Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk"

Transkript

1 Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Hver morgen er der ca danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker deres dagligdag og forholdet til familien, og i værste tilfælde kan depression føre til selvmord. Derfor er det vigtigt at forebygge og behandle en depression uanset hvilken sværhedsgrad, der er tale om. At læse denne folder er første skridt på vejen til at få det bedre, for du kan få det bedre, og du kan få hjælp til at nå derhen. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 Indhold 03 Hvad er en depression? 04 Hvorfor får nogle en depression? 06 Hvilke symptomer er der på depression? 07 Forskellige grader af depression 08 Hvordan stilles diagnosen depression? 09 Hvilke former for depression findes der? 09 Hvordan behandler man en depression? 11 Hvilke muligheder er der for forebyggelse? 12 Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af depression? 13 Hvad kan pårørende gøre? 14 Hvor kan man søge mere information Depression er en udbredt psykisk lidelse. Når man lider af depression, er viden om sygdommen vigtig. Jo mere man ved, desto bedre kan man håndtere og forebygge sygdommen, når den opstår. Pjecen beskriver sygdommen samt mulighederne for behandling og forebyggelse. Den henvender sig primært til dig, der modtager behandling for en depression i Regionspsykiatrien i Region Midtjylland og til dine pårørende. Regionpsykiatrien i Region Midtjylland tilbyder enten ambulant behandling eller behandling under indlæggelse. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende bliver klogere på diagnosen depression. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf:

3 Depression Hvad er en depression? Diagnosen depression dækker over et bredt spektrum af lidelse, fra lette, forbigående tilstande til svære, livstruende sygdomme. Depression rammer cirka hver femte dansker. Hovedkendetegnet ved depression er et nedsat stemningsleje, dvs. tristhed eller fravær af følelser, Hvordan er forløbet ved en depression? Depression udvikler sig forskelligt fra person til person. Hos de fleste kommer sygdommen snigende over måneder, men symptomerne kan også komme pludseligt i løbet af en uge. Depression kan opstå i alle aldre hos både børn, unge, voksne og ældre. Kunne jeg være heldig at få en eller anden dødelig sygdom. Det ville være det letteste og bedste, der kunne ske for mig 60-årig mand fortæller om de mørke tanker i forbindelse med sin depression ledsaget af en række forandringer itænkning, følelsesliv, motivation, adfærd og kropslige reaktioner. Symptomerne varierer fra person til person. Nogle er triste, modløse og har svært ved at koncentrere sig. Andre føler sig tomme, er energiforladte, har svært ved at sove og har mistet appetitten. En depression medfører begrænsninger i personens evne til at fungere som vanligt i arbejds-, familie- og fritidslivet. Livskvaliteten er derfor nedsat. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at depression ligger på en fjerdeplads blandt de 10 mest alvorlige sygdomme i verden, når man regner ud, hvor stort et tab af livskvalitet og leveår en sygdom medfører. For nogle kan en depression være en lettere sygelig tilstand, som nedsætter livskvaliteten i en periode, mens den hos andre kan være svært invaliderende og direkte livsfarlig - enten pga. risikoen for selvmord eller fordi den syge holder op med at spise og drikke. En ubehandlet depression går som regel over af sig selv i løbet af et halvt til et helt år, men behandling kan afkorte forløbet betydeligt. Desuden tyder forskning på, at jo senere man kommer i behandling for en depression, jo sværere er det at blive rask. Når depressionen er ovre, kan nogle være helt fri for symptomer, mens andre kan have lettere symptomer, som for eksempel problemer med træthed, nedsat koncentration eller manglende energi. Disse restsymptomer kan vare ved længe og er en advarsel om, at depressionen lurer under overfladen og let kan blusse op igen, hvis man fx ophører med behandlingen. Depression har en tendens til at vende tilbage. Efter første depression er risikoen for en ny episode procent. Risikoen for nye depressive episoder øges med antallet af tidligere depressioner. I procent af tilfældene udvikler depression sig til en kronisk tilstand; dvs. at tilstanden varer mere end to år. Jeg vågnede kl om morgenen. Tankerne kværnede rundt i hovedet på mig, og jeg kunne ikke stoppe dem. Hvordan skulle jeg drive mig selv op, smøre madpakker til mine børn, sende dem i skole og selv blive klar til at tage på arbejde? Alt virkede fuldstændig uoverskueligt, og jeg var bare så ked af det, uden at jeg forstod hvorfor. Jeg plejede jo bare at klø på, være glad og overskudsagtig. Jeg havde heller ikke lyst til at være sammen med mine børn. De, der ellers altid fyldte mig og mit liv med glæde. Jeg kunne slet ikke føle noget for dem, og det gjorde mig panisk og skamfuld. Jeg følte mig som verdens dårligste mor og fik tanker om, at de var bedre tjent uden mig 37-årig kvinde fortæller om tiden før hun fik diagnosen depression Om depression har en moderat til svær depression har en let depression Depression rammer dobbelt så mange kvinder som mænd Depression er nogenlunde lige udbredt i alle kulturer og lande Depression koster årligt samfundet 10 milliarder kroner 15 % af patienter med moderat til svær depression ender med at begå selvmord 3

4 Hvorfor får nogle en depression? Der findes ikke en enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker bliver deprimerede. Årsagen er oftest et komplekst samspil mellem flere forskellige faktorer. Det vil meget hyppigt men ikke altid være en udløsende faktor i form af stress eller psykiske belastninger, men psykisk sårbarhed og ens gener spiller også en rolle. Belastningen der skal til vil ofte være meget individuel. Det der forårsager depression hos én person er bare en midlertidig stressfaktor hos en anden. Arv Depression i den nærmeste familie øger risikoen for depression. Har man en forælder med depression, er risikoen for selv at udvikle depression tre gange så stor som i normalbefolkningen. Det er sårbarheden overfor stress og psykiske belastninger, og ikke sygdommen som sådan, der nedarves. Sårbarhed Nogle mennesker kan være disponerede for at udvikle en depression. Jo højere grad af sårbarhed der er, jo mindre belastning skal der til for at udløse en depression. Sociale og miljømæssige faktorer kan forværre eller beskytte mod genetisk sårbarhed. Belastninger under opvæksten som traumer, overgreb, mobning og svære tab kan øge sårbarheden, men den kan også opstå senere, hvis man f.eks. udsættes for voldsomme og belastende hændelser. Langvarig stress og belastning En depression kan opstå uden ydre anledning eller udløses af forskellige forhold af biologisk, psykologisk eller social karakter. Forskning har som tidligere nævnt vist, at langvarig stress kan fremprovokere depression. Stress aktiverer forskellige hormoner og signalstoffer i hjernen (jævnfør Hvad sker der i hjernen ). Der er mange forskellige former for belastning, der kan være medvirkende til at udløse depression. Belastningerne kan være ydre forhold, men personlighedstræk som tendens til udtalt selvkritik og perfektionisme kan også bidrage til udvikling af depression. Hvorvidt en specifik begivenhed eller særlige forhold udløser depression, afhænger til dels af den enkelte persons egen tolkning og håndtering af situationen. Det betyder med andre ord, at man nogle gange kan lære sig metoder til at undgå at blive deprimeret. Andre gange er det vigtigt at kende de tidlige symptomer, så man hurtigt kan komme i behandling og forhindre, det bliver værre. Nedenfor er eksempler på nogle af de belastninger, der kan udløse en depression: At blive ramt af en alvorlig sygdom Økonomiske problemer Skilsmisse Dødsfald blandt ens nærmeste Problematiske arbejdsforhold eller arbejdsløshed Fødsel Oplevelse af nederlag At man stiller urealistiske krav til sig selv om at være perfekt At man har svært ved at sige fra og sætte grænser for sig selv Alkohol- og stofmisbrug Personer, der er afhængige af alkohol, har to til tre gange så stor risiko for at få en depression. Jo større alkoholforbrug jo større er risikoen. Alkohol påvirker forskellige stoffer i hjernen. Omvendt kan en deprimeret person også udvikle et alkoholmisbrug for at lindre symptomerne på en depression. Misbrug af stoffer som amfetamin og ecstasy kan også medføre en depression - hos nogle efter ganske få doser hos andre først efter længere tids forbrug. Fysiske lidelser Man ved, at forskellige hjernesygdomme, f.eks. blodprop i hjernen, epilepsi og parkinsonisme kan udløse en depression. Endvidere kan hjerte-, gigt- og kræftsygdomme også være en risikofaktor. Medicin Behandling med følgende medicin kan også i sjældne tilfælde udløse en depression: Gigtmedicin, blodtryksmedicin, epilepsimedicin, kortisolpræparater, beta-blokkere, benzodiazepiner (dvs. beroligende medicin af stesolid typen), antipsykotiske præparater og p-piller. Men langt de fleste mennesker tåler dog disse præparater uden problemer. 4

5 Hvad sker der i hjernen? Forskning viser, at der hos deprimerede mennesker er forstyrrelser i nogle af de stoffer, nervecellerne bruger, når de skal kommunikere med hinanden. Der er en nedsat mængde af signalstofferne serotonin og noradrenalin. Denne forstyrrelse er formentlig kommet i stand pga. et forhøjet niveau af stresshormonet kortisol i kroppen. For høje koncentrationer af stresshormonet giver blandt andet hukommelsesproblemer og påvirker signalstofferne. Ligeledes viser forskningen, at visse dele af hjernen skrumper hos nogle deprimerede, specielt ved langvarige ubehandlede depressioner. Det drejer sig blandt andet om den del af hjernen, der hedder hippocampus, som har stor betydning for følelser, hukommelse og indlæring. Forskningen fastslår også, at hjernen i mange tilfælde er i stand til at genopbygge sig selv og danne nye hjerneceller, hvis depressionen behandles effektivt, men det kan godt tage lang tid. Jeg så aldrig min mor rigtig glad, og nogle gange lå hun i sengen i ugevis. Hun sagde, hun havde hovedpine, og lå bare der for nedrullede gardiner. I dag er jeg næsten sikker på, at hun var deprimeret, men hun fik så vidt jeg ved ingen behandling. Jeg var enebarn og mere eller mindre overladt til mig selv i de perioder, hvor min mor var syg. Min far var sjældent hjemme før sent om aftenen. Jeg selv fik min første depression, da jeg var 28 år. Det skete i forbindelse med et jobskifte. Det var voldsomt belastende for mig, at skulle klare de mange nye og komplicerede arbejdsopgaver, samtidig med at jeg havde to små børn derhjemme Helen 39 år 5

6 Hvilke symptomer er der på depression? Depression rammer bredt i forhold til personens normale funktionsniveau. Den påvirker følelsesliv, krop, tænkning, adfærd og motivation. Flere af de depressive symptomer er genkendelige for de fleste mennesker. Det er almindeligt at føle sig lidt trist indimellem, mangle lyst og energi eller have lettere søvnproblemer. For at der er tale om en depression, skal symptomerne have en vis sværhedsgrad, der skal være et vist antal symptomer til stede, og de skal have varet det meste af tiden i mindst 14 dage. Tanker om død eller selvmord Varierende grader af selvmordstanker kan ofte være til stede, fra en fornemmelse af, at det kunne være en lettelse ikke at vågne om morgenen til egentlige tanker eller ligefrem planer om selvmord. Tænke- eller koncentrationsbesvær Man har svært ved at samle tankerne, kan ikke koncentrere sig og husker dårligt. Man bliver rådvild og ubeslutsom. Forsænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat lyst udgør kernesymptomer ved depression, mens ledsagesymptomer omfatter en række psykologiske og fysiologiske symptomer, bl.a. nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, tænkeog koncentrationsbesvær, selvmordstanker, søvnforstyrrelser og ændringer i appetitten. Afhængig af symptomernes antal og sværhedsgrad inddeles depression i henholdsvis let, moderat og svær depression. Se også side 10. Kernesymptomer Nedtrykthed: Humøret svarer ikke til det, man normalt kender. Man er trist, kommer let til at græde og føler en indre tomhed og håbløshed. Nedsat lyst eller interesse: Man mister lysten til at beskæftige sig med det, man ellers holder af. Man mister interessen for andre mennesker og aktiviteter og kan ikke glædes over det, der normalt er forbundet med glæde. Man kan endda opleve at ens følelser er fuldstændig væk. Nedsat energi og øget træthed: Man føler sig træt, udmattet og orker ingenting. Alt kræver overvindelse. Trætheden er ofte til stede, før tristheden sætter ind, og den varer ofte ved, efter de andre symptomer er forsvundet. Ledsagesymptomer Nedsat selvtillid eller selvfølelse: Man føler sig ikke god nok, og synes ikke at man slår til. Man tænker negativt om sig selv, for eksempel at man ingenting kan, og at man er uden betydning. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Man har urimelige selvbebrejdelser, oplever at man har gjort mange ting forkert, føler sig til besvær og vender alt mod sig selv. Agitation eller hæmning Agitation viser sig ved, at man ikke kan holde sig i ro, er rastløs og går hvileløst rundt. Hæmning viser sig f.eks. ved, at man bevæger sig langsommere end normalt eller sidder helt stivnet og mimikfattig. I de sværeste tilfælde af hæmning kan man ligge helt ubevægelig og kan hverken indtage væske eller mad. Søvnforstyrrelser Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange eller vågne meget tidligt. Mange vågner ved fire fem tiden med hovedet fyldt med depressive tanker, der uden pause kværner rundt. Alt virker fuldstændig håbløst. Nogle får det bedre hen på eftermiddagen, hvilket kaldes aftenlysning. Nogle kan også have en trang til at sove hele tiden, men uanset hvor meget man sover, er man alligevel stadig træt og uoplagt. Appetit- og vægtændring Man spiser mere eller mindre, end man plejer, og som følge deraf tager man på eller taber sig i vægt. Andre symptomer I tillæg til ovenstående ses ofte en række andre symptomer. Disse symptomer kan i nogle tilfælde være så fremtrædende, at depressionen overses: Angst i varierende grad. Angsten kan spænde fra letvakt ængstelse til vedvarende angst. Af og til optræder egentlige angstanfald, ligesom angst i sociale sammenhænge ikke er ualmindeligt. Angst for at dø eller at lide af alvorlig fysisk sygdom ses også. Fysiske smerter som hovedpine, brystsmerter, ryg- og mavesmerter Aggressivitet, negativitet og irritabel adfærd Tab af sexlyst 6

7 Depression Jeg så ingen andre udveje end at tage mit eget liv. Jeg var overbevist om, at jeg var et helt igennem dårligt menneske, der ikke fortjente noget godt. Og min familie ville først få det godt, når jeg ikke længere var der til at ødelægge deres liv Lasse 42 år Forskellige grader af depression Som tidligere nævnt inddeles depression i sværhedsgrader. Her er en kort beskrivelse af let, moderat og svær depression: Lette depressioner Ved lette depressioner er der mindst to kernesymptomer og to ledsagesymptomer til stede. Den deprimerede er som regel i stand til at fortsætte en normal hverdag med arbejde og fritidsaktiviteter, men med nedsat livskvalitet. Lettere depressioner går ofte over af sig selv. én. Hallucinationer kan være, at man hører stemmer, der taler nedsættende om én eller opfordrer til selvmord. Hvad kan pårørende gøre, hvis de får mistanke om, at den deprimerede går med selvmordstanker? Stol på din intuition og spørg ind til selvmordstanker eller planer. Det er en myte, at det er farligt og kan inspirere personen til at tage sit liv. Hvis den deprimerede giver udtryk for den slags tanker eller planer, skal du søge professionel hjælp og undgå at lade personen være alene. Moderate depressioner Ved moderate depressioner er der mindst to kernesymptomer og fire ledsagesymptomer til stede. Den deprimerede har ofte vanskeligheder med at fungere normalt i sit arbejde, i familien og i fritidslivet. Moderat depression bør behandles enten psykologisk eller medicinsk. Svære depressioner med eller uden psykotiske symptomer Ved svære depressioner er alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer til stede. Tilstanden er yderst pinefuld for den deprimerede, og medfører ofte tanker om selvmord. Ved svære depressioner kan der nogle gange opstå psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. En vrangforestilling ved depression kan være, at man er fuldstændig overbevist om, at man er skyld i en alvorlig ulykke eller mene, at verden og ens nærmeste er bedre tjent uden Selvmord Depression er sammen med alkohol- og medicinmisbrug den største risikofaktor for selvmord blandt voksne mennesker. Mennesker med depression mangler typisk håb for fremtiden, gode grunde til at leve og tror ikke på, at de selv eller andre kan løse deres problemer. Det er blandt andet disse faktorer, der gør depression til en livsfarlig sygdom. Det er vigtigt at være opmærksom på selvmordsrisikoen, når en person er deprimeret, og man skal altid tage udtalelser om selvmord alvorligt. 7

8 Hvordan stilles diagnosen depression? Diagnosen depression stilles på baggrund af grundige samtaler og særlige interviews med den person, det drejer sig om. Ved undersøgelsen lægges vægt på de enkelte symptomers tilstedeværelse, sværhedsgrad og varighed. I vurderingen tages der hensyn til, hvad der forekommer rimeligt og passende for en given situation, ligesom der tages højde for, hvad der er den enkelte persons normale tilstand. Det undersøges samtidig, om personen tidligere har haft episoder med depression, og om personen evt. har andre psykiske lidelser, som f.eks. angst, tvangstanker eller tvangshandlinger. Desuden spørges ind til fysiske (somatiske) lidelser og symptomer. Pårørende eller andre tilknyttede personer kan ofte bidrage med væsentlige oplysninger i udredningen af depression. Diagnosticeringen er vigtig med henblik på at iværksætte den rigtige behandling. Jeg kunne ikke se noget håb om, at jeg nogensinde ville få det anderledes. Jeg ville aldrig blive mig selv igen Jette 51 år 8

9 Hvilke former for depression findes der? Depression Der er findes forskellige former for depression. Her beskrives kort nogle af dem: Bipolar depression Depression som led i en bipolar lidelse (tidl. maniodepressiv sygdom) kaldes bipolar depression. Bipolar lidelse er kendetegnet ved episoder med mani, hypomani og/eller blandingstilstande (tilstande hvor maniske og depressive symptomer er til stede på samme tid eller veksler meget hurtigt inden for samme døgn). Symptomerne i den bipolare depression svarer til de, der tidligere er beskrevet. Når der i sygdomsforløbet udelukkende har været en eller flere episoder med depression, men aldrig hypomane eller maniske symptomer, bruger man også indimellem betegnelsen unipolar depression. Vinterdepression Denne form for depression optræder i efterårs- og vinterhalvåret. Den fremtræder som en typisk depression, men som et specielt træk har den deprimerede ofte øget søvnbehov og øget appetit, herunder trang til søde sager. Depressionen forsvinder af sig selv i foråret i takt med, at dagene bliver længere. Fødselsdepression Denne form for depression rammer 6-10 procent af de fødende kvinder og noget sjældnere hos de nybagte fædre. Den viser sig typisk en til tre måneder efter fødslen. Symptomerne ligner dem ved en typisk depression, men tager farve af situationen med barnet. Den deprimerede kan have tanker om at skade barnet og have svært ved at være sammen med og have følelser for barnet. Grundet den særlige situation kvinden er i med pasning af den lille ny, er belastningen i denne livsfase meget stor og får særlig stor betydning for hele familien. Barnets udvikling kan i sjældne tilfælde også blive påvirket. Udadrettet depression Denne form for depression kan ramme både mænd og kvinder. Adfærden bliver, i modsætning til den mere almindelige depression, mere udadrettet og aggressiv. Personen føler sig tom, udbrændt, stresset, irritabel, frustreret, aggressiv, rastløs og ubeslutsom. Udadrettet depression fører ofte til afhængighed af alkohol, og mange kommer ikke i behandling, da hverken de selv eller deres omgivelser har mistanke om, at det drejer sig om en depression. Om vinterdepression I Danmark lider cirka fem procent af befolkningen af vinterdepression, og 75 procent af dem er kvinder. Længere sydpå forekommer vinterdepression med mindre hyppighed, og omkring Middelhavet kendes tilstanden faktisk ikke. Man mener, at årsagen er den faldende lysmængde og temperatur. Hvordan behandler man en depression? Der er forskellige former for behandling, der kan have effekt på en depression eller være med til at forebygge nye episoder. Ved svære depressioner og ved nogle moderate depressioner spiller medicin en afgørende rolle. Medicin bør dog kombineres med forskellige former for samtale. Behandlingen iværksættes på baggrund af behandlerens faglige vurdering og samtale med patienten om de behandlingsmuligheder, der vil passe bedst til patienten. Behandlingen kan bestå af følgende elementer: Samtaler Samtaler med kontaktperson og kontaktlæge er en meget væsentlig del af behandlingen både under indlæggelse og ved ambulant behandling. Er man svært forpint af sin depression, er samtalerne af støttende karakter og tager udgangspunkt i her-og-nu situationer. Når depressionen 9

10 letter, og personen bedre kan koncentrere sig og huske, kan man tale om andre forhold. Man kan undersøge de mulige årsager til depressionen, tale sygdomsforløbet grundigt igennem og sammen udarbejde planer for den nære fremtid. Kan man finde frem til udløsende faktorer til depressionen, kan man måske undgå disse i fremtiden. Undervisning i sygdommen psykoedukation Den deprimerede og de pårørende modtager tilbud om undervisning i alle relevante forhold omkring depressionen, og hvordan de kan håndtere den. Det er vigtigt at vide så meget som muligt, for at man kan forholde sig til depressionen, håndtere den og om muligt forebygge tilbagefald eller hurtigt komme i behandling igen, hvis man på ny begynder at få symptomer. Undervisningen kan både foregå i grupper og individuelt. Psykoterapi Depressioner kan lede til uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre og kan have sammenhæng med forskellige psykologiske problemstillinger, f.eks. tab, traumer, opvæksthistorie og personlighedsmæssige forhold. Disse problemer kan være med til at vedligeholde eller udløse nye depressioner. De to samtaleterapiformer, hvor effekten er bedst undersøgt er følgende: Kognitiv terapi systematisk arbejde med tænkning, følelser og adfærd I den kognitive terapi arbejder man med sine tanker, følelser, adfærd og sine kropslige fornemmelser. Man forsøger systematisk at udfordre og modificere de negative tankeog adfærdsmønstre, der er med til at fastholde depressionen. Den deprimerede person har ofte tendens til passivitet og/eller overbebyrdelse, og har udpræget tendens til at tænke negativt om sig selv og tolke oplevelser på en negativ måde. Denne samtaleform er meget struktureret. Man får typisk mindre hjemmeopgaver, hvor man afprøver andre måder at tænke og handle på. Man ved, at denne terapiform er effektiv og nedsætter risikoen for tilbagefald. Interpersonel psykoterapi hjælp til at håndtere tab og løse mellemmenneskelige konflikter Interpersonel psykoterapi har også en dokumenteret virkning på depression. Formen fokuserer på aktuelle forhold i personens virkelighed og tager særlig udgangspunkt i de mellemmenneskelige relationer, især dem til de nære pårørende. Der er fokus på irrationelle reaktionsmåder, der ofte har rod i den depressive tilstand, men man ser også bredt på vedkommendes personlighed og livshistorie. Man arbejder med sorg, tab, rolleforandringer og evt. mellemmenneskelige konflikter, der kan være relateret til depressionen. Denne form for psykoterapi kan foregå både individuelt og i grupper. Medicinsk behandling Medicinsk behandling er ofte nødvendig ved moderate og svære depressioner.antidepressiv medicin virker på nogle af de kemiske processer, der er i ubalance i hjernen i forbindelse med en depression. Medicinen normaliserer blandt andet niveauet af stresshormonet kortisol og hjernens signalstoffer serotonin og noradrenalin, der har betydning for stemningsleje, koncentrationsevne og hukommelse. Desuden har et normalt niveau af disse stoffer også betydning for, at man får en normal døgn- og søvnrytme. Der kan gå op til 4-6 uger, før man kan afgøre om medicinen virker. Nogle gange er man nødt til at sætte dosis op eller forsøge med et nyt præparat, hvis den ønskede virkning udebliver, eller hvis personen får ubehagelige bivirkninger. I tilrettelæggelsen af behandlingen tager man bl.a. hensyn til personens alder, depressionens sværhedsgrad og antallet af tidligere depressioner. ECT (Electro Convulsive Treatment) ECT er en yderst effektiv behandling ved svære depressioner, hvor der er overhængende livsfare enten på grund af selvmordsrisiko, eller fordi den deprimerede holder op med at spise og drikke. Desuden bruges behandlingen, hvis andre behandlinger ikke har haft effekt. Behandlingen består i at man, under narkose, får tilført en smule strøm til bestemte dele af hjernen via to elektroder, der er placeret på hovedet. Forskellige studier tyder på, at ECT behandlinger øger dannelsen af nye hjerneceller. For at forebygge tilbagefald supplerer man typisk med medicinsk behandling og i nogle tilfælde forebyggende ECT. behandling og i nogle tilfælde forebyggende ECT. Risiko for ny depression % af alle deprimerede oplever kun en enkelt depression langt de fleste rammes af flere Jo flere depressioner man har haft, desto større risiko er der for at få en ny Den største risiko for tilbagefald er i de første måneder og op til et halvt år efter sygdommen 10

11 Depression Hvilke muligheder er der for forebyggelse? Der er en høj risiko for, at depressioner vender tilbage senere i livet - især hvis man i forvejen har haft flere depressioner. Derfor er det vigtigt at forebygge nye depressive perioder. Forebyggelse er en del af behandlingen, men du kan også selv gøre noget for at mindske risikoen for tilbagefald. Nogle af de vigtigste områder i forebyggelsesarbejdet bliver beskrevet her: Bliv klog på belastninger og tidlige tegn Det er vigtigt at få talt depressionsforløbet godt igennem både for at få lagt det bag sig og for at lære af det. Hvis der har været belastninger, der har været med til at udløse depressionen, er der måske en mulighed for, at man fremadrettet kan forsøge at undgå at komme i lignende belastende situationer, eller man kan lære at håndtere belastninger på en ny måde. Kan man finde frem til hvilke symptomer, der viste sig som de første tegn, vil det være lettere at søge hjælp i tide. Tidlige depressionstegn kan være, at man begynder at vågne tidligt, har mange negative tanker og har svært ved at huske. Man kan få hjælp til at kortlægge tidlige tegn, udløsende forhold samt hensigtsmæssige strategier via dialog med en læge, sygeplejerske eller psykolog. Medicin Medicinsk behandling kan være med til at mindske risikoen for nye depressioner. Det er almindeligt at overveje at stoppe med at tage medicin, når man har fået det godt igen. Det er dog vigtigt, at den deprimerede følger lægens anvisninger i forhold til såvel dosis som varighed af behandlingen. Hvis man har ubehagelige bivirkninger, må man søge at finde en løsning sammen med lægen. Det anbefales generelt, at man fortsætter den medicinske behandling mindst et halvt til et helt år, efter man er kommet ud af den første depression. Anbefalinger om behandlingens varighed afhænger bl.a. af antallet af tidligere depressioner. Nogle har behov for behandling gennem flere år, og andre har behov for livslang behandling. Inddrag de pårørende De pårørende spiller en vigtig rolle i det forebyggende arbejde. Pårørende kan deltage i samtaler, mens behandlingen står på. De kan få viden om sygdommen, forløbet og behandlingen samt vejledning om, hvordan de bedst kan forholde sig i de forskellige faser af forløbet. De pårørende kan bidrage med vigtige informationer. De har som regel et godt kendskab til den deprimerede person. Ofte er det pårørende, der bemærker de første ændringer i adfærden i begyndelsen af en depression eller registrerer eventuelle belastende forhold. Skulle en ny depression være under opsejling, kan de støtte den deprimerede i at reagere hensigtsmæssigt og søge professionel hjælp. 11

12 Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af depression? Lær din sygdom at kende. Skaf dig viden, så du bedre kan håndtere din sygdom Følg den medicinske behandling. Hold ikke op med medicin på egen hånd, før du har drøftet det med din læge Gør brug af din læge, sygeplejerske eller psykolog Tal med dine nærmeste om de ting, der kan være svære i forbindelse med sygdommen Undgå alkohol i større mængder samt sove- og angstdæmpende medicin. Det kan øge risikoen for en ny depression Få motion. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag Kræv mindre af dig selv. Du vil være mere træt, have mindre energi og overskud en tid efter en depression Sørg for at planlægge din dag. Brug en kalender eller et dagsskema. Husk at planlægge nærende aktiviteter Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt Sørg for at få en god søvn og sund kost Øv dig i at udfordre negative tanker Læg pauser ind i din hverdag. Hvile kan reducere stressniveauet Hvis du har problemer med opmærksomhed og hukommelse, bør du tage hensyn til det. Du kan f.eks. skrive ting ned og gøre andre opmærksomme på dine vanskeligheder Tillad dig at fejle. Alle begår fejl Tal med andre, der har haft en depression Hvordan holder du dig stabil? Ved at følge den aftalte behandling Ved at lære nye færdigheder og stille krav, der er tilpasset dine ressourcer Ved at motionere Ved sund kost Ved ikke at ryge og minimere alkoholforbrug 12

13 Hvad kan pårørende gøre? Depression Det kan være udfordrende at være pårørende til et menneske, der lider af depression. Det sætter mange følelser i gang. Tristhed, usikkerhed, irritation, frustration og angst er almindelige reaktioner hos pårørende. Ofte er man meget berørt af at se den lidelse, ens nære gennemlever. Mange føler afmagt, fordi man umiddelbart ikke kan gøre noget for at bringe lidelsen til ophør. Som pårørende kan man blive træt og udkørt. Man kan være hængt op af flere praktiske opgaver, end man plejer. Man vil gerne støtte den syge, samtidig med at man skal passe sit arbejde, sin uddannelse eller andre gøremål. Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv? Hvis du gennem længere tid skal yde støtte til en person der lider af depression, er du også nødt til at tilgodese dine egne behov og prøve at leve en så normal tilværelse som muligt. Du må søge at acceptere, du ikke altid har overskud til at yde hjælp. Der er ingen, der altid kan være nærværende, positiv og tilgængelig. Det kan være nødvendigt at tage en kortere eller længere pause indimellem. Det er en fordel, hvis du kan dele ansvaret med andre pårørende, så du ikke bærer hele ansvaret selv. Udover kontakt til behandlere, kan du evt. have glæde af at tage kontakt til patient- og pårørendeforeninger, som f.eks. SINDs Pårørenderådgivning, Bedre Psykiatri eller Depressionsforeningen, der alle har telefonrådgivning. Hvis du selv oplever, at du gennem længere tid er følelsesmæssigt overbelastet og/eller udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde vil der være mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud. Når den deprimerede har børn, bør der være særlig opmærksomhed på deres behov og reaktioner. Det er vigtigt, at man taler med barnet om forælderens sygdom. Det er muligt at få en familiesamtale på behandlingsstedet, og i nogle kommuner kan barnet deltage i en børnegruppe med andre børn af forældre med depression Hvad kan du som pårørende gøre for at hjælpe den deprimerede? Som pårørende til et menneske med depression, er det en god ide, at du får viden om sygdommen, de vigtigste symptomer og behandlingen. Hvis du har overskud til at støtte den deprimerede, kan du undersøge, hvad personen har brug for i de forskellige faser i forløbet. I den forbindelse kan en fællessamtale med en behandler måske være hjælpsom. I akutte situationer, f.eks. ved svære depressioner, hvor personen har påtrængende selvmordstanker, kan du hjælpe med at etablere kontakt til praktiserende læge, vagtlægen eller en psykiatrisk skadestue. Hvis den syge allerede er i behandling, kan du med personens tilsagn i første omgang kontakte behandlingsstedet, hvis der opstår en alvorlig forværring i tilstanden. Hvis du er tvivl om, hvordan du bedst kan støtte under en depression, kan du spørge personen selv. Du kan tilbyde kontakt, men det er meget forskelligt, hvad en deprimeret har brug for og kan magte. Mens nogle mennesker med depression gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt, f.eks. ved at tale om helt andre ting end sygdommen. Den deprimerede bør støttes i at bevare håbet om at få det bedre og holde sig i gang i sit eget tempo. Anerkendelse af personens indsats er central. Helt almindelige gøremål, som f.eks. at gå i bad eller stå op kræver en kraftanstrengelse, hvis man er svært deprimeret. I nogle tilfælde kan der være behov for, at du aflaster den syge fuldstændigt. I andre tilfælde er det bedst, at I udfører opgaver sammen frem for, at du som pårørende overtager alle gøremål og funktioner. Hvis du er bekymret for, at den deprimerede har selvmordstanker, bør du forsøge at tale med vedkommende om det. Måske kan du hjælpe ham eller hende med at se andre løsninger, og frem for alt er det vigtigt, at du ikke fordømmer vedkommende. Er selvmordstankerne påtrængende, bør personen ikke være alene. Efter en depression er man typisk mere træt og sårbar. Evnen til at være opmærksom, huske og have overblik er ofte nedsat. Som pårørende kan du støtte på forskellige måder. Du kan hjælpe med at strukturere hverdagen og opretholde en stabil rytme. Der kan være behov for, at du gentager vigtige informationer og beskeder eller skriver dem ned. Du kan også undersøge, om personen har brug for støtte til at planlægge, igangsætte og udføre konkrete gøremål, f.eks. husarbejde, indkøb, havearbejde og fritidsaktiviteter. Hvis det i første omgang ikke er muligt for personen at vende tilbage til sit gamle funktionsniveau, må du prøve at tilpasse dine forventninger, selvom det kan være svært. 13

14 tak til forfatterne udviklingsog undervisningssygeplejerske Anne-Mette Esbøl Nielsen, Regionspsykiatrien Randers og specialpsykolog i psykiatri krista Nielsen Straarup, AuH Risskov. tak til faglig ansvarlig professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech, AuH Risskov. fakta kommer fra: Sundhedsstyrelsen: Referenceprogram for unipolar depression hos voksne Særlig omkring forekomst faktaboks 1: Olsen LR Mortensen EL bech P: Mental distress in the danish population. Acta Psychiatrica Scandinavica : Hvor kan man søge mere information Psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog depnet.dk depressionsforeningen.dk Psykiatrifonden.dk Du kan scanne koden og få adgang til mere viden om depression, nyttige links, videoer, bøger m.m. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Sygdommen, behandling og forebyggelse

Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er en depression? 05 Hvorfor får nogle en depression? 08 Hvilke symptomer

Læs mere

GS Online. Information om Depression hos voksne. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.

GS Online. Information om Depression hos voksne. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt. Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse O E T U Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er en depression? 05 Hvorfor får nogle en depression? 08 Hvilke symptomer

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

Depression. - Måske er du deprimeret.

Depression. - Måske er du deprimeret. Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Depression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund

Depression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere