1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for

Transkript

1

2 Indledning Tallene i denne handlingsplan omhandler skoleåret 2012/2013. Det er en periode, hvor der skete mange omvæltninger på Erhvervsskolen Nordsjælland. I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet 2011 blev det klart for den nye direktør, at skolen var i store økonomiske problemer. Der blev derfor udarbejdet en genopretningsplan, og eksekveringen af den medførte mange afskedigelser og omorganiseringer for at reducere skolens omkostninger. Skolen har også haft fokus på at øge indtægterne gennem større tilgang og mindre frafald. Disse indsatser blev iværksat i løbet af skoleåret 2012/2013. Tallene for næste år vil forhåbentlig afspejle disse indsatser. I skoleåret 2013/2014 gennemfører skolen en omfattende selvevaluering vha. fokusgrupper for hhv. de lokale uddannelsesudvalg, elever og lærere på hver af skolens uddannelser. Grupperne drøfter undervisningen og bl.a. differentiering, forholdet mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen samt nøgletal for uddannelsen. Resultaterne fra de fokusgrupper, der er gennemført, indgår i denne handlingsplan. Men skolen har endnu ikke gennemført hele undersøgelsen og dermed heller ikke udarbejdet en samlet opfølgningsplan. 2

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 24,5 25,5 24,5 26,3 23,5 25,5 25 Hovedforløb under ét 6, ,9 4,5 6 5 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Skolen reviderer sine måltal for 2014, så de er realistiske set i forhold til tallene for Skolen har valgt at være mere konsekvent mht. opfølgning på elevers manglende aktive deltagelse i undervisningen og i skolepraktik for at gøre dem parate til hovedforløbene. Dette vil kunne medføre et lidt større frafald. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Skolens tal for tilgangen på grundforløbet i august 2013 er lavere end året før, og derfor skønner skolen, at tilgangen ikke vil stige væsentligt i skoleåret 2013/14. Da der er indgået færre uddannelsesaftaler i 2013 end i 2012, forventer skolen heller ikke en væsentlig stigning i antallet af hovedforløbselever. 3

4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Indledning Skolens største udfordringer er den manglende tilgang til erhvervsuddannelserne, frafaldet på grundforløbet og manglen på praktikpladser. Årsagerne er komplekse, og mange af dem har skolen svært ved at gøre noget ved, men vi arbejder alligevel systematisk for at imødekomme de nævnte udfordringer. I det følgende beskrives hver udfordring for sig sammen med indsatsen. At vælge erhvervsuddannelsen til Forældres uddannelsesbaggrund Skolen har brug for mange elever for at kunne danne hold på alle uddannelser, og samfundet har brug for, at 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse og heraf mindst 25 % en erhvervsuddannelse. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis skolen har en stor tilgang af elever. Elevers valg af uddannelse er afhængig af deres forældres uddannelsesniveau. Det er hovedsagelig børn af ufaglærte og faglærte, der vælger en erhvervsuddannelse. Mange ufaglærtes børn vælger dog i dag også gymnasiet nemlig 48 %, og derfor er tilgangen til erhvervsuddannelserne for de helt unge lav 2 i Region Hovedstaden vælges en erhvervsuddannelse af 13 % af ansøgerne ved den koordinerede tilmelding. 3 De nordsjællandske kommuner adskiller sig meget fra hinanden med hensyn til unges valg af ungdomsuddannelse. I kommunerne Fredensborg og Hørsholm er det mere end 90 % af de unge, der søger en gymnasial uddannelse. I kommunerne Allerød, Rudersdal, Egedal og Furesø er det mere end 80 %. I kommunerne Frederikssund, Gribskov og Helsingør er det mellem % af de unge, der søger en erhvervsuddannelse, og i Halsnæs er det %. I Hillerød og Furesø er det %. 4 Der er kommuner som Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Frederikssund, der er kendetegnet ved, at mindre end 70 % af indbyggerne i 2011 havde en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. I disse kommuner er ungdommen mindre tilbøjelig til at gennemføre en uddannelse. Ifølge kommunernes profilmodel fra 2010 forventes da også mindre end 80 % i Gribskov Kommune at have en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. For kommunerne Frederikssund, Halsnæs, Helsingør og Fredensborg er tallet %. Dvs. der er et stykke vej for disse kommuner til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. 5 Skolens indsatser Skolen har mange indsatser for at oplyse elever i grundskolen om erhvervsskolens uddannelser. Ud over introduktionskurser og messer tilbyder skolen masterchef klasser og undervisning i forbindelse med emneuger, fx om privatøkonomi. Grundskoleleverne kan på den måde møde rollemodeller fra erhvervsuddannelserne og opleve, at de kan noget, der er værd at kunne. Identitetsdannelse er en del af 2 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10. klasse 2013 af UNI C, april Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden 2013, s Tal og figurer er fra Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden Alle unge vil gerne have et godt liv, Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning for Region Hovedstaden Juni

5 det at vælge uddannelse. Skolen understreger over for grundskoleeleverne, at en erhvervsuddannelse er en god vej til job, løn og videreuddannelse og fremlægger i den forbindelse statistik fra Region Hovedstaden, der viser, at en erhvervsuddannet har samme årsløn som 30-årig som en professionsuddannet. Skolens ry Undersøgelser viser, at skolers ry har betydning for elevers valg af uddannelse. Unge mennesker kan fravælge en skole, hvis skolens ry er dårligt. 6 Skolens indsats Skolen er meget optaget af, at elever og mestre oplever, at skolens uddannelser er gode. Opfølgningen på skolens omfattende selvevaluering og skolens fremtidige arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag vil gøre skolens uddannelser endnu bedre. I forbindelse med selvevalueringen spørges der til skolens omdømme. På trods af skolens økonomiske udfordringer er skolens omdømme godt, og skolen omtales ofte meget positivt i lokalpressen bl.a. pga. skolens arrangementer. Transporttid til uddannelsesstedet Transporttiden til et relevant uddannelsessted kan være en kritisk faktor, når det handler om at gennemføre en uddannelse. Som man kan se af nedenstående figur har unge fra de kommuner, som har mange unge, der vælger en erhvervsuddannelse, forholdsvis langt til nærmeste tekniske skole og handelsskole dog ikke Helsingør, hvor skolen har en afdeling. Andel FTU-ansøgere til erhvervsuddannelser inden for det merkantile fagområde (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste uddannelsessted (højre). Andel ansøgere gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse til erhvervsuddannelser inden for teknik, håndværk og transport (venstre) og gennemsnitlig rejsetid til nærmeste uddannelsessted (højre). 6 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden

6 Kilde: Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden 2013, side 32 Skolens indsatser Projekt Udvikling med Udsigt fra Den lange transporttid har skolen forsøgt at råde bod på med lokale udbud i forbindelse med projekt Udvikling med Udsigt. Erhvervsskolen Nordsjælland samarbejdede i projektet med kommunerne Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund. Region Hovedstaden og EU s Socialfond støttede projektet økonomisk. Formålet med projektet var at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel, der kunne løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste områder. Der blev etableret lokale uddannelsessteder i byerne Hundested, Frederiksværk, Helsinge, Frederikssund og Helsingør, og disse uddannelsessteder udbød en række grundforløb inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Der blev visiteret knap 900 elever og indgået 348 uddannelsesaftaler på grundforløbet. Ved projektets afslutning havde 289 elever bestået grundforløbet. Skolen har i skoleåret 2012/13 færre elever, der har påbegyndt et grundforløb. Det kan skyldes, at der ikke længere er de lokale tilbud. Eleverne på de lokale uddannelsessteder havde dog et meget stort frafald, fordi elevgruppen var meget bredt sammensat og holdene meget uhomogene. Der var desuden for få elever, der valgte de lokale uddannelsessteder, så de var ikke rentable. Skolen nedlagde derfor i 2012 afdelingerne i Hundested, Helsinge og Frederikssund. Gribskov-modellen fra 2014 Flere kommuner har ønsket lokale tilbud inden for erhvervsuddannelsesområdet, og derfor er der indgået en aftale med Gribskov Kommune om, at skolen fra foråret 2014 i Helsinge udbyder første del af grundforløbene til 4 retninger inden for bygge og anlæg. Kommunen har forpligtet sig til at sikre volumen af elever, så det økonomisk kan løbe rundt for skolen. 6

7 At vælge at gennemføre erhvervsuddannelsen Elevers socioøkonomiske baggrund Elevers sandsynlighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse er påvirket af forældrenes uddannelsesniveau og indkomst samt af sociale problemer, inklusiv forældre- og familiemæssig ustabilitet. For eksempel har unge med lavindkomstforældre 51 % sandsynlighed for at falde fra, mens unge med højindkomstforældre har en frafaldssandsynlighed på 26 %. Hvis forældrene har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er sandsynligheden for, at eleven falder fra ca. 40 %, og har forældrene uddannelse efter grundskolen, er sandsynligheden ca. 31 %. 7 Erhvervsskolen Nordsjælland dækker som tidligere nævnt kommuner, hvis uddannelsesniveau er meget forskelligt. Det samme gælder for gennemsnitlig indkomst. Seks af de nordsjællandske kommuner befinder sig i top 10 over gennemsnitlig lønindkomst i Danmark. Men der er også kommuner som Halsnæs og Gribskov, hvor gennemsnitindkomsten befinder sig under landsgennemsnittet. 8 Ingen uddannelse og lav indkomst hos forældrene kan medføre, at deres børn ikke oplever, at uddannelse og arbejde et meget vigtigt. Mange elever falder fra, fordi de ikke oplever, at det er vigtigt nok at møde hver dag og deltage aktivt i undervisningen for at tage uddannelsen. Skolens indsats Skolen har udarbejdet en folder til forældre for at fortælle dem om, hvor godt et valg en erhvervsuddannelse er, og hvor vigtigt det er, at de støtter op om den unges valg. Forældre inviteres også til fraværssamtaler. Eleverne har desuden alle kontaktlærere, der er særlig opmærksomme i forhold til at lære eleverne mødedisciplin, hvis de ikke har den. Skolen er begyndt i højere grad at følge op på manglende deltagelse, men det kan på kort sigt få en negativ indvirkning på frafaldsprocenten. Frafald på grundforløbet Elever på 17 år og derunder har et frafald på 19 %, elever i andre aldersgrupper har et frafald på knap 30 %. På grundforløbet er frafaldet højst på Mad til Mennesker, Bygge og Anlæg og Transport og Logistik, hvor lidt mere end hver tredje falder fra. På Mad til Mennesker er det mænd over 20 år, der trækker frafaldet op. Man kunne tro, at indgangen mest er for kvinder, men på kokke-hovedforløbet er 3/4 af eleverne mænd, og her har de et mindre frafald end kvinderne. Hver tredje elev med uoplyst karaktergennemsnit afbryder, og det er dermed en risikofaktor. Som det fremgår af tabellen er fortrudt uddannelse og personlige forhold (fx sygdom, fraflytning osv.) de begrundelser, eleverne benytter, når de afbryder grundforløbene. Elevers motivation og afklarethed i forhold til uddannelse er da også en faktor i forhold til at gennemføre en uddannelse. 9 Årsagerne til frafald Andel Fortrudt uddannelse 61 % Personlige forhold 20 % Ikke uddannelsesparat 11 % Forkert niveau 3 % Trives ikke 2 % Ikke besvaret 2 % I alt 100 % Skolens indsatser 7 Klaus Nielsen m.fl.(2013): Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, s Klaus Nielsen m.fl.(2013): Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, s

8 Skolens vejledere vejleder elever, der har fortrudt uddannelsen videre til andre uddannelser nogle gange i samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser i det såkaldte samarbejde om garantiskolen. Skolen har tilbud til elever med psykiske og sociale problemer, fx mentorer. Skolen har desuden et åbent læringsværksted, hvor eleverne kan få ekstra undervisning. Selvom hver tredje elev med uoplyst karakter falder fra, så bør det nævnes, at rigtig mange af skolens elever afslutter grundforløbet med gode karakterer, også selvom de ikke tog grundskolens afgangseksamen eller fik dårlige karakterer ved afgangseksamen. Frafald og manglende uddannelsesaftale At eleven ikke påbegynder et hovedforløb efter endt grundforløb kan skyldes, at de vælger en anden uddannelse, at de mangler en praktikplads, at skolens skole-praktikkvote er opbrugt eller at eleven ikke opfylder EMMA kriterierne (Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende, jf. lovens 66 c.). Det formodes, at det store frafald på Transport og Logistik skyldes, at redderuddannelsen er meget populær, og derfor er tilgangen stor, men der er desværre få praktikpladser og ingen muligheder for at komme i skolepraktik. Ifølge Undervisningsministeriets statistik over om skolens elever har opnået en praktikplads 10 måneder efter endt grundforløb, mangler 30 % af skolens elever fra 2012 en praktikplads, 52 % har opnået en ordinær uddannelsesaftale og 9 % har opnået en skolepraktiktaftale. Landsgennemsnittet er hhv. 34 %, 50 % og 7 %. Skolen har desværre haft en stor nedgang i antallet af uddannelsesaftaler fra 2012 til Nedgangen er størst på VVS (nedgang på 29 aftaler), derefter mekaniker, gastronom, elektriker og bygningsmaler (nedgang på 11 aftaler). Skolens indsats Se planen for det praktikpladsopsøgende arbejde. Frafald på hovedforløbet På hovedforløbet har hverken karaktergennemsnit fra grundskolen eller alder betydning for frafaldet. Årsagen til afbrud er som regel, at eleven ikke har en ordinær uddannelsesaftale, ikke er mødestabil eller fortryder uddannelsesvalget. 1/3 af skolens frafald i 2012/13 er på mekanikeruddannelsen. Tilgangen er fordoblet (til 199 elever) i forhold til skoleåret 2011/12. Resultatet er, at flere er i skolepraktik. Nogle af de elever, der kommer i skolepraktik, ændrer adfærd og lever dermed ikke op til EMMA-kriterierne. Skolens indsats Skolen arbejder som nævnt for, at eleverne får ordinære uddannelsesaftaler. På grundforløbet har skolen særlig fokus på arbejdspladskompetencer som mødestabilitet og aktiv deltagelse samt forståelse for, hvordan en virksomhed fungerer. Derfor udbyder skolen for både grundforløbselever og elever i skolepraktik kurserne forretningsforståelse og kundeservice. 8

9 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Gennemsnitlig frafaldsprocent for Bygge og Anlæg er 31 % Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? grundskolen er uoplyst (de har en frafaldsprocent på 54 %) og Der er en øget risiko, hvis elevens gennemsnitskarakter fra hvis eleven er 25 år eller derover (de har en frafaldsprocent på 55 %). Hvornår falder eleverne fra (GF, Grundforløb overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser Bygge og Anlæg falder eleverne fra? Hvorfor? Fortrudt uddannelse Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsgruppe nr.: 2 Gennemsnitlig frafaldsprocent for Mad til Mennesker er 35 % Hvem falder fra? Mænd på 25 år eller derover har øget risiko for frafald (de har en frafaldsprocent på 58 %) Hvornår falder eleverne fra? Grundforløb På hvilke indgange/uddannelser Mad til Mennesker falder eleverne fra? Hvorfor? Fortrudt uddannelse Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra? Hvornår falder eleverne fra? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Gennemsnitlig frafaldsprocent for serviceassistentuddannelsen er 22 % Elever på 25 år og derover Hovedforløb Serviceassistent Personlige forhold som alvorlig sygdom, og at de er flyttet langt væk. Frafaldsgruppe nr.: 4 Gennemsnitlig frafaldsprocent for mekanikere er 8 % Hvem falder fra? Større risiko, hvis eleven er hhv år (14 %) og har uoplyst karaktergennemsnit fra grundskolen (11 %) Hvornår falder eleverne fra? Hovedforløb På hvilke indgange/uddannelser Mekaniker falder eleverne fra? Hvorfor? Nogle af de elever, der kommer i skolepraktik, ændrer adfærd og lever dermed ikke op til EMMA-kriterierne. 9

10 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Skolen gengav ikke ordlyden af sit pædagogiske og didaktiske grundlag FPDG, jf. HP 13? i Handlingsplan for øget gennemførelse 2013, men det har siden 2008 været følgende: På Erhvervsskolen Nordsjælland vil vi undervise ud fra værdierne: Professionalisme Åbenhed Ansvarlighed Helhed Vi vil derfor også fremme disse værdier blandt vore elever som en naturlig del af undervisningen. Helhed På Erhvervsskolen Nordsjælland lægger vi vægt på, at uddannelserne tager udgangspunkt i tre ligeværdige læringsområder: - Erhvervsfaglige kompetencer - Almenfaglige kompetencer - Personlige kompetencer Derfor inddrager undervisningen alle tre læringsområder, og eleverne vænnes til at forholde sig til egen formåen indenfor alle tre områder. Arbejdsformerne understøtter helhedstanken ved i sin form så ofte som muligt at være projekt- og problemorienteret, så læringen centreres om de praktiske sammenhænge, elevens uddannelse skal bruges i. Ansvarlighed På Erhvervsskolen Nordsjælland lægger vi vægt på, at ingen overlades til sig selv. Skolen tager ansvar for uddannelserne og den enkelte elev. Og den enkelte elev tager ansvar for sig selv og sine omgivelser. Skolens ansvar for uddannelserne kommer ikke mindst til udtryk via kvalitetssystemet. Herigennem sikres fortløbende forbedringer af undervisningen og en god udnyttelse af skolens ressourcer. Desuden tager skolen et aktivt medansvar for at fastholde eleven i uddannelse hos os selv eller hos andre. På Erhvervsskolen Nordsjælland er ansvaret for den enkeltes uddannelse og samfundets behov for en veluddannet arbejdsstyrke en af de vigtigste drivkræfter i alle vore bestræbelser. Den enkelte elevs ansvar for sig selv og sine omgivelser kommer ikke mindst til udtryk ved, at eleverne involveres så meget som muligt i planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførslen og evalueringen af undervisningen. 10

11 For at give eleverne det bedst mulige grundlag for at tage ansvaret for egen uddannelse bedømmes eleverne løbende, og enhver elev har ansvaret for at udnytte tilbagemeldingerne til en fremadrettet dialog med kontaktlæreren om sin personlige uddannelsesplan. Åbenhed Erhvervsskolens Nordsjælland er åben for enhver elev, der ønsker at tage hele eller dele af sin uddannelse hos os, og vi stiller os åbne for elevernes input. Tilsvarende fremmer vi elevens nysgerrighed overfor mulighederne i uddannelsessystemet, og vi lægger vægt på, at den enkelte elev er åben og tolerant overfor såvel elever som undervisere. Vi tager derfor udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Skolens undervisning tager i videst muligt omfang hensyn til elevens erhvervsfaglige, almenfaglige og personlige forudsætninger uanset elevens baggrund i øvrigt. Erhvervsskolen Nordsjællands uddannelser er baseret på, at forskellighed gør stærk, og vi er åbne for, at enhver rummer de nødvendige ressourcer, der skal til for at få en uddannelse. Professionalisme På Erhvervsskolen Nordsjælland viser vi vores professionalisme ved at skabe de rigtige rammer om uddannelserne. Vi sikrer derfor altid faste og klare rammer for undervisningen kombineret med et trygt og inspirerende læringsmiljø, der understøtter den gode læring. En professionel elev lærer hos os at arbejde med forskellige læringsformer for derigennem at fremme lysten til livslang læring. Lærerne på Erhvervsskolen Nordsjælland vælger undervisnings- og arbejdsformer, der sætter studieaktivitet i centrum, og understøtter udviklingen af elevens, den studerende og kursistens tilegnelseskompetence. Vi lægger vægt på sammenhængen med de professionelle brancher, vi samarbejder med. Derfor omsættes så megen undervisning som muligt til praktisk læring, og teoretisk undervisning relateres til praktiske situationer. Moderne teknologi inddrages som en naturlig del i undervisningen. Dette gælder både den professionelle lærer, der anvender moderne undervisningsværktøjer, og den professionelle elev, der lærer at anvende fagets metoder, redskaber og værktøjer. Dette er for Erhvervsskolen Nordsjælland vejen til, at vore elever opnår erhvervsfaglige, almenfaglige og personlige kompetencer, der bidrager til at gøre dem til kompetente borgere i fremtidens samfund. 11

12 Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? 1. Skolen har skemalagt besøg af Studievalg på alle svendeprøvehold, dvs. at Studievalgs vejledning tager udgangspunkt i de respektive uddannelser hvert hold afslutter med. Skolen skriver nemlig i sit FDPG fra 2008: Tilsvarende fremmer vi elevens nysgerrighed overfor mulighederne i uddannelsessystemet. 2. Alle lærere har fået udleveret Verdens bedste faglærer, Tips og teknikker. Skolen skriver nemlig i sit FDPG fra 2008: En professionel elev lærer hos os at arbejde med forskellige læringsformer for derigennem at fremme lysten til livslang læring. Arbejdet med denne bog vil indgå i planen for arbejdet med det nye fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. 3. Derudover har skolen iværksat en omfattende selvevaluering vha. fokusgrupper med hhv. de lokale uddannelsesudvalg, elever og lærere på hver af skolens uddannelser. Grupperne drøfter undervisningen og forholder sig bl.a. til forholdet mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen, differentiering og nøgletal for uddannelsen. Resultaterne indgår i arbejdet med et nyt fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? 4. Skolen har bl.a. på baggrund af en workshop med lærere fra alle skolens uddannelsesområder udarbejdet et nyt fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Skolens FPDG indgår i den lokale undervisningsplan og er dermed udgangspunktet for lærernes undervisning. På grundforløbene i 2012/13 var der 5 % af eleverne, der havde et gennemsnit fra 9. klasse på over 7, og 19 %, der havde et gennemsnit på 5-7. Da skolens gennemsnit ved grundforløbsprøverne er knap 8, antages det, at skolens undervisning har gjort en forskel. På hovedforløbene i 2009/10 var der 6 % af eleverne, der havde et gennemsnit fra 9. klasse på over 7, og 18 % der havde et gennemsnit på 5-7. Da eleverne havde et gennemsnit på 7,5 ved de afsluttende prøver i 2012/13, antages det, at skolens undervisning sammen med praktikvirksomhedens har gjort en forskel. Hvad har virket / ikke virket? Ad 1. De nyeste tal for videreuddannelsesfrekvensen er for elever, der afsluttede deres uddannelse i Det er vanskeligt at vide, om eleverne efter endt uddannelse videreuddanner sig, fordi de hørte om videreuddannelsesmulighederne på skolen, eller om de videreuddanner sig, fordi der er arbejdsløshed inden for faget, hvilket flere af de lokale uddannelsesudvalg er tilbøjelige til at mene ifølge resultaterne fra fokusgrupperne. 2. Da lærerne først primo 2014 har fået udleveret bogen med tips, kan effekten ikke ses på nøgletallene endnu. 12

13 3.og 4. Se skemaet om det kommende arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Skolen har fra skoleåret 2013/2014 oprettet talentværksteder på grundforløbene: Mad til Mennesker og tømrer. For at kunne deltage skal har skolen iværksat for at styrke differentieringen? eleverne enten være dygtige eller særligt motiveret. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Talentværkstederne arbejder med de praktiske færdigheder, mens det åbne læringsværksted er et tilbud for både svage og stærke elever om at blive bedre til den teoretiske side af uddannelserne. Eleverne har været meget tilfredse med tilbuddene. Men om de er mere tilfredse og får bedre karakterer, end de ellers ville have været/have fået, kan skolen ikke se. Hvad har virket / ikke virket? Det er vanskeligt at besvare muligvis er det oplevelsen af at være særlig udvalgt eller at de skulle stramme sig endnu mere an for at løse opgaverne. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Skolen spørger i forbindelse med selvevalueringen elever, lærere og de har skolen iværksat for at lokale uddannelsesudvalg om forslag og ønsker til koblingen mellem styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes meget tæt kobling, hvor elever i praktikken løser opgaver, de lige har skoledel og praktikdel. Der er generel tilfredshed med koblingen. En samarbejde om det fælles lært at løse i skoledelen, vil være hensigtsmæssig, men er ofte vanskeligt uddannelsesansvar over for at realisere. den enkelte elev? Skolen spørger også til kommunikationen og samarbejdet mellem skole og praktikvirksomhed, og skolen vil på baggrund af resultaterne revidere skolens kommunikationsplan for at styrke kommunikationen yderligere. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Selvevalueringens opfølgningsplan vil først realiseres i næste skoleår. Skolen kan derfor ikke besvare dette spørgsmål endnu. 13

14 Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hvert valgfrit indsatsområde beskrives i hvert sit skema. Indsatsområde nr. Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel: faglæreres læsevejledningskompetencer Afdække faglærernes kompetencebehov og udvikle deres kompetencer gennem læsevejlederens undervisning og vejledning, så både grundforløbselever og faglærere oplever, at eleven får relevant støtte til læsning og skrivning. Indsatsen blev først iværksat fra skoleåret 2013/14. Skolen kan derfor endnu ikke vurdere, hvad der har virket. Dele af indsatsen videreføres som standardprocedure. Indsatsområde nr. Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel: Forældresamarbejde Skolen har afholdt informationsmøder for kommende elever og forældre. Elever og forældre har fået udleveret en forældrefolder. Forældrene tilbydes at deltage i samtaler sammen med eleven og skolens repræsentant. Desværre møder de forældre, som skolen gerne ville tale med om elevernes fremmøde osv., sjældent op. Skolen kan ikke umiddelbart se, at det har virket. Forældrefolderen uddeles også næste skoleår, for skolen tror på, at den kan være medvirkende til at gøre forældrene til ambassadører for skolens uddannelser. 14

15 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling - også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne. Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hverken skolens statistik over årsager til frafald eller fokusgruppernes besvarelser i forbindelse med selvevalueringen påpeger en forbindelse mellem skolens undervisning/skolemiljø og elevernes frafald. Skolen har et godt ry, men skolen oplever også, at en elev eller en mesters dårlige oplevelse nemt kan spredes, og derfor har skolen strategisk fokus på kvaliteten af undervisningen og samarbejdet med mestrene. Den lange transporttid, som mange elever har, og den store konkurrence fra de omkringliggende gymnasier, medfører, at skolen ønsker at 15

16 gøre undervisningen endnu bedre. Målet er, at alle elever på vej hjem fra skolen siger til sig selv: Det var godt, jeg kom i skole i dag. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Bestyrelsen orienteres på bestyrelsesmøder om skolens arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og om skolens arbejde med at forbedre undervisningen på baggrund af selvevalueringen. 1. Skolen udarbejder et katalog, der angiver forslag til, hvordan det pædagogiske og didaktiske grundlag kan praktiseres. Kataloget udarbejdes bl.a. på baggrund af gode eksempler fra en workshop og fra fokusinterviews. 2. Skolen arbejder desuden ud fra de opfølgningsplaner, som bliver udarbejdet på baggrund af selvevalueringerne medio Skolen etablerer primo 2014 et Pædagogisk Råd, hvor alle uddannelsesområder på EUD-området er repræsenteret. 4. Skolen udarbejder i april/maj 2014 en plan for det videre arbejde med et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag for hele skolen. Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Vicedirektøren leder Pædagogisk Råd på EUD-området. Skolen vil spørge eleverne og lærerne om undervisningen afspejler det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Tiltagene iværksættes fra sommeren Derfor vil en effekt på fravær, karakterer og frafald kun kunne måles ved handlingsplanen for øget gennemførelse 2016, hvor der vil være tal for fravær, karakterer og frafald tilgængelige for skoleåret 14/15. I skoleåret 15/16 vil elevgrundlag osv. være anderledes og dermed vil man ikke kunne bruge skoleåret 13/14 som baseline. 16

17 4.2. Styrket differentiering Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: Titel: EUX-lignende tilbud på det merkantile grundforløb Baggrund for indsatsen: HG-elever har svært ved at få praktikpladser inden for finans og inden for kontor med specialer eller at læse videre Hvilke konkrete aktiviteter vil Eleverne tilbydes, at de kan kombinere det merkantile grundforløb med skolen sætte i gang? fag på B-niveau. Hvem er målgruppen for den Det er et hold på det merkantile grundforløb styrkede differentiering? Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne des, da de vil kunne se flere muligheder efter endt HG. Elevernes præstationer vil blive bedre. Muligvis vil flere elever fasthol- indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Skolen vil måle tilgangen, gennemførelsen og karakteren for grundforløbsprøven. Karakteren for grundforløbsprøven skulle gerne være højere end gennemsnittet for skolens HG hold. Skolen ville gerne evaluere indsatsen ved at se på videreuddannelsesfrekvens og praktikpladsfrekvens inden for finans og kontor med specialer, men det vil være vanskeligt for skolen at finde valide tal for dette. Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Indsats nr.: Titel: Forretningsforståelse og kundeservice Baggrund for indsatsen: Indsatsen skal gøre eleverne mere attraktive at indgå en uddannelsesaftale med, fordi de har fået større forståelse for deres eget bidrag til virksomhedens drift. Hvilke konkrete aktiviteter vil Tilbud om 2 kurser af 20 lektioner i hhv. forretningsforståelse og kundeservice skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for Alle hold på grundforløbene og alle skolepraktiklærlinge indsatsen? Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne Mindre frafald på hovedforløbene, da eleverne får større indblik i me- Flere elever indgår uddannelsesaftaler indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. stres forventninger til eleverne. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Foråret 2015 Interview med eleverne på HF 1 Det ville være interessant at se, om kurset medførte, at eleverne i højere grad indgik uddannelsesaftaler, men det vil være vanskeligt for skolen at finde valide tal for det. 17

18 4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel ) 1 Systematisere og forbedre dokumentationen af det praktikpladsopsøgende arbejde i Praktik+. Praktik+ har indtil 2014 ikke været benyttet systematisk af alle medarbejdere. 2 Etablering af et forum for videndeling for de praktikpladsopsøgende medarbejdere 3 Mere fokus på at etablere samarbejde mellem praktikvirksomheder med delgodkendelser 4 Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler 1 5 Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Skolen har som mål, at eleverne har uddannelsesaftaler og derfor ikke er i skolepraktik, men hvis eleverne er i skolepraktik, har skolen som mål, at de tilbringer mest mulig tid som virksomhedsforlagt undervisning. Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik

19 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt ikke af Praktik+? ikke af Praktik+? ikke af Praktik+? ikke af Praktik+? ikke af Praktik+? ikke af Praktik+? Kontakt til virksomhed per tlf. ifølge Praktik Besøgt virksomhed ifølge Praktik Mhp. godkendelse Mhp. VFU Alle typer kontakter ifølge Praktik+ Dvs. også kontakt om VFU og ny uddannelsesaftaler, når mester besøger skolen I det omfang, skolen har registreret dette. 19

20 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2013 til det opsøgende kr. arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Skolen har konsulenter, der arbejder systematisk med det praktikpladsopsøgende arbejde. Konsulenterne er orienteret om de faglige udvalgs skøn over behovet for arbejdskraft og om større bygge- og anlægsopgaver osv. Derudover kontakter skolepraktikinstruktørerne også virksomheder for at høre, om de vil godkendes til praktikpladser, og hvis de er godkendt, om de vil have en lærling. Når elever på grundforløbet er i praktik i en virksomhed, besøger læreren eleven og benytter lejligheden til praktikpladsopsøgende arbejde. Nogle gange indgås en kort aftale. Erfaringerne viser at 75 % af disse forlænges. Praktikvirksomheder, der har lærlinge, tilbydes SKP-lærlinge som vikarer, når virksomhedens lærlinge er på skole. Når mestrene besøger skolen i forbindelse med deres nuværende lærlinges skoleforløb, er lærere og instruktører også i dialog med dem om at tage nye lærlinge. Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Ja x På nogle uddannelser har man valgt at supplere med Speeddating på grundforløbet, hvor mestrene besøger grundforløbet og ser elevernes produkter og taler med eleverne. Nej Skolen har haft et tæt samarbejde med de faglige udvalg for at skaffe EUX-elever praktikpladser, men det lykkedes ikke. Det er tillige forgæves forsøgt at låne SKP-kvoter fra andre skoler. Der var derfor ikke elever nok til et hold. Skolen har samarbejdet med en anden erhvervsskole, hvor EUX-eleverne nu er overflyttet til. Skolen deltager i styre- og arbejdsgrupper i Den Regionale Praktikpladsenhed for praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen deltager i et formaliseret samarbejde med tekniske erhvervsskoler i Region Sjælland. Ja X Etablering af praktikcentret har medført større fokus på at systematisere og ensrette det praktikpladsopsøgende arbejde samt på videndeling 20

21 Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Nej Det praktikpladsopsøgende arbejde er organisatorisk placeret i praktikcentret. Ja - ligger nu i praktikcenteret Nej - ligger samme sted Har ikke praktikcenter X 21