Her bor vi Hotel Casali & Ferrari Via G. Amendola ROMA Italy. Huskeliste

Transkript

1 Her bor vi Hotel Casali & Ferrari Via G. Amendola ROMA Italy Huskeliste Gyldigt pas Euro og/eller kreditkort (der kan ikke hæves over beløbet i butikker, kortautomater er dyrere end i Danmark) Studiekort! Vi kan kun få rabat på visse indgange, såfremt der kan fremvises gyldigt studiekort. Toiletartikler Håndklæde Sko, som er egnet til at gå langt i Regnjakke Eventuel medicin. Tager nogen medicin pga. kronisk sygdom, vil vi gerne vide det. Det blå sygesikringsbevis Notesbog, kuglepen, mobil eller andet materiale, der kan bruges til optegnelser/dokumentation mm. Eventuelt også Mobiltelefon med udlandstelefoni aktiveret Madpakke(r) til turen

2 Flytransport I må medbringe et styk bagage af 23 kg med (h+b+d: max 158) samt et styk håndbagage af 8 kg (h+b+d 118). Flyselskabet tager et stort gebyr, hvis vægten overskrides! Husk, at der ikke må være væsker (vandflasker, creme, hårspray mm) i beholdere på mere end 100 ml i håndbagagen. I får heller ikke lov til at tage lommeknive, neglefile mm ombord på flyet. Se også Forholdsregler Når I færdes i byen, skal I gå mindst tre sammen ingen går alene! Kvarteret omkring banegården, hvor vi bor, er som i alle andre storbyer i verden samlingspunkt for mange typer mennesker heriblandt ludere og lommetyve! Det anbefales aldrig at efterlade penge på værelserne, i nogle værelser er der bokse. Har I ikke egen boks, så del med et andet værelse. I mange kirker kræves ærbar påklædning eksempelvis accepteres nøgne skuldre ikke. Hav derfor en trøje eller et tørklæde med i tasken. Ordensregler på hotellet Det er forbudt at medtage og drikke spiritus på værelserne Der skal tages hensyn til andre gæster (nattero og lignende). Dvs. ingen larmen på gange eller værelser. Der listes, tavst når I kommer hjem! Evt. mangler på værelserne skal meddeles straks når vi overtager værelserne. Overtrædelse af reglerne kan medføre bortvisning af gruppen eller enkeltpersoner med hjemsendelse for egen regning. Og så er vi på den! Vi har ingen alternativ indkvartering. Så alle er og optræder som voksne mennesker. Alkoholregler På studieture til udlandet i 3.g må der nydes alkohol, men aldrig i forbindelse med det faglige program eller i et omfang der skader det faglige udbytte af turen. Eleverne skal være på hotellet senest eller ifølge hotellets ordensregler. Overtrædelse af reglerne medfører hjemsendelse for egen regning. Efter turen vil rektor følge op på dette med samtale og skriftlig advarsel. Vær i øvrigt opmærksom på, at sydeuropæiske lande som Italien generelt har en anden alkoholkultur end i Nordeuropa. Synlig beruselse i det offentlige rum er således ikke velset og anses for pinlig. Bliver du væk så ring til en kammerat, til Lars eller Thomas

3 Lørdag d. 19/9 Dagen starter på Struer station. Vi tager toget mod Fredericia klokken 9:18. I Fredericia skifter vi til toget mod Kastrup, afgang 11:34. Vi er Kastrup kl. 13:41. Flyet går mod Rom kl. 16:30 og vi lander kl. 19:00. Herefter tager en bus til Rom (sørg for at alle er med). Vi er ved hotellet ca. kl. 20:30. Kl. 21:00 finder vi noget at spise. Søndag d. 20/9 Søndag tager vi på byvandring. Lars og Thomas viser rundt i Rom. Om eftermiddagen er der fodbold for dem der har købt billet. Vi andre hænger ud omkring den spanske trappe.

4 Mandag d. 21/9 Vi tager toget til Tivoli fra Roma Tiburtina, ca. kl. 9. I tivoli går vi forbi Villa D Este på vej ned til Villa Hadrian. Villa Hadrian er bygget som Hadrians landsted uden for Rom et slags sommerhus. Hadrian brød sig ikke om Rom og flyttede efterhånden permanent ud i Villaen. Det er et stort område med masser af springvand, bassiner og kanaler.

5 Her er masser at se på. Tina, Helena og Jesper viser rundt. Efter et par timer ved villaen går vi tilbage til Tivoli, finder noget frokost og tager toget tilbage til Rom. Evt. aftentur ud til EUR. Her vil Sofia, Mikkel, Emil og Anders fortælle om udvalgte bygninger

6 Tirsdag d. 22/9 Musei Vaticani kl. 10:00

7 Vatikanmuseerne er et oplagt sted at opleve skulpturer live. I skal nu lave skulpturanalyse af udvalgte værker. Begynd med det faktuelle: Hvornår er skulpturen lavet? Hvorfra stammer den? Hvem har lavet den? Hvor stor er den dimensioner, &c. Kig derefter på følgende punkter: i) Materiale: Hvilket materiale er skulpturen lavet af? Dette kan være relevant, når man ser på, hvordan detaljerne på skulpturen er udformet. F. eks. kan håret ikke formes på samme måde i marmor og bronze. OBS: Mange skulpturer fra klassisk tid og fremefter er marmorkopier af bronzeskulpturer, men det kan være svært at se. ii) Formanalyse: a. Komposition/akser & balance b. Synsvinkel c. Bevægelse d. Rum- og beskuerinddragelse e. Detaljering. Hvordan er detaljerne udført? a. Komposition/akser & balance: For at beskrive en skulpturs balance skal man først finde dens akser. Find hovedaksen først nemlig den, der ligger i skulpturens tyngdepunkt. Akserne afgør om skulpturen er liggende eller stående i balance, eller på vej ud af balance. Hvordan er balancen så i skulpturen? Er den f. eks. symmetrisk opbygget i en overvejende statisk balance med primært lodrette og vandrette akser? Eller er den komponeret i et spil af skrå akser og indre bevægelser og modbevægelser i en dynamisk komposition, der altså forbliver i balance? Et eksempel på det sidste er kontrapostoen. Har kunstneren evt. arbejdet bevidst med ubalance og med hvilken effekt? b. Synsvinkel: En skulpturs synsvinkel har afgørende betydning for, hvorledes den opleves af en beskuer. Har skulpturen f. eks. én facade en primær synsvinkel? En skulptur kan også være skabt og placeret, så den let aflæses i ét blik således at man fra ét ståsted begriber dens form, komposition og indre bevægelser. Arkaiske skulpturer er f. eks. designet til at skulle opleves frontalt (forfra) på denne måde. Den kan imidlertid også opbygges således at man er nødt til at bevæge sig hele vejen rundt om den for at kunne overskue dens indre sammenhæng. Galleren der dræber sig selv og sin hustru er et eksempel. c. Bevægelse: I forlængelse af pkt. c kan man afgøre, i hvor høj grad en skulptur pointerer bevægelse. Er den i harmonisk ro, eller i dynamisk bevægelse? Er der mange indre bevægelser og modbevægelser der ophæver hinanden i overvejende balance, eller er der arbejdet bevidst med f. eks. én fremadrettet bevægelse.

8 d. Rum- og beskuerinddragelse: Man kan tale om åbenhed over for lukkethed. Måske arbejder skulpturen inden for sit eget omrids og lukker sig mod omverdenen. Eller måske bevirker mange akser, bevægelser etc., at den inddrager det omgivende rum det rum, som beskueren også bevæger sig i. Høj beskuerinddragelse kan accentueres som en decideret appel, fx ved øjenkontakt (skulpturen kigger på dig eller har blikretning ud i rummet), men kan i øvrigt også opnås vha. skulpturens taktile egenskaber (ser den ud til at være behagelig at røre ved?) nogle skulpturer arbejder f. eks. bevidst på at give lyst til at røre. e. Detaljering: Hvordan er skulpturens detaljer udført? Er der tale om få eller mange detaljer, og er de realistisk udført? Hvis detaljerne er enkelt udført, kan skulpturen opleves som en helhed og på afstand, hvorimod mange kompliceret udførte detaljer inviterer tilskueren til at komme tættere på. (vejledningen er en sammenfatning af en vejledning til skulpturanalyse af Lise Mark på 1: Apollon fra Belvedere (1015) & Perseus med Medusa hovedet (969) Begge skulpturer findes i Pio-Clementino museets gård : Laokoon (1059) Findes i Pio-Clementino museets gård (se ovenover) 3: Apoxymenos (1185) Findes i Pio-Clementino mussets vestibule

9 4: Herakles (252) Herakles statuen findes i Pie-Climentino museets runde rum. 5: Perseren (2794) Perseren findes i Pio-Clementino museet 6: Herakles med Telephos (1314) Chiaramonti museet

10 Gruppe 7: Prima Porta (2290) Andre seværdigheder: & To statuer af et Egyptisk Pharao-par fra Hellenistisk tid (3. årh. f.v.t. under det Ptolemæiske dynasti). Læg mærke til statuernes konservative udformning på trods af udviklingen af græsk-romerske skulpturer. Det Sixtinske kapel fra den italienske højrenæssance. Kapellet er nok mest kendt for Michelangelos loftdekoration samt hans illustration af dommedag (endevæggen). Sidevæggene er dekoreret af en række kendte renæssance malere fra både Rom og Firenze. Raphael museet hvor man bl.a. kan se Raphaels skolen i Athen. Peterskirken kl. 14:00 Vi besøger Peterskirken. Anders FV, Helena Poulsen, Mads og Simon giver en grundig indføring i Peterskirkens historie og arkitektur. Ponte Sant Angelo kl. 16:00 12 barokke skulpturere. Broen er bygget af Hadrian 134. Skulpturerne er fra sidst i det 17. årh.

11 Onsdag d. 23/9 Colosseum kl. 9 Vi starter dagen kl. 8 ved Colosseum hvor Mikkel B, Sofie og Christian holder et oplæg uden for Colosseum, før vi går rundt inde i Colosseum. Man kan ikke altid selv vælge hvornår man kan komme ind, så eventuelt flyttes programpunktet.

12 Pantheon kl. 12 Før frokost informerer Maria, Christian og Frederik om Pantheon. Er vi heldige, og er der ikke for mange mennesker, kan vi opleve solhvervs lysshow. Titusbuen og konstantinbuen kl. 16 Camilla, Peter, Lea og Mette holder oplæg i skyggen af buerne. Vi bytter eventuelt dette programpunkt med Colosseum.

13

14 Torsdag d. 24/9 Hjemrejse 10:30 Check ud 11:30 Bus til lufthavnen 14:50 Afgang fra Rome Fiumicino 17:25 Ankomst til Kastrup 19:02 Afgang fra Kastrup 19:16 Ankomst til Kbh. H 19:50 Afgang fra Kbh. H 21:36 Ankomst til Fredericia 21:41 Afgang fra Fredericia 23:44 Ankomst til Struer Husk at I selv skal sørge for transport hjem fra Holstebro. Ciao belli

15 Værelsesfordeling Værelse 1: Mette, Helena E., Helena P., Tina og Sofia Værelse 2: Maria, Camilla, Sofie, Michelle og Lea Værelse A: Aksel K. B., Jonatan H. S., Jesper T. K. & Mikkel B. J. Værelse B: Christian W. O., Peter P. P., Mikkel K. & Anders G. E. Værelse C: Anders F. V., Frederik S. K., Mads T. K. & Christian V. H. Værelse D: Tor A. P., Simon R. P. & Emil B. Mogensen