chauffører i h.h.v. Jyderup og Jylland og 8 på virksomheden i Høje Taastrup. Per Sigen med kælenavnet Måtte-Per har været på Alba i 21 år. Hans nye arbejdskæreste fra 2008 Olga en stor solid russisk dame, der ikke er sådan lige til at flytte rundt på - kan rulle 400 måtter i timen og er blevet en stor hjælp for både Pers hænder og ryg. Tidligere rullede man måtterne sammen manuelt. Januar HØJE TAASTRUP

6 Arbejdsglæden er vendt tilbage til Alba, efter at adm. direktør Jesper Ib Paulsen (i midten) er gået i gang med en turn around. Til venstre tillidsmand for 14 chauffører Bent M. Larsen og th. tillidsmand for 34 3F ere i produktionen Adishetu Mengu. Der skal ske noget Albas direktør er ikke så god til stilstand Administrerende direktør Jesper Ib Paulsen, som netop er fyldt 45 år, er vant til at arbejde med såkaldte turn arounds eller med at opstarte virksomheder. Inden han kom til Alba A/S på Rugvænget i Høje Taastrup arbejdede han i den danske afdeling af firmaet Tyco i Odense. Tyco er verdens største koncern inden for brandsikring med ansatte worldwide. Før tiden i Tyco arbejdede han i Securitas koncernen, som i Danmark hedder Dansikring Direct. Firmaet voksede så meget undervejs, at Jesper Ib Paulsen oplevede at flytte med det 7 forskellige steder. Han nåede dog ikke at flytte med ind i det nye hovedkontor i Køge Åhavn. Jesper Ib Paulsen har tidligere også rejst hele verden rundt og købt tøj ind til kvinder for Dansk Supermarked. Så da en headhunter ringede og spurgte, om han var interesseret i direktørstillingen hos Alba, sagde han ja til at tiltræde den Bl.a. fordi han aldrig tidligere havde arbejdet for et gammelt familieejet foretagende. Jeg kunne se, at der på godt og ondt var en del opgaver at tage fat på, og da jeg ikke er så god til stilstand, sagde jeg ja, siger Jesper Ib Paulsen, som er mere interesseret i indhold i jobbet end i titler. Han er f.eks. også kun på fornavn med alle Alba-medarbejdere. Han havde heller aldrig prøvet at arbejde på en virksomhed med en så speciel flerkulturel sammensætning i medarbejderstaben og også med et tilknyttet beskyttet værksted. Jeg er blevet rigtigt positivt overrasket. Jeg har mødt fantastiske og gode mennesker, der går ind for konstruktive løsninger, siger han og fremhæver samtidig, at hans ledelsesfilosofi går ud på, at medarbejderne skal kunne se tilbage på en god dag på arbejde, når de kommer hjem fra dagens dont præget af ærlighed og åbenhed. I den første tid på Alba arbejdede han med nøgletal og med at definere virksomhedens aktuelle ståsted, og i hvilken retning den skal udvikle sig. Der blev også på et tidspunkt i 2007 lavet et kompromis med medarbejderne om en ekstra pause. Alternativet havde været større nedskæringer. Men man fandt en løsning. Vi har også været nede, hvor det gjorde ondt, og folk har virkelig gjort en indsats, siger Albas direktør. Ser man tilbage på historien har Alba siden starten i 1936 været først med mange ting. Den udvikling med at være unik og finde egne nicher skal helst fortsætte, så virksomheden kan overleve og have en berettigelse på markedet. Derfor er to nye koncepter i støbeskeen, og de lanceres efter planen i starten af det nye år. Januar HØJE TAASTRUP

7 Stædighed gav pote Stig Lanther blev tvunget på efterløn som følge af arbejdsskade. Fik sin sag genoptaget i samarbejde med afdelingen og resultatet blev en erstatning på kr. Af Palle Aarøe Nogle gange kan det betale sig ikke I det store regnestykke har Stig en gammel arbejdsskade og er ble- at give op. Det viser bl.a. den arbejds- Lanther dog tabt hvad der svarer til vet tvunget på efterløn på grund af skadesag som Stig Lanther sammen kr. om året siden arbejds- skaden. med afdelingens socialrådgiver Frank skaden, når man går ud fra hans tid- Afgørelsen i sagen kunne sagtens Petersen har kørt siden 2000 mod ligere normale årsindkomst på små være truffet for allerede 3 år siden. systemet og en besværlig arbejds kr. Der har været en helt urimelig lang giver. Så det blev ingen samlet ge- sagsbehandling, selvom Ankestyrel- Stig Lanther, der tidligere kørte vinst, men dog et plaster på såret. sen er blevet bedre til at orientere entreprenørmaskiner, beskadigede Og smerterne i skulderen er heller om, hvornår man kan forvente at få et som 56-årig sin venstre skulder ved ikke forsvundet, selvom den seneste svar, siger Frank Petersen, som dog en faldulykke en mørk december- erstatning langt om længe kom i hus generelt er tilfreds med resultatet af morgen i Lige siden har han trods operation haft varige smerter i skulderen, og han har heller ikke genvundet den fulde førlighed. Stig forsøgte i en kort periode at vende tilbage til sin tidligere arbejdsmeplads i en anden jobfunktion, skulderen kunne ikke holde til det, og han blev fyret som 59-årig. Han forsøgte derefter at arbejde videre hos en anden arbejdsgiver, men han måtte selv sige op på grund af ter i skulderen, og arbejdsskaden smeraden efter sej kamp. Jeg havde aldrig troet, vi fik noget. Men Frank styrede hele processen igennem endnu engang. Det er jeg meget taknemmelig for, siger Stig Lanther, som nu har fået lidt mere at gøre godt med til bl.a. børnebørnene og de årlige campingture nord for Polarcirklen. Han bliver folkepensionist om et års tid. Afdelingens socialrådgiver alle anstrengelser... Stig Lanther kan f.eks. ikke tåle at sidde 4 timer ved et bord til en fest på grund af smerter i venstre skulder. Hans sag blev genoptaget, da han blev tvunget på efterløn, og først efter små 4 års fornyet kamp blev han med hjælp fra afdelingens socialrådgiver tilkendt en erstatning for erhvervsevnetab. tvang ham efterfølgende til at gå på Frank Petersen opfordrer med- efterløn, da han fyldte 60 år. lemmer til at henvende Undervejs i forløbet blev det til sig til afdelingen, en lille ménerstatning på 5 pct. fra hvis de har Arbejdsskadestyrelsen, og i civilret-ilretten blev arbejdsgiveren dømt til at betale tabt arbejdsfortjeneste og for svie og smerte med i alt kr. Men afdelingens socialrådgiver og Stig Lanther ønskede også at få placeret et arbejdsgiveransvar og anmodede derfor om at få arbejdsskadesagen genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, da Stig gik på efterløn i januar Og stædigheden gav pote for halvanden måned siden, da An- kestyrelsen ville erkende et erhvervsevnetab på 15 pct. Da var Stig Lanther netop fyldt 64 år. Kapitaliseret svarer erstatningen til et engangsbeløb på cirka kr.

8 Brændstof til tillidsvalgte Afdelingens kursus Kollega bliv medlem gav tillidsvalgte nye værktøjer til brug i hverdagen. Af Palle Aarøe Omkring 20 tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter fik gode og brugbare input, da de deltog i afdelingens heldags kursus Kollega bliv medlem. Denne gang stod der bl.a. argumentation der virker på programmet, og Jens Kristian Jensen fra 3F Post&Service kunne virkelig sætte gang i diskussioner med små øvelser, film og andre former for indlæring. Noget, tillidsrepræsentanterne kan møde nye kolleger på arbejdspladsen med og som kan flytte modstandere, er f.eks. argumentation, der virker. I så fald skal man bestræbe sig på saglighed, aktualitet, relevans, sandhed og måske også følge argumentationen op med dokumentation. Hvis man skal flytte tvivlere, skal man helst tale i overskrifter, udvise slagfærdighed, fyre et par vittigheder af eller levere hurtige replikker. Som eksempler på argumentation, der skaber modstand, nævnte Jens Kristian Jensen nedsættende argumentation, usandheder, ikke relevant argumentation, tilråb og afbrydelser samt manipulation. Deltagerne skulle også hver især bruge 5 min. på at finde gode grunde til at være medlem af fagforeningen. De skulle notere de argumenter for medlemskab, som de syntes var de vigtigste, og efterfølgende i grupper drøfte argumenterne og forsøge at blive enige om 5 argumenter, som de kunne stå inde for. Endelig skulle de lave en analyse af deres styrker og svagheder, når der skal organiseres på arbejdspladsen. Spørgsmålene lød: Hvilke forhold gør det svært at organisere på min arbejdsplads?, Hvad kan styrke organiseringen på min arbejdsplads?, og Hvem kan jeg støtte mig til/inddrage i organiseringen?. Analyserne skulle drøftes 2 og 2, og man skulle give hinanden gode råd til, hvordan svagheder kan modgås og hvordan organiseringsarbejdet kan styrkes. Jens Kristian Jensen opfordrede også deltagerne til i større omfang at bruge den specielle 3F site for tillidsvalgte, tillid.dk. Han anbefalede også bogen organisering.dk, der er en håndbog om at få nye medlemmer og samtidig passe godt på de nuværende. Forfatterne hedder Paw S. Jensen og Knud Lindholm Lau, og de giver nogle anvisninger på, hvordan LO fagbevægelsens kræfter bruges Skal man være kontant og hård eller mere blød og spørgende?, når man møder de nye kolleger på arbejdspladsen. Det forsøgte deltagerne at få svar på. Januar HØJE TAASTRUP

9 bedst muligt for at sikre kvalitet, medlemstal og gennemslagskraft. Det gøres iflg. de to forfattere ikke med visioner og strategier alene, men gennem konkret, hårdt og sjovt arbejde. En dilemma-nøgle Kursusdeltagerne drøftede også, organiseringen på deres arbejdsplads. En af de store udfordringer f.eks. for Arla-repræsentanterne er, at de med en enkelt afdelings undtagelse hvor chefen godt kan se fordelen i at være organiseret i 3F - mangler opbakning fra ledelsen. Man føler ofte, man blot er nogle robotter, og at bønderne kun sidder i bestyrelsen og vil repræsentanternes møde med nye kolleger med faktuel oplysning om indholdet i overenskomster, lidt firmahistorie og praktiske oplysninger m.m. Pjecerne er faldet i god jord, og nogle tillidsrepræsentanter ønsker også sådanne pjecer til støtte i deres arbejde. Faglig sekretær Benny Untersch- At sikre kvalitet, medlemstal og gennemslagskraft i LO-fagbevægelsen gøres ikke med visioner og strategier alene, men gennem konkret, hårdt og sjovt arbejde. hvordan klassiske modsætninger bestemme. lag lovede at hjælpe med pjecerne, mellem ledelse og medarbejdere kan Også problemer med at få organi- hvor teksten skal laves i samarbejde udviskes. Man kunne som tillidsre- seret såkaldt vandrende arbejdskraft med tillidsrepræsentanten på den præsentant og medarbejder ønske blev diskuteret i forbindelse med gen- konkrete arbejdsplads. Benny Un- sig større åbenhed fra ledelsens side, nemgang af EØS-reglerne. terschlag foreslog også, at der bliver og at man kom lidt længere væk fra Endelig blev det sagt flere gange, lavet en speciel mappe med bl.a. konstateringen sådan har det altid at det er en lang og sej kamp at få indmeldelses- og overflytningsblan- været og dermed basta. medlemmer tilbage i folden, hvis de ketter m.m., så man kan have noget Man diskuterede opdeling på først er smuttet. konkret med i hånden fra 3F, når man arbejdspladsen mellem ledelse og Afdelingen har lavet små pjecer til møder nye kolleger. medarbejderstab contra team, hvor nogle udvalgte arbejdspladser med Dette forslag faldt i god jord, og alle arbejder sammen. Traditioner og information, der kan styrke tillids- der arbejdes nu videre med dette. fastlåste mønstre i samarbejdsformer blev vendt, og det blev fremhævet, at folk i dag træffer personlige valg og er individuelle i deres beslutninger. Her er det så kunsten at komme ind og overbevise om, at fagforeningen også kan gøre noget godt for dig. Jens Kristian Jensen smed så igen lidt mere brændstof på målet, da han præsenterede den såkaldte dilemma-nøgle, som forsøger at besvare nogle centrale problemstillinger omkring det at møde nye kolleger og dermed potentielle medlemmer på arbejdspladsen: Skal man være kontant og hård eller mere blød og spørgende? De deltagende tillidsrepræsentanter står således over for en del udfordringer i arbejdet med at styrke Januar HØJE TAASTRUP

10 Det lokale og de aktive i fokus Det er ude på arbejdspladserne, vi vinder vand, mener LO s formand Harald Børsting, som advarer mod regeringens systematiske angreb på vores a-kassesystem. Af Palle Aarøe De lokale aktive folk, tillidsrepræ- at have været tillidsmand i mange sammen, fordi det er det system, sentanterne og afdelingerne er det år i Glyngøre. der har mest indflydelse på, hvordan centrale i hele vores bevægelse. De Han forklarede bl.a., at arbejdsret goderne fordeles i samfundet. lokale aktive folk er rygraden i hele er det fagretslige område, man bru- Derfor er en faglig stemme meget vores arbejde. Det er ude på arbejds- ger mest tid på i LO-huset, og han vigtig i den diskussion. pladserne, vi vinder vand. Jeg er glad betonede endnu engang, at det er de LO vil med forslaget bl.a. be- for, at I er kommet her. lokale aktive tillidsmænd i front, der grænse topskatten og flytte godt 16 Sådan bød LO s formand Harald udgør rygraden. mia.kr. fra lønbeskatningen, lukke Børsting de mange deltagere velkom- LO har godt og vel 1,2 mio. med- skattehuller og stoppe skattespeku- men til en rundtur i LO-huset den 27. lemmer, og selvom vi taber nogle, lation. november, hvor han orienterede om er vi stadig godt med, sagde LO- Forslaget er såkaldt fuldt selvfi- LOs arbejde og viste huset med den formanden, som tror det betyder no- nancierende og rammer bl.a. ikke gode beliggenhed direkte til vandet get, at fagbevægelsen sætter fokus overførselsindkomster. LO s formand Harald Børsting viste rundt i LO-huset på havnekajen i København. i Københavns Havn frem. Besøget var et fælles arrangement med 3F afdelingerne på Vestegnen. Harald Børsting havde på datoen været formand for LO i et år og 27 dage, og han gik ud af fiskeindustrien for næsten 30 år siden efter på det lokale og de aktive. Aktuelt havde LO netop spillet ud med et skatteforslag i lyset af, at Skattekommissionen kommer med sine forslag og overvejelser til februar. LO er også meget optaget af, hvordan skattesystemet skrues Bøndernes stuehuse - Al det borgerlige sludder om positive dynamiske effekter, drejer sig jo først og fremmest om, at der kommer flere i arbejde. Men lad dem nu lige komme i arbejde først, sagde Harald Børsting og understregede, at der skal være retfærdighed i skattefordelingen, så de lavtlønnede ikke betaler for de højtlønnede. LO foreslå bl.a., at der sættes et loft på kr. for indbetalinger på ratepensionsordninger, og at gratis uddeling af CO2 kvoter til først og fremmest elselskaber stoppes. Desuden kritiserede Børsting kontanthjælpsloftet og den lave startydelse til folk som kommer til Danmark, og han ser gerne en fuld regulering af overførselsindkomsterne. Beskatningsmæssigt holder LO sig fra boligområdet med undtagelse af bøndernes stuehuse, som beskattes som produktionsjord, og som derfor efter forslaget ønskes beskattet som al anden fast ejendom. LO-formanden understregede, at forslaget på de godt 16 mia. kr. ikke vil ramme de svageste i samfundet, herunder overførselsindkomsterne, men at de virkeligt rige kommer til at betale den største regning. Januar HØJE TAASTRUP

11 Et markedsgjort sundhedsvæsen Ordninger med sundhedsforsikring som næsten 1 mio. danskere nu har eller er på vej at få - er noget, der får dybe panderynker frem hos LO s formand. Det bekymrer ham virkeligt, at ordningerne er med til at flytte penge fra den offentlige behandlings- og sundhedssektor og over i det private behandlingssystem. Og jeg er ikke enig med mit eget parti i det spørgsmål. Vi må trække en streg i sandet omkring det at markedsgøre vort sundhedsvæsen. Ellers rammer det dem uden for arbejdsmarkedet og pensionistgrupperne urimeligt hårdt, advarede Harald Børsting, og foreslog, at man låser overførsel af offentlige midler til den private sundhedssektor fast på f.eks. årligt 3 pct. Ifgl. Børsting er der tre hovedkilder til, at det private får alt for mange offentlige penge: 1) Behandlingsgarantien (pengene følger patienten), 2) Forsikringsordninger og 3) Folk der selv betaler (svarer til 5 pct. af de samlede private indtægter i sektoren). Det er en meget uheldig udvikling, vi har oplevet under den borgerlige regering. Hele udbygningen af sundhedssektoren vil foregå i den private sektor, som også stjæler og allerede har stjålet en stor del af det bedste sundhedsfaglige personale. Det er dybt bekymrende, sagde han og nævnte videre, at målet må være et veludbygget offentligt dansk sundhedsvæsen, som giver fri og lige adgang for alle borgere. Et mere robust dagpengesystem LO s formand betegnede det som skrækkeligt og tankevækkende, at det siden 2001 er lykkedes regeringen at flytte holdningen i befolkningen omkring begrebet solidaritet. Ved regeringsperiodens start var ledighed problemet i de store diskussioner. I dag er det den ledige, De grundlæggende værdier, som vi gerne vil værne om, har det svært, sagde Harald Børsting. der er problemet. Selv nogle af vore egne er gået med på den. Det er efterhånden blevet svært at råbe en enkelt kæft op. I ideologiske ryk er det bid for bid lykkedes regeringen at dreje grundlæggende solidaritet og solidarisk tankegang. Det bliver en svær proces at rulle dette holdningsskred den anden vej. De borgerlige er jo også i fuld gang på sundheds- og socialområdet, omkring indvandrerpolitikken og til dels i forhold vores aftalesystem og kulturområdet. Også regeringens uddannelsespolitik fik et hak i tuden, bl.a. fordi fagbevægelsens ledige medlemmer får nej, når de kommer og gerne vil have et AMU-kursus. Det er en hovedsynd, at regeringen har gjort alt for lidt ved vores uddannelsesmuligheder. De grundlæggende værdier, som vi gerne vil værne om, har det svært, sagde Harald Børsting, som også fremhævede faresignalerne i regeringens systematiske angreb på a-kassesystemet og de seneste systemangreb på jobcentrene, hvor man bl.a. forsøger at flytte administrative opgaver fra fagbevægelsen over i det offentlige system. Der er stor risiko for, at vi mister vores a-kasser. Hvis vi skal forhindre det og yderlige forringelser af det danske velfærdssamfund, kræver det en anden regering. Vi bliver også i fagbevægelsen nødt til at se på, hvordan dagpengesystemet skal se ud på længere sigt. Vi må udvikle et dagpengesystem, som er mere robust, lød den afsluttende opfordring fra Harald Børsting. Januar HØJE TAASTRUP

12 Jul, nisser og gaveregn Nisse-Katrine fra DUI i Roskilde havde travlt i julemåneden sammen med Nissebanden, som optræder som stor bande med 25 deltagere som i Høje Taastrup - og som lille bande med deltagere. Hun har været med i 20 år, mens hendes far guitar-peter sammen med nissefar Kurt for 30 år siden var med til at starte hele banden, som dagen efter Taastrup skulle optræde i Nationalbanken og i HK, København. Mellem jul og nytår stod banden for julehygge i FOA. Afdelingens julearrangement i Taastrup-hallerne blev igen igen en meget stor succes Omkring 550 børn og voksne havde sammen med Nissebanden indtaget Taastrup Hallerne, som lørdag eftermiddag den 6. december emmede af ægte og oprigtig julehygge. Glæden var tydeligt til at få øje på i børnenes øjne, både da Nissebanden underholdt med medrivende sange og sjove små dialoger, da godteposerne blev delt ud og ikke mindst, da de flotte julegaver laaaaangt om længe efter en næsten uudholdelig tid havnede i de forventningsfulde små hænder og blev pakket hurtigt ud til stor glæde også for de voksne. Før de populære nisser delte omkring 300 gaver ud, blev der gået og danset omkring det kæmpestore juletræ og sunget af hjertens lyst. Den efterfølgende gaveregn indeholdt bl.a. store og bløde krammebamser til de helt små, bondegårde med dyr til de lidt ældre, forskellige spændende spil og smukke perler til de endnu lidt ældre, og petanque til de store drenge og store badehåndklæder til de store piger med de meget oppe i tiden amerikanske high school motiver. Mange er allerede begyndt at glæde sig til afdelingens næste julearrangement og har ikke det fjerneste imod f.eks. at fejre jul to gange om året. -røe Mor Ditte har været med i 4 år, mens Johannes på 3 år bare nød det også denne gang. Nissepigerne fra venstre Luna, 11, Ditte, 10 og Maja, 10 år slog også et slag for Nissebandens jule-cd. Januar HØJEH TAASTRUP TRUP

13 Marie Nielsen med en dejlig varm bamse julegaven til sønnen Emil Nissebanden har jule-talenterne klar. Her en lille sulten trold på spring til en omgang risengrød. Julie på 7 år nød begivenhederne sådan lidt fra behagelig afstand. Fra venstre Emily, 9, Pernille 10, Rasmus, 9 og Amalie, 5 år scorede lidt interessante poser. Nissebanden spillede helt på hjemmebane i Taastrup Hallerne. Rikke Jacobsen og datteren Cecilie på 9 år bor i Holbæk og har været med i 9 år. Far Steffen slipper ikke sådan uden videre tilhørsforholdet til afdelingen i Høje Taastrup. Amanda, 4 og Freja, 5 år kunne rigtigt godt lide Nissebanden. Fra venstre Monika, 8, Simone, 10, Kristine, 3, Cecilie 6 og Mathilde, 5 år syntes bare, at Nissebanden var helt jule-fantastisk. Januar HØJE TAASTRUP

14 Udvider medlems-dialog Tillidsvalgte og medlemmer under vaskerioverenskomsten skal i højere grad inddrages i processen med at prioritere overenskomstkrav. Af Palle Aarøe Nu skal der gøres op med, at medlemmer efter offentliggørelsen af resultatet en overenskomstfornyelse ofte har stået tilbage og spurgt: Hvor er vores krav henne. Det er jo blevet helt væk, og det er ikke en skid demokratisk!. Forhandlingssekretær Lis Jacobsen, 3F Transportgruppen, som også har vaskerioverenskomsten for cirka medlemmer på 43 vaskerier på landsplan, mener, der skal ske en fornyelse af hele processen op til en overenskomstfornyelse, hvor det i langt større omfang end hidtil skal dreje sig om at komme i dialog med tillidsrepræsentanter og medlemmer. Normalt kommer der mindst 150 alle mulige forskellige krav lige fra tekstændringer til lønkrav fra medlemmer, tillidsfolk og afdelinger i forbindelse med en overenskomstfornyelse. Alle krav vægter i virkeligheden ens, og forhandlingsudvalget udtager og prioriterer kravene. Hvis der f.eks. er flest krav om løn bliver de prioriteret højest, og hvis der blot er et enkelt krav på et emne, kommer det nederst på listen. Ved den sidste overenskomstfornyelse stemte medlemmer inden for 3F Transportgruppen nej til resultatet, selvom det var anbefalet med et ja fra transportgruppen. Men det er nu ikke for at være sikker på et ja næste gang, siger Lis Jacobsen. Det er først og fremmest for at få medlemmerne tættere med i processen, så de bedre kan genkende det resultat, der kommer ud i den sidste ende. Det kræver dialog med tillidsrepræsentanter og medlemmer, inden kravene skal stilles, hvilket indebærer større samarbejde end hidtil. Medlemmernes indflydelse Kravene til næste fornyelse af vaskerioverenskomsten skal være sendt ind til Forbundet fra arbejdspladser og afdelinger inden udgangen af august Vi skal således til at arbejde med kravene, inden de sendes ind til Forbundet. Jeg har sagt til tillidsrepræsentanterne, at vi i tæt dialog skal bruge noget tid på at finde ud af, hvad man ønsker mest, og hvilke krav der kan komme på tale at prioritere, siger Lis Jacobsen, som har tilbudt at indkalde vaskerierne til møde i løbet af foråret. Så kan tillidsrepræsentanterne snakke med deres kolleger inden mødet. Derefter prøver vi sammen med de tillidsvalgte at prioritere. Dernæst går de tilbage til medlemmerne til en ny omgang, så vi på forsvarlig vis har drøftet kravene og haft mulighed for at prioritere dem og samles om ønskerne. Så kender medlemmerne kravene og har haft indflydelse på dem via tillidsrepræsentanterne, siger Lis Jacobsen, som er overbevist om, at jo færre krav der stilles, jo større er chancen for at nå igennem med dem. Og ikke mindst: Jo større er chancen også for, at medlemmerne kan genkende dem. Iflg. Lis Jacobsen er den nye proces rimelig nem at indføre på de mindre overenskomstområder, hvor man er lidt tæt på medlemmerne. Det er straks noget mere besværligt på de helt store overenskomstområder, hvor vilkårene er meget forskellige og derfor kræver andre skabeloner. Men vi har en løbende debat i Transportgruppen om, hvordan vi får medlemmerne tættere på processen og kommer i dialog med dem, siger Lis Jacobsen. - Medlemmerne skal tættere med i processen omkring overenskomstfornyelser, så de bedre kan genkende det resultat, der kommer ud i den sidste ende. Det kræver også en bredere dialog, siger forhandlingssekretær Lis Jakobsen. Januar HØJE TAASTRUP

15 Nye arbejdsmiljøbøder for små Formanden for afdelingens miljøudvalg ser gerne en 10-dobling af bødestørrelserne Af Palle Aarøe Langt om længe sker der med kampagner, som forhåbentlig kan virkning fra den 1. januar 2009 en medvirke til at forbedre forholdene stramning af arbejdsmiljøloven. siger Kaj Olsen. Bl.a. sker der en fordobling af bøder, hvor ulykker eller overtrædelser har medført dødsfald eller alvorlig Også galt i lokalområdet Afdelingens miljøudvalg vil holde personskade. møde i januar, hvor sikkerhed og Bøderne for arbejdsgiversiden sti- de nye regler står på dagsordenen. ger fra til kr., og Udvalget vil også i februar holde et ved grove overtrædelser vil størrelsen fyraftensmøde med repræsentanter stige fra til kr. fra den nystartede mobile arbejds- Men det er stadigvæk alt for bil- miljørådgivning BAMBUS, som er ligt, når folk bliver slået ihjel, siger et samarbejde mellem Dansk Byg- formanden for afdelingens miljøud- geri, 3F s Bygningsgruppe, TIB, El- valg, Kaj Olsen Det skal efter min forbundet, Dansk Metal og Blik- og opfattelse koste det 10-dobbelte. Rørarbejderforbundet. Bøderne fordobles også for ar- Miljøudvalget vil til en vis grad bejdsledere og ansatte fra typisk forsøge at læne sig lidt op ad de er til kr. og på det grovere faringer, som BAMBUS har gjort. plan fra til kr., mens Og noget skal der gøres for at for- de øvrige bødestørrelser fastholdes bedre sikkerheden også i lokalområ- på det nugældende niveau. det, hvor der inden for den seneste Stramningen af arbejdsmiljølo- måneds tid er sket 2 dødsulykker ven sker bl.a. i lyset af de seneste års dramatiske stigning i antallet af dødsulykker og andre alvorlige ulykker på danske arbejdspladser. Og ikke mindst for, at den danske lov kommer dog ikke med 3F medlemmer involveret. Arbejdstilsynet har bl.a. også p.g.a. sikkerhedssvigt midlertidigt stoppet arbejdet på en arbejdsplads gejst. Noget der også bliver helt holdt nede og forsømt er det psykiske arbejdsmiljø, som jo hvert år koster en masse sygefravær. Stress og mobning er også store Formanden for afdelingens miljøudvalg Kaj Olsen ser gerne en 10-dobling af bødeniveauet i arbejdsmiljøloven. på højde med minimumskravene i i Høje Taastrup, hvor kommunen var problemer på arbejdspladserne. et EU-direktiv om minimumsregler i gang med opførelse af en ny in- Næsten en kvart million eller hver for sikkerhed og sundhed på byg- stitution. Arbejdet blev dog hurtigt tolvte lønmodtager er udsat for gepladser. genoptaget, da sikkerhedsforholdene mobning og chikane på arbejdet i en Iflg. Arbejdstilsynets seneste sta- var bragt i orden. sådan grad, at de melder sig syge tistik over anmeldte arbejdsulykker Om de generelle forringelser af to gange om året. Det betyder, at skete der 62 dødsulykker på danske arbejdsmiljøet vurderer Kaj Olsen, sygefraværet øges med sammenlagt arbejdspladser i 2006 og 59 året at hovedårsagen skal tillægges den dage om året, hvilket er før. Samtidig er der sket en stigning borgerlige regering barske holdnings- helt grotesk, siger miljøudvalgets på 500 tilfælde i antallet af andre og nedskæringspolitik. formand og peger på endnu et stort alvorlige ulykker, som f.eks. har med- Det er også en medvirkende år- problem. ført amputation og knoglebrud til i alt sag, at APV-processen er gået helt Det er de danskere, som i i stå efter fjernelse af BST, og at ikke er medlem af en a-kasse. Desuden blev der i 2006 anmeldt virksomhederne desuden har glemt Hvis de f.eks. har en sundheds arbejdsulykker, hvilket er godt APU hele vejen igennem, siger Kaj forsikring, en PC-ordning eller forskel- 3 pct. flere end i 2005 og 3. år i træk Olsen, som løbende siger til de valgte lige tilskud til aktiviteter som f.eks. med en oplevet stigning i antallet af sikkerhedsrepræsentanter at de skal idræt, så sidder de jo i lommen på anmeldte arbejdsulykker. forsætte med at udvikle sikkerheden arbejdsgiveren. Det er absolut ikke Sikkerheden på 2 ud af 3 danske på arbejdspladserne. lige dem, der holder vores arbejds- arbejdspladser er iflg. Arbejdstilsy- Det kan dog nogle gange være miljø oppe og går forrest i kampen. nets undersøgelser meget kritisabel. lidt svært at hente dem ind til mø- Det er en stor udfordring at få fat i Derfor kommer der næste år 2 store der, da de ikke altid har den store dem, siger Kaj Olsen. Januar HØJE TAASTRUP

16 En politisk Post Senior- og efterlønsklubbens nye formand Vilfred Post lover mere politik på programmet op til næste års kommunevalg. Ved generalforsamlingen i sommer blev Vilfred Post valgt som ny formand for 3F s Senior- og efterlønsklub i Høje Taastrup, som afløser for Nils Rytter, der trak sig efter et år på formandsposten. Og klubbens omkring 100 medlemmer skal nok ikke forvente de helt store forandringer i klubbens daglige virke. Bortset fra på ét område, hvor Vilfred lover nye tider: Han vil frem mod det kommende kommunalvalg i slutningen af næste år sætte mere politik på klubagendaen. Politik har nemlig været en stor del af Post ens liv. Han har været politisk aktiv siden han som 14-årig blev medlem af DSU Faaborg kredsen, en stærk afdeling som kørte rundt på Fyn og hjalp andre DSUafdelinger med agitation, møder m.m. Vilfred kom i lære på Faaborg Andels Svineslagteri som stadigvæk eksisterer og blev udlært slagter. Han ser tilbage på læretiden med glæde og fremhæver bl.a., at Faaborg Middagsretter har fantastiske gode bøffer på dåse og også en god leverpostej. Jeg har altid været socialdemokrat af den mere røde slags. Jeg hælder mere til Ritt end Helle. Så jeg har ikke stemt på Helle Thorning Schmidt og heller ikke meldt mig ud, da vi jo er et bredt parti. Til gengæld har jeg ofte taget en tørn med afdelingens faglige sekretær Aksel Jensen. Han er jo lyserød, siger Vilfred. Der er allerede et par politiske arrangementer på vej i seniorklubben. Bl.a. med skraldemand Finn Kristiansen, som stiller op som 3F er og socialdemokratisk kandidat til kommunalvalget i Høje Taastrup Kommune. Post arbejde desuden på at få borgmester Michael Ziegler (Kons) og S-spidskandidat Thomas Bak til op til valget at mødes til en omgang krydsild i klubben, hvor også mange socialdemokraters nye superdarling Mette Frederiksen (S) for nylig var til møde og debat. Den øvrige programrytme i klubben vil ikke blive brudt, hvor mellem 40 og 50 medlemmer møder trofast op til de forskellige arrangementer med bankospil, foredrag, hyggeligt samvær, sang, musik og et par årlige fester og udflugter. Klubben har også stor succes med sine populære gavespil. Det årlige kontingent på 150 kr. skal der heller ikke røres ved. Medlemmer, som blot har deres pension, har ikke noget tilovers at rutte med, og forholdene for pensionister er blevet meget forringet under den borgerlige regering. Så der skal være plads til alle, siger den nye formand, som for et par år siden da han trådte ind i afdelingsbestyrelsen foreslog, at de to seniorklubber i Høje Taastrup og Hedehusene skulle lægges sammen. Men det går vist ikke, siger han i dag med et skævt smil. Vilfred Post har været fællestillidsmand i Høje Taastrup Kommune i 15 år og har også for nylig siddet i afdelingens bestyrelse i et par år. Han trådte ud af afdelingsbestyrelsen i sommers, da han gik på efterløn. Vilfred bliver folkepensionist den 1. januar 2009, og han er stadig blodrød socialdemokrat. Januar HØJE TAASTRUP

17 Østarbejdere velkomne, men Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen til fyraftensmøde hos 3F afdelingerne på Vestegnen. Af Palle Aarøe Nye kolleger fra de nye EU-lande Skønsmæssigt vurderer 3 F s for- er velkomne på det danske arbejds- bundsformand, at der i oktober må- marked. Men de må bare som ikke- ned 2008 alene på 2-3 store ar- medlemmer af en fagforening uden bejdspladser indenfor byggeområdet i videre overtage de organiseredes København var 500 polakker i gang. arbejde. Han understregede, at det var op Det slog 3F-forbundsformand Poul til afdelingerne at gøre noget ved Erik Skov Christensen fast, da han i forholdene hos de enkelte entrepre- slutningen af oktober var til fælles nører, og at Forbundet har forsøgt at fyraftensmøde med 3F afdelingerne bakke afdelingerne op så langt som på Vestegnen. overhovedet muligt Nye ufaglærte kolleger dukker Nogle virksomheder overholder konstant op inden for bygge og an- reglerne, så det er ikke alle der er læg, transport og visse områder af in- banditter og undlader at betale ek- dustrien. Vi ved blot ikke, hvor mange sempelvis pension eller SH-betaling. de er. Derfor er det en stor udfordring Men Poul Erik Skov Christensen er for fagbevægelsen, at indgåede over- dog stensikker på, at en stor del af enskomster bliver overholdt og ikke undermineret. Især også nu, hvor vi er begyndt bl.a. at få ledige bygningsarbejdere herhjemme, sagde forbundsformanden. Han kritiserede stærkt det faktum, at ikke én eneste dansk myndighed aner, hvor mange østarbejdere og arbejdere fra andre EU-lande især Vesttyskland - der aktuelt befinder sig i Danmark. Fagbevægelsen har over meget lang tid gang på gang fremsat krav om at få oplyst, hvem der kommer hertil, hvor de kommer fra, hvad de laver, og hvor de er ansat. Vi har jagtet illegal arbejdskraft i mange år og samarbejdet med poli- østarbejderne lokkes til Danmark under falske forudsætninger og bliver snydt på det groveste af danske bagmænd, som har samarbejdspartnere i bl.a. Polen. Det koster typisk mellem og kr. for at komme til Danmark og arbejde, men mange må yderligere betale horrible beløb når de først er kommet hertil for bl.a. transport, husleje for at bo i skure og haller, samt for andre mere opfindsomme serviceydelser. Tolkeservice fortsætter 3F forbundsmanden finder, at Forbundet har et fornuftigt samarbejde med politiet nogle steder, når det godt som muligt eller afsløre dem som illegal arbejdskraft, som underminerer overenskomsterne - har Forbundet ansat en speciel sprogkyndig østkonsulent i hver region. Desuden er der stillet en speciel tolkeservice til rådighed for afdelingerne, som betyder, at man inden for et kvarter kan få en person i telefonen, som kan det sprog man står og har brug for i en aktuel situation. Tolken er populært sagt på den måde med i baglommen. Tolkeservicen er blevet så meget benyttet, at den nu får lov at fortsætte. Dermed kan afdelingerne trække på et stort tolkecenter, som Forbundsformand for 3F Poul Erik Skov Christensen var til fyraftensmøde med 3F afdelingerne på Vestegnen. Han er ikke med på at skifte fra rød til en mere miljørigtig grøn farve på fanerne for at signalere et mere miljøbevidst og klimapolitisk korrekt forbund. Rød signalerer varme, hjerte og hjerteblod. Men vores røde fane kan godt have en grøn profil, sagde han i Glostrup. tiet. Men vi får ikke de konkrete og gælder opklaring af mistanke om behersker 130 sprog. nødvendige oplysninger fra myndig- illegal arbejdskraft, mens det til gen- Forbundet har også lagt meget hederne. Derfor er det tungt det her, gæld knirker voldsomt andre steder informationsmateriale ud på hjem- sagde Poul Erik Skov Christensen. med politiets vilje til at møde op, når mesiden oversat til bl.a. polsk, lettisk Specielt inden for byggeriet er der bliver kaldt på assistance. og russisk omkring forhold, de nye der sket en voldsom stigning i an- Det ville være rart at kunne kolleger skal være opmærksomme tallet af arbejdsulykker, også de al- dokumenter de gange, politiet ikke på. vorlige. Forbundsformanden siger kommer, når vi ringer efter dem, Fyraftensmødet sluttede med ikke, at dette forhold skal tillægges sagde Poul Erik Skov Christensen debat, som også kom til at handle indvandring fra Øst. Men det kunne og opfordrede derfor afdelingerne til om Forbundets kontingentstørrelse, måske hænge sammen alligevel, at føre statistik over dette, så man de kristeliges useriøse hvervekam- fordi mange jo hverken læser eller kan bruge det i dokumentationen pagne, 3F s opsøgende arbejde på taler dansk, så de heller ikke forstår over for politikerne. arbejdspladser og tekniske skoler, instrukser, vejledninger eller andre For at støtte afdelingerne i arbej- solidaritet contra fravalg af fæl- væsentlige informationer på arbejds- det med at registrere de nye kol- lesskab og om Forbundets interne pladserne. legaer og sikre deres rettigheder så økonomiske slanke linje. Januar HØJE TAASTRUP

18 3F er spidskandidat Claus Larsen-Jensen stiller op for S i Region Hovedstaden til Europaparlamentsvalget På Socialdemokraternes kongres den 6.-7.september 2008 blev Claus Larsen-Jensen valgt til at være partiets spidskandidat i Region Hovedstaden til valget til Europaparlamentet i juni Claus Larsen-Jensen er medlem af 3F Lager Post og Service, København. Han var International Sekretær i SiD fra 1983 til 1998, hvor han opbyggede det internationale faglige arbejde. På den samlede liste er Region Hovedstaden og Claus Larsen-Jensen placeret som nr. 5. Der er sideordnet opstilling i hele landet, så alene de personlige stemmer afgør, hvem der vælges. Claus Larsen-Jensen er tidligere MF ( ), Formand for Folketingets Europaudvalg, og han har stor politisk erfaring fra dansk politik, fagbevægelsen og europæisk samarbejde. Han spillede som Formand for Folketingets Europaudvalg en central rolle ved forhandlingerne om EU s udvidelse, hvor han var i tæt kontakt med alle landes parlamenter og regeringer og formand for den fælles europæiske samarbejdsorganisation for alle nationale parlamenter og Europaparlamentet. Han deltog som en af Folketingets to repræsentanter i det europæiske konvent om Charter for fundamentale rettigheder, som er en del af Lissabontraktaten. Han lykkedes med at styrke de nationale parlamenters rolle i EU s beslutninger, og i at få styrket alle udvalgs roller i Folketinget i behandlingen af EU sager. Han har stor erfaring fra tillidshverv i danske, europæiske og internationale organisationer, et stort netværk i hele Europa som i kombination med den politiske og faglige erfaring fra Folketinget gør, at han fra dag et vil kunne spille en aktiv rolle i Europaparlamentet. Claus Larsen-Jensen kender til fagbevægelsen og arbejdsmarkedet både i Danmark og i resten af Europa, og han kan være med til at sikre, at fælles rettigheder for lønmodtagerne og fælles regler på tværs af grænserne i Europa kan spille samme med den danske arbejdsmarkedsmodel. I sit nuværende job som leder af organisationen FIC har han tæt kontakt med bl.a. en lang række 3F afdelinger og arbejdspladser om at sikre ledige 3F ere et job og sikre ansatte 3F ere et kompetenceløft, så de får kvalifikationer, der svarer til fremtidens krav og udfordringer. Som medlem af det sociale udvalg i organisationen SOLIDAR, der arbejder tæt sammen med den europæiske fagbevægelse, arbejder han med at styrke lønmodtagernes og fagbevægelsens indflydelse på EU. Claus Larsen-Jensen spidskandidat for S i Region Hovedstaden til Europaparlamentsvalget. Januar HØJE TAASTRUP

19 Mistænkeliggørelse, føj! Regeringens voksende mistro til ledige, folk på kontanthjælp eller sygedagpenge er ikke fair, siger a-kasseleder Annette Børjesen Darré Af Palle Aarøe Siden den borgerlige regering trådte til i 2001 er der sket et kæmpe skred i holdningen til medmennesker i den forkerte retning. Tidligere var arbejdsløshed problemet. I dag er den ledige problemet. Sådan oplever a-kasseleder Annette Børjesen Darré udviklingen og især den forstærkede mistænkeliggørelse - der sker af ledige, folk på kontanthjælp og folk på sygedagpenge om, at de nævnte grupper nasser på samfundet. Det er ikke fair, siger Annette Børjesen Darré. Regeringens holdning, eller holdningen hos dem der lovgiver, til medmennesker harmonerer slet ikke med min holdning. Jeg fornemmer, at ledige, kontanthjælpsmodtagere og folk på sygedagpenge bliver dømt, inden de overhovedet er anklaget. Det bliver måske ikke altid sagt direkte, at de nasser på samfundet. Det bliver pakket godt ind, men det er det, der ligger i det. Vore ledige kan jo ikke finde et arbejde, selvom de søger 4 gange om ugen, nogle gange 5. De har ingen uddannelse, de er ufaglærte og mangler kompetencer for at bestride alle de job, man siger der er. Nogle af vores ledige har aldrig gået i skole, og vi har også mange reelle og funktionelle analfabeter blandt vore ledige. Nogle taler ikke dansk. Nogle skriver eller kan ikke læse dansk, og hvis man så oveni ikke har kørekort, kan det være meget svært blot at finde et rengøringsjob, siger Anette Børjesen Darré Afdelingens a-kasse er gennem de senere år blevet pålagt en større og større arbejdsbyrde som følge af nye love og regler i forbindelse med regeringens øgede kontrol af de svageste samfundsgrupper. Der er f.eks. for tiden 20 CV-samtaler om ugen, og der står cirka 100 på listen hver måned i forbindelse med de såkaldte 3-mdr s samtaler Og der er allerede nye udfordringer og øgede arbejds- byrder i udsigt for 2009, når der skal holdes obligatoriske sygesamtaler med sygedagpengeberettigede ledige se- nest i 4. sygeuge for at afdække, om de er til rådighed for arbejdsmarkedet, og om a-kassen kan hjælpe dem. Vidste du at: Dagpengene i de sidste 10 år er steget fra 538 i 1998 til 703 i 2008 i alt 165 kr. over en 10 års periode eller 30,7%. række annoncer. Også 3F Høje Taastrup annoncerer efter job til de ledige, bl.a. på bagsiden af dette blad. Foreløbig er der sket 5 varslinger om fyringer i lokalområdet, der er lukket en virksomhed i december, en virksomhed har indført arbejdsfordeling og nu skranter også transportbranchen som følge af den globale finanskrise. Men når ledigheden stiger og regeringen hverken vil betale for uddannelse, efteruddannelse eller for sprogundervisning, så ser det meget sort ud. Det er jo et paradoks. De ledige bliver jo så hverken f.eks. sygeplejere eller sosuassistenter, og det gør jo også beskæftigelsesudsigterne endnu mere dystre, at jobcentrene ikke har penge, siger Annette Børjesen Darré, som fremhæver det gode samarbejde på lokalt plan med jobcentrene i Høje Taastrup, Vallensbæk-Ishøj og Albertslund.. Samarbejdet betyder bl.a., at vi har nogle gode netværk, og at vi mere direkte kan starte en tidlig indsats for vore ledige med et meget reelt indhold. En af idéerne er f.eks. at kombinere indlæringen af dansk eller andre kurser med en slags håndværk, siger Annette Børjesen Darré, som fornemmer, at beskæftigelsesministeren udviser ekstra surhedstegn efter det er lykkedes at stoppe forsøget på en dagpengereform. Claus Hjorth Frederiksen er sur på os, og regeringens ideologiske korstog mod fagbevægelsen fortsætter derfor med uformindsket styrke. Når systemet nu bliver endnu mere enstrenget kan det på sigt føre til a-kassesystemets endeligt, frygter Anette Børjesen Darré. Det enstrengede system er blevet rykket frem, hvor alle jobcentre skulle overgå til at blive et kommunalt system fra 2010 bliver det nu allerede fra den Ministeren havde ellers lovet at der først skulle være en vurdering af jobcentrenes indsats i 2010 men det har han åbenbart ikke lyst til at vente på. Nyt fra A-kassen A-kasseleder Annette Børjesen Darré mærker tydeligt, at den medmenneskelige holdning er skredet i den helt forkerte retning, og at beskæftigelsesministeren er blevet meget sur, efter forsøget på en dagpengereform er strandet. Ingen penge til uddannelse Alene fra oktober til november steg ledigheden blandt afdelingens medlemmer med 13 %. Hovedforbundet 3F har også i et stykke tid kunnet mærke den stigende ledig- hed, først og fremmest i byggeriet men nu også i en del andre brancher. Derfor forsøger man at hjælpe de ledige medlemmer ved at søge efter job til dem gennem en Januar HØJE TAASTRUP

20 Nyt fra A-kassen SATSER 2009 Dagpenge - aktiveringsydelse - efterløn- orlov Gældende fra mandag den 5. Januar 2009 Af a-kasseleder Annette Børjesen Darré Først af alt håber sagsbehandlerne i a-kassen og jeg, at du og din familie er kommet godt ind i det nye år. Dagpenge Fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 725 pr. år kr Deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 483 pr. år kr Mindstesats pr. dag brutto kr. 595 pr. år kr Dimittend, fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 595 pr. år kr Dimittend, deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 396 Pr. år kr Aktiveringsydelse Under 25 år FØR aktivering Fuldtidsforsikrede pr. dag brutto Kr. 725 pr. år kr. 188,500 Deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 483 pr. år kr Vidste du at: Fra 7. februar 2008 skal alle ledige søge 4 job om ugen, men det er stadig a-kassen, der laver en individuel rådighedsvurdering, om jobsøgningen har været realistisk ud fra medlemmets kvalifikation og kompetencer. Efterløn- overgået fra overgangsydelse (82%) Fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 595 pr. år kr Deltidsforsikrede pr. dag.brutto kr. 396 pr. år kr Orlov til børnepasning 60% af dagpengesatsen pr. dag brutto kr. 435 Pr. år kr Beløbsgrænser ved selvstændig virksomhed og ekstraordinære indbetalinger til pensionsordninger Beløbene træder i kraft 1. januar 2009 Beløbsgrænse ved selvstændig virksomhed i efterlønsperioden kr Under 25 ÅR MED uddannelse i aktivering (82% af dagpengesatsen) Ungesats, fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 595 pr. år kr Ungesats, deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 396 pr. år kr Under 25 ÅR UDEN uddannelse i aktivering (50% af dagpengesatsen) Fuldtidsforsikrede pr. dag brutto kr. 363 pr. år kr Deltidsforsikrede pr. dag brutto kr. 242 pr. år kr Beløbsgrænse ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden (nedre grænse) kr (Øvre grænse) kr Beløbsgrænse ved ekstraordinære indbetaling af pensionsordninger ved fleksibel efterløn kr BUNDFRADRAGET med virkning fra 1. januar år 2009 Ved udstedelse af efterlønsbevis i år 2009 er bundfradraget på kr Efterløn (60 år efter ) Fuldtidsforsikrede 91% pr. dag brutto kr. 660 pr. år kr Deltidsforsikrede 91% pr. dag brutto kr. 440 pr. år kr Efterløn-med opfyldelse af 2 års reglen Fuldtidsforsikrede 100% pr. dag brutto kr. 725 pr. år kr Deltidsforsikrede 100% pr. dag brutto kr. 483 pr. år kr Vidste du at: Fra 1. januar 2008 kunne alle, der er født efter 1952 og dermed 53 år eller yngre, ikke længere få adgang til forlængede dagpenge. I stedet kan man søge et Senior job i sin kommune, hvis man har opbrugt sin dagpengeret. Seniorjobbet oprettes med løntilskud og løber frem til efterlønsalderen. Timerne, man arbejder i Senior job, tæller ikke med til at genoptjene en ny dagpengeret. Lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden for 2009, med virkning fra 1. januar 2009 Grænse for arbejdsindtægt med lempeligt fradrag kr Skatte fri præmie i år 2009 For medlemmer der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede: Vidste du at: Fra 23. juni 2008 blev nye regler for supplerende dagpenge vedtaget med tilbagevirkende kraft fra 14. april Det betyder, at man nu kun kan få supplerende dagpenge i 30 uger indenfor 104 uger. Alle uger, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge samtidig med arbejdstimer, tæller med til de 30 uger. Det gælder også de uger, hvor der er et ophør af arbejde midt i en uge, eller hvor man starter arbejde midt i en uge, samt uger med udbetaling af dagpenge på grund af vejrlig. Januar HØJE TAASTRUP