Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering af ny masteruddannelse i it-innovation. Akkrediteringsrådet har 20. juni 2014 akkrediteret masteruddannelsen i itinnovation positivt, jf. akkrediteringslovens 14, stk Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til uddannelsesakkreditering (nye uddannelser og udbud), 30. september Akkrediteringen er gældende til og med 30. juni 2020, jf. akkrediteringslovens 15. Uddannelsen udbydes i Aarhus. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Akkrediteringsrådet 26. juni 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref. nr. 14/ Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) 2 Bekendtgørelse nr. 745 af 24. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) Side 1/1

2 Masteruddannelse i it-innovation Aarhus Universitet Ny uddannelse

3 Ny uddannelse 14/ Juni 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på 2

4 Indholdsfortegnelse Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens kompetenceprofil... 5 Uddannelsens struktur... 6 Kriterium II: Videngrundlag... 8 Kriterium III: Mål for læringsudbytte...12 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse...17 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling...20 Om akkrediteringen...22 Sagsbehandling...22 Dokumentation samlet oversigt

5 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering af masteruddannelse i it-innovation til: Positiv akkreditering Begrundelse for indstilling Uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Uddannelsen bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet, tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag, og de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Uddannelsens samlede mål for læringsudbytte har det rette niveau for uddannelsestypen, læringsmålene for uddannelsens elementer og strukturen understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte, og uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget. Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang og underviserne på uddannelsen er pædagogisk kvalificerede. Universitetet vil løbende indsamle og anvende information om uddannelsens kvalitet, periodisk inddrage eksterne interessenter i evaluering af den samlede uddannelse, sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen og løbende sikre nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Panelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet består af: Vivian Vimarlund. Vivian Vimarlund er Professor i Informationsvidenskab ved Jönköping International Business School (siden 1994), og dekan for forskning (siden 2013) samt videnskabelig sekretær for Svensk Förening för Medicinsk Informatik (SFMI). I 2012 var hun institutleder på Department of Informatics og samtidig leder af CenIT/IS-forskningscenteret. Siden 2008 har hun været koordinator for det nationale e-health network. Vivian Vimarlund leder forskningsprojekter inden for udvikling af innovative forretningsmodeller, evaluering af elektroniske markeders konsekvenser for og effekt på styring, anvendelse af business intelligence i offentlig servicevirksomhed samt it og organisatorisk fornyelse. Dr Carsten Sørensen. Carsten Sørensen er Reader (Associate Professor) i Digital Innovation ved Department of Management på The London School of Economics and Political Science. Han er uddannet indenfor matematik og datalogi og har en Ph.d. i informationssystemer (fra Aalborg Universitet). Carsten Sørensen har siden midt i 80erne studeret de socio-tekniske aspekter af digital innovation, så som organisatorisk anvendelse af mobil informatik og digital infrastruktur innovation. Han har dermed en solid viden om uddannelsens fagområder og har desuden 25 års erfaring som underviser og industri konsulent. Helle Hinge, masterstuderende på IT-universitetet i København. Helle Hinge er uddannet cand.phil. fra Københavns Universitet og har 25 års undervisningserfaring, heraf 14 år i læreruddannelsen, resten i grundskolen, gymnasieskolen, HF-kursus, på to universiteter samt Nationalmuseet. Helle Hinge er aktuelt freelance forfatter og konsulent. Helle Hinge har en 4

6 omfattende produktion af undervisningsmaterialer bag sig inden for religion, filosofi, medborgerskab, pædagogik og didaktik på forlaget Gyldendal. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt i Århus. Sprog Undervisningen vil foregå på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Forventet optag studerende Uddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse En master i it-innovation har: Viden om eksisterende it-systemer og nye teknologiers betydning som ramme og mulighed for forretnings- og organisationsudvikling baseret på højeste nationale og internationale forskning indenfor relevante områder Nuanceret forståelse for teknikker, metoder og processer til at afdække potentiale for forretnings-, organisations- og produktudvikling. Denne forståelse er baseret på højeste nationale og internationale forskning inden for samspil mellem it-systemer, arbejdspraksis og organisation Viden om metoder til brugerdrevet innovation baseret på skandinavisk tradition for brugerinddragelse i systemudvikling på højeste internationale niveau Viden om projektarbejde og projektstyring baseret på national og international forskning om itprojektledelse Forståelse for strategi, organisation og ledelse baseret på forskning i nye organisationsformer på højeste internationale niveau Refleksiv viden og kunnen i forhold til værdiskabelse i forretnings- og produktudviklingsprojekter med it og i forhold til implementering og forandringsledelse baseret på national og international forskning på højeste niveau. Færdigheder En master i it-innovation kan udvælge og på et videnskabeligt grundlag anvende relevante teorier fra faget til at: Analysere og forstå eksisterende og nye it-systemer som en ramme for at skabe et nyt produkt eller en ny service eller for at effektivisere processer Analysere styrker og svagheder ved eksisterende praksis og identificere muligheder for forandringer Arbejde med forretningsudvikling og innovation med it 5

7 Arbejde innovativt og konstruktivt som aktiv medspiller samt inddrage brugere, borgere eller kunder i udvikling af it-baserede produkter, servicer og processer Håndtere forandring i relation til organisationer, grupper og enkeltpersoner i forbindelse med implementering af it Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til innovation med it samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Formidle problemstillinger og løsningsmodeller indenfor it-innovation til og diskutere dem med både fagfæller, it-specialister og andre interessenter. Kompetencer En master i it-innovation har kompetencer til: Selvstændigt at etablere samarbejde med relevante it-specialister, leverandører og andre interessenter At følge den teknologiske udvikling og løbende vurdere potentiale og modenhed af nye teknologier At arbejde innovativt og konstruktivt som en aktiv medspiller i et projekt At etablere og lede en kompleks og usikker udviklings- og innovationsopgave At skabe værdi gennem forretnings- og organisationsudvikling med it At tage ansvar for egen faglig udvikling indenfor it-innovation. Uddannelsens struktur (studieordning) 6

8 (ansøgning s. 30) 7

9 Kriterium II 1 : Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Kriteriet er: opfyldt tilfredsstillende opfyldt delvist tilfredsstillende ikke opfyldt tilfredsstillende Begrundelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at uddannelsen vil blive tilknyttet relevante faglige miljøer, og at uddannelsen vil blive baseret på ny viden. Uddannelsen vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i relevante forskningsmiljøer, og de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag. Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver uddannelsen tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet. Universitetet har illustreret uddannelsens tilknytning til forskningsmiljøer i en figur: 1 Bemærk: Kriteriernes nummerering svarer til bekendtgørelsens. Kriterium I (Behov og relevans) i bekendtgørelsen gælder kun for eksisterende uddannelser og udbud, og derfor begynder denne akkrediteringsrapport med kriterium II (Videngrundlag). 8

10 (ansøgning, s. 6) De tre forskningsmiljøer leverer alle bidrag til uddannelsens videngrundlag, som kan oplistes i følgende punkter: Informationsvidenskab og digitalt design fra Arts (21 VIP er, heraf 13 direkte relevante for uddannelsen): Afdækning af innovationspotentialer gennem analyse af eksisterende arbejdspraksis Design og brugerdrevet innovation Vurdering af konsekvenser af ændringer. Informationssystemer fra Business and Social Sciences (potentielt 16 VIP er, heraf 9 direkte relevante for uddannelsen): Forretningsstrategi, værdiskabelse og forandringsledelse Business process innovation Projektledelse Ledelse og organisering af innovation. Science and Technology (den ene af to forskningsgrupper er under etablering under temaet computing (in) education. Fra hovedområdet er der i øjeblikket tale om potentielt 7 VIP er, heraf 5 direkte relevante for uddannelsen): It-teknologi og forståelse af it-teknologi som redskab til innovation Innovationspotentiale i nye informationsteknologier Processer og metoder til udvikling af it It-projektledelse. I et mere omfattende skema har universitetet redegjort for sammenhængen mellem uddannelsens elementer og forskningsmiljøerne ved for hvert element at opliste, hvilke VIP er der forsker i områder, som er relevante for elementet (her i uddrag): 9

11 (ansøgning, s. 8 ff.) Publikationerne er opgjort for de VIP er (hhv. 13, 9 og 5), som kommer fra hvert af de tre hovedområder. Det er dem, der er direkte relevante for uddannelsen og dermed udgør de potentielle undervisere på uddannelsen: 10

12 (ansøgning, s. 6 f.) Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag. Studienævnet på Institut for Æstetik og Kommunikation vil få det overordnede ansvar for at tilrettelægge uddannelsen. En uddannelseskoordinator vil sammen med fagteamkoordinatorer tilrettelægge uddannelsen i praksis. Ansvaret bliver fordelt på disse personer: Studieleder Ken Henriksen Studienævnsformand Unni From Uddannelsesfagudvalgsleder Morten Breinbjerg Uddannelseskoordinator, lektor Claus Bossen, Institut for Æstetik og Kommunikation. Teamkoordinator for innovationspotentialer: analyse af arbejdsprocesser: Claus Bossen Teamkoordinator for projektarbejde og projektstyring: centerleder, lektor Michael E. Caspersen, Center for Scienceuddannelse Teamkoordinator for it-forståelse som redskab til innovation: Michael E. Caspersen Teamkoordinator for design og brugerdrevet innovation: Claus Bossen Teamkoordinator for forretningsstrategi, værdiskabelse og forandring: lektor Andrea Carugati, Institut for Marketing og Organisation Teamkoordinator for ledelse og organisering af innovation: Andrea Carugati Masterprojekt: Claus Bossen. Akkrediteringspanelet har gennemgået CV erne for samtlige tilrettelæggere og kan se, at de er aktive forskere inden for relevante områder. Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Universitetet forventer at optage 20 studerende det første år, stigende til 60 studerende fra tredje år. Der vil i alt være 27 VIP er tilknyttet som undervisere, hvilket giver en ratio på under fem studerende per VIP ved i alt 120 indskrevne (ved fuldt optag over to år). Universitetet har ikke skrevet noget om planer om at bruge eksterne undervisere. De studerende vil komme i kontakt med VIP erne via heldagsseminarer og vejledning. 11

13 Kriterium III: Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Kriteriet er: opfyldt tilfredsstillende opfyldt delvist tilfredsstillende ikke opfyldt tilfredsstillende Begrundelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til typebeskrivelsen i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og at der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur og læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Har mål for læringsudbytte det rette niveau for uddannelsestypen? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede mål for læringsudbytte har det rette niveau for uddannelsestypen. I en tabel har universitetet sidestillet uddannelsens kompetenceprofil med kvalifikationsrammens krav (her i uddrag): (ansøgning, s. 13 f.) Akkrediteringspanelet ser overensstemmelse ved alle punkter i skemaet. 12

14 Er uddannelsens samlede læringsudbytte understøttet af uddannelsens elementer? Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for uddannelsens elementer og struktur understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. I et skema har universitetet over otte sider illustreret sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og læringsmålene for de enkelte fagelementer (her i uddrag): 13

15 (ansøgning, s. 15 ff.) Der er ikke bindinger på rækkefølgen af elementer i uddannelsen. Universitetet skriver: Fagene giver hver for sig viden og kompetencer, der styrker den enkeltes evne til at indgå i forretningsudvikling med innovation. ( ) De studerende vil hele vejen gennem uddannelsen dygtiggøre sig i forretningsmæssig 14

16 udvikling og innovation med it inden for deres eget fagområde og bygge på deres adgangsgivende eksamen og deres erhvervserfaring. (supplerende oplysninger, 4. april 2014). Akkrediteringspanelet bemærker, at der i løbet af de tre første semestre er tale om, at universitetet har planlagt uddannelsen med faglig progression i bredden, hvor der tages udgangspunkt i det niveau, de studerende har i kraft af adgangsgrundlaget. Mange af målsætningerne for kvalifikationer i kompetenceprofilen forudsætter også læringsmål, som indgår i masterprojektet. Dermed fungerer masterprojektet i realiteten som et modul, hvor de studerendes læring i de øvrige fag integreres. Dette afspejles også i masterprojektets læringsmål: Viden demonstrere viden og forståelse af relevante teorier, metoder og teknikker inden for masterprojektets emne vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde (til belysning af masterprojektets problemstilling) reflektere over anvendelighed af de udvalgte teorier, metoder og teknikker i forhold til den konkrete problemstilling Færdigheder identificere, afgrænse og formulere en problemstilling vedrørende innovation med it definere og opstille metoder til løsning af problemstillingen analysere, kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde formidle projektet gennemskueligt, kontrollerbart, fyldestgørende og klart. Kompetencer selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt vedrørende innovation med it. (studieordningen) Bygger uddannelsen videre på adgangsgrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget. Adgangskravene til uddannelsen er: En akademisk bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse inden for fx humaniora eller samfundsvidenskab (fx erhvervsøkonomi eller økonomi) En professionsbacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse (fx diplomingeniør) En diplomuddannelse (fx i ledelse). Krav til erhvervserfaring: Ansøgere skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring. Kvalificerende erhvervserfaring er, at ansøgere har arbejdet med deres fag og har beskæftiget sig med eksempelvis: Faglig udvikling Forbedring af arbejdsgange Kvalitets-, organisations- og produktudvikling Procesforbedring eller projekter i forbindelse med udvikling/implementering af it-systemer. Derudover skal ansøgere på brugerniveau have kendskab til deres områdes it-systemer. Det kan f.eks. være i form af, at ansøgerne har anvendt it-systemer i forbindelse med deres daglige arbejde. 15

17 Universitetet uddyber begrebet it-systemer:... applikationer og teknologier, der i væsentlig grad understøtter arbejdsprocesser, kommunikation, beslutningstagning [eller] samarbejde eller direkte er redskaber i udførelse af arbejdet inden for den studerendes fagområde. For en logistikmedarbejder kan det f.eks. dreje sig om et modul i SAP og om RFID-teknologi, for kommunikationsmedarbejderen om brug af CMS-systemer og sociale medier. Det er bevidst et meget bredt begreb, hvor det vigtigste er, at den studerende har en praksiserfaring som udgangspunkt for at kunne abstrahere og opnå en dybere it-forståelse som grundlag for innovation. (supplerende oplysninger, 4. april 2014). Akkrediteringspanelet bemærker, at adgangsgrundlaget er meget bredt. Fx kan ansøgernes faglige forudsætninger fra forudgående uddannelse variere meget inden for fagområder, som er relevante for uddannelsen. En studerende, som får adgang med en bachelor- eller kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi, vil have et højere fagligt niveau end fx en humanist i nogle af de fag, der indgår i uddannelsen. Det gælder fx fagene forretningsstrategi, værdiskabelse og forandring (IS og INF) samt ledelse og organisering af innovation. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at kravene til erhvervserfaring betyder, at studerende, som ikke på deres tidligere uddannelse har beskæftiget sig med disse fag, alligevel vil have faglige forudsætninger inden for disse områder. Det er kombinationen af de specifikke krav til arbejdserfaring med it-systemer og kravene til at have arbejdet med faglig udvikling, procesforbedring eller organisationsudvikling, der tilsammen kan sikre, at de studerende har et minimumsniveau, som uddannelsen kan bygge videre på med den rette tilrettelæggelse. 16

18 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Kriteriet er: opfyldt tilfredsstillende opfyldt delvist tilfredsstillende ikke opfyldt tilfredsstillende Begrundelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 60 ECTS-point. Undervisningen på uddannelsen vil være pædagogisk kvalificeret. Er uddannelsen hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på i alt 60 ECTS-point. Uddannelsen tilbyder de studerende undervisning på hold på heldagsseminarer med i alt 78 timers undervisning per semester (15 ECTS-point) bortset fra det sidste semester, hvor de studerende skal skrive masterprojekt, og der kun tilbydes 8 timers undervisning. De første tre semestre skal de studerende hvert semester skrive en projektrapport eller en hjemmeopgave. Der er hvert semester afsat 6 timers vejledning per studerende; til masterprojektet på 4. semester er der afsat 10 timers vejledning. Universitetet regner med, at de studerende på de tre første semestre hvert semester skal bruge 180 timer på egen læsning, opgaveløsning samt øvrig forberedelse til undervisningen. Derudover skal de bruge ca. 135 timer på at skrive projektrapport eller hjemmeopgave. Det giver i alt 399 timer ( ) per studerende på hvert af de tre første semestre. Universitetet regner selv med 410 timer for 15 ECTS-point, så der er overensstemmelse mellem pointene og universitetets forventninger til omfanget af de studerendes indsats. Der er ikke nogen bindinger på rækkefølgen af fag på de første tre semestre af uddannelsen. Universitetet ser denne udfordring for tilrettelæggelsen parallelt med den udfordring, der følger af, at de studerende vil have 17

19 ret forskelligartede uddannelsesmæssige baggrunde: De studerende vil møde med forskellige forudsætninger både med hensyn til uddannelsesmæssige forudsætninger og erhvervserfaringer. De studerende med en humanistisk baggrund vil i udgangspunktet føle sig mest hjemme i fagene 1.1 og 2.2. For studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund vil 3.1 og 3.2 opfattes som en naturlig udvidelse af deres eksisterende kompetencer, og ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede vil ikke blive provokeret af 2.1 og 1.2. Alle fagene har udgangspunkt i forskning om it og innovation, så indholdet af fagene vil være nyt for alle studerende. (supplerende oplysninger, 4. april 2014). For at imødekomme de udfordringer, der følger af, at de studerende har forskellige udgangspunkter, vil uddannelsen pædagogisk tage udgangspunkt i forskellighederne: ( ) der kan bruges til at skabe et multidisciplinært læringsrum. Den enkelte studerende vil både få mulighed for at arbejde med cases inden for eget område, og der vil blive etableret tværgående grupper med cases og opgaver, hvor deltagerne vil arbejde sammen og udfordre hinanden og derigennem skærpe evnen til tværfagligt samarbejde, til dialog og til at perspektivere egen faglighed. (supplerende oplysninger, 4. april 2014). Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne på uddannelsen er pædagogisk kvalificerede. Underviserne på uddannelsen kommer fra tre forskellige fakulteter på universitetet, som hver har lidt forskellige måder at sikre underviseres pædagogiske kvalifikationer på, men blandt fællestrækkene er, at undervisningsportfolio skal vedlægges ansøgninger til opslåede stillinger, og at der dels på det enkelte fakultet, dels tværgående, er enheder, som kan understøtte med løbende pædagogisk opkvalificering og udvikling. Universitetet har lavet en oversigt over pædagogiske kvalifikationer for de undervisere, som skal undervise på uddannelsen: 18

20 (ansøgning, s. 34) 19

21 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at: der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter, og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. Kriteriet er: opfyldt tilfredsstillende opfyldt delvist tilfredsstillende ikke opfyldt tilfredsstillende Begrundelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet løbende vil kvalitetssikre og -udvikle uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, bl.a. ved at indsamle, analysere og anvende relevant information, herunder de studerendes evaluering af undervisningen. Universitetet vil gennemføre periodiske evalueringer af uddannelsen, som inddrager eksterne interessenter. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer vil universitetet sikre, er tilstrækkelige til at realisere målene for læringsudbytte. Bliver information om uddannelseskvaliteten løbende indsamlet og anvendt? Akkrediteringspanelet vurderer, at information om uddannelsens kvalitet løbende bliver indsamlet og anvendt. Universitetet har i ansøgningen beskrevet, hvordan deres studieadministrative system vil indsamle og bearbejde de nøgletal om driften af uddannelsen, der er gængse for sektoren. Uddannelsen vil også indgå i den undersøgelse af beskæftigelse blandt dimittender fra masteruddannelser, som universitetet gennemfører hvert tredje år (senest i 2012). De studerende vil evaluere undervisningen gennem en fast procedure med tre dele: Ved begyndelsen af et forløb er der forventningsafstemning, midtvejs er der mundtlig evaluering, og endelig vil der være slutevaluering, som kan være mundtlig eller skriftlig, og som afrapporteres til uddannelsesfagudvalget (UFU). UFU beslutter, om alle eller kun udvalgte forløb skal slutevalueres hver gang, men de to første dele gennemføres for alle forløb. Universitetet har en struktur for ledelse på Arts, som indebærer, at forskellige informationer om uddannelseskvalitet behandles i forskellige fora. Dekanatet, studienævnet og uddannelsesfagudvalget, herunder studielederen og uddannelseslederen, vil blive involveret i analyse af informationer om 20

22 uddannelseskvalitet og beslutninger om evt. intervention. Frem mod universitetets ansøgning om institutionsakkreditering i 2015 arbejder de med at fastlægge grænseværdier for de faktorer, de monitorerer uddannelserne efter. Når det arbejde er afsluttet, hvilket sker inden første udbud, vil resultatet også blive brugt i kvalitetssikringen af den ansøgte uddannelse. Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af den samlede uddannelse? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen periodisk vil inddrage eksterne interessenter i evaluering af den samlede uddannelse. Universitetet nævner aftagerpaneler, beskæftigelsesundersøgelsen og It-vests styregruppe som eksterne parter og metoder, der vil blive inddraget i evaluering af uddannelsen. Universitetet arbejder med at udvikle en model for evaluering frem mod ansøgningen om institutionsakkreditering i Når det arbejde er afsluttet, hvilket sker inden første udbud, vil resultatet også blive brugt i kvalitetssikringen af den ansøgte uddannelse. Sikrer uddannelsen løbende nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen løbende vil sikre nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Universitetet beskriver i ansøgningen, at undervisningen vil blive henlagt til Katrinebjerg campus, hvor der findes relevante lokaler, som er nødvendige for at gennemføre undervisningen. Derudover vil uddannelsen indgå i den undervisningsmiljøvurdering, som universitetet gennemfører hvert tredje år. 21