Information om. Samarbejde om præhospital indsats og sygehusberedskab ved ekstraordinære hændelser. Københavns Amts Sygehusvæsen,

Transkript

1 Information om Samarbejde om præhospital indsats og sygehusberedskab ved ekstraordinære hændelser Københavns Amts Sygehusvæsen, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Region Skåne

2 Indholdsfortegnelse A. Baggrund for planen. Relevante scenarier for gensidig hjælp Typer af assistance B. Aktivering af beredskab og alarmering Hvem kan alarmere og disponere? Opgaverne for AMK/RMKL Alarmering af ambulancer og lægehold. Opgaver Principper for sundhedsfaglig ledelse og samarbejde på skadested og venteplads Alarmering af hospitalerne. Opgaver Alarmering af presseberedskabet. Opgaver Det kriseterapeutiske beredskab. Det kirkelige beredskab Lægemiddel- og forsyningsberedskab Beredskab ved smitsomme sygdomme C. Administration, registrering og dataindsamling. Skadestedskort, ambulancejournaler, og journalhåndtering Oversigt over patienter og gensidig informationsprocedure Økonomi og administration

3 A. Baggrund for samarbejdet Såvel Region Skåne, Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab har store sundhedsmæssige ressourcer, som samlet omfatter en stor kapacitet til at varetage den akutte hjælp til tilskadekomne og syge, såvel udenfor som inde på sygehusene. Store ulykker med mange tilskadekomne eller andre ekstraordinære hændelser, kan kræve indsats af mange ressourcer i et omfang, som de færreste beredskabsinstanser kan mobilisere alene inden for en brugbar tidshorisont efter en stor hændelse. Den faste Øresundsforbindelse, Øresundsbron, skaber transportmæssige forudsætninger for hurtigt at stille ressourcer gensidigt til rådighed hvis en stor ulykke eller ekstraordinær hændelse rammer Øresundsregionen. Det forudsætter imidlertid organisatoriske og logistiske aftaler, metoder og rutiner til at gennemføre en hurtig og effektiv gensidig assistance. Samarbejdet tager udgangspunkt i de eksisterende beredskabsressourcer og -strukturer, og de etablerede fremgangsmåder og retningslinier i Skåne og Storkøbenhavn. Derudover bygger samarbejdet på det daglige beredskab, og erstatter ikke egne regionale eller nationale planer, men supplerer disse som en regional samvirkeplan, ligesom eksisterende aftaler om driftssamarbejde mellem sygehusvæsenerne ikke påvirkes af dette samarbejde. Formålet med en samarbejdsplan er at skabe grundlag for at der kan ydes en grænseoverskridende effektiv gensidig præhospital og sygehusberedskabsmæssig assistance mellem de sygehusansvarlige myndigheder Region Skåne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amt på tværs af Øresund. Formålet er ligeledes at skabe mulighed for at den præhospitale og sygehusberedskabsmæssige indsats for hver af de deltagende parter kan suppleres med ekstra ressourcer fra samarbejdsparterne i de tilfælde, hvor omfanget og/eller karakteren af den beredskabsmæssige indsats gør dette nødvendigt og hensigtsmæssigt. 1

4 Eksempler på relevante scenarier for gensidig hjælp Skemaet viser eksempler på typer af beredskabsmæssige scenarier, hvor det kan være relevant at samarbejde i Øresundsregionen, samt hvilke typer af beredskabsmæssige ressourcer, som kan være relevante at kunne stille til rådighed som assistance. Ressource typer Scenario Blod Ambulancer Lægehold, sygeplejersker Kriseteam Antidoter Specialistbehandling Dekontaminering Sygehu ssenge Info media Speciallaboratorier Tolk Flyulykke Tog, metro, bus og større trafikulykker Kem. Ulykke Biologisk ulykke, epidemilignende situationer Nuklear, radiologisk Ulykke til søs Ulykker ved store forsamlinger Katastrofer udenfor aftalens geografiske område X x X x x x x X x X x x x x X x x x x x x x (x) X (x) (x) x (x) x x x x X x (x) x x (x) X x x x x X x X x x x x x x x x x x x x 2

5 Eksempler på ressourcer til gensidig hjælp Præhospital assistance Ambulancer Lægeambulance Lægehold/præhospitalt akutteam Kriseterapi Kontaktperson (fysisk tilstedeværelse af repræsentant for RMKL/AMK). Øvrige ressourcer, lægemidler og materiel Sygehusbaseret assistance Modtagelse af patienter Med specialerelaterede lidelser( for eksempel brandsårspatienter) Med generelle medicinske lidelser Med generelle kirurgiske lidelser Ved behov for stor generel sengekapacitet Intensivpladser Bemærk at håndtering af patienter med alvorlige smitsomme og andre overførbare sygdomme følger de nationale retningslinjer for dette. Personale Afgivelse af personale til tjeneste på andet sygehus/i andet land ( specialeuddannet eller uspecifikt ) Øvrige ressourcer, lægemidler og materiel Lægemidler, vacciner, blodprodukter Utensilier og forbrugsvarer Specielle implantater Apparatur B. Aktivering af beredskab og alarmering Hovedbegreber Orientering. Anvendes i situationer hvor det skønnes at andre instanser, i forbindelse med varetagelse af egne opgaver, vil kunne nyttiggøre oplysninger om ekstraordinære hændelser. Varsel. Anvendes når situationen er uafklaret og der er usikkerhed om en hændelses reelle konsekvenser. Afvarsling/afmelding. I tilfælde af et varsel skal der fra afsenderen enten komme en afvarsling, eller en alarmering til de varslede. Alarm. Anvendes når der er tilstrækkelig sikkerhed omkring en hændelses reelle konsekvenser til, at de forventede følger for andre myndigheder kan konkretiseres i art, mængde og tid. Afslutning af indsats på skadested. Besluttes af indsatsledelsen på skadestedet. Assistance. Afgivelse af ressourcer til indsats 3

6 Hvem kan alarmere og disponere? Alarmcentralen og SOS Alarm I tilfælde af hændelser, hvor alarmcentralen forventer, eller har vished om en ekstraordinær hændelse (fter lokale retningslinjer) hvor det udvidede samarbejde jvf. denne plan aktiveres, alarmerer alarmcentralen/sos Alarm sygehusene via AMK/RMKL. Vagtcentraler Storkøbenhavn Ved melding fra AMK om assistancebehov disponerer vagtcentralerne de nødvendige enheder. I samspil mellem Falck Vagtcentral Øst og Københavns Brandvæsen fastlægges det om der samlet set kan afgives det ønskede antal ambulancer, således at beredskabet i Storkøbenhavn fortsat kan opretholdes på et acceptabelt niveau. Herefter afsendes det nødvendige antal ambulancer til mødepladsen ved Skånegården umiddelbart efter Øresundsbron i Skåne. Eventuelt alternativt kontaktpunkt/opmarchområde oplyses af AMK eller skaffes sekundært fra SOS Alarm. Skåne SOS Alarm disponerer ambulancer selvstændigt efter direktiv, samt lægehold på rekvisition fra sygehusvæsenet. RMKL tager beslutning om alarmering af yderligere sygehusressourcer Alarmering af AMK og RMKL. Opgaver Den enkelte AMK/RMKL opretholder overblik/ressourceoversigt over de relevante ressourcer inden for eget område. Såfremt en ressourcetype ny tilgår eller helt udgår orienteres de andre AMK/RMKL RMKL AMK SOS Alarm 112 Vagtcentral Sygehuse i Skåne Sygehuse i Storkøbenhavn Beslutning om rekvirering og levering af assistance inden for det fælles beredskab træffes af RMKL/AMK, efter samråd med ambulancetjenesterne. Det er den primære RMKL/AMK, som orienterer og, efter egen vurdering, varsler, alarmerer og afvarsler, herunder anmoder om assistance ved f.eks. mange tilskadekomne / syge (> 25-30), eller tilskadekomne / syge af svensk eller dansk nationalitet i hhv. Storkøbenhavn/Skåne. Gensidig orientering skal også gives i situationer, hvor den enkelte RMKL/AMK har besluttet at øge sit eget beredskab med henblik på situationer eller arrangementer o.l., hvor der tale om en øget 4

7 risiko. RMKL ringer til AMK H:S eller AMK KBH AMT, som derefter i fællesskab aftaler den fælles assistance fra Storkøbenhavn Orientering/varsling gives pr. fax, telefon, eller . Alarmering af ambulancer Storkøbenhavn Ambulancer til indsats i Region Skåne disponeres af vagtcentralerne hos Falck eller Københavns Brandvæsen på anmodning fra AMK. Samtlige ambulancer er indrettet med baggrund i europæiske standarder og personalet er uddannet jævnfør standarderne i Bekendtgørelse om præhospital indsats og ambulancepersonalets uddannelse. Skåne Ambulancer til indsats i Storkøbenhavn disponeres af SOS Alarm på rekvisition fra RMKL Samtlige akutambulancer i Region Skåne er bemandede med en specialistuddannet sygeplejerske samt en ambulancesygeplejerske.. Desuden findes transportambulancer bemandede med undersjötarsker Præhospitale akutteam Fire præhospitale akutteam (PHAT) er etableret i Region Skåne. Teamsene udgår fra akutsygehusene i Lund, Helsingborg, Kristianstad og Malmö. Teamsene består af læger som medicinsk ansvarshavende og sygeplejersker som assistenter og chauffører. Blandt de præhospitale arbejdsopgaver for teamsene kan nævnes telefonsupport døgnet rundt til ambulancerne, telemedicinsk medvirken i bestemte tilfælde, kvalitetssikring, triage, udrykninger på specielle alarmer af høj prioritet samt ved behov for koordinerende læge. Teamsene har samme udrykningstid som ambulancerne (90 sekunder). Alarmering af lægehold Storkøbenhavn. Lægehold til indsats i Region Skåne kan udsendes fra Amtssygehuset i Glostrup af AMK Københavns Amt, eller fra Bispebjerg Hospital af AMK H:S. Udsendelsen sker efter samme retningslinjer som udsendelse til indsats i Danmark. Et lægehold består af 4 personer, en anæstesilæge, en ortopædkirurg, en anæstesisygeplejerske og en skadestuesygeplejerske. Det vil tage mellem 10 og 30 minutter for et lægehold at afgå fra sygehuset Skåne. Lægehold til indsats i Storkøbenhavn kan i første række disponeres fra Malmö og Lund af RMKL. Udsendelse sker efter samme retningslinjer som ved indsats i Skåne. Lægeholdene i Region Skåne består af 1 læge samt 2 sygeplejersker. Lægen er normalt anæstesiolog og sygeplejerskerne kommer fra akut- eller anæstesiklinikken. Grupperne udgår fra sygehusene og har normalt 15 minutters samlingstid inden afgang fra sygehuset. Koordinerende læge KOOL ( Koordinerende læge) kan udsendes fra H:S Lægeambulancen eller fra Amtssygehuset i Glostrup. Udsendelse sker efter samme retningslinjer som udsendelse til indsats i Danmark.. Svensk medicinsk leder (Sjukvårdsledning) kommer med første ambulance fra Region Skåne. 5

8 Principper for sundhedsfaglig ledelse og samarbejde på skadested og venteplads Ved indsats og assistance i andet land er det det pågældende lands organisations- og ledelsesforhold, der gælder for alle indsatte enheder såvel på sygehus som på et skadested. De faglige retningslinjer er i det væsentlige identiske i Sverige og i Danmark og faglig indsats vil følge de rutiner, man er vant til at arbejde efter. Kontakt mellem de to regioner sker via RMKL i Skåne hhv. AMK i Storkøbenhavn. RMKL/AMK sikrer evt. videre kommunikation og information i egne organisationer. Ved indsættelse af et lægehold på et skadested vil lægeholdet være underlagt ledelsen på skadestedet. Lægeholdet vil af AMK/RMKL få oplyst mødested og kontaktperson ved udsendelse. Som udgangspunkt vil kontaktpersonen være sjukvårdsledaren i Skåne / den koordinerende læge (KOOL) i Storkøbenhavn. Lægeholdet vil fungere som et selvstændigt behandlingsteam og vil skulle løse egne faglige opgaver på et begrænset område (triage og behandling). Kommunikation på skadestedet sker via de eksisterende lokale ledelsesstrukturer. Kommunikation tilbage til egen RMKL/AMK ved indsats i andet land sker kun for at give og få supplerende information. Svensk indsats i Storkøbenhavn Svensk ambulancetjeneste og sygehusressourcer med egen ledelse indordnes under ledende dansk læge (KOOL) og ambulanceleder. Under fremrykning har svensk indsatspersonale kontakt til svensk alarmerings- og ledelsescentral. Svenske enheder arbejder indenfor særskilte sektorer eller integreres i den samlede indsats. Intern kommunikation i indsatsområdet med egne styrker sker via eget radiosystem. 6

9 Diagram for præhospital indsats i Storkøbenhavn Katastrofledning RMKL - SE Sjukvårdsledare SE AMK DK Koordinerende læge - DK Ambulans SE Sjukvårdsgrupp SE Ambulance - DK Lægehold DK Dansk indsats i Skåne. Dansk ambulancetjeneste og sygehusressourcer med egen ledelse indordnes under svensk redningsledelse og sjukvårdsledare. Under fremrykning har dansk indsatspersonale kontakt med dansk alarmeringscentral/vagtcentral. Danske enheder arbejder indenfor særskilte sektorer eller integreres i den samlede indsats Intern kommunikation på indsatsstedet med egne styrker sker via eget radiosystem Diagram for præhospital indsats i Region Skåne AMK Storköbenhavn Katastrofledning RMKL RegionSkåne Koordinerende læge - DK Sjukvårdsledare Region Skåne Ambulance DK Lægehold DK Ambulans Region Skåne Sjukvårdsgrupp Region Skåne Alarmering af hospitalerne AMK/RMKL alarmerer hospitaler og sygehuse efter de dagligt gældende procedurer. Ligeledes alarmerer sygehusene sin beredskabsledelse jævnfør sygehusets beredskabsplan. 7

10 Principper for fordeling af patienter til sygehusene Visitation af patienter til hospitaler sker kun via de gældende kommandoveje i det land, hvor indsatsen foregår. Dvs. via sjukvårdsledaren /KOOL, som har kompetencen i indsatsområdet. Visiteringen foretages efter gældende retningslinjer i det land hvor indsatsen foregår. Kontakt vedrørende andet lands sygehuskapacitet foregår via den AMK/RMKL, som har ledelsen i indsatsområdet. Ved forgiftningsulykker kan der aftales indlæggelse af patienter på sygehusene i nabolandet. Ved større epidemier kan der aftales indlæggelse af disse patienter eller andre patienter på sygehusene i nabolandet. De modtagende sygehuse registrerer de modtagne patienter og formidler oplysningerne til rekvirenten via RMKL/AMK. Modtagelse af patienter Modtagelse sker efter gældende regler beskrevet i sygehusenes egne beredskabsplaner. Kommunikation foregår efter de normale regler og rutiner for det enkelte sygehus. Følgende oplysninger om modtagne patienter gives fra modtagehospitalet til AMK/RMKL Identitet Skadetype/diagnose Behandling pt. Kontaktmulighed for pårørende Disse oplysninger videresendes fra modtagende AMK/RMKL til afsenderlandets AMK/RMKL Ved fordeling af et antal patienter til andet land indhenter afsendende AMK/RMKL oplysninger om patienternes identitet og tilstedeværelse. Udvekslinger af sundhedsmæssige patientoplysninger reguleres af gældende regler i de respektive lande vedr. patientsamtykke. Presseberedskab Samarbejde ved hændelser hvor der assisteres Den presseorganisation som det berørte land har etableret er den gældende. Det assisterende land kan af AMK/RMKL eller KOOL/ sjukvårdsledningen på skadestedet kan på opfordring medvirke ved for eksempel en pressekonference. De tre parter etablerer i situationen et samarbejdende presseberedskab. Storkøbenhavn generelt vedrørende indsatsområdet I det Storkøbenhavnske område er det politiets koordinerende ledelse, der har ansvaret for og opgaven med at etablere forbindelser til pressen, således at oplysninger vedrørende den samlede skadestedsindsats er koordineret og i overensstemmelse med den faktisk iværksatte indsats. Det er i den forbindelse politiet, der indkalder og afholder pressemøder, herunder sørger for den nødvendige repræsentation fra deltagende myndigheder og organisationer. H:S Ved større ulykker etableres et presseberedskab for, i samarbejde med politiet og med medierne, at sikre hurtig og korrekt information til offentligheden vedrørende sygehusindsatsen. Formålet er at modvirke unødig usikkerhed og uro i forbindelse med ulykken og samtidig aflaste det involverede personale, telefonsystemer og øvrige funktioner på hospitalerne. 8

11 H:S AMK vil ofte danne fysisk ramme for presseberedskabet der i praksis varetages af H:S Direktionens informationschef og Rigshospitalets informationsmedarbejder(e). Presseberedskabet koordinerer information til pressen i samarbejde med AMK, H:S-hospitalerne og så vidt muligt øvrige involverede parter. Dette for at undgå modstridende meldinger. Presseberedskabet informerer løbende til Ritzau og besvarer opringninger fra pressen, organiserer og informerer fremmødte journalister, fotografer og tv-hold. Beredskabet har adgang til samarbejde med vagtmandskab hvis påkrævet. Presseberedskabet tager initiativ til intern information om ulykken og bistår i informationsarbejdet efter ulykken. Københavns Amt Presse- og informationsberedskabet i beredskabssituationer varetages af informationsenheden i Sundhedsforvaltningen ved den koordinerende informationsmedarbejder. Den koordinerende informationsmedarbejder i Sundhedsforvaltningen har ansvaret for at koordinere indsatsen med amtets kommunikationschef og de relevante informationsmedarbejdere på sygehusene, samt ved særlige lejligheder med informationscheferne i H:S og Region Skåne. De detaljerede instrukser for etablering og håndtering af presseberedskabet i Københavns Amt fremgår af amtets Handleplan for sundhedsvæsenet i Københavns Amt ved større ulykker. Region Skåne Information fra ledelsen på skadestedet I skadeområdet er det redningslederen (fra Redningstjenesten) som har ansvaret for informationsarbejdet. Redningslederen kan efter behov delegere ansvaret for informationsvirksomheden til en informatør som har til opgave det er at sørge for at tilstrækkelig information videregives..hvis informationsbehovet er ekstremt stort kan informatøren organisere en særlig informationsenhed som overtager kontakterne med modtagerne. På beslutning fra redningslederen sender radio og TV informationsmeddelelser til offentligheden. Information fra sygehusenes beredskabsledelser Den informationsansvarlige har ansvaret for at information om den medicinske indsats kommer ud både internt og eksternt i samarbejde med beredskabsledelsen. Derudover har pågældende også ansvaret for pressekonferencer. Informationsansvarlig ved RMKL Ved Stab och utökad Stab indkaldes en særlig informatør. Pågældende har ansvaret for såvel den interne information som alle kontakter med media og har som en af sine hovedopgaver at beskytte stabens personale fra at blive bundne af medierne. Chefen for RMKL og stabsmedlemmer skal være forberedte på at deltage i pressekonferencer. 9

12 Det kriseterapeutiske beredskab. Præhospitalt kriseterapeutisk beredskab i Storkøbenhavn Ved behov for præhospital kriseterapeutisk beredskab kan dette iværksættes via den koordinerende læge på skadestedet eller via AMK. Beredskabet kan også alarmeres af politi eller alarmcentralen. Ved den mindre hændelse løses opgaven indenfor de allerede eksisterende rutiner med eventuel transport af de involverede til bistand på et hospital. Ved større hændelser kontaktes Rigshospitalets Psykiatriske Klinik, via AMK i H:S. Opgaverne præhospitalt retter sig primært imod: At få overblik over det aktuelle behov At screene særligt udsatte involverede med henblik på en eventuel visitering At støtte og rådgive de involverede på stedet hvis det er hensigtsmæssigt Derudover er opgaverne i den opfølgende fase som beskrevet i de lokale beredskabsplaner for kriseterapeutisk bistand. Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet disponerer på grundlag af den konkrete viden om opgaven de nødvendige resurser til ekstern indsats enten i geografisk forbindelse med hændelsen, på et psykosocialt støttecenter eller som forstærkning til indsats på et andet hospital. Psykiatrisk Klinik koordinerer via AMK H:S en indsats på flere samtidige lokaliteter med henblik på rationel resourcestyring, overblik over placering og antal af de involverede, og samarbejde med politiet om identifikation og registrering. Det er psykiatrisk Klinik der via AMK H:S udvider, indskrænker og afslutter indsatsen efter kontakt med skadestedsledelse og de involverede hospitaler. Psykiatrisk Klinik kan til indsats uden for hospitalet anvende: Egne disponible resourcer Et udrykningsteam bestående af personale fra Skt. Hans Hospital Personale fra Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital og Københavns Amts Psykiatriske Center Glostrup såfremt børn og/eller unge er involveret PKL-gruppen, psykologisk-psykiatrisk katastrofledningsgrupp PKL indgår.i beredskabsorganisationen på sygehuset, (Psykologisk-psykiatrisk KatastrofLedningsgrupp) (PKL) har til opgave at organisere den psykiske og sociale omsorg af de patienter, pårørende, kolleger med flere, som kommer til sygehuset. 10

13 PKL-gruppens ledelsesansvar Lede og koordinere den kriseterapeutiske indsats. Vurdere behovet for indkaldelse af ekstra ressourcer. Medvirke til at berørte får opfølgning lokalt PKL-gruppen har til indsatsgrupper til rådighed med personale fra voksenpsykiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien, kuratorvirksomheden indenfor den somatiske behandling samt sygehuskirken. Til støtte og information til pårørende kan der etableres en informationscentral pårørendemodtagelse PKL-gruppen træder i funktion ved katastrofesituatomer situationer hvor derer behov for større organiserede psykologiske og sociale indsatser Sygehusets beredskabsorganisation alarmerer PKL. RMKL kan ligeledes alarmere PKL. Posom Gruppe indenfor primærkommunen som skal at lede og koordinere den psykologiske og sociale indsats over for direkte berørte, pårørende og personale ved en stor ulykke eller katastrofe.. Posom, Psykiskt och socialt omhändertagande, er en ledelsesfunktion bestående af repræsentanter fra de kommunale forvaltninger. Der kan også være repræsentanter fra Svenska kyrkan, politiet og primær sundhedstjeneste. Ved en større ekstraordinær hændelse kan der etableres et støttecenter for at give information, råd og støtte til både direkte og indirekte berørte. Svenska Kyrkans beredskab Via SOS Alarm kan RMKL, politiet, redningstjenesten.kontakte beredskabet. Privatpersoner kan ikke direkte kontakte beredskabet. Til beredskabsvagten i Skåne er tilknyttet fem præster. Hvis det behøves tilkaldes præster mv. for andre kirker, trossamfund og religioner. Till Svenska kyrkans beredskab findes et netværk til indkaldelse bestående af kompetente præster og diakoner. Beredskabet er etableret til hjælp for både direkte berørte og deres pårørende ved Større eller mindre ulykker, kriser och katastrofer. Når dødsbudskab skal gives til pårørende. 11

14 Folkekirkens katastrofeberedskab Det kirkelige beredskab i København og Helsingør stifter er en del af det statsligt bestemte 24- timers gejstlige beredskab forankret lokalt i de 2 stifters provstier og menighedsråd. Som en integreret del af det officielle kriseberedskab deltager Folkekirkens katastrofeberedskab København / Helsingør derfor i udannelse og øvelser sammen med de sygehuse, der er udpeget til at mønstre et eller flere kriseteam, idet der altid indgår en beredskabspræst i ethvert team. For det kirkelige katastrofeberedskab er der endvidere udarbejdet formål og instrukser til folkekirkens interne brug. Formål: 1.at yde gejstlig bistand ved større fredstidskatastrofer i Storkøbenhavn 2. alarmeres som en del af det kriseterapeutiske team og kan endvidere 3. alarmeres selvstændigt af anden officiel myndighed, politi, brandvæsen, beredskabet. Alarmering Det daglige beredskab består af en beredskabspræst fra hvert af de 22 provstier, der ligger i området med forvagt og bagvagt af hver en uges varighed 2-3 gange om året. Alarmering kan ske gennem AMK, af politiet og andre offentlige myndigheder, samt af andre kirkesamfund i Danmark og Skåne. Via folkekirkens eget alarmnummer tilkaldes vagthavende beredskabspræst, som adviserer vagthavende provst. Denne sørger for at bringe det mest nødvendige præstelige udstyr til beredskabspræsten. Den vagthavende provst kan endvidere rekvirere flere beredskabspræster, når og hvis indsatsen gør det formålstjenligt. Beredskabspræster er præster, der er udpeget af biskoppen til at varetager denne særlige beredskabsopgave. Præster er uddannede i sjælesorg, en uddannelse, der indbefatter krisereaktioner og krise-håndtering og sorgarbejde. De har dermed den grundlæggende uddannelse og de vigtigste redskaber for mødet med naturlige sorgreaktioner. Folkekirken indgår som selvstændig sektor i beredskabsplanerne for Region VI. Lægemiddel- og forsyningsberedskab. Lægemidler og utensilier ikke er begrænset til en særlig liste, men i princippet omfattende alt, inklusive væsker, blodprodukter m.v., medicinske gasser og forbrugsvarer til indgivelse af lægemidler. Der eksisterer en daglig praksis, der ikke problematiserer lægemidler i ambulancer der passerer landegrænsen. I en mangelsituation hos den ene part, anvendes som udgangspunkt de daglige rutiner i forbindelse med forsyninger. Såfremt dette ikke er muligt overhovedet eller først efter en for lang tidsperiode, er henholdsvis AMK/RMKL indgangsport til de øvrige nationale ordninger på modsat side. Beredskabsreaktionstiden i Skåne er 2 timer, i Københavns amt 1 time og i H:S ½ time. De nødvendige alarmnumre er udvekslet således at disse indgår i alarmlisten på henholdsvis AMK/RMKL. For AMK i Storkøbenhavn koordinerer det regionale sygehusapotek.. I Skåne placeres koordineringsopgaven på sygehusapoteket UMAS. Afsendende apotek har ansvaret for transporten til den aftalte modtageadresse. 12

15 Beredskabet ved smitsomme sygdomme Da persontrafikken mellem Skåne og København kun meget vanskeligt kan standses, må det anses for sandsynligt, at det blot vil være et spørgsmål om tid, før en eventuel epidemi med en smitsom sygdom på den ene side af Øresund, vil sprede sig til den anden side af Øresund. Ved konstatering af alvorlige smitsomme sygdomme, der hører under Epidemiloven i Danmark (Smittskyddslagen i Sverige) vil det være muligt for myndighederne at påbyde personer, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en sådan, at lade sig undersøge af en læge, og om nødvendigt lade sig indlægge på et sygehus. Myndighederne har desuden mulighed for at afspærre et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, således at samkvem med omgivelserne i fornødent omfang forhindres. I tilfælde af epidemilignende situationer med alvorlige smitsomme sygdomme i enten Skåne eller Storkøbenhavn, der dog ikke er omfattet af Epidemiloven, vil det være muligt ved information af sundhedspersonale og offentligheden at forsinke spredningen og dæmpe spredningens omfang. Derfor er det en helt generel og grundlæggende præmis i tilfælde af epidemier eller udbrud af smitsom sygdom i Øresundsregionen, at AMK og RMKL orienterer hinanden hurtigst muligt og herefter løbende, således at relevante forholdsregler og forberedende tiltag, kan iværksættes. Man skal være opmærksom på, at der som et led i overvågningen af smitsomme sygdomme på nationalt plan i både Danmark (ved Statens Serum Institut) og i Sverige, er systemer til udveksling af oplysninger på internationalt niveau ved alvorlige smitsomme sygdomme eller epidemier. Modtageprocedurer af patienter på sygehuse i Storkøbenhavn AMK alarmerer og informerer hospitaler og sygehuse efter de dagligt gældende procedurer. Ligeledes alarmerer sygehusene sin beredskabsledelse mm. jævnfør sygehusets beredskabsplan. Meddelelsen fra AMK til hospitalerne vil bl.a. indeholde oplysning om: Hvad er sket og hvor Hvor mange tilskadekomne, og skadetype Patienternes forventede behandlingsbehov Patienternes særlige behov (fx tolk, børn, handicap) Hvornår ankommer patienterne til hospitalet. AMK vil fx spørge hospitalerne om: Hvor mange patienter kan modtages på det enkelte hospital? Hvilke skadetyper kan modtages? Principper for fordeling af patienter til sygehusene Visitation af patienter til hospitaler sker kun via de gældende kommandoveje i det land, hvor indsatsen foregår. Modtagehospital får information fra egen AMK. Kontakt vedrørende andet lands sygehuskapacitet foregår via den AM/RMKL, som har ledelsen i indsatsområdet. Modtagelse af patienter Modtagelse sker efter gældende regler beskrevet i sygehusenes egne beredskabsplaner. Kommunikation foregår efter de normale regler og rutiner for det enkelte sygehus. De modtagende sygehuse registrerer de modtagne patienter og formidler oplysningerne til AMK. 13

16 Tilbagemelding Følgende oplysninger om modtagne patienter gives fra modtagehospitalet til AMK på sædvanlig vis: Identitet Skadetype/diagnose Kontaktmulighed for pårørende Disse oplysninger videresendes til RMKL til brug for information til politi og pårørende. Registrering Rutiner for registrering af udenlandske patienter findes allerede i sygehusvæsenet på begge sider af Øresund. Det er derfor ikke nødvendigt at have særskilte actioncards til dette formål. For patienter overflyttet fra Sverige er der udfyldt skadestedskort eller ambulancejournal. Vær opmærksom på, at der er følgende forskel på måden at skrive personnummer: Dansk cpr.nr. er: ddmmåå-xxxx Svensk personnummer er: ååmmdd-xxxx Spørgsmål fra pårørende om tilskadekomne rettes til eget lands politi. De 2 landes politi udveksler relevant information om patienterne Ved fordeling af et antal patienter til andet land indhenter afsendende lands politimyndighed oplysninger om patienternes identitet og tilstedeværelse. Udvekslinger af sundhedsmæssige patientoplysninger reguleres af gældende regler i de respektive lande vedr. patientsamtykke. Afslutning af patient Hvis patienten slutbehandles på sygehus udskrives patienten med epikrise. Hvis patienten udskrives til fortsat behandling i hjemland medgives epikrise og relevant journalmateriale. Betaling for behandlingen Følger de almindelige regler for behandling af udenlandske statsborgere. Afslutning af indsatsen AMK meddeler sygehusene, når den særlige indsats afsluttes. Sygehusene meddeler på dette tidspunkt status for antal tilbageværende patienter fra katastrofen, og det aftales konkret, hvordan sygehuset løbende skal orientere AMK om udskrivning af disse patienter. 14

17 Sjukhus i Øresundsregionen Ângelholms Sjukhus Hässleholms Sjukhusorganisation Helsingør Sygehus Helsingborgs Lasarett Hillerød Sygehus Hørsholm Sygehus Frederikssund Sygehus Amtssygehuset i Herlev Amtssygehuset i Glostrup Hvidovre Hospital Amtssygehuset Roskilde Landskrona Lasarett Amtssygehuset i Gentofte Bispebjerg Hospital Rigshospitalet Frederiksberg Hospital Amager Hospital Lund, Universitetssjukhus Malmö, Universitetssjukhus Centralsjukhuset Kristianstad Simrishamns Sjukhus Roskilde Amts Sygehus Køge Lasarettet Trelleborg Lasarettet Ystad 15

18 Ordliste Dansk Akutmodtagelse Alarmeringscentral Ambulanceleder AMK Brandsår Endelig indsats Køretøj Harmonikasammenstød Holdleder Ilt Iltmaske Indsatsledelse Indsatsleder politi Indsatsledervogn Isglat Koordinerende læge (KOOL) Kriseterapeutisk beredskab Kommandostade (KST) Kompetence Krydstogtskib Kvæstet Læge Lægeambulance Lægehold Opmarch Opsamlingssted Pionervogn Prioriteringsmærker Pårørende Rensestation Rensning Risiko Responstid Samlested for døde Skadested Skadestedskort Skadestue Straks Sygeplejerske Trussel Uheld Varsel Venteplads Ventepladscontainer Visitere Svenska Akutmottagning/-intag Larmcentral se sjukvårdsledare RMKL Brännskada Beslut i stort (BIS) Fordon Seriekrock Gruppchef Syre Syrgasmask Operativ ledning Polisinsatschef (PIC) Ledningsbil/buss/fordon Halka Sjukvårdsledare PKL-grupp, resp. POSOM-grupp Räddningsledning/operativ stab Beslutsrätt Kryssningsfartyg Skadad Läkare Prehospitalt akutteam Sjukvårdsgrupp Brytpunkt Uppsamlingsplats för oskadade Räddningsbil (spec för personräddning) Prioriteringskort Närstående Saneringsstation Sanering Risk Insatstid Uppsamlingsplats för döda Skadeplats/riskområde Skadekort Akutmottagning Genast Sjuksköterska Hot Olycka Förvarning Uppsamlingsplats för skadade Katastrofvagn Remittera, hänvisa (patienter) 16

19 Særlige udtryk Bag/bagved Der henne/ovre Der omme Dreje Foran Krydse Langs Lige ud Ned/op ad Neden under Omkring (hjørnet) Overfor Ved siden af Bakom Där borta Där bak Svänga Framför Korsa Utmed/längs Rakt fram Ned/upp för Nedan för Runt Mittemot Bredvid 17