Foreningslivet sikrer vores demokrati

Transkript

1 DUF Fokus oktober 2012 Foreningslivet sikrer vores demokrati Ungdomsorganisationerne lærer børn og unge demokrati i praksis og er hovedleverandør til samfundets demokratiske organer. Kulturministeren roser foreningernes evne til at skabe selvstændige og kritiske borgere. TEMA Unge i forening udvikler Danmark Af redaktionen Det danske foreningsliv er en boot camp for demokrati. Har du været aktiv i en forening som ung, vil du med langt større sandsynlighed end ikkeforeningsfrivillige senere i livet sætte dig til bords i en bestyrelse, et råd eller et nævn i din kommune, region eller lokale institution. Rugekasse for tillidsvalgte En undersøgelse lavet af Gallup for DUF viser, at foreningslivet er hovedleverandør til de demokratiske fora i samfundet. Ungdomsorganisationerne, som DUF repræsenterer, er den største rugekasse for tillidsvalgte til skole- og institutionsbestyrelser og de kommunale udvalg, råd eller nævn. Foreningslivet er en afgørende investering for vores demokrati. De demokratisk dannende foreninger lærer børn og unge demokrati i praksis. Dermed sikrer vi, at fremtidige generationer aktivt kan bære vores samfund videre. Noget vi tager for givet, men som bestemt ikke er en selvfølge. Forudsætningen er et aktivt og velfungerende foreningsliv, der selv definerer sine egne aktiviteter, siger DUFs formand Signe Bo. En ud af syv nuværende eller tidligere medlemmer af ungdomsorganisationerne tager ansvar for sit nærdemokrati gennem skolebestyrelser, kommunale råd og nævn. Til gengæld deltager danskere, der aldrig har været aktive i en forening, slet ikke i de- mokratiske fora på kommunalt og regionalt niveau, viser Gallups tal. Leverer opfindsomme og kritiske borgere Foreningslivet er en grundsten i vores demokratiske samfundsstruktur, fordi det fremmer unges deltagelse i det fællesskab, der omgiver dem, siger kulturminister Uffe Elbæk. DUF formår at invitere til og understøtte unges demokratiske engagement og spiller dermed en væsentlig rolle for udviklingen af det danske demokrati og samfund: Et stærkt foreningsliv danner og inviterer til deltagelse og dialog og er en af grundstenene i at skabe selvstændige, opfindsomme og kritiske borgere, forklarer Uffe Elbæk.

2 DUF FOKUS Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson, Redaktion: Alexander Tolstrup, Christian Klauber, Jannie Fjordside, June Scheibel, Michael Hedelund, Thomas Le Dous, Fotos: Tim Riediger, Jeppe Carlsen, Folketinget, Mikal Schlosser, Asger Toft Johannsen, Pressefoto/UNF, Pressefoto/Kunst i krogene, privatfoto, Pressefoto/DFUNK, Folketinget, Mark Knudsen, Folketinget, Pressefoto/Konservative Folkeparti, Pressefoto/Liberal Alliance, Folketinget, Mikal Schlosser, Ny-Dansk Ungdomsråd, DUF-arkiv, Jannie Elisa Fjordside, Mikal Schlosser Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon duf@duf.dk DUF er en service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Vi arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Hvad synes du om DUF Fokus? Har du ris, ros eller kommentarer til magasinet DUF Fokus, så mail til duf@duf.dk. Se magasinet på nettet: Indhold Unges foreninger er kulturlivets grundsten 3 Unge frivillige er god investering 4 Danske unge er rollemodeller i Europa 6 Foreninger skaber større lykke 7 DUF udvikler frivillige talenter 8 Støtte vækker nytænkende projekter til live 9 Politikere vil sikre unges deltagelse 10 DUF styrker det repræsentative demokrati 12 Sådan skaber foreningerne aktive medborgere 13 Nydanskere skal med i fællesskabet 14 DUF skaber internationalt samarbejde 15 Syv skarpe til DUFs formand 16 Bliv klogere på foreningslivet på duf.dk DUF laver analyser om unge, foreninger og demokrati. Det giver ny viden og sætter foreningerne på dagsordenen. 48 procent af danskerne er eller har været medlem af en ungdomsorganisation. Det viser en undersøgelse foretaget i 2012 af TNS Gallup for DUF. Få adgang til alle DUFs analyser: duf.dk/analyser Søger du inspiration til projekter om unge og demokrati eller en case fra foreningslivet? Vi har gode historier fra 70 børne- og ungdomsorganisationer med omkring medlemmer, knap 6400 lokalforeninger og over frivillige. Få masser af cases fra foreningslivet: duf.dk/cases

3 grundsten Unges foreninger er kulturlivets DUFs medlemsorganisationer skaber værdi for både den enkelte borger og for samfundet som helhed. Men ungdomsorganisationerne skal følge med tiden og forny sig, hvis vi også fremover ønsker et stærkt engagement i unges foreninger. Det fastslår den radikale kulturminister Uffe Elbæk. Af june risum scheibel De frivillige og samfundsengagerende foreninger har en central, oplysende og værdidannende rolle for alle borgere. De opbygger individuelle kompetencer hos hver enkelt aktive, men bidrager også til sammenhængskraft og dannelse som grundlag for vores samfund og demokrati. Sådan kan kulturministerens syn på foreningslivet kort skitseres. Hvad enten der er tale om politiske foreninger, kirkelige foreninger, miljømæssige foreninger, kulturelle foreninger, eller noget femte, så fordrer foreningslivet en dannelse i dialog og fællesskab. Foreningslivet skaber gode grundsten ikke kun i samfundsmæssigt perspektiv, men også kvaliteter hos det enkelte barn eller unge menneske, siger Uffe Elbæk. Fra forening til fællesskab Han fremhæver foreningslivets unikke evne til at udvikle den enkelte foreningsaktive på et personligt plan. Det skaber nogle kompetencer, der kommer alle til gode, siger han: Det handler meget om deltagelse i et fællesskab, at tage ansvar og være åbne. At børn og unge uanset etnicitet i en tidlig alder oplever, at det at være sammen med andre om noget faktisk er en gave ikke bare for dem selv, men også for dem, de er sammen med. En organisation som DUF er god til at have blik for dette, og det skal de have stor ros for. Følg med tidens tendenser For at sikre unges fremtidige engagement i foreningslivet skal samfundet fortsat støtte et stærkt og inkluderende foreningsliv, påpeger ministeren. Til gengæld er det også en forudsætning, at foreningerne bliver ved med at forny sig i takt med tidens tendenser. Det bør DUF og deres medlemsorganisationer efter min mening fokusere på fremadrettet, siger Uffe Elbæk. Uden frivillige, ingen kultur Grundstenen i foreningslivet, og dermed også i kulturlivet, er netop alle de frivillige, som DUF repræsenterer, understreger den radikale kulturminister. Kulturdanmark er dybt afhængig af den tradition, som vi har her i landet i forhold til det frivillige foreningsliv, siger han og uddyber, at lokale kulturtilbud over hele landet jo ofte drives af foreninger, hvor frivillige hver uge lægger mange timers arbejde. Uden dem, intet kulturliv. Så simpelt er det, lyder det fra ministeren. At værdien af ungdomsorganisationerne er kolossal både for den enkelte borger og for samfundet som helhed, er også åbenlyst for Elbæks politikerkolleger på tværs af Folketinget og i regeringen. Se voxpop med Folketingets kulturordførere på side

4 DUF repræsenterer 70 børne- og ungdomsorganisationer med omkring medlemmer, knap 6400 lokalforeninger og over frivillige. 48 procent af befolkningen er eller har været medlem af en ungdomsorganisation, som DUF repræsenterer. Unge frivillige er god investering Vidste du, at 77 procent af ungdomsorganisationernes medlemmer er aktive og altså ikke blot passive støttemedlemmer. De frivillige i ungdomsorganisationerne bruger markant mere tid på frivilligt arbejde end andre foreningsaktive. Omfattende undersøgelse sætter tal på danskernes frivillige indsats. Af June Risum Scheibel og Jannie Elisa Fjordside Landets ungdomsorganisationer leverer de foreningsaktive, der bidrager med flest frivillige timer i samfundet. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for DUF. Den del af befolkningen, der er eller har været aktive i ungdomsorganisationerne, bruger mest tid på frivilligt arbejde. En femtedel af de adspurgte, hvis primære foreningsbaggrund ligger i ungdomsorganisationerne, leverer over 16 timers frivilligt arbejde om måneden. Det står i skærende kontrast til den ikke-foreningsaktive del af befolkningen. 78 procent af de danskere, der aldrig har været medlem af en forening, udfører således ingen former for frivilligt arbejde. Engagerer unge i foreningslivet Mere end hver tredje frivillig i en ungdomsorganisation lægger over ni timers arbejdsindsats hver måned. Det overgår den frivillige indsats i både de landsdækkende idrætsorganisationer, udviklingsorganisationer, sociale og humanitære organisationer samt sundhedsorganisationer, viser Gallups tal. Det frivillige engagement giver de frivillige masser af Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde Red Barn De grønne pigespejdere Operation Dagsværk Dansk ICYE Dansk Skoleskak Inter 4H Ungdomsringen Foreningen for Unge Nydanskere Danmarks Konservative Studerende Danmarks Socialdemokratiske Ungdo Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Venstres Ungdoms Lan Det Danske Spejderkorps Danske Skoleelever LO-Ungdom Musik o Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Netværket af Ungdomsråd Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger Dansk Blindesamfunds Ungdom De Gule Spejdere i Danmark Danmarks Unge Katolikker Konservativ Ungdoms Landsorganisation Europæisk Ungdom The Intern Sammenslutningen af Unge Med Handicap Ungdommens Naturvidenskabelige Forening DATS - Land Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Landsforeningen for Kristne Ungdo Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Apostolsk Kirkes Børn og Unge Danske Børn

5 medlemmer går forrest og engagerer unge i foreningslivet. Signe Bo, formand for DUF Vores tetriser kompetencer, som kommer dem til gode i deres uddannelse og på arbejdsmarkedet. Når andelen af foreningsaktive unge er så stor, er det i høj grad, fordi foreningerne inddrager de unge og giver dem medansvar, så de lærer at samarbejde, gennemføre projekter og være innovative, siger DUFs formand Signe Bo. DUF-medlemmer hitter i befolkningen De frivillige børne- og ungdomsorganisationer som spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger og de politiske ungdomsorganisationer er blandt de foreninger, der hitter mest i befolkningen. Det afspejles i den store andel af danskere, der er eller har været engageret i DUFs medlemsorganisationer. Knap halvdelen af den danske befolkning er eller har været medlem af en ungdomsforening. Samtidig har hver fjerde, der har været frivillig i en forening, primært været aktiv i en ungdomsorganisation. Det bekræfter, at vores medlemmer går forrest og engagerer unge i foreningslivet. Denne indsats spiller en kæmpe rolle, ikke bare for de frivillige organisationer, men også for vores demokrati og samfundet som helhed, siger Signe Bo. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ungdomsorganisationer Aldrig foreningsaktive Over 16 timer 9-16 timer 5-8 timer Ingen timer 78 procent af de danskere, der aldrig har været medlem af en forening, udfører ingen former for frivilligt arbejde. Den del af befolkningen, der er eller har været aktiv i ungdomsorganisationerne, bruger mest tid på frivilligt arbejde om måneden. Adventistspejderne i Danmark Danske Baptisters Spejderkorps Landsgardeforeningen De Danske grønne Døves pigespejdere Ungdomsforbund Radikal Ungdom af 1994 Youth for Understandning KFUM-Spejderne AFS Interkultur Dansk Folkepartis Ungdom et Ungdom Erhvervsskolernes Elev Organisation Luthersk Missions Unge nationalt Forum Socialistisk Folkepartis Ungdom Missionsforbundets Børn og Unge m Israelsmissionens Unge Ungdommens Røde Kors Afrika InTouch Dansk Anatolien Ungdom dsorganisation Youth for Christ - Danmark Danske Studerendes Fællesråd g Ungdom Økumenisk Ungdom Landsforeningen Natur og Ungdom LandboUngdom Børne og Ungdoms Oase Dansk Handicap Forbund- Ungdomskredsen KFUM og KFUK i Danmark Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Socialistisk Ungdoms Front ational Medical Cooperation Commitee Metodistkirkens Børne- og UngdomsForbund CISV Danmark sforeningen for dramatisk virksomhed Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund msforeninger Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening Landsforeningen Bifrost e- og Ungdomsfilmklubber DFUNK - Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK

6 Til DM i debat inviterer DUF over 30 unge debattører til at dyste på holdninger og retorisk snilde. Her kæmper formændene for Venstres Ungdom, Morten Dahlin (t.v.), og SF Ungdom, Gry Möger Poulsen, om en finaleplads i mesterskabet under Folkemødet på Bornholm Danske unge er rollemodeller i Europa Frivilligt engagement giver danske unge en lysere fremtid end andre europæiske unge, lyder det fra BBC. Britiske reportere har besøgt Danmark og interviewet DUFs formand om foreningslivets betydning for ungeinddragelse og fremtidssikring af demokratiet. Af June Risum Scheibel og Jannie Elisa Fjordside 6 IEngland, Frankrig, Spanien og Grækenland bliver de unge kaldt den tabte generation. Men i Danmark er ungdommen i front, når det gælder demokratisk deltagelse og frivilligt engagement. Det fik tidligere på året den britiske nyhedskanal BBC News til at vende kameraerne mod Danmark, og i et indslag med DUFs formand Signe Bo fremhæver de med beundring, hvordan danske unge er rollemodeller for unge i andre europæiske lande. Danske unge har aldrig været så engagerede i deres samfund og heller aldrig så politisk aktive, fortæller BBC-reporter Emma Jane Kirby. Danmark er foregangsland Det høje engagement giver unge bedre udsigter til job og skaber sammenhængskraft i samfundet. Samtidig gør det politiske fokus på at inddrage unge i demokratiske beslutningsprocesser og styrkelsen af det frivillige foreningsliv Danmark til foregangsland i Europa, når det handler om at inddrage og modvirke eksklusion af unge. De danske unge føler sig som en del af demokratiet, og de føler, at de har indflydelse. Derfor er danske unge med til at opbygge samfundet snarere end at rive det ned, uddyber Signe Bo til BBC. Foreningslivet gavner demokratiet Nøglen til de danske unges høje samfundsengagement og politiske aktivitet skal findes i det frivillige foreningsliv. Danske unge er medlem af flere frivillige foreninger og ungdomsorganisationer end alle deres europæiske naboer, fremhæves det i indslaget. Og der er en klar sammenhæng mellem de unges frivillige engagement og deres demokratiske deltagelse. Foreningerne inddrager de unge, så de får medansvar og påtager sig opgaver. Samtidig giver foreningslivet erfaring med samarbejde, demokrati og dialog i praksis og er med at skabe relationer til andre, siger Signe Bo. Aktive unge med lysere fremtid Det frivillige foreningsliv gør danske unge til en ressource frem for en byrde. På trods af finanskrisen og det medfølgende pressede jobmarked går danske unge altså ifølge BBC en lysere fremtid i møde end andre europæiske unge. Det hænger i høj grad sammen med, at de unges engagement i det frivillige foreningsliv klæder dem på til at være engagerede, aktive medborgere.

7 Foreninger skaber større lykke Da Signe Bo tiltrådte posten som DUFs formand, havde hun flere års solid erfaring fra foreningslivet med i bagagen. Nu står hun i spidsen for at styrke anerkendelsen af, at foreningslivet skaber større værdi for både den enkelte og for samfundet. Af redaktionen I december 2011 blev Signe Bo valgt som DUFs nye formand. Siden har hun stået i spidsen for at styrke anerkendelsen af DUFs medlemsorganisationer og for at sætte værdien af unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet på landkortet. Vi skal satse på foreningslivets fællesskaber, hvis vi også fremover ønsker danske unge, der er kompetente, lykkelige og trives socialt, siger formanden, der i en årrække har været en markant figur i foreningslivet, blandt andet som næstformand for KFUM og KFUK i Danmark. Hele 89 procent af personer med baggrund i ungdomsorganisationerne opfatter sig selv som henholdsvis rimelig eller meget lykkelige og tilfredse med livet. Samme svar giver kun henholdsvis 78 og 77 procent af de danskere, der aldrig har været aktive i en forening. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Meget og rimelig lykkelig Meget og rimelig tilfreds med livet Ungdomsorganisationer Aldrig foreningsaktive DUF dokumenterer foreningers værdi En ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for DUF, sætter tal på de unges sociale trivsel og lykkefølelse. Den viser, at foreningslivet og ungdomsorganisationerne i særdeleshed giver de frivillige og medlemmerne nogle sociale kompetencer og en værdimæssig dannelse, der adskiller dem fra ikkeforeningsaktive. Samtidig har mennesker med baggrund i foreningslivet større tillid til andre, fremgår det af undersøgelsen. Resultatet er, at foreningsaktive er lykkeligere, langt mere tilfredse med deres liv og markant mindre ensomme end andre danskere. Derfor skal vi fortsat skabe bedre vilkår for foreningslivet og sikre, at endnu flere børn og unge kan deltage i de værdidannende fællesskaber, siger Signe Bo med henvisning til Gallups tal. Aktive unge får sociale kompetencer DUFs formand understreger, at der også for samfundet er meget at vinde ved fortsat at prioritere unges deltagelse i foreningslivet højt. Det gavner i særdeleshed samfundet, at foreningsaktive unge er mere selvstændige, åbne og inkluderende end danskere, der aldrig har deltaget i foreningslivet, mener Signe Bo. Derfor mener DUFs formand, at der er store perspektiver i at fokusere på foreningslivets betydning for de frivilliges værdier og sociale kompetencer. Det skaber sammenhængskraft, større forståelse mellem mennesker og kort sagt: Større lykke, siger hun. blå bog: signe bo Signe Bo har været aktiv i foreningslivet i en årrække og har erfaring fra højskoleverdenen Vælges som formand for DUF Vælges som næstformand for KFUM og KFUK i Danmark en del af verdens største ungdomsbevægelse (YMCA/YWCA) Udnævnes til forstander på Haslev Udvidede Højskole og bliver hermed verdens yngste højskoleforstander Udpeges som ungdomsdelegat til FN s Generalforsamling. Signe Bo har også været aktiv i elevbevægelsen hos blandt andre Danmarks Elev-Organisation og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. 7

8 Bestem DUFs n DUF udvikl frivillige t Danske børn og unge har det højeste frivillige engagement i også står stærkt i fremtiden, tilbyder DUF uddannelsesforløb udgangspunkt i medlemsorganisationernes behov og ønsker. Af Jannie Elisa Fjordside I Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, UNF, arbejder godt 200 frivillige med at arrangere foredrag, ScienceCamps og studieture til videnskabelige højborge som CERN og NASA. Arrangementerne skal gøre endnu flere børn og unge interesserede i naturvidenskab, teknologi og medicin. UNF så dagens lys i 1944, mens landsforeningen blev stiftet i Siden er medlemstallet steget støt, og bestyrelsen oplevede pludselig et behov for at lægge en solid plan for foreningens fremtid. Derfor tog de i august 2011 kontakt til DUFs organisationskonsulenter. Vi regnede selvfølgelig med, at DUFs konsulenter havde masser af erfaring inden for frivilligt organisationsarbejde og evnerne til at dele den med os. Det fik vi ret i, siger Steffen Stokbæk, formand for UNF. Efter en række møder, workshops i bestyrelsen og løbende sparring fik UNF med støtte fra DUF lavet en klar handlingsplan med langsigtede mål for bestyrelsens arbejde. Tiltagene blev sat i gang i foråret 2012, og målsætningerne sikrer, at UNF s landsledelse fortsat har en stærk tilknytning til sine DUF lancerede i foråret 2012 uddannelsesf medlemsorganisationer. Blandt deltagerne var Anne Katrine Heid ningehjælps Unge-netværk, DFUNK. Hun f andre unge og DUFs konsulenter: Som ung og forholdsvis ny leder for D faringer med andre unge foreningsledere. foreningslivet betyder også, at de har forst give mere præcis sparring. Bestem afholdes igen for endnu en grup 8

9 er alenter Europa. For at sikre, at det frivillige foreningsliv, ledelsessparring og konsulentservice, der tager medlemmer og lokalforeninger, og styrker samtidig UNF s position som en tidssvarende og attraktiv forening, der kan tiltrække nye medlemmer. Jeg har svært ved at forestille mig processen uden konsulentbistanden fra DUF. Det, der før var flyvsk, er nu meget mere jordnært og lettere at forholde sig til. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den hjælp, vi har fået, vil blive brugt i foreningen mange år frem. Personligt har jeg også fået en masse redskaber, som jeg helt sikkert vil bruge i mit fremtidige arbejde i UNF, forklarer formanden. Se flere cases på DUF hjælper sine medlemmer med at udvikle og lede ansatte og frivillige unge i foreningslivet DUFs mål er at gøre den enkelte organisation bedre til at nå sine egne mål. Medlemsorganisationerne skal investere relativt få timer for at flytte organisationen og skabe langsigtede forandringer, fortæller Henrik Bang Bjørgo, organisationskonsulent i DUF. ye lederuddannelse orløbet Bestem, som er målrettet nye ledertalenter fra DUFs 70 forskellige e-jørgensen, der er landsforkvinde i Dansk Flygtremhæver betydningen af at kunne sparre med FUNK fik jeg rigtig meget ud af at udveksle er- At DUFs konsulenter har et bredt kendskab til åelse for de udfordringer, man står med, og kan pe unge foreningsledere i foråret Støtte vækker nytænkende projekter til live DUFs InitiativStøtte giver tilskud til projekter for og med børn og unge. Idéen, initiativet eller projektet skal være nyskabende, børne- og ungestyret og baseret på frivilligt arbejde. I alt uddeler InitiativStøtten hvert år omkring 3 millioner kroner til mere end 100 spændende og nytænkende projekter, hvor børn og unge er målgruppen. Af Christian Klauber Projektet Kunst i krogene blev afviklet i Aarhus i april Her inviterede Elias Gad og Linnea Bak Ivarsson, to projektmagere fra projekthuset Frontløberne, interesserede på gratis kunstskattejagt. DUF bevilgede kroner til projektet. Find kunst i krogene Publikum skulle ud fra et skattekort finde frem til syv forskellige skjulesteder med blandt andet tegninger, livekoncerter, installationer, fotos og lysgraffiti. Skattekortet var både vejviser, program og del af en flyer, der dagene forinden hang i træerne på Klostertorv. Formålet med projektet var at vise kunst i anderledes rammer og samtidig give skattejægerne mulighed for at genopleve byen med dens mange kulturelle skjulesteder. Projektet skabte en platform for nye, unge kunstnere og gav publikum mulighed for spændende oplevelser i det upcoming aarhusianske kunstnermiljø. 9

10 betyder DUFs indsats for Folketingets toppolitikere? Og hvordan mener itathvad Politikere vil sikre politikerne på kulturområdet, at vi sikrer unges unges deltagelse deltagelse i foreningslivet i fremtiden? Af redaktionen af den måde, som festivalen Distortion udvikler fællesskabet på? Og kan man måske blive Uffe Elbæk (RV), kulturminister Organisationer som DUF udfylder en vigtig samfundsmæssig rolle ved igennem foreningslivet at fremme børn og unges deltagelse i det fællesskab, der omgiver dem. Vores samfund skal støtte op om et stærkt og inkluderende foreningsliv, og foreningerne skal forny sig i takt med tidens tendenser. Hvad kan vi for eksempel lære inspireret af den selvorganisering, som vi ser hos de protestbevægelser, som tiden efter finanskrisen har givet liv til? Disse former for nye fællesskaber blandet med frivillighedstraditionen er efter min mening en af nøglerne til at sikre de unges engagement i foreningslivet fremadrettet. Rosa lund (EL), kulturudvalget Jeg synes, det er meget vigtigt for vores demokrati, at foreningslivet i Danmark bliver for alle, der har lyst, og her gør DUF en stor indsats. Det er afgørende, at DUF også for fremtiden støtter medlemsorganisationerne og projekter økonomisk. Jeg tror, det ville gøre en forskel, hvis det bliver klart for unge, at DUF har midler, man kan søge, hvis man har et godt og sjovt projekt. Og så skal procedurerne selvfølgelig være enkle og nemme. Michael Aastrup jensen (V), kulturordfører Deltagelse i demokratiet og foreningslivet betyder, at unge kan være med til at påvirke magthavernes beslutninger og indgå i åben dialog med anderledestænkende, hvilket netop kendetegner et ægte demokrati. Netop af disse årsager er DUFs indsats uundværlig og med til at fremtidssikre folkestyret. Det offentlige skal fortsat medvirke til at sikre de bedst mulige vilkår for dansk ungdomsarbejde, så DUFs medlemsorganisationer kan fastholde positionen som en europæisk rollemodel for ungdomsinddragelse. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne tager hensyn til de mange lokale foreninger, selvom der er tale om økonomisk svære tider. Derudover vil Venstre arbejde for, at den nuværende fordeling af tipsmidlerne bibeholdes, og at det frivillige ungdomsarbejde sikres så økonomisk trygge vilkår som overhovedet muligt. Marlene Borst Hansen (RV), kulturordfører Langt de fleste danskere har på den ene eller anden måde været medlem eller aktiv i en forening. Man har oplevet det danske frivillige foreningsliv på egen krop, og det er med at til at skabe en implicit forståelse for det deltagende demokrati. Derfor er det vigtigt, at vi nu har øje for de grupper af børn, som ikke af sig selv opsøger foreningslivet. Sammen skal vi sikre, at disse børn bliver introduceret for det danske foreningsliv. 10

11 Mogens Jensen (S), kulturordfører Det er i høj grad igennem foreningsarbejdet, man som ung lærer, hvordan et demokrati fungerer i praksis. Det er her, man får erfaring med at samarbejde som et kollektiv, og det er her, man lærer demokratiske færdigheder som at debattere og respektere forskellige synspunkter. Det gælder i særlig grad i Danmark, hvor foreningerne har en enestående evne til at samle unge på tværs af sociale skel. Det er med god grund, DUFs medlemsorganisationer bliver fremhævet som rollemodeller. De gør en fantastisk indsats for at engagere unge. Og jeg tror faktisk, at noget af det vigtigste, vi politikere kan gøre, er at påskønne og anerkende den enorme indsats. Lars Barfoed (KF), kulturordfører De unges deltagelse er fundamentalt vigtig, da de netop repræsenterer fremtiden og dermed er forudsætningen for, at det frivillige arbejde kan fungere videre i næste generation. Det starter i hjemmet og i familien. Hvis forældrene er gode rollemodeller, så er der langt større chance for, at også børnene deltager i frivilligt arbejde. Dernæst skal skolen være opmærksom på at inddrage lokale foreninger i skolens liv, så der dermed kan opstå en kontakt og interesse. Alex Ahrendtsen (DF), kulturordfører I foreninger møder man folkestyret og dets virke. Derfor er det så vigtigt, at så mange unge som muligt bliver medlem af en forening. Det er her, man møder det grundlag, som Danmark er bygget op på. Det er svært at tiltrække unge, for tiderne har ændret sig. Foreningsmedlemskab kræver, at man møder op på bestemte tidspunkter, mens de unge ofte ønsker en løsere tilknytning, som det private erhvervsliv kan tilbyde. DUF må hjælpe foreningerne til at løse denne udfordring. Simon Emil Ammitzbøll (LA), kulturordfører Danmark har en lang foreningstradition, som vi kan være stolte af. Her spiller DUF en vigtig rolle, fordi DUF er med til at sørge for, at unge tager ansvar og engagerer sig i samfundet og deres medmennesker. Vi skal give unge, og frivillige helt generelt, større plads til at drive foreninger og udføre frivilligt arbejde. Det gør vi blandt andet ved at afbureaukratisere, så de unge i højere grad bruger tiden på det konkrete arbejde. Pernille Vigsø Bagge (SF), kulturordfører Unge i foreningslivet fordrer engagement, sociale kompetencer og medborgerskab. Samtidig skabes der forståelse for demokrati, som vores danske velfærdssamfund bygger på og er afhængigt af. Vi har alle et ansvar for at sikre unges engagement i foreningerne. DUFs medlemsorganisationer skal fortsætte deres vellykkede og vigtige arbejde, og vi skal sikre, at disse foreninger har rimelige arbejdsvilkår og når ud til så mange unge som muligt. 11

12 DUF styrker det repræsentative demokrati DUF arbejder for at gøre demokratiet nærværende, vedkommende og åbent for unges indflydelse. Derfor skal unge opfordres og udfordres til at deltage i samfundet. Næste skridt efter Valgretskommissionen er at søsætte en række konkrete initiativer ved kommunalvalget i Af Michael Hedelund K ampen for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet er historien om DUF. Siden 1940 har DUF arbejdet for at demokratisere landets unge. Demokratiet ikke er en selvfølge, og hver generation skal tilegne sig de demokratiske værdier. Det er baggrunden for, at DUF nu i samarbejde med blandt andre Økonomi- og Indenrigsministeriet og Folketinget gør flere af Valgretskommissionens forslag fra 2011 til virkelighed. Del af regeringsgrundlag Unges manglende deltagelse i det repræsentative demokrati er en alvorlig udfordring, som DUF tager et medansvar for at få løst. Derfor nedsatte DUF i 2010 en valgretskommission for at give det danske demokrati et serviceeftersyn og undersøge, hvordan unges demokratiske engagement kan styrkes. Valgretskommissionen bestod af 23 toppolitikere, organisationsfolk, eksperter og ungerepræsentanter med Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl, i spidsen. Kommission- ens arbejde resulterede i betænkningen Demokrati for fremtiden med 28 konkrete forslag til at styrke unges deltagelse i demokratiet. Regeringen har fremhævet kommissionens arbejde i regeringsgrundlaget og har derfor i samarbejde med DUF, KL, Folketinget og andre aktører sat en opfølgning på kommissionens forslag i gang. Nogle konkrete forslag bliver testet i forbindelse med kommunalvalget i Folketinget skal desuden diskutere forsøg med 16-års valgret ved kommende Europa-parlamentsvalg. 28 tiltag der skal fremtidssikre demokratiet På baggrund af sit arbejde har Valgretskommissionen i 2011 foreslået 28 konkrete tiltag, der kan styrke det danske demokrati. Kommissionens betænkning og et resumé af de 28 forslag kan downloades på Hvad sker der nu? Lige nu arbejder DUF og Folketinget blandt andet på: At sende breve til førstegangsvælgere med en opfordring om at stemme ved kommunalvalget i 2013 At øge valgstedernes tilgængelighed for unge ved for eksempel at gøre det muligt at brevstemme på uddannelsessteder At etablere årlige skolevalg på grundskolerne, så alle danske unge stifter bekendtskab med valghandlingen At politiske og øvrige samfundsengagerende ungdomsorganisationer får adgang til uddannelser, så unge møder og forholder sig til politik i hverdagen 12 DUF Fokus november oktober

13 Sådan skaber foreningerne aktive medborgere Hvad er det, spejderledere, elevrådsaktive, rollespillere og ungdomspolitikere lærer i deres foreninger, som skaber så tydelig en demokratisk bevidsthed hos aktive borgere? De demokratisk dannende foreninger sikrer, at fremtidige generationer aktivt kan bære vores samfund videre. Det viser en undersøgelse, som Gallup har udført for DUF i marts Af June Risum Scheibel MERE DIALOG OG DEBAT Borgere, der har været frivillige i ungdomsorganisationer og udviklingsorganisationer, diskuterer oftest politik over aftensmaden med familien, blandt venner, i skolen eller på arbejdet. Mindre end en femtedel af de ikke-foreningsaktive diskuterer politik dagligt eller flere gange om ugen. Procentdel af danskere, der dagligt eller en til flere gange om ugen, diskuterer politik med andre Ungdomsorganisationer Aldrig foreningsaktive Familie Venner Medstuderende/ kolleger STØRRE POLITISK INTERESSE Den foreningsaktive dansker er mere politisk interesseret end sin nabo, som ikke engagerer sig i en frivillig forening. Der er også kun ganske få i befolkningen uden foreningsbaggrund, som har en høj grad af generel politisk interesse. Procentdel af danskere, der i høj grad eller i nogen grad interesserer sig for politik. STØRRE TILLID Mennesker med baggrund i foreningslivet har langt større tillid til de demokratiske institutioner i vores samfund. Ikkeforeningsaktive personer scorer absolut lavest, når det gælder tillid til, at landets demokratiske institutioner som Folketinget, regeringen, de politiske partier, domstolene, politiet, den offentlige forvaltning og andre mennesker generelt handler retfærdigt, fornuftigt og rigtigt. På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget lille og 10 er meget stor, hvor stor eller lille er din generelle tillid til, at følgende grupper handler retfærdigt, fornuftigt og rigtigt? Folketinget Regeringen De politiske partier Domstolene Politiet Ungdomsorganisationer Aldrig foreningsaktive Den offentlige forvaltning Andre mennesker VIDEN OM RETTIGHEDER Danskere med foreningsbaggrund værner mere om deres demokratiske rettigheder, dvs. ytringsfriheden, retten til at demonstrere og forsamle sig samt retten til at danne politiske og religiøse foreninger, end resten af befolkningen. Procentdel af danskere, der har svaret helt enig i, at de enkelte rettigheder er et vigtigt fundament for det danske samfund Ungdomsorganisationer Aldrig foreningsaktive Generelt Kommunalt Regional National Ytringsfrihed Retten til at demonstrere og forsamle sig Ungdomsorganisationer Aldrig foreningsaktive Retten til frit at danne politiske og religiøse foreninger 13 DUF DUF Fokus Fokus november oktober

14 DUF styrker unge nydanskeres deltagelse og indflydelse i foreningslivet og demokratiet. Nydanskere skal med i fællesskabet Af Christian Klauber DUF styrker nydanske ungdomsorganisationer Partnerskabsprojektet er et samarbejde mellem DUF og 11 Organisationerne i projektet er alle nydanske børne- og ungnydanske ungdomsorganisationer. Formålet med projektet domsforeninger, som er demokratisk opbygget, og hvor meder at styrke og udvikle nydanske ungdomsorganisationer lemsskaren helt eller fortrinsvis er nydanske unge. Siden Partnerskabsprojektets gennem kurser, netværksdannelse, erfaringsudveksling og begyndelse i 2008 er organisationernes procesforløb. DUF støtter organisationernes drift og udvikling. medlemstal fordoblet. Lokalforeninger engagerer nydanskere Integrationsprojektet Krydsfelt er finansieret af Social- og Integrationsministeriet og inspirerer og støtter DUFs medlemsorganisationers lokale foreninger i arbejdet med at inddrage flere nydanske børn og unge i foreningslivet. Lokale foreninger kan søge økonomisk støtte til samarbejdsprojekter med fokus på inddragelse af nydanske børn og unge i foreningslivet. Et Krydsfelt-samarbejdsprojekt er et længerevarende forløb, hvor lokale foreninger samarbejder med hinanden og/eller med andre frivillige foreninger eller institutioner. Gennem vidensdeling, erfaringsudveksling, kurser og netværksmøder skabes nytænkende initiativer, der er forankret i lokale foreningers ønske om at gøre en forskel. At foreningerne får ejerskab over projekterne optimerer nydanske børn og unges muligheder for at deltage i det samfundsengagerende foreningsliv. I har DUF valgt Aalborg og Ishøj som indsatsområder. Ungdomsråd giver flere en stemme Ny-Dansk Ungdomsråd er stiftet i 2010 af Social- og Integrationsministeriet og DUF. Rådet arbejder aktivt for demokratisk engagement, giver unge nydanskere en stemme og rådgiver uddannelsesinstitutioner, politikere, organisationer og myndigheder i integrationsspørgsmål. Rådets 14 medlemmer og fem suppleanter vælges for en etårig periode i marts. Ny-Dansk Ungdomsråd har haft mange aktiviteter siden sin start og har allerede afholdt mere end 120 arrangementer. Rådet har kørt kampagnen Vores Land, Vores Valg, der skulle få flere unge til at stemme ved folketingsvalget i 2011, skabt Nudansk Grundlovsdag, hvor frivillige foreninger og unge siden 2010 har hyldet demokratiet, været vært ved en stor konference på Christiansborg under titlen Den Nudanske Drøm og givet en gruppe unge fra socialt udsatte boligområder i Danmark mulighed for at komme til orde i de De overhørtes ghettokommission Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdomsråd er projekter, der løfter de frivillige organisationer, skaber synlighed og incitament til deltagelse, nedbryder barrierer og skaber bedre rammevilkår for integration via fritids- og foreningslivet. Evalueringsrapport, Oxford Research i juli 2012 Krydsfelt,

15 kurset har jeg lært rigtig meget nyt, som vil gavne min organisation. Præsentationerne på kurset var gode og præcise, og det vil jeg tage med mig, når jeg rejser hjem. Jeg har også nydt den kulturelle udveksling og mødet med folk fra andre lande. Angeline Mumarangu, 24 år, IMCC Rwanda, På deltager på DUFs Ungdomslederkursus DUF skaber internationalt samarbejde DUFs internationale afdeling støtter DUFs medlemsorganisationer i at starte og udvikle projekter, der fremmer foreningslivet og unges demokratiske deltagelse i Mellemøsten, Nordafrika og udviklingslandene. Det sker primært gennem skræddersyet rådgivning, kurser, møder og seminarer. Af Christian klauber DUF uddanner nye ungdomsledere En ungdomsleder er en ung frivillig mellem 18 og 30 år, der udveksles tre til 12 måneder mellem organisationer i Danmark og organisationer i udviklingslandene eller Mellemøsten/Nordafrika. Alle ungdomsledere deltager på DUFs Ungdomslederkursus, hvor de uddannes til at håndtere de opgaver, de skal løfte i en ny kulturel kontekst. Det er et intenst læringsforløb, hvor deltagerne trænes i emner som konfliktløsning, retorik, fortalervirksomhed, projektstyring, monitorering, evaluering og økonomistyring. DUFs internationale puljer Ny paraplyorganisation på Vestbredden Danske Studerendes Fællesråd, DSF, søsatte sammen med Al Quds University s Student Union Council i august 2011 et pilotprojekt. Formålet var at skabe en studenterpolitisk paraplyorganisation i De Palæstinensiske Selvstyreområder. Den skulle sikre en fælles stemme mod overtrædelse af studenterrettigheder, muliggøre en stærkere studenterpolitisk profil og skabe en national og international platform for palæstinensiske universitetsstuderende på Vestbredden. Pilotprojektet har resulteret i et velfungerende netværk af repræsentanter fra seks universiteters studenterråd. Der blev skabt forståelse for værdien af tværpolitisk samarbejde, repræsentanterne har udarbejdet vedtægter for en samlet studenterorganisation, og der er afleveret ansøgning til de palæstinensiske myndigheder om at etablere et fælles studenterråd. Vi lærte rigtig meget om sproglige og kulturelle barrierer ved at samarbejde med de studerende på Vestbredden. Især var det en udfordring at forklare vores velkendte organiseringsstruktur i en helt anderledes kontekst. Gennem dialog og networking kunne vi virkelig mærke, hvordan politisk arbejde kan rykke og skabe resultater, siger Tobias Kvorning fra DSF s projektgruppe. Samarbejdet mellem DSF og Al Quds fortsætter i et nyt partnerskabsprojekt fra vinteren DUFs internationale arbejde uden for Europa er finansieret af Udenrigsministeriet. DUF har to større puljer: MiniProgramAftalen (MPA), som er en projektpulje, der dækker udviklingslandene, og MENA-DK-ungdomsprogrammet, som dækker Mellemøsten og Nordafrika. DUFs medlemsorganisationer kan gennem disse puljer søge støtte til samarbejdsprojekter med andre ungdomsorganisationer uden for landets grænser engagerede unge Siden 1995 har mere end 1600 danskere været engagerede i internationalt projektarbejde via DUF. I 2012 har DUF givet støtte og tilsagn til 44 medlemsprojekter i lande som Marokko, Jordan, Tunesien, Honduras og Rwanda. 15

16 skarpe til DUFs formand, Signe Bo af redaktionen Er folkeoplysning ikke bare et støvet begreb, der hører fortiden til? Folkeoplysningen som felt handler ud over aftenskoler, folkeuniversitet og daghøjskoler om at gøre folk i stand til at blive hørt i deres samfund. Det bliver aldrig fortid, men indpakningen trænger nok til en opdatering. 2. Hvordan hænger det sammen med vores lokale foreningstradition? Den danske trang til at danne foreninger på basis af en idé og noget, vi brænder for, giver demokratiet et enormt vigtigt liv. Det moderne demokrati udvikler sig bedst af, at mennesker mødes i deres nærmiljø, og meninger brydes. 3. Er det ikke romantisk at tillægge folkeoplysning så stor en rolle i vores lokalsamfund? Jeg synes, der er meget lidt ved folkeoplysning, som er romantisk. Vores levende foreningsliv er det, der giver børn og unge et fritidsliv med mening. Og jeg ved, at alt det, der sker lokalt i vores organisationer for børn og unge, er helt afgørende for, at vores samfund hænger sammen. 4. Hvad kan DUFs medlemsorganisationer, som andre typer foreninger ikke kan? Ungdomsorganisationerne tager ansvar for den næste generation og dermed også for vores fælles fremtid. Foreningsaktive unge både kan og vil mere, fordi de tidligt i deres liv har oplevet engagerede frivillige i vores foreninger. Mødet med selvstændige frivillige talenter er det, der sikrer, at unge i dag tager ansvar for hinanden og det omkringliggende samfund. 5. Hvordan kan DUF assistere de folkeoplysende foreninger i deres udvikling? DUFs fornemmeste opgave er at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Det gør vi ved at skabe de bedst mulige rammer for vores medlemsorganisationer og bistå dem i deres udviklingsprojekter, så de kan engagere, dygtiggøre og skabe glade børn og unge. 6. Har folkeoplysning en rolle for vores fremtidige samfund? Helt bestemt. Men vi skal hele tiden forny folkeoplysningen, så vi sikrer dens relevans. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i, at der hele tiden kommer nye generationer, der tænker anderledes end de foregående, og som vi skal nå på nye måder. 7. Står du i spidsen for den fremtidige udvikling af folkeoplysning? Ja, men ikke alene. Det sker sammen med foreningerne, der også selv har et stort ansvar for at udvikle folkeoplysning og demokrati, så det ikke stivner i det, der var engang. De folkeoplysende foreninger skal påtage sig ansvaret for at udvikle deres område og ikke bare være tilfredse med, at mærkatet giver adgang til en kommunal kasse. Tilmeld dig DUFs nyhedsbrev og få nyheder om unge, foreninger og demokrati i din inbox hver 14. dag.