CFE, Konference om Social Entrepreneurship, onsdag d. 26. og torsdag d. 27. oktober 2005

Transkript

1 1

2 Konferencerapport: Summarisk præsentation af oplæg og work-shops: How do we define Social Entrepreneuship? Dr. Roger Spear, Co-operatives Research Unit, Milton Keynes, UK Biografiske data: se Roger Spear præsenterede de forskellige modeller inden for Social Entrepreneurship: Det amerikanske perspektiv: Meget filantropisk og kommerciel. Erhvervslivet spiller en stor rolle. Det drejer sig om at se muligheder i markedet. Derfor adskiller den sociale entreprenør sig ikke ret meget fra alle andre iværksættere. Denne holdning spreder sig langsomt fra USA til Europa. Det europæiske perspektiv: Inddrager i højere grad det offentlige, den sociale økonomi og den frivillige sektor. Ko-operativer, kollektive løsninger, bæredygtig produktion og kirkeligt arbejde spiller en stor rolle. Nærmere detaljer: se Roger Spear s slides på Hvordan underviser og forsker man i Social Entrepreneuship? Lektor Lars Hulgaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Hvorfor taler vi om Social Entrepreneurship i Danmark? Omfattende samfundsopbrud har ført til to globale trends: 1) The silent surrender of Public responsibility : Efterkrigstidens velfærdshorisont: social velfærd skulle fungere som en dynamisk samfundsforandrer. Nu er der kommet brudflader i de europæiske velfærdsstater. 2) Øget forventning til fællesskab/lokalsamfundet og det civile samfund som input til demokrati og velfærd: 2

3 Civilsamfundet er så at sige blevet genskabt. Den sociale entrepreneur har fået legitimitet. Vi vil hellere have menneskelig kreativitet end udelukkende økonomisk vækst (Betydning af social kapital i forhold til demokrati). Også Lars Hulgaard kom ind på forskellene mellem USA og Europa. I USA er Social Entrepreneurship lig med An enterprise with a social purpose! Man kan sætte det op på følgende formel: Social Entrepreneurship = Marked + civilsamfund Stat. I USA er der meget fokus på, at Social Entrepreneuship skal drives som en virksomhed / forretningsfælleskab, uden om det offentlige. I Europa er der langt større fokus på, at Social Entrepreneurship er et samspil mellem civilsamfund, foreninger og det offentlige. I Social Entrepreneurship ligger der givetvis en forretningsmulighed, men hvilken type socialt entrepreneurship, skal der forskes og undervises i? Dette diskuteres i følgende indlæg: Implementering af læring i social entrepreneurship Mogens Holm, studiekoordinator, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Mogens Holm præsenterede Roskilde Universitetscenters uddannelse Master of Public Policy. Herunder findes der en linie i Social Entrepreneurship. Uddannelsen varer 4 semestre, og den skal kvalificere deltagerne til at lede og facilitere kulturelle, sociale og politiske innovationsprocesser på højt niveau. Uddannelsen indeholder emner som sociologi, økonomi, videnskabsteori og innovationsledelse, og afsluttes med masterafhandling og mundtlig eksamen. Hvorfor beskæftiger erhvervslivet sig med bæredygtig produktion og Social Entrepreneurship? Kim Nøhr Skibsted, Communication Manager, Jysk A/S Social Entrepreneurship er også = at tjene penge! Vi har et globalt samfund med fælles behov, ressourcer og fælles ansvar. Udfordringen er at kombinere en øget indtjening med grøn og social samvittighed. 3

4 Der er ikke langt fra ord til handling, når det gælder virksomheder. Dvs. et partnerskab mellem virksomheder og borgere kan være en hurtigere vej til løsninger end den politiske vej. (Måske især fordi de folkelige bevægelser er blevet ufolkelige). Social entrepreneurship i uddannelsesmæssig sammenhæng. Work-shop v/ Lars René Petersen og Lise Bisballe, Master of Social Entrepreneurship-studerende, RUC Velfærdsstats-udfordinger og trends har bragt Social Entrepreneurship på banen. Politologi, økonomi og sociologi er på 1. semester på RUC-uddannelsen, fordi det er nødvendigt at være fortrolig med disse emner, for at kunne arbejde med Social Entrepreneurship på samfundsniveau. Den 3. sektor (civilsamfundet) er en meget vigtig spiller: sektoren udgør 12 % af BNP i EU (målt på 15 lande) og er i hastig vækst. Faktisk har der været større vækst her end i hele IT-industrien. Indledende temaer berørt før work-shoppen: Diskussion om i hvor høj grad noget er Social Entrepreneurship.: 1) 10 % af overskud + vil bekæmpe de transnationale virksomheder. Er det SE? ELLER 2) Skal produktet i den rendyrkede form være socialt godt for, at det er SE? Er Socialt Entrepreneurship et Oxymorron? (Dvs. selvmodsigende i sin form). Personlig historie fra Lise Bisballe omkring hvordan hun fik indvandrere i arbejde og forbedret deres integration. Bl.a. ved væveri i Kulturkælderen og Underværket, der er en slags kulturhus/arbejdsfællesskab i Randers, med masser af kulturelle og erhvervsmæssige tiltag og tilbud (hovedsagligt til indvandrere/arbejdsløse). Effektmåling på jobskabelse: 11 støttede og 50,5 ordinære jobs. Stor spinoff effekt af Underværket: der bliver genereret investeringer og virksomheder. Det har betydet, at Randers i dag er den 6. største vækstkommune indenfor skabelse af nye virksomheder Workshop Der blev stillet to overordnede spørgsmål ( scenarier ), som deltagerne på work-shoppen skulle besvare relativt hurtigt på to forskellige stykker papir, som så skulle ned i den kasse, der hørte til spørgsmålet. Derefter blev holdet inddelt i to grupper, der fik en kasse med besvarelser med, hvor der så yderligere var nogle opgaver at besvare (se nedenfor). 4

5 Scenario 1 I en privat virksomhed har man et ønske om at udvikle sig til en social og miljømæssig bæredygtig virksomhed. Man ansætter en Social Entreprenør, men hvilke kompetencer skal han/hun besidde for at løse opgaven. (Besvarelsen på dette er nedskrevet i sidste afsnit under paneldiskussion). Scenario 2 Der er et udbredt ønske om at udbrede og integrere SE i de videregående uddannelser. Et spørgsmål er, om højt uddannede har pligt til at stille sin viden til rådighed for lokalsamfundet og de svage grupper. Hvordan tackles dette dilemma? Spørgsmål 1 Organiser de forskellige input. I kan vælge at lave kategorier for eksempel indhold, metode, organisation etc. Spørgsmål 2 Hvilke interne ressourcer er der til rådighed, og hvordan kan I hver især bidrage? Spørgsmål 3 Hvad skal der fremskaffes af eksterne ressourcer, og hvordan løser I dette? Spørgsmål 4 Hvordan ser forslaget/konceptet ud? Hvad skal gøres? Spørgsmål 5 Nu skal jeres forslag/koncept markedsføres. BBC World har givet jer mulighed for at komme på med jeres budskab i 5 minutter prime time. I skal udvikle et spot, som skal vises for de andre grupper efter denne session. Se i øvrigt Lise Bisballe og Lars Rene Petersens slides på: Poltisk debat omkring Social Entrepreneurship. Hvor i samfundet ligger det sociale ansvar? Laura Hay Petersen, byrådskandidat (V) og Jakob B. Johansen (politisk ordfører og medlem af byrådet) (S): Venstrekandidaten Laura Hay Petersen: Om socialt ansvar: Ansvaret ligger der, hvor arbejdet kan udføres bedst muligt uden at gå på kompromis. Ansvaret ligger både hos det offentlige og virksomheder, men i visse tilfælde også hos enkeltpersoner. Tvang eller frivillighed? Kun tvang, når det er ABSOLUT nødvendigt. Der må ikke stilles så store krav til danske virksomheder, at deres konkurrenceevne svækkes i forhold til udlandet. (Men allerede nu er de danske virksomheder relativt langt fremme i forhold til Corporate Social Responsibility og socialt regnskab). 5

6 6 ud af 10 danske selskaber får allerede krav fra deres leverandører om at leve op til div. etiske standarder. Skal etiske regnskaber gøres obligatoriske? Nej, for på nuværende tidspunkt er etiske regnskaber som værktøj ikke godt nok til, at det ville give mening at pålægge virksomhederne det ved lov. Skal det være tvang at leve op til menneskerettighederne? Faren ved tvang er igen, at det kan svække konkurrenceevnen i forhold til udlandet, da det koster mange penge at undersøge en given leverandør i f.eks. et u-land. Men allerede nu har de danske virksomheder ret høje standarder. Jakob B. Johansen: Det offentlige skal være med til at sikre, at de mindre populære svage grupper ikke bliver tabt. Vi er forpligtet til at have et socialt ansvar, men det gør ikke noget, at det også er en forretning. I USA varslede Bush skattelettelser til de virksomheder, der udførte en stor del socialt arbejde. Det er tit ildsjæle, der virkelig får udrettet noget på de sociale områder (eks. Jamie Oliver). Frivillighed i Danmark - Resultater fra en befolkningsundersøgelse Inger Kock Nielsen, seniorforsker, Socialforskningsinstituttet. Definition af organisationer. Se evt. for at få fuld definition. Status lige nu: Der satses på partnerskaber med det offentlige og det private. Der er store forventninger til alternative løsninger. Man er stærkt afhængige af det offentlige Man presses af markedsgørelsen. Inden for den seneste måned har 25 % af befolkningen leveret et stykke frivilligt arbejde. Denne andel er stigende p.t.. Aldersgruppen år er de mest aktive. Aktiviteten stiger med uddannelsen og anden involvering i samfundet i det hele taget. Mænd er mere aktive end kvinder. Se mere på: Social forretningsinnovation i en digital tid Mads Ellegaard, stifter af ENGODSAG.DK (E-shopping der hjælper) 6

7 Hvad giver teknologien af muligheder for yderligere at aktivere de folk, der i forvejen lægger en del arbejde i den frivillige sektor? Vi har de optimale muligheder, for at udvikle de sociale designløsninger, der er bedst for verdenen I DK har vi en super konkurrenceevne på dette område, da Danmark som helhed er et af verdens mest E-parate lande (Dvs. elektronisk-parate f.eks. medieløsninger, logistik etc.). - Omkring sponsortrenden, så er folk klar over, at virksomheder gør det for at få goodwill, men på den anden side giver det i mange tilfælde bagslag, hvis en virksomhed promoverer sine sponsorater for meget. ENGODSAG.DK vil ikke være en organisation, da det er vigtigt at være en virksomhed for at kunne bibeholde sin frihed til at vælge, hvad tid og penge skal bruges til. Se mere om ENGODSAG.DK på: Paneldiskussion med opsummering Marius Lyhne Knudsen, lektor, Arkitektskolen Aarhus Niels Erik von Freisleben, COWI A/S Lars René Petersen, Master of Public Policy-studerende, RUC Spørgsmål 1: kan Social Entrepreneurship indgå som fag på de højere uddannelser? - Ja, men det er en fortløbende opgave at definere emnet og få sat fokus på de forskellige vinkler, der indgår i SE. Også vigtigt at få afgrænset hvad SE er i en dansk kontekst. - Der er mange virksomheder, der kan se perspektiverne i at nogle uddannes i SE. - Til gengæld må det også være svært at lægge rammerne for faget, fordi det i høj grad handler om at tænke nyt, men også om at kombinere alle de gode ting fra den danske kultur og fra samfundet og også tage ved lære af f.eks. det øvrige Skandinavien. - Rollemodeller er vigtige: pionerer, helte. - Begrebet d. 4. sektor. Det diskuteres meget, at det vi har brug for nu, er en 4. sektor, der går ind og integrerer d. 3. sektors arbejde i en erhvervskontekst. Er der brug for en ny sektor? Nej, det vigtigste er nok, at alle sektorer begynder at arbejde sammen omkring dette område. - Kan SE skabe en værditilvækst i sig selv. Vil der ikke altid være behov for offentlig kapital? Det er vigtigt at få fat i de mest kompetente mennesker og evt. have en social skat, der skal gå ind og finansiere det sociale område. - Spørgsmålet fra virksomheder er, om det kan betale sig. Og det viser det i mange tilfælde at det kan det. Der er eksempler på, at virksomheder selv begynder at stille f.eks. miljøkrav til leverandører. Der kan i nogle tilfælde også være direkte økonomiske fordele ved at opføre sig socialt ansvarligt som virksomhed (eks. indirekte ved at man får adgang til billigere forsikringer eller i form af, at man bliver interessant for ny investeringskapital). - Det handler ikke om, at de offentlige udgifter skal nedsættes i forhold til det sociale: det handler om, at der skal ske en optimering af ressourcerne på dette område og genereres merværdi. 7

8 - Videnskabsteori er et modul i mange uddannelser, og det kan SE også blive, men det skal sættes i system. - Tilbage til det overordnede spørgsmål, det er vigtigt med en uddannelse for at få samlet den viden, der er på området. Men hvor skal uddannelsen ligge, og skal den måske integreres i alle uddannelser? Og hvad med niveauet? - Generelt er iværksætteri jo for alvor kommet på dagsordenen. Og måske går SE i naturlig forlængelse af dette og den danske arv i det hele taget. - I det hele taget burde undervisningen om Entrepreneurship måske starte i første klasse og dermed også Social Entrepreneurship. - Allerede nu foregår uddannelsen på mange niveauer; tidligere har der bare ikke været et decideret begreb (Florence Nightingale, Kaospiloterne, fri agent udd. etc). Uddannelsen foregår allerede, det er bare vigtigt at der ikke kommer monopol på den. Det er italesættelsen af SE, der skal foregå! - Bare her i dette forum er vi mange forskellige mennesketyper og logikker samlet. Faren ved en ensrettet uddannelse på masterniveau er, at ensrettethed bliver fremherskende. Det er vigtigt at forskellige mennesker mødes og udveksler energi og idéer. - Tværfaglige samarbejder vigtige. Skabe utraditionelle alliancer. - Det vigtigste er, at der bliver realiseret noget. Ikke al den snak aktion. Vil I være med til at skabe Århus Tanken? Det er nu, vi har chancen, ikke al den snak til ingen verdens nytte. - Mht. den uddannelsesmæssige sammenhæng, så er det vigtigt at få noget praktisk erfaring. Svar: JA, det er vigtigt på en tværfaglig måde at få udviklet og systematiseret al den viden, der ligger på dette felt. Også mange virkosmheder kan se perspektivet i det. Men vi mangler ne diskussion om, på hvilket niveau SE skal implementeres. Spørgsmål 2: er socialt ansvar en privat eller en offentlig opgave? - Virksomhedernes ansvar er at tjene penge til deres ejere. Men da der er et udefrakommende ønske om, at virksomheder påtager sig et socialt ansvar, er det altså muligt at arbejde med, da Social Responsibility også er med til at øge indtægt. Derfor stiller virksomheder også i højere grad krav og laver love både i forhold til miljø og social ansvarlighed. - Det offentlig har ansvaret for at lave nogle rammebetingelser, for at virksomhederne kan arbejde med det. Men det skal ikke tvinges ind. - Medansvar er et kodeord, frem for kun at tale om, hvor ansvaret skal placeres. - Lovgivningen kan nogle gange være svær at finde ud af, der er mange gråzoner i forhold til, hvad man kan og må. Der mangler retningslinier på området. - Virksomhederne har et moralsk ansvar for at levere tilbage til det samfund, de tjener deres penge på. - Det er vigtigt, at lovgivningen er sådan, at det forbydes at lave svinekød med medicinrester etc., f.eks. skal valget mellem havemøbler af bæredygtigt træ og ikke bæredygtigt træ ikke være op til forbrugeren, men simpelthen være fastsat ved lov. - Personalepleje er også et af spørgsmålene i det sociale ansvar. - Proaktive virksomheder gør meget for at promovere holdninger og værdier. - Der er også flere og flere medarbejdere, der efterspørger en mening med det arbejde, de udfører. F.eks. er det anstrengende altid at skulle forsvare den virksomhed, man arbejder for, hvis den på en eller anden måde har en uetisk dimension. Svar: begge dele. Det offentlige har ansvar for rammebetingelserne, det private har et moralsk ansvar for at give tilbage til samfundet. 8

9 Spørgsmål 3:er højtuddannede forpligtede til at stille deres kompetencer til rådighed for lokalsamfundet og udsatte grupper? - Det er vigtigt, at lysten er med. - Et forum hvor idéer udbydes, så man kan byde ind som enkeltperson. - I stedet for at gøre det til et ansvar og en forpligtigelse, så er det vigtigt at markedsføre det så det bliver lækkert og sexet. - Bæredygtighed er stadig et meget centralt spørgsmål. - Det er gennem den gode stemning og begejstring, man skaber resultater. Svar: skal bygge på lyst og frivillighed. Spørgsmål 4: har erhvervslivet brug for kandidater med en sådan profil? Personlige kompetencer der er vigtige: - Kommunikative evner - Selvaktiverende - Tværsektorielle kompetencer - Menneskeligt engagement - Rejselysten/rejsevant - International erfaring, netværk - Modig - Kreativt tænkende - Ærlig Faglige kompetencer: - Profitmaksimering - Vidensbaggrund inden for det pågældende emne i top - Viden om social og miljømæssig bæredygtighed - Kendskab til økonomisk teori, akademisk viden Svar: helt klart, hvis de ovenstående kompetencer er tilstede. Fremtiden, det er både den enkelte og samfundets ansvar Dan Boyter, Direktør, Pressalit Group A/S Mennesker og samspillet mellem dem er virksomhedernes fremtid, især når man er en virksomhed (og endnu mere en industrivirksomhed) i DK. Erfaringsdeling er vigtig: det skal kommunikeres ud, hvad der foregår i virksomheden. Virksomhedskultur er vigtig. Tror ikke på, at en almindelig virksomhed kan være en social institution. En virksomhed skal have en sund økonomi. Det handler om at kunne se mulighederne inde i kulturen. Man skal implementere de skæve eksistenser uden at betragte dem som uduelige. 9

10 Man skal ikke lovgive overfor virksomhederne. Mange af dem gør allerede meget på dette område.. 10