rev Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe"

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE Projektbeskrivelsen er udarbejdet ud fra bogen: Projektledelse i sundhedsvæsenet fra idé til resultat af Hanne Dahlerup og Thomas Hanberg Sørensen (2010). Projektnavn - Aktivitetsbaseret ergoterapi til patienter indlagt på Intensivt afsnit Baggrund for projekt Ergoterapeuter, der udfører patientarbejde på Intensivt afsnit er et kendt fænomen i Danmark, men erfaringerne viser, at der oftest udføres funktionsundersøgelser relateret til undersøgelse af ansigt, mund og svælg. Terapiafdelingens vision er at arbejde for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det betyder, at Terapiafdelingen væsentligste opgave er at hjælpe de kliniske afdelinger med at producere effektive patientforløb. Begrebet effektivitet består af komponenterne (høj) kvalitet og (optimal) ressourceudnyttelse. Terapiafdelingen fokuserer på de områder, hvor terapeuterne har særlige kompetencer at byde ind med og på de områder, hvor de kan bidrage tværfagligt og tværsektorielt til at kvalificere patientforløbene. The goal of occupational therapy is to enhance, maintain, or develop the ability of the clients to participate in activities of daily living (ADL)(...) This goal is not unique for occupational therapists, but is a common target for other health professionals too. In an acute hospital setting the impact of an intervention on the patients ADL is routinely considered by most treating professionals, and the use of ADL as a measurement parameter is common in health research. When it comes to treatment methods however, occupational therapy is quite unique in acute hospitals. Where other health professionals mainly diagnoses and treats on the body function level as described in the International classification of functioning, disability and health (ICF) ( ), the occupational therapists use human occupations as means and measure as well as goal, which places their intervention on the activity/participation level of ICF. Human occupations are described by occupational therapists ( ) as everyday life tasks within the areas of self-care, leisure, and productivity. Human occupations are given a value and contain meaning and purpose to the individual, and they require engagement in the activity process. They are influenced by the context of time, space, society and culture. The occupational therapy, which uses human occupations as means, is in the following named occupation-based therapy. (1) According to Fisher ( ) the use of daily occupations in the treatment of patients can have several purposes: The occupations can have a restorative purpose by addressing the body functions challenged by the occupation, an acquisitional purpose by restoring an actual occupation, or an adaptive purpose 1

2 by introducing new methods or environmental support for improved occupational functioning. If the occupations in the therapy are chosen by the patient and the occupational therapist based on the patient s normal daily occupations, Fisher describes them as relevant naturalistic interventions with purpose and meaning to the patient. These occupations are likely to match the demands of the daily life of that patient. As the daily occupations are individually composed, body functions of a specific person are likely to be individual too. At a biomechanical level the human body is kept mobile, strong and enduring by the demands from daily life ( ), and likewise it sets an individual standard for abilities and capacities in the cognitive and sociopsychological area ( ). Interaction with the environment during ADL provides the human brain with experiences that are stored and reused throughout life, and hence are building up micro-habits which are involved in motor programming, execution, and control ( ). Used with this focus, therapeutic occupations have a restorative purpose. (1) Fokus for restorativ træning er en genopbygning, udvikling eller vedligeholdelse enten på kropsniveau eller på aktivitetsniveau. Fisher opdeler begrebet i: 1. Acquisitional Occupation ( ), hvor patientens og ergoterapeutens fokus er på at patienten generhverver, udvikler eller vedligeholder ADL. Patienten træner i at tage en skjorte på, med det formål selv at kunne gøre det fremover. 2. Restorative Occupation ( ), hvor patientens og ergoterapeutens fokus er på at patienten generhverver, udvikler eller vedligeholder kropsfunktioner. Patienten træner i at tage en skjorte på for at bedre f.eks. udholdenhed, finmotorik og rækkefølge. For en observatør er det ofte ikke muligt at se forskel på de to typer af restorativ træning. Forskellen kan kun konstateres ved at udspørge terapeuten om de kliniske overvejelser, der ligger til grund for træningen, eller patienten om formålet med træningen. (2) Occupation-based therapy is believed to have potential for training at the body function level as well as the activity and participation level of the ICF. Occupation-based therapy gives the opportunity to train body functions and daily occupations to a natural level; it involves the patient and demonstrates competences and possibilities, which empowers the patient to transfer training to daily routines... (1) Tanken er et udviklingsprojekt med fokus på aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats til patienter på Intensiv afsnit, og hvor en kompetent ergoterapeut tilknyttes afsnittet ca. 30 timer om ugen. 2

3 Projektet er rettet imod: - Opsøgende ergoterapeutisk undersøgelse og behandling af patienter på Intensivt afsnit - Fokus på aktivitetsbaseret tilgang med meningsfulde dagligdags aktiviteter som mål og middel til ergoterapeutisk undersøgelse og behandling under indlæggelse på Intensiv afsnit - Mental stimulering og udvikling af patienter på Intensivt afsnit - Restorativ ergoterapeutisk træning af patienter på Intensiv afsnit - Styrkelse af empowerment hos patienter på Intensiv afsnit - Fokus på rehabilitering i patientforløb på Intensivt afsnit Der findes erfaringer med et lignende projekt fra Regionshospitalet Randers, og disse erfaringer inddrages i relevant omfang i den videre proces (3). Følgende andre hospitaler er kontaktet og besøgt i forhold til ergoterapeutisk erfaringsudveksling: Skejby Aarhus (Tage Hansens Gade) Randers Endvidere arbejdes der i sygeplejegruppen på HEH netop nu med projektet fra patient til borger, hvilket er i god tråd med dette projekt. Ideen til projektet er drøftet i Terapiledelsen, som gav opbakning til det videre forløb, herefter sker der løbende inddragelse af Intensivt afsnit, hvilket også fremgår af den resterende projektbeskrivelse. Der er aftalt med Intensivt afsnit, at afdelingssygeplejerske igennem hele projektperioden kontaktes særligt i forhold til aftaler ift. ressourceforbrug samt de løbende projektgruppemøder. Projektets afledte betydninger for Intensivt afsnit: Sygeplejegruppen og sygeplejekoordinator på Intensiv afsnit skal bruge tid sammen med ergoterapeuten i forhold til at udvælge patienter til ergoterapeutisk intervention. Dette vil påvirke sygeplejegruppens arbejdsgange, men forventelig påvirker den ergoterapeutiske indsats patienternes funktionsevne i positiv retning og ergoterapeuten forventes at kunne bidrage til øget patienttilfredshed og kortere indlæggelsesforløb på Intensiv afsnittet. Projektet forventes at kunne indgå i driftsorganisationen, idet der tidligere har været ergoterapiydelser på afdelingen, dog i begrænset omfang på ca. 10 timer ugentligt. Der kan i forløbet laves en yderligere litteratursøgning i anerkendte databaser i forhold til yderligere evidens for ergoterapi til intensive patienter. Dette vil kunne medføre en evt. justering af den ergoterapeutiske intervention med denne patientgruppe. 3

4 Formål At styrke patienternes aktivitetsformåen under indlæggelse på Intensiv afsnit ved at tilbyde aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats. I starten sættes fokus på de vågne patienter, som kan samarbejde om aktivitetsbaseret ergoterapi. Mål Øge og/eller vedligeholde patienternes funktionsevne under indlæggelse på Intensiv afsnit. At der udarbejdes aktivitetsbaserede ergoterapeutiske undersøgelser, målsætninger og handleplaner på relevante patienter. At få erfaring med hvilke aktivitetsbaserede ergoterapeutiske ydelser, som patienterne kan indgå i på Intensiv afsnit. At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling Succeskriterier At 90% af patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede målsætninger for patienter på Intensiv afsnit Senere kan der evt. måles på om patienterne når deres målsætninger under indlæggelse samt fokuseres på hvordan der screenes ift. patienternes behov for aktivitetsbaseret ergoterapi. Organisering Projektejer: Ledende terapeut (afdelingsledelse, Terapien) Styregruppe: Ledende terapeut og projektleder (formand). Projektleder: Afdelingsterapeut Projektgruppen: Projektleder afdelingsterapet Marie Møldrup/Rikke Møller Jensen (formand), ergoterapeut tilknyttet Intensiv afdeling Stine Langballe, udviklingsergoterapeut Mette Mondrup (ad hoc deltagelse), sygeplejerske fra Intensiv afsnit Karin Kristoffersen, afdelingssygeplejerske fra Intensiv afsnit Yvonne Lundberg og souschef fra Intensiv afsnit Lis Hedegaard Pedersen. Referencegruppe: Specialeansvarlig- og udviklingssygeplejerske fra Intensiv afsnit har fungeret som referencegruppe. Interessentanalyse Kortlægning og analyse af interessenter i projektet, hvor: 4

5 Eksterne interessenter har: lille indflydelse og aktiv medvirken ikke vigtig for projektet Ressourcepersoner har: stor indflydelse og aktiv medvirken vigtig for projektet Grå eminencer har: stor indflydelse og aktiv medvirken ikke vigtig for projektet Gidsler har: lille indflydelse og aktiv medvirken vigtig for projektet Sygeplejersker på Intensiv afdeling (Ressourcepersoner) Afsnitsledelse = afdelingssygeplejerske (Ressourcepersoner) Afsnitsledelse = afdelingsterapeut (Ressourcepersoner) Afdelingsledelse, Intensiv (Eksterne interessenter) Afdelingsledelse, Terapien (Ressourcepersoner) Hospitalsledelsen (Eksterne interessenter) Ergoterapeutforeningen (Eksterne interessenter) Lægegruppen (Grå eminencer) Fysioterapeutgruppen (Gidsler) Resten af ergoterapeutgruppen (Eksterne interessenter) Patienter og pårørende på Intensiv afdeling (Gidsler) Håndtering af interessenter, som ikke fremgår af milepæls- og aktivitetsplanen: Hospitalsledelsen: se kommunikationsplan Lægegruppen: se risikoanalyse og kommunikationsplan Patient og pårørende: se kommunikationsplan. Ressourcer Beskrivelse: Ca. 30 ergoterapeuttimer pr. uge i 8 måneder Forflytningsvejlederuddannelse til ergoterapeut forår 2013 Behov for undervisning af ergoterapeut v. sygeplejerske indenfor emnerne: - Restriktioner i.f.t. diagnoser - Intensiv delir - CIP - Ernæring/mundstimulation ift. intuberede patienter (fælles holdning til dette) - M.m. Karin Kristoffersen varetager denne undervisning. Møder i projektgruppe og styregruppe Tværfaglig udarbejdelse af patientmateriale Tværfaglig udarbejdelse af relevante retningslinjer Nye arbejdsgange for sygeplejegruppen og ved behov læger - i en periode anvendelse af udarbejdet dagsskema ift. henvisning af patienter (se bilag 1) Projektleder - udarbejdelse af og løbende tilretning af projektbeskrivelse 5

6 - midtvejsevaluering - slutevaluering - opsamling på afledte projekt ideer Ad hoc opgaver - korrigerende handlinger i projektet - andet Indkøb: - Spejl Der er indtil videre ikke behov for yderligere indkøb af særlige materialer til ergoterapeutisk undersøgelse og behandling på intensiv afdeling. Tidsplan Se nedenstående milepæle og aktivitetsplan 6

7 Milepæle/Aktiviteter 2012 SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUNI JULI sener e 1. INITIATIV- OG OPSTARTSFASE Styregruppemøde X Udarbejdelse af udkast til X X projektbeskrivelse Studiebesøg X X - Skejby - Randers - Aarhus Oplæring/opstart af X X ergoterapeut Stine Langballe på Intensiv Præsentation af projekt for Hospitalsledelsen 2. PLANLÆGNINGSFASE x Præsentation af projektbeskrivelse til projektgruppe Projektgruppemøder med relevante deltagere Ad hoc møder med relevante parter i projektgruppen Overlevering fra Rikke til Stine vedr. Intensiv undervisning afholdt i Terapiafd. D. 22/10 3. GENNEMFØRELSESFASEN X x X x X X X X 7

8 Projektperiode (ergoterapeut på Intensiv afdeling 30 time pr. uge) Undervisning af ergoterapeut ved sygeplejerske fra Intensiv afsnit Stine Langballe aftaler tidspunkt med Karin Kristoffersen Forflytningsvejlederuddannelse til ergoterapeut Tværfaglig undervisning (1 time) for sygeplejersker og læger på Intensiv afsnittet vedr. ergoterapeutiske ydelser - Indhold: aktivitetsbaseret ergoterapi, mental stimulation af patienter og den praktiske forankring i hverdagen på afsnittet Afklaring ift. samarbejdet med fysioterapeuterne tilknyttet Intensiv hvordan og hvornår fungerer dette bedst i praksis? * LIP = Langtidsindlagte patienter Styregruppemøder inkl. styring og opfølgning (f.eks. X X X X X X X X X (Aflys t pga. af få tilmel dt) X X Planla gt til (for læger ) X x x Udarb ejdels e af tværf aglig retnin gslinj e for LIP* (sep/ okt) X x X X (aug) 8

9 på bilateral ledermøde i Terapiafd.) Projektgruppemøder med relevante deltagere inkl. evaluering og iværksættelse af korrigerende tiltag Midtvejs evaluering af opfyldelse af succeskriterier: Kvalitativ opgørelse: Interviews med 2 sygeplejersker og 1 læge: Hovedspørgsmål: Hvordan opleves det at have en ergoterapeut med aktivitetsorienteret tilgang til patienterne fast tilknyttet til intensiv og hvilken betydning har det for patienten og patientforløbet? Midtvejs evaluering af opfyldelse af andre mål for projektet: Kvantitativ opgørelse ift: - at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede målsætninger og handleplaner for patienter på Intensiv afsnit - At monitorere hvilke X X X X x X (aug) X X 9

10 ergoterapeutiske ydelser, som patienterne indgår i på Intensiv afsnit. - At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling. 4. AFSLUTNINGSFASEN rev Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe Endelig evaluering af opfyldelse af succeskriterier: Kvalitativ opgørelse: Interviews med 2 sygeplejerske og 1 læge: Hovedspørgsmål: Hvordan opleves det at have en ergoterapeut med aktivitetsorienteret tilgang til patienterne fast tilknyttet til intensiv og hvilken betydning har det for patienten og patientforløbet? Endelig evaluering af opfyldelse af andre mål for projektet: Kvantitativ opgørelse ift: - at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede X X 10

11 målsætninger og handleplaner for patienter på Intensiv afsnit - At monitorere hvilke ergoterapeutiske ydelser, som patienterne indgår i på Intensiv afsnit. - At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling. Projektgruppemøde - vurdering og evaluering af resultater og proces Styregruppemøde - vurdering og evaluering af resultater og proces - overgang til driftsorganisation, anbefalinger og beslutninger Formidling af afslutning og resultater - Terapiafdelingen, matrikelmøde Opsamling af afledte projektideer, herunder f.eks. opmærksomhed på overgangen fra Intensiv afsnit til stamafdelingen. D ec. X (nov) D ec D ec 11

12 Risikoanalyse Der er nedenfor beskrevet to prioriterede risici: A. Sygdom/fravær ved deltagere fra Terapiafdelingen Konsekvens: Høj Sandsynlighed: Lav Risikohåndtering: Alt efter hvilket personale, der bliver syg/fraværende vil det medføre en justering i milepæl og aktivitetsplanen. Den er den udførende ergoterapeutstilling, som er mest sårbar, idet der vil skulle foregå en ny introduktion til projektet ved en anden person. B. Konflikter mellem terapeutisk personale og personale fra Intensiv Konsekvens: Høj Sandsynlighed: Lav Risikohåndtering: Projektet indeholder udarbejdelse af en beskrivelse af den ergoterapeutiske arbejdsproces på Intensivt afsnit, herunder kunne der udarbejdes konkrete aftaler for samarbejdet med sygeplejepersonalet. Hvis der opstår konflikter med det lægefaglige personale kan det medføre behov for ændring i sammensætningen af projektgruppen og dermed projektbeskrivelsen. Kommunikationsplan Overordnet foreslår Intensivt afsnittet at der laves en fælles artikel om dette projekt til PR/ synliggørelse af både Anæstesiologisk afdeling (Intensiv afsnit) og Terapiafdelingen. Kommunikat ion udad: Modtager Formål Metoder/medier Ergoterapeutforening Information + PR Artikel en + Intensiv fagblad Hospitalsledelsen Afdelingsledelser Information + PR HL dialogmøde og evt. afsnit i Hospitalsnyt HEH Fysioterapeuterne Ergoterapeutgruppen Information Punkt på matrikelmøde Oplæg sommerseminar Patienter og pårørende på Information og involvering i Patientmateriale 12

13 Kommunikation nedad: Kommunikat ion opad: Intensivt afsnit ETF jubilæumskonference Sygeplejersker på Intensiv afsnit Projektgruppen Styregruppen: Afsnitsledelse = afdelingssygeplejersk e Afsnitsledelse = afdelingsterapeut Afdelingsledelse, Terapien patientforløb Information + PR Posterfremstillin g (bilag 4) og oplæg Skabe mening, motivation og interesse for projektet Skaffe ledelsesmæssig opbakning Tale projektsag Træffe beslutninger Undervisning om ergoterapeutisk e ydelser Projektmøder m. referat Tidsplaner Uformelle møder og telefonsamtaler Orienterende s Møder Tidsplaner Mødereferater Orienterende s UEvaluering Der er indsamlet data til dette projekt gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser. Der er gennemført en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse både ved midtvejsevalueringen og ved slutevalueringen. Den kvantitative undersøgelse består af: - optælling i 20 journaler i Midt-EPJ Den kvalitative undersøgelse består af: - semistrukturerede interviews af 3 sundhedspersonaler på intensivafsnittet. De indsamlede data bruges til en analyse i forhold til om succeskriterierne og målene for projektet er nået. Se endvidere milepæls- og aktivitetsplan. 13

14 Midtvejsevaluering: Kvantitativ undersøgelse Kriterier Standarder De sidste 20 patientjournaler fra Midt-EPJ Patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. 18 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. 90 % Patienter, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 3 ud af 7 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 43 % Andre mål Alle patientforløb fra d Hvor mange patienter har fået ergoterapeutiske ydelser 37 patienter ud af 143 patienter har fået ergoterapeutiske ydelser Hvilke ergoterapeutiske ydelser indgår patienten i Ergo/fysioterapeutisk vurdering eller undersøgelse under indlæggelse Færdighedstræning i forb. med daglig livsførelse Aktivitetstræning af fysisk funktion Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer Mund, svælg og ansigtsstimulation Kommunikation Generelle pædagogiske interventioner 14

15 Opfyldelse af succeskriterier og andre kvantitative mål ved midtvejsevaluering: Ved gennemgang af de sidste 20 journaler på udskrevne patienter fra intensiv, som har fået ergoterapi, ser billedet således ud i forhold til succeskriterier og andre kvantitative mål: 18 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret og opfylder dermed succeskriteriet om, at 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. Patienterne er undersøgt og vurderet i aktiviteter som fx personlig hygiejne, af- og påklædning, bad og spisning. Årsagen til at to patienter ikke er undersøgt og vurderet i aktivitet er, at de begge var meget syge og ikke kunne deltage i aktivitet. De fik begge lavet en funktionsundersøgelse i form af en vurdering af synkefunktionen. Kun 3 ud af 7 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner, hvilket betyder, at succeskriteriet om, at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner ikke er opnået, idet 3 ud af 7 patienter kun svarer til 43 %. I 4 patientforløb dokumenterer ergoterapeuten for længe i undersøgelsesdelen frem for at gå videre til at dokumentere i behandlings/træningsdelen. Dette er et udviklingsområde. I forbindelse med gennemgang af patientjournalerne kan det ses, at ergoterapeuten ofte kun når at undersøge og vurdere patienten inden denne overflyttes til stamafdeling, hvorfor der derfor ikke bliver opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner. Derfor er der kun 7 ud af 20 patienter, som det er relevant at opsætte målsætninger og handleplaner for. I perioden fra 1. november til 1. februar har 37 ud af 147 patienter modtaget ergoterapeutiske ydelser. Ud af de 37 patienter er de 35 blevet undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. Patienterne har modtaget følgende ergoterapeutiske ydelser: ergoterapeutisk vurdering eller undersøgelse, færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse, aktivitetstræning af fysisk funktion, kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer, mund, svælg og ansigtsstimulation, kommunikation, generelle pædagogiske interventioner. Termerne på de ergoterapeutiske ydelser er taget ud fra SKS-koderne og en uddybende definition findes her: /LPR_jan09.pdf Patienterne på intensiv er meget syge og de aktiviteter, som indgår i de ergoterapeutiske ydelser, er oftest basale P-ADL aktiviteter som vask af ansigt og overkrop, børste tænder, frisere sig, barbere sig og spise og drikke, da patienterne ikke har kræfter og overskud til komplekse længerevarende aktiviteter. 15

16 Kvalitativ undersøgelse: rev Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe Semistrukturerede interview Spørgsmål: Hvordan har du oplevet at have en ergoterapeut fast tilknyttet til afdelingen de sidste 4 måneder? Hjælpespørgsmål: I hvilke situationer har du brugt en ergoterapeut Hvordan påvirker det dine daglige rutiner/ det daglige arbejde Har det ændret dit syn på/ din tilgang til patienten og patientforløbet Har du kunne bruge den ergoterapeutiske dokumentation i det daglige arbejde? Hvilken betydning har de daglige aktiviteter i behandlingen af den intensive patient? Ved du nok om, hvad du skal bruge en ergoterapeut til? Hvad tror du det har betydet for patienten og patientforløbet at der er en ergoterapeut fast tilknyttet til afdelingen? Hjælpespørgsmål Har du fornemmelse af at patientens funktionsevne bedres eller vedligeholdes? Har den ergoterapeutiske indsats betydning for liggetiden? To sygeplejersker og 1 læge blev interviewet. Se transkriptionen af interviews under bilag. 16

17 Opfyldelse af kvalitative mål: Formålet med projektet er at styrke patienternes aktivitetsformåen under indlæggelse på intensiv afsnit ved at tilbyde en aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats. Ved midtvejsevalueringen forsøges det igennem kvalitative interviews at få et fingerpeg om, at dette er på vej til at lykkes. For at afklare dette, er følgende spørgsmål bl.a. blevet benyttet: Hvilken betydning har det haft for patienten og patientforløbet at have en aktivitetsbaseret ergoterapeut fasttilknyttet til intensivafdelingen og hvilken betydning har det haft for det tværfaglige personale? Det billede, som danner sig efter de 3 interviews er, at personalet oplever, at aktivitetsbaseret ergoterapi motiverer patienterne til at tage del i deres sygdomsforløb og det har betydning for at blive rask. Det at kunne gøre nogle almindelig dagligdags ting giver mod på at deltage aktivt i at blive rask igen. Desuden har den ergoterapeutiske indsats også medvirket til at plejepersonalet er blevet bedre til at inddrage patienten i de daglige aktiviteter frem for at gøre dem passive i forbindelse med pleje. Efter at have haft en fast tilknyttet ergoterapeut i flere måneder, giver de tre interviewede personer udtryk for, at ergoterapeuten efterhånden betragtes som en ligeværdig samarbejdspartner, som er medvirkende til at gøre patientforløbene mere målrettet. To af de interviewede giver også udtryk for, at de oplever, at patienterne kommer hurtigere igennem systemet, når de deltager i dagligdagsaktiviteter, da det bl.a. at med til at give dem compliance i forhold til at forstå vigtigheden i at være aktiv i hverdagen. Derved giver det en tro på, at aktivitetsbaseret ergoterapi kan være medvirkende til at afkorte indlæggelsestiden og forebygge indlæggelser. Udviklingsområder: Lægen giver udtryk for, at lægegruppen ikke ved nok om aktivitetsbaseret ergoterapi og det kunne være ønskværdigt med undervisning i forhold til denne gruppe. Derudover siger 1 af de interviewede, at man vil arbejde mere i tværfaglige teams, hvorfor det kunne give god mening at arbejde målrettet med dette. 17

18 Slutevaluering: Kvantitativ undersøgelse Kriterier Standarder De sidste 20 patientjournaler fra Midt-EPJ Patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. 14 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. 70 % Patienter, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 8 ud af 9 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 89 % Andre mål Alle patientforløb fra d Hvor mange patienter har fået ergoterapeutiske ydelser 38 patienter ud af 153 patienter har fået ergoterapeutiske ydelser Hvilke ergoterapeutiske ydelser indgår patienten i Ergo/fysioterapeutisk vurdering eller undersøgelse under indlæggelse Færdighedstræning i forb. med daglig livsførelse Aktivitetstræning af fysisk funktion Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer Mund, svælg og ansigtsstimulation Kommunikation Generelle pædagogiske interventioner 18

19 Opfyldelse af succeskriterier og andre kvantitative mål ved slutevaluering: Ved gennemgang af de sidste 20 journaler på udskrevne patienter fra intensiv, som har fået ergoterapi, ser billedet således ud i forhold til succeskriterier og andre kvantitative mål: 14 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret og opfylder dermed ikke succeskriteriet om, at 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. Dette er en nedgang på 20 procent siden midtvejsevalueringen. Nedgangen kan hænge sammen med, at den faste ergoterapeut kan have haft mere fravær end ved optællingen ved midtvejsevalueringen. I forbindelse med fravær fra den fasttilknyttede ergoterapeut, har der ikke været ressourcer til at dække fraværet svarende til den fasttilknyttede ergoterapeuts timer. Det har kun været muligt at dække akut behov for vurdering af synkefunktionen. Dette bliver synligt i denne optælling ved, at tre af patienterne er blevet vurderet af andre ergoterapeuter og dermed ikke vurderet aktivitetsbaseret. Derudover har to af patienterne har været så syge, at de kun har været i stand til at medvirke til synkefunktionsvurderinger. Den sidste patient, som ikke er vurderet aktivitetsbaseret, har indgået i en samtale med ergoterapeuten, hvor der kun har været fokus funktionsevnen på kropsniveau. 8 ud af 9 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner og opfylder succeskriteriet om, at 90 % af patienternes skal, når det er relevant, have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner, med 89 procent. Dette er en fremgang på 46 procent siden midtvejsevalueringen. Én patient skulle have opsat mål og lavet handleplaner, men den ergoterapeutstuderende som havde haft patienten, er blevet for længe i undersøgelsesfasen i stedet for at gå videre til behandlingsfasen. I perioden fra 1. april til 1. juli har 38 ud af 153 patienter modtaget ergoterapeutiske ydelser. Ud af de 38 patienter er de 30 blevet undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. Patienterne har modtaget de samme ergoterapeutiske ydelser og vurderet i de sammen aktiviteter som ved midtvejsevalueringen. 19

20 Slutevaluering: Kvalitativ undersøgelse Hovedspørgsmålene er de samme som ved midtvejsevalueringen. Altså, hvilken betydning har det haft for patienten og patientforløbet at have en aktivitetsbaseret ergoterapeut fasttilknyttet til intensivafdelingen og hvilken betydning har det haft for det tværfaglige personale? Alle tre interviewede giver udtryk for, at den aktivitetsbaserede ergoterapi har betydning for patientens mentale tilstand i form af, at patienten bliver bevidst om sin krop og om at opretholde færdigheder. Patientens ressourcer findes frem og det styrker patientens empowerment. De er enige i, at det er af stor betydning, at patienten indgår i almindelig daglige aktiviteter. Lægen siger, at det er vigtigt, at patienten bliver mobiliseret, lige så snart, at patienten bliver indlagt på afdelingen, ikke kun for at genvinde patientens færdigheder, men også for at undgå at miste dem. Sygeplejerskerne fortæller, at de er blevet mere bevidste om, at inddrage patienten i de daglige aktiviteter, men de ind i mellem stadig må øve sig i ikke at varetager de daglige aktiviteter for patienten. Én af de interviewede giver udtryk, at ergoterapeuten er blevet en del af afdeling og en vigtig sparringspartner i det daglige tværfaglige samarbejde. Lægen siger, at han ofte henvender sig direkte til ergoterapeuten, når han skal have oplysninger om en patient i stedet for at læse den ergoterapeutiske dokumentation, da det giver ham et mere nuanceret billede. Lægen konkluderer, at ergoterapi er hjælp til selvhjælp, og det er ekstremt vigtigt, at patienten får redskaber til at arbejde videre med og nogle idéer til, hvad patienten kan gøre for at komme videre. 20

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010.

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Ergoterapifagligt udviklingsarbejde I begyndelsen af 2008 modtog

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 78419264 Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere