Dagsorden. Massage, bevægelser og terminologi. Rum og omgivelser. Arbejdsstillinger/ briksindstilling. Lejring og klientens påklædning
|
|
- Leif Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagsorden Massage, bevægelser og terminologi Københavns Massageuddannelse Rammerne for en god massage Essentiel viden ift. massage Terminologi og bevægelser Pause Grundlæggende massagegreb Praktisk afprøvning 10 små spørgsmål Rammerne for en god massage Rum og omgivelser Lejring og klientens påklædning Arbejdsstillinger/briksindstilling Forholdsregler og håndhygiejne Mulige massagereaktioner Etik og professionalisme Rummets størrelse Temperatur Lys Lyd Rum og omgivelser Hvor kan disse faktorer påvirker en klients sindstilstand Lejring og klientens påklædning Tommelfingerregel: Klienten lejres med kroppens led i hvilestilling! Klientens påklædning Tildækning af øvrige kropsområder Ligger der nogen barriere hos jer skab ordentlige forhold til behandlingsområde men husk at spørge? Arbejdsstillinger/ briksindstilling Understøttelsesflade Vægtoverføring Dynamisk vs. Statisk arbejde Ledstilling Afstand mellem dig og din klient Brikshøjde Opgave - Praktisk afprøvning 1
2 Forholdsregler og håndhygiejne Din påklædning Tætsiddende tøj med bevægefrihed Skridsikkert fodtøj Parfume Hår Smykker Håndvask Sprit Negle Kortklippede Uden neglelak Træthed Hovedpine Lokal muskelømhed Andre? Mulige Massagereaktioner Etik og professionalisme Nærhed Interesse Omsorg empati Distance Objektivitet Respekt Opmærksom på grænser Klientens forventninger Dosering og Intensitet Fedtstof/creme Påsmøring Kontraindikationer Klientens reaktioner Verbale reaktioner Nonverbale reaktioner Essentiel viden ift. massage Klientens forventninger Spørg altid ind til: Erfaringer med massage; herunder oplevede reaktioner Forventninger til dagens behandling Dosering og Intensitet Dosering: Behandlingens varighed Valg af massagegreb; herunder tempo og rytme Intensitet: Kraft/tryk 2
3 Dosering og Intensitet Overdosering Smerter, både under og efter behandling Vævsforandringer (Blå mærker) Ubehag Underdosering Manglende virkning Fedtstof/creme Mange muligheder, fx. Babyolie Spiseolier Kokosolie Dosering Påsmøring Parfumerede vs. Uparfumerede cremer? Påsmøring Kontraindikationer Varm fedtstoffet op inden påsmøring Anvend tilstrækkeligt, men med måde! Påsmør og fordel på et område ad gangen Alle tilstande, hvor massage kan forværre klientens symptomer, eller ved tilstande hvor massage ikke forventes at have en positiv effekt. I tvivlstilfælde må egen læge kontaktes af klienten og lægen må sige god for massagen, inden et forløb kan opstartes Kontraindikationer Massér kun der, hvor huden er hel og har god farve og temperatur Massér aldrig over vævsforandringer/vævsskader som udslæt/eksem, sår, vorter, hævelse, åreknuder, fraktur eller strålebehandlet væv Massér aldrig hvor der er tegn på infektion eller inflammation Undlad massage i områder dækket af forbindinger eller plastre Kontraindikationer Klienter for hvem massage er kontraindiceret: klienter med kredsløbslidelser, cancer, psykiske eller abdominale lidelser samt osteoporose/knogleskørhed klienter med akutte skader/tilstande, der kræver intensiv behandling klienter med ubehandlet hæmofili klienter med sår; tryksår, brandsår og kuldeskader klienter med systemisk infektion/øget infektionsrisiko klienter med ophævet overfladesensibilitet, herunder diabetespatienter eller apopleksipatienter klienter med diskusprolaps eller mistanke herom Abdomen på gravide klienter klienter i langvarig glukokortikoidbehandling (binyrebarkhormon) 3
4 Klientens reaktioner Lejring Verbale reaktioner Grin Gråd Smerteudbrud Nonverbale reaktioner Søvn Sved/koldsved Gåsehud Opspænding af muskulatur Spjæt Ændret åndedræt Sexuel opstemthed Muskelømhed Rygliggende Fremliggende Sideliggende Siddende Praktiske øvelser: Snøvsen Skovhugger Arbejdsstillinger Korrekt brug af fingre og håndled: Neutralstilling i alle led Tommelfingeren let flekteret Terminologi Articulatio / art.: led, Arthrologia: ledlæren Nervus / n.: nerve Musculus / m.: muskel, Musculi / mm.: muskler Medulla spinalis: rygmarven OS: knogle, Ossa: flere knogler Cartilago: Brusk Tendo: Sene Nociception: Evne til at opfatte smerte Ligament / lig: ledbånd Membrana: hinde Terminologi Intra: indenfor Inter: imellem Ekstra: Udenfor Cranielt: Tættere mod kraniet Caudalt: Længere væk fra kraniet Proximal: Knogledelen tættest på kroppens centrum Distal: Knogledelen væk fra kroppens centrum Superior: Øvre Inferior: Nedre Anterior: Foran / forrest Terminologi Posterior: Bagved / bagerst Superficiel: Overfladisk Profund: Dybtliggende Inter: Imellem Intermedius: Mellemliggende Planta: Fodsål Palma: Håndflade Dextra / dxt.: Højre Sinistra / sin.: Venstre Medialis / medialt: Ind mod midten 4
5 Terminologi Bevægelser (s. 15) Lateralis / lateralt: Ud mod ydersiden U / Udspring: Der hvor musklen kommer fra I / Insertion: Der hvor musklen går til F /Funktion: De bevægelser musklen laver over de/det led den løber over Fleksion: At bøje i et led Ekstension: At strække over et led Rotation: At dreje i et led imellem to knogler Adduktion: Bevægelse ind imod kroppen Abduktion: Bevægelse væk fra kroppen Albue Øvrige bevægelser Supination: Drejebevægelse (underarmen) Pronation: Drejebevægelse (underarmen og foden) Plantar fleksion: Strækker ankelleddet Dorsal flektion: Bøjer ankelleddet Evertion: Løft af den ydre fodrand Invertion: Løft af den indre fodrand Elevation: Løfte / hæve Depression: Sænke Cirkumduktion: Bevægelse sammensat af fleksion, ekstension, adduktion og abduktion (hofteleddet) PAUSE Grundlæggende greb Tørre greb Forskydninger Foldninger Petrissage Punktuelle friktioner Tværmassage Dyb tværmassage Trykgreb Glidegreb Flade friktioner Muskulære æltninger Hakninger Tapotement Inciterende greb Inhibition Efflurage mod ødem 5
6 Grundlæggende greb Film af greb Formål: Udspænding Drænage Fascilitering Nogle greb kan dog også anvendes til Afspænding / wellness Smertelindring Forskydninger Anvendes til undersøgelse af hud/underhudsvæv Med en enkelt hånds håndflade eller flade fingre på hudens overflade forskydes hud/underhud i forhold til den underliggende muskelfascie Man undersøger hud/underhudstykkelsen samt bindingen i forhold til muskelfascien Trykgreb Anvendes til undersøgelse af muskulaturens elasticitet (Normal muskulatur skal føles blød, jævn, glat og elastisk, hvorimod en opspændt muskel vil føles hård og stiv) Grebet kan udføres på to måder: Med flade fingrer komprimeres muskelvævet i muskelbugen langsomt men dybt. Den modstand man mærker er et udtryk for musklens stivhedsgrad. På løftbar muskulatur udføres grebet ved, at man klemmer sammen om muskulaturen med tommelen og de øvrige fingrer. Trykket her udføres også langsomt og med flade fingrer, så klienten ikke mærker unødig smerte Glidegreb Anvendes på muskelbugen med det formål, at undersøge muskulaturens homogenitet, dvs. ensartethed Du kan endvidere anvendes grebet til at undersøge for triggerpunkter eller myoser Udføres på tværs af muskelfibrene Med flade fingrer og et moderat tryk lades hud/underhud glide henover muskelfascien Flade friktioner Anvendes til at finde ømme konsistensforandringer, altså myoser, i muskulaturen Udføres på muskelvæv ved at man, med de fire ulnare fingre placeret fladt og fast mod hudoverfladen, palperer med tryk på langs eller på tværs af muskelfibrene eller i cirkulære bevægelser 6
7 Foldninger Anvendes til undersøgelse og behandling af hud- og underhudsvæv, med fokus på evt. ømhed, binding og konsistens-forandringer Med gentagne foldninger over et specifikt område sker en udspænding af vævet og en løsnen af underhuden med lokal hudirritation til følge. Man folder som udgangspunkt på tværs af ekstremiteter og truncus, dog med undtagelse af de lokale områder, hvor huden er fast bundet til knoglevæv, som for eksempel proc. Spinosus og crista iliaca. Foldninger Foldninger udføres ved at man griber om hud/underhud i en fold mellem tommelfingrene og de øvrige fingrer, med begge hænder. Med tommelfingrene på den ene side af folden og de øvrige fingrer på den anden side af folden flyttes folden henover et hudområde, ved at skubbe med tommelfingrene og flytte de øvrige fingrer foran folden. Man kan også vælge ikke at flytte folden, men blot løfte vævet op mellem fingrene for at vurdere foldens tykkelse og binding, klientens smertereaktion. Punktuelle friktioner Anvendes til både undersøgelse og behandling af knoglevæv, med det formål at fjerne belægninger/vævsforandringer på knoglens overflade Udføres ved at man, med en enkelt finger på en belægning ad gangen, komprimerer bløddelene og udfører gentagne små, næsten usynlige cirkulære bevægelser Ved undersøgelse udfører man 2-3 cirkelbevægelser på et sted, hvorpå fingeren flyttes videre til næste knogleområde. Petrissage Anvendes på både hud/underhud og muskelvæv Hud/underhud: Grebet anvendes til behandling af hud og underhud, med samme formål og effekt som ved brug af foldninger Muskelvæv: Muskulær petrissage anvendes altid med det formål at udspænde muskulaturen. Grebet kan dog, med variation i hastighed og kraft, også virke opvarmende, afspændende eller fasciliterende Petrissage kan udføres med en hånd eller to hænder Petrissage Enhåndspetrissage: Anvendes på mindre områder med løftbar muskulatur, som for eksempel overarmen. Hånden griber bredt og fladt rundt om muskelmasse, hvorpå muskelvævet løftes op, trækkes i muskulaturens retning og lægges tilbage igen Petrissage Tohåndspetrissage: Anvendes på større områder med løftbar muskulatur, som for eksempel lægmuskulaturen Hænderne anbringes ved siden af hinanden på muskulaturen, enten med håndroden på den ene side og de samlede fingrer på modsatte side af musklen Med hænderne korrekt placeret på muskelmassen, løftes denne væk fra knoglen, samtidig med at begge hænder skiftevis tækker og skubber vævet, således at muskulaturen udspændes på tværs 7
8 Tværmassage Anvendes til undersøgelse og behandling af muskelvæv Udføres altid på tværs af muskelfibrene, hvorfor det er en forudsætning at kende de enkelte musklers fiberretning Udføres ved at man udspænder muskevævet ved brug af håndroden eller tommelfingeren med forstærkning på fx m. Erector spinae Dyb tværmassage Anvendes til behandling af senevæv Udføres ved at man, med tommelfingeren eller anden og tredje finger, placerer et kraftigt tryk kombineret med små friktionsbevægelser på tværs af ligamenter, muskel- eller senefibrer Formålet er smertelindring og udspænding samt omstrukturering af vævet Muskulære æltninger Anvendes på muskelbugen ved at hud/underhud glider på muskelfascien. Æltninger kan udføres med en hånd eller ved brug af begge hænder Enhåndæltninger: Udføres ved at man enten med håndfladen eller de fire ulnare fingre komprimere muskelbugen under cirkulære bevægelser Muskulære æltninger Gaffelgrebsæltninger: Udføres ligeledes med en hånd og egner sig derfor godt til mindre områder, som for eksempel achillessenen Man griber omkring senen med flade fingre, tommelfingeren på den ene side og de øvrige fingre på den anden side, og udfører cirkulære bevægelser samtidig med et tilpas tryk Muskulære æltninger Tohåndsæltninger: Anvendes primært på ekstremiteterne og løftbar muskulatur Man holder muskelbugen imellem håndfladerne og udfører cirkulære bevægelser, som når man ælter en dej Hakninger Et muskulært behandlingsgreb, hvor kantstillede hænder skiftevis rammer huden på en let og overfladisk måde. Arme, hænder og fingrer skal være så afslappede som muligt Anvendes på tværs af muskelfibrene med det formål, at opnå en let inciterende eller let afslappende effekt. Hakninger kan udføres arytmisk eller rytmisk, alt efter formål, og ofte anvendes i slutningen af en behandling 8
9 Tapotement Formålet er afslapning og velvære Hændernes formes hule med samlede fingrer således, at det kun er hændernes kanter, der rammer hudens overflade Grebet udføres rytmisk og anvendes primært på thorax. Man kan eventuelt lægge et håndklæde eller et lagen imellem krop og hænder, for at dæmpe tapotementet Inhibition Anvendes til behandling af fx myoser eller triggerpunkter Formålet er at bedøve det smertegivende punkt og skabe en lokal inflammation med øget blodgennemstrømning og vævsopheling til følge Inhibition Udføres ved at man placerer tommelfingerens blomme ovenpå det maksimalt ømme punkt (myose / triggerpunkt) og derefter langsomt trykker med en stigende kraft i ca. 1 min. Undervejs bør klienten føle, at smerten aftager Efflurage mod ødem Formålet er at fjerne synlige væskeophobninger (ødem) i vævet Man benytter sin tommel- og pegefinger samt det bløde område herimellem. Denne del af hånden presses vinkelret med let styrke ned i vævet, hvorefter håndleddet dorsalflekteres, mens trykket holdes Da det er essentielt at forskyde små portioner væske ad gangen, skal man altid starte sin massage proximalt og forskyde væsken i proximal retning, mod hjertet. Hænderne bevæges distalt efterhånden som væskeophobningerne mindskes Inciterende greb Formål: at vække / stimulere muskulatur Udføres altid uden fedtstof i hurtige arytmiske bevægelser. Det være sig banken med fingerspidserne, nappende eller børstende håndgreb Anvendes med fordel på slap og svækket muskulatur med en efterfølgende aktiv kontraktion af pågældende muskulatur, for eksempel mod manuel modstand Fedtede greb Efflurage Effluragefriktioner Æltninger Formål: Varme Afspænding / wellness Smertelindring Grundlæggende greb 9
10 Efflurage Kaldes også strygninger og anvendes primært ved påsmøring af fedtstof og til opvarmning udføres ved, at man lægger hele håndfladen blødt mod klientens hud, med de fire ulnare fingre samlet og tommelfingeren let abduceret eller adduceret parallelt med de øvrige fingre. Hånden eller hænderne glider vha. fedtstoffet hen over hudens overflade i en rolig bevægelse Effluragefriktioner Anvendes til undersøgelse for og behandling af myoser i muskulaturen Formålet er at mindske eller helt fjerne myoser fra muskulaturen Udføres ved små glidebevægelser på huden, der når ned i muskelsvævet. Man benytter primært tommelfingeren og glider i alle retninger Æltninger Formålet er at fremkalde en afslappende tilstand hos klienten. Grebet skal derfor udføres roligt, langsomt og rytmisk Udføres ved cirkulære bevægelser på huden med hele håndfladen eller håndroden på muskulaturen, enten med en enkelt hånd eller begge hænder Massageretning Tommelfingerregel: Altid i retning mod hjertet Som regel i muskelens længderetning! Nakkemuskulatur og truncusmuskulatur undtaget. Massageteknik Praktisk afprøvning Det er hensigtsmæssigt at skifte arbejdsstilling ofte og veksle imellem brugen af forskellige greb og måder at bruge egen krop på. Hvad kan vi bruge, når vi giver massage? Tommelfingre og øvrige fingre Knoer Albue Underarm 10
11 Praktisk opgave I tager hver en region Afprøver alle greb Viser det i plenum 10 små spørgsmål Besvar spørgsmålene individuelt eller i snak med dine medkursister. I har 10 minutter til at besvare alle opgaverne. Vi gennemgår dem i plenum, hvis I ønsker det og tiden er til det. Tak for i dag! 11
Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14
Dagsorden Hel- og halvkropsmassage samt grundlæggende massagegreb Massageopbygning Delkropsmassage Helkropsmassage Huskeregler Københavns Massageuddannelse Repetition af massagegreb Praktisk massage Massageopbygning
Læs mereVertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi 30-07-2014. Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose
Vertebrae og columna Ryggens anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Vertebrae og columna Ryggens opbygning Ryggens knoglepunkter Ryggens led Brystkassens led og knoglepunkter Bevægelser Muskler
Læs mereHel - og delvis kropsmassage. Københavns Massageuddannelse
Hel - og delvis kropsmassage Københavns Massageuddannelse Dagsorden Massageopbygning Delvis kropsmassage Hel kropsmassage Huskeregler Repetition af formålsrettet massage Praktisk massage Massageopbygning
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Massagecases
Skulder og overekstremiteten Massagecases Dag 2 Cases Kontraindikationer generelt og relateret til skulderen Tilgang til vævet Husk: Inspektion (er huden pæn og hel) Forskydelighed af hud og muskelfascie:
Læs mereUnderekstremiteten - massagecases. Københavns Massageuddannelse
Underekstremiteten - massagecases Københavns Massageuddannelse Program Massagecases Røde flag og kontraindikationer Massagecases Løberknæ Hvad er det: Ved stramhed af tractus iliotibialis, vil den komme
Læs mereOpgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt
Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra
Læs mereProgram. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet
Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina
Læs mereColumna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Repetition Opgave Patologi Repetition ANATOMI Opgave Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker
Læs mereDagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk
Læs mereProgram. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula
Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter
Læs mereHovedpine og specielle greb. Dagens program. Halsens muskulatur Københavns Massageuddannelse
Hovedpine og specielle greb Københavns Massageuddannelse Dagens program Halsens muskulatur Hovedpinetyper / årsager Spændingshovedpine Ansigtsmassage Specielle greb Halsens muskulatur M. Sternocleidomastoideus
Læs mereHovedpine og specielle greb. Københavns Massageuddannelse
Hovedpine og specielle greb Københavns Massageuddannelse Dagens program Halsens muskulatur Hovedpinetyper / årsager Spændingshovedpine Ansigtsmassage Specielle greb Halsens muskulatur M. Sternocleidomastoideus
Læs mereDagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger
Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og
Læs mereUnderben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker
Underben & Fod Anatomi og Fysiologi 1 Underviser Martin Adelgaard Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Tidl. Team Danmark Kajakroer Fritid; kajak, løber og svømmer. 2 Underbenet (Crus) Tibia
Læs mereSådan træner du efter operation for SLledbåndsskade
Du har haft en skade på ledbåndet mellem 2 håndrodsknogler (scaphoideum og lunatum), også kaldet en SL-ledbåndsskade, og er blevet opereret for det. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at du
Læs mere- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring
- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens
Læs mereGenoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
Læs mereUndersøgelse cervico-thoracale overgang
Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer
Læs merePalpation columna cervicalis
Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP
Læs mereTræningsprogram til patienter opereret for slidgigt i tomlens rodled
Revideres dec. 2016, afdelingsledelsen Udarbejdet af: Steffen F. og Linn W., ergoterapeuter Godkendt af: Per Hølmer, overlæge Træningsprogram til patienter opereret for slidgigt i tomlens rodled 3 uger
Læs mereBehandlingsforslag Hoften
Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer
Læs mereViivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre arm
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereAnterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral
Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereColumna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Læs mereHåndøvelsesvejledning Tekst og øvelser: Specialergoterapeut Kirsten C. Pedersen
Håndøvelsesvejledning Tekst og øvelser: Specialergoterapeut Kirsten C. Pedersen Model: Janni Simonsen Foto: Baes Fotografi ApS, Hedehusene Forud for din træning er der nogle faktorer som skal være på plads:
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre ben
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs merePatientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient
Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereOrtopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter
Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden
Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereU T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Læs mereTræning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder
Træning med elastik Øvelser for albue, hånd og skulder Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning
Læs mereInformation og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet
Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,
Læs mereNIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter. Skift imellem de to øvelser 2-4 gange.
LEKTION 1/12 Dagens Tema: Balance og vejrtrækning Opvarmning 5 Svøm forskellige stilarter og varm musklerne op. Balance Skift imellem de to øvelser 2-4 gange. 1. Afsæt fra kanten. Hold armene strakt over
Læs mereForflytningskompendium
Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst
Læs mereØvelser for sengeliggende gravide patienter
Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig
Læs mereMastektomi (Øvelsesprogram)
Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.
Læs mereDYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning
DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning Etableret 1992 Dansk Dystoniforening Hvad er dystoni Dystoni er en lidelse som er kendt helt tilbage til Kejser Claudius af romerriget,
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereØvelsesprogram til den kirurgiske patient
Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er
Læs mereBevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1
Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at
Læs mereAntistressøvelser for kroppen
Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler
Læs mereAlbuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser
Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling
Læs mereInformationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg
Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager
Læs mereInformation og øvelser til kvinder med ekspander
Information og øvelser til kvinder med ekspander 1 EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, som i forbindelse med din operation for brystkræft har fået foretaget en primær rekonstruktion med ekspander.
Læs mereVÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN GODE RÅD
Du er gravid og skal være sengeliggende. Alligevel er det vigtigt for din krop og psyke at være fysisk aktiv, også selvom det bliver i reduceret omfang. Når du er fysisk aktiv forebygger du: tab af muskel-
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget operation
Læs mereTræning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital
Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravebenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereSunde og smukke hænder
Sunde og smukke hænder DEN INTELLIGENTE KROP Introduktion De fleste mennesker tager det for givet, at have sunde og velfungerende hænder. Hænder og fingre bruges dagen lang - og først når skaden er til
Læs mereFORDYBELSE OG MINDFULNESS
FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene
Læs merelær massage Forkæl din parter
Forkæl din parter lær massage Berøring i form af massage har været praktiseret i flere tusind år, og dens virkninger er veldokumenterede og fortæller os tydeligt, at massage er godt for os regelmæssig
Læs mereUnderarm, hånd- og håndledssmerter
Underarm, hånd- og håndledssmerter Indledning Smerter i underarm, håndled og fingre er normalt problemer, der bliver noget stedmoderligt behandlet. Naturligvis har ingen af os problemer med at behandle
Læs mereMILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI
RELATEREDE MUSKLER Musculus latissimus dorsi, side 21 Musculus trapezius, pars horisontalis, side 22 Musculus trapezius, pars ascendens, side 23 Musculus opponens pollicis, side 24 Musculus triceps, side
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereNeurodynamisk undersøgelse SLUMP
Neurodynamisk undersøgelse SLUMP 2,01 J 1 2 1 3 2 4 5 6 SLUMP PT: sidder helt tilbage på lejet, (knæhaser mod lejet), knæene skal være samlet. Hænder på ryggen TP: står på siden af lejet. PT synker sammen,
Læs mereHvor smidig vil du være? Uge 1
Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne
Læs mereSådan træner du efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder
Læs mereRygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma
Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende
Læs mereOrtopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter
Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus
Læs mereDel Tid Beskrivelse Fokuspunkter
Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant
Læs mereOPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation
SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereQi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til
Qi-Gong Du skal - som det første du sætter på plads hver gang du starter træningen - sørge for at stå med vægten ligelig fordelt på foden, nøjagtig som i de indrammede områder vist på tegningen her til
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereViivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.
Læs mereNIVEAU M CRAWL
Lektion: 1 ud af 12 Vandret kropsposition og vejrtrækning Opvarmning 5 min Valgfri. Bland forskellige stilarter. Vandret kropsposition 10 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Lig som et x på
Læs mereTræningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej
Læs mereInstruktion i selvdrænage af højre arm
Instruktion i selvdrænage af højre arm VÆR OPMÆRKSOM PÅ... Pjecen er beregnet til at understøtte en forudgående instruktion i selvdrænage og bør ikke stå alene. Den kan bruges både af kvinder, der er nervøse
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer
Læs mereSådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen
Læs mereFor at beskytte senen får du en skinne i ergoterapien. Skinnen skal bruges konstant frem til 5 uger fra operationen.
Efter den skadede sene er syet samme, begynder helingsprocessen. Senen bliver gradvist stærkere, men er ikke stærk før der er gået omkring 12 uger. Det væv der ligger omkring senen heler også, hvilket
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mere3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#
3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren
Læs mereDagsorden. Sygdomslære 7/8/14. Discusprolaps. Lænde- eller nakkehold. OBS på ryggen. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Sygdomslære Københavns Massageuddannelse Discusprolaps Lænde- eller nakkehold Slidgigt / Artrose Leddegigt / reumatoid artrit Hjertekarsygdomme Diabetes Akut sportsskade Myoser og triggerpunkter
Læs mereØvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps
Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram
Læs mereSole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.
Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne
Læs mereLev længe. Lev godt.
PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 2
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de
Læs mereGenoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereSkadesforbyggende øvelser
Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)
Læs mereTil patienter og pårørende. Håndledsbrud. Behandlet med ekstern fiksation. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Håndledsbrud Behandlet med ekstern fiksation Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken 2 Gode råd Du har fået stabiliseret dit håndled med et udvendigt
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mere