rev Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe"

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE Projektbeskrivelsen er udarbejdet ud fra bogen: Projektledelse i sundhedsvæsenet fra idé til resultat af Hanne Dahlerup og Thomas Hanberg Sørensen (2010). Projektnavn - Aktivitetsbaseret ergoterapi til patienter indlagt på Intensivt afsnit Baggrund for projekt Ergoterapeuter, der udfører patientarbejde på Intensivt afsnit er et kendt fænomen i Danmark, men erfaringerne viser, at der oftest udføres funktionsundersøgelser relateret til undersøgelse af ansigt, mund og svælg. Terapiafdelingens vision er at arbejde for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det betyder, at Terapiafdelingen væsentligste opgave er at hjælpe de kliniske afdelinger med at producere effektive patientforløb. Begrebet effektivitet består af komponenterne (høj) kvalitet og (optimal) ressourceudnyttelse. Terapiafdelingen fokuserer på de områder, hvor terapeuterne har særlige kompetencer at byde ind med og på de områder, hvor de kan bidrage tværfagligt og tværsektorielt til at kvalificere patientforløbene. The goal of occupational therapy is to enhance, maintain, or develop the ability of the clients to participate in activities of daily living (ADL)(...) This goal is not unique for occupational therapists, but is a common target for other health professionals too. In an acute hospital setting the impact of an intervention on the patients ADL is routinely considered by most treating professionals, and the use of ADL as a measurement parameter is common in health research. When it comes to treatment methods however, occupational therapy is quite unique in acute hospitals. Where other health professionals mainly diagnoses and treats on the body function level as described in the International classification of functioning, disability and health (ICF) ( ), the occupational therapists use human occupations as means and measure as well as goal, which places their intervention on the activity/participation level of ICF. Human occupations are described by occupational therapists ( ) as everyday life tasks within the areas of self-care, leisure, and productivity. Human occupations are given a value and contain meaning and purpose to the individual, and they require engagement in the activity process. They are influenced by the context of time, space, society and culture. The occupational therapy, which uses human occupations as means, is in the following named occupation-based therapy. (1) According to Fisher ( ) the use of daily occupations in the treatment of patients can have several purposes: The occupations can have a restorative purpose by addressing the body functions challenged by the occupation, an acquisitional purpose by restoring an actual occupation, or an adaptive purpose 1

2 by introducing new methods or environmental support for improved occupational functioning. If the occupations in the therapy are chosen by the patient and the occupational therapist based on the patient s normal daily occupations, Fisher describes them as relevant naturalistic interventions with purpose and meaning to the patient. These occupations are likely to match the demands of the daily life of that patient. As the daily occupations are individually composed, body functions of a specific person are likely to be individual too. At a biomechanical level the human body is kept mobile, strong and enduring by the demands from daily life ( ), and likewise it sets an individual standard for abilities and capacities in the cognitive and sociopsychological area ( ). Interaction with the environment during ADL provides the human brain with experiences that are stored and reused throughout life, and hence are building up micro-habits which are involved in motor programming, execution, and control ( ). Used with this focus, therapeutic occupations have a restorative purpose. (1) Fokus for restorativ træning er en genopbygning, udvikling eller vedligeholdelse enten på kropsniveau eller på aktivitetsniveau. Fisher opdeler begrebet i: 1. Acquisitional Occupation ( ), hvor patientens og ergoterapeutens fokus er på at patienten generhverver, udvikler eller vedligeholder ADL. Patienten træner i at tage en skjorte på, med det formål selv at kunne gøre det fremover. 2. Restorative Occupation ( ), hvor patientens og ergoterapeutens fokus er på at patienten generhverver, udvikler eller vedligeholder kropsfunktioner. Patienten træner i at tage en skjorte på for at bedre f.eks. udholdenhed, finmotorik og rækkefølge. For en observatør er det ofte ikke muligt at se forskel på de to typer af restorativ træning. Forskellen kan kun konstateres ved at udspørge terapeuten om de kliniske overvejelser, der ligger til grund for træningen, eller patienten om formålet med træningen. (2) Occupation-based therapy is believed to have potential for training at the body function level as well as the activity and participation level of the ICF. Occupation-based therapy gives the opportunity to train body functions and daily occupations to a natural level; it involves the patient and demonstrates competences and possibilities, which empowers the patient to transfer training to daily routines... (1) Tanken er et udviklingsprojekt med fokus på aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats til patienter på Intensiv afsnit, og hvor en kompetent ergoterapeut tilknyttes afsnittet ca. 30 timer om ugen. 2

3 Projektet er rettet imod: - Opsøgende ergoterapeutisk undersøgelse og behandling af patienter på Intensivt afsnit - Fokus på aktivitetsbaseret tilgang med meningsfulde dagligdags aktiviteter som mål og middel til ergoterapeutisk undersøgelse og behandling under indlæggelse på Intensiv afsnit - Mental stimulering og udvikling af patienter på Intensivt afsnit - Restorativ ergoterapeutisk træning af patienter på Intensiv afsnit - Styrkelse af empowerment hos patienter på Intensiv afsnit - Fokus på rehabilitering i patientforløb på Intensivt afsnit Der findes erfaringer med et lignende projekt fra Regionshospitalet Randers, og disse erfaringer inddrages i relevant omfang i den videre proces (3). Følgende andre hospitaler er kontaktet og besøgt i forhold til ergoterapeutisk erfaringsudveksling: Skejby Aarhus (Tage Hansens Gade) Randers Endvidere arbejdes der i sygeplejegruppen på HEH netop nu med projektet fra patient til borger, hvilket er i god tråd med dette projekt. Ideen til projektet er drøftet i Terapiledelsen, som gav opbakning til det videre forløb, herefter sker der løbende inddragelse af Intensivt afsnit, hvilket også fremgår af den resterende projektbeskrivelse. Der er aftalt med Intensivt afsnit, at afdelingssygeplejerske igennem hele projektperioden kontaktes særligt i forhold til aftaler ift. ressourceforbrug samt de løbende projektgruppemøder. Projektets afledte betydninger for Intensivt afsnit: Sygeplejegruppen og sygeplejekoordinator på Intensiv afsnit skal bruge tid sammen med ergoterapeuten i forhold til at udvælge patienter til ergoterapeutisk intervention. Dette vil påvirke sygeplejegruppens arbejdsgange, men forventelig påvirker den ergoterapeutiske indsats patienternes funktionsevne i positiv retning og ergoterapeuten forventes at kunne bidrage til øget patienttilfredshed og kortere indlæggelsesforløb på Intensiv afsnittet. Projektet forventes at kunne indgå i driftsorganisationen, idet der tidligere har været ergoterapiydelser på afdelingen, dog i begrænset omfang på ca. 10 timer ugentligt. Der kan i forløbet laves en yderligere litteratursøgning i anerkendte databaser i forhold til yderligere evidens for ergoterapi til intensive patienter. Dette vil kunne medføre en evt. justering af den ergoterapeutiske intervention med denne patientgruppe. 3

4 Formål At styrke patienternes aktivitetsformåen under indlæggelse på Intensiv afsnit ved at tilbyde aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats. I starten sættes fokus på de vågne patienter, som kan samarbejde om aktivitetsbaseret ergoterapi. Mål Øge og/eller vedligeholde patienternes funktionsevne under indlæggelse på Intensiv afsnit. At der udarbejdes aktivitetsbaserede ergoterapeutiske undersøgelser, målsætninger og handleplaner på relevante patienter. At få erfaring med hvilke aktivitetsbaserede ergoterapeutiske ydelser, som patienterne kan indgå i på Intensiv afsnit. At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling Succeskriterier At 90% af patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede målsætninger for patienter på Intensiv afsnit Senere kan der evt. måles på om patienterne når deres målsætninger under indlæggelse samt fokuseres på hvordan der screenes ift. patienternes behov for aktivitetsbaseret ergoterapi. Organisering Projektejer: Ledende terapeut (afdelingsledelse, Terapien) Styregruppe: Ledende terapeut og projektleder (formand). Projektleder: Afdelingsterapeut Projektgruppen: Projektleder afdelingsterapet Marie Møldrup/Rikke Møller Jensen (formand), ergoterapeut tilknyttet Intensiv afdeling Stine Langballe, udviklingsergoterapeut Mette Mondrup (ad hoc deltagelse), sygeplejerske fra Intensiv afsnit Karin Kristoffersen, afdelingssygeplejerske fra Intensiv afsnit Yvonne Lundberg og souschef fra Intensiv afsnit Lis Hedegaard Pedersen. Referencegruppe: Specialeansvarlig- og udviklingssygeplejerske fra Intensiv afsnit har fungeret som referencegruppe. Interessentanalyse Kortlægning og analyse af interessenter i projektet, hvor: 4

5 Eksterne interessenter har: lille indflydelse og aktiv medvirken ikke vigtig for projektet Ressourcepersoner har: stor indflydelse og aktiv medvirken vigtig for projektet Grå eminencer har: stor indflydelse og aktiv medvirken ikke vigtig for projektet Gidsler har: lille indflydelse og aktiv medvirken vigtig for projektet Sygeplejersker på Intensiv afdeling (Ressourcepersoner) Afsnitsledelse = afdelingssygeplejerske (Ressourcepersoner) Afsnitsledelse = afdelingsterapeut (Ressourcepersoner) Afdelingsledelse, Intensiv (Eksterne interessenter) Afdelingsledelse, Terapien (Ressourcepersoner) Hospitalsledelsen (Eksterne interessenter) Ergoterapeutforeningen (Eksterne interessenter) Lægegruppen (Grå eminencer) Fysioterapeutgruppen (Gidsler) Resten af ergoterapeutgruppen (Eksterne interessenter) Patienter og pårørende på Intensiv afdeling (Gidsler) Håndtering af interessenter, som ikke fremgår af milepæls- og aktivitetsplanen: Hospitalsledelsen: se kommunikationsplan Lægegruppen: se risikoanalyse og kommunikationsplan Patient og pårørende: se kommunikationsplan. Ressourcer Beskrivelse: Ca. 30 ergoterapeuttimer pr. uge i 8 måneder Forflytningsvejlederuddannelse til ergoterapeut forår 2013 Behov for undervisning af ergoterapeut v. sygeplejerske indenfor emnerne: - Restriktioner i.f.t. diagnoser - Intensiv delir - CIP - Ernæring/mundstimulation ift. intuberede patienter (fælles holdning til dette) - M.m. Karin Kristoffersen varetager denne undervisning. Møder i projektgruppe og styregruppe Tværfaglig udarbejdelse af patientmateriale Tværfaglig udarbejdelse af relevante retningslinjer Nye arbejdsgange for sygeplejegruppen og ved behov læger - i en periode anvendelse af udarbejdet dagsskema ift. henvisning af patienter (se bilag 1) Projektleder - udarbejdelse af og løbende tilretning af projektbeskrivelse 5

6 - midtvejsevaluering - slutevaluering - opsamling på afledte projekt ideer Ad hoc opgaver - korrigerende handlinger i projektet - andet Indkøb: - Spejl Der er indtil videre ikke behov for yderligere indkøb af særlige materialer til ergoterapeutisk undersøgelse og behandling på intensiv afdeling. Tidsplan Se nedenstående milepæle og aktivitetsplan 6

7 Milepæle/Aktiviteter 2012 SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUNI JULI sener e 1. INITIATIV- OG OPSTARTSFASE Styregruppemøde X Udarbejdelse af udkast til X X projektbeskrivelse Studiebesøg X X - Skejby - Randers - Aarhus Oplæring/opstart af X X ergoterapeut Stine Langballe på Intensiv Præsentation af projekt for Hospitalsledelsen 2. PLANLÆGNINGSFASE x Præsentation af projektbeskrivelse til projektgruppe Projektgruppemøder med relevante deltagere Ad hoc møder med relevante parter i projektgruppen Overlevering fra Rikke til Stine vedr. Intensiv undervisning afholdt i Terapiafd. D. 22/10 3. GENNEMFØRELSESFASEN X x X x X X X X 7

8 Projektperiode (ergoterapeut på Intensiv afdeling 30 time pr. uge) Undervisning af ergoterapeut ved sygeplejerske fra Intensiv afsnit Stine Langballe aftaler tidspunkt med Karin Kristoffersen Forflytningsvejlederuddannelse til ergoterapeut Tværfaglig undervisning (1 time) for sygeplejersker og læger på Intensiv afsnittet vedr. ergoterapeutiske ydelser - Indhold: aktivitetsbaseret ergoterapi, mental stimulation af patienter og den praktiske forankring i hverdagen på afsnittet Afklaring ift. samarbejdet med fysioterapeuterne tilknyttet Intensiv hvordan og hvornår fungerer dette bedst i praksis? * LIP = Langtidsindlagte patienter Styregruppemøder inkl. styring og opfølgning (f.eks. X X X X X X X X X (Aflys t pga. af få tilmel dt) X X Planla gt til (for læger ) X x x Udarb ejdels e af tværf aglig retnin gslinj e for LIP* (sep/ okt) X x X X (aug) 8

9 på bilateral ledermøde i Terapiafd.) Projektgruppemøder med relevante deltagere inkl. evaluering og iværksættelse af korrigerende tiltag Midtvejs evaluering af opfyldelse af succeskriterier: Kvalitativ opgørelse: Interviews med 2 sygeplejersker og 1 læge: Hovedspørgsmål: Hvordan opleves det at have en ergoterapeut med aktivitetsorienteret tilgang til patienterne fast tilknyttet til intensiv og hvilken betydning har det for patienten og patientforløbet? Midtvejs evaluering af opfyldelse af andre mål for projektet: Kvantitativ opgørelse ift: - at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede målsætninger og handleplaner for patienter på Intensiv afsnit - At monitorere hvilke X X X X x X (aug) X X 9

10 ergoterapeutiske ydelser, som patienterne indgår i på Intensiv afsnit. - At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling. 4. AFSLUTNINGSFASEN rev Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe Endelig evaluering af opfyldelse af succeskriterier: Kvalitativ opgørelse: Interviews med 2 sygeplejerske og 1 læge: Hovedspørgsmål: Hvordan opleves det at have en ergoterapeut med aktivitetsorienteret tilgang til patienterne fast tilknyttet til intensiv og hvilken betydning har det for patienten og patientforløbet? Endelig evaluering af opfyldelse af andre mål for projektet: Kvantitativ opgørelse ift: - at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede X X 10

11 målsætninger og handleplaner for patienter på Intensiv afsnit - At monitorere hvilke ergoterapeutiske ydelser, som patienterne indgår i på Intensiv afsnit. - At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling. Projektgruppemøde - vurdering og evaluering af resultater og proces Styregruppemøde - vurdering og evaluering af resultater og proces - overgang til driftsorganisation, anbefalinger og beslutninger Formidling af afslutning og resultater - Terapiafdelingen, matrikelmøde Opsamling af afledte projektideer, herunder f.eks. opmærksomhed på overgangen fra Intensiv afsnit til stamafdelingen. D ec. X (nov) D ec D ec 11

12 Risikoanalyse Der er nedenfor beskrevet to prioriterede risici: A. Sygdom/fravær ved deltagere fra Terapiafdelingen Konsekvens: Høj Sandsynlighed: Lav Risikohåndtering: Alt efter hvilket personale, der bliver syg/fraværende vil det medføre en justering i milepæl og aktivitetsplanen. Den er den udførende ergoterapeutstilling, som er mest sårbar, idet der vil skulle foregå en ny introduktion til projektet ved en anden person. B. Konflikter mellem terapeutisk personale og personale fra Intensiv Konsekvens: Høj Sandsynlighed: Lav Risikohåndtering: Projektet indeholder udarbejdelse af en beskrivelse af den ergoterapeutiske arbejdsproces på Intensivt afsnit, herunder kunne der udarbejdes konkrete aftaler for samarbejdet med sygeplejepersonalet. Hvis der opstår konflikter med det lægefaglige personale kan det medføre behov for ændring i sammensætningen af projektgruppen og dermed projektbeskrivelsen. Kommunikationsplan Overordnet foreslår Intensivt afsnittet at der laves en fælles artikel om dette projekt til PR/ synliggørelse af både Anæstesiologisk afdeling (Intensiv afsnit) og Terapiafdelingen. Kommunikat ion udad: Modtager Formål Metoder/medier Ergoterapeutforening Information + PR Artikel en + Intensiv fagblad Hospitalsledelsen Afdelingsledelser Information + PR HL dialogmøde og evt. afsnit i Hospitalsnyt HEH Fysioterapeuterne Ergoterapeutgruppen Information Punkt på matrikelmøde Oplæg sommerseminar Patienter og pårørende på Information og involvering i Patientmateriale 12

13 Kommunikation nedad: Kommunikat ion opad: Intensivt afsnit ETF jubilæumskonference Sygeplejersker på Intensiv afsnit Projektgruppen Styregruppen: Afsnitsledelse = afdelingssygeplejersk e Afsnitsledelse = afdelingsterapeut Afdelingsledelse, Terapien patientforløb Information + PR Posterfremstillin g (bilag 4) og oplæg Skabe mening, motivation og interesse for projektet Skaffe ledelsesmæssig opbakning Tale projektsag Træffe beslutninger Undervisning om ergoterapeutisk e ydelser Projektmøder m. referat Tidsplaner Uformelle møder og telefonsamtaler Orienterende s Møder Tidsplaner Mødereferater Orienterende s UEvaluering Der er indsamlet data til dette projekt gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser. Der er gennemført en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse både ved midtvejsevalueringen og ved slutevalueringen. Den kvantitative undersøgelse består af: - optælling i 20 journaler i Midt-EPJ Den kvalitative undersøgelse består af: - semistrukturerede interviews af 3 sundhedspersonaler på intensivafsnittet. De indsamlede data bruges til en analyse i forhold til om succeskriterierne og målene for projektet er nået. Se endvidere milepæls- og aktivitetsplan. 13

14 Midtvejsevaluering: Kvantitativ undersøgelse Kriterier Standarder De sidste 20 patientjournaler fra Midt-EPJ Patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. 18 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. 90 % Patienter, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 3 ud af 7 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 43 % Andre mål Alle patientforløb fra d Hvor mange patienter har fået ergoterapeutiske ydelser 37 patienter ud af 143 patienter har fået ergoterapeutiske ydelser Hvilke ergoterapeutiske ydelser indgår patienten i Ergo/fysioterapeutisk vurdering eller undersøgelse under indlæggelse Færdighedstræning i forb. med daglig livsførelse Aktivitetstræning af fysisk funktion Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer Mund, svælg og ansigtsstimulation Kommunikation Generelle pædagogiske interventioner 14

15 Opfyldelse af succeskriterier og andre kvantitative mål ved midtvejsevaluering: Ved gennemgang af de sidste 20 journaler på udskrevne patienter fra intensiv, som har fået ergoterapi, ser billedet således ud i forhold til succeskriterier og andre kvantitative mål: 18 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret og opfylder dermed succeskriteriet om, at 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. Patienterne er undersøgt og vurderet i aktiviteter som fx personlig hygiejne, af- og påklædning, bad og spisning. Årsagen til at to patienter ikke er undersøgt og vurderet i aktivitet er, at de begge var meget syge og ikke kunne deltage i aktivitet. De fik begge lavet en funktionsundersøgelse i form af en vurdering af synkefunktionen. Kun 3 ud af 7 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner, hvilket betyder, at succeskriteriet om, at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner ikke er opnået, idet 3 ud af 7 patienter kun svarer til 43 %. I 4 patientforløb dokumenterer ergoterapeuten for længe i undersøgelsesdelen frem for at gå videre til at dokumentere i behandlings/træningsdelen. Dette er et udviklingsområde. I forbindelse med gennemgang af patientjournalerne kan det ses, at ergoterapeuten ofte kun når at undersøge og vurdere patienten inden denne overflyttes til stamafdeling, hvorfor der derfor ikke bliver opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner. Derfor er der kun 7 ud af 20 patienter, som det er relevant at opsætte målsætninger og handleplaner for. I perioden fra 1. november til 1. februar har 37 ud af 147 patienter modtaget ergoterapeutiske ydelser. Ud af de 37 patienter er de 35 blevet undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. Patienterne har modtaget følgende ergoterapeutiske ydelser: ergoterapeutisk vurdering eller undersøgelse, færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse, aktivitetstræning af fysisk funktion, kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer, mund, svælg og ansigtsstimulation, kommunikation, generelle pædagogiske interventioner. Termerne på de ergoterapeutiske ydelser er taget ud fra SKS-koderne og en uddybende definition findes her: /LPR_jan09.pdf Patienterne på intensiv er meget syge og de aktiviteter, som indgår i de ergoterapeutiske ydelser, er oftest basale P-ADL aktiviteter som vask af ansigt og overkrop, børste tænder, frisere sig, barbere sig og spise og drikke, da patienterne ikke har kræfter og overskud til komplekse længerevarende aktiviteter. 15

16 Kvalitativ undersøgelse: rev Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe Semistrukturerede interview Spørgsmål: Hvordan har du oplevet at have en ergoterapeut fast tilknyttet til afdelingen de sidste 4 måneder? Hjælpespørgsmål: I hvilke situationer har du brugt en ergoterapeut Hvordan påvirker det dine daglige rutiner/ det daglige arbejde Har det ændret dit syn på/ din tilgang til patienten og patientforløbet Har du kunne bruge den ergoterapeutiske dokumentation i det daglige arbejde? Hvilken betydning har de daglige aktiviteter i behandlingen af den intensive patient? Ved du nok om, hvad du skal bruge en ergoterapeut til? Hvad tror du det har betydet for patienten og patientforløbet at der er en ergoterapeut fast tilknyttet til afdelingen? Hjælpespørgsmål Har du fornemmelse af at patientens funktionsevne bedres eller vedligeholdes? Har den ergoterapeutiske indsats betydning for liggetiden? To sygeplejersker og 1 læge blev interviewet. Se transkriptionen af interviews under bilag. 16

17 Opfyldelse af kvalitative mål: Formålet med projektet er at styrke patienternes aktivitetsformåen under indlæggelse på intensiv afsnit ved at tilbyde en aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats. Ved midtvejsevalueringen forsøges det igennem kvalitative interviews at få et fingerpeg om, at dette er på vej til at lykkes. For at afklare dette, er følgende spørgsmål bl.a. blevet benyttet: Hvilken betydning har det haft for patienten og patientforløbet at have en aktivitetsbaseret ergoterapeut fasttilknyttet til intensivafdelingen og hvilken betydning har det haft for det tværfaglige personale? Det billede, som danner sig efter de 3 interviews er, at personalet oplever, at aktivitetsbaseret ergoterapi motiverer patienterne til at tage del i deres sygdomsforløb og det har betydning for at blive rask. Det at kunne gøre nogle almindelig dagligdags ting giver mod på at deltage aktivt i at blive rask igen. Desuden har den ergoterapeutiske indsats også medvirket til at plejepersonalet er blevet bedre til at inddrage patienten i de daglige aktiviteter frem for at gøre dem passive i forbindelse med pleje. Efter at have haft en fast tilknyttet ergoterapeut i flere måneder, giver de tre interviewede personer udtryk for, at ergoterapeuten efterhånden betragtes som en ligeværdig samarbejdspartner, som er medvirkende til at gøre patientforløbene mere målrettet. To af de interviewede giver også udtryk for, at de oplever, at patienterne kommer hurtigere igennem systemet, når de deltager i dagligdagsaktiviteter, da det bl.a. at med til at give dem compliance i forhold til at forstå vigtigheden i at være aktiv i hverdagen. Derved giver det en tro på, at aktivitetsbaseret ergoterapi kan være medvirkende til at afkorte indlæggelsestiden og forebygge indlæggelser. Udviklingsområder: Lægen giver udtryk for, at lægegruppen ikke ved nok om aktivitetsbaseret ergoterapi og det kunne være ønskværdigt med undervisning i forhold til denne gruppe. Derudover siger 1 af de interviewede, at man vil arbejde mere i tværfaglige teams, hvorfor det kunne give god mening at arbejde målrettet med dette. 17

18 Slutevaluering: Kvantitativ undersøgelse Kriterier Standarder De sidste 20 patientjournaler fra Midt-EPJ Patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. 14 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. 70 % Patienter, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 8 ud af 9 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 89 % Andre mål Alle patientforløb fra d Hvor mange patienter har fået ergoterapeutiske ydelser 38 patienter ud af 153 patienter har fået ergoterapeutiske ydelser Hvilke ergoterapeutiske ydelser indgår patienten i Ergo/fysioterapeutisk vurdering eller undersøgelse under indlæggelse Færdighedstræning i forb. med daglig livsførelse Aktivitetstræning af fysisk funktion Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer Mund, svælg og ansigtsstimulation Kommunikation Generelle pædagogiske interventioner 18

19 Opfyldelse af succeskriterier og andre kvantitative mål ved slutevaluering: Ved gennemgang af de sidste 20 journaler på udskrevne patienter fra intensiv, som har fået ergoterapi, ser billedet således ud i forhold til succeskriterier og andre kvantitative mål: 14 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret og opfylder dermed ikke succeskriteriet om, at 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. Dette er en nedgang på 20 procent siden midtvejsevalueringen. Nedgangen kan hænge sammen med, at den faste ergoterapeut kan have haft mere fravær end ved optællingen ved midtvejsevalueringen. I forbindelse med fravær fra den fasttilknyttede ergoterapeut, har der ikke været ressourcer til at dække fraværet svarende til den fasttilknyttede ergoterapeuts timer. Det har kun været muligt at dække akut behov for vurdering af synkefunktionen. Dette bliver synligt i denne optælling ved, at tre af patienterne er blevet vurderet af andre ergoterapeuter og dermed ikke vurderet aktivitetsbaseret. Derudover har to af patienterne har været så syge, at de kun har været i stand til at medvirke til synkefunktionsvurderinger. Den sidste patient, som ikke er vurderet aktivitetsbaseret, har indgået i en samtale med ergoterapeuten, hvor der kun har været fokus funktionsevnen på kropsniveau. 8 ud af 9 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner og opfylder succeskriteriet om, at 90 % af patienternes skal, når det er relevant, have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner, med 89 procent. Dette er en fremgang på 46 procent siden midtvejsevalueringen. Én patient skulle have opsat mål og lavet handleplaner, men den ergoterapeutstuderende som havde haft patienten, er blevet for længe i undersøgelsesfasen i stedet for at gå videre til behandlingsfasen. I perioden fra 1. april til 1. juli har 38 ud af 153 patienter modtaget ergoterapeutiske ydelser. Ud af de 38 patienter er de 30 blevet undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. Patienterne har modtaget de samme ergoterapeutiske ydelser og vurderet i de sammen aktiviteter som ved midtvejsevalueringen. 19

20 Slutevaluering: Kvalitativ undersøgelse Hovedspørgsmålene er de samme som ved midtvejsevalueringen. Altså, hvilken betydning har det haft for patienten og patientforløbet at have en aktivitetsbaseret ergoterapeut fasttilknyttet til intensivafdelingen og hvilken betydning har det haft for det tværfaglige personale? Alle tre interviewede giver udtryk for, at den aktivitetsbaserede ergoterapi har betydning for patientens mentale tilstand i form af, at patienten bliver bevidst om sin krop og om at opretholde færdigheder. Patientens ressourcer findes frem og det styrker patientens empowerment. De er enige i, at det er af stor betydning, at patienten indgår i almindelig daglige aktiviteter. Lægen siger, at det er vigtigt, at patienten bliver mobiliseret, lige så snart, at patienten bliver indlagt på afdelingen, ikke kun for at genvinde patientens færdigheder, men også for at undgå at miste dem. Sygeplejerskerne fortæller, at de er blevet mere bevidste om, at inddrage patienten i de daglige aktiviteter, men de ind i mellem stadig må øve sig i ikke at varetager de daglige aktiviteter for patienten. Én af de interviewede giver udtryk, at ergoterapeuten er blevet en del af afdeling og en vigtig sparringspartner i det daglige tværfaglige samarbejde. Lægen siger, at han ofte henvender sig direkte til ergoterapeuten, når han skal have oplysninger om en patient i stedet for at læse den ergoterapeutiske dokumentation, da det giver ham et mere nuanceret billede. Lægen konkluderer, at ergoterapi er hjælp til selvhjælp, og det er ekstremt vigtigt, at patienten får redskaber til at arbejde videre med og nogle idéer til, hvad patienten kan gøre for at komme videre. 20

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Beskrivelsen indsendes elektronisk til ug@etf.dk Afrapportering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland Indledning Mariagerfjord Kommune har i godt 1½ år haft fremskudt visitation på Sygehus Himmerland i Hobro. Dette er en evaluering

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Telefon 7842 2020 Vi vil hermed byde velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit.

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Sygeplejerske på døgnrehabilitering Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Oplæg v/ Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør ved Nordsjællands

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Projekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje

Projekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje Sundheds-IT og telemedicin på danske sygehuse - virker det og hvordan får vi patienterne med? Middelfart, d. 17. november 2014 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland Projekt Pulsoximeter i den Kommunale

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen

Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen Oplægget har afsæt i Samarbejde mellem Rehabiliteringsenheden og Myndighedsafdelingen Det

Læs mere

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Tryksårspakken. Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling

Tryksårspakken. Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling Tryksårspakken Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling Udviklingssygeplejerske Karen Schmøkel Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens www.hospitalsenheden-horsens.dk Karakteristik

Læs mere

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde

Læs mere

2. Problemformulering. Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær

2. Problemformulering. Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær 1.7 Metodevalg af undersøgelsen i projektet Der planlægges en undersøgelse, der inddrager både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data omfatter

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Rygbrud information om påsætning af korset

Rygbrud information om påsætning af korset Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Patientinformation Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Velkommen til A120 Afdelingens adresse Vejle Sygehus Kabbeltoft 25 7100 Vejle Direkte

Læs mere