Årsberetning Hørsholm Egns Museum

Transkript

1 Hørsholm Egns Museum Årsberetning 2011 HØRSHOLM EGNS MUSEUM Sdr. Jagtvej Hørsholm tlf post@hoersholmmuseum.dk 1

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Vilkårene for museets drift Fovaltningsopgaver Forskning, undersøgelser og arkæologi Bevaring og registrering af samlingerne 6 6. Formidling Samarbejdspartnere Personale Bestyrelse Økonomi og regnskab. 14 2

3 Hørsholm Egns Museum Årsberetning Indledning For Hørsholm Egns Museum har 2011 været et år, hvor fokus har været på forberedelse og tilpasning til de strukturændringer, der ventes inden for museumsområdet i de førstkommende år. Dette bliver uddybet i afsnit 2. Aktivitetsniveauet i 2011 har været nogenlunde uændret i forhold til 2010, og der har været arbejdet på grundlag af museets arbejdsplaner og ud fra museets visioner: Museet skal være et regionalt kulturhistorisk videns-, forskningsog formidlingscenter på højeste kvalitetsniveau. Museets primære formål er, at bevidstgøre borgere og beslutningstagere om samfundets historiske dimensioner. 2. Vilkårene for museets drift I 2011 Hørsholm Egns Museum har i 2011 samarbejdet med museerne i Gribskov og Hillerød om, i fællesskab at fastholde det arkæologiske arbejde i Nordsjælland, med forankring i de nordsjællandske museer. Der arbejdes med planer om en fælles arkæologisk enhed, men Hørsholm Egns Museum vil arbejde for, at formidlingen af arkæologien fortsat skal ske lokalt, som en naturlig del af den samlede formidling. Udmeldingerne om museumsstrukturen generelt kommer i et lidt langsommere tempo, men på sigt ventes en tilsvarende udvikling. Kravene til de statsanerkendte museer er generelt blevet skærpet, og Hørsholm Egns Museum har i november 2011 været underkastet Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering. Fokus var på museets ressourcer, fysiske rammer og forskning. Resultatet af vurderingen er ikke kendt i skrivende stund, men der ventes en opfordring til, at museet indgår forpligtende samarbejde med andre museer, for at opnå større kvalitet, volumen og robusthed. Igennem de sidste par år har Kulturarvstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) arbejdet med en udredning af de statsanerkendte museers virksomhed. Hensigten er at skabe grundlag for udformningen af det danske museumslandskab i de kommende år. Alt peger på, at der bliver færre, men større og mere professionelle museer i Danmark. Museerne venter fortsat på de konkrete retningslinjer, men på det arkæologiske område er det meldt ud, hvordan retningslinjerne vil blive: Det arkæologiske arbejde i Danmark skal allerede fra 2013 samles i færre, men større enheder. 3

4 De øvrige kulturhistoriske museer i Nordsjælland, er i nogenlunde samme situation som Hørsholm Egns Museum, og derfor har der i 2011 været gennemført drøftelser museerne imellem om det fremtidige samarbejde. Hørsholm Egns Museum indgik i 2011 en forpligtende samarbejdsaftale med museerne i Gribskov, Helsingør og Hillerød. Aftalen indebærer bl.a. samordning af indsamling, forskning og formidling. Desuden deltager museet i drøftelser i en større kreds, bestående af Rudersdal Museum, Folkemuseet i Hillerød, Furesø Museer, Helsingør Kommunes Museer og Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre (Gribskov). 3. Forvaltningsopgaver Arkæologi Som det fremgår af museets arbejdsplaner og årsrapporter for de senere år, udgør museets forvaltningsopgaver efterhånden en stor del af virksomheden. Museet udfører det lovpligtige arkæologiske arbejde i kommunerne Hørsholm, Fredensborg, Rudersdal og Furesø, og det indebærer behandling af et stort antal sager, der involverer jord- og anlægsarbejder. I 2011 behandlede museet på det arkæologiske område 81 sager vedr. lokalplaner og større byggearbejder eller sager, hvor der er afgivet skriftligt svar. Herudover er der gennemgået mindre byggesager, som museet får tilsendt fra kommunerne. Det lovpligtige arbejde vedrørende nyere tid I museumslovens kapitel 8 forudsættes, at museet gennemgår planmateriale fra kommuner og regioner, tillige med byggesager fra kommunerne. Museet har derfor modtaget og gennemgået postlisterne fra Hørsholm og Fredensborg kommuners tekniske forvaltninger næsten dagligt. I tilfælde af nedrivningsanmeldelser, undersøges det hvilken bygning, der er tale om og hvorvidt der er tale om en bevaringsværdig bygning. I så tilfælde fotograferes den pågældende bygning og museet gør indsigelse. I 2011 er der behandlet 570 byggesager fra Hørsholm, og 698 byggesager fra Fredensborg kommune. Hverken Hørsholm eller Fredensborg Kommuner har i 2011 vedtaget lokalplaner, men når sådanne udsendes i høring, bliver disse gennemgået af museet. Hvad angår lokalplanerne fra Hørsholm forsynes de med historiske indledninger. 4. Forskning, undersøgelser og indsamling Arkæologiske undersøgelser I 2011 gennemførte museet følgende arkæologiske undersøgelser: Teglbuen Nord I ved Niverød i Fredensborg Kommune: Udgravning af stor jernalderboplads med huse fra ældre og yngre jernalder samt rester af anlæg til jernudvinding. Udgravningen blev udført forud for byggemodning og blev betalt af NCC bolig. Teglbuen Nord II ved Niverød i Fredensborg Kommune: Udgravning af stor jernalderboplads med huse fra ældre og yngre jernalder. Udgravningen blev udført forud for byggemodning og blev betalt af NCC bolig. 4

5 bronzealder. Undersøgelsen blev betalt af Hørsholm Kommune. Skovlinien ved Værløse i Furesø Kommune: Udgravning af boplads fra ældre bronzealder og huse fra jernalder. Udgravningen blev udført forud for byggemodning. Omkostningerne skal afholdes af byggefirmaet Kongevænget ApS. Henriksholm, Rudersdal Kommune: Forundersøgelser forud for byggemodning af Forsvarskommandoens tidligere arealer. Ved undersøgelserne blev der bl.a. fundet en boplads fra slutningen af Ertebøllekulturen. Bopladsen skal udgraves, inden der kan bygges på stedet. Undersøgelserne blev betalt af Freja ejendomme A/S. Ballonpladsen i Fredensborg Slotshave: Udgravning af haveanlæg og brorester i forbindelse med restaurering af slotshaven. Undersøgelsen blev betalt af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Lågegyde i Kokkedal, Hørsholm Kommune: Forundersøgelse forud for vejomlægning, hvor der blev fundet spor af en boplads fra yngre Arkæologiske forskningsprojekter Som et led i museets forskningsprojekt om stenalderfjorden ved Nivå, arbejdes der løbende med det store fundmateriale fra udgravningerne af bopladsen Nivå 10. I 2011 er der primært foretaget udgravning af en af de grave, der er hjemtaget intakt, som et stort præparat. I marts blev bopladsens gravfund fremlagt på en international konference i Halle i Tyskland. Et andet af museets særlige arkæologiske forskningsområder drejer sig om bebyggelsesudviklingen i yngre bronzealder og i jernalderen. I 2010 blev der således etableret et forskningsprojekt i samarbejde med Saxo Instituttet på Københavns Universitet og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Projektet har en temmelig vid tidsramme fra yngre bronzealder til i dag men med fokus på netop yngre bronzealder og jernalder, hvor der tilsyneladende kan iagttages en ganske særlig bebyggelses- og landbrugsmæssig udvikling i Nordøstsjælland. Der kan læses om projektet i museets årbog fra 2011 (O.L. Jensen: Jernalderens gårde i Nordøstsjælland). I 2011 udkom også en faglig videnskabelig artikel om emnet (O.L. Jensen: The single farmsteads of NE Zealand. I: Boye, L. The Iron Age on Zealand. 5

6 Status and Perspectives. Nordiske Fortidsminder series C, vol. 8, 63-66). Forskningsprojektet modtog i 2011 økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden på 1 mio. kr. Beløbet skal primært dække geobotaniske undersøgelser, der skal belyse landbrugets og skovenes udvikling i Nordsjælland. Nyere tid Hans Jørgen Winther Jensen har i 2010 og 2011 forsket i Hørsholm kommunes moderne velfærdshistorie og dens politiske forudsætninger. De foreløbige resultater er fremlagt i artiklen; En konservativ succes? Politik og bolig i Hørsholms historie, i antologien Hovedstadsmetropolen efter Arbejdet er foregået i dialog med arkiver og museer samlet i HOKA (Hovedstadens kulturhistoriske arkiver). hvor det hævdes, at indførelsen af en ny styreform (Gentofte-status) får større betydning, end hidtil antaget. For det andet beskrives og analyseres boligpolitikken og boligbyggeriet. Synspunktet er, at kommunens politik, herunder jord/udstyknings-politiken, faldt således i hak med den statslige, at en overraskende del af det private boligbyggeri, i perioden , blev opført med offentlig støtte. Der bliver fortsat arbejdet med de lokale velfærdsinstitutioner i bred forstand hvornår opstod og udviklede de sig? I sammenhæng hermed, er den aktive (arkivalske) indsamling koncentreret om den moderne historie herunder de temaer, som behandles i forskningen. F.eks. skoleerindringer, boligerindringer, f. eks. forskelle mellem almennyttigt og privat byggeri. 5. Bevaring og registrering af samlingerne Da det er sparsomt, hvad der foreligger af artikler og bøger, som på forsvarligt grundlag behandler emner inden for Hørsholms nyere historie, bygger undersøgelsen på de oprindelige kilder arkivalske såvel som trykte, fra museets lokalarkiv, Hørsholm Stadsarkiv og Rigsarkivet. Artiklen beskriver og analyserer to problemstillinger. For det første den politiske udvikling, Magasiner Museets magasinforhold blev bedret i 2011, da Hørsholm Kommune stillede sin tidligere beredskabsbunker til rådighed for museet. Museet har indrettet lokalerne og overført en del genstande hertil. Anvendelsen er dog begrænset, da adgangsforholdene (smal trappe) umuliggør opbevaringen af større genstande, men der er skabt bedre plads i museets andet magasin på Gutfeldtsvej. 6

7 Der er stadig genstande, som midlertidigt må opbevares i andre, mindre egnede lokaler, og det er stadig vigtigt for museet at finde en langtidssikret løsning på magasinområdet. En selvstændig problemstilling er manglen på magasinplads i lokalarkivet. De nuværende reoler er fyldt til bristepunktet, og af hensyn til publikumsbetjeningen er det uhensigtsmæssigt at placere arkivalierne på fjernmagasin. Lokalarkivets samlinger bliver konsekvent indkomstregistreret, og efterhånden detailregistreret i systemet Arkibas. Gennem det tilhørende Miniarkibas er dele af registreringerne tilgængelige over nettet via museets hjemmeside. Lokalarkivets store fotosamlinger bliver løbende indscannet, nyregistreret og gjort tilgængelige gennem hjemmesiden. I forbindelse med indsamlingen om boligpolitikken i Hørsholm modtog lokalarkivet i 2010 et stort arkiv fra Arbejdernes Almennyttige Boligselskab. Dette arkiv blev registreret i 2011 i lighed med øvrige, mindre afleveringer. 6. Formidling Registrering Museet har intensiveret den digitale registrering af samlingerne, og store dele heraf kan nu søges i de nationale, offentligt tilgængelige registre. I 2011 blev de arkæologiske samlinger elektronisk registreret i Museernes Udgravningsdata (MUD) og gjort offentligt tilgængelige i Museernes Samlinger. Dette projekt blev gennemført med økonomisk støtte fra Kulturarvstyrelsen. Registreringen gælder samtlige arkæologiske fund med undtagelse af nogle meget store genstandssamlinger fra Nivå, der er registreret i særlige databaser. Besøg i udstillingerne Museet havde i 2011 ca gæster i udstillingen, heraf ca. halvdelen i forbindelse med arrangementer og rundvisninger. I alt ca. 15 grupper og skoleklasser har i 2011 fået en rundvisning i udstillingen. Som nedenfor nævnt når museet gennem foredrag, vandreture og arrangementer ud til et antal mennesker, der nogenlunde svarer til antallet af besøgende i udstillingen. Genstandssamlinger fra nyere tid er af begrænset omfang, og registreringen er nu fuldt ud digitaliseret, selv om der tilbagestår en del justeringer. 7

8 Museumsdag 29. maj 2011 Under titlen Børn i historien historier for børn afholdt Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Hørsholm Egns Museum, et stort arrangement på museerne og i deres omgivelser, søndag d. 29. maj Arrangementet blev støttet af både Hørsholm Kommune og af Nordeafonden, og blev vel modtaget af publikum. Mere end 600 deltog i dagen, hvoraf de fleste var børn med deres familier. Formålet med dagen var: - at tilbyde en festlig og indholdsrig dag med aktiviteter for især børnefamilier og gode muligheder for fælles oplevelser, både for de enkelte familier og for lokalsamfundet - at udnytte synergien i et samarbejde mellem museerne for at øge deres synlighed lokalt og gøre opmærksom på de mange muligheder og tilbud, de tilsammen kan byde lokalsamfundet. 8

9 Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård et historisk værksted Museet fortsatte i 2011 aktiviteten Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård, der er et undervisningstilbud til skolerne i Hørsholm og Fredensborg kommuner. Børnene skal bl.a. selv hugge brænde med kopier af stenalderøkser, rense hjorteskind med skrabere af flint og tilberede fiskesuppe efter en 7000 år gammel opskrift. I forhold til tidligere år var der i 2011 et meget beskedent besøg på bopladsen, hvilket formentlig Mortenstrupgård På en mark ved Mortenstrupgård, blot 1 km fra Hørsholms centrum, er der opført en rekonstruktion af en af en af de stenalderbopladser, museet har udgravet ved Nivå. Her kan skolebørnene, som et led i undervisningen, opleve en dag i stenalderen. skyldes igangværende skolesammenlægninger i Fredensborg, og nedskæringer i Hørsholm Kommunes lærerkonto til udflugter. I alt besøgte 12 klasser bopladsen i Museet vil tage konsekvensen heraf og gennem en dialog med skolerne afklare, hvad nedgangen reelt skyldes. Herefter vil museet tilpasse aktiviteten til skolernes behov, om fornødent erstatte den med andre tilbud til skolerne. Museet vil holde de to tilskudsgivende kommuner løbende orienteret om processen. Foredrag og historiske vandreture Museets faglige medarbejdere har året igennem afholdt mange foredrag og vandreture. De har desuden stået for/deltaget i arrangementer og cykelture med offentlig adgang. I alt ca. 50 arrangementer er det blevet til i 2011, med skønsmæssigt deltagere. 9

10 Museet koncentrerer sig i forbindelse med foredrag, vandreture mv. om publikum i sit dækningsområde og om emner inden for museets aktuelle arbejdsfelter. Museet har tidligere især henvendt sig til foreninger og private grupper, men har fra 2011 prioriteret arrangementer, hvor alle interesserede har adgang. Bl.a. afholdt museet på Hørsholm Bibliotek en serie på fem foredrag med forskellige emner. Foredragene var gratis og offentligt tilgængelige, og deltagerantallet var i alt ca Af andre eksempler kan nævnes; et arrangement i forbindelse med 250-året for de lokale landboreformer, guidede vandreture som led i offentliggørelsen af Hørsholm Kommunes bevarende lokalplan, og deltagelse i arrangementer ved genåbningen af det renoverede Kokkedal Slot. Museets hjemmeside Hjemmesiden har høj prioritet inden for museets formidling. I 2011 er arbejdet med hjemmesiden intensiveret, så den nu fremstår righoldig og levende. Museet tilstræber, at siden løbende opdateres med nyheder om museets arbejde og mindre artikler om den historiske baggrund for aktuelle emner. Artiklerne i museets årbøger vil fremover blive lagt som PDF-filer på museets hjemmeside, to år efter bogens udgivelse. På grundlag af arkivets samlinger er der udarbejdet undervisningsmateriale om Den militære Klædefabriks historie til museets hjemmeside. Samlingerne på nettet Den digitale registrering af museets samlinger, har et vigtigt formidlingsaspekt, idet den lette adgang vækker interesse hos publikum, herunder brugere, der forbereder egne undersøgelser med udgangspunkt i samlingerne. I lokalarkivet gør den digitale adgang til registreringerne, brugerne mere selvhjulpne i anvendelsen af materialet. Udsnit fra Kokkedal Slots hjemmeside: Kokkedal Slot har en utroligt spændende historie - og den bedst egnede til at fortælle den er museumsinspektør Lisbet Hein, som er en stor kapacitet på områdets historie. Vi er glade for Lisbets bidrag og bringer her en kort udgave af Kokkedal Slots historie. Kokkedal Slot A f museumsinspektør Lisbet Hein, Hørsholm Egns Museum I den nordlige del af Hørsholm Kommune ligger Kokkedal Slot med den dejligste udsigt over både Ø resund og det omkringliggende landskab. Mange mennesker kommer dagligt i området for at gå eller løbe i naturen, for at spille golf eller for at ride. Men i mange år hvilede der en stemning af forfald både over slottet og avlsbygningerne lige vest for. Med åbningen af Kokkedal Slot som restaurant, hotel og konferencecenter ser fremtiden nu lysere ud. Lad os i den anledning se tilbage på Kokkedals historie, der også afspejler hele egnens historie.. 10

11 Årbog 2011 Museets årbog for 2011 indeholder tre artikler: Ole Lass Jensen har skrevet Jernalderens gårde i Nordsjælland, Mette Palm; Da gårdene brændte i Jonstrup og Peter M.M. Christensen; De onde grever. Pressehetz i Danmark Bogen blev udsendt til de ca. 575 husstandsmedlemmer af Museumsforeningen, samt til museets bytteforbindelser. Desuden kan bogen købes på museet, gennem hjemmesiden og hos de lokale boghandlere. Publikumsbetjeningen i museets lokalarkiv Den vigtigste formidling af arkivets samlinger er besvarelser af forespørgsler, hvad enten der er tale om personlig henvendelse, mails, breve eller telefonopringninger. Arkivet har i år behandlet godt 150 henvendelser, som har krævet større eller mindre undersøgelser i samlingerne. Museet prioriterer, at spørgerne fremover i højere grad selv skal finde de ønskede oplysninger i samlingerne. Avisartikler Museet udsender løbende pressemeddelelser om udgravninger og aktiviteter, ligesom museet leverer lokalhistoriske artikler og billeder til den lokale presse. Specielt bør nævnes artikler i Ugebladet, hvor museet bidrager med den historiske baggrund for den aktuelle debat. Der er skrevet artikler i forbindelse med Hørsholm Kommunes bevarende lokalplan, om Rungsted Havn, om forretningslivet i Hørsholms Bymidte og om Kokkedal Slot. I forbindelse med Museumsdag 2011 leverede museet en række artikler, både om arrangementet og om det historiske indhold i aktiviteterne. I forbindelse med 250-året for de lokale landboreformer leverede museet artikler, ligesom det var tilfældet ved Hørsholm Biblioteks 140-års jubilæum. 7. Samarbejdspartnere Generelt Museet lægger vægt på at være en aktiv deltager i relevante fora inden for museumsverdenen, både i organisatoriske og faglige sammenhænge. Museet er medlem af den landsdækkende sammenslutning af museer (ODM), der arrangerer videreuddannelse og seminarer, både inden for fagdiscipliner, og inden for ledelse og bestyrelsesarbejde. Museet deltager i dialogmøder med Kulturstyrelsen, med kommunerne i og omkring dækningsområdet, og med andre relevante myndigheder og organisationer. 11

12 Lokalarkivet Organisationen Danske Arkiver (ODA) Hovedstadsregionens Kulturhistoriske Arkiver (HOKA) Arkibas-brugergruppe Folkelige foreninger Blandt folkelige foreninger har museet en bred berøringsflade. Tættest er samarbejdet med støtteforeningen Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn og med Hørsholm Arkæologiske Forening. Arkæologi Museet har siden strukturreformen i 2007 haft ansvaret for det lovpligtige arkæologiske arbejde i kommunerne Hørsholm, Rudersdal, Furesø og Fredensborg. Museet er derfor i løbende kontakt med de statsanerkendte museer i Furesø og Rudersdal, der varetager de lovpligtige museumsopgaver indenfor nyere tid. Indenfor det arkæologiske område, er der et fortsat samarbejde med især følgende institutioner og virksomheder: AMS C14 dateringslaboratoriet, Aarhus Universitet Antro Bone Consult, København Antropologisk Laboratorium, Panuminstituttet Bevaringscenter Øst Center for tekstilforskning, Københavns Universitet De arkæologiske lokalmuseer i Hovedstadsregionen GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Nationalmuseet NOK, Natur og Kultur Saxo Instituttet, Københavns Universitet (flere samarbejdspartnere) Zoologisk Museum, København 8. Personale Museet har i 2011 haft nogenlunde samme personalesammensætning som i foregående år. Dog har der i stillingen som administrativ medarbejder været udskiftning, som indebar at stillingen var ubesat i 5 måneder. Dette påvirkede naturligvis arbejdet for museets øvrige medarbejdere. Museet beskæftigede i 2011 følgende medarbejdere, hvoraf ni er fastansatte: Nyere tid og administration Ledende museumsinspektør Lisbet Hein (historiker) Museumsassistent Peter M. M. Christensen (historiker), projektansat februar og marts 2011 Museumsassistent Dorthe Eskelund (HK) Administrativ medarbejder Betina Gadd fra Administrativ medarbejder Lene Smedegaard, ansat fra

13 Arkæologisk afdeling Museumsinspektør Ole Lass Jensen (arkæolog, leder af museets arkæologiske afdeling) Museumsinspektør Mette Palm (arkæolog) Museumsinspektør Jacob Schlein Andersen (arkæolog) Museumsassistent Pia B. Mørck (arkæolog) Cand.mag. Anine Madvig Struer, projektansat Stud.mag. Peter E.V. Nielsen, projektansat Museets lokalarkiv Museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen (historiker, leder af lokalarkivet) Arkivassistent Dorthe Tuxen (folkeskolelærer) 9. Bestyrelse I 2011 var museets bestyrelse således sammensat: For Hørsholm Kommune: Hanne Merete Lassen, Gitte Burchard og Minna Tidemand-Petersson. For Fredensborg Kommune: Jørgen Sevaldsen og Christian de Jonquières. For Museumsforeningen: Jens Thorkil Hansen, Hanne Bødtger (til ), Lone Puge (fra ), Thorkild Gruelund og Peter Brandi. Siden maj 2009 har bestyrelsen konstitueret sig med Peter Brandi som formand og Minna Tidemand-Petersson som næstformand. Kustoder Christian Brun Bjarne Kitter Gunnel Müller Bodil Petersen Herudover har museet tilknyttet flere projektansatte arkæologer og studerende, der ansættes i forbindelse med udgravninger. Endelig udfører et antal frivillige en uvurderlig indsats, både inden for arkæologien og i lokalarkivet. 13

14 10. Økonomi og regnskab Museets samlede omsætning var i 2011 på i alt ca. 5,5 mio. kr. De offentlige tilskud til museet var i 2011 på samme niveau som I På driften havde museet i 2011 et mindre underskud (ca kr.), der hidrører fra en ekstraordinær udgift til en fratrædelsesordning. Der er fra udgangen af året 2011 og frem til regnskabsafslutningen 29. februar 2012 ikke indtrådt forhold, der har forrykket vurderingen af regnskabet, ligesom budgettet for 2012 forudsætter et nogenlunde uændret aktivitetsniveau. Til højre ses en skematisk oversigt over museets udgifter og indtægter, procentvist fordelt. Der henvises i øvrigt til museets regnskab (med revisionsprotokol) for Museumsfore ningen 1% Furesø Kommune 1% Ruderdal Kommune 2% Fonde/andre 0% "Amts"tilskud 5% Fredensborg Kommune 7% Hørs. Komm. bygninger 7% Hørs. Komm. husleje 8% Hørsholm, revision 2% Statstilskud 15% Indtægter 2011 Lønrefusion 6% Arkæologiske udgravninger 16% Renter, salg mv 1% Hørsholm drift 29% Udstillinger 3% Konservering 0% Arkivmateriale mv 0% Arkæologisk virksomhed 9% Samlingernes forvaltning 6% Hørs. Kom.'s ejendomsudg. 6% Husleje 7% Anden formidling 1% Årbog 1% Egen adm.3% Revision (Hørs. Kom.) 2% Udgifter 2011 Fastansat personale 61% Lokaler, egne udgifter 1% 14