Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Områdecenter Toftegården. Uanmeldt helhedstilsyn April 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Områdecenter Toftegården Uanmeldt helhedstilsyn April

2 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING samlede anbefalinger OPLYSNINGER OM OMRÅDECENTER TOFTEGÅRDEN DATAGRUNDLAG Opfølgning på foregående tilsyn Værdigrundlag Sundhedsfaglig dokumentation Hverdagens praksis Velfærdsteknologi og træningsfaciliteter på plejecentret Personlig pleje Praktisk hjælp Mad og måltider Rehabilitering Omgangsform og sprogbrug Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Organisatoriske rammer og kompetencer Bemanding og personalesituation Medarbejderkompetencer og -udvikling Tværfagligt samarbejde TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

4 1 VURDERING 1.1 samlede Det overordnede indtryk af Områdecenter Toftegården er, at der er tale om et plejecenter med gode og tilfredsstillende forhold. Tilsynet vurderer, at Områdecenter Toftegården arbejder professionelt på at sikre beboerne den pleje og omsorg, de har behov for, ud fra individuelle hensyn til beboernes ønsker og vaner. Plejecentret lever op til kravene i kommunens kvalitetsstandarder. Den sundhedsfaglige indsats leveres ud fra en rehabiliterende tankegang med fokus på medinddragelse og vedligeholdelse af beboernes resurser. Tilsynet vurderer, at Områdecenter Toftegårdens fysiske rammer, indretning og atmosfære indbyder til fællesskab og samvær i mindre enheder. Plejecentret har en god rengøringsstandard. Beboerne oplever generelt trivsel på plejecentret. Beboerne giver udtryk for, at de får den pleje og omsorg, de har behov for. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med madens kvalitet på plejecentret. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at skabe trivsel omkring beboernes måltider. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at udføre plejen og omsorgen for beboerne. Medarbejderne arbejder sundhedsfremmende, og ud fra en rehabiliterende tankegang, og kan give forskellige eksempler på dagligdags indsatser i forhold hertil. Tilsynet vurderer, at referenceramme og metoder tager afsæt i Tønder Kommunes værdier, Eden konceptet og i ønsket om at beboeren er i centrum. Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation på Områdecenter Toftegården generelt er tilfredsstillende. Tilsynet tager i sin højde for, at plejecentret aktuelt befinder sig i en implementeringsfase i forbindelse med omlægning af KMD Care. På Områdecenter Toftegården hersker en god og respektfuld omgangstone. Tilsynet vurderer, at beboerne har frihed og medbestemmelse i forhold til deltagelse i aktiviteter, måltider og daglig livsførelse. Tilsynet vurderer, at beboernes måltider matcher den individuelle beboers behov for ernæring over døgnet. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 3

5 1.2 anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og/eller anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker positivt, at det målrettede arbejde med dokumentation generelt har højnet kvaliteten af det skriftlige grundlag i forhold til sidste tilsyn. 2. Tilsynet bemærker samtidig, at der stadig er behov for at sikre, at indsatsområder oprettes, følges og evalueres rettidigt. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at ledelsen på Områdecenter Toftegården fortsat har fokus på at sikre, at medarbejderne dokumenterer og følger sygeplejefaglige indsatser i overensstemmelse med gældende retningslinjer og god faglig praksis. 4

6 2 OPLYSNINGER OM OMRÅDECENTER TOFTEGÅRDEN Adresse Solvej 2, 6520 Toftlund Leder Plejecenterleder Ingrid Aakjær Jørgensen Antal boliger 49 boliger, hvoraf 18 er demenspladser, og 4 er beregnet til midlertidigt ophold. På tilsynstidspunktet er 4 boliger tomme. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 23. april 2015 kl deltagerkreds Tilsynet interviewede leder og seks medarbejdere: En leder Tre social- og sundhedsassistenter Tre social- og sundhedshjælpere Tilsynet blev indledt med hjælp fra en social- og sundhedsassistent, idet plejecenterleder sad i møde. Plejecenterleder stødte siden til. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til Plejecenterleder. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, Sygeplejerske, MHM 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Interview med leder: I forhold til sidste års tilsyn blev der givet anbefalinger vedrørende den sundhedsfaglige dokumentation, både fra embedslægetilsynet og det kommunale tilsyn. Leder oplyser, at det på den baggrund er kærkomment, at Tønder Kommune nyligt har ansat en projektsygeplejerske, som tager rundt og underviser medarbejderne i dokumentation og Care. Der arbejdet i øjeblikket målrettet på at opkvalificere samtlige medarbejdere, og især er der fokus på sygeplejefaglige indsatser og opfølgning herpå. Plejecentret har desuden en social- og sundhedsassistent som er superbruger. Det er leders, at kvaliteten af dokumentationen er forbedret betragteligt. Der har endnu ikke været embedslægetilsyn i Af særlige udviklingsområder nævner leder projekter under ældrepuljen, blandt andet Tidlig opsporing, Den motiverende samtale og rehabiliteringsteamet, som kommer fast på centret og taler med den enkelte beboer om potentielle udviklingsmuligheder. Leder beskriver målgruppen som uændret kompleks og meget plejekrævende, og vurderer, at ca. 80 % af beboerne på plejecentret lider af demens. Leder oplyser endvidere, at der er blevet lukket i alt 4 pladser på plejecentret, hvoraf tre på glasgangen og en i gruppe 1. Disse boliger er der ifølge leder tanker om i fremtiden at udnytte til almene udlejningsboliger. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Værdigrundlag ILeder oplyser, at der arbejdes efter Tønder Kommunes overordnede værdier. En imødekommende og venlig adfærd er det, leder og medarbejdere gerne vil kendes på, og medarbejdere og ledelse drøfter jævnligt, hvordan værdierne skal omsættes i hverdagen på plejecentret, og i forhold til alle, der har deres gang på plejecentret. Her lægges vægt på hjemlighed, hygge og forebyggelse af social isolation. Leder fortæller, at hun netop har modtaget en gave fra en bekendt i form af en ældre campingvogn. Leder tænker, at den skal opstilles og indgå i havemiljøet i sommer som et kendt og elsket symbol på fritid og ferie for plejecentrets beboere. Leder vurderer, at Eden tankegangen er godt forankret i den enkelte medarbejder, og elever og nye medarbejdere introduceres løbende hertil. De beboere tilsynet taler med oplever at medarbejderne er venlige omsorgsfulde og fleksible. En beboer fortæller, at hun har fået mere lyst til 6

8 samvær med de andre beboere, efter at hendes kontaktperson er begyndt at minde hende om aktiviteter, og hente hende, når hun glemmer dem. Denne beboer kommer næsten dagligt i dagcentret og føler sig oplivet heraf. En anden beboer fortæller, at han har en god kontakt til sine faste hjælpere, som kender ham rigtig godt. Han oplever en stor hjælpsomhed og venlighed fra medarbejdernes side, og samtidig fortæller han, at medarbejderne kender og respekterer hans grænser og valg af hverdagsliv. Det bliver fx respekteret, at beboeren som oftest vælger at spise frokost i egen bolig, ligesom han er taknemmelig over at ingen forsøger at tvinge ham til at deltage i fælles aktiviteter, når han ikke ønsker det.. Til gengæld glæder det ham, når en kendt medarbejder har tid til at sætte sig med ham til en lille snak, når muligheden byder sig. Medarbejderne kender til Eden konceptet og giver eksempler på hvordan de arbejder for at bryde ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed i dagligdagen for beboerne. En medarbejder fortæller, at hun bestræber sig på at skabe lidt variation i hverdagen hos en beboer, fx ved at tage hende med på en tur i haven, eller på en tur ned i byen. En anden medarbejder nævner muligheden for at tilbyde en beboer at skifte til en ny plads ved spisebordet, hvis der opstår mulighed for at beboeren kan få inspiration til samtale med forskellige beboere. Samtidig nævner medarbejderen vigtigheden af at gøre rammerne om beboerne så hjemlige og hyggelige som muligt, og medinddrage beboerne og deres ting i indretningen på fællesarealerne. En tredje medarbejder nævner dialog og lydhørhed overfor beboerne som en vigtig del af arbejdet på plejecentret. Hun oplever, at det fremmer tryghed og trivsel hos beboerne, at man udviser ro og professionel interesse overfor beboerne, og spørger til deres ønsker og behov med jævne mellemrum, da disse naturligt kan ændre sig. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere på Toftegården arbejder målrettet på at skabe miljø, rammer og strukturer, som imødegår beboernes behov for omsorg, tryghed og trivsel i hverdagen. 3.3 Sundhedsfaglig dokumentation Tilsynet gennemgår to beboeres trivselsplaner. I begge trivselsplaner er det beskrevet, hvorledes hjælpen til den individuelle pleje og omsorg skal ydes. Tilsynet bemærker positivt, at den ene beboers dokumentation er på alle måder fyldestgørende, og nærmest kan beskrives som eksemplarisk. Den anden har delvise mangler, som består i, at dokumentationen savner en beskrivelse af beboerens mentale problemstillinger, og en beskrivelse af beboerens resurser, både fysisk, psykisk og socialt. Desuden savnes en evaluering af et indsatsområde vedrørende smerter. Der er sammenhæng mellem den bevilgede hjælp og de beskrevne ydelser, og der er udarbejdet funktions, som beskriver det retningsgivende mål. Der er generelt et fagligt og professionelt sprog i det skriftlige materiale. I dialogen med medarbejderne oplyses det, at arbejdet med tidlig opsporing, som er godt i gang, understøtter arbejdet med dokumentation, og i særlig grad oprettelse og opfølgning på indsatsområder i Care. 7

9 På den måde anvendes dokumentationen i dagligdagen til at understøtte de faglige overvejelser. Medarbejderne oplever, at refleksionsmøderne er med til at skærpe medarbejdernes faglighed og opmærksomhed på selv små ændringer hos beboerne. Tilsynet vurderer, at dokumentationen generelt lever op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningen på området. 3.4 Hverdagens praksis Velfærdsteknologi og træningsfaciliteter på plejecentret Leder oplyser, at der ikke er anskaffet nye teknologiske hjælpemidler udover nye nødkald siden sidste tilsyn. Tilsynet observerer, at der forefindes træningsfaciliteter i tilknytning til dagcentret. Leder og medarbejdere oplyser, at disse anvendes flittigt i dagtimerne, også fra beboere i lokalområdet. Tilsynet har ingen bemærkninger Personlig pleje Tilsynet observerer flere beboere på fællesarealerne, som fremtræder velklædte og velsoignerede. På tilsynstidspunktet opleves en hyggelig og rolig stemning i de forskellige afdelinger. Tilsynet oplever tilfredse beboere, som giver udtryk for at modtage den hjælp, de har brug for. En beboer oplyser, at medarbejderne altid er venlige og imødekommende, og altid tager hensyn til hendes ønsker. En anden beboer oplever, at han får den hjælp han behøver og at medarbejderne tager hensyn til ham, hvis han fx har særlige ønsker for tidspunkt for hjælp til personlig pleje. Samme beboer oplyser tilsynet om, at han og medarbejderne ofte har forskelligt syn på, hvor ofte beboeren skal tilbydes hjælp til bad. Beboeren erkender, at denne uenighed til tider har resulteret i at han er blevet vred og har skældt ud på personalet. Tilsynet har efterfølgende drøftet beboerens udtalelser med medarbejderne, og det er tilsynets overbevisning, at medarbejderne har handlet yderst professionelt i de pågældende situationer. En tredje beboer er trods sin demens bevidst om at hun får hjælp til bad, og værdsætter den måde, hjælpen gives på. De interviewede medarbejdere kan redegøre for beboernes behov for pleje og omsorg, og kender beboernes særlige ønsker og vaner for hverdagen. Tilsynet får oplyst af medarbejder, at der i den daglige pleje og omsorg for beboerne lægges stor vægt på inddragelse af beboerens egne resurser. Medarbejderne har fokus på, hvad beboeren har kræfter/resurser til den pågældende dag, idet det kan svinge meget fra dag til dag. Medarbejderne forsøger at motivere beboeren til at deltage f.eks. ved personlig hygiejne, og 8

10 i forhold til små praktiske gøremål. En medarbejder fortæller om, hvor vigtigt det er at anvende omhyggelig guidning og motivation tilpasset den enkelte demente beboer, som på denne måde stadig kan udføre en del af den personlige hygiejne, og dermed bevare sin værdighed længst muligt. Hun tilføjer, at hendes erfaring er, at man kan komme langt med et smil i plejesituationen. En medarbejder udviser faglig indsigt i en beboers behov for observation og pleje i forhold til dennes demens. vurderer, at beboerne får den pleje og omsorg, de har behov for. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på medinddragelse og vedligeholdelse af beboernes fysiske, psykiske og sociale resurser Praktisk hjælp Rengøringsopgaven på plejecentret løses af rengøringspersonale. Leder oplyser, at der for tiden leveres rengøring i boligerne hver uge. Der ydes 15 minutter i den ene uge og 30 minutter i den anden, - som følge af ældrepuljemidler. Beboerne ytrer stor tilfredshed med renholdelsen af deres bolig og fællesarealerne. En beboer fortæller, at hun selv støver af i sin bolig, og at hun godt kan finde på at hjælpe til, når hun ikke har ondt i ryggen. En anden beboer fortæller, at han selv har indflydelse på hvad der skal leveres af rengøring inden for den afsatte tid. Tilsynet observerer en god rengøringsstandard overalt på plejecentret. Tilsynet vurderer, at den praktiske hjælp matcher beboernes resurser og behov Mad og måltider Medarbejderne oplyser, at maden bliver leveret fra Centralkøkken, og anrettes i modtagekøkkenet. Tilsynet observerer, at der er ophængt madplan. Der serveres varm mad ca. kl.12, og smørrebrød til aften. Det ses ud fra kostplanen, at der serveres traditionel dansk mad, som er velkendt for beboerne. Nogle gange serveres der to forskellige retter, så beboere har et alternativ. Det oplyses, at beboerne under måltider placeres strategisk, idet de ansatte er bekendt med deres ansvar for at undgå konflikter internt mellem enkelte beboere. Der sidder altid medarbejdere med ved hvert bord under måltiderne. Tilsynet observerer, at bordene er pyntet med servietter og blomster. De interviewede beboere er tilfredse med madens kvalitet, og spiser alt hvad der serveres, og har ikke specielle ønsker. En beboer fortæller, at han altid spiser sammen med de øvrige beboere. 9

11 De interviewede medarbejdere fortæller, at der tilbydes varieret morgenmad efterhånden som beboerne står op. Der serveres smørrebrød fra fad, når det drejer sig om kold mad. Her vælger beboerne selv det pålæg, de har lyst til og de, der kan, smører selv deres mad. En medarbejder oplyser, at de er fleksible i forhold beboere, som bliver sultne på andre tidspunkter. Fx hvis en beboer har sovet længe og derfor har fået sen morgenmad. Medarbejderne oplyser, at eventuelle rester i køleskabet kan bruges som mellemmåltider, hvis beboerne bliver sultne inden aftensmaden. Tilsynet oplyses om, at beboerne dog generelt er tilfredse med maden. En medarbejder nævner, at det for de småt spisende beboere er vigtigt, at der sidder nogen sammen med dem under måltiderne. Der holdes bordskik, og måltiderne foregår i et roligt tempo, og medarbejderne bestræber sig på at sørge for en god stemning ved bordene. En medarbejder oplyser, at beboerne motiveres til at spise sammen, men at det respekteres, hvis beboerne hellere vil spise i egen bolig. Medarbejderne oplever ikke mange beboere, der spiser for sig selv. De fleste ønsker at indtage måltidet i fællesrummet sammen med personalet. En medarbejder fortæller, at der bliver taget højde for beboernes forskellige funktionsniveau ved placeringen. Måltiderne tilbydes efter den individuelle beboers behov: fx er det vigtigt for enkelte beboere at få morgenmad og medicin serveret på faste tidspunkter. Madens kvalitet og ernæringsmæssige indhold. Af den sundhedsfaglige dokumentation fremgår det, hvis en beboer har særlige ernæringsmæssige behov eksempelvis hos beboer med diabetes. Her oprettes der indsatsområde og udarbejdes handleplan, ligesom køkkenets økonoma medinddrages i forhold til ernæringsberegning og ideer til menu. Tilsynet ser ingen ernæringsberegning hos de to interviewede beboere, idet disse beboere ikke har særlige behov for ernæring at tage hensyn til. Beboerne oplyser, at de selv har stor indflydelse på morgen- og aftensmaden, og at de er meget tilfredse med portionstørrelsen på middagsmaden. Medarbejderne oplyser, at der er et godt samarbejde med køkkenet, hvor man altid kan rådføre sig med køkkenleder/ernæringsassistent. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan ernæring til eksempelvis småt spisende kan fordeles over døgnet. Tilsynet vurderer, at Områdecenter Toftegården har fokus på måltidets betydning for beboernes trivsel og livskvalitet. Beboerne udtrykker tilfredshed med mad og måltider på plejecentret. Tilsynet vurderer, at beboernes måltider matcher den individuelle beboers behov Rehabilitering Dokumentationen indeholder flere eksempler på, at der er kommet et stærkt fokus på at identificere og understøtte beboernes resurser i hverdagen. Eksempelvis beskrives det, at en beboer selv vasker sit porcelæn af efter et måltid, ligesom det er detaljeret beskrevet, hvad beboer selv kan udføre i forbindelse med daglig morgenpleje. De interviewede beboere oplyser begge, at de gør alt hvad de selv kan, både praktisk og i den daglige pleje. 10

12 Beboeren fortæller, at hun har været alene i mange år, og derfor har været vant til at skulle klare sig selv. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan beboernes resurser inddrages i dagligdagen med henblik på vedligeholdelse af beboernes funktionsniveau. Leder og medarbejdere oplyser, at der arbejdes med smarte mål, og at der oprettes indsatsområde i forbindelse hermed. Medarbejderne fortæller, at de er blevet mere opmærksomme på at holde hænderne på ryggen og motivere beboerne til at gøre mest muligt selv. En medarbejder fortæller, at hun oplever at beboerne er blevet jævnt mere syge og svækkede ved indflytning i de senere år, og at det derfor kan være ganske små ting i hverdagen, man kan understøtte beboeren i, men lidt har også ret. Fx kan det være at en beboer selv kan vaske sit ansigt, selvom hun er sengeliggende og afkræftet. En anden medarbejder fortæller, at hun ved, at beboeren er meget socialt anlagt, og derfor støtter og husker hun beboeren på at deltage i dagcentrets aktiviteter. Medarbejderne fortæller samstemmende, at de bruger hinanden til sparring i forhold til hvad der kan være motiverende for den enkelte beboer. Fx er en beboer i sit es, når hans besøgsven kommer for at ledsage ham på en tur ned i byen. Medarbejderen har overvejet om det kunne være det bedste tidspunkt at holde en motiverende samtale på. Tilsynet observerer en beboer, der tørrer et bord af på fællesarealet, og en beboer, der støver en bogreol af. Tilsynet vurderer, at Områdecenter Toftegården har fokus på metoder og pædagogik, der kan fremme beboernes rehabiliterende potentiale Omgangsform og sprogbrug Dokumentationen hos de to beboere indeholder ingen eksempler på, hvordan beboer ønsker at blive tiltalt. Tilsynet oplever, at kommunikationen mellem beboere og medarbejdere er præget af godt humør, og det er tydeligt, at beboerne hygger sig sammen med medarbejdere. Tilsynet opholder sig kortvarigt i et fællesrum, hvor beboerne spiser frokost. Der er to medarbejdere omkring bordet, og den ene hjælper en beboer med at få maden skåret ud, og den anden medarbejder er i gang med at made en beboer. Tilsynet bemærker, at måltidet foregår i en god atmosfære, og at medarbejderne anvender en anerkendende kommunikation. De interviewede beboere giver udtryk for, at de oplever et godt miljø i hverdagen. En beboer fortæller, at medarbejderne altid taler pænt til beboerne og hinanden og virker hensynsfulde. Beboeren kan godt lide at der anvendes humor. Leder og medarbejderne er bevidste om deres ansvar som rollemodeller for god dialog og adfærd på plejecentret. En medarbejder fortæller, at hun prøver at være der hvor beboeren er; fx er det i forhold til en enkelt beboer, som er meget dement og skadet, nødvendigt at bruge et meget direkte sprog som han forstår/reagerer på. 11

13 Medarbejderen er meget opmærksom på, at visse formuleringer kan virke anstødelige på de andre beboere, og hun er derfor meget bevidst om at skærme sig med beboeren i de situationer. Medarbejderne fortæller at i tilfælde af, at der opleves en ikke værdig behandling af en beboer, tages der direkte kontakt til den pågældende medarbejder. Tilsynet vurderer, at der hersker en god og respektfuld omgangstone på plejecentret Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Leder oplyser, at plejecentret stadig nyder godt af en engageret vennekreds, som udgør en væsentlig styrke for plejecentrets beboere. En gang årligt afholdes møde for brugere og pårørende, hvor gruppeledere og centerleder også deltager. Der mødte 40 personer op sidst. De frivillige står blandt meget andet for bagning og madlavning om aftenen en gang månedligt, de går i kirke med beboerne, og går ture i lokalområdet sammen med de beboere, der har lyst. Flere gange årligt arrangeres der længere udflugter med bus, hvor vennekredsen deltager. Tilsynet oplyses om, at en tur til Tyskland står for døren, idet der skal indkøbes blomster til altaner og haver på plejecentret. Disse ture er meget populære. Tilsynet observerer flere steder, at der er ophængt fotos fra udflugter, og der er endvidere opsat kort fra pårørende, som udtrykker begejstring for plejecentrets aktiviteter, både på egne og beboernes vegne. Flere beboere tilkendegiver, at de er tilfredse med plejecentrets aktivitetstilbud. En beboer fortæller, at han ikke selv er interesseret i at deltage i aktiviteter, da han alle dage har været en enspænder. En anden beboer fortæller, at hun deltager i alt hvad der foregår, og især nyder højtlæsning, gymnastik og håndarbejde. En medarbejder oplyser, at beboerne har indflydelse på de aktiviteter, der arrangeres. Medarbejderne spørger jævnligt beboerne om, hvad de kunne tænke sig at være med til af aktiviteter. Der er et velfungerende samarbejde med de frivillige og dagcenterets medarbejdere. Samtidig bliver det nævnt, at det ville være ønskværdigt, at det daglige personale havde lidt mere tid til fx at køre ture i haven med de svageste beboere, som ikke selv kan komme ud. Leder oplyser i forhold til demensafsnittene, at aktiviteterne her er afpasset målgruppen. De svært demente har snarere brug for at blive skærmet for alt for megen aktivitet. Tilsynet observerer, at der er ophængt aktivitetskalender flere steder i huset. Tilsynet vurderer, at aktiviteterne på Områdecenter Toftegården matcher beboernes resurser og behov for fællesskab og socialisering. Beboerne udtrykker tilfredshed med bredden på og antallet af aktiviteter. 12

14 3.5 Organisatoriske rammer og kompetencer Bemanding og personalesituation Leder oplyser, at huset er opdelt i grupper. Der er 4 gruppeledere, som har det daglige faglige ansvar. Leder er sparringspartner og understøtter deres beslutninger. Leder oplyser, at der siden sidste tilsyn er sket en sammenlægning af to grupper til en med henblik på en harmonisering af resurser og kulturer. I forhold til personalesammensætningen vurderer leder, at der på baggrund af målgruppens kompleksitet er behov for en større andel af social- og sundhedsassistenter i grupperne, end der i øjeblikket er. Leder finder det svært at rekruttere og fastholde dygtige social- og sundhedsassistenter til afløsning af de faste assistenter under ferie, sygdom og andet fravær. Det er hendes indtryk, at social- og sundhedsassistenterne i stigende grad søger faglige udfordringer på sygehusene. Leder oplyser, at det kan godt gå hårdt til i demensafdelingen. Leder er meget opmærksom på tegn på udbrændthed blandt medarbejderne, som ind i mellem føler sig pressede. Leder ser fx efter, om medarbejderne virker trætte og ser triste ud, og er opmærksom på sygefravær. Medarbejderne har altid mulighed for sparring og supervision. Leder nævner desuden FiF- projektet (trivselsprojekt), som giver mulighed for at rådspørge sig hos centrale medarbejdere med ekspertise indenfor coaching. Leder har endvidere foranstaltet, at en ekstern oplægsholder har været inviteret til personalemøde for at fortælle om forebyggelse af stress og udbrændthed, hvilket medarbejderne har været meget glade for. Leder oplyser, at der dagligt afholdes morgenmøde med deltagelse af leder og medarbejdere. Personalegennemstrømningen beskrives generelt som lille. Tilsynet har ingen bemærkninger Medarbejderkompetencer og -udvikling Leder oplyser, at hun stiler efter at få ansat en større andel af social- og sundhedsassistenter. I de almene afdelinger skønner leder, at medarbejderne generelt har de rette kompetencer til at løfte pleje- og omsorgs opgaven hos beboerne. Medarbejderne uddannes og oplæres løbende, men på demensafsnittet er beboerne så dårlige, at leder skønner der er et ikke opfyldt behov for specialkompetencer, fx demens, Marte Meo, coaching, konflikthåndtering. Leder oplyser i den forbindelse, at hun har et ønske om at ansætte en centersygeplejerske, idet kompleksiteten og dermed opgaveglidningen opleves stigende. En medarbejder fortæller, at hun oplever, at beboerne bliver mere og mere plejekrævende. En medarbejder oplyser, at den daglige videndeling er meget væsentlig, når der er beboere med særlige behov. Der trækkes i dagligdagen på Sygeplejen 13

15 og Gerontopsykiatrien. Medarbejderne hjælper hinanden med at støtte op om komplekse forløb, og sparrer med relevante samarbejdspartnere internt som eksternt. Alle nye medarbejdere bliver introduceret til beboerne og til plejecentrets værdier og procedurer. Medarbejderne oplyser, at der hele tiden foregår videndeling, og at sygeplejerskerne underviser efter behov i relevante emner, blandt andet på assistent- og gruppemøder. Medarbejderne mener, at de har gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. I 2015 er der planlagt kompetenceudvikling: 5 seancer i forår og efterår (ældrepuljen). Undervisning i Eden- koncept og Marte Meo koncept er på ønskesedlen hos flere medarbejdere. Tilsynet vurderer, at medarbejderne generelt er fagligt kompetente. Tilsynet vurderer samtidig, at Områdecenter Toftegården har en udfordring i forhold til rekruttering af medarbejdere med spidskompetencer inden for sygepleje og demens Tværfagligt samarbejde Tilsynet oplyses om, at der i forbindelse med sammenlægning af to grupper arbejdes på at opbygge en fælles kultur i afdelingen. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men de interviewede medarbejdere giver udtryk for at processen er godt i gang. En medarbejder oplyser, at hun oplever et godt samarbejde på plejecentret, og at hun er meget glad for sit arbejde. De interviewede medarbejderne vurderer, at der for tiden er de rette kompetencer til stede på plejecentret. Medarbejderne afholder assistentmøder jævnligt, og der er mulighed for sparring på morgenmøder og på tavlemøder. Faglig refleksion og sparring sker løbende, og på assistentmøderne og personalemøderne kan man behandle individuelle problemstillinger i forhold til beboerne, og blive enige om best practise. Medarbejderne fremhæver det gode samarbejde med de frivillige, de pårørende, sygeplejen, terapeuterne og kommunens udviklingssygeplejerske. Der sker endvidere overlap mellem vagter, så væsentlige informationer/ændringer bliver kommunikeret til kolleger. Medarbejderne mener at anvende og udnytte hinandens kompetencer på tværs af stedet, selvom det også kan opleves, at hver afdeling har sin egen kultur. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på Områdecenter Toftegården arbejder målrettet på til stadighed at udvikle kvaliteten af pleje og omsorg for beboerne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har de fornødne kompetencer, og har fokus på at medinddrage relevante samarbejdspartnere/interessenter ved behov. 14

16 4 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske 15

17 tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved Helhedstilsynene. Samlet Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende, som kendetegner et fremragende og fortrinligt tilsynsresultat, hvor der er konstateret ingen, få eller nogle mindre væsentlige mangler, som relativ let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende tilsynsresultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Gode og tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende forhold, som kendetegner det gode og tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret få mangler, som relativ nemt vil kun afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Jævnt tilfredsstillende Jævnt tilfredsstillende forhold, som kendetegner det jævne, men tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes. Det jævnt tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende, som kendetegner det utilstrækkelige og uacceptable tilsynsresultat, hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 16

18 4.4 tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig og akademisk baggrund. 17

19 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Director og Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 18