Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby

Transkript

1 Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Maj 2014 Fax

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Projektorganisation Forhold til kommunal planlægning Varmeplanlægning Øvrig kommunal planlægning Forhold til anden lovgivning Forsyningsområde Tekniske anlæg Ledningsanlæg Varme- og effektbehov Varmebehov Effektbehov Forsyningssikkerhed Tidsplan for etablering Forhold vedrørende arealafståelse Samfundsøkonomisk analyse Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Udbygningstakt Beregningsforudsætninger, fjernvarme Produktionsenheder Investerings- og driftsomkostninger Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning Energi og miljø Energibehov Emissioner Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi Brugerøkonomi Sammenligning af projektforslag og reference Brugerøkonomiske eksempler Fax

3 Bilagsfortegnelse Kortbilag A: Udvidelse af forsyningsområde Bilag B: Adresseliste over berørte ejendomme Bilag C: Enhedstal for bygningers nettovarmebehov Bilag D: Udbygningstakt Bilag E: Energiforbrug og emissioner Bilag F: Samfundsøkonomi Bilag G: Virksomhedsøkonomi Bilag H: Brugerøkonomi 2 Fax

4 1. Indledning Nr. Broby Varmeværk har henvendt sig til med henblik for at få undersøgt muligheden for at modtage varmeforsyning fra. På denne baggrund er der udarbejdet to særskilte projektforslag, henholdsvis projektforslag for etablering af forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk og nærværende projektforslag for udvidelse af fjernvarme forsyningsområdet i Nr. Broby. 2. Sammenfatning har udarbejdet projektforslag for fjernvarmeforsyning af 212 ejendomme i Nr. Broby svarende til ca m 2 opvarmet areal. Projektforslaget omfatter etablering af fjernvarme distributionsnet og tilslutning af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarmen i Nr. Broby. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributions- og stikledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 10,3 mio. kr. og 3,2 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby giver et samfundsøkonomisk overskud på 15,5 mio. kr. kr. i 2012-priser eller 42 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er 10,7 mio. kr. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår forbrugerne i projektforslaget for Nr. Broby en besparelse på 10,2 mio. kr. inkl. moms svarende til 13,4 %. De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. Projektforslaget medfører en betydelig reduktion af det samlede energibehov. 3 Fax

5 Konverteringen af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarme giver en betydelig reduktion af CO 2 emissionen på ton over 20 år svarende til 61 %. Faaborg-Midtfyn Kommune ansøges om at godkende projektorslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 samt Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1 Varmeplanlægning Nr. Broby er i Faaborg-Midtfyns Kommunes varmeplan udlagt til både fjernvarme og individuel naturgas forsyning. Projektforslaget omfatter konvertering af de naturgasforsynede områder til fjernvarme. 4.2 Øvrig kommunal planlægning Faaborg-Midtfyn Kommune har i Kommuneplan opgjort den resterende rummelighed til byvækst i I Nr. Broby var der i 2012 en rummelighed på 25 ha til nye boliger. Det fremgår, at der i perioden er opført 18 nye boliger, og at der kun er behov for 4 ha svarende til 32 nye boliger i perioden frem til Der er i kommuneplanen udlagt et nyt boligområde i den nordvestlige ende af byen ved Teglværksvej. For erhvervsarealer er der opgjort en rummelighed i 2008 på 20 ha. Der er ikke udstykket nye erhvervsarealer i perioden Forhold til anden lovgivning Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning. 4 Fax

6 6. Forsyningsområde Der er foretaget en afgrænsning af de mulige nye forsyningsområder. Ved etablering af distributionsnet i den del af Nr. Broby, der ikke er fjernvarmeforsynet, vil der i henhold til BBRregistret blive tilslutningsmulighed for yderligere i alt 212 ejendomme med et samlet etageareal på m 2 fordelt på m 2 boligareal og m 2 erhvervsareal. Udvidelsen af forsyningsområdet er vist på kortbilag A. Berørte ejendomme fremgår af adresseliste i bilag B. 7. Tekniske anlæg 7.1 Ledningsanlæg Der er udarbejdet et skitseprojekt for distributionsnet og stikledninger til potentielt i alt 212 ejendomme i Nr. Broby. Der er endnu ikke udarbejdet et detailprojekt. Der indgår følgende ledningsanlæg i projektforslaget: Ca m hovedledning DN Ca m stikledning 7.2 Varme- og effektbehov Varmebehov Varmebehovet i ejendomme med individuel opvarmning er estimeret ud fra oplysninger i BBR registret om bygningernes opvarmede areal, opførelses-år og anvendelse. De anvendte enhedstal for bygningernes specifikke nettovarmebehov fremgår af bilag C. Enhedstallene stammer fra rapporten Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050, SBI For de bygningsanvendelser, hvor der ikke findes arealenhedstal i SBI-rapporten, er anvendt værdier fra Varmeplan Danmark I tabel 1 er vist det beregnede nettovarmebehov i samtlige bygninger inden for projektområdet med individuelle opvarmningsformer og fordelingen af varmeforbruget på opvarmningsform efter BBR registret. Naturgas Olie Fast brændsel El Varmepumper Alle brændsler MWh/år % 62,27 28,76 4,93 3,14 0,91 Tabel 1 Varmeforbrug og opvarmningsformer inden for projektområdet 5 Fax

7 I de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger er det forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen Effektbehov Det maksimale bruttoeffektbehov inklusiv varmetab i distributionsnettet er erfaringsmæssigt fastsat ud fra bygningernes nettovarmebehov fordelt på en årsbenyttelsestid på timer. Effektbehovet ved 100 % tilslutningsgrad kan på denne måde opgøres til 2,7 MW. 7.3 Forsyningssikkerhed Forsyningsområdet vil blive forsynet fra Fynsværket. I tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer vil der være mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne fra det eksisterende varmeværk i Nr. Broby. 8. Tidsplan for etablering Etablering af distributionsnet og stikledninger i Nr. Broby vil blive påbegyndt, når den forudsatte tilslutningsgrad er opnået blandt de potentielle fjernvarmeforbrugere. 9. Forhold vedrørende arealafståelse Aftale om placering af stikledning på privat grund træffes med den pågældende grundejer som del af en aftale om tilslutning, og der tinglyses normalt ikke deklaration. 10 Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. I forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet skal det vurderes, om denne udvidelse samfundsøkonomisk er fordelagtig i forhold til fortsættelse af den eksisterende opvarmning Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med 6 Fax

8 tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, oktober Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen den eksisterende varmeforsyning i Nr. Broby, dvs. individuel opvarmning med naturgas, olie, el mv. Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til basisåret, år 0 før år 1 i betragtningsperioden. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2012 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Finansministeriet har i maj 2013 fastsat kalkulationsrenten til 4 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projektets interne rente skal altså være højere end 4 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 20 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 20. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med GWPfaktorerne henholdsvis 25 og 298 (Energistyrelsen juni 2013). I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra el-produktion, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøkonomiske beregning. Skadesomkostningerne er oplyst som et interval, idet opgørelserne er behæftet med meget stor usikkerhed. I beregningerne er anvendt gennemsnittet af de lave og høje værdier. 7 Fax

9 De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt gældende afgiftssatser Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra oktober Udbygningstakt Ved beregningen af omkostninger ved henholdsvis projektforslaget og de nuværende forhold (referencen) i den 20-årige beregningsperiode indgår kun de ejendomme, som i projektforlaget tilsluttes fjernvarmen. I tabel 2 er vist det opgjorte varmebehov og bygningsarealer inden for projektområdet efter BBR registret. Der er foretaget en opdeling i bolig- og erhvervsejendomme efter den primære arealanvendelse. Etageareal m 2 Nettovarmebehov Antal ejendomme MWh/år Boligejendomme nye fjernvarmeområder Erhvervsejendomme nye fjernvarmeområder I alt Tabel 2 Varmeforbrug og bygningsarealer inden for projektområdet Den forudsatte start- og sluttilslutningsgrad efter 10 år for ejendomme i nye fjernvarmeområder er vist i tabel 3. 8 Fax

10 Starttilslutningsgrad Sluttilslutningsgrad efter 10 år Boligejendomme nye fjernvarmeområder 50 % 90 % Erhvervsejendomme nye 15 % 60 % fjernvarmeområder Tabel 3 Start- og sluttilslutningsgrad i nye fjernvarmeområder Udbygningstakten og det beregnede varmebehov for de ejendomme, der i projektforslaget tilsluttes fjernvarme, fremgår af bilag D Beregningsforudsætninger, fjernvarme Produktionsenheder Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Nr. Broby skal fremover fungere som spids- og reservelastcentral. Den anvendte procentvise fordeling af den resterende varmeproduktion er fastlagt ud fra følgende overvejelser. Den forventede fordeling af varmeproduktionen til Fjernvarme Fyn på årsbasis vil fremover være ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % industriel overskudsvarme og under 5 % varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen og diverse industriel spildvarme udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halmfyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i hele Fjernvarme Fyns net i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af 9 Fax

11 den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader er vist i tabel 4. Varmevirkningsgraderne på Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er fastsat i overensstemmelse med det oplyste af værkets ejer Vattenfall A/S i brev til Odense Kommune af 1. maj Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Elvirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 85 % 322 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 174 % Nr. Broby Kraftvarme Spids- og reserveforsyning 5 % 60 % 40 % Tabel 4 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. Varmetabet i nye fjernvarmeledninger er beregnet til i alt 630 MWh/år. Heraf udgør tabet i distributions- og stikledninger henholdsvis 410 MWh og 220 MWh pr. år Investerings- og driftsomkostninger Det er forudsat, at distributionsnet etableres i Stikledninger anlægges i takt med tilslutningen af nye kunder. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributionsnet ekskl. stikledninger er kalkuleret for et skitseprojekt til kr. ekskl. moms. Udgiften til etablering af stikledninger er fastsat til kr. ekskl. moms pr. stik. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 20 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. Udgiften til ombygning af varmeinstallationer er skønnet til kr. ekskl. moms pr. boligenhed. Der er indregnet en scrapværdi af de ombyggede installationer ved beregningsperiodens afslutning i 2033 ud fra lineær afskrivning og en levetid af husinstallationer på 20 år. Der er indregnet en udgift til afbrydelse af naturgasstik eller sløjfning af olietank på kr. ekskl. moms pr. stik. For kunder med et forbrug op til m 3 gas om året har Naturgas Fyn 10 Fax

12 en standardtakst på kr. for opgravning i skel og overskæring og afpropning af stikledning samt nedtagning af måler og regulator. For de fleste nye fjernvarmekunder vil opgravningen til gasstikket kunne udføres i forbindelse med etablering af fjernvarmestikket, hvilket vil reducere omkostningen betydeligt. Den årlige vedligeholdelsesudgift til udvidelsen af fjernvarmenettet er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og varmeproduktion på Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. Driftsomkostningerne på kraftvarmeværket i Nr. Broby er sat til 50 kr./mwh el produceret på baggrund af regnskabstal. Nr. Broby Varmeværk har oplyst, at naturgasmotoranlægget i Nr. Broby ved den nuværende drift skal hovedrenoveres for overslagsmæssigt ca. 1 mio. kr. for hver driftstimer svarende til ca. hvert 10. år. I projektforslaget er driftstiden på motoranlægget reduceret til mindre end 10 %, hvorfor der ikke vil være behov for hovedrenovering inden for beregningsperioden. Driften af nye fjernvarme brugerinstallationer er sat til 300 kr. pr. forbruger pr. år på baggrund af erfaringer med service af anlæg i Fjernvarme Fyns forsyningsområde Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning I tabel 5 er vist den procentvise fordeling af varmeforbruget i individuelt opvarmede bygninger på forskellige opvarmningsformer i Nr. Broby. Desuden er vist de anvendte årsvirkningsgrader. Opgørelsen er baseret på BBR-registret. Ligesom i beregningen af projektforslaget er det for referencen forudsat, at der ikke anvendes supplerende opvarmning med brændeovne mm. Virkningsgraden for olie- og naturgasfyr er sat til henholdsvis 85 % og 90 % svarende til en middelværdi af virkningsgraden for ældre og nye kedler, idet oprindelsen af olie- og gaskedler i projektområdet er ukendt. Produktionsandel Virkningsgrad Naturgasfyr 62,27 % 90 % Oliefyr 28,76 % 85 % Fyringsanlæg, fast brændsel 4,93 % 77 % El-varme, el-radiatorer 3,14 % 100 % El-varme, varmepumpe 0,91 % 300 % Tabel 5 Produktionsandele og virkningsgrader ved individuel opvarmning i Nr. Broby. 11 Fax

13 Driftsomkostninger ud over brændselsudgifter for boliger med individuel opvarmning til bl.a. skorstensfejning, oliefyrsservice og køb af el til brændere og cirkulationspumper er sat til kr. ekskl. moms pr. ejendom. I forbindelse med referencen er det forudsat, at levetiden for et fyringsanlæg er 20 år, og at der således årligt i gennemsnit skal etableres et nyt anlæg i 1/20 af ejendommene med fyringsanlæg. Udgiften til udskiftning af et anlæg er sat til kr. ekskl. moms. Scrapværdien af de individuelle anlæg efter 20 år beregnes ved lineær afskrivning Energi og miljø Energibehov De samlede bruttoenergibehov over den 20-årige periode fordelt på energikilder i projektforslaget for udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby samt i referencen, svarende til de nuværende forhold i området, er vist i tabel 6. Nr. Broby Brutto energibehov TJ Kul Halm Gasolie Naturgas El Fast brændsel I alt I alt primær energi Projektforslag ,8 0 31,6-12,6 1) Reference ,3 21, Tabel 6 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget for Nr. Broby og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden ) El-produktion i projektforslag Det fremgår af tabel 6, at projektforslaget medfører en væsentlig reduktion af energibehovet fra 342 TJ til 141 TJ over 20 år. Den marginale el-produktion er typisk baseret på kulfyret kondensproduktion med en virkningsgrad på under 50 %, dvs. at elforbruget skal ganges med en faktor 2-2,5 for at være sammenligneligt med de viste primære brændselsforbrug Såfremt el-produktionen i projektforslaget og el-forbruget i referencen ganges med en faktor 2,5 svarende til en elvirkningsgrad på 40 %, fås tallene for primære energiforbrug i kolonnen længst til højre. Det 12 Fax

14 fremgår, at det primære energibehov i perioden er 69 % lavere i projektforslaget end i referencen Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO2-ækvivalenter i den 20-årige beregningsperiode henholdsvis i projektforslaget og i referencen fremgår af tabel 7. Desuden er vist emissionerne af svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) samt partikler PM 2,5. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag E. Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Nr. Broby Totale emissioner SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag Reference Tabel 7 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden Naturgasforbruget til produktion af både el og varme i forbindelse med spids- og reservelastproduktion på kraftvarmeværket i Nr. Broby er indregnet. Emissioner fra den manglende elproduktion i referencen indgår med modsat fortegn i opgørelsen for projektforslaget. Emissionerne fra denne el-produktion i projektforslaget er beregnet som kulfyret kondensproduktion. Der er anvendt Energistyrelsens emissionskoefficienter for kul og en el-virkningsgrad på 40 %. Energistyrelsens forudsætninger for emissioner fra el-produktion er baseret på den gennemsnitlige el-produktion, der indeholder en betydelig andel el fra VE-kilder. Den marginale el-produktion er dog overvejende baseret på kulfyret kondensproduktion. Emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) reduceres i projektforslaget med ton svarende til 61 % Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger for projektforslaget for udvidelse af fjernvarmeforsyningen i Nr. Broby er vist i tabel 8. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag F. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på kr. i 2012-priser eller 42 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende individuelle varmeforsyning. 13 Fax

15 Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 8 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Som det fremgår af tabel 8 stammer den største projektfordel fra sparede brændselsudgifter. Varmebehovet og brændselspriser har derfor stor betydning for resultatet. Det estimerede varmebehov skal reduceres med 60 % for at projektforslaget og referencen balancerer samfundsøkonomisk. Alternativt skal brændselspriserne generelt være 59 % lavere end Energistyrelsens forventning for, at de samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget og referencen balancerer. Det er, jf. afsnit 7.2 forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. For at skabe balance mellem omkostninger i projektforslaget og referencen skal varmeforbruget reduceres med 12 % om året. 14 Fax

16 Investeringsudgifterne er naturligvis også afgørende for resultatet. Kalkulationen af selskabsinvesteringer i fjernvarmeledninger er foretaget relativt konservativt, og skal være ca. 150 % højere end kalkuleret, for at samfundsøkonomien balancerer. Endelig har tilslutningsgraden i de nye forsyningsområder stor betydning for resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger. En følsomhedsanalyse på tilslutningsgraden viser dog, at samfundsøkonomien balancerer ved blot 30 % tilslutning af boligejendomme og 15 % tilslutning af erhvervsejendomme i hele perioden. Sammenfattende vurderes hovedresultatet af den samfundsøkonomiske analyse, nemlig at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at være robust i forhold til usikkerhederne på de anvendte beregningsforudsætninger. 11 Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 20-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2012 prisniveau. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit Der er anvendt en gennemsnitlig pris på 90 kr./gj ved køb af varme. Der er forudsat en egenproduktion af varme på 5 % på kraftvarmeværket i Nr. Broby. Prisen er sat til 125 kr./gj svarende til den variable netto varmepris ved samproduktion af el og varme på gasmotoranlæg. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til nyt net i Nr. Broby er fastsat som i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit For nye kunder opkræves tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag ligeledes efter de gældende takster. Desuden opkræves nye fjernvarmekunder et byggemodningsbidrag på 200 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms til betaling af distributionsnettet Nutidsværdien af overskuddet, inklusiv scrapværdi af det ny ledningsnet over 20 år er kr. 15 Fax

17 Resultaterne af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag G. 12 Brugerøkonomi 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for brugerne i området er belyst ved nutidsværdiberegning af omkostningerne over en 20-årig periode for henholdsvis projektforslaget og referencen, dvs. de nuværende forhold. Brugernes varmeomkostninger i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 9. Som det fremgår, er projektforslaget brugerøkonomisk fordelagtigt. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag H. Projekt for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Brugerøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Fjernvarmeforbrug Brændselskøb Faste afgifter Driftsomkostninger Forbrugerinvestering Byggemodningsbidrag, nye kunder Stikledningsafgift, nye kunder Tilslutningsafgifter, nye kunder I alt ,4 Tabel 9 Brugerøkonomisk sammenligning af projektforslag og reference svarende til de nuværende forhold. 16 Fax

18 Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. Priser er markedspriser, 2012 prisniveau, inklusiv gældende afgifter og moms. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt, produktionsformer, virkningsgrader, driftsomkostninger, investeringsomkostninger, afskrivninger mv. er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit Priser på fjernvarme, herunder energibidrag, transportbidrag, effektbidrag og målerbidrag er efter de gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. Byggemodningsbidrag, tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag opkræves efter takster som beskrevet i afsnit 11 om virksomhedsøkonomi. Der er i hele perioden anvendt priser inkl. moms og afgifter på el til opvarmning, fyringsolie, naturgas og træpiller på henholdsvis 1,52 kr./kwh, 11,60 kr./liter, 9,00 kr./m 3 og kr./ton Brugerøkonomiske eksempler For at vise de økonomiske følger for en husstand, der tilsluttes fjernvarmenettet, er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et nyere parcelhus på 150 m 2 med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på kwh. Eksemplet er gennemregnet for et hus, der opvarmes med henholdsvis olie, naturgas og fjernvarme fra Fjernvarme Fyn. 1. Opvarmning med olie Virkningsgraden for oliefyr på årsbasis, dvs. den andel af energiindholdet i olien, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 85,7 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for et oliefyr fra efter Standardhusets nettovarmebehov på kwh om året svarer med denne virkningsgrad til liter fyringsolie. Elforbruget til oliefyrets brænder og til cirkulationspumpe antages at være 552 kwh svarende til standardværdien for oliefyr efter 1977 udmeldt af Energistyrelsen. Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg: Køb af olie: liter a 11,60 kr. Skorstensfejning, oliefyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 552 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af oliefyr kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg, i alt: kr. inkl. moms Fax

19 2. Opvarmning med naturgas Virkningsgraden for naturgasfyr, dvs. den andel af energiindholdet i naturgassen, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 90 %. Standardhusets nettovarmebehov på kwh om året svarer med denne virkningsgrad til m 3 naturgas. Elforbruget til drift af gasfyr og cirkulationspumpe er sat til 462 kwh svarende til Energistyrelsens standardværdi for ældre lukkede gaskedler. Der er anvendt den aktuelle laveste markedspris på naturgas ved en 6 måneders fastprisaftale. Årlig varmeudgift, naturgasfyr: Køb af naturgas: m 3 á 9,00 kr. Målergebyr Gasfyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 462 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af naturgasfyr Årlig varmeudgift, naturgasfyr, i alt: kr. inkl. moms 650 kr. inkl. moms kr. inkl. moms 878 kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms 3. Opvarmning med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn I eksemplet regnes der med et varmetab fra husets fjernvarmeinstallation på 5 %, hvilket svarer til Energistyrelsens standardtal. Årlig varmeudgift, fjernvarme: Energibidrag: 17,1/0,95 MWh*3,6 GJ/MWh = 64,8 GJ á 112,50 kr kr. inkl. moms Transportbidrag: 64,8 GJ/0,00419 GJ/(ton*K)/35K/0,98 ton/m 3 = 451 m 3 á 5 kr kr. inkl. moms Effektbidrag: 150 m 2 á 12,50 kr kr. inkl. moms Målerbidrag: 325 kr. inkl. moms Service af fjernvarmeinstallation 300 kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: kr. inkl. moms Ved tilslutning af en individuelt opvarmet ejendom i Nr. Broby til fjernvarmenettet vil Fjernvarme Fyn opkræve et byggemodningsbidrag på 250 kr./m 2 inkl. moms for etablering af nyt distributionsnet i området. Det er almindelig praksis hos Fjernvarme Fyn at opkræve byggemodningsbidrag ved etablering af fjernvarmenet i nye udstykninger. 18 Fax

20 Herudover vil der skulle betales tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag efter Fjernvarme Fyns almindelige takster. For et hus på 150 m 2 udgør standard tilslutningsbidraget opgjort efter husets BBR-areal kr. inkl. moms. Stikledningsbidraget er 830 kr. inkl. moms pr. meter stikledning fra skel til hovedhaner plus kr. for stikafslutning i udvendigt skab. I eksemplet er der regnet med en længde af stikledningen på privat grund på 20 meter. Der er anvendt Naturgas Fyn Distribution A/S standardtakst for afbrydelse af gasstik. Etableringsudgifter, fjernvarme: Byggemodningsbidrag til Fjernvarme Fyn: (150*250,00) kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag til Fjernvarme Fyn: kr. inkl. moms Stikledningsafgift til Fjernvarme Fyn, 20 m á 830 kr. (excl. belægning) kr. inkl. moms Afslutning af stik kr. inkl. moms Betaling for afbrydelse af naturgas stikledning/sløjfning af olietank kr. inkl. moms Etableringsudgift, fjernvarme, eksklusiv eget VVS-arbejde: kr. inkl. moms Eget VVS-arbejde: Udgiften til ombygning af varmeinstallationen i et hus med oliefyringsanlæg eller naturgasfyr skønnes i det følgende til kr. inkl. moms. Den nødvendige ombygning omfatter nedtagning af det eksisterende oliefyr med varmtvandsbeholder og montering af en ny varmtvandsbeholder samt rørføringer og diverse ventiler. Tilskud og fradrag: Fjernvarme Fyn er som andre energiselskaber pålagt at gennemføre energibesparelser. Derfor yder vi et tilskud som kan være medvirkende til at aktiviteterne bliver sat i gang. Tilskuddet for konvertering af olie- eller gasfyr er typisk på kr Det præcise beløb afhænger af typen af det eksisterende fyr. Besparelse ved konvertering til fjernvarme: I nedenstående tabel 10 er brugerøkonomien for parcelhuset i eksemplet sammenfattet for de forskellige opvarmningsformer. Desuden er vist etableringsudgiften ved konverteringen, inklusiv skønnede omkostninger til eget VVS-arbejde. Der er fratrukket Fjernvarme Fyns tilskud for energibesparelsen i forbindelse med konverteringen. Ved at dividere netto etableringsudgiften med den årlige besparelse fås den viste simple tilbagebetalingstid. 19 Fax

21 Opvarmning Årlig varmeudgift Årlig besparelse ved konvertering Etableringsudgift, inkl. eget VVSarbejde Tilskud/værdi af fradrag Simpel tilbagebetalingstid Kr. inklusiv moms Fjernvarme Olie ,9 Naturgas ,7 Tabel 10 Varmeudgift og besparelser ved konvertering til fjernvarme for 150 m 2 standardhus samt etableringsudgifter til fjernvarme. År 20 Fax

22 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt af nba 1 INDLEDNING Faaborg-Midtfyns Kommune har ved af bedt om Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter NGFD ) bemærkninger til Fjernvarme Fyns projektforslag af maj bilag vedrørende udvidelse af forsyningsområdet for fjernvarme i Nr. Broby. NGFD har bedt NIRAS foretage en teknisk og økonomisk gennemgang af projektforslaget. Nærværende notat udgør NIRAS kommentering af projektforslaget. Notatet følger projektforslagets struktur, og fokuserer på teknik, miljø og samfundsøkonomi, idet disse udgør grundlaget for den varmeplanmæssige behandling af projektforslaget. Samfundsøkonomisk udviser projektet i henhold til projektforslaget et overskud i forhold til referencen (fortsat individuel forsyning med naturgas og olie) på 15,5 mio kr. over 20 år. Virksomhedsøkonomisk udviser projektet en positiv nuværdi på 10,7 mio kr, hvilket skal ses i sammenhæng med et virksomhedsøkonomisk underskud på 1,3 mio kr. for forbindelsesledningen. Til projektforslaget bemærkes: 2 RESUME Projektet har til formål at udvide forsyningsområdet for fjernvarme i Nr. Broby og dermed fortrænge naturgas og olie til individuel opvarmning. Projektet forudsætter, at der er etableret en forsyningsledning fra Vejlevej til Nr. Broby varmeværk, således at hovedparten af fjernvarmeforsyningen kan baseres på Fynsværkets produktionsenheder. Forsyningsledningen er behandlet i et særskilt projektforslag. Projektet forudsætter, at 85% af varmen leveres fra Fynsværkets blok 7. Vattenfall har fornylig kundgjort, at blok 7 tages ud af drift i 2016, hvorfor denne forudsætning ikke bør lægges til grund for projektet: Hvis blok 7 skal drives videre, NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

23 kræves væsentlige investeringer i levetidsforlængelse og eventuelt ombygning til biomasse som hoved brændsel. Projektet forudsætter, at varmeproduktion på Fynsværket sker med meget høj varmevirkningsgrad (322 % for Fynsværkets blok 7) og baseret på kul for blok 7s vedkommende. Dette er begrundet i, at el produktionen ellers ville finde sted på kulfyrede kondenselværker i Danmark. Der sker ikke længere elproduktion på rene kondenselværker i Danmark, og Energistyrelsen skønner, at ca. 30% af produktionen på store kraftvarmeværker finder sted i kondensdrift, mens resten er såkaldt modtryksdrift. Der bør derfor forudsættes en væsentlig lavere varmevirkningsgrad for Fynsværkets enheder. Projektforslagets forudsætninger om netto varmebehov og driftsudgifter til naturgasinstallationer er væsentligt højere end de nuværende gaskunders registrerede forbrug (korrigeret for virkningsgrader) og NGFD s erfaringstal for driftsudgifter. Projektforslagets beregnede nettab for det nye distributionsnet er særdeles lavt, under 10%, medmindre der forudsættes lavtemperatursystemer. Projektforslaget forudsætter, at oliefyr som skal udskiftes igennem hele projektperioden erstattes med nye oliefyr. Dette er ikke tilladt fra NIRAS har ikke haft adgang til Fjernvarme Fyns beregningsmodel, hvorfor vi har analyseret projektet i vores eget modelleringsværktøj. Der er god overensstemmelse mellem NIRAS model og Projektforslagets resultater. På baggrund heraf har vi vurderet effekten af at ændre visse af forudsætningerne i projektforslaget. Væsentlige resultater fra NIRAS beregninger er: Ændres varmevirkningsgraden for Fynsværket til 125%, svarende til grundlaget for energimærkning af el hos Energinet.dk, reduceres projektfordelen med ca. 5,2 mio kr. En reduktion af netto varmebehovet hos nye forbrugere med 20%, så det svarer til middelværdien mellem projektforslagets forudsætning og NGFD s faktiske gassalg til de pågældende kunder, reducerer projektfordelen med ca. 5,6 mio kr. Forudsættes, at oliefyr som udskiftes i projektperioden, erstattes af nye naturgasfyr, reduceres projektfordelen med 2,7 mio kr. Et samlet scenarie med ovenstående gør, at projektfordelen bliver negativ. Det samfundsøkonomiske overskud reduceres fra 15,5 mio. kr. til 3,9 mio. kr. 2

24 Introduktion af biomasse som primært brændsel på Fynsværket vil være i tråd med den forventede udvikling på andre centrale kraftvarmeværker. Forudsættes tillige en forøgelse af nettabet til ca. 15%, bliver referencen godt 3 mio. kr. mere fordelagtig end projektet. Forudsættes, at halvdelen af kulforbruget i projektperioden konverteres til træflis reduceres projektfordelen med 7,1 mio kr. På denne baggrund vurderes, at projektforslaget ikke er robust i forhold til de samfundsøkonomiske forudsætninger. Der bør især ske en afklaring af, hvorledes forsyningen indrettes fremover i lyset af usikkerheden om fremtiden for Fynsværkets blok 7. Til de virksomhedsøkonomiske beregninger bemærkes, at der skal indregnes kompensation til NGFD for frakoblede kunder. Effekten heraf vurderes at være en reduktion af den virksomhedsøkonomiske nuværdi af projektet med 0,9 mio kr. Nedenfor gennemgås projektforslaget i detaljer. 3 TEKNISKE ANLÆG (AFSNIT 7) 3.1 Varmebehov I punkt fastslås et nettovarmebehov for Naturgas til MWh/år. Data fra NGFD angiver et gennemsnitligt nettovarmebehov for de sidste 4 sæsoner på MWh/år for samtlige naturgaskunder i projektområdet. Ved at benytte et gennemsnit af årets graddage for sammenlignet med normalgraddage tal for Region Syddanmark, vil en graddagekorrektion vise et nettovarmebehov på MWh/år, idet GAF/GUF forholdet sættes til 65/35. Projektforslaget vurderer således naturgaskundernes netto varmebehov ca. 38% over det faktiske forbrug. Det anbefales, at det faktiske varmegrundlag benyttes i projektet. 3.2 Antagelser omkring oliefyr I bilag E observeres en stigning i olie forbruget fra GJ i 2014 til GJ i Stigningen sker på trods af at man i punkt forudsiger en reduktion på 1% i varmeforbruget. Det må betyde, at der sker en stigning i antallet af boliger som forbruger olie til varme. Dette er ikke realistisk. Fra 2016 er det ikke tilladt at installere nye oliefyr i eksisterende byggeri, og i og med at oliefyr må forventes at blive udskiftet løbende i konsekvens af forudsætningen om 20 års levetid, bør der være et fald i olieforbruget fra Det bør forudsættes i referencen, at de borgere som udskifter deres oliefyr vælger naturgasfyr, hvilket vil reducere omkostninger og emissioner i referencen. 3

25 3.3 Energibesparelser Fjernvarme Fyn har forudsat, at der sker energibesparelser svarende til 1% af nettovarmebehovet hvert år i projektperioden. Aftalen mellem landets net selskaber og Energiministeren, om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne, er blevet genforhandlet i november 2012, og den reviderede aftale trådte i kraft pr. 1. januar I denne aftale har energiselskaberne forpligtet sig til at realisere meget store energibesparelser, og målet er hævet med 75 % i (svarende til 3,06 % af den distribuerede energimængde), og herefter bliver det hævet med 100 % i forhold til målet i 2012, svarende til 3,49 %. Det må således forventes, at energiforbruget hos slutforbrugerne falder markant i de kommende år. Det anbefales derfor at belyse et scenarie med større besparelser. Energistyrelsen har iværksat en række initiativer for at fremme energibesparelser i bygninger, senest i en strategi for energirenovering af bygninger som må forventes at medføre en indsats for at øge besparelser i eksisterende bygninger. I lyset heraf anbefales at belyse et scenarie, hvor besparelser øges til 2% om året. 4 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE (AFSNIT 10) 4.1 Varmetab i fjernvarmenet I punkt angives et samlet varmetab i de nye fjernvarmeledninger til 630 MWh/år (410 MWh i hovedledninger og 220 MWh i stikledninger), svarende til et varmetab i det fuldt udbyggede scenarie på 11% (2034). I projektforslaget er detaljerne omkring de nye fjernvarmeledninger begrænsede. Der nævnes kun længder samt at diameteren for hovedledningerne er på mellem 20 og 100 cm. Ved modellering af en standard ledning i Logstor calculator fås et varmetab på mellem 470 MWh/år (DN20) og 790 MWh/år (DN100) for hovedledningerne alene, altså mellem 14 % og 93 % mere end i projektforslaget. Der bør fremlægges yderligere oplysninger om fjernvarmenettet for at underbygge forudsætningerne om varmetab og investeringer. 4.2 Generelt om de samfundsøkonomiske beregninger Overordnet set stemmer NIRAS modellering overens med tallene fra Fjernvarme Fyn. Dog er der en større afvigelse på afgiftsforvridningseffekt for investeringen, hvor NIRAS genberegninger viser et lavere afgiftsforvridningstab for projektet. Sættes afgiftsforvridningstabet i NIRAS genberegning lig afgiftsforvridningstabet 4

26 i Fjernvarme Fyns beregning reduceres forskellen i projektfordelen mellem de to beregninger til -1 pct. 4.3 Følsomhedsberegninger I de følgende følsomhedsberegninger tages derfor udgangspunkt i den beregnede afgiftsforvridningseffekt fra Fjernvarme Fyn Ændret varmevirkningsgrad for Fynsværket I Fjernvarme Fyns beregning er anvendt en varmevirkningsgrad for kul på Fynsværket på 322 %. I det følgende ses på konsekvensen af at varmevirkningsgraden ændres til 125 %. En lavere varmevirkningsgrad fordobler nettoomkostningen til brændsel (kul). Samlet set øges nuværdien af nettoomkostningen over 20 år med ca. 7 mio. kr., idet der udover omkostninger til brændsel også pålægges yderligere omkostninger ved den øgede udledning af emissioner Lavere varmeforbrug Såfremt netto varmebehovet mindskes med 20 pct. mindskes projektets fordel mht brændselsbesparelse ifht. referencen. Projektfordelen reduceres med omkring 5,6 mio.kr., svarende til 36 pct Træflis Såfremt Fynsværket i projektperioden konverteres helt eller delvist til biomasse, påvirkes brændselsudgifterne i projektet. Effekten heraf er beregnet for hhv. 322% varmevirkningsgrad og 125% varmevirkningsgrad. Ved førstnævnte sker der samlet set ikke en ændring af resultatet, idet den øgede brændselsomkostning opvejes af reducerede omkostninger til emissioner. Ved en varmevirkningsgrad på 125% sker der derimod næsten en halvering af resultatet Oversigt I nedenstående tabel er resultaterne af følsomhedsberegningerne opsummeret. Resultat Fjernvarme Fyn Resultat NIRAS Resultat med nye forudsætninger %-afvigelse Kul, varmevirkningsgrad 322 % Kul, varmevirkningsgrad 125 % 20 % lavere energibehov

27 Resultat Fjernvarme Fyn Resultat NIRAS Resultat med nye forudsætninger %-afvigelse 50 % større nettab Oliefyr skifter til gas over 20 år NIRAS scenarium (3.888) -125 Træflis, varmevirkningsgrad 322 % Træflis, varmevirkningsgrad 125 % Anm. Idet der er store afvigelser mellem NIRAS og Fjernvarme Fyns beregnede afgiftsforvridningstab, er ovennævnte resultater baseret på Fjernvarme Fyns afgiftsforvridningstab. 4.4 Virksomhedsøkonomi I punkt nævnes at der skal indregnes udgifter til afbrydelse af naturgasstik eller sløjfning af olietank. I betragtningen glemmer projektforslaget dog at naturgasselskabet ligeledes skal have en kompensation pga. ændring af forsyningsform. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 374 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget antager at der vil være en sluttilslutningsgrad efter 10 år på 90 % for boligejendomme og 60 % for erhvervsejendomme. Data fra NGFD angiver at Fjernvarme Fyn skal kompensere NGFD for 101 boligejendomme og 14 erhvervsejendomme. Ligeledes baseret på data fra NGFD har hver boligejendom et gennemsnits gasforbrug på m 3 og hver erhvervsejendom et gennemsnits gasforbrug på m 3. Ved at benytte kompensationsbeløbene fremlagt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 374 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, mangler projektforslaget at tillægge ca.1 mio kr. i udgifter til de virksomhedsøkonomiske beregninger, svarende til en forringelse af nuværdien med ca. 0,9 mio kr. Anna Szeler 6

28 Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde for fjernvarme i Nr. Broby. har haft mulighed for at gennemse de bemærkninger som Naturgas Fyn Distribution ved deres rådgiver NIRAS er fremkommet med i notat af For at kunne sammenligne punkt for punkt har valgt at følge sammen opdeling, som i NIRAS notat. Ad. 1 Indledning Ingen kommentarer. Ad. 2 Resume Selv om det måske ikke interesserer NIRAS og Naturgas Fyn Distribution, så bør det også bemærkes at brugerøkonomien vil blive væsentligt forbedret ved en konvertering til fjernvarme. - Energistyrelsen og Energinet.dk fastlægger konditionerne for el-produktion i Danmark. Det kræver en tilladelse fra Energistyrelsen at skrotte blok 7, og Fjernvarme Fyn forventer ikke, at Vattenfall får godkendt ansøgning om at tage blok 7 ud af drift i Det tilkommer ikke NIRAS eller Naturgas Fyn Distribution A/S at indgå i spekulationer om den fremtidige energiforsyning i Danmark. Ved udarbejdelse af et projektforslag skal man alene henholde sig til allerede godkendte projekter samt de forudsætninger som myndighederne har fastlagt for udarbejdelse af projektforslag. Det er ikke relevant for dette projektforslag, hvilke investeringer der skal foretages i levetidsforlængelse af blok 7 eller en eventuel ombygning til biomasse. Kapacitetsomkostninger på Fynsværkets eksisterende anlæg betragtes som sunk costs i forbindelse med et projektforslag for Nr. Broby, idet omkostningerne til reinvesteringer på Fynsværket er uafhængige af gennemførelsen af projektforslaget. Der henvises til gennemgangen af principper for fastsættelse af sunk costs i publikationen Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen april D /2.0 Fax

29 - Varmevirkningsgraden på Fynsværket er tidligere dokumenteret og oplyst af Vattenfall i notat af 1. maj 2013 i forbindelse med behandlingen af projektforslag for Blommenslyst i Odense Kommune fra. Der henvises til bemærkninger under punkt Det kan derudover tilføjes at el- og varmeproduktion stadig sker med høj virkningsgrad fordi der netop er et stort bagvedliggende fjernvarmenet, akkumuleringskapacitet og fleksible omstillingsmuligheder. Fjernvarmenettet er den eneste kendte og implementerede teknologi til lagring af overskydende el-produktion i Danmark. - Projektforslagets opgørelse af netto varmebehovet ud fra SBI-tal for nettovarmebehov i bygninger afhængigt af anvendelse og opførelses-år ligger væsentligt over naturgassalget i området. Der henvises til bemærkninger under punkt 3.1. Med hensyn til driftsudgifter til naturgasinstallationer, så oplyser landets største naturgasselskab, HNG, på sin hjemmeside en servicekontrakt til 858 kr./år for naturgasfyr. Desuden skal elforbruget til naturgaskedler for at komme i energiklasse A være på under 450 kwh årligt, svarende til en udgift på mindst 616 kr./år. Hos HNG kunne man tidligere tegne en tillægsforsikring på reservedele (op til 15 år) på 560 kr./år for kondenserende kedler. Hertil må komme forhold som forsikringen ikke dækker. Summen er altså minimum kr/år ekskl. moms for et naturgasanlæg. DONG tilbyder forskellige former for serviceaftaler på naturgasfyr. Hvis man ønsker en sammenligning med fjernvarme vælges der en standard plus aftale til kr./år inkl. reservedelsforsikring. Hertil skal lægges elforbruget til naturgaskedler for at komme i energiklasse A skal være på under 450 kwh årligt, svarende til en udgift på mindst 616 kr./år. Det i projektforslaget anvendte beløb må altså betragtes som realistisk. - NIRAS antagelser for opgørelse af nettabet er forkerte. Det beregnede nettab for det nye distributionsnet følger de anvendte rørtyper og varmebehovet. Endvidere skal bemærkes, at en del af forklaringen på det forholdsvis lave varmetab i projektet er, at varmetabet fra m DN125 hovedledning gennem Nr. Broby ikke indgår i dette projekt, men i det tilknyttede projekt for forbindelsesledning til Nr. Broby. Der henvises til bemærkninger under punkt At antage at oliekedler i et område automatisk konverterer til naturgas, fordi det ikke længere er tilladt at installere nye oliekedler er direkte forkert. Også for dette forhold har Energistyrelsen v/ specialkonsulent Ole Odgaard har helt klart angivet at citat : Projektforslaget skal tage udgangspunkt i realistiske scenarier for udviklingen. Projektforslaget skal således IKKE baseres på den antagelse, at samtlige oliefyrskunder med det samme konverteres til enten fjernvarme eller naturgas. Der henvises til bemærkninger under punkt 3.2. D /2.0 Fax

30 -For så vidt angår NIRAS følsomhedsanalyser henvises til bemærkninger under afsnit 3 og 4. NIRAS har gennemført en beregning, hvor samtlige forudsætninger tilsyneladende er ændret til den kritiske side for projektforslaget. Herved skulle projektfordelen angiveligt reduceres fra 15,5 mio. kr. til -3,9 mio. kr. Det fremgår dog ikke klart, hvilke beregningsforudsætninger der er anvendt i denne beregning. NIRAS beregning opsummerer "worst case". Det er ikke realistisk under nogen omstændigheder. Derudover fremsættes - uden dokumentation i øvrigt - en ide om forøgelse af nettabet, og at halvdelen af kulforbruget på Fynsværket konverteres til biomasse. Skulle en ændring af brændselsforbruget til biomasse i projektforslaget give mening, så skulle naturgas naturligvis i samme periode reduceres svarende til de overordnede politikker for udfasning af fossile brændsler. Energipolitikken i Danmark kræver en udfasning af alle fossile brændsler til opvarmning. inkl. naturgas. Der er i fremtiden ikke tanker om anvendelse af naturgas til meget andet end transport og procesvarme. Og usikkerheden om den fremdige forsyningssituation fra danske naturgasleverancer kontra leverancer fra andre lande skulle så også medtages. Sådanne hypoteser hører ikke hjemme i behandlingen af et projektforslag. NIRAS fremfører, at introduktion af biomasse som primært brændsel på Fynsværket vil være i tråd med den forventede udvikling på andre centrale kraftvarmeværker. Der er imidlertid ikke planlagt omstilling af Fynsværkets blok 7 til biomassefyring eller godkendt projekt for skrotning af blok 7. Omstilling til biomasse kan derfor ikke lægges til grund for den samfundsøkonomiske analyse af projektforslaget. Det er korrekt, at der ikke er indregnet kompensationsbetaling til Naturgas Fyn for frakoblede kunder i projektforslaget. Dette er en mangel. Ad. 3 Tekniske Anlæg. Ad. 3.1 Varmebehov. Data fra Naturgas Fyn Distribution viser et gennemsnitligt salg af naturgas til kunder inden for projektområdet i de sidste 4 år på MWh svarende til MWh/år efter graddage korrektion. I projektforslaget er anvendt MWh/år for naturgaskunderne i området. Netto varmebehovet er i projektforslaget opgjort iht. SBI ( Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050 fra 2010 udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut.) tal ud fra oplysninger i BBR registret om bygningernes opvarmede areal, opførelses år og anvendelse. Der er indberetningspligt til BBR-registeret, jf. bekendtgørelse nr af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) D /2.0 Fax

31 Energistyrelsen energistatistik for 2010 angiver tilsvarende varmebehov, som Fjernvarme Fyn A/S har anvendt. Der henvises i den forbindelse også til J.nr ved Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har ved godkendelse af projektforslaget for Holmstrup (J.nr ) taget stilling til tilsvarende bemærkninger fra Naturgas Fyn Distribution A/S og afgørelsen lød, citat: Energiklagenævnet har vurderet, at de af klager fremkomne oplysninger om varmebehovet, varmetabet og installationspriserne i projektet ikke er af en sådan beskaffenhed, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet hviler på urealistiske forudsætninger med hensyn hertil. Fra projektet i Holmstrup har desuden erfaring for at en meget stor andel at ejendomme med naturgas har supplerende opvarmning i form af brændeovn, træpille ovn eller luft- til luftvarmepumper. Kunder har samstemmende oplyst, at de supplerende varmekilder anvendes mest muligt som følge af den høje naturgaspris. En væsentlig del af rumopvarmningen dækkes med anden opvarmning end naturgas. Disse opvarmningskilder vil ikke længere blive anvendt, når der er adgang til den væsentlig billigere fjernvarme. Det er relevant at spørge, hvorfor Naturgas Fyn Distribution A/S ikke afsætter gasmængder modsvarende det reelle varmebehov i ejendommene i Nr. Broby. Svaret skal findes i de høje gaspriser i forhold til fjernvarme og Energistyrelsens og Force Technologi undersøgelse fra 2009 af brændeforbruget i danske boliger. Kilde: DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Energistatistik_metoder/Documents/Br%C3%A6n de% pdf 28,2 % af boligerne havde en brændeforbrugende enhed. Det er erfaring, at der anvendes supplerende opvarmningskilder, langt overvejende i form af ovne til fast brændsel, træpille ovne eller varmepumper. Energistyrelsen v/ specialkonsulent Ole Odgaard har tidligere helt klart angivet at citat : Varmebehovet skal i projektforslaget opgøres på basis af boligernes samlede varmebehov. Varmebehov skal IKKE beregnes på basis af det nuværende naturgasforbrug, hvis det er betydelig lavere. Hvis forbrugerne ikke længere ønsker alternativ opvarmning (f.eks. brændeovn) så skal det kollektive system kunne dække også denne varmeforsyning. Naturgas Fyn er på et møde d. 4. december 2012 blevet gjort bekendt med myndighedens (Energistyrelsens) afgørelse. Der er således ingen tvivl om at Naturgas Fyn Distribution er bekendt med at deres kommentarer er i direkte modstrid med myndighedernes afgørelse. Varmebehovet må IKKE opgøres ud fra det nuværende naturgasforbrug. D /2.0 Fax

32 Ad. 3.2 Antagelse om oliefyr. I projektforslaget er der i referencen forudsat konstant fordeling af individuelle opvarmningsformer gennem den 20-årige beregningsperiode. Fra 2016 er det ikke tilladt at installere nye oliekedler i områder med naturgas eller fjernvarme. NIRAS mener derfor, at det bør forudsættes i referencen, at samtlige oliekedler konverteres til naturgas over 20 år. Oliefyr vil ikke udelukkende blive erstattet af naturgasfyr. Kunderne vil vælge den privatøkonomiske mest fordelagtige læsning dvs. hvis fjernvarme ikke er tilgængeligt, så tillige jordvarme/varmepumper og/eller træpillefyr. Uanset hvilken alternativ opvarmningsform, der eventuelt konverteres til fra oliekedel, vil det kræve merinvesteringer i forhold til de indregnede omkostninger i referencen i den samfundsøkonomiske beregning. Såfremt der konverteres til naturgas, vil den fastsatte reinvestering i forbrugerinstallationer på kr. excl. moms pr. ejendom således langt fra dække de reelle omkostninger, der er væsentligt større end ved udskiftning af en eksisterende gaskedel. Konvertering fra olie til gas omfatter således etablering af ny gasstikledning, evt. også nye fordelingsledninger, hvis de ikke findes umiddelbart ud for den pågældende ejendom, ny målerinstallation, sløjfning af olietank mv. NIRAS har i oversigten i afsnit vist resultatet af at regne med udskiftning af oliefyr til naturgasfyr over 20 år. Det samfundsøkonomiske overskud reduceres angiveligt fra kr. til kr., dvs. med kr. Det fremgår dog ikke, hvilke omkostninger der er forbundet med konvertere fra olie til gas. Der vil være en forøget brugerinvestering i forhold til den i projektforslaget særdeles konservativt fastsatte værdi for udskiftning af naturgasfyr på kr. Der skal som minimum også tages højde for udgifter til nedtagning af oliekedel, sløjfning af olietank samt etablering af aftræk for gasfyr. Naturgas Fyn Distribution A/S har i forbindelse med høringssvar vedrørende fjernvarme konvertering af Brylle i Assens Kommune oplyst, at den gennemsnitlige udgift til udskiftning af gasfyr udgør kr. Naturgas Fyn Distribution A/S takst for en gasstikledning er kr. Efter Energistyrelsens teknologikatalog for individuelle varmeanlæg, oktober 2013 er udgiften til nedtagning af oliekedel kr., sløjfning af olietank kr. samt etablering af aftræk for gasfyr kr. Samlet udgift ved konvertering af oliekedel til naturgasfyr er herefter kr. Der er i alt ifølge Fjernvarme Fyns BBR-udtræk, som ligger til grund for projektforslaget, 68 ejendomme med oliefyr inden for projektområdet. Såfremt det i referencescenariet forudsættes, at alle disse ejendomme konverterer til naturgas over 20 år for en samlet udgift pr. ejendom på kr. excl. moms, vil det reducere projektforslagets samfundsøkonomiske overskud med 2,0 mio. kr. og ikke ca. 2,8 mio. kr. som beregnet af NIRAS. D /2.0 Fax

33 Det anses dog ikke for et realistisk scenarie, at samtlige ejendomme med oliefyr skulle konvertere til naturgas, når der findes brugerøkonomisk mere attraktive alternativer. Ad. 3.3 Energibesparelser. I projektforslaget er anvendt en årlig reduktion af varmeforbruget som følge af energibesparelser på 1 %. NIRAS s antagelser vedr. energibesparelser er et punkt, som også har været behandlet ved stort set samtlige andre projektforslag, som har fremsendt og fået godkendt. Kravet til energispareindsatsen gælder i forhold til samlede varmemarked. Sparekravet skal ikke opfyldes for hver enkelt bolig. En reduktion af nettovarmebehovet med 2 % pr. år i eksisterende boliger vil svare til en reduktion af varmeforbruget med en tredjedel over 20 år. Dette anses ikke for at være realistisk. Konvertering til fjernvarme fra naturgas, oliefyr og elvarme vil indebære en energibesparelse, som kan bidrage til opfyldelse af energispareindsatsen. Energibesparelser opnås ikke alene ved privatkunder. har stor succes med at realisere energibesparelser ved virksomheder og i eget ledningsnet. Og er i forvejen langt foran de stillede mål for energibesparelser. Og har f.eks. alene i ved ét projekt i 4. kvartal 2012 realiseret aftale om MWh i energibesparelser, hvilket svarer til mere end 1000 huses samlede årlige varmebehov. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem energiselskabernes energispareforpligtigelser og den fremtidige reduktion af varmebehovet i den eksisterende boligmasse. Seneste officielle rapport på området fra januar 2014 er udarbejdet af COWI for Energistyrelsen: Rapporten er en delrapport med resultater af de nationale analyser af fremtidens energisystem igangsat af Folketinget som led i Energiaftalen fra Heraf fremgår (på side 12), at der regnes med en varmebesparelse på 0,75 % pr. år i eksisterende bygninger, hvilket svarer til det midterste niveau af besparelser benævnt Store besparelser i Energistyrelsens anden delrapport fra analyserne Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og I lyset heraf vil anbefale at reducere besparelsen til 0,75 % om året. D /2.0 Fax

34 Samtidig kan det rejse spørgsmålet om det kan betale sig at energirenovere ældre huse / Her er et eksempel på 38 års tilbagebetalingstid, og så er man kun nået ned svarende til 2006 niveau. I Varmeplan Danmark 2010, er der i kap. 7 en samfundsøkonomisk beregning, som viser at det heller ikke kan betale sig at lave nye lavenergihuse inden for fjernvarmeområdet. Og beregningseksemplet fra Varmeplan Danmark 2010 forudsættes tilmed, at energirammen i Bygningsreglementet overholdes, hvilket vi ved ikke er tilfældet. Nyere huse bruger meget mere varme end energirammen angiver. Dansk Fjernvarme s tænketank Grøn Energi har lavet en undersøgelse ud fra de konkret målte værdier fra varmemålere i Århus området. Udviklingen i varmeforbruget viser en klar tendens. I forhold til huse opført efter Bygningsreglementet fra 1985 bruges 31 % mere. I forhold til huse opført efter Bygningsreglementet fra 1995 bruges 36 % mere. I forhold til huse opført efter Bygningsreglementet fra 2006 bruges 42 % mere. I forhold til huse opført efter Bygningsreglementet fra 2010 bruges 46 % mere. Konklusionen kan kun blive at behovet for komfort i boliger øger energiforbruget, uanset Energistyrelsen initiativer. Ad. 4 Samfundsøkonomisk analyse. Ad. 4.1 Varmetab i fjernvarmenet. NIRAS anlægger forkerte forudsætninger for beregning af varmetab. Der er intet sted i det fremlagte projektforslag i ledningsnettet anvendt dimensioner på mellem 20 og 100 cm! Og det oplyses af NIRAS, at der anvendes en standard ledning i Logstor calculator. Der er intet sted i det forudsatte ledningsnet anvendt en standardledning. har i mange år været kendt i branchen for at være innovativ og meget fremsynet ved dimensionering og valg af ledningskomponenter. Det er f.eks. årtier siden der har været anvendt "standardledning" dvs. enkeltrør med standardisolering. (serie 1) Ledningsnet udlægges i dag med serie 3 isolerede twinrør for hovedledninger og med serie 4 (5) twinrør for stikledninger. Dette giver et væsentligt lavere ledningstab. NIRAS anlægger desuden den forudsætning af mindste dimension skulle være DN20. (20 mm nominel diamater) har ikke siden slutningen af 1980 erne anvendt denne dimension til almindelige parcelhuse, som standard anvendes medie rør i DN15 (16) til stikledninger. En del ejendomme forsynes også af stikledninger med medie rør i DN12. D /2.0 Fax

35 Valg af den rette dimension på medie røret giver et væsentligt lavere ledningstab. Nettabet fra skitseprojektets m hovedledning samt stikledninger fremgår af nedenstående tabel. Det ny distributionsnet i Nr. Broby omfatter herudover m DN125 hovedledning gennem Nr. Broby. Denne ledning indgår dog ikke i dette projektforslag, men i det tilknyttede projekt for forbindelsesledning til Nr. Broby. Varmetabet i ledningsnettet er beregnet for de valgte rørtyper vha. beregningsprogram fra Logstor A/S, der er rørleverandør. Der er forudsat en gennemsnitlig frem- og returtemperatur på 70/40 grader C i distributionsnettets hovedledninger. For stikledninger er der regnet med en gennemsnitlig frem- og returtemperatur på 50/40 grader C. Som det fremgår af projektforslaget, anlægges stikledningerne i takt med udbygningen over de første 10 år. I den samfundsøkonomiske beregning øges varmetabet fra stikledninger i takt med udbygningen. Distributionsnet Dim m W/m MWh/år DN ,09 44 DN ,53 47 DN ,33 52 DN ,74 61 DN ,42 59 DN DN ,3 38 DN ,1 38 Stikledninger ø16/dn , Varmetab i alt 632 Ad. 4.2 Generelt om de samfundsøkonomiske beregninger. I forhold til den samfundsøkonomiske beregning i projektforslaget har Fjernvarme Fyn foretaget en mindre korrektion af beregningen af afgiftsforvridningstabet. Dels er afgifterne omregnet til 2012-prisniveau i stedet for 2014-prisniveau, hvilket har sænket afgiftsforvridningstabet i både reference og projekt nogle få procent. Dels er der foretaget en korrektion af afgiftsberegningen på kraftvarmeproduktionen i Nr. Broby. I den oprindelige beregning var der ikke taget højde for, at det decentrale værk i Nr. Broby til forskel fra Fynsværket ikke er CO 2 -kvoteomfattet. Fynsværket er CO 2 -kvoteomfattet og skal derfor kun betale CO 2 -afgift på D /2.0 Fax

36 brændsel til varmeproduktion. Det decentrale værk i Nr. Broby er imidlertid ikke kvoteomfattet og skal derfor betale CO 2 -afgift af hele naturgasforbruget til kraftvarmeproduktionen i Nr. Broby og ikke kun for varmesidens andel af naturgasforbruget. Dette er rettet i nedenstående tabel 1 svarende til tabel 8 i projektforslaget. Der er dog ikke nævneværdig ændring af projektfordelen. Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 1 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Ad. 4.3 Følsomhedsberegninger. Ad Ændret varmevirkningsgrad for Fyns Værket. NIRAS anfører, at der bør forudsættes væsentligt lavere varmevirkningsgrader på Fynsværkets anlæg, idet produktionen på anlæggene typisk sker i såkaldt modtryksdrift, dvs. samtidig produktion af el og fjernvarme uden bortkøling af kondensationsvarme. Vattenfall har opgjort varmevirkningsgraden efter det såkaldte merbrændselsprincip, som er en almindelig anerkendt metode til fordeling af brændsel mellem el- og varme ved kombineret produktion. D /2.0 Fax

37 NIRAS foreslår, at der anvendes en varmevirkningsgrad på 125 %. Denne virkningsgrad er imidlertid uden sammenhæng med den fysiske funktion af værket og kan efter Fjernvarme Fyns opfattelse ikke anvendes i en samfundsøkonomisk analyse. Som alternativ til at bruge de af Vattenfall opgjorte varmevirkningsgrader, er produktionen på Fynsværket blok 7 og 8 i det følgende beregnet som modtryksdrift ligesom produktionen på kraftvarmeanlægget i Nr. Broby. Dvs. at det samlede brændselsforbrug til produktionen opgøres uden at fordele mellem elog varmesiden. Brændselsforbruget samt output i form af el og varme beregnes ud fra kendskab til værkets elog varmevirkningsgrader i modtryksdrift. Netto-omkostning til brændsel opgøres herefter som det samlede brændselsforbrug fratrukket værdien af el-produktionen. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader i modtryksdrift er vist i nedenstående tabel 2 svarende til tabel 4 i projektforslaget. Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Elvirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 85 % 55 % 33 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 71 % 29 % Nr. Broby Kraftvarme Spids- og reserveforsyning 5 % 60 % 40 % Tabel 2 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader i modtryksdrift. Resultatet af denne ændrede samfundsøkonomiske analyse er vist i nedenstående tabel 3 svarende til ovenstående tabel 1. Som det fremgår, er det samfundsøkonomiske overskud næsten uændret i forhold til den oprindelige beregning. Der er anvendt såkaldt uvægtede Nord Pool el-priser. Såfremt det forudsættes, at kraftvarmeproduktionen kan optimeres vha. varmelageret på Fynsværket, således at der i gennemsnit kan opnås en el-pris over gennemsnitsprisen for alle årets timer, kan der anvendes den forbrugsvægtede Nord Pool el-pris i Energistyrelsens prisfremskrivninger. Der henvises til gennemgangen af samfundsøkonomiske el-priser i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, afsnit 4.1, Energistyrelsen april Herved fås et samfundsøkonomisk overskud på 17,8 mio. kr. som vist i tabel 4 D /2.0 Fax

38 Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 3 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Der er anvendt Nord Pool uvægtede el-priser. D /2.0 Fax

39 Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 4 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Der er anvendt Nord Pool forbrugsvægtede el-priser. Ad Lavere varmeforbrug. Der henvises til kommentarer til pkt fastholder det angivne varmebehov. I øvrigt henvises projektforslaget, afsnit 10.4, hvoraf det fremgår, at varmebehovet skal reduceres med 60 %, for at der er samfundsøkonomisk balance mellem projektforslag og reference. Ad Træflis. Der henvises til kommentarer til pkt. 2. En følsomhedsberegning på konvertering til biomasse på Fynsværkets blok 7 er ikke relevant i forhold til behandlingen af nærværende projektforslag, idet der ikke er planlagt en sådan omstilling. Ad Oversigt. Der henvises til de forudgående kommentarer. D /2.0 Fax

40 Der kan ved en sammenligning ikke kun tages hensyn til forhold der vurderes at kunne trække i negativ retning. Det er ikke klart, hvilke forudsætninger der er anvendt i det det såkaldte Niras scenarium. Ad. 4.4 Virksomhedsøkonomi. Indregning af kompensation pga. ændring af forsyningsform fremgår af Bekendtgørelse nr. 374 om godkendelse af projekter af kollektive varmeforsyningsanlæg, bilag 2. Det er korrekt, at kompensationsbetaling ikke indgår i projektforslagets beregning af virksomhedsøkonomi, hvilket er en mangel/fejl. Afsluttende bemærkninger NIRAS finder, at de anvendte varmevirkningsgrader på Fynsværket, som er opgjort af Vattenfall, er for høje. NIRAS henviser til, at Energistyrelsen har opgjort, at kun 30 % af elproduktionen på store kraftvarmeværker i Danmark finder sted i kondensdrift, hvor kondensationsvarmen ikke nyttiggøres til fjernvarme. Resten er såkaldt modtryksdrift, dvs. samproduktion af el- og varme uden anden bortkøling af kondensationsvarme fra processen. NIRAS mener på denne baggrund, at der bør regnes med en varmevirkningsgrad på kun 125 %. Denne virkningsgrad har dog ingen sammenhæng med de faktiske omkostninger på værket. Fjernvarme Fyn har gennemført en alternativ samfundsøkonomisk beregning, hvor det forudsættes, at hele kraftvarmeproduktionen på Fynsværket sker i modtryksdrift. Dette svarer til den anvendte beregningsmetode på det decentrale kraftvarmeværk i Nr. Broby. Resultatet af denne beregning, hvor der anvendes el-priser svarende til den uvægtede Nord pool pris i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser er stort set uændret i forhold til den oprindelige beregning. Energipolitikken i Danmark kræver en udfasning af alle fossile brændsler til opvarmning. inkl. naturgas. I referencen er der dog ikke regnet med en udfasning af naturgas, idet der ikke er indført forbud mod individuelle naturgasfyr i Danmark. Der er ikke planlagt omstilling af Fynsværkets blok 7 til biomassefyring. Det er derfor heller ikke relevant i forhold til behandlingen af dette projektforslag at regne på en sådan omstilling. Fjernvarme Fyn er ikke enig med NIRAS i, at projektforslaget ikke er robust i forhold til ændringer af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Der henvises til projektforslagets følsomhedsanalyser på de vigtigste forudsætninger. Hvert år realiserer energibesparelser og nye CO 2 neutrale energikilder på mange gange varmebehovet fra Nr. Broby. Totalt set vil den udledte mængde CO 2 - ækvivalenter blive reduceret kraftigt ved at konvertere til fjernvarme i resten af Nr. Broby. D /2.0 Fax

41 I et 100 % vedvarende energisystem er en fortsat udvikling og udbygning af fjernvarmesystemet helt afgørende for at energisystemets effektivitet kan øges. I forhold til individuelle løsninger vil fjernvarmen mere fleksibelt og effektivt kunne nyttiggøre el-produktion fra vind vha. store varmepumper. Desuden vil fjernvarmen være nødvendig for at nyttiggøre overskudsvarme fra balancerende kraftvarmeproduktion og diverse energikonverteringsanlæg i fremtidens energisystem. Fjernvarmesystemet er simpelthen nødvendigt for mere integration af el fra vindmøller og opnåelse af en høj energieffektivitet. Med venlig hilsen Peer Andersen Plan- og projektchef Jakob Storm Rasmussen Distributionschef D /2.0 Fax

42 Fra: Pernille Høgstrøm Resen Til: Helge Müller Kopi: Hanne Mochau Sendt dato: (Tom) Modtaget Dato: :45 SV: Svar: VS: Videres.: Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A_S Vedrørende: bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby og udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Vedhæftninger: image001.gif Hej Helge NGF Nature Energy har bedt NIRAS gennemgå Fjernvarme Fyns kommentarer til tidligere fremsendte notater. Af vedhængte dokumenter og den tidligere korrespondance fremgår efter vores opfattelse, at der kan beregnes vidt forskellige samfundsøkonomi afhængig af de gjorte forudsætninger. Vi vil derfor opfordre varmeplanmyndigheden til at overveje, hvilke scenarier der ønskes belyst, herunder om det er tilfredsstillende at basere en varmeplangodkendelse på en forudsætning om, at Fynsværket fortsætter sin nuværende drift uændret indtil NGF Nature Energy deltager meget gerne i et afklarings/forudsætningsmøde, og foretager også gerne supplerende beregninger og analyser, hvis varmeplanmyndigheden ønsker det som støtte til sine videre overvejelser. Venlig hilsen Pernille Høgstrøm Resen Driftsdirektør Tlf. direkte: Mobil: phr@natureenergy.dk

43 NGF Nature Energy Distribution A/S Ørbækvej 260 DK-5220 Odense SØ Tlf.: Fra: Helge Müller Sendt: 7. oktober :48 Til: Pernille Høgstrøm Resen Cc: Emne: Svar: VS: Videres.: Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A_S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby og udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Det er i orden at jeres kommentarer først kommer i løbet af uge 42., nærmere bestemt inden den 22. oktober 2014 hvor jeg er tilbage på kontoret. Med venlig hilsen Helge Müller Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg Tlf.: Mail: hm@faaborgmidtfyn.dk >>> Pernille Høgstrøm Resen<phr@natureenergy.dk> :18 >>> Hej Helge Vi henviser til tidligere høringssvar ifm. de nye kommentarer fra Fjernvarme Fyn. De synes som en uddybning af tidligere. Dog har NIRAS ytret ønske om at uddybe de samfundsøkonomiske beregninger de har foretaget irt. afgiftsforvridningstabet. Fjernvarme Fyn mener det er uklart, hvordan beregningerne er foretaget og mener de er fejlbehæftet. Det er dog ikke tilfældet, hvorfor NIRAs gerne vil uddybe forudsætningerne nærmere.

44 Jeg ved det er efter den officielle høringsfrist, som var den 6. oktober, men håber det er i orden, at NIRAS eftersender ovenstående uddybning i løbet af uge 42. Vil det kunne lade sig gøre? Venlig hilsen Pernille Høgstrøm Resen Driftsdirektør Tlf. direkte: Mobil: phr@natureenergy.dk NGF Nature Energy Distribution A/S Ørbækvej 260 DK-5220 Odense SØ Tlf.: info@natureenergy.dk Fra: Helge Müller [mailto:hm@faaborgmidtfyn.dk] Sendt: 17. september :58 Til: Info - Naturgas Fyn Cc: pa@fjernvarmefyn.dk Emne: Videres.: Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A_S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby og udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Vedhæftet er Fjernvarme Fyns bemærkninger af 5 september til jeres høringssvar af 1. juli 2014 vedrørende projektforslag for: Udvidelse af forsyningsområde for Fjernvarme i Nr. Broby og Forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Eventuelle bemærkninger til disse skal være os i hende senest den 6. oktober 2014.

45 Med venlig hilsen Helge Müller Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg Tlf.: Mail:

46 Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn notat af 5. september oktober 2014 Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af NBa Kontrolleret af CKD Godkendt af NBa 1 INDLEDNING Fjernvarme Fyn har femsendt kommentarer til NIRAS notat af 30. juni 2014 vedrørende projektforslag af maj 2014 for udvidelse af forsyningsområdet for fjernvarme i Nr. Broby. NGF Nature Energy har bedt NIRAS gennemgå notatet. Nedenfor gives væsentlige kommentarer til notatet fra Fjernvarme Fyn. Dette notat indeholder ikke yderligere beregninger, da der allerede er påvist en stor spredning i udfaldsrummet for projektøkonomien afhængig af de gjorte forudsætninger. I de fleste tilfælde kan det konstateres, at der kan opstilles forskellige forudsætninger, som fører til forskellige resultater af den samfundsøkonomiske beregning.. Der foreligger ikke officielle retningslinier for disse forudsætninger, hvorfor det må være op til varmeplanmyndigheden at beslutte, hvor robust projektets samfundsøkonomi er 2 RESUME Fjernvarme Fyn anfører, at NIRAS har beregnet et worst case scenarie hvor projektfordelen reduceres fra 15,5 til -3,9 mio kr. NIRAS har belyst et scenarie, hvor 3 væsentlige forudsætninger ændres: Varmevirkningsgraden for Fynsværket reduceres til 125%, svarende til forudsætningen for miljømærkning af el hos Energinet.dk Netto varmebehov hos potentielle kunder for fjernvarme reduceres med 20% i forhold til projektforslaget, hvilket er middelværdien af Fjernvarme Fyns forudsætninger og NGF Nature Energys faktiske energilevering. Oliefyr udskiftes i projektperioden ned naturgasfyr, da det er ulovligt at installere nye oliefyr efter 2016 Ovenstående er en illustration af effekten af at justere enkelte forudsætninger, ikke en worst case. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

47 3 TEKNISKE ANLÆG 3.1 Varmebehov Fjernvarme Fyn anfører, at enhedsforbrug er opgjort i henhold til rapporten Danske bygningers energibehov fra SBI rapport SBI 2010:56, men bilag C til projektforslaget afspejler ikke de nyeste data i rapporten. For eksempel angiver tabel 10 i rapporten værdier for bygninger opført efter 2007, hvilket ikke fremgår af bilag B, som kun viser værdier fra Desuden er værdierne i tabel 10 fra SBI rapporten angivet før energibesparelser, og altså næppe retvisende for den nuværende bygningsbestand. NIRAS anbefaler at det tilstræbes at anvende det faktiske varmegrundlag. 3.2 Antagelser om oliefyr Fjernvarme Fyn har beregnet en reduktion af projektfordelen ved at antage, at oliefyr skiftes til naturgasfyr når de er udslidte på 2,0 mio, hvor NIRAS har beregnet den til 2,8 mio. Forskellen beror på forskellige prisforudsætninger. 3.3 Energibesparelser NIRAS foreslår et scenarie med 2% besparelser per år, Fjernvarme Fyn foreslår 0,75% besparelser per år. 4 SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER 4.1 Varmetab i fjernvarmenet Fjernvarme Fyn har redegjort for forudsætningerne for det beregnede varmetab i projektforslaget. Der forudsættes 70/40 grader i distributionsnettet og 50/40 grader i stikledninger. 4.2 Generelt om samfundsøkonomiske beregninger Fjernvarme Fyn har foretaget en ny samfundsøkonomisk beregning, og forklaret beregning af afgiftsforvridning. I forbindelse med kommentering af det forudsatte transmissionsledningsprojekt har NIRAS konstateret, at NIRAS havde taget udgangspunkt i det marginale brændselsforbrug til varmeproduktion i henhold til projektforslaget (322% i gennemsnit) ved vurdering af afgiftsforvridningen. Fjernvarme Fyn havde anvendt en afgiftsmæssig varmevirkningsgrad på 120%. Hermed kan de anførte forskelle i afgiftsforvridningseffekt forklares. 2

48 4.3 Følsomhedsberegninger Ændret varmevirkningsgrad for Fynsværket NIRAS har foreslået at anvende en varmevirkningsgrad på 125% for Fynsværket i overensstemmelse med miljømærkning for el. Fjernvarme Fyn henholder sig til en tidligere opgørelse fra Vattenfall af varmevirkningsgraden for Fynsværket, men har tillige foretaget en beregning ud fra en modtryksbetragtning for Fynsværkets blok 7. Denne beregning udviser god samfundsøkonomi, hvilket i væsentlig grad må tilskrives elindtægten, som baseret på Nordpool priser er ca. 4 gange kulprisen Lavere varmeforbrug Fjernvarme Fyn anfører, at projektet er robust overfor ændrede forudsætninger om varmebehov Træflis Fjernvarme Fyn finder det ikke relevant at belyse en ændring af Fynsværkets drift. Fjernvarme Fyn foreslår, at der forudsættes uændret, kulbaseret produktion på Fynsværket i hele projektperioden frem til Virksomhedsøkonomi Fjernvarme Fyn konstaterer, at manglende indregning af kompensation til NGF Nature Energy for ændring af forsyningsform er en fejl. NIRAS har vurderet denne kompensation til ca. 1 mio kr. Niels Bahnsen 3

49 Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg Att. Helge Müller Dato: 17. december 2014 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde for fjernvarme i Nr. Broby. Opdaterede samfundsøkonomiske beregninger. Der er gennemført en opdateret samfundsøkonomisk beregning med de nyeste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger udsendt af Energistyrelsen primo december Desuden er anvendt opdaterede afgiftssatser gældende for 2015 til beregning af afgiftsforvridningseffekt. Alle andre forudsætninger er uændrede. Resultatet fremgår af tabel 1 svarende til tabel 8 i det oprindelige projektforslag. Projektet vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på kr. i 2014-priser opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende individuelle varmeforsyning. I den seneste reviderede beregning fremsendt ved brev af 5. september 2014 blev det samfundsøkonomiske overskud beregnet til mio. kr. i 2012-priser svarende til kr. i 2014-priser. Virkningen af de nye beregningsforudsætninger er således en forøgelse af det samfundsøkonomiske overskud med ca. 1,2 mio. kr. De ny beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen indeholder også mindre justeringer af emissionskoefficienter til beregning af CO 2 -, SO 2 -, NO x - og PM 2,5 -emissioner. I nedenstående tabel 2, svarende til tabel 7 i projektforslaget, er vist opdateret beregning af emissioner. D /1.0 Fax

50 Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2014 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 1 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Nr. Broby Totale emissioner SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag Reference Tabel 2 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden Venlig hilsen Peer Andersen Plan- og projektchef Direkte tlf pa@fjernvarmefyn.dk D /1.0 Fax

51 Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA Godkendt af NBA 1 INDLEDNING Faaborg-Midtfyn Kommune har ved d. 17. december 2014 fremsendt opdaterede samfundsøkonomiske beregninger vedrørende projektforslag af maj 2014 for udvidelse af forsyningsområdet for fjernvarme i Nr. Broby. NGF Nature Energy har bedt NIRAS gennemgå de fornyede beregninger. Nedenfor gives væsentlige kommentarer til de nye beregninger samt en opsamling på tidligere kommentarer som der ikke er blevet taget stilling til. 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Fjernvarme Fyn har opdateret de samfundsøkonomiske beregninger af projektforslaget med de nyeste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger udsendt af Energistyrelsen december 2014 samt nye opdaterede afgiftssatsen gældende for 2015 til beregning af afgiftsforvridningseffekten. Ved benyttelse af de nye forudsætninger fås et samfundsøkonomisk overskud på kr. i 2014 priser. I seneste reviderede beregning fremsendt ved brev 5. september var den samfundsøkonomiske fordel kr. i 2014 priser. Da Fjernvarme Fyn ikke har vedlagt beregningsbilag er det ikke muligt for NIRAS at kontrollere Fjernvarme Fyns beregninger. NIRAS mener fortsat at der er væsentlige forudsætninger som bør ændres i det oprindelige projektforslag for at belyse samfundsøkonomien i projektet retvisende. De beskrives i det følgende. 3 VARMEBEHOV Enhedstal fra bl.a. SBI 2010 og Varmeplan DK angiver varmeforbruget per kvadratmeter på et landsgennemsnitteligt basis. Beregning af varmebehovet på baggrund af forbrugsaflæsninger er derimod en lokalt baseret beregningsmetode. Til vurdering af et bestemt geografisk område anbefaler Niras at man benytter dokumenterede forbrugstal for området til vurdering af varmebehovet. NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

52 SBI 2010 og Varmeplan DK 2008 benytter en fælles metode til at beregne et gennemsnitteligt varmebehov for en specifik bygningstype (eks. parcelhus) og opdeles i modsætning til varme ståbi også efter bygningernes opførelse år. Som man kan se i Figur 1 er der stor variation i det beregnede varmebehov for parcelhuse opført i forskellige perioder. Figuren viser varmebehovet per kvadratmeter for parcelhuse opført i forskellige perioder som det er beregnet i Varmeplan DK af Metoden der benyttes af Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 er oprindeligt udviklet til at beregne Figur 1 Varmeforbrug for parcelhuse jf. Varmeplan DK 2008 energibesparelsespotentialet for bygninger i hele Danmark og dermed ikke varmebehovet eller for et bestemt regionalt område. Der er altså tale om et værktøj beregnet til brug for et stort forbrugsområde og ikke 212 huse som i projektet. På trods af at de benytter samme grundlæggende beregningsmetode varierer resultaterne, særligt for ældre bygninger. Eksempelvis er det gennemsnittelige forbrug per kvadratmeter for et parcelhus fra før 1930, i SBI 2010, beregnet til at være ~30% lavere end varmebehovet beregnet i Varmeplan DK af Der er generelt store udsving i beregningerne, og de steder hvor der ikke er store udsving er det ikke muligt entydigt at sige at beregningerne er præcise for begge rapporter, selvom de er ens. Der kan være tale om en statistisk tilfældighed. Hovedårsagen til usikkerheder i både Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 er at man benytter energimærkningsordningen til at beregne varmetab for de forskellige bygninger. Da der ikke forefindes energimærkningsdata for mere end ~10% af boligmassen, antages det i metoden at de energimærkninger der er, er repræsentative. Dertil kommer at en energimærkning er et skøn foretaget af en energikonsulent hvilket medfører en usikkerhed. Endeligt forekommer der ofte unøjagtigheder i BBR data, hvilket er anvendt til beregningerne. Det vurderes at Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 ikke kan anvendes på et lille afgrænset forsyningsområde, på baggrund af ovenstående og fordi der ved beregningsmetoden ikke tages hensyn til regionale forskelle så som færre eller flere energisparretiltag i et givent område. 2

53 I det følgende uddybes beregningsmetoden yderligere. Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 tager udgangspunkt i en beregningsmodel fra SBI (dokumenteret i Wittchen ) der benytter BBR data kombineret med Energimærkningsdata, hvorved der beregnes varmetab for de forskellige bygningstyper med tilhørende opførelse år. På baggrund af denne datakobling er der lavet et gennemsnitteligt varmebehov per kvadratmeter for de enkelte bygningstyper. Med bygningstype menes der en bygning fra en særlig bygningskategori knyttet til et opførelse år, eksempelvis Parcelhus fra før Følgende er vigtigt at bemærke vedrørende beregningsmetoden: Metoden er oprindelig udviklet til at vurdere potentialet for energibesparelser i hele Danmark. Den er ikke lavet med det formål at forudsige energiforbruget i et specifikt geografiskområde. SBI modellen har kun energimærkningsdata for ca.10% af den samlede mængde boliger i BBR registeret. Dvs. at man antager at energimærkningen for ~10% af den samlede boligmasse er repræsentativ for hele boligmassen. Energimærkningerne består af et byggeskøn foretaget af en energikonsulent, hvilket udgør en usikkerhedsfaktor. I SBI modellen er der frasorteret de skøn der ligger uden for det normale varmetab for en given bygningsdel. Kim Wittchen der har lavet modellen skriver: Usikkerheden på de beregnede middelværdier for U-værdierne i de forskellige bygningsdele er afhængig dels af antallet af bygningsdele i de forskellige kategorier og dels af nøjagtigheden i energikonsulenternes registreringer. I Varmeplan DK 2008 side 4 står der: Modellen nyttiggør oplysninger fra energiattester for den eksisterende bygningsmasse, hvilket supplerer BBR med en række oplysninger, som ikke findes i registeret. Dette omfatter primært beboernes adfærd, samt renoveringer og forandringer som ikke registreres, såvel som regionale forskelle i bygningsmassen. o o De regionale forskelle i bygningsmassen, kunne dække en forskel i hvor stor en del af boligmassen der er energirenoveret. Man kunne f.eks. forestille sig at flere ældre boliger i Nordsjælland er energirenoveret end tilsvarende på Falster. Både Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 har en generel, landsdækkende tabel til beregning af varmetab. Når tabellen bruges regionalt er det muligt at de regionale forskelle ikke er repræsenteret i forhold til den region der kigges på. 1 Wittchen, Kim B., Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger,2004, 1. udgave, By & byg 3

54 Figuren nedenfor viser varmeforbrug per kvadratmeter for parcelhuse opført i de forskellige tidsintervaller. Der er tal fra tre rapporter, Varmeplan DK (2008), SBI 2010 (2010) og Danske bygningers energibehov i 2050 fra SBI (2013), der er den nyeste rapport der beregner varmeforbrug ved brug af SBI metoden. Alle rapporterne benytter samme beregningsmodel (baseret på Wittchen 2004) men jo nyere rapporten er jo nyere er energimærkningsdata. Dertil kommer det at de tre rapporter alle korrigerer varmeforbrugene i forhold til energistatistikken, hvilket er en forbrugsstistik, fra forskellige årstal. Figur 2 Det beregnede varmeforbrug per kvadratmeter som det er beregnet i Varmeplan DK (2008), SBI2010 (2010) og Varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 2050 (2013). Det fremgår af figuren at rapporterne beregner meget forskellige gennemsnitsforbrug, særligt for bygninger før Derudover fremgår det at de beregnede varmetab ikke bliver mere præcise, jo nyere data der foreligger. Kigges der eksempelvis på parcelhuse fra før 1930 er der i 2008 beregnet et meget højt varmeforbrug. I 2010 er forbruger sat til at være ~30% lavere, mens det i 2013 er beregnet til at være 20% lavere end det værdierne fra Der lader altså til at være relativt store udsving på baggrund af forskel i energimærkningsdata og for hvilket årstal man har korrigeret i forhold til energistatistikken. En beregning af varmeforbrug baseret på det registrerede naturgasforbrug over flere år vil i modsætning til SBI afspejle de regionale forhold i langt højere grad end tal baseret på nationale gennemsnit. 4

55 Energistyrelsen har ved flere lejligheder mundtligt givet udtryk for, at det overordnede formål med projektforslag er, at de er retvisende. Derfor vurderer NIRAS at det er forkert at se bort fra NGF s dokumenterede forbrugstal for varmebehovet. Når forbrugsdataene uddrages for en større population må det antages at udjævne udsving i de enkelte forbrugeres adfærd, hvilket typisk anfægtes ved brug af forbrugstal. Det er dermed Niras vurdering at der skal anvendes beregnede varmebehov baseret på registrerede naturgasforbrug over flere år, og korrigeret for graddage, således at de afspejler varmebehovet et normalår. Niras har noteret at brugen af forbrugstal tidligere er blevet anfægtet af Fjernvarme Fyn med begrundelse for at der bruges supplerende varmekilder hos naturgaskunder og forbrugstal derfor ikke kan bruges til estimering af varmebehovet. NIRAS har analyseret NGF s forbrugstal for byen Ullerslev på Fyn baseret på udsnit af BBR oplysninger. I dette datasæt opgøres det gennemsnitlige naturgasforbrug for for alle kunder med BBR data. NIRAS har analyseret dataene og inddelt privatkunderne i tre grupper: Kunder der har opgivet en supplerende varmekilde Kunder der har angivet at de ikke har en supplerende varmekilde Kunder der ikke har angivet hverken eller. I tabel 1 nedenfor ses antallet af bolig m 2 i hver gruppe, deres samlede naturgasforbrug samt forbruget pr. m 2. Antal bolig m 2 Nm 3 Nm 3 /m 2 Kunder med supplerende varmekilde ,75 9,47 Kunder uden supplerende varmekilde ,75 7,87 Intet opgivet ,7 9,43 I alt ,2 9,02 Tabel 1 - sammenligning af gasforbrug for tre kundegrupper Forbrugstallene i tabellen er ikke klimakorrigerede, da dette ikke er nødvendigt når de kun sammenlignes på tværs og ikke med andre forbrug. Baseret på tabellen ovenfor ses det, at adgang til en supplerende varmekilde ikke medfører et lavere naturgas forbrug. Af tabellen ses det tværtimod at kunder med suppleren- 5

56 de varmekilde tilsyneladende bruger mere naturgas end kunder uden en supplerende varmekilde. Der er således ikke belæg for, at naturgaskunder som helhed gør udbredt brug af supplerende varmekilder, og heller ikke for, at supplerende varmekilder har væsentlig indflydelse på naturgasforbruget. Det anbefales derfor, at naturgasforbruget lægges til grund for vurdering af varmebehovet. 4 VARMEVIRKNINGSGRAD PÅ FYNSVÆRKET NIRAS fastholder at varmevirkningsgraden for Fynsværket bør være 125 % i overensstemmelse med miljømærkning for el hos Energinet.dk. Projektforslagets begrundelse for den høje varmevirkningsgrad (322 %) er begrundet i, at el produktionen ellers ville finde sted på kulfyrede kondenselværker. Der sker ikke længere elproduktion på rene kondenselværker i Danmark og Energistyrelsen skønner, at ca. 30 % af produktionen på store kraftvarmeværker finder sted i kondensdrift. Varmevirkningsgraden bør sættes ned til 125 %. Siden det oprindelige projektforslag har Fjernvarme Fyn overtaget Fynsværket, og må derfor forventes at have tilstrækkelig indsigt i driftsøkonomien til at revurdere Vattenfalls tidligere udmelding om varmevirkningsgraden for Fynsværket. Det anbefales derfor at Fjernvarme Fyn anmodes om at dokumentere, hvorledes brændsel og driftsudgifter fremover allokeres mellem el- og varmeproduktion. 5 ANTAGELSER OM OLIEFYR I et høringssvar fra Fjernvarme Fyn fra 5. september 2014 skrives at udskiftning af oliefyr til naturgasfyr i referencen vil reducere projektforslagets samfundsøkonomiske overskud med 2,0 mio. kr. Fjernvarme Fyn har ikke medsendt detaljerede samfundsøkonomiske beregninger, men skriver at alle andre forudsætninger foruden de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger og afgiftssatserne er uændrede. På baggrund af dette finder NIRAS det bemærkelsesværdigt at Fjernvarme Fyn ikke har medtaget denne forudsætning i deres nyeste beregninger. Anna Claudia Szeler / Niels Bahnsen 6

57 Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Maj 2014 Opdateret januar 2015 Fax

58 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Projektorganisation Forhold til kommunal planlægning Varmeplanlægning Øvrig kommunal planlægning Forhold til anden lovgivning Forsyningsområde Tekniske anlæg Ledningsanlæg Varme- og effektbehov Varmebehov Effektbehov Forsyningssikkerhed Tidsplan for etablering Forhold vedrørende arealafståelse Samfundsøkonomisk analyse Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Udbygningstakt Beregningsforudsætninger, fjernvarme Produktionsenheder Investerings- og driftsomkostninger Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning Energi og miljø Energibehov Emissioner Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi Brugerøkonomi Sammenligning af projektforslag og reference Brugerøkonomiske eksempler Fax

59 Bilagsfortegnelse Kortbilag A: Udvidelse af forsyningsområde Bilag B: Adresseliste over berørte ejendomme Bilag C: Enhedstal for bygningers nettovarmebehov Bilag D: Udbygningstakt Bilag E: Energiforbrug og emissioner Bilag F: Samfundsøkonomi Bilag G: Virksomhedsøkonomi Bilag H: Brugerøkonomi 2 Fax

60 1. Indledning Nr. Broby Varmeværk har henvendt sig til med henblik for at få undersøgt muligheden for at modtage varmeforsyning fra. På denne baggrund er der udarbejdet to særskilte projektforslag, henholdsvis projektforslag for etablering af forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk og nærværende projektforslag for udvidelse af fjernvarme forsyningsområdet i Nr. Broby. 2. Sammenfatning har udarbejdet projektforslag for fjernvarmeforsyning af 212 ejendomme i Nr. Broby svarende til ca m 2 opvarmet areal. Projektforslaget omfatter etablering af fjernvarme distributionsnet og tilslutning af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarmen i Nr. Broby. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributions- og stikledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 10,3 mio. kr. og 3,2 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby giver et samfundsøkonomisk overskud på 17,3 mio. kr. kr. i 2014-priser eller 45 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er 9,2 mio. kr. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår forbrugerne i projektforslaget for Nr. Broby en besparelse på 1,9 mio. kr. inkl. moms svarende til 2,8 %. De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. Projektforslaget medfører en betydelig reduktion af det samlede energibehov. 3 Fax

61 Konverteringen af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarme giver en betydelig reduktion af CO 2 emissionen på ton over 20 år svarende til 60 %. Faaborg-Midtfyn Kommune ansøges om at godkende projektorslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 samt Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1 Varmeplanlægning Nr. Broby er i Faaborg-Midtfyns Kommunes varmeplan udlagt til både fjernvarme og individuel naturgas forsyning. Projektforslaget omfatter konvertering af de naturgasforsynede områder til fjernvarme. 4.2 Øvrig kommunal planlægning Faaborg-Midtfyn Kommune har i Kommuneplan opgjort den resterende rummelighed til byvækst i I Nr. Broby var der i 2012 en rummelighed på 25 ha til nye boliger. Det fremgår, at der i perioden er opført 18 nye boliger, og at der kun er behov for 4 ha svarende til 32 nye boliger i perioden frem til Der er i kommuneplanen udlagt et nyt boligområde i den nordvestlige ende af byen ved Teglværksvej. For erhvervsarealer er der opgjort en rummelighed i 2008 på 20 ha. Der er ikke udstykket nye erhvervsarealer i perioden Forhold til anden lovgivning Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning. 4 Fax

62 6. Forsyningsområde Der er foretaget en afgrænsning af de mulige nye forsyningsområder. Ved etablering af distributionsnet i den del af Nr. Broby, der ikke er fjernvarmeforsynet, vil der i henhold til BBRregistret blive tilslutningsmulighed for yderligere i alt 212 ejendomme med et samlet etageareal på m 2 fordelt på m 2 boligareal og m 2 erhvervsareal. Udvidelsen af forsyningsområdet er vist på kortbilag A. Berørte ejendomme fremgår af adresseliste i bilag B. 7. Tekniske anlæg 7.1 Ledningsanlæg Der er udarbejdet et skitseprojekt for distributionsnet og stikledninger til potentielt i alt 212 ejendomme i Nr. Broby. Der er endnu ikke udarbejdet et detailprojekt. Der indgår følgende ledningsanlæg i projektforslaget: Ca m hovedledning DN Ca m stikledning 7.2 Varme- og effektbehov Varmebehov Varmebehovet i ejendomme med individuel opvarmning er estimeret ud fra oplysninger i BBR registret om bygningernes opvarmede areal, opførelses-år og anvendelse. De anvendte enhedstal for bygningernes specifikke nettovarmebehov fremgår af bilag C. Enhedstallene stammer fra rapporten Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050, SBI For de bygningsanvendelser, hvor der ikke findes arealenhedstal i SBI-rapporten, er anvendt værdier fra Varmeplan Danmark I tabel 1 er vist det beregnede nettovarmebehov i samtlige bygninger inden for projektområdet med individuelle opvarmningsformer og fordelingen af varmeforbruget på opvarmningsform efter BBR registret. Naturgas Olie Fast brændsel El Varmepumper Alle brændsler MWh/år % 62,27 28,76 4,93 3,14 0,91 Tabel 1 Varmeforbrug og opvarmningsformer inden for projektområdet 5 Fax

63 I de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger er det forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen Effektbehov Det maksimale bruttoeffektbehov inklusiv varmetab i distributionsnettet er erfaringsmæssigt fastsat ud fra bygningernes nettovarmebehov fordelt på en årsbenyttelsestid på timer. Effektbehovet ved 100 % tilslutningsgrad kan på denne måde opgøres til 2,7 MW. 7.3 Forsyningssikkerhed Forsyningsområdet vil blive forsynet fra Fynsværket. I tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer vil der være mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne fra det eksisterende varmeværk i Nr. Broby. 8. Tidsplan for etablering Etablering af distributionsnet og stikledninger i Nr. Broby vil blive påbegyndt, når den forudsatte tilslutningsgrad er opnået blandt de potentielle fjernvarmeforbrugere. 9. Forhold vedrørende arealafståelse Aftale om placering af stikledning på privat grund træffes med den pågældende grundejer som del af en aftale om tilslutning, og der tinglyses normalt ikke deklaration. 10 Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. I forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet skal det vurderes, om denne udvidelse samfundsøkonomisk er fordelagtig i forhold til fortsættelse af den eksisterende opvarmning Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med 6 Fax

64 tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen den eksisterende varmeforsyning i Nr. Broby, dvs. individuel opvarmning med naturgas, olie, el mv. Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til basisåret, år 0 før år 1 i betragtningsperioden. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2012 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Finansministeriet har i maj 2013 fastsat kalkulationsrenten til 4 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projektets interne rente skal altså være højere end 4 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 20 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 20. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med GWPfaktorerne henholdsvis 25 og 298 (Energistyrelsen juni 2013). I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra el-produktion, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøkonomiske beregning. Skadesomkostningerne er oplyst som et interval, idet opgørelserne er behæftet med meget stor usikkerhed. I beregningerne er anvendt gennemsnittet af de lave og høje værdier. 7 Fax

65 De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt gældende afgiftssatser Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra december Udbygningstakt Ved beregningen af omkostninger ved henholdsvis projektforslaget og de nuværende forhold (referencen) i den 20-årige beregningsperiode indgår kun de ejendomme, som i projektforlaget tilsluttes fjernvarmen. I tabel 2 er vist det opgjorte varmebehov og bygningsarealer inden for projektområdet efter BBR registret. Der er foretaget en opdeling i bolig- og erhvervsejendomme efter den primære arealanvendelse. Etageareal m 2 Nettovarmebehov Antal ejendomme MWh/år Boligejendomme nye fjernvarmeområder Erhvervsejendomme nye fjernvarmeområder I alt Tabel 2 Varmeforbrug og bygningsarealer inden for projektområdet Den forudsatte start- og sluttilslutningsgrad efter 10 år for ejendomme i nye fjernvarmeområder er vist i tabel 3. 8 Fax

66 Starttilslutningsgrad Sluttilslutningsgrad efter 10 år Boligejendomme nye fjernvarmeområder 50 % 90 % Erhvervsejendomme nye 15 % 60 % fjernvarmeområder Tabel 3 Start- og sluttilslutningsgrad i nye fjernvarmeområder Udbygningstakten og det beregnede varmebehov for de ejendomme, der i projektforslaget tilsluttes fjernvarme, fremgår af bilag D Beregningsforudsætninger, fjernvarme Produktionsenheder Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Nr. Broby skal fremover fungere som spids- og reservelastcentral. Den anvendte procentvise fordeling af den resterende varmeproduktion er fastlagt ud fra følgende overvejelser. Den forventede fordeling af varmeproduktionen til Fjernvarme Fyn på årsbasis vil fremover være ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % industriel overskudsvarme og under 5 % varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen og diverse industriel spildvarme udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halmfyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i hele Fjernvarme Fyns net i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af 9 Fax

67 den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader er vist i tabel 4. Varmevirkningsgraderne på Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er fastsat i overensstemmelse med det oplyste af værkets ejer Vattenfall A/S i brev til Odense Kommune af 1. maj Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Elvirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 85 % 322 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 174 % Nr. Broby Kraftvarme Spids- og reserveforsyning 5 % 60 % 40 % Tabel 4 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. Varmetabet i nye fjernvarmeledninger er beregnet til i alt 630 MWh/år. Heraf udgør tabet i distributions- og stikledninger henholdsvis 410 MWh og 220 MWh pr. år Investerings- og driftsomkostninger Det er forudsat, at distributionsnet etableres i Stikledninger anlægges i takt med tilslutningen af nye kunder. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributionsnet ekskl. stikledninger er kalkuleret for et skitseprojekt til kr. ekskl. moms. Udgiften til etablering af stikledninger er fastsat til kr. ekskl. moms pr. stik. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 20 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. Udgiften til ombygning af varmeinstallationer er skønnet til kr. ekskl. moms pr. boligenhed. Der er indregnet en scrapværdi af de ombyggede installationer ved beregningsperiodens afslutning i 2034 ud fra lineær afskrivning og en levetid af husinstallationer på 20 år. Der er indregnet en udgift til afbrydelse af naturgasstik eller sløjfning af olietank på kr. ekskl. moms pr. stik. For kunder med et forbrug op til m 3 gas om året har Naturgas Fyn 10 Fax

68 en standardtakst på kr. for opgravning i skel og overskæring og afpropning af stikledning samt nedtagning af måler og regulator. For de fleste nye fjernvarmekunder vil opgravningen til gasstikket kunne udføres i forbindelse med etablering af fjernvarmestikket, hvilket vil reducere omkostningen betydeligt. Den årlige vedligeholdelsesudgift til udvidelsen af fjernvarmenettet er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og varmeproduktion på Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. Driftsomkostningerne på kraftvarmeværket i Nr. Broby er sat til 50 kr./mwh el produceret på baggrund af regnskabstal. Nr. Broby Varmeværk har oplyst, at naturgasmotoranlægget i Nr. Broby ved den nuværende drift skal hovedrenoveres for overslagsmæssigt ca. 1 mio. kr. for hver driftstimer svarende til ca. hvert 10. år. I projektforslaget er driftstiden på motoranlægget reduceret til mindre end 10 %, hvorfor der ikke vil være behov for hovedrenovering inden for beregningsperioden. Driften af nye fjernvarme brugerinstallationer er sat til 300 kr. pr. forbruger pr. år på baggrund af erfaringer med service af anlæg i Fjernvarme Fyns forsyningsområde Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning I tabel 5 er vist den procentvise fordeling af varmeforbruget i individuelt opvarmede bygninger på forskellige opvarmningsformer i Nr. Broby. Desuden er vist de anvendte årsvirkningsgrader. Opgørelsen er baseret på BBR-registret. Ligesom i beregningen af projektforslaget er det for referencen forudsat, at der ikke anvendes supplerende opvarmning med brændeovne mm. Virkningsgraden for olie- og naturgasfyr er sat til henholdsvis 85 % og 90 % svarende til en middelværdi af virkningsgraden for ældre og nye kedler, idet oprindelsen af olie- og gaskedler i projektområdet er ukendt. Produktionsandel Virkningsgrad Naturgasfyr 62,27 % 90 % Oliefyr 28,76 % 85 % Fyringsanlæg, fast brændsel 4,93 % 77 % El-varme, el-radiatorer 3,14 % 100 % El-varme, varmepumpe 0,91 % 300 % Tabel 5 Produktionsandele og virkningsgrader ved individuel opvarmning i Nr. Broby. 11 Fax

69 Driftsomkostninger ud over brændselsudgifter for boliger med individuel opvarmning til bl.a. skorstensfejning, oliefyrsservice og køb af el til brændere og cirkulationspumper er sat til kr. ekskl. moms pr. ejendom. I forbindelse med referencen er det forudsat, at levetiden for et fyringsanlæg er 20 år, og at der således årligt i gennemsnit skal etableres et nyt anlæg i 1/20 af ejendommene med fyringsanlæg. Udgiften til udskiftning af et anlæg er sat til kr. ekskl. moms. Scrapværdien af de individuelle anlæg efter 20 år beregnes ved lineær afskrivning Energi og miljø Energibehov De samlede bruttoenergibehov over den 20-årige periode fordelt på energikilder i projektforslaget for udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby samt i referencen, svarende til de nuværende forhold i området, er vist i tabel 6. Nr. Broby Brutto energibehov TJ Kul Halm Gasolie Naturgas El Fast brændsel I alt I alt primær energi Projektforslag ,8 0 31,6-12,6 1) Reference ,3 21, Tabel 6 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget for Nr. Broby og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden ) El-produktion i projektforslag Det fremgår af tabel 6, at projektforslaget medfører en væsentlig reduktion af energibehovet fra 342 TJ til 141 TJ over 20 år. Den marginale el-produktion er typisk baseret på kulfyret kondensproduktion med en virkningsgrad på under 50 %, dvs. at elforbruget skal ganges med en faktor 2-2,5 for at være sammenligneligt med de viste primære brændselsforbrug Såfremt el-produktionen i projektforslaget og el-forbruget i referencen ganges med en faktor 2,5 svarende til en elvirkningsgrad på 40 %, fås tallene for primære energiforbrug i kolonnen længst til højre. Det 12 Fax

70 fremgår, at det primære energibehov i perioden er 69 % lavere i projektforslaget end i referencen Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO2-ækvivalenter i den 20-årige beregningsperiode henholdsvis i projektforslaget og i referencen fremgår af tabel 7. Desuden er vist emissionerne af svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) samt partikler PM 2,5. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag E. Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Nr. Broby Totale emissioner SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag Reference Tabel 7 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden Naturgasforbruget til produktion af både el og varme i forbindelse med spids- og reservelastproduktion på kraftvarmeværket i Nr. Broby er indregnet. Emissioner fra den manglende elproduktion i referencen indgår med modsat fortegn i opgørelsen for projektforslaget. Emissionerne fra denne el-produktion i projektforslaget er beregnet som kulfyret kondensproduktion. Der er anvendt Energistyrelsens emissionskoefficienter for kul og en el-virkningsgrad på 40 %. Energistyrelsens forudsætninger for emissioner fra el-produktion er baseret på den gennemsnitlige el-produktion, der indeholder en betydelig andel el fra VE-kilder. Den marginale el-produktion er dog overvejende baseret på kulfyret kondensproduktion. Emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) reduceres i projektforslaget med ton svarende til 60 % Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger for projektforslaget for udvidelse af fjernvarmeforsyningen i Nr. Broby er vist i tabel 8. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag F. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på kr. i 2014-priser eller 45 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende individuelle varmeforsyning. 13 Fax

71 Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2014 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 8 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Som det fremgår af tabel 8 stammer den største projektfordel fra sparede brændselsudgifter. Varmebehovet og brændselspriser har derfor stor betydning for resultatet. Det estimerede varmebehov skal reduceres med 62 % for at projektforslaget og referencen balancerer samfundsøkonomisk. Alternativt skal brændselspriserne generelt være 61 % lavere end Energistyrelsens forventning for, at de samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget og referencen balancerer. Det er, jf. afsnit 7.2 forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. For at skabe balance mellem omkostninger i projektforslaget og referencen skal varmeforbruget reduceres med 12,6 % om året. 14 Fax

72 Investeringsudgifterne er naturligvis også afgørende for resultatet. Kalkulationen af selskabsinvesteringer i fjernvarmeledninger er foretaget relativt konservativt, og skal være ca. 165 % højere end kalkuleret, for at samfundsøkonomien balancerer. Endelig har tilslutningsgraden i de nye forsyningsområder stor betydning for resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger. En følsomhedsanalyse på tilslutningsgraden viser dog, at samfundsøkonomien balancerer ved blot 27 % tilslutning af boligejendomme og 15 % tilslutning af erhvervsejendomme i hele perioden. Sammenfattende vurderes hovedresultatet af den samfundsøkonomiske analyse, nemlig at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at være robust i forhold til usikkerhederne på de anvendte beregningsforudsætninger. 11 Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 20-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2014 prisniveau. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit Der er anvendt en gennemsnitlig pris på 90 kr./gj ved køb af varme. Der er forudsat en egenproduktion af varme på 5 % på kraftvarmeværket i Nr. Broby. Prisen er sat til 125 kr./gj svarende til den variable netto varmepris ved samproduktion af el og varme på gasmotoranlæg. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til nyt net i Nr. Broby er fastsat som i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit For nye kunder opkræves tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag ligeledes efter de gældende takster. Desuden opkræves nye fjernvarmekunder et byggemodningsbidrag på 200 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms til betaling af distributionsnettet Kompensation til naturgasselskabet NGF Nature Energy er opgjort til ca kr. 15 Fax

73 Nutidsværdien af overskuddet, inklusiv scrapværdi af det ny ledningsnet over 20 år er kr. Resultaterne af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag G. 12 Brugerøkonomi 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for brugerne i området er belyst ved nutidsværdiberegning af omkostningerne over en 20-årig periode for henholdsvis projektforslaget og referencen, dvs. de nuværende forhold. Brugernes varmeomkostninger i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 9. Som det fremgår, er projektforslaget brugerøkonomisk fordelagtigt. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag H. Projekt for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Brugerøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Fjernvarmeforbrug Brændselskøb Faste afgifter Driftsomkostninger Forbrugerinvestering Byggemodningsbidrag, nye kunder Stikledningsafgift, nye kunder Tilslutningsafgifter, nye kunder I alt ,8 Tabel 9 Brugerøkonomisk sammenligning af projektforslag og reference svarende til de nuværende forhold. 16 Fax

74 Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. Priser er markedspriser, 2015 prisniveau, inklusiv gældende afgifter og moms. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt, produktionsformer, virkningsgrader, driftsomkostninger, investeringsomkostninger, afskrivninger mv. er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit Priser på fjernvarme, herunder energibidrag, transportbidrag, effektbidrag og målerbidrag er efter de gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. Byggemodningsbidrag, tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag opkræves efter takster som beskrevet i afsnit 11 om virksomhedsøkonomi. Der er i hele perioden anvendt priser inkl. moms og afgifter på el til opvarmning, fyringsolie, naturgas og træpiller på henholdsvis 1,70 kr./kwh, 9,20 kr./liter, 8,00 kr./m 3 og kr./ton Brugerøkonomiske eksempler For at vise de økonomiske følger for en husstand, der tilsluttes fjernvarmenettet, er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et nyere parcelhus på 150 m 2 med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på kwh. Eksemplet er gennemregnet for et hus, der opvarmes med henholdsvis olie, naturgas og fjernvarme fra Fjernvarme Fyn. 1. Opvarmning med olie Virkningsgraden for oliefyr på årsbasis, dvs. den andel af energiindholdet i olien, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 85,7 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for et oliefyr fra efter Standardhusets nettovarmebehov på kwh om året svarer med denne virkningsgrad til liter fyringsolie. Elforbruget til oliefyrets brænder og til cirkulationspumpe antages at være 552 kwh svarende til standardværdien for oliefyr efter 1977 udmeldt af Energistyrelsen. Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg: Køb af olie: liter a 9,20 kr. Skorstensfejning, oliefyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 552 kwh a 2,20 kr. Afskrivning af oliefyr kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms 17 Fax

75 Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg, i alt: kr. inkl. moms 2. Opvarmning med naturgas Virkningsgraden for naturgasfyr, dvs. den andel af energiindholdet i naturgassen, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 90 %. Standardhusets nettovarmebehov på kwh om året svarer med denne virkningsgrad til m 3 naturgas. Elforbruget til drift af gasfyr og cirkulationspumpe er sat til 462 kwh svarende til Energistyrelsens standardværdi for ældre lukkede gaskedler. Der er anvendt den aktuelle laveste markedspris på naturgas ved en 6 måneders fastprisaftale. Årlig varmeudgift, naturgasfyr: Køb af naturgas: m 3 á 8,00 kr. Målergebyr Gasfyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 462 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af naturgasfyr Årlig varmeudgift, naturgasfyr, i alt: kr. inkl. moms 650 kr. inkl. moms kr. inkl. moms 878 kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms 3. Opvarmning med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn I eksemplet regnes der med et varmetab fra husets fjernvarmeinstallation på 5 %, hvilket svarer til Energistyrelsens standardtal. Årlig varmeudgift, fjernvarme: Energibidrag: 17,1/0,95 MWh*3,6 GJ/MWh = 64,8 GJ á 112,50 kr kr. inkl. moms Transportbidrag: 64,8 GJ/0,00419 GJ/(ton*K)/35K/0,98 ton/m 3 = 451 m 3 á 4,50 kr kr. inkl. moms Effektbidrag: 150 m 2 á 12,50 kr kr. inkl. moms Målerbidrag: 325 kr. inkl. moms Service af fjernvarmeinstallation 300 kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: kr. inkl. moms Ved tilslutning af en individuelt opvarmet ejendom i Nr. Broby til fjernvarmenettet vil Fjernvarme Fyn opkræve et byggemodningsbidrag på 250 kr./m 2 inkl. moms for etablering af nyt distributionsnet i området. Det er almindelig praksis hos Fjernvarme Fyn at opkræve byggemodningsbidrag ved etablering af fjernvarmenet i nye udstykninger. 18 Fax

76 Herudover vil der skulle betales tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag efter Fjernvarme Fyns almindelige takster. For et hus på 150 m 2 udgør standard tilslutningsbidraget opgjort efter husets BBR-areal kr. inkl. moms. Stikledningsbidraget er 830 kr. inkl. moms pr. meter stikledning fra skel til hovedhaner plus kr. for stikafslutning i udvendigt skab. I eksemplet er der regnet med en længde af stikledningen på privat grund på 20 meter. Der er anvendt Naturgas Fyn Distribution A/S standardtakst for afbrydelse af gasstik. Etableringsudgifter, fjernvarme: Byggemodningsbidrag til Fjernvarme Fyn: (150*250,00) kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag til Fjernvarme Fyn: kr. inkl. moms Stikledningsafgift til Fjernvarme Fyn, 20 m á 830 kr. (excl. belægning) kr. inkl. moms Afslutning af stik kr. inkl. moms Betaling for afbrydelse af naturgas stikledning/sløjfning af olietank kr. inkl. moms Etableringsudgift, fjernvarme, eksklusiv eget VVS-arbejde: kr. inkl. moms Eget VVS-arbejde: Udgiften til ombygning af varmeinstallationen i et hus med oliefyringsanlæg eller naturgasfyr skønnes i det følgende til kr. inkl. moms. Den nødvendige ombygning omfatter nedtagning af det eksisterende oliefyr med varmtvandsbeholder og montering af en ny varmtvandsbeholder samt rørføringer og diverse ventiler. Tilskud og fradrag: Fjernvarme Fyn er som andre energiselskaber pålagt at gennemføre energibesparelser. Derfor yder vi et tilskud som kan være medvirkende til at aktiviteterne bliver sat i gang. Tilskuddet for konvertering af olie- eller gasfyr er typisk på kr Det præcise beløb afhænger af typen af det eksisterende fyr. Besparelse ved konvertering til fjernvarme: I nedenstående tabel 10 er brugerøkonomien for parcelhuset i eksemplet sammenfattet for de forskellige opvarmningsformer. Desuden er vist etableringsudgiften ved konverteringen, inklusiv skønnede omkostninger til eget VVS-arbejde. Der er fratrukket Fjernvarme Fyns tilskud for energibesparelsen i forbindelse med konverteringen. Ved at dividere netto etableringsudgiften med den årlige besparelse fås den viste simple tilbagebetalingstid. 19 Fax

77 Opvarmning Årlig varmeudgift Årlig besparelse ved konvertering Etableringsudgift, inkl. eget VVSarbejde Tilskud/værdi af fradrag Simpel tilbagebetalingstid Kr. inklusiv moms Fjernvarme Olie ,2 Naturgas ,9 Tabel 10 Varmeudgift og besparelser ved konvertering til fjernvarme for 150 m 2 standardhus samt etableringsudgifter til fjernvarme. År 20 Fax

78 Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Fax

79 Fax

80 Bilag B Berørte ejendomme (adresseliste) Fax

81 Assensvej 1 Assensvej 2 Assensvej 4 Assensvej 6 Assensvej 8 Assensvej 10 Assensvej 12 Assensvej 14 Egeballe 2 Egeballe 3 Egeballe 4 Egeballe 5 Egeballe 6 Egeballe 7 Egeballe 8 Egeballe 9 Egeballe 10 Egeballe 11 Egeballe 12 Egeballe 13 Egeballe 14 Egeballe 15 Egeballe 16 Egeballe 17 Egeballe 001A Egeballe 001G Egeballe 004A Fåborgvej 2 Industrivej 1 Industrivej 2 Industrivej 3 Industrivej 4 Industrivej 7 Industrivej 8 Industrivej 9 Industrivej 12 Industrivej 13 Industrivej 16 Industrivej 17 Industrivej 20 Industrivej 22 Industrivej 24 Industrivej 26 Industrivej 31 Industrivej 45 Industrivej 49 Industrivej 51 Industrivej 52 Industrivej 60 Kirkestræde 1 Kirkestræde 2 Kirkestræde 3 Kirkestræde 5 Kirkestræde 7 Kirkestræde 9 Kirkestræde 007A Odensevej 1 Odensevej 3 Odensevej 5 Odensevej 7 Odensevej 9 Præstegårds Alle 1 Præstegårds Alle 2 Saksenballe 1 Saksenballe 2 Saksenballe 3 Saksenballe 4 Saksenballe 5 Saksenballe 7 Saksenballe 8 Saksenballe 10 Saksenballe 005A Søbjergvænget 2 Søbjergvænget 4 Søbjergvænget 6 Søbjergvænget 8 Søbjergvænget 10 Søbjergvænget 12 Søbjergvænget 14 Søbjergvænget 16 Søbjergvænget 18 Søbjergvænget 32 Søbjergvænget 34 Søbjergvænget 36 Søbjergvænget 38 Søbjergvænget 40 Søbjergvænget 42 Søbjergvænget 44 Søbjergvænget 48 Søbjergvænget 50 Søbjergvænget 52 Søbjergvænget 54 Søbjergvænget 56 Søbjergvænget 58 Søbjergvænget 60 Søbjergvænget 62 Søbjergvænget 64 Søbjergvænget 66 Søbjergvænget 68 Søbjergvænget 70 Søbjergvænget 72 Søbjergvænget 74 Søbjergvænget 76 Søbjergvænget 78 Søbjergvænget 80 Søbjergvænget 82 Søbjergvænget 86 Søbjergvænget 88 Søbjergvænget 90 Søbjergvænget 92 Søbjergvænget 94 Søbjergvænget 96 Søbjergvænget 98 Søbjergvænget 100 Søbjergvænget 102 Søbjergvænget 104 Søbjergvænget 106 Søbjergvænget 108 Søbjergvænget 110 Vandstrædet 1 Vandstrædet 3 Vandstrædet 5 Vandstrædet 9 Vandstrædet 007A Verningevej 1 Verningevej 2 Verningevej 3 Verningevej 4 Verningevej 5 Verningevej 6 Verningevej 7 Verningevej 8 Verningevej 9 Verningevej 10 Verningevej 11 Fax

82 Verningevej 12 Verningevej 14 Verningevej 15 Verningevej 16 Verningevej 17 Verningevej 18 Verningevej 19 Verningevej 20 Verningevej 21 Verningevej 22 Verningevej 23 Verningevej 24 Verningevej 25 Verningevej 26 Verningevej 27 Vesterågade 2 Vesterågade 4 Vesterågade 5 Vesterågade 6 Vesterågade 7 Vesterågade 9 Vesterågade 10 Vesterågade 11 Vesterågade 12 Vesterågade 14 Vesterågade 15 Vesterågade 16 Vesterågade 17 Vesterågade 18 Vesterågade 19 Vesterågade 20 Vesterågade 21 Vesterågade 22 Vesterågade 24 Vesterågade 26 Vesterågade 008A Vesterågade 010A Vesterågade 010B Vesterågade 020A Vesterågade 020B Østerågade 1 Østerågade 2 Østerågade 3 Østerågade 4 Østerågade 5 Østerågade 6 Østerågade 7 Østerågade 8 Østerågade 9 Østerågade 10 Østerågade 11 Østerågade 12 Østerågade 13 Østerågade 14 Østerågade 15 Østerågade 16 Østerågade 17 Østerågade 18 Østerågade 19 Østerågade 20 Østerågade 21 Østerågade 22 Østerågade 23 Østerågade 24 Østerågade 25 Østerågade 26 Østerågade 27 Østerågade 28 Østerågade 29 Østerågade 30 Østerågade 31 Østerågade 32 Østerågade 33 Østerågade 34 Østerågade 35 Østerågade 40 Østerågade 025A Fax

83 Bilag C Enhedstal for bygningers nettovarmebehov kwh/m 2 /år Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2- familiehus) Kollegium Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) Anden bygning til helårsbeboelse Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende Anden bygning til landbrug, industri eller lign Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal,lufthavnsbygning o.l.) Kontor, handel, lager, offentlig administration Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed Anden bygning til handel, transport eller lignende Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign Sommerhus Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) Kolonihavehus Anden bygning til fritidsformål Fax

84 Bilag D Udbygningstakt Nye tilslutninger Tilslutninger i alt Nettovarmebehov stk. stk. MWh Fax

85 Bilag E Energiforbrug og emissioner Samlet energiforbrug Bruttoenergibehov-projekt Fjernvarme Kul GJ Naturgas Nr. Broby KV GJ Halm FV GJ Reduceret elproduktion Nordpool el MWh Energibehov - projekt i alt GJ Bruttoenergibehov -reference Individuel opvarmning Olie GJ El GJ Træpiller GJ Naturgas GJ Energibehov - reference i alt GJ Emissionsmængder - brutto Projekt - CO 2 fra brændsler Ton CH 4 fra brændsler Kg N 2 O fra brændsler Kg CO 2 - ækv. fra brændsler i alt Ton CO 2 fra el Ton CH 4 fra el Kg N 2 O fra el Kg CO 2 - ækv. fra el i alt Ton CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 Kg NOx Kg PM2,5 Kg Reference - CO 2 fra brændsler Ton CH 4 fra brændsler Kg N 2 O fra brændsler Kg CO 2 - ækv. fra brændsler i alt Ton CO 2 fra el Ton CH 4 fra el Kg N 2 O fra el Kg CO 2 - ækv. fra el i alt Ton CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 Kg NOx Kg PM2,5 Kg Fax

86 Bilag F Samfundsøkonomi Samfundsøkonomi Projektforslag - fjernvarme Brændselkøb kr Elproduktion MWh Indtægt fra elproduktion kr Brændselskøb - netto kr Forbruger - investering kr Akkumuleret forbruger investering kr Afskrivning kr Akkumuleret afskrivning kr Afbrydelse af gasstik kr Forsyningsselskab - basisinvestering kr Forsyningsselskab - invest. I stik kr Akkumuleret investering pr. ejd./ stik kr Afskrivning på stikledninger kr Akkumuleret afskrivning på stik kr Drift- og vedligehold fjv-net og brugeranlæg kr Pumpeomkostninger kr Driftsomkostninger Fynsværket kr Driftsomkostninger gasmotoranlæg kr CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr PM2,5-omkostninger - netto kr Afgiftsforvridningseffekt kr Udgifter i alt - projekt 1000 kr Reference - individuel opvarmning Brændselskøb kr Elproduktion MWh Indtægter fra elproduktion kr Brændselskøb - netto kr Forbruger - investering kr Akkumuleret forbruger investering kr Afskrivning kr Akkumuleret afskrivning kr Driftsomkostninger individuel opvarmning kr Driftsomkostninger gasmotoranlæg kr Pumpeomkostninger mv kr CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr PM2,5-omkostninger - netto kr Afgiftsforvridningseffekt kr Udgifter i alt - reference 1000 kr Fax

87 Bilag G Virksomhedsøkonomi Selskabsøkonomi Fjernvarme Fyn Udgifter Køb af varme fra FV GJ Køb af varme fra FV 1000 kr Egenproduktion af varme 5% GJ Egenproduktion af varme 1000 kr Vedligehold af nyt net 1000 kr Vedligehold af værk i Nr. Broby 1000 kr Drift af net (pumpeomk.), adm. mv kr Udgifter til drift, i alt 1000 kr Forsyningsselskab - investering 1000 kr Kompensationsbetaling til NGF 1000 kr. 800 Udgifter, i alt 1000 kr Indtægter Fjernvarmesalg GJ Fjernvarmesalg m Fjernvarmesalg 1000 kr Effektbidrag 1000 kr Målerbidrag 1000 kr Forbrugsafgifter, i alt 1000 kr Byggemodningsbidrag nye kunder 1000 kr Stikledningsafgift nye kunder 1000 kr Tilslutningsbidrag nye kunder 1000 kr Indtægter, i alt 1000 kr Overskud 1000 kr Fax

88 Bilag H Brugerøkonomi Brugerøkonomi Projekt Fjernvarmeforbrug inkl. moms 1000 kr Effektbidrag inkl. moms 1000 kr Målerbidrag inkl. moms 1000 kr Forbrugsafgifter, i alt inkl. moms 1000 kr Byggemodningsbidrag nye kunder 1000 kr Stikledningsafgift nye kunder 1000 kr Tilslutningsbidrag nye kunder 1000 kr Forbruger - investering inkl. moms 1000 kr Driftsomkostninger - inkl. moms 1000 kr Udgifter, i alt inkl. moms 1000 kr Reference Brændselskøb, ind. opv., inkl. afg. & moms 1000 kr Naturgas abonnement 1000 kr Forbruger - investering inkl. moms 1000 kr Driftsomkostninger - inkl. moms 1000 kr Udgifter i alt inkl. moms 1000 kr Projektfordel 1000 kr Fax

89 Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg Att. Helge Müller Dato: 30. januar 2015 Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby. Bemærkninger til høringssvar fra NGF Nature Energy. NIRAS har på vegne af NGF Nature Energy i notat af 14. januar kommenteret de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger baseret på Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra december 2014 og opdaterede afgiftssatser gældende for Ad. 2 Opdaterede samfundsøkonomiske beregninger Virkningen af de opdaterede beregningsforudsætninger er en forøgelse af det samfundsøkonomiske overskud med ca. 1,2 mio. kr. Der er ikke ændret på beregningsmetode eller øvrige forudsætninger, som er beskrevet i projektforslaget. NIRAS har haft mulighed for selv at regne på virkningen af de opdaterede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen og ændrede afgiftssatser. Ad. 3 Varmebehov NIRAS har tidligere i notat af 1. juli 2014 argumenteret for, at varmebehovet bør opgøres ud fra data for salget af naturgas i området. I projektforslaget er varmebehovet opgjort ud fra oplysninger i BBR-registeret og enhedstal for bygningers varmebehov fra rapporten Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050, SBI Kun for de bygningsanvendelser, hvor der ikke findes arealenhedstal i SBI-rapporten, er anvendt værdier fra Varmeplan Danmark Fjernvarme Fyn har følgende bemærkninger. I øvrigt henvises til afsnit 3.1 om varmebehov i tidligere indlæg fra dateret 5. september 2014: Det aktuelle naturgasforbrug afspejler ud over bygningernes tilstand også den nuværende beboersammensætning og beboeradfærd, som har forholdsvis stor indflydelse på forbruget. Til planlægningsformål er der derfor en betydelig usikkerhed forbundet ved at anvende aktuelle forbrug i et mindre område. Naturgasforbruget tager ikke højde for, at der anvendes supplerende opvarmning i området. Naturgasforbruget svarer således ikke til det samlede varmebehov. NIRAS gennemgang af forbrugstal fra byen Ullerslev påviser ikke som anført, at adgang til supplerende varmekilde ikke medfører et lavere naturgasforbrug. NIRAS har ikke givet oplysninger om de pågældende bygningers alder eller andre karakteristika, der kunne belyse årsagen til forskelle i varmeforbrug. En mulig forklaring på, at kunder med supplerende varmekilde i Ullerslev tilsyneladende bruger mere naturgas end kunder uden, er således, at bygningerne i Ullerslev med supplerende varmekilde er ældre og dårligere isoleret og/eller bebos af personer med et højere krav til varmekomfort og derfor bruger mere varme end bygninger uden supplerende opvarmning. D /1.0 Fax

90 NIRAS har i notat af 1. juli 2014 opgjort et graddagekorrigeret nettovarmebehov for naturgaskunder i projektområdet på MWh/år. Dette er 28 % lavere end det forudsatte naturgasforbrug i projektforslaget på MWh. Som det fremgår af projektforslaget er der gennemført en følsomhedsanalyse på varmebehovets betydning for det samfundsøkonomiske resultat. Denne viser, at varmebehovet skal reduceres med 62 % for, at der er samfundsøkonomisk balance mellem projekt og reference. Ad. 3 Varmevirkningsgrad på Fynsværket NIRAS finder, at varmevirkningsgraden for Fynsværkets blok 7 bør sættes ned til 125 % svarende til en praksis for miljømærkning for el. Denne virkningsgrad har imidlertid ingen sammenhæng med den fysiske funktion af værket eller det øvrige energisystem, som anført af i indlægget dateret 5. september 2014, pkt Der henvises hertil. Det forhold, at angiveligt 30 % af el-produktionen på store kraftvarmeværker i Danmark finder sted i kondensdrift, kan ikke bruges til at fastslå en varmevirkningsgrad på 125 % som den mest korrekte. I Danmark udnyttes en stor del af overskudsvarmen fra den termiske elproduktion til fjernvarme. Det er årsagen til, at under halvdelen af el-produktionen på termiske værker finder sted i kondensdrift, hvor overskudsvarmen bortkøles til omgivelserne. NIRAS beder om dokumentation for allokering af udgifter på Fynsværket mellem el- og varmeproduktionen. Fordelingen af udgifter kan dog ikke bruges til at fastsætte varmevirkningsgraden i den samfundsøkonomiske beregning. Det har således i mange år været administrativ praksis hos Energitilsynet, der er myndighed i forhold til fastsættelse af varmepriser, at den såkaldte kraftvarmefordel deles mellem el- og varmesiden ved allokering af brændselsudgifter. Samme tankegang ligger bag ved afgiftsreglernes allokering af brændsel til varmesiden. På Fynsværkets blok 7 svarer delt kraftvarmefordel til en varmevirkningsgrad på 138 %. Den samfundsøkonomiske beregning bør dog ikke baseres på rimelighedsbetragtninger omkring fordeling af omkostninger, og hele kraftvarmefordelen skal derfor tilfalde varmesiden. Alternativt til den anvendte metode baseret på det såkaldte merbrændsels-princip skal el- og varmeproduktionen beregnes som såkaldt modtryksdrift, hvor det samlede brændselsforbrug medgår uden allokering mellem el og varme. Herved undgås diskussionen om allokering. I indlægget af 5. september 2014 er der nærmere redegjort herfor, og der er gennemført en alternativ samfundsøkonomisk beregning med næsten uændret resultat. Anvendelse af 125 % varmevirkningsgrad på både den kulfyrede blok 7 og den halmfyrede blok 8 vil reducere projektets samfundsøkonomiske overskud fra kr. til kr. Ad. 3 Antagelser om oliefyr Der er ikke, som anført af NIRAS, noget bemærkelsesværdigt ved, at der ikke i den opdaterede samfundsøkonomiske beregning er forudsat 100 % konvertering af ejendomme med oliefyr til naturgas i referencen. Som nævnt i det tidligere indlæg anser ikke dette for et realistisk scenarie. D /1.0 Fax

91 Venlig hilsen Peer Andersen Plan- og projektchef Direkte tlf D /1.0 Fax