Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen"

Transkript

1 Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen Valgmodul: IKT projektledelse i skoleudvikling Vejleder: Karin T. Levinsen Aflevering: d. 18. januar 2013 Abstracts: Opgaven indledes med abstracts på 7-8 linjer for de tre projekter Antal tegn med mellemrum i hovedopgaven: Gruppe D Sune Weile Lasse Kristiansen Christina Alaelua 1

2 Indhold Abstracts... 3 Indledning til diskussion og refleksion... 4 Hvordan fordeles roller i et projektforløb?... 6 Hvilken indflydelse har organiseringen af projektet for innovation i organisationen?... 7 Hvordan forankres projektet gennem videndeling?... 8 Hvilken rolle bør ledelsen tildeles i et projektforløb?... 9 Konklusion Litteraturliste

3 Refleksionspapir I det følgende gives et kort overblik, i form af korte abstracts, over de tre projekter som refleksionspapiret rummer. Umiddelbart herefter diskuteres og reflekteres udvalgte problemstillinger fra projekterne i relation til teori. Abstracts Klinkby Skole (Christina) Projektet på Klinkby Skole tog udgangspunkt i lærernes ønsker i indskolingen om at arbejde med integrering af fysisk bevægelse og digitale medier. Indskolingsteamet består af 3 lærere og 2 pædagoger. Til det formål har lærerne videreudviklet konceptet den digitale Tarzan bane og tilpasset det oprindelige koncept til skolens fysiske og ressourcemæssige forhold samt til de faglige mål som de enkelte lærere vil arbejde med. Banen er blevet afviklet seks gange og der planlægges 2 yderligere omgange med banen i dette skoleår. Banen blev evalueret vha. et nyt værktøj for evaluering af digitale midler, som lærerne gerne vil gøre sig erfaringer med 1. De øvrige lærere på skolen blev orienteret om banen, dens afvikling og de foreløbige evalueringer på et pædagogisk rådsmøde kort tid efter afviklingen af banen. Professionshøjskolen Metropol, Ernæring og sundhed (herefter omtalt Metropol) (Lasse) Projektet indledtes med opstilling af overordnet problemstilling. Ledelsen blev orienteret herom og indledende tanker om forløbet. Kollegerne blev herefter orienteret. Strukturen for processen indledtes med tilbud til kolleger om at deltage i en Frontløbergruppe med fokus på anvendelse af IKT som del af den pædagogiske praksis. Gruppens arbejde er og skal være tæt knyttet til egen praksis, og indebærer kompetenceudvikling indenfor emnet samt videndeling som en måde at dele erfaringer og oplevelser på. Målsætningen med videndeling er at skabe en kultur, som kan give anledning til innovation og udvikling. Fra september 2012 og til nu har projektet forløbet i en prejektfase. Min opgave har været at afklare kompetenceudviklingsbehov, rolleafklaring for deltagere samt ledelse og ud fra hvilken pædagogisk ramme projektet kan forløbe. Sct. Knuds Gymnasium (Sune) På Sct. Knuds Gymnasium er der i efteråret sat et projekt i gang, som skal integrere IT som produktkrav i det tværfaglige forløb Almen Studieforberedelse (AT). Formålet med projektet er at få integreret IT i skolens daglige praksis hos lærere og elever, så eleverne derigennem kan arbejde med deres digitale dannelse. Projektet blev godkendt i skolens Undervisningsudvalg. Der har været afholdt uformelle møder med interesserede lærere og ledere. Målet var at opnå så høj grad af medejerskab fra lærernes side som muligt. To klasser var interesseret i at forsøge en mere struktureret anvendelse af web 2.0- værktøjer i AT- forløbet. Lærerne opstillede selv krav til det færdige IT- produkt. Evaluering og observation af forløbet har peget på, at eleverne generelt motiveres af at arbejde med IT- produkter, men samtidig synes en del, at det 1 3

4 er tidskrævende. Næste del af projektfasen bliver yderligere to forsøg i februar- april. Herefter skal Undervisningsudvalget beslutte, om der skal indsættes et krav om IT- produkter i et eller flere AT- forløb. Indledning til diskussion og refleksion De tre projekter refleksionspapiret rummer, har arbejdet ud fra en fælles problemformulering for projektet: Hvilke strategier i uddannelsesinstitutionen kan understøtte lærerens muligheder for på en meningsfuld måde at inddrage IT i den pædagogiske praksis? Det fælles grundlag har været arbejdet med proces og strategi. Som udgangspunkt har vi udarbejdet overordnede strategier for vores respektive projekter vha. Ambeck og Beyers BPR- model (Ambeck and Beyer 2002 s ) 2 og HVIKU modellen (Sørensen 2008). Strategier forstås som de handlinger, der skal sættes i gang (Ambeck and Beyer 2002 s. 84) for at nå de undervisnings- og læringsmål, der er relevante for lærernes praksis. En meningsfuld integration af IT forstås som den integration af IT, som understøtter og faciliterer kommunikation og læring mellem aktørerne på hhv. en folkeskole, et gymnasium og en professionshøjskole. Figur 1 Procesmodel for implementering af IT i undervisningen på baggrund af Ambeck og Beyer (1999) s. 48 I projekternes forløb, har vi inddraget Darsøs Innovationsdiamant (Darsø 2011 s ) og Van der vens projektledelsesmodel (Darsø 2011, s ) for at kunne perspektivere udviklingen i de enkelte projekter. 2 Se i øvrigt model herunder, som er udarbejdet på baggrund af projektimplementering i undervisningsorganisationer. Modellen sætter fokus på en række vigtige projektfaser som fx efteruddannelse og videndeling, hvor ledelsen er nødt til at spille en central rolle for at sikre en forankring af projektet i organisationen. (Ambeck og Beyer, 2002 s ) 4

5 I de følgende afsnit går vi i dybden med udvalgte erfaringer fra projekterne i relation til teori. Vi retter blikket bagud i forhold til valg af strategi og proces samt konsekvenserne deraf - og forud i forhold til hvordan fremdrift og forankring kan sikres. 5

6 Hvordan fordeles roller i et projektforløb? I det følgende overvejer vi, hvilke roller projektleder og deltagere har i et projektforløbet og hvilken konsekvens og udbytte der er heraf. For alle tre projekter gælder det, at organisationen nu står med en prototype for et forløb, som ønskes videreudviklet. Udviklingen kan fortsætte indenfor teamet eller lærerkollegiet, men det kræver stor bevidsthed fra projektlederens side om, hvilke roller der indtages. Udfordringen ligger i at bevæge sig fra en lille innovationsgruppe til et åbent udviklingsprojekt for skolerne. Et vigtigt udgangspunkt for den fælles innovationsproces er ifølge Innovationsdiamanten projektlederens rolle. Projektlederen kan indtage forskellige rollefunktioner for at opnå et bestemt udbytte af kommunikationen med projektdeltagerne (Darsø 2011 s ). I de indledende møder i udviklingsgruppen, kan det fx være hensigtsmæssigt at antage gartnerrollen, for at opbygge et tillids- og respektfuldt miljø i gruppen (Ibid s. 75). Ved de første møder hvor deltagerne gav udtryk for interesse, udfordringer og behov i forhold til IT som del af den pædagogiske praksis åbnede det for en fælles interesse og accept af hinandens ideer, tanker og udfordringer på både Metropol og Sct. Knuds Gymnasium. I forbindelse med behovsafklaringen for kompetenceudvikling og klarlægning af på hvilke områder der er behov for mere viden for at komme videre, vil hhv. vidensdetektivrollen og hofnarrollen være relevante (Darsø 2011 s ). Det kan udfordre den eksisterende viden blandt deltagerne, og bevidstgøre deltagerne omkring kategorien ikke- viden. Det kan gøre gruppen bevidst om hvad de ikke ved, og hvad der derfor kan være vigtigt at vide mere om for at komme videre. Det er fx gjort ved at stille spørgsmål til hvordan vil I anvende denne teknologi?, hvorfor vil I gøre det på denne måde?, hvad giver det jer af pædagogiske muligheder som I ikke allerede har?. De fleste var fx opmærksomme på eksistensen af teknologier og software, men havde begrænset viden om det pædagogiske grundlag for anvendelsen. Projektdeltagernes roller er også vigtige for læring i fællesskabet og for det videre projektforløb (Darsø 2011 s ). Det ses på den måde at en deltager fx er vidensdetektiven i en gruppe over en måned, og herefter andrager fx konceptudfolderrollen (Ibid s ). Det understøtter dels at den enkelte deltager får forskellige perspektiver og inspiration til eget arbejde, men udfordrer samtidig de øvrige deltageres arbejde med nye øjne på praksis. Det kan fx håndteres ved at præsentere de enkelte roller for projektdeltagerne, og lave en fælles plan for hvordan rollerne fordeles i forløbet, således at der sker en vekslen. På Klinkby skole blev rollerne fordelt som en konsekvens af deltagernes viden og kompetencer. To lærere har fungeret som initiativtagere i udviklingen af den digitale bane. Den ene er it- vejleder og den anden teamkoordinator. Ud over at deltage i afviklingen af banen, har it- vejlederen også været den, der har de største it- kompetencer og kendskab til de digitale ressourcer, der egner sig til integrering indenfor rammerne. It- vejlederen er også koordinator og tovholder for teamets samlede indsats. Både It- vejlederen og teamets koordinator har ansvar for formidlingen af erfaringer overfor fagrådet, PUC (pædagogisk udviklingscentre) skolerne og lærekollegiet generelt (Ambeck and Beyer 2002 s ). It- vejlederen og teamkoordinator har derfor en vigtige rolle som ressourcepersoner for videreudviklingen af projektet (Levinsen and Sørensen 2008). I de kommende afprøvninger af den digitale bane vil vi forsøge at arbejde med rollefordelingen, så lærerne får muligheden for at udvikle sig enkeltvis og i teamet (Darsø 2011 s ). Nonaka og Tekuchis model (Darsø 2011 s. 91) for videnskabelse anvendes i processen, da lærernes tavse viden om hvad og hvordan man gør, bliver kommunikeret i omgangen med hinanden. Den tavse 6

7 viden bliver derved eksternaliseret ved lærernes indbyrdes kommunikation, udfordret i mødet med andre synspunkter og kompetencer for til sidste at blive internaliseret som egen viden. Det er vigtigt for projekterne generelt med klarhed om, hvad de enkelte roller indebærer i forhold til ansvarsområde og forventninger. Hvem skal hvad? Hvornår? Og hvordan? Samtidig er der stadig tale om dannelse af og arbejde indenfor et læringsrum (Darsø, 2011), hvor deltagerne må eksperimentere, udvikle ny viden og nye kompetencer. Projektlederen har på den måde en funktion i at afklare og fastlægge roller med afsæt i pædagogiske mål for udviklingsprocessen i projektet. For at læringsudbyttet fra workshops, møder mv. bringes ud til det samlede lærerkollegie, må deltagerne indtage roller som bidrager til videndeling. På Metropol tænkes det udført i form af ressourcepersonmodellen (Levinsen and Sørensen 2008). I praksis har det været en udfordring, at det ikke har været muligt for de samme deltagere at være med til møder og workshops. Det synes umiddelbart at være et problem for udnyttelse af mulighederne i ressourcepersonmodellen, da det bliver vanskeligt at udvikle ressourcepersonerne. Det er muligt at denne tilgang derfor må gentænkes, og det vil være mere hensigtsmæssigt at deltagerne formidler stoffet videre til en eller flere kolleger, fx i form af Telefonkædemodellen eller Åben distribution- modellen (Ibid). På denne måde behøver det ikke nødvendigvis være de samme deltagere hver gang for at videndeling kan foregå. Den kommende projektledelsesopgave vil derfor være at afklare de enkelte deltageres rolle i projektet med fokus på, hvordan de kommer videre med budskabet til kollegerne. Rollefordelingen er således vigtig i begge de skitserede projekter. Ved at være bevidst om, hvilken rolle både ressourcepersoner og projektleder spiller i de enkelte faser sikres projektstyringen. (Ambeck and Beyer 2002) Hvilken indflydelse har organiseringen af projektet for innovation i organisationen? At projektet forankres som et fælles projekt og med fælles konsensus om retning og grundlag ses som essentielt for projektets videre færd. (Ambeck and Beyer 2002) Eksempler på forsøg på skabelse af fællesskab og fælles retning illustreres i følgende eksempler. Projektet på Metropol begyndte med en åben invitation til deltagelse i projektet for alle interesserede. Forud for første møde blev deltagerne opfordret til at dele viden på et forum på Fronter om hvilke forhold omkring IT i undervisningen, der var mest interessant og væsentligt for den enkelte. Til mødet gennemgik vi emnerne, og i fællesskab, arbejdede frem imod hvordan områderne kunne udvikles. Et eksempel var hvordan anvendelse af video kan understøtte læring om åreforkalkning. Til mødet gav deltagerne indspark til hinanden, hvilket er fortsat på hhv. en blog, på Fronter og på face2face møder. Ved at skabe et fællesskab omkring projektet, således at organisation opfatter det som et fælles forløb, øges chancen for forankring af projektets output når selve projektet formelt ophører (Levinsen and Sørensen 2008). Derfor er det afgørende med en innovativ organisationskultur baseret på videndeling og fælles commitment. Kollegerne på uddannelsen skal derfor være en aktiv del af projektet fra begyndelsen, og tage del i forankringen af projektet. I praksis betyder det fx at der i terminologien i kommunikationen omkring projektet anvendes vores, vi, fælles. 7

8 På Sct. Knuds Gymnasium var udgangspunktet for projektet ligeledes, at de lærere der var interesserede i forsøget kunne deltage. Det mindskede uden tvivl frustrationerne, fordi de lærere der deltog i forvejen havde erfaring med at anvende IT i undervisningen. Det betød dog samtidig, at erfaringerne i mindre grad viser de frustrationer, som andre lærere formentlig vil komme ud for. Derfor er det vigtigt, at der i den fælles tilbagemelding fokuseres på både muligheder og udfordringer ved at inddrage et IT- produkt i AT- forløbet. På Klinkby Skole er det på samme vis lærernes egen nysgerrighed og ønske om at udvikle deres praksis, der har givet anledning til deltagelse i projektet. Processen afspejler Darsøs Innovationsdiamant (Darsø 2011 s. 67), hvor teamet har trukket på forhåndsviden om konceptet og har bygget på medlemmers indbyrdes relationer for at navigere mellem den viden, der bliver samlet i erfaringsprocessen og den viden, som teamet endnu ikke er i besiddelse af eller ikke har kendskab til. Darsø 2011 s. 13, definerer innovation som...at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde...innovation skabes bedst i samspil med andre... Desuden skelnes mellem prejekt- og projektfasen i innovationsprocesser (Darsø 2011, s. 66). Processen i projekterne har på den måde dels været målsøgende i den indledende fase og kendetegnet ved at have karakter af medarbejdedreven innovation (Ibid s. 48). Alle tre projekter står i en fase hvor det videre forløb kan gå flere veje. I Van de Vens Innovationsprocesmodel rammer fase 4 Knopskydning på projekternes nuværende status (Darsø 2011 s ). Projekterne er sat i gang, og den grundlæggende organisering er på plads. Der har været iværksat møder, forløb og afprøvninger, som i fællesskab med kollegerne på de enkelte institutioner har givet udkast i nogle retninger eller planer for projekternes videre forløb. For alle projekterne er det gældende at vi ønsker en retning med projekterne, men vejen er ikke nødvendigvis direkte fra A- B. Projektledelsesstilen lægger derfor op til flydende projektledelse, forstået på den måde at der i projektforløbet kan opstå elementer som er nødvendige at undersøge nærmere. I de situationer vil det være nødvendigt at tage en omvej, for at finde ud af hvad der skal til for at komme videre derfra. Hvordan forankres projektet gennem videndeling? Ifølge Levinsen og Sørensen 2008, er videnledelse essentielt for videndeling. Derfor må projektlederen i de respektive projekter også være bevidst om en rolle som videnleder og hvordan kursen i forløbet kan ske. I relation til forankring af projekterne i organisationerne efter deres formelle ophør, er det derfor vigtigt med klare rammer herfor. Det handler grundlæggende om at sikre deling af Best Practice i organisationen. (Ambeck and Beyer 2002 s ). Et eksempel på praksis fra Sct. Knuds Gymnasium er forankringen af projektets resultater. Det er forsøgt opretholdt ved at inddrage Undervisningsudvalget som fastlægger rammerne for de kommende AT- forløb. Formålet med at inddrage udvalget er at legitimere projektet og opnå medejerskab fra lærerkollegiets side (Darsø, 2011, s. 48). Videndeling af projektets resultater i de indledende faser af forløbet på Sct. Knuds Gymnasium er samtidig med til at sikre, at de rette beslutninger bliver taget på et empirisk grundlag. Hvis et bestemt IT- produkt viser sig at være for tidskrævende fx at optage en podcast, er der her mulighed for tidligt at justere, inden retningslinjerne for alle AT- forløb meldes ud næste år. Det kan afhjælpe Udviklerens dilemma (Ambeck and Beyer 2002 s.252) 8

9 I projektet på Metropol, som har tilnærmelsesvis samme organisering om videndeling som Klinkby Skole, foregår videndeling virtuelt såvel som til fysiske møder. Rent praktisk fungerer det, dog i sit spæde stadie, via blog og Fronter samt fysisk ved teammøder, faggruppemøder, fælles personalemøder samt kompetenceudviklingskurser. Hele videndelingen præges af de emner om IT i undervisningen der lige nu præger interessen i lærekollegiet, med målet at skabe indre motivation for deltagelse (Ryan and Deci 2000). På nuværende tidspunkt er der ikke nogen strategi for, hvordan der løbende følges op på videndeling. Men det kan fx integreres som en del af arbejdsprocessen i et Gantt skema. Her ses ledelsens rolle som væsentlig ved at vise deres engagement og vise støtte til projektet (Levinsen and Sørensen 2008). Foruden projektlederen, må projektdeltagerne i kompetenceudviklingsforløbet også have redskaber til at håndtere videndeling. Det tænkes udmøntet ved en forventningsafstemning med deltagerne om deres rolle, og en fælles deltagelse i læringen om, hvordan redskaber kan videreformidles. Set på hele organisationen vil det derfor være en differentieret udmøntning af projektets videre forløb for kollegerne generelt (Levinsen and Sørensen 2008). Hvis videndeling omkring IT- redskaberne skal fungere sådan at yderligere modtagere får udbytte af undervisning fra ressourcepersoner, er det væsentligt at ressourcepersonerne fungerer som hjælpere og ikke som undervisere der blot formidler (Ibid). For at differentiere de enkelte deltageres rolle i den videre deling af viden med øvrige kolleger, er det nødvendigt at kende de enkelte deltageres kompetencer, så der kan laves en hensigtsmæssig rollefordeling (Ibid). Videndeling om de foreløbige resultater og konklusioner er essentielt for alle tre projekter. Det er videndeling der på længere sigt kan være med til at forankre projekterne i organisationerne, fordi det kan understøtte de innovative processer, som tidligere har været omtalt. (Darsø 2011) Hvilken rolle bør ledelsen tildeles i et projektforløb? Ledelsens rolle har ifølge Ambeck og Beyer (Ambeck and Beyer 2002 s ) stor betydning for, hvordan projektet udvikler sig. Ledelsens opbakning er vigtig, fordi det for medarbejderne er et bevis på, at projektet tages alvorligt og er en del af skolernes strategi. Alligevel er oplevelsen i projekterne, at det vigtigste for at sætte projektet i gang var at finde en række lærere, som havde lyst til at udforske muligheder for inddragelse af IT i undervisningen. Det peger på, at den innovative proces i projektets indledende faser måske er endnu vigtigere. (Darsø 2011) Eksempler på ledelsens rolle skitseres i følgende erfaringer fra praksis. På Sct. Knuds Gymnasium indledtes projektet med en uformel samtale med enkelte personer i ledelsen. På længere sigt kan denne strategi dog vise sig at være en trussel mod projektets forankring. Når forsøget er afsluttet er der ingen sikkerhed for, at ledelsen fortsat vil bakke op om ændringerne indenfor de tværfaglige forløb, og dermed risikerer projektet at løbe ud i sandet. Hvis HVIKU- modellen (Sørensen, 2008) og de konkrete milepæle var blevet fulgt, havde det fordret oprettelse af en innovatorgruppe, som bl.a. kunne omfatte en person fra ledelsesgruppen. På den måde var projektet sikret en efterbehandling og større legitimitet fra ledelsens side. Samtidig kunne det have afhjulpet den frustration, som opstod undervejs i projektet. Ved et teamledermøde på Sct. Knuds Gymnasium hvor de foreløbige resultater blev fremlagt blev en ledelsesperson overrasket over de langsigtede konsekvenser. Dermed opstod der pludselig tvivl om projektets fremtid. Den realistiske forventning har derfor ladet vente på sig. (Ambeck and Beyer 2002, s.221) Projektet er dog stadig forankret i skolens Undervisningsudvalg, hvor en ledelsesperson er repræsenteret, og dermed bør der være sikkerhed for, at projektet efterfølgende evalueres og tilliden til 9

10 projektet genoprettes. (Ibid) Men projektfasen viser, hvor vigtigt det er at vurdere hver enkelt milepæl undervejs, og ikke ændre på dem uden grundig refleksion. På Metropol har ledelsen anerkendt og givet accept af projektets forløb, men har ikke af sig selv engageret sig i projektet og fulgt op på forløbet (Sørensen 2008). En væsentlig projektledelsesopgave er derfor at afklare ledelsens rolle i projektet og afstemme dette. Synligheden af ledelsens prioritering af projektet synes også at være væsentlig. Det har fx vist sig ved, at der fra lærerne generelt har været stor interesse i at deltage i projektet, men at den primære barriere har været tid og ressourcer. Så trods anerkendelse og accept af forløbet, var der mange der meldte fra. Uddannelsens ledelse er blevet orienteret herom, da det kan betragtes som en ledelsesopgave eksplicit at vise prioritering af feltet, fx ved at øremærke ressourcer til dette formål. På den måde kan ledelsen vise sit engagement og støtte til projektet og dets deltagere (Levinsen and Sørensen 2008). Udfordringen med tid, kan forsøges håndteret ved at der på udviklingsworkshoppene arbejdes med redskaber og forberedelse af undervisning direkte, så deltagerne ikke føler de bruger dobbelt tid, men kan få klaret nogle af de arbejdsopgaver, der alligevel skal laves, når de deltager i en workshop. For at skabe opmærksomhed overfor ledelsen omkring tidsproblematikken, ses det væsentligt at invitere ledelsen til møder, videndelingsforløb, kompetenceudviklingskurser mv., hvor projektet fremlægges og evalueres løbende. (Sørensen 2008). På Klinkby Skole er der til dato ingen kommunal strategi for integrering af digitale læremidler og fysisk bevægelse for at fremme læring. Behovet for at udforske muligheder for elevernes fysiske bevægelse samtidigt med at de arbejder med digitale medier er initieret af lærerne. Men ledelsens opbakning og engagement er nødvendig for at det kan blive virkelighed (Ambeck and Beyer 2002 s ). Den største udfordring for teamet, er derfor at skabe interesse og den nødvendige opbakning fra ledelsesgruppen (kommunens samlede skoleledere). Teamet har været drevet af egen nysgerrighed og har hverken tænkt på overordnede strategier eller videre formidling af erfaringer (udover formidlingen til kolleger på samme sted). Videndeling i en større målestok er uvant og kræver en ændring i lærernes forståelse af egen rolle i en udviklingsproces. Ikke desto mindre er initiativtagerne for udviklingen i teamet parate til at arbejde videre med videndelingsprocessen. I første omgang bliver det overfor fagrådet (skolelederne) på et kommende fagrådsmøde. Nuværende diskussioner går ud på hvordan projektet bedst kan fremlægges, både fra pædagogisk/didaktisk og fra en overordnede planlægnings indgangsvinkel, for at for faggruppens støtte. Timingen i forhold til planlægningen af næste skoleår er perfekt. Konklusion De tre projekter har vist et tydeligt behov for at dele projektfasen i både en prejekt- og en projektfase. I prejekt- fasen er der plads til de innovative idéer, interesse fra mange kolleger, idéer fra ledelsen osv. Når først projektfasen sættes i gang, er der et klart behov for styring fra projektlederens side. Det gælder om at få afklaret projektets status i organisationen, så det bliver meningsfuldt for både lærere og ledelse, og det handler om at få fordelt roller, så frustrationer afhjælpes løbende og fokus bliver på at få inddraget it meningsfuldt i den pædagogiske praksis, og ikke kun på fx tekniske problemer. 10

11 Samtidig er det vigtigt, at fokus både løbende, men særligt efterfølgende, er på forankring og evaluering. Løbende evaluering af projektet kan sikre, at retningen i tide bliver justeret. Mange milepæle er derfor med til at udstikke en kurs. Forankringen sikres særligt ved løbende evaluering og videndeling omkring projektet, fordi det er med til at vække interesse fra både ledelse og kolleger. Samlet set peger det således på projektlederens rolle som afgørende for om et projekt får succes eller ej. 11

12 Litteraturliste Ambeck, Kristian D, and Peter Beyer Veje til fornyelsen : Business Process Reenginering. Frederiksberg; [Kbh.]: Samfundslitteratur ; [eksp. DBK]. Darsø, L Innovationspædagogik. Forlaget Samfundslitteratur. %B8+Innovationsp%C3%A6dagogik&ots=4Piwy_qXA6&sig=PrGTZfNlAQyfQwi536mmtObz- Zo. Levinsen, K. T., and B. H. Sørensen It, Faglig Læring Og Pædagogisk Videnledelse. København: The Danish University School of Education: Research Report. Ryan, R. M., and E. L. Deci Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions. Contemporary Educational Psychology 25 (1): Sørensen, Birgitte Holm HVIKU - En Organisationsmodel Til Brug Af It i Skolens Hverdag. 12

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere