Kurs mod nyt euro-nej i 2010

Transkript

1 FOLK i Nr. 2 Februar 2009 BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Læs i øvrigt Lederen af Ditte Staun: Fælles problemer fælles løsninger? Side 2 Ja-høring undermineret af nej-argumenter Folketingets euro-høring blev langt fra den sikre start på vejen til et ja Side 3 Grus i traktat-maskinen Polen og Tjekkiet udskyder godkendelse Side 4 Ind i 2009 med EUs fredspolitik Replik af professor fredsforsker Jan Øberg Side 5 Hvad mener de unge om Euroen? Fem politiske ungdomsorganisationer siger nej Side 5 Landsmøde april Indkaldelse med foreløbig dagsorden Side 6 Kampagnebussen og dig! Vil du have besøg af eller hjælpe os med kampagnebussen? Side 6 SF skal anbefale et ja. Den situation er ikke til stede endnu, men jeg tror, at den proces, vi sætter i gang med høringen, er nyttig, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen til pressen, før han gik på talerstolen ved Folketingets Euro-høring. Foto: Aage Christensen Kurs mod nyt euro-nej i 2010 SFs formand og statsministeren vil ikke tage folkeafstemningen før parlamentsvalget og den irske traktat-afstemning. Den folkelige modstand er stadig for stærk. Af Ib Roslund Onsdag den 21. januar offentliggjorde Danske Bank en meningsmåling foretaget af Danmarks Statistik, som viste et knebent flertal for euroen. 41,1 pct. ville stemme ja og 39, 8 pct. ville stemme nej. I en tilsvarende måling i november sidste år ville 43,8 pct. stemme ja og 38 pct. stemme nej. Så ja-sidens forspring skrumpede fra 5,8 pct. til 1,3 pct. Meningsmålinger viser, at der er et lille flertal for at indføre euroen, men det er ikke stort. Derfor er det også vigtigt, at et bredt politisk flertal står bag. Det inkluderer også SF, udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen samme dag i Politiken. Politiken foretog så en rund - spørge blandt SFs tillidsfolk. 74 pct. vil stemme nej og kun 18 pct. vil stemme ja. I en meningsmåling, som Rambøll havde foretaget nogle dage forinden for Jyllands-Posten midt i januar, svarede et lille flertal af SFs vælgere også, at de ville stemme nej (50 pct. nej mod 46,5 pct. ja). SFs formand Villy Søvndal formulerede samme dag partiets krav til et ja til euroen: Et valutaværn mod spekulation, flere hensyn til beskæftigelse og investeringer i klima og grøn teknologi. Statsministeren mener, at SFs krav allerede er indført eller i gang med at blive det. Rammerne og reglerne for euro-samarbejdet understøtter vækst og stabilitet, sagde Anders Fogh Rasmussen bl.a. fra talerstolen på Folketingets Euro-høring dagen efter. Jørgen Grøn: Fasthold nej til euro! Hvis vi først har skiftet kronen ud med euroen, har vi jo mistet friheden til at kunne justere kronen. Det har stor betydning for dansk eksport, økonomi og beskæftigelse. Meget tyder på, at vi i øjeblikket mister eksport til lande som Sverige, Norge og Storbritannien, fordi den danske krone reelt er blevet revalueret i forhold til deres valutaer, siger tid - ligere byrådsmedlem for SF Jørgen Grøn. Villy Søvndals krav handler om traktat-stof, som Folketinget alligevel ikke kan ændre ved. Han risikerer at sige ja til pæne ord og varm luft, der ikke ændrer grundlæggende ved bagsiden af euro-projektet, tilføjer Jørgen Grøn og opfordrer sine partifæller til at kræve, at SF-ledelsen ikke giver efter for statsministerens pres. Jørgen Grøn er kandidat for Folkebevægelsen mod EU ved parlamentsvalget den 7. juni. Hvis euro-afstemningen faldt før parlamentsvalget, ville Folkebevægelsen blive endnu mere synlig og formentlig blive styrket af det, har EU-eksperter konstateret. Det vil øge sandsynligheden for, at EU-kritiske SF-vælgere stemmer Ingen EU-plan for finanskrisens ofre Af Henrik Bang Andersen På EUs topmøde i december vedtog Ministerrådet en omfattende genopretningsplan til det svimlende beløb af 200 milliarder EUR ( kr.). Genopretningsplanen er det samlede EUs svar på den finansielle og økonomiske krise. Men den økonomiske tilbagegang er et tegn på, at den nuværende økonomiske model har slået fejl. Og alligevel er redningspakken på kandidater som Jørgen Grøn, i stedet for at krydset havner i partiets egen euro-begejstrede spidskandidat Margrethe Aukens pulje. et forsøg på at bevare det system, som har skabt krisen. Ifølge NO- TAT (januar 2009) udpegede EUkommissionen i oktober desuden en række af de selvsamme bank - direkrører og finansmænd, som har skabt krisen, til at rådgive EU i svaret på krisen. EU har endnu ingen genropretningsplan og redningspakker for de almindelige europæiske borgere, som nu står uden job i dag. Se mere på

2 2 Folk i Bevægelse nr. 2/2009 LEDER Fælles problemer fælles løsninger? Af Ditte Staun, talsperson og nr. 2 på Folkebevægelsens kandidatliste ved valget til EU-parlamentet Inspirationen til titlen på denne leder er hentet fra et argument, ja-siden tit og ofte bruger: EU er til for at skabe fælles løsninger på fælles problemer. Det er jo en be - snærende tanke og et ligefrem logisk budskab (som vi i parentes bemærket netop derfor vil blive præsenteret for gentagne gange frem mod EU-parlamentsvalget 2009). Der er to præmisser for argumentet. For det første, at EU skulle være særlig egnet og have en særlig ret til at tage fælles beslutninger på vegne af medlemslandenes borgere. I forhold til Unionens egnethed som problemknuser kan man jo passende henvise til de alt for mange såkaldte løsninger på f.eks. klimaudfordringen, humanitære katastrofer og ikke mindst det irske problem (læs: Irlands nej til Lissabon-traktaten). Når det gælder EUs ret til overhovedet at kunne tage beslutninger hen over hovedet på først og fremmest de nationale parlamenter, behøver man bare kaste et blik på stemmeprocenterne rundt omkring i forbindelse med samtlige valg til EU-parlamentet og til resultaterne af diverse folkeafstemninger i flere lande... Den anden præmis i argumentet går på, at vi lige netop i det område, EU dækker, skulle have nogle helt særlige fælles problemer og derfor behov for identiske løsninger. Naturligvis har vi fælles problemer, men de problemer deler vi i lige så høj grad med f.eks. Norge eller USA. Den danske samfundsstruktur ligner mere den canadiske end den franske, mere den norske end den italienske osv. Derfor er det i mange tilfælde helt ulogisk at vælge ensrettede løsninger for lande som eksempelvis Danmark, Frankrig og Italien. Vi kan tage et par eksempler fra den seneste tid: Da Rusland satte en politisk prop i gasforsyningen, blev det præsenteret og håndteret som et problem for EU samlet set. Men det er det jo strengt taget ikke. Det er et problem for de medlemslande, som er afhængige af den gas, Rusland kontrollerer og derfor er sårbare over for den type pression. Det betyder, at olie- og gasproducerende lande får uforholdsmæssigt stor indflydelse på EU. Danmark, der faktisk kan være selvforsynende med energi, er som EU-land direkte påvirket af, at andre satser på olie, kul, atomkraft og ikke mindst gas-forsyning udefra. Konsekvenserne af en gammeldags holdning til gas og sårbarheden kan også ses på Tyrkiets seneste udspil i optagelsesforhandlingerne: Vi sikrer EU gas fra Azerbadjan, Turkmenistan og Iran, hvis I lader være med at kræve noget af os på energiområdet. Et andet eksempel på, at EU-landene ikke altid har Foto: Karl-Johan Hjertström problemer, der kræver én og samme løsning, er en gammel kending: Euroen. I disse krisetider bryder det ene euro-land efter det andet euroens egne regler, stabilitetspagten. Syv lande ventes at overskride grænsen for budgetunderskud i år. Ifølge EU-kommissionens egne prognoser vil ti lande bryde grænsen på tre procent næste år. Blandt andet store lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Det kan stadig ikke overraske, at stabilitetspagtens snævre bånd ikke passer alle og ikke i alle situationer. Nogle lande kan have behov for at sparke ekstra gang i økonomien ved at pumpe penge ud i samfundet og sænke renten. Andre lande lad os sige Danmark kan have gavn af en højere rente i en periode for at få kapital til landet. Heller ikke her er der tale om identiske problemer og et behov for én fælles løsning en fælles valuta. I stedet er der brug for mange løsninger på mange forskellige problemer. Og faktisk også forskellige løsninger på de samme udfordringer. Det er nemlig sådan, vi både på dette kontinent og i resten af verden bedst lærer af hinandens succeser og fejl - tagelser. Nyt fra Parlamentet Af Maj Aslett-Rydbjerg og Ib Roslund Det Tjekkiske formandskabs program ligner de fleste andre programmer, som de roterende formandskaber leverer på skift hver 6. måned. Det er en blanding af nationale darlinger og aktuelle problemstillinger, der ikke kan ignoreres. Det mest interessante ved det Tjekkiske formandskab er, hvordan det vil tackle processen omkring Lissabon-traktaten. Tjekkiet har som bekendt haft sine egne problemer med at få Lissabontraktaten ratificeret, men nu er det altså det tjekkiske formandskab, der skal holde tøjlerne i den videre snak med Irland og de øvrige medlemsstater. Det første udspil fra Tjekkiets side er ønsket om, at medlemsstaterne senest i juni når til enighed om en alternativ plan for de institutioner, der berøres af, hvorvidt Lissabon-traktaten godkendes, herunder antallet af Kommissærer. 10-året for skabelsen af euroen Ved januarsessionen i Strasbourg blev 10-året for skabelsen af euroen fejret med stribevis af vigtige personer og selvforherligelse. Formanden for den Europæiske Centralbank Jean-Claude Trichet, formanden for Eurogruppen Jean- Claude Juncker, Kommissær for økonomiske og monetære anliggender Joaquín Almunia og tidligere præsident for Frankrig og medfader til den forkastede for - fatningstraktat Valéry Giscard d Estaing var alle til stede for at fejre begivenheden. Euroens skeptikere blev gjort til skamme og dens store succes blev fremhævet af gæsterne, især euroens betydning som integrationsredskab og som symbol på europæisk integration blev fremhævet. For eksempel sagde Valéry Giscard d Estaing, at euroen er det største skridt mod europæisk integration og Jean-Claude Juncker kaldte euroen det mest håndgribelige tegn på europæisk integration. Ny praktikant i Bruxelles I slutningen af januar voksede Folkebevægelsens lille stab på kontoret i Bruxelles. Praktikanten Henrik Bang Andersen har fået forlænget sit ophold, så han også er der det næste halve år. Men samtidig er en ny praktikant begyndt sit arbejde i parlamentet. Det er 29-årige Eva Milsted, der studerer statskundskab ved Københavns Universitet. I parlamentet skal hun især følge det såkaldte INTA-udvalg, der beskæftiger sig med international handel samme emne som Eva Milsted har planer om at skrive bachelorprojekt om. I sin fritid hun også internationalt orienteret. Hun er f.eks. medlem af forretningsudvalget i Dansk Cubansk Forening. Eva skal være i parlamentet frem til valget den 7. juni. Tjekkiet i førersædet STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk Tjekkiet overtog ved årsskiftet formandskabet for det Europæiske Råd efter Frankrig. Det Tjekkiske formandskabs prioriteter og arbejdsprogram for de næste seks måneder fokuserer på økonomi, energi og EUs rolle i verden i særdeleshed mod øst. Mottoet for formandskabet er Europa uden grænser, hvilket henviser til, at Tjekkiet vil sætte fokus på at fjerne interne hindringer for de fire økonomiske friheder varernes, kapitalens, tjenesteydelsernes og arbejdskraftens frie bevægelighed for at styrke EU i den internationale konkurrence.

3 Folk i Bevægelse nr. 2/2009 Ja-høring undermineret af nej-argumenter Trods solid overvægt af euro-tilhængere fra talerstolen blev Folketingets euro-høring langt fra den sikre start på vejen til et ja, som Fogh håbede Af Ib Roslund Vi kan konstatere, at finans - krisen har forstærket en udvikling, som allerede var i gang. Og vi ved, at jo større rolle euro-gruppen kommer til at spille, jo større bliver den politiske omkostning ved, at Danmark står uden for euroen, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han sammen med Frankrigs finansminister Christine Lagarde og EUs økonomikommissær Joaquin Almunia indledte Folketingets Eurohøring den 22. januar. Det gjorde de med tre lange taler med mange pæne ord om euroen som f.eks. da Christina Lagarde brugte finanskrisen før Anden Verdenskrig som eksempel på, hvordan Europa havde set ud i den nuværende finanskrise uden euroen. Statsministeren vurderede på forkant, at høringen ville blive starten på en debat, som kan føre til dansk tilslutning til euroen. Men selvom de tre euro-positive indledere gav arrangementet en unuanceret og manipulerende start, gav de to efterfølgende paneldebatter så mange argumenter for et nej, at Fogh ikke har meget at glæde sig over. Det svenske eksempel Det svenske socialdemokratiske rigsdagsmedlem Leif Pagrotsky, der har over 10 års erfaring i deltagelse i EU-møder som svensk minister, kunne ikke forstå begejstringen. Han kunne ikke genkende billedet af, at man ikke havde indflydelse. Der var aldrig nogen, der sagde: Sverige er ikke medlem af eu - roen, så Sverige har ikke noget at skulle have sagt, forklarede han. Danmark har ikke euro og er ikke med i ØMUens 3. fase. Vi er med i ØMUens 2. fase, der binder den danske krone relativt tæt til euroen og begrænser handlefriheden. Det kaldes også fastkurs-politik. Sverige har hverken euro eller fastkurs-politik. Og det forsvarede Leif Pagrotsky: Hvert år de sidste 10 år har Tyske Daniel Cohn-Bendits euro-begejstring rakte ind i mellem længere end de fleste kunne følge med i. Foto: Aage Christensen Riksdagsmedlem og tidl. minister Leif Pagrotsky (S) fra Sverige forstår ikke Foghs euro-begejstring. Foto: Aage Christensen Sverige haft lavere inflation end Danmark. I 8 af de 10 år var vores inflation lavere end eurozonens. I de 10 år har vi haft højere økonomisk vækst end Danmark Sverige havde i snit 2,9 pct., mens Danmark i snit havde 2,1 pct. Og i 8 af årene var vores økonomiske vækst højere end eurozonens, fortalte Leif Pagrotsky. Da den tyske euro-tilhænger og grønne EU-parlamentariker Daniel Cohn-Bendit prøvede at bruge klimaet som argument ved morsomt at sige, at klimaet desværre ikke kender ordet suverænitet eller grænsen mellem euro-landene og Danmark, trak Pagrotsky på smilebåndet og fortalte, at klimaet heller ikke kender grænsen mellem eurolande og andre lande uden for eurozonen. Daniel Cohn- Bendits bemærkning om, at Volvo kun kunne eksportere biler til Sverige, faldt ligeledes til jorden. Dam ryster på hovedet af Fogh Nationalbankdirektør Nils Bern - stein og økonomiprofessor Claus Vastrup tog begge euroen i forsvar, men fik kompetente modsvar af bl.a. økonomiprofessor Jesper Jespersen og administrerende direktør for Jyske Bank Anders Dam. Sidstnævnte undrede sig bl.a. over, hvad statsministeren mente med de omkostninger, som Danmark angiveligt har på flere og flere områder ved at stå uden for euroen. Jeg vil gerne bede journalisterne om at huske at spørge statsministeren, hver gang EU tager en beslutning: Hvordan ville denne beslutning have været anderledes, hvis vi var med i euroen? Han havde rystet på hovedet, da statsministeren i sin tid udtalte, at den danske rentestigning efteråret skyldtes, at Danmark står uden for euroen. Det var et selvforskyldt behov for renteforhøjelse, sagde Anders Dam. Han mener ikke, at euroen vil gavne dansk økonomi. Dansk valuta kurs - politik i et EU-økonomisk perspektiv Ved Folketingets euro- hø - ring anvendte økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC en ny aktuel rapport om euroen og den internationale finans krise, som han har fået udgivet af den EU-kritiske tænke tank NyAgenda. Den er gratis og kan bestilles på og hos Folkebevægelsen (tlf ). Ajour EF-domstolen forsvarer social dumping Det er diskrimination og traktatbrud, når Østrig forsøger at stoppe tilstrømning af arme og ben -arbejdere fra de nye EU-lande, fastslår EF-domstolen. Kilde: Eufagligt.dk Ruben Andersendom ændrer intet 3 Der er intet nyt eller overraskende i dommen, siger Finn Sørensen fra Fagbevægelsen mod Unionen og påpeger, at overenskomster ikke uden videre kan bruges til at implementere direktiver. Dommen er blevet ellers betegnet som en Vigtig sejr for den danske model af 3F. Kilde: folkebevaegelsen.dk Strammer grebet om euro-lande Vicepræsident for den europæiske centralbank, Lucas Papademos, har udtalt, at banken vil have øgede magtbeføjelser til at overvåge og regulere bankforretninger i eurozonen og mere magt i eurozonens beslutnings - proces. Kilde: Arbejderen Greenpeace kritiserer pesticidregler EUs nye pesticid-regler, som EU-parlamentet 2. behandlede tirsdag, betegnes som knap nok en begyndelse af Greenpeace s kemikalie - ekspert. Kilde: Folkebevaegelsen.dk Ja til indre marked for våben Et overvældende flertal i EU-parlamentet vedtog 14. januar at oprette et indre marked for handel med mi - litært isenkram og sikkerhedsudstyr. Beslutningen baner vej for, at våbenproducenter i EU kan få større adgang til aftaler med andre EU-lande. Kilde: folkebevaegelsen.dk Nye materialer Saddelovertræk til cykler og visitkort om euro Den røde tråd er orange i de nye materialer, som kampagneudvalget har fået produceret for Folkebevægelsen. Dels er der et orange saddel - overtræk til cykler, så man bedre kan holde sig tør i enden. Cyklister mod EU står der på overtrækket, som kan købes for 10 kroner. Og dels er der et nyt orange visitkort med overskriften Euro - land? og fem kortfattede grunde til at stemme nej til euroen. Visit - kortet er gratis. Saddelovertræk og visitkort kan bestilles ved at ringe til sekretariatet på Der er skrevet og layoutet en ny pixi-bog om eu ro en, som ligger på hjemmesiden folkebevaegelsen.dk. Udskrives der folkeafstemning om euroen, er den klar til at gå i trykken. IR EU undskylder ikke forfølgelse af journalist Journalisten Hans-Martin Tillack afslørede massiv svindel i EU og fik så fik sit hjem og kontor ransaget på baggrund af anklager fra EU. Nu har belgisk politi droppet alle anklager mod ham, men EU vil stadig ikke undskylde. Kilde: 180grader.dk

4 4 Folk i Bevægelse nr. 2/2009 Grus i traktatmaskinen Polens præsident vil ikke underskrive Lissabon-traktaten, før irerne har stemt ja. Det tjekkiske parlament udskyder ratificeringen. Og Storbritanniens oppositionsleder lover traktat-afstemning Af Ib Roslund EU-topmødet i december sendte den irske statsminister Brian Co - wen hjem med besked på at gennemføre en ny folkeafstemning om Lissabon-traktaten til efteråret. EU vil ikke acceptere resultatet af den første afstemning 12. juni sidste år, hvor 53,4 pct. stemte nej. Topmødet gav Irland en række REPLIK REPLIK indrømmelser som bevarer princippet om en kommissær for hvert medlemsland og giver irerne indtryk af, at EU ikke vil påvirke irsk skattepolitik, abortlovgivning og neutralitet. Så skulle det irske problem være løst, men i stedet kan noget tyde på, at topmødet har kommet grus i traktat-maskinen. Polen venter på Irland Polen vil nu ikke endeligt ratificere Lissabon-traktaten, før Irland har haft sin anden folkeafstemning om traktaten. Den polske præsident Lech Kaczynski har meddelt, at han ikke vil underskrive traktaten, før irerne har stemt ja til den i efteråret. I Irland kræver en forfatning en folkeafstemning, og i en folkeafstemning har flertallet stemt nej til Lissabon-traktaten, udtalte Kaczynski tirsdag ifølge EUobserver.com. REPLIK: EU fumler EU videre ude af stand til at blive en magt for det gode og freden, skriver den anerkendte fredsforsker Jan Øberg i denne kommentar: Ind i 2009 med EUs fredspolitik Af Jan Øberg I 2008 fortsatte EU i det store og hele med at forvalte freden, på en uheldig måde. Lissabon-traktaten definerer hovedsagelig fred og sikkerhed gennem et militært prisme og foreslår militære redskaber til behandling af konflikter. Groft sagt: traktatens forståelse af fred er lysår bagud for det flere årtier gamle FN-charter. Fordi traktaten blev hastet igennem uden grundig revision, forbedringer og tilføjelse af et bredere perspektiv med plads til moderne konfliktstyring, FNs norm om fred med fredelige midler og inddragelse af sikkerhed for mennesker, er det i sig selv vanskeligt at begynde i det nye år Unionen har en ikke spor imponerende historie i det tidligere Jugoslavien. Den går tilbage til den ekstremt kontraproduktive, diskriminerende, ulovlige og forhastede anerkendelse af Kroatiens og Sloveniens selvstændighed uden en politik for konflikten i resten af Jugoslavien og Balkan. Der var rigeligt med advarsler mod dette træk og det udløste helt forudsigeligt krigen i Bosnien-Herzegovina. EU har forsøgt at samle stumperne op i Bosnien. Umuligt i det kaotiske, men uafhængige Kosovo som stadig ikke er anerkendt af omkring 75 pct. af verdens regeringer. Værre endnu er det, at EUs nye mission er en krænkelse af FNs Sikkerhedsråds Resolution nr. 1244, hvori man siger det selv - indlysende, at Rest-Jugoslavien det nuværende Serbien er en selvstændig, suveræn stat. Det er problematisk, når en lærer, som ignorerer lovens regler, forsøger at belære om et lovligt styre som det skete med NATOs bombning i 1999, som alle EU-landene stillede sig helhjertet bag. Måske bør Israelske bombardementer af Gaza i juledagene. Foto: Amir Farshad Ebahimi man minde om, at EUs udenrigsminister Javier Solana var den øverste civilist i sin egenskab af NATOs generalsekretær og ansvarlig for denne katastrofale fejlbehandling. I august 2008 kom konflikten mellem Rusland og Georgien. Den er næsten lige så kompliceret som det tidligere Jugoslavien og har mange af de samme træk. Vor rapport fra TFF fra 1994 forudsagde, at der ville komme mere krig og lidelse, hvis ikke der blev gjort noget for at forhindre vold. Ruslands arbejde for at bevare freden i området har været den eneste konstante investering, mens USA og Israel har trukket Georgien ind i et meget farligt strategisk spil. Det er vanskeligt at vide, hvem i EU der vidste hvad om det. Unionens fremgangsmåde tyder på, at EU endnu en gang var splittet, nationalistisk, ude af stand til at finde frem til visionære fællesnævnere og udstyret med forældet værktøj, som var mere egnet til at tyrannisere end til at løse konflikter med moderne metoder, herunder ægte mægling. Der er ingen væsentlige EU-initiativer med hensyn til Irak eller Afghanistan. Somalia hvor EU smider uhyggelige mængder affald og Etiopiens ulovlige invasion i landet talte man ikke om. Igen var det mere iøjnefaldende at fange pirater med militære fartøjer end for alvor at tage sig af konflikten i Somalia. Ligeledes blev massedrabene i den så - kaldte Demokratiske Republik Congo (der har mineraler, alle EU-lande har behov for), forbigået i tavshed af EU og medierne, selv om 4 millioner er døde. Det ser ud til, at Darfur ikke har tilstrækkeligt med ressourcer til at være interessant, mens Bu rundi, som er på vej gennem en af de mest bemærkelsesværdige fredsprocesser, praktisk talt ikke tiltrak nogen positiv støtte eller bare nævneværdig humanitær hjælp fra EU. Samtidig med, at USAs imperium er i langsomt aftagende, fumler EU videre, ude af stand til at skabe et vestligt alternativ og til at blive den magt for det gode og freden, som hele kloden håber på. Sandsynligvis kommer vi til at se mere kaos og splittet optræden i EU i Se blot på blokkens reaktion på konflikten i Mellemøsten. Og hvis EU klarer at leve op til sin egen traktat og tale med én stemme i udenrigspolitiske anliggender og spørgsmål om fred, vil det fortæller den nylige historie os gå i retning af kontraproduktive træk et de facto vrængbillede af fred og sikkerhed. Jan Øberg er leder af TFF (Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund). Artiklen har tidligere været bragt af EUobserver.com, hvor man kan se henvisninger til uddybende oplysninger. Oversat og let forkortet af Luise Hemmer Pihl

5 Folk i Bevægelse nr. 2/ Sæt en tusse på Folkebevægelsen Polens præsident Lech Kaczynski nægter at underskrive Lissabon-traktaten før irerne har ratificeret den. Foto: Rådet Sven Skovmand kalder på risikovillig kapital til EU-modstanden... Tjekkerne udskyder igen Senatet i EUs formandsland Tjekkiet har for anden gang udskudt den afsluttende debat om traktaten, som oprindelig skulle have fundet sted i november. Da blev den udskudt til februar, og nu tegner det til yderligere to måneders udskydelse. Vi har afbrudt vores pro - cedure for ratificering, fordi vi nu har mere tid til at diskutere efter det irske nej. Og vi udar - bejder vores egne regler for procedure i begge kamre, siger Ludek Sefzig, der er medlem af det konservative regeringsparti ODS og formand for Europa - udvalget i senatet i Dagbladet Arbejderen. Flere politikere bl.a. fra ODS kræver, at indrømmelserne til Irland også skal gælde Tjekkiet. Kommer de ikke til at gælde for alle lande, bliver det meget problematisk at få Lissabon-forfatningen igennem i Tjekkiets parlament, vurderer Sefzig. Britisk traktatafstemning? Lederen af oppositionen i Storbritannien David Cameron har lovet at skyde Lissabon-traktaten i sænk, hvis hans parti vinder et tidligt parlamentsvalg i første halvdel af i år. Den konservative partileder fastslår, at under de omstændigheder kunne vi afholde en folkeafstemning i oktober om traktaten, hvor han så gerne vil lede kampagnen for et nej. I almindelighed er det en dårlig idé at spille. Men jeg agter alligevel at gøre det i forbindelse med valget til EU-parlamentet i juni. Hvis Folkebevægelsen mod al forventning ikke får et mandat ved valget, får bevægelsen 1000 kroner fra mig. Får bevægelsen som ventet et mandat, skal jeg ikke betale en krone. Tanken bag er ganske logisk. Et stort antal danskere deler Folkebevægelsens synspunkter og ønsker, at vi skal blive repræsenteret i EU-parlamentet. Men vores valgbudget er alt for lille til, at vi kan nå ud til alle disse mennesker. Og vi har ikke værdier, som kan gøre det muligt for os at få de nødvendige lån. Vi har brug for risikovillig kapital, og den vil jeg gerne være med til at yde. Hvis vi er tilstrækkelig mange, som vil give Folkebevægelsen en sådan garanti, kan pengene bruges til at føre valgkamp for og vinde valget. Og får vi mandatet, vil vi ikke have problemer med at betale pengene tilbage til vores gode bank i Silkeborg. Jeg opfordrer alle, der vil sætte 1000 kroner eller et andet beløb på højkant, om at skrive det til mig på adressen Stendyssevej 56, Stenvad, 8586 Ørum Djurs eller e- adressen sven@samtid.dk Men gør det hurtigt. For vi har brug for pengene! Sven Skovmand ungdomshjørnet Hvad mener de unge om Euroen? Meningsmåling fra 2007 viste flertal for nej. Og det bakkes op af fem politiske ungdomsorganisationer herunder SFU og KU Af Rina Ronja Kari, Talsperson, Ungdom mod EU En undersøgelse lavet for Dansk Ungdoms Fællesråd i foråret 2007 viste, at 45 pct. af de danske unge siger nej til Euroen, mens kun 40 pct. siger ja. Det er naturligvis ved at være en lidt gammel undersøgelse, men den er stadig interessant. Med den i hånden må man nemlig indse, at Euro-modstanden ikke er uddøende den findes i høj grad blandt de unge. Hvis vi vender blikket mod nogle af ungdomsorganisationerne, ja, så finder vi faktisk også en stor modstand. Rune Kristensen, formand for Konservativ Ungdom, skriver således: Ved indførelse af euro i Danmark har vi for tid og evighed sammensmeltet dansk økonomi med velfærdstyngede nationer, samt lande med dårligt arbejdsmarked og korruption. Hvis en fælles valuta- og pengepolitik som euroen skal fungere i Europa, kræver det en ensartet europæisk økonomi. En sådan opnås kun gennem fælles finanspolitik, dvs. at EU bestemmer over arbejdsmarked, sociale forhold, skatteprocent etc., og det ønsker Konservativ Ungdom ikke. Det betyder altså, at selv om de Konservative går ind for euroen, ja så går deres ungdomsorganisation altså imod den. Nu går SF jo stadig imod Euroen, men man kan godt blive lidt bekymret over, at der er nogle kræfter, der klart trækker væk fra dette internt i SF. Kigger vi på deres ungdomsorganisation, SFU, ser det heldigvis rigtig godt ud. Emilie Turunen, formand for SFU, skriver således: EUs Økonomiske og Monetære Union lider af alvorlige konstruktionsfejl. ØMUens tredje fase, Euroen, begrænser mulighederne for at føre en aktiv finanspolitik, der tager hensyn til beskæftigelse og arbejdsløshed samtidig med at den Formand for KU Rune Kristensen siger nej til euro. Foto: Rasmus Flindt Pedersen ikke sikrer, at landenes finanspolitik hænger sammen på langt sigt. Euroen forudsætter desuden, at pengepolitikken alene skal bruges til at sikre lav inflation og ikke til at sikre lav arbejdsløshed mv. Derudover er også Socialistisk Ungdoms Front, Ung Alliance og Formand for SFU Emilie Turunen siger nej til euro. Foto: emilieturunen.dk Dansk Folkepartis Ungdom modstandere af Euroen. Og det er jo faktisk ganske opmuntrende, at vi kan se, at ungdommen således i høj grad tager afstand fra euroen det giver da håb for fremtiden. Det er jo trods alt ungdommen, der bliver morgendagens voksne, og dermed tegner alt til, at vi kan blive ved med at holde fast i forbeholdet mod euroen. Hvis vi kommer til en folkeafstemning om Euroen, kan vi også glæde os over, at vi står sammen med en stor del af ungdommen og det er trods alt ikke en helt dårlig gruppe at have fælles mål med!

6 6 Folk i Bevægelse nr. 2/2009 Det Indre Markeds fallit Af Jens Kimby, Haderslev Den globale finanskrise har medført en forståelig, stærk kritik af de fuldstændig uregulerede finansmarkeder. Nogle af disse kritikere falder let i den modsatte grøft og foreslår, at vi skal have statsejede banker. Nu findes der ikke rigtig nogen gode eksempler på, at planøkonomi er en god ide, snarere tværtimod. Alternativet til et ureguleret marked er ikke planøkonomi, men derimod et reguleret marked. Men det er svært at etablere under den globale liberalisme. I de første årtier efter krigen havde vi i Danmark ligesom i det øvrige Vesteuropa et såkaldt blandingsøkonomisk system, hvilket indebar, at nationalstaterne kunne sætte nogle love og regler for stort set alle former for kapitalbevægelser. Dette system blev sat ud af spillet med den økonomiske globalisering, der anført af USA, Verdensbanken og IMF fjernede enhver form for nationale hindringer for kapitalens fuldstændig frie bevægelighed. Her startede katastrofen. De europæiske lande kunne med EU have skabt et økonomisk system, hvor unionen kunne gå ind og overtage de fornødne reguleringer af markedet, som de enkelte nationalstater ikke længere havde magt over. Det skete ikke, i stedet fik vi ØMU en, som mildt sagt ikke er til megen hjælp i den nuværende situation. I 1986 fik vi Det Indre Marked, som var en fuldstændig tilslutning Debat til den Washington Consensus, som siden begyndelsen af firserne havde fritaget markedet for nogen form for reguleringer verden over. Den uhæmmede liberalisme blev med denne traktat i realiteten EU s grundlov og det er her det europæiske problem ligger. Ikke alene medførte Det Indre Marked kapitalens frie bevægelighed, i kølvandet opstod liberaliseringer og privatiseringer, der igen medførte udhuling af borgerlige rettigheder og pres på arbejdsmarkedets forhandlingsret. I stedet for at forsøge at lirke endnu en traktat igennem uden om folkene, skulle EU sætte sig for at foretage en revision af Det Indre Marked, således at man fik et europæisk reguleret marked. Sandsynligvis vil Barack Obama gøre noget tilsvarende på nationalt plan i USA. De tiltrængte ændringer vil dog først komme, når de europæiske statsledere erkender, at liberalismen som politisk filosofi er død. Debatindlæg er velkomne. Send dem til Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21. st.th., 1055 København K, Att. Folk i Bevægelse eller pr. til fib@folkebevaegelsen.dk. Debatindlæg må gerne have en længde af omkring 2000 anslag med mellemrum - men ikke over 3000 anslag! Kampagnebussen og dig! Vil du have besøg af eller hjælpe os med kampagnebussen? Af Hans Hansen og Lave K. Broch Har du mulighed og lyst til at køre med kampagnebussen, så giv besked om hvor og hvornår? Har du gode ideer til steder, der er gode at besøge i din by og lokalområde? Har du mulighed for eller kender du nogen, der har overnatningsplads til passagererne i kampagnebussen? Den 7. juni er der som bekendt EU-parlamentsvalg, og en af årets kampagneaktiviteter bliver en kampagnebus, der skal hjælpe med at synliggøre Folkebevægelsen lokalt og dermed sikre os et godt valg. Bussen vil blive lejet, og der er tale om en større bil, der kan køres med lille kørekort. Idé en er, at bussen skal køre landet rundt de sidste to måneder før valget, samt at der laves gadeuddelinger mv. i samarbejde med lokalkomitéerne. De, som tager med bussen, sover privat under rejsen. Lokalkomitéer, der har særlige ønsker om at få besøg af bussen, må gerne kontakte os senest 15. februar. Vi kan dog ikke love, at vi kan tage 100% hensyn til alle ønsker for rejseplanen skal jo hænge sammen tidsmæssigt og geografisk. Andre interesserede der f.eks. kunne tænke sig at deltage enten som chauffører eller som aktivister eller kan tilbyde overnatning er velkomne til at kontakte lands - sekretariatet ved kampagnekoordinator Lave K. Broch fb@folkebevaegelsen.dk eller formand for komiteudvalget Hans Hansen på hnhansen@post.tele.dk FORRETNINGSUDVALGET Valgkamp og landsmøde Velbesøgt og fremadrettet endagsmøde i december VALBY, 10/1-2009: En lang række af parlamentskandidaterne deltog i årets første møde i forretningsudvalget, som foregik hos TIB i Valby. Mødet vedtog en kommunikationsstrategi for valgkampen frem til parlamentsvalget 2009, som bl.a. formulerede tre hovedbud - skaber fra Folkebevægelsen: Vi forsvarer velfærden, sundheden og miljøet Danmark skal igen være et foregangsland! Folkebevægelsen mod EU er en kritisk stemme i EU-parlamentet, der arbejder for, at EU ikke gives mere magt og for, at unionen rulles tilbage! Folkebevægelsen mod EU ønsker folkestyre, selvstændighed og mangfoldighed. Derfor arbejder Folkebevægelsen indkalder til Ordinært landsmøde juni er der valg til EU-parlamentet. Mindre end to måneder før samler Folkebevægelsen mod EU tropperne til et landsmøde på Triumfvej 1 i Gladsaxe for at ruste EU-modstandens liste N til en markant fremgang. Derfor er det utroligt vigtigt med et stærkt fremmøde fra alle komitéer og tilsluttede organisationer. Kom til landsmøde Foreløbigt forslag til dagsorden Lørdag den 25. april: Indskrivning Velkomst og åbning af landsmødet Valg af dirigenter, referenter, stemmeudvalg og redaktions - udvalg samt godkendelse af dags orden og forretningsorden Politisk beretning Organisatorisk beretning Parlamentsberetning Åben mikrofon Regnskab for 2008 Det kommende års arbejde Indkomne forslag (herunder vedtægtsændringer) Uddeling af træskopriser Præsentation af kandidater til Den april på Stengård Skole i Gladsaxe forretningsudvalg Politisk debat Hilsen fra Folkebevægelsens Ungdom mod EU Søndag den 26. april: Vedtagelse af landsmødeudta - lelse Årsplan Valg af nyt forretningsudvalg Budget Politisk debat Præsentation af det nyvalgte forretningsudvalg Eventuelt (ændringer kan forekomme) Vigtige datoer Valg af delegerede og forslag: Forud for landsmødet er en række mærkedage, som komitéer og organisationer skal have sig for øje. Der skal indkaldes til møder i komitéerne, så der kan vælges delegerede, og har man forslag, skal de indsendes inden for tidsfristerne. Endelig bedes bemærket, at forslag til kandidater til FU skal være sekretariatet i hænde senest en må - ned før landsmødet altså tirsdag den 25. marts. Tilmelding for ikke-delegerede Til Folkebevægelsens landsmøde den april 2009 i Gladsaxe Jeg/vi tilmelder mig/os Folkebevægelsens landsmøde Jeg/vi vil gerne bestille middag og fest lørdag, 140 kr. Jeg/vi vil gerne bestille frokost søndag, 50 kr. Jeg/vi vil gerne bestille morgenmad søndag, 50 kr. Jeg/vi ønsker nærmere besked om muligheder for overnatning Jeg/vi er vegetar(er) vi for en dansk udmeldelse af EU! Derudover diskuteredes det øvrige arbejde med at klæde kandidaterne og organisationen på til valg kampen. Mødet forholdt sig også til Folkebevægelsens landsmøde april herunder uddeling af træskopriser samt de kommende eurohøringer (Folketingets såvel som den alternative). Næste møde i forretningsudvalget er i København den 7. februar. IR Tidsfrister Landsmødegebyr: 350 kr. (med et til refusion af billet til billigste transportmiddel). Kan indbetales på giro Navn(e): Adresse: Postnr./by: Tlf.nr.: Komité: E-post: Ændringsforslag til vedtægter: Senest 13. marts 2009 (6 uger før). Forslag til kandidater til FU: Senest 25. marts 2009 Udsendelse af FU-kandidatliste: 3. april 2009 Indkomne forslag: 14. april 2009 Frist for tilmelding af delegerede og gæster: 14. april 2009 Husk at holde møde i komitéer for at vælge delegerede. Alle komitéer har ret til mindst 4 delegerede. Komitéer med mere end 100 betalende medlemmer har derudover ret til 1 ekstra delegeret for hver på begyndt 50 betalende medlemmer. Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede. Herudover er gæ ster uden stemmeret meget velkomne men til samme pris som delegerede. Tilmelding sendes senest den 14. april til: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21. st.th., 1055 København K Eller ring på tlf , fax til eller til bogholderi@folkebevaegelsen.dk

7 Folk i Bevægelse nr. 2/2009 KALENDEREN JYLLAND KØBENHAVN Deadline til kalenderen i næste nr.: 13. februar 2009 SJÆLLAND 7 Esbjerg Generalforsamling i Folkebevægelsen mod EU Esbjerg fredag den 6. februar kl i 3F Transporthuset, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen bliver der formentlig mulighed for at få lidt at spise. Kontakt Hans Hansen og hør nærmere ( esbjerg@viviludaf.eu telefon: ). Offentligt møde samme dag og sted kl med MEP Søren Søndergaard. Efterfølgende fest og lotteri. Fredericia Folkebevægelsen mod EU Fredericia-komiteen holder møde torsdag den 12. marts kl i Depotgården, Lollandsgade 2 i Fredericia. På dagsordnen er bl.a. valg af delegerede til landsmøde april samt valgkamp. Skive Midt- og Vestjyder mod Unionen holder medlemstræf lørdag den 28. februar kl i Sognehuset, Kirkevej 25c i Skive. Holstebro/Struer-, Ulfborg- og Herning-komiteerne holder generalforsamling lørdag den 28. februar kl efter medlemstræffet i Skive (Sognehuset, Kirkevej 25c i Skive). Dagsorden i følge vedtægterne. Folkebevægelsen mod EU Skivekomiteen holder årsmøde lørdag 123 nye medlemmer På Folkebevægelsens landsmøde den oktober kunne det konstateres, at der i det forløbne år var skaffet 204 nye medlemmer. Medlemstilgangen har været lidt på juleferie, men er dog kommet tilbage. Fra og med landsmødet til 20. januar 2009 er der kommet i alt 123 nye medlemmer fra: SJÆLLAND & ØER 61 Albertslund 1 Brøndby 1 Brønshøj 2 Charlottenlund 2 Eskildstrup 1 Farum 1 Frederiksberg 5 Frederikssund 1 den 13. marts kl i Sognehuset, Kirkevej 25c i Skive. Dagsorden ifølge vedtægterne. Struer Folkebevægelsen mod EU uddeler materialer om euroen og om EUs militære projekt på gaden i Struer lørdag den 31. januar kl Aktivisterne mødes ved ru - tebilstoppestedet foran Struer Banegård. Thy Årsmøde i Thy-Mors mod Unionen lørdag den 7. marts kl hos Berit og Rud, Overmark 1, Øsløs, 7742 Vesløs. På dagsordenen er bl. a. valg af delegerede til landsmødet og planlægning af vore aktiviteter frem til EP-valget i juni. Viborg Folkebevægelsen mod EU Viborg lo kalkomite holder generalforsamling onsdag den 25. februar kl i Gothersgade 27, kælderen i Viborg. Århus Folkebevægelsen mod EU, Århus Komiteen, holder medlemsmøde med ordinær generalforsamling samt valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde i april onsdag den 18. februar kl på Brobjergskolen, A-bygn., lokale 104. Fuglebjerg 1 Greve 1 Haslev 1 Helsinge 1 Helsingør 1 Herfølge 1 Herlev 1 Hillerød 2 Hvidovre 1 Hørsholm 1 Kastrup 2 København K 2 København N 1 København NV 2 København S 4 København SV 1 København V 3 København Ø 3 Lille Skensved 1 Lyngby 1 Næstved 2 Roskilde 1 Ruds Vedby 1 Skovlunde 1 Skælskør 2 Stensved 1 Søborg 1 Tappernøje 1 Toreby 1 Valby 4 Vanløse 2 BORNHOLM 1 Rønne 1 FYN & ØER 10 Bogense 1 Ejby 1 Glamsbjerg 1 Humble 1 Kerteminde 1 Odense S 1 Odense SV 1 Odense SØ 1 Tommerup 1 Tranekær 1 JYLLAND 47 Arden 1 Børkop 1 Christiansfeld 1 Esbjerg 1 Esbjerg N 1 Esbjerg Ø 1 Fredericia 1 Gedved 1 Gjerlev J 1 Hadsten 1 Hadsund 1 Hjortshøj 1 Hornslet 1 Horsens 2 Højbjerg 1 Hørning 1 Frederiksberg Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Sydvest, Valby og Frederiksberg indkalder til gadeaktion fredag den 27. marts kl foran Frederiksbergcentret på Falkoner Allé på Frederiksberg. Gladsaxe Gladsaxe, Lyngby og Gentofte komitéen har planlagt ordinær generalforsamling tirsdag den 10. februar 2009 kl på Gladsaxe Hovedbibliotek, lokale 6, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg. Nordvest Folkebevægelsens komite i København NV holder medlemsmøde onsdag den 14. februar kl samt tirsdag den 10. marts kl i Bogcafeen, Frederikssundsvej 64, København NV. 10. marts vælges delegerede til landsmødet den april. Komiteen går desuden på gaden og uddeler materialer lørdag den 14. februar, lørdag den 28. februar og lørdag den 14. marts, hvor man mødes kl i Bog - cafeen. Rødovre Møde i Rødovrekomitéen mod EU tirsdag 10. februar kl , tirsdag den 3. marts kl , tirsdag den 24. marts kl (generalforsamling) og tirsdag 7. april kl på Rødovregård, Kirkesvinget 1 i Rødovre. Kruså 1 Odder 1 Nørre Snede 1 Randers 2 Risskov 1 Roslev 1 Rødekro 1 Silkeborg 1 Skive 1 Struer 2 Sønderborg 2 Sønder Omme 1 Thisted 1 Tilst 1 Tranbjerg 1 Tønder 1 Ulfborg 1 Vejle 1 Viborg 2 Vojens 1 Aabenraa 1 Aalborg 3 Århus N 1 Århus V 1 UDLAND 3 Arendal (Norge) 1 Oslo (Norge) 1 Rheine (Tyskland) 1 Sydvest Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Sydvest, Valby og Frederiksberg går på gaden og uddeler materialer lørdag den 21. marts kl på hjørnet af Hammelstrupvej og Mozartsvej. Valby Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Sydvest, Valby og Frederiksberg indkalder til møde mandag den 16. februar kl i kantinen i Kulturhuset på Toftegårdsplads i Valby. Lørdag den 28. marts kl går Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Sydvest, Valby og Frederiksberg på gaden og uddeler materialer ved Valby Tingsted i Valby Langgade. Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Sydvest, Valby og Frederiksberg indkalder til generalforsamling tirsdag den 31. marts klokken i Kulturhuset på Toftegårdsplads i Valby. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet den april. Haslev Haslev-komiteen mod EU inviterer til offentligt debatmøde tirsdag den 17. marts kl på Haslev Folkebibliotek, Jernbanegade 52 i Haslev. I panelet er EP-kandidat Claus Larsen-Jensen (Social - demokraterne), EP-kandidat Ebba Bigler (Folkebevægelsen mod EU) samt repræsentanter for Venstre og SF. Haslev-komiteen mod EU inviterer til sommermøde mandag den 25. maj kl på Haslev Folkebibliotek, Jernbanegade 52 i Haslev med bl.a. Søren Sønder - gaard, Ebba Bigler og Helge Rørtoft-Madsen. Roskilde Støt modstanden vind en tur til Strasbourg Møde for kollektive og individuelle medlemmer af Folkebevægelsen i Region Sjælland på Kildegården, Hellig Korsvej 5 i Roskilde søndag den 8. marts kl Folkebevægelsen har brug for størst muligt økonomisk støtte med et parlamentsvalg og måske undtagelses - afstemninger i horisonten I februar kan du vinde en rejse for to til Strasbourg, hvis du bruger februar-girokortet i Folkebevægelsens kalender for januar 2008 juni 2009 til at indbetale et støttebeløb. Gevinsten inkluderer rejsen tur/retur, halv pension, besøg i EU-parlamentet og på en vingård. Der er endnu nogle få kalendere tilbage, hvis du ikke allerede har en. Ring og hør nærmere. Giv et bidrag Kalenderen er en af mange måder, hvorpå du kan støtte Folkebevægelsens indsats for bevarelse af undtagelserne og styrkelse af EU-modstanden ved parlamentsvalget i Og der er brug for støtten. Sidste år fik vi samlet kroner ind. Og pr. 21. januar er der kommet kroner, hvilket er en pæn begyndelse. Men også kun en begyndelse. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr nr PG/IR FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktør: Ib Roslund. ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 13. februar Vi vil helst have stoffet fremsendt som fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

8 Prøv Folkebevægelsen et halvt år for 20 kroner Kender du nogen, der måske gerne vil være medlem? Som måske ikke er overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et særligt tilbud Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Vil du afgive mere suverænitet til EU? Synes du, at EU tager hensyn til folkestyret, miljøet og velfærden? Er svaret nej, så meld dig ind i Folkebevægelsen, hvis du ikke allerede er det. Og er du medlem, så stil folk omkring dig spørgsmålene. På arbejdet, på uddannelsesstedet, i familien, blandt venner, i forsamlingshuset, på gaden eller hvor du nu er. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Er folk ikke helt sikre og ikke overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et kampagnetilbud: Prøv Folkebevægelsen et halvt år for kun 20 kroner. Året op til landsmødet den oktober 2008 fik vi 204 nye medlemmer. Og vi har fortsat fokus på indsatsen for nye medlemmer. Fra og med landsmødet og til 20. januar har vi fået 123 nye medlemmer, så det tegner mildt sagt lovende. Og vi har brug for flere nye medlemmer. Ja-siden har stærke økonomiske kræfter bag sig, når den går i offensiven for at afskaffe en undtagelse (eller flere). EU-modstandens største styrke er den folkelige opbakning. Jo flere medlemmer vi har, jo stærkere står vi over for de udfordringer, der kan komme som et lyn fra en klar himmel. Har du brug for hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil prøve et halvt års prøvemedlemskab for 20 kr. Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (100 kr.) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Dato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU København K men brug frimærke, hvis du kan, så sparer vi penge. Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Magasinpost UMM Bladnr FOLK i Nr. 2 Februar 2009 D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n BEVÆGELSE U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U EU på islandsk dagsorden, men......trods krisen står flere organisationer fast på deres nej til medlemskab Af Ib Roslund 9. oktober 2008 blev stort set al handel med den islandske krone indstillet. Valutaspekulationer mod den islandske krone og virkningerne af den globale finanskrise havde vendt den økonomiske vækst i den nordatlantiske ø- stat til en meget alvorlig nedtur, som de omkring indbyggere har fået at føle. Regeringen blev tvunget til at overtage tre af landets største banker. Situationen blev ikke bedre af, at Storbritannien brugte sin terrorlovgivning kreativt til at indefryse milliarder af islandske kroner. Det bliver sikkert besværligt at komme op af den grøft, som Islands økonomi er faldet i. Men vi her er optimister. Jeg tror ikke på, at vi er på vej ind i EU, sagde formanden for den EUkritiske islandske organisation Heimssyn, fhv. finansminister Ragnar Arnalds i midten af oktober. Islandske EU-tilhængere benyttede imidlertid straks situationen til at forsøge at fiske i de rørte vande med tanker om, at EU-medlemskab kunne redde Island. En meningsmåling i oktober viste da også, at 68,8 pct. følte sig tiltrukket af det. Men allerede i november viste en ny meningsmåling, at tilslutningen var faldet til 59,6 pct. Diskussionen kører fortsat i det islandske samfund, i de islandske interesseorganisationer og de politiske partier. Men det er langt fra sikkert, at det ender med islandsk EU-medlemskab. For eksempel står det islandske forbund for ejere af fiskerifartøjer Landssamband íslenskra útvegsmanna (LÍÚ) fast på sit nej til EU-medlemskab. Hvis Island bliver medlem af den europæiske union, så ofres Islands ret til selvstændig fiskerilovgivning og -politik, lyder meldingen fra LÍÚ. Det islandske venstrefløjsparti Venstrepartit de grønne (VG) har også besluttet at fastholde sin modstand. Vi vil stå fast. Når diskussionen kommer til at gøre folk mere oplyst om EU, så tror jeg at mange bliver mere skeptiske, siger Katrin Jakobdottir, næstformand for VG og medlem af det islandske parlament Altinget. VG, som fik 14 pct. ved sidste valg, står i øjeblikket til at blive landets største med 30 pct. af stemmerne og vil højst strække sig til en folkeafstemning, om man skal sende en ansøgning. Og i givet fald vil partiet kræve en ny folkeafstemning, når et udkast til aftale om medlemskab er forhandlet på plads. Foto: Islands Turistråd