Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen"

Transkript

1 Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen Valgmodul: IKT projektledelse i skoleudvikling Vejleder: Karin T. Levinsen Aflevering: d. 18. januar 2013 Abstracts: Opgaven indledes med abstracts på 7-8 linjer for de tre projekter Antal tegn med mellemrum i hovedopgaven: Gruppe D Sune Weile Lasse Kristiansen Christina Alaelua 1

2 Indhold Abstracts... 3 Indledning til diskussion og refleksion... 4 Hvordan fordeles roller i et projektforløb?... 6 Hvilken indflydelse har organiseringen af projektet for innovation i organisationen?... 7 Hvordan forankres projektet gennem videndeling?... 8 Hvilken rolle bør ledelsen tildeles i et projektforløb?... 9 Konklusion Litteraturliste

3 Refleksionspapir I det følgende gives et kort overblik, i form af korte abstracts, over de tre projekter som refleksionspapiret rummer. Umiddelbart herefter diskuteres og reflekteres udvalgte problemstillinger fra projekterne i relation til teori. Abstracts Klinkby Skole (Christina) Projektet på Klinkby Skole tog udgangspunkt i lærernes ønsker i indskolingen om at arbejde med integrering af fysisk bevægelse og digitale medier. Indskolingsteamet består af 3 lærere og 2 pædagoger. Til det formål har lærerne videreudviklet konceptet den digitale Tarzan bane og tilpasset det oprindelige koncept til skolens fysiske og ressourcemæssige forhold samt til de faglige mål som de enkelte lærere vil arbejde med. Banen er blevet afviklet seks gange og der planlægges 2 yderligere omgange med banen i dette skoleår. Banen blev evalueret vha. et nyt værktøj for evaluering af digitale midler, som lærerne gerne vil gøre sig erfaringer med 1. De øvrige lærere på skolen blev orienteret om banen, dens afvikling og de foreløbige evalueringer på et pædagogisk rådsmøde kort tid efter afviklingen af banen. Professionshøjskolen Metropol, Ernæring og sundhed (herefter omtalt Metropol) (Lasse) Projektet indledtes med opstilling af overordnet problemstilling. Ledelsen blev orienteret herom og indledende tanker om forløbet. Kollegerne blev herefter orienteret. Strukturen for processen indledtes med tilbud til kolleger om at deltage i en Frontløbergruppe med fokus på anvendelse af IKT som del af den pædagogiske praksis. Gruppens arbejde er og skal være tæt knyttet til egen praksis, og indebærer kompetenceudvikling indenfor emnet samt videndeling som en måde at dele erfaringer og oplevelser på. Målsætningen med videndeling er at skabe en kultur, som kan give anledning til innovation og udvikling. Fra september 2012 og til nu har projektet forløbet i en prejektfase. Min opgave har været at afklare kompetenceudviklingsbehov, rolleafklaring for deltagere samt ledelse og ud fra hvilken pædagogisk ramme projektet kan forløbe. Sct. Knuds Gymnasium (Sune) På Sct. Knuds Gymnasium er der i efteråret sat et projekt i gang, som skal integrere IT som produktkrav i det tværfaglige forløb Almen Studieforberedelse (AT). Formålet med projektet er at få integreret IT i skolens daglige praksis hos lærere og elever, så eleverne derigennem kan arbejde med deres digitale dannelse. Projektet blev godkendt i skolens Undervisningsudvalg. Der har været afholdt uformelle møder med interesserede lærere og ledere. Målet var at opnå så høj grad af medejerskab fra lærernes side som muligt. To klasser var interesseret i at forsøge en mere struktureret anvendelse af web 2.0- værktøjer i AT- forløbet. Lærerne opstillede selv krav til det færdige IT- produkt. Evaluering og observation af forløbet har peget på, at eleverne generelt motiveres af at arbejde med IT- produkter, men samtidig synes en del, at det 1 3

4 er tidskrævende. Næste del af projektfasen bliver yderligere to forsøg i februar- april. Herefter skal Undervisningsudvalget beslutte, om der skal indsættes et krav om IT- produkter i et eller flere AT- forløb. Indledning til diskussion og refleksion De tre projekter refleksionspapiret rummer, har arbejdet ud fra en fælles problemformulering for projektet: Hvilke strategier i uddannelsesinstitutionen kan understøtte lærerens muligheder for på en meningsfuld måde at inddrage IT i den pædagogiske praksis? Det fælles grundlag har været arbejdet med proces og strategi. Som udgangspunkt har vi udarbejdet overordnede strategier for vores respektive projekter vha. Ambeck og Beyers BPR- model (Ambeck and Beyer 2002 s ) 2 og HVIKU modellen (Sørensen 2008). Strategier forstås som de handlinger, der skal sættes i gang (Ambeck and Beyer 2002 s. 84) for at nå de undervisnings- og læringsmål, der er relevante for lærernes praksis. En meningsfuld integration af IT forstås som den integration af IT, som understøtter og faciliterer kommunikation og læring mellem aktørerne på hhv. en folkeskole, et gymnasium og en professionshøjskole. Figur 1 Procesmodel for implementering af IT i undervisningen på baggrund af Ambeck og Beyer (1999) s. 48 I projekternes forløb, har vi inddraget Darsøs Innovationsdiamant (Darsø 2011 s ) og Van der vens projektledelsesmodel (Darsø 2011, s ) for at kunne perspektivere udviklingen i de enkelte projekter. 2 Se i øvrigt model herunder, som er udarbejdet på baggrund af projektimplementering i undervisningsorganisationer. Modellen sætter fokus på en række vigtige projektfaser som fx efteruddannelse og videndeling, hvor ledelsen er nødt til at spille en central rolle for at sikre en forankring af projektet i organisationen. (Ambeck og Beyer, 2002 s ) 4

5 I de følgende afsnit går vi i dybden med udvalgte erfaringer fra projekterne i relation til teori. Vi retter blikket bagud i forhold til valg af strategi og proces samt konsekvenserne deraf - og forud i forhold til hvordan fremdrift og forankring kan sikres. 5

6 Hvordan fordeles roller i et projektforløb? I det følgende overvejer vi, hvilke roller projektleder og deltagere har i et projektforløbet og hvilken konsekvens og udbytte der er heraf. For alle tre projekter gælder det, at organisationen nu står med en prototype for et forløb, som ønskes videreudviklet. Udviklingen kan fortsætte indenfor teamet eller lærerkollegiet, men det kræver stor bevidsthed fra projektlederens side om, hvilke roller der indtages. Udfordringen ligger i at bevæge sig fra en lille innovationsgruppe til et åbent udviklingsprojekt for skolerne. Et vigtigt udgangspunkt for den fælles innovationsproces er ifølge Innovationsdiamanten projektlederens rolle. Projektlederen kan indtage forskellige rollefunktioner for at opnå et bestemt udbytte af kommunikationen med projektdeltagerne (Darsø 2011 s ). I de indledende møder i udviklingsgruppen, kan det fx være hensigtsmæssigt at antage gartnerrollen, for at opbygge et tillids- og respektfuldt miljø i gruppen (Ibid s. 75). Ved de første møder hvor deltagerne gav udtryk for interesse, udfordringer og behov i forhold til IT som del af den pædagogiske praksis åbnede det for en fælles interesse og accept af hinandens ideer, tanker og udfordringer på både Metropol og Sct. Knuds Gymnasium. I forbindelse med behovsafklaringen for kompetenceudvikling og klarlægning af på hvilke områder der er behov for mere viden for at komme videre, vil hhv. vidensdetektivrollen og hofnarrollen være relevante (Darsø 2011 s ). Det kan udfordre den eksisterende viden blandt deltagerne, og bevidstgøre deltagerne omkring kategorien ikke- viden. Det kan gøre gruppen bevidst om hvad de ikke ved, og hvad der derfor kan være vigtigt at vide mere om for at komme videre. Det er fx gjort ved at stille spørgsmål til hvordan vil I anvende denne teknologi?, hvorfor vil I gøre det på denne måde?, hvad giver det jer af pædagogiske muligheder som I ikke allerede har?. De fleste var fx opmærksomme på eksistensen af teknologier og software, men havde begrænset viden om det pædagogiske grundlag for anvendelsen. Projektdeltagernes roller er også vigtige for læring i fællesskabet og for det videre projektforløb (Darsø 2011 s ). Det ses på den måde at en deltager fx er vidensdetektiven i en gruppe over en måned, og herefter andrager fx konceptudfolderrollen (Ibid s ). Det understøtter dels at den enkelte deltager får forskellige perspektiver og inspiration til eget arbejde, men udfordrer samtidig de øvrige deltageres arbejde med nye øjne på praksis. Det kan fx håndteres ved at præsentere de enkelte roller for projektdeltagerne, og lave en fælles plan for hvordan rollerne fordeles i forløbet, således at der sker en vekslen. På Klinkby skole blev rollerne fordelt som en konsekvens af deltagernes viden og kompetencer. To lærere har fungeret som initiativtagere i udviklingen af den digitale bane. Den ene er it- vejleder og den anden teamkoordinator. Ud over at deltage i afviklingen af banen, har it- vejlederen også været den, der har de største it- kompetencer og kendskab til de digitale ressourcer, der egner sig til integrering indenfor rammerne. It- vejlederen er også koordinator og tovholder for teamets samlede indsats. Både It- vejlederen og teamets koordinator har ansvar for formidlingen af erfaringer overfor fagrådet, PUC (pædagogisk udviklingscentre) skolerne og lærekollegiet generelt (Ambeck and Beyer 2002 s ). It- vejlederen og teamkoordinator har derfor en vigtige rolle som ressourcepersoner for videreudviklingen af projektet (Levinsen and Sørensen 2008). I de kommende afprøvninger af den digitale bane vil vi forsøge at arbejde med rollefordelingen, så lærerne får muligheden for at udvikle sig enkeltvis og i teamet (Darsø 2011 s ). Nonaka og Tekuchis model (Darsø 2011 s. 91) for videnskabelse anvendes i processen, da lærernes tavse viden om hvad og hvordan man gør, bliver kommunikeret i omgangen med hinanden. Den tavse 6

7 viden bliver derved eksternaliseret ved lærernes indbyrdes kommunikation, udfordret i mødet med andre synspunkter og kompetencer for til sidste at blive internaliseret som egen viden. Det er vigtigt for projekterne generelt med klarhed om, hvad de enkelte roller indebærer i forhold til ansvarsområde og forventninger. Hvem skal hvad? Hvornår? Og hvordan? Samtidig er der stadig tale om dannelse af og arbejde indenfor et læringsrum (Darsø, 2011), hvor deltagerne må eksperimentere, udvikle ny viden og nye kompetencer. Projektlederen har på den måde en funktion i at afklare og fastlægge roller med afsæt i pædagogiske mål for udviklingsprocessen i projektet. For at læringsudbyttet fra workshops, møder mv. bringes ud til det samlede lærerkollegie, må deltagerne indtage roller som bidrager til videndeling. På Metropol tænkes det udført i form af ressourcepersonmodellen (Levinsen and Sørensen 2008). I praksis har det været en udfordring, at det ikke har været muligt for de samme deltagere at være med til møder og workshops. Det synes umiddelbart at være et problem for udnyttelse af mulighederne i ressourcepersonmodellen, da det bliver vanskeligt at udvikle ressourcepersonerne. Det er muligt at denne tilgang derfor må gentænkes, og det vil være mere hensigtsmæssigt at deltagerne formidler stoffet videre til en eller flere kolleger, fx i form af Telefonkædemodellen eller Åben distribution- modellen (Ibid). På denne måde behøver det ikke nødvendigvis være de samme deltagere hver gang for at videndeling kan foregå. Den kommende projektledelsesopgave vil derfor være at afklare de enkelte deltageres rolle i projektet med fokus på, hvordan de kommer videre med budskabet til kollegerne. Rollefordelingen er således vigtig i begge de skitserede projekter. Ved at være bevidst om, hvilken rolle både ressourcepersoner og projektleder spiller i de enkelte faser sikres projektstyringen. (Ambeck and Beyer 2002) Hvilken indflydelse har organiseringen af projektet for innovation i organisationen? At projektet forankres som et fælles projekt og med fælles konsensus om retning og grundlag ses som essentielt for projektets videre færd. (Ambeck and Beyer 2002) Eksempler på forsøg på skabelse af fællesskab og fælles retning illustreres i følgende eksempler. Projektet på Metropol begyndte med en åben invitation til deltagelse i projektet for alle interesserede. Forud for første møde blev deltagerne opfordret til at dele viden på et forum på Fronter om hvilke forhold omkring IT i undervisningen, der var mest interessant og væsentligt for den enkelte. Til mødet gennemgik vi emnerne, og i fællesskab, arbejdede frem imod hvordan områderne kunne udvikles. Et eksempel var hvordan anvendelse af video kan understøtte læring om åreforkalkning. Til mødet gav deltagerne indspark til hinanden, hvilket er fortsat på hhv. en blog, på Fronter og på face2face møder. Ved at skabe et fællesskab omkring projektet, således at organisation opfatter det som et fælles forløb, øges chancen for forankring af projektets output når selve projektet formelt ophører (Levinsen and Sørensen 2008). Derfor er det afgørende med en innovativ organisationskultur baseret på videndeling og fælles commitment. Kollegerne på uddannelsen skal derfor være en aktiv del af projektet fra begyndelsen, og tage del i forankringen af projektet. I praksis betyder det fx at der i terminologien i kommunikationen omkring projektet anvendes vores, vi, fælles. 7

8 På Sct. Knuds Gymnasium var udgangspunktet for projektet ligeledes, at de lærere der var interesserede i forsøget kunne deltage. Det mindskede uden tvivl frustrationerne, fordi de lærere der deltog i forvejen havde erfaring med at anvende IT i undervisningen. Det betød dog samtidig, at erfaringerne i mindre grad viser de frustrationer, som andre lærere formentlig vil komme ud for. Derfor er det vigtigt, at der i den fælles tilbagemelding fokuseres på både muligheder og udfordringer ved at inddrage et IT- produkt i AT- forløbet. På Klinkby Skole er det på samme vis lærernes egen nysgerrighed og ønske om at udvikle deres praksis, der har givet anledning til deltagelse i projektet. Processen afspejler Darsøs Innovationsdiamant (Darsø 2011 s. 67), hvor teamet har trukket på forhåndsviden om konceptet og har bygget på medlemmers indbyrdes relationer for at navigere mellem den viden, der bliver samlet i erfaringsprocessen og den viden, som teamet endnu ikke er i besiddelse af eller ikke har kendskab til. Darsø 2011 s. 13, definerer innovation som...at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde...innovation skabes bedst i samspil med andre... Desuden skelnes mellem prejekt- og projektfasen i innovationsprocesser (Darsø 2011, s. 66). Processen i projekterne har på den måde dels været målsøgende i den indledende fase og kendetegnet ved at have karakter af medarbejdedreven innovation (Ibid s. 48). Alle tre projekter står i en fase hvor det videre forløb kan gå flere veje. I Van de Vens Innovationsprocesmodel rammer fase 4 Knopskydning på projekternes nuværende status (Darsø 2011 s ). Projekterne er sat i gang, og den grundlæggende organisering er på plads. Der har været iværksat møder, forløb og afprøvninger, som i fællesskab med kollegerne på de enkelte institutioner har givet udkast i nogle retninger eller planer for projekternes videre forløb. For alle projekterne er det gældende at vi ønsker en retning med projekterne, men vejen er ikke nødvendigvis direkte fra A- B. Projektledelsesstilen lægger derfor op til flydende projektledelse, forstået på den måde at der i projektforløbet kan opstå elementer som er nødvendige at undersøge nærmere. I de situationer vil det være nødvendigt at tage en omvej, for at finde ud af hvad der skal til for at komme videre derfra. Hvordan forankres projektet gennem videndeling? Ifølge Levinsen og Sørensen 2008, er videnledelse essentielt for videndeling. Derfor må projektlederen i de respektive projekter også være bevidst om en rolle som videnleder og hvordan kursen i forløbet kan ske. I relation til forankring af projekterne i organisationerne efter deres formelle ophør, er det derfor vigtigt med klare rammer herfor. Det handler grundlæggende om at sikre deling af Best Practice i organisationen. (Ambeck and Beyer 2002 s ). Et eksempel på praksis fra Sct. Knuds Gymnasium er forankringen af projektets resultater. Det er forsøgt opretholdt ved at inddrage Undervisningsudvalget som fastlægger rammerne for de kommende AT- forløb. Formålet med at inddrage udvalget er at legitimere projektet og opnå medejerskab fra lærerkollegiets side (Darsø, 2011, s. 48). Videndeling af projektets resultater i de indledende faser af forløbet på Sct. Knuds Gymnasium er samtidig med til at sikre, at de rette beslutninger bliver taget på et empirisk grundlag. Hvis et bestemt IT- produkt viser sig at være for tidskrævende fx at optage en podcast, er der her mulighed for tidligt at justere, inden retningslinjerne for alle AT- forløb meldes ud næste år. Det kan afhjælpe Udviklerens dilemma (Ambeck and Beyer 2002 s.252) 8

9 I projektet på Metropol, som har tilnærmelsesvis samme organisering om videndeling som Klinkby Skole, foregår videndeling virtuelt såvel som til fysiske møder. Rent praktisk fungerer det, dog i sit spæde stadie, via blog og Fronter samt fysisk ved teammøder, faggruppemøder, fælles personalemøder samt kompetenceudviklingskurser. Hele videndelingen præges af de emner om IT i undervisningen der lige nu præger interessen i lærekollegiet, med målet at skabe indre motivation for deltagelse (Ryan and Deci 2000). På nuværende tidspunkt er der ikke nogen strategi for, hvordan der løbende følges op på videndeling. Men det kan fx integreres som en del af arbejdsprocessen i et Gantt skema. Her ses ledelsens rolle som væsentlig ved at vise deres engagement og vise støtte til projektet (Levinsen and Sørensen 2008). Foruden projektlederen, må projektdeltagerne i kompetenceudviklingsforløbet også have redskaber til at håndtere videndeling. Det tænkes udmøntet ved en forventningsafstemning med deltagerne om deres rolle, og en fælles deltagelse i læringen om, hvordan redskaber kan videreformidles. Set på hele organisationen vil det derfor være en differentieret udmøntning af projektets videre forløb for kollegerne generelt (Levinsen and Sørensen 2008). Hvis videndeling omkring IT- redskaberne skal fungere sådan at yderligere modtagere får udbytte af undervisning fra ressourcepersoner, er det væsentligt at ressourcepersonerne fungerer som hjælpere og ikke som undervisere der blot formidler (Ibid). For at differentiere de enkelte deltageres rolle i den videre deling af viden med øvrige kolleger, er det nødvendigt at kende de enkelte deltageres kompetencer, så der kan laves en hensigtsmæssig rollefordeling (Ibid). Videndeling om de foreløbige resultater og konklusioner er essentielt for alle tre projekter. Det er videndeling der på længere sigt kan være med til at forankre projekterne i organisationerne, fordi det kan understøtte de innovative processer, som tidligere har været omtalt. (Darsø 2011) Hvilken rolle bør ledelsen tildeles i et projektforløb? Ledelsens rolle har ifølge Ambeck og Beyer (Ambeck and Beyer 2002 s ) stor betydning for, hvordan projektet udvikler sig. Ledelsens opbakning er vigtig, fordi det for medarbejderne er et bevis på, at projektet tages alvorligt og er en del af skolernes strategi. Alligevel er oplevelsen i projekterne, at det vigtigste for at sætte projektet i gang var at finde en række lærere, som havde lyst til at udforske muligheder for inddragelse af IT i undervisningen. Det peger på, at den innovative proces i projektets indledende faser måske er endnu vigtigere. (Darsø 2011) Eksempler på ledelsens rolle skitseres i følgende erfaringer fra praksis. På Sct. Knuds Gymnasium indledtes projektet med en uformel samtale med enkelte personer i ledelsen. På længere sigt kan denne strategi dog vise sig at være en trussel mod projektets forankring. Når forsøget er afsluttet er der ingen sikkerhed for, at ledelsen fortsat vil bakke op om ændringerne indenfor de tværfaglige forløb, og dermed risikerer projektet at løbe ud i sandet. Hvis HVIKU- modellen (Sørensen, 2008) og de konkrete milepæle var blevet fulgt, havde det fordret oprettelse af en innovatorgruppe, som bl.a. kunne omfatte en person fra ledelsesgruppen. På den måde var projektet sikret en efterbehandling og større legitimitet fra ledelsens side. Samtidig kunne det have afhjulpet den frustration, som opstod undervejs i projektet. Ved et teamledermøde på Sct. Knuds Gymnasium hvor de foreløbige resultater blev fremlagt blev en ledelsesperson overrasket over de langsigtede konsekvenser. Dermed opstod der pludselig tvivl om projektets fremtid. Den realistiske forventning har derfor ladet vente på sig. (Ambeck and Beyer 2002, s.221) Projektet er dog stadig forankret i skolens Undervisningsudvalg, hvor en ledelsesperson er repræsenteret, og dermed bør der være sikkerhed for, at projektet efterfølgende evalueres og tilliden til 9

10 projektet genoprettes. (Ibid) Men projektfasen viser, hvor vigtigt det er at vurdere hver enkelt milepæl undervejs, og ikke ændre på dem uden grundig refleksion. På Metropol har ledelsen anerkendt og givet accept af projektets forløb, men har ikke af sig selv engageret sig i projektet og fulgt op på forløbet (Sørensen 2008). En væsentlig projektledelsesopgave er derfor at afklare ledelsens rolle i projektet og afstemme dette. Synligheden af ledelsens prioritering af projektet synes også at være væsentlig. Det har fx vist sig ved, at der fra lærerne generelt har været stor interesse i at deltage i projektet, men at den primære barriere har været tid og ressourcer. Så trods anerkendelse og accept af forløbet, var der mange der meldte fra. Uddannelsens ledelse er blevet orienteret herom, da det kan betragtes som en ledelsesopgave eksplicit at vise prioritering af feltet, fx ved at øremærke ressourcer til dette formål. På den måde kan ledelsen vise sit engagement og støtte til projektet og dets deltagere (Levinsen and Sørensen 2008). Udfordringen med tid, kan forsøges håndteret ved at der på udviklingsworkshoppene arbejdes med redskaber og forberedelse af undervisning direkte, så deltagerne ikke føler de bruger dobbelt tid, men kan få klaret nogle af de arbejdsopgaver, der alligevel skal laves, når de deltager i en workshop. For at skabe opmærksomhed overfor ledelsen omkring tidsproblematikken, ses det væsentligt at invitere ledelsen til møder, videndelingsforløb, kompetenceudviklingskurser mv., hvor projektet fremlægges og evalueres løbende. (Sørensen 2008). På Klinkby Skole er der til dato ingen kommunal strategi for integrering af digitale læremidler og fysisk bevægelse for at fremme læring. Behovet for at udforske muligheder for elevernes fysiske bevægelse samtidigt med at de arbejder med digitale medier er initieret af lærerne. Men ledelsens opbakning og engagement er nødvendig for at det kan blive virkelighed (Ambeck and Beyer 2002 s ). Den største udfordring for teamet, er derfor at skabe interesse og den nødvendige opbakning fra ledelsesgruppen (kommunens samlede skoleledere). Teamet har været drevet af egen nysgerrighed og har hverken tænkt på overordnede strategier eller videre formidling af erfaringer (udover formidlingen til kolleger på samme sted). Videndeling i en større målestok er uvant og kræver en ændring i lærernes forståelse af egen rolle i en udviklingsproces. Ikke desto mindre er initiativtagerne for udviklingen i teamet parate til at arbejde videre med videndelingsprocessen. I første omgang bliver det overfor fagrådet (skolelederne) på et kommende fagrådsmøde. Nuværende diskussioner går ud på hvordan projektet bedst kan fremlægges, både fra pædagogisk/didaktisk og fra en overordnede planlægnings indgangsvinkel, for at for faggruppens støtte. Timingen i forhold til planlægningen af næste skoleår er perfekt. Konklusion De tre projekter har vist et tydeligt behov for at dele projektfasen i både en prejekt- og en projektfase. I prejekt- fasen er der plads til de innovative idéer, interesse fra mange kolleger, idéer fra ledelsen osv. Når først projektfasen sættes i gang, er der et klart behov for styring fra projektlederens side. Det gælder om at få afklaret projektets status i organisationen, så det bliver meningsfuldt for både lærere og ledelse, og det handler om at få fordelt roller, så frustrationer afhjælpes løbende og fokus bliver på at få inddraget it meningsfuldt i den pædagogiske praksis, og ikke kun på fx tekniske problemer. 10

11 Samtidig er det vigtigt, at fokus både løbende, men særligt efterfølgende, er på forankring og evaluering. Løbende evaluering af projektet kan sikre, at retningen i tide bliver justeret. Mange milepæle er derfor med til at udstikke en kurs. Forankringen sikres særligt ved løbende evaluering og videndeling omkring projektet, fordi det er med til at vække interesse fra både ledelse og kolleger. Samlet set peger det således på projektlederens rolle som afgørende for om et projekt får succes eller ej. 11

12 Litteraturliste Ambeck, Kristian D, and Peter Beyer Veje til fornyelsen : Business Process Reenginering. Frederiksberg; [Kbh.]: Samfundslitteratur ; [eksp. DBK]. Darsø, L Innovationspædagogik. Forlaget Samfundslitteratur. %B8+Innovationsp%C3%A6dagogik&ots=4Piwy_qXA6&sig=PrGTZfNlAQyfQwi536mmtObz- Zo. Levinsen, K. T., and B. H. Sørensen It, Faglig Læring Og Pædagogisk Videnledelse. København: The Danish University School of Education: Research Report. Ryan, R. M., and E. L. Deci Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions. Contemporary Educational Psychology 25 (1): Sørensen, Birgitte Holm HVIKU - En Organisationsmodel Til Brug Af It i Skolens Hverdag. 12

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden?

Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email:

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Projektforløbet kort fortalt

Projektforløbet kort fortalt Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere