Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Telefon

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2009

2 Årsbrtning Marts 2010 ISSN Dansk Friskolforning Friskolrns Kontor Prics Havvj Fåborg Tlf Fax Udgivt af Dansk Friskolfornings hovdstyrls Rdaktion og tilrttlæggls Friskolrns Kontor Kommunikationsudvalgt Layout og tryk SvndborgTryk Foto Ptr Klod (billdr fra Oddr lill Friskol) Kira Lth (portrættr) Oplag

3 Vigtig adrssr Arbjdsløshdskassn DLF-A Kompagnistræd Købnhavn K Tlf BUPL Blgdamsvj Købnhavn Ø Tlf D fri skolrs EDB-Brugs Dronningnsvj 7, 1. tv Nyborg Tlf Dn fri Lærrskol Svndborgvj 15, Ollrup 5762 Vstr Skrning Tlf Eftrlønskassn Smdgad 3, Slagls Tlf Eftrskolrns Skrtariat Vartov, Farvrgad 27, opg. H 1463 Købnhavn K Tlf Finansministrits Prsonalstyrls Ansvarlig for lærrns ovrnskomst Frdriksholms Kanal Købnhavn K Tlf Folkhøjskolrns Forning Højskolrns Hus Nytorv Købnhavn K Tlf Fordlingsskrtariatt Vikar-, bfordrings- og fripladstilskud, lærrrgistr mv. Japanvj Slagls Tlf Forsikringsmæglrfirmat WILLIS I/S Brndstrupgårdsvj Århus N Tlf Friskolbladts kspdition Abonnmnt, annoncr Prics Havvj Fåborg Tlf , Fax Friskolbladts rdaktion Ærtbjrgvj 18, Tjærby 4230 Skælskør cc@friskolbladt.dk Tlf , Fax Friskolrns Kontor Dansk Friskolforning, Friskolfondn og Undrstøttlssfondn Prics Havvj Fåborg Tlf , Fax Lærrns Pnsion A/S Tuborg Boulvard Hllrup Tlf Undrvisningsministrit Institutionsstyrlsn Årsbrtning år Fri Skolrs Lærrforning Ravnsøvj Risskov Tlf Tilskud og lovgivning vdr. friskolr Frdriksholms Kanal Købnhavn K Tlf Styrlsn for Evaluring og Kvalittsudvikling af Grundskoln Skolstyrlsn - Tilsyn og prøvr Snargad 10 A 1205 Købnhavn K Tlf SU-styrlsn, SPS-nhdn att. Sin Eggrt Spcialundrvisningstilskud mv. Danasvj Købnhavn V Tlf Vidns- og Studicntr for Fri skol Svndborgvj 15, Ollrup 5762 Vstr Skrning Tlf

4 " Kunst og krativ fag r ikk kun forbholdt kunstnr llr børn md særlig vnr. All har krativ komptncr, og krativ tilgang til undrvisningn kan man skab i all fag. Pavl Slsi, skolldr vd Waldorfskoln Jinonic, Tjkkit.

5 Indhold Forord... 5 Gnralforsamling Dansk Friskolfornings gnralforsamling 2010 dagsordn... 7 Landsmødt Program for landsmødt Brtning Landsformandns årsbrtning Udvalg, analys, organisationsdiagram Nyt fra Dansk Friskolfornings udvalg Pixi om socioøkonomi i grundskoln Organisationsdiagram for Dansk Friskolforning Tal, fakta og ksmpl på projkt 2009 Tal og fakta...26 SMS-projkt...30 Årsrgnskabr Friskolrns Danmarkskort marts Dansk Friskolfornings hovdstyrls og udvalg samt prsonalt på Friskolrns Kontor Opslagssidr Fortgnls ovr Dansk Friskolfornings mdlmsskolr Dansk Friskolfornings vdtægtr Vigtig adrssr...53 Rdaktionn afsluttt dn 18. marts

6 " 6 Dr finds nogt værdifuldt at giv vidr til næst gnration. Dn næst gnration kan brug dnn arv som dn platform, d vidrudviklr friskoln fra, og ign giv drs bidrag vidr til næst gnration. All bidragr, hvr især, til friskolns udvikling og bvægls. Gitt Klitgaard, organisationskonsulnt, ftr visionsarbjd md Vallkild-Hørv Friskol

7 Vlkommn til Dansk Friskolfornings årsbrtning 2009 All friskolr r forskllig - og alligvl r d nig om, at dt vigtigst r, at vi som forældr har rt til slv at oprtt og udvikl vors gn skol for vors børn. Og at vi også tør tag ansvart for dt. Dét at kunn komponr skoln, som dt passr os bdst om dt r Vstjylland llr dt indr Nørrbro dt r dt, dr drivr værkt. Og slv om dt r rgln frm for undtaglsn, at dr hvrt år skr ny knap så populær ændringr af friskollovn, så sjrr ntusiasmn, ngagmntt og lystn til at lav nstånd skol på hvr af d 253 mdlmsskolr md tilsammn godt lvr. Drfor sr vi også frm til at fjr ngagmntt og fællsskabt på forningsplan, når vi dn 24. og 25. april holdr gnralforsam- ling md landsmød på Hotl Faaborg Fjord. Landsmødt r dn årlig chanc for at møds md all, dr har»aktir«i friskolrn, på tværs af landsdl og på tværs af idégrundlag og pædagogik. I landsformandns skriftlig brtning kan du læs om, hvad dr mr præcist r forgåt dt snst år st fra hovdstyrlsn. D forskllig udvalgsformænd givr dig også t kortfattt rids af, hvad dr har vært og r på færd i Dansk Friskolfornings mang udvalg. I 2009 tog Dansk Friskolforning initiativ til at få udarbjdt n analys af Danmarks Statistik, som konkrtisrr, hvilk lvr dr findr vj til d fri grundskolr, forældrns uddannlssbaggrund, indkomstgrundlag m.v. Alt sammn for at få n nutral vurdring af, om dr r så stor forskl på»kundgrundlagt«i friskolrn og folkskolrn, som dt oft påstås. Vurdr slv i afsnittt om friskolrns socioøkonomi. Du kan også få flr konkrt fakta om n rækk forhold på friskolrn i afsnittt»tal og fakta«. Årsbrtningn r hnvndt til all omkring friskoln: forældr, ansatt og skolkrdsmdlmmr. Så, rigtig god læslyst! Kommunikationsudvalgt Ptr Mondrup Ptr Bndix Pdrsn Claudi Clausn Ebb Lillindal Marn Skott 7

8

9 Dansk Friskolfornings gnralforsamling 2010 Dagsordn Valg af dirignt, stmmtællr og protokolførr. Landsformandn forlæggr forningns skriftlig brtning til godkndls. Forningns rgnskab forlæggs til godkndls. Bhandling af indkomn forslag. Valg af styrlssmdlmmr. På dtt års gnralforsamling skal dr sk valg af 4 mdlmmr for n 3-årig priod. Hovdstyrlsn bstår af i alt 11 mdlmmr. Ifølg vdtægtn skal kandidatr anmld drs kandidatur til Friskolrns Kontor på n nærmr angivt dato. I år r dn fastlagt til dn 19. marts. I april månd vil dr på forningns hjmmsid vær n samlt præsntation af all kandidatr. 6. Valg af mindst 2 supplantr. Supplantr opstills dirkt på gnralforsamlingn. 7. Evntult. Stmmbrttigd på gnralforsamlingn r thvrt mdlm af d skolkrds, dr r optagt i forningn, samt forningns nkltmdlmmr. På givn foranldning har hovdstyrlsn afgjort, at nhvr ansat på mdlmsskolrn i dnn sammnhæng anss som tilhørnd skolkrdsn, hvorfor samtlig ansatt, forældr og andr skolkrdsmdlmmr har stmmrt. Rttn til at afgiv stmm afgørs i tvivlstilfæld vd kontakt til dn pågældnd skol. Hovdstyrlsn bmyndigr t udvalg til at træff afgørlsr i d tilfæld, hvor fornødn dokumntation ikk kan frmskaffs. Hvis dltagr i gnralforsamlingn ikk r tilmldt gnnm n friskol, anbfals mdlmsdokumntation mdbragt. 9

10 Program for landsmødt 2010 Lørdag dn 24. april Ankomst og kaff Fællssang og vlkomst v. landsformand Ebb Lillindal Fordrag vd Jørgn Glrup»Fællsskabr, skol og dmokrati«frokost Gnralforsamling Middag Koncrt md Mari Carmn Koppl Dansmusik Søndag 25. april Morgnmad Carl Quist Møllr md band - fortælling og musik! Fordrag vd Hnrik Jnsn»Dt ordntlig mnnsk«. Tak for i år! Sandwich og afrjs

11

12

13 Årsbrtning 2009 Uddannls og undrvisning har især for grundskolns vdkommnd i dt snst år ign vært i politikrns og mdirns søglys. Folkskoln r i gang md sit 360 gradrs ftrsyn, og da d fri grundskolr skal stå mål md folkskoln vil dtt indirkt også brør friskolrn. Dt kan giv anldning til, at også friskolrn sr sig slv i øjnn og ovrvjr, om vi rustr lvrn godt nok til at tag n ungdomsuddannls, hvordan friskolrn bidragr til politikrns krav om, at 95 procnt af n ungdomsårgang får n komptncgivnd ungdomsuddannls, om friskolrn forstår at udnytt frihdn og lad friskoln vær n andrlds grundskol. Udnyttr vi friskollovns mulighdr, llr faldr vi for prsst til at bliv mr og mr lig folkskoln? Dtt r spørgsmål, vi skal samtal md hinandn om, og vi skal vdholdnd arbjd for, at vors lov blivr mr nkl og fri md basis i n tillidskultur mllm statn og friskolrn. Hvor kan vi gør n forskl? Friskolrns krnydls r undrvisning, mn vi skal også tag dl i dt folkoplysnd arbjd. En friskol r som n cirkl, hvor børnn og undrvisningn r cntrum, og rundt om har vi i omkringliggnd krds forældrn, øvrig skolkrdsmdlmmr og lokalsamfundt. Diss krds r mgt afgørnd for, at friskolprojktt lykks. Udn opbakning, udn t folkligt ngagmnt og folk, som vil dn nklt friskol, r dr ingn friskol. Vi har t fælls ansvar for, at friskoln fortsat r»n hl skol«, hvor all omkring skoln tagr dl i skolns hvrdag. Vi r n dl af n globalisrt vrdn, hvor vi ikk aln skal opdrag lvrn til t lv i t samfund md frihd og folkstyr samt lighd mllm kønnn. Vi bør tillig hav fokus på, at ung fra friskolrn r så godt rustt som muligt og har mod på at bliv n dl af n vrdn, hvor grænsr r brudt nd. Hr har vi n opgav vd at mdvirk til, at globalisringn blivr til n folklig sag. Dt sammnhængnd barnliv I dt forløbn år har dr også vært fokus på»hldagsskoln«, hvor dr skabs sammnhæng mllm skolgang og fritidsliv. For mang friskolr r dnn tank langtfra frmmd, og dt kan vis sig, at ntop friskolrn kan komm md gnnmtænkt og krativ bud på, hvordan vi skabr n tryg, udviklnd og sammnhængnd hvrdag omkring barnt fra før skolaldrn til langt op i ungdommn. På dn måd kan vi vær md til at åbn for ny tankr omkring»dn hl skol«. Slvom børnhavr jo ikk r n dl af skolgangn, kan dt alligvl giv god mning at sikr n udramatisk ovrgang fra børnhav til skol. Vi har nu 95 friskolr, dr ntn drivr llr arbjdr mgt tæt sammn md n slvstændig, forældrstyrt børnhav i skolns nærhd. Dr r nok ingn tvivl om, at diss skolr praktisrr n glidnd ovrgang fra dagpasning til skolgang og udnyttr mulighdn for at samarbjd også på dt pædagogisk plan dér, hvor dt givr mning. Også skolfritidsordningn bør frmovr i højr grad kunn intgrrs mr dirkt i skoldagn. Af hnsyn til børnn vill dt vær n vlkommn åbning i lovn, hvis dt blv gjort mulig for dn nklt skol at skab sin gn ramm, hvor skoltid og pasningstid kunn indgå i n hlhd. Børns ovrgang fra t trin til dt næst bør sk så glidnd som muligt. På friskolrn r dr god mulighdr for, at børn skabr social rlationr til andr kammratr, dr r yngr og ældr nd dm slv. D skabr naturligvis også rlationr til voksn i drs hvrdag og i friskolrn skr dtt oftst på tværs af børnhavr, skolfritidsordningr og skol. Dt kunn vær intrssant at styrk skolrns mulighdr for at ksprimntr og afprøv mtodr og modllr, hvor flksibilittn r i højsædt udn buraukratisk hindringr. Dt handlr om at skab d bdst rammr for barnts oplvls af sammnhæng mllm før-skoltid skoltid pasningstid tid i fritidsklub/ungdomsklub og forningslivt. Kammratrn vil vær i dt samld miljø, og d voksn kan følg md fra t afsnit til dt næst md formll og uformll læringsmiljør på tværs af institutionll grænsr. Udn 13

14 d traditionll ovrgangsfasr får hldagsskoln n hlt ny btydning for»dt sammnhængnd barnliv«. Dt folkoplysnd lmnt Historisk har d fri skolr vært n stærk aktør i folkoplysningn og d folklig bvæglsr. En friskol kan vær t vigtigt lmnt i dt såkaldt civilsamfund, og friskolrns traditionll samværsform omkring skoln og dn dmokratiforståls, dr drivr skoln, r dt kit, som holdr krdsn omkring friskoln sammn. I dag bærs civilsamfundt for n stor dl af, hvad man omtalr som»rflksiv solidaritt«, dr dækkr ovr n solidarittsforståls, hvor dn nklt i højr grad vurdrr ud fra sit prsonlig bhov og fortagr valg ud fra dn synsvinkl. Hr kan friskolrns folkoplysnd lmnt friskolkrdsn vær n vigtig forståls af, hvordan man konstruktivt kan opfatt sin placring i civilsamfundt, som n dl af dn krds, dr værnr om fælls værdir og ligværdighdn blandt mnnskr, mn ikk på bkostning af fællsskabt. Hvad har Dansk Friskolforning haft fokus på Sidn gnralforsamlingn i april 2009 har dr vært n rækk opgavr og udfordringr for forningn båd intrnt og kstrnt. Gnrlt for bgg fltr har vi arbjdt md synlighdn i mdibilldt for såvl friskolrns 14 hvrdag som mr gnrll problmatikkr på landsplan. Dt r t områd, som konstant skal hav båd forningns som d nklt friskolrs opmærksomhd. Vidn og forståls af friskolrn båd i dt politisk landskab og brdt i samfundt hnts i rigt mål via mdirn. Intrn arbjdsfltr Friskolrns kontor 1. august 2009 startd Mortn Møllr som ny konsulnt på Friskolrns Kontor i Fåborg. Dt har givt ydrligr t løft i srvicringn og rådgivningn af mdlmsskolrn, som r n af d mang opgavr, Friskolrns Kontor løftr. Ud ovr dn løbnd rådgivning planlæggs kursr, hrundr administrations- og ldlsskursr, kommunikations- og mdiopgavr, udarbjdls af n brd vift af hjælpværktøjr til skolrn, opfølgningr på hovdstyrlsns og udvalgns bslutningr. Dr ud ovr r d nklt mdarbjdr på forskllig vis bindlddt mllm hovdstyrlsn og udvalgn. Mdarbjdrn på kontort mærkr fortsat om nd priodvis t forøgt bhov for rådgivning i n lang rækk forhold vdrørnd dn daglig drift på friskolrn. Dr r mgt at sætt sig ind i for ny folk i friskolrns administrationr. Drfor r dt vigtigt, at kontort r parat og gart til at yd dn fornødn hjælp, så dr på skolrn blivr ovrskud og tid til dt gntlig skoldagn og undrvisningn samt n løbnd udvikling af hl skolns virkflt. Arbjdt i hovdstyrlsn Intgration Vi har nu ndsat n arbjdsgrupp i Dansk Friskolforning, dr skal koordinr og prspktivr forningns og skolrns indsats vdrørnd intgration og sikr, at dr førs n løbnd dialog md d skolr, dr dagligt arbjdr md intgration. 22 mdlmsskolr har udlukknd lvr md andn tnicitt nd dansk, hvorimod d flst øvrig fri grundskolr kun husr diss lvr i mgt bgrænst omfang. Dt billd svarr til folkskoln, som også r kndtgnt vd, at opgavrn vdrørnd intgration r koncntrrt på t mindrtal af skolrn primært i d stor byr. I Dansk Friskolforning arbjdr vi md intgration ud fra dn forståls, at»intgration r n procs. hvorvd forskllig tnisk gruppringr af samfundt findr fælls grundlag for at lv sid om sid udn at opgiv drs rspktiv kulturr«. Hlt konkrt har arbjdsgruppn sat følgnd mål for forningns arbjd md intgration: Styrk fællsskabt mllm friskolr md tosprogd lvr og øvrig friskolr gnnm vnskabsklassr, gnsidig skolbsøg på lv-, lærr- og forældrplan, ljrskoludvkslingr Sikr, at skolldlsrn på friskolr md tosprogd lvr indgår i skolldrntværk såvl md andr fra dn grupp af friskolr og md friskolrn gnrlt.

15 " Oprtt kursr i intrkulturl undrvisning Invitr til mødr, hvor politikr og lærr/ ldr fra friskolr md tosprogd lvr møds og diskutrr og prspktivrr opgavrn vdrørnd intgration i grundskoln. Arbjdsgruppn fortsættr i næst forningsår md at saml op på diss tiltag og skal grn fortsat inspirr til udvikling på intgrations områdt, hvor dt r rlvant for Dansk Friskolforning at byd ind md synspunktr. D mindr friskolrs situation Hovdstyrlsn har i 2009 sat særligt fokus på d mindr friskolrs udfordringr. Dt drjr sig om dn grupp af skolr, dr har op til 80 lvr og som udgør lidt ovr n trdjdl af forningns mdlmsskolr. Skolrn har bsvart t spørgskma, som givr forningn t billd af, hvor dr r særlig udfordringr, når man skal driv n mindr friskol. Ikk uvntt nævns spcialundrvisningn, hvor dt r svært at få skabt sammnhæng, så dr r ovrnsstmmls mllm lvrns bhov og d økonomisk rssourcr. En løsning på dt kan vær, at dr fortsat søgs tilskud ftr dn ksistrnd modl, hvorftr dt bvilligd tilskud går til skoln. Dt r drftr skoln slv dr sammnsættr dn mst optimal spcialundrvisning. Dt vil btyd størr flksibilitt og hlt sikkrt før til bdr udnyttls af d bgrænsd spcialundrvisningsmidlr md skyldigt hnsyn til lvr- Vi kan godt lid, at lvrn lærr at omgås hinandn, at d får rspkt for forskllighdr. Pia Dall-Hansn, forældr til børnhavbarn Rødding Friskol. ns bhov for særlig tilrttlagt undrvisning båd på d mindr friskolr og d øvrig friskolr. D mindr skolr nævnr også d mang dataindbrtningr til forskllig intrssntr, som n opgav, dr trækkr n dl rssourcr. Dt r n buraukratisk blastning, som særlig mærks på n mindr friskol md n lill administration. Dt båd må og kan dr gørs nogt vd. Hvis all, dr ftrspørgr data fra friskolrn vil vær md til at ændr lidt i gn praksis, vil n fælls indbrtningsportal vær n mulig løsning. Hr vill skolrn kunn lægg data ind, og ftrspørgrn kan hrftr slv hnt d data, som d har bhov for, når oplysningrn skal brugs. Løss dt optimalt, skal man først gang indlæs all data. Hrftr handlr dt aln om n årlig opdatring. Dt vil ikk aln vær n lttls for d mindr friskolr, mn for all fri grundskolr. For at komm t spadstik dybr i forhold til udfordringrn for ntop gruppn af mindr skolr, har vi i marts afholdt dialogmødr md invitrd skolldr, for på dn måd at få førsthånds kndskab til d problmr, dr r i dagligdagn på n mindr friskol og få god idr til løsningr. Som t sidst tiltag vil vi komm md forslag til n driftsmodl for»dn idll friskol«. Ikk at dt skal vær n autorisrt modl, mn t oplæg til n drøftls af, hvordan man kan indrtt sig, så man lttr kan komm gnnm d tvungn opgavr og frm til dt gntlig skolhvrdagn blandt børn, lærr og forældr. Rgionsudvalgn I forbindls md dn fornyd struktur i Dansk Friskolforning for t par år sidn blv d tr tidligr afdlingr (sjællandsk, fynsk og jysk) ændrt til 6 rgionr md to på Sjælland, n på Fyn og tr i Jylland. Rgionsudvalgns opgav r at bind rgionrns skolr tættr sammn ignnm mødr og kursr. Dt r også lagt ud til rgionsudvalgn at sikr, at ny mdlmsskolr kan find ind i lokal ntværk samt vær bindlddt mllm forningn og dt lokal nivau. Rgionsudvalgn kan koordinr opstilling af kandidatr til hovdstyrlsn, og rgionsudvalgn kan pg på mnr til forningns forskllig udvalg. I hovdstyrlsn var vi klar ovr, at ntop dét ny lmnt i strukturn sandsynligvis vill vær dt mst vansklig at løb i gang. To år ftr rgionsudvalgns tilblivls r dr aktivitt i all sks rgionr, og hovdstyrlsn vurdrr, at arbjdt i rgionrn skal fortsætt, da dt r t væsntligt ld i forningns kontakt md baglandt. Visr dr sig bhov for justringr llr klarr målsætningr for rgionrn, r vi hlt åbn for n dialog om dtt. I fællsskab skal vi optimr forningns struktur, så vi bdst kan løs d fælls opgavr. 15

16

17 " Goddag til ny friskolr og farvl til andr Hvrt år skr dr ændringr i vors mdlmskrds. Aktiv forældrkrds dr vil drs ny skol kommr til. Vlkommn til Hvilsom Friskol, Frijsndal Friskol, Al-Salam Skol, Friskoln af 2008, Simmrstd Friskol, Dn Dmokratisk Skol og Parkskoln. Dsværr må vi også sig farvl til friskolr. I år r t btydligt størr antal skolr nd sædvanligt lukkd. Hl ni friskolr, som r bukkt undr af økonomisk grund. Et stagnrnd statstilskud og dn økonomisk kris har sat sin tydlig spor i bankrns lånpolitik, hvilkt har btydt, at friskolr md udsving i lvtallt ikk længr har kunnt få midlrtidig likviditt via kasskrdit. Vi sr også nu langtidsvirkningn af dn drastisk ndskrivning at bfordringstilskuddt i 2005 fra d oprindlig 55 mio. kr. til 19,4 mio. kr. Nogl forældr har ikk længr råd til at snd drs børn md bussn til n friskol, når buskortt r blvt n btydlig post ovn i skolpngn. Antallt af forningns mdlmsskolr varirr også, idt nklt friskolr skiftr til n andn skolforning, og samtidig r dr fri grundskolr fra d andr skolforningr, dr skiftr til Dansk Friskolforning. Ekstrn arbjdsfltr Ny friskollov- nyt lvtalskrav finanslov I slutningn af januar 2010 frmsatt Undrvisningsministrn n ændring til friskollovn. I lovforslagt bstmms dt, at dr Friskolrn skal sørg for, at dr skabs plads for undringspunktr, åbn åndhullr for krativitt, stilhd, ftrtank og oplvls af værn midt i strømmn af faktul vidn. Finn Thorbjørn Hansn, lktor vd Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol, vd Dansk Friskolfornings landsmød 2009 skal vær t minimum af lvr på bstmt klasstrin. Bgrundlsn for dtt r, at dr skal vær t vist lvvolumn for at sikr lvrns social udvikling. Forud for frmsættlsn i Folktingt havd vi fra Dansk Friskolfornings sid klart tagt afstand fra hl grundlagt for lovforslagt. Vi har fuld tillid til, at d nklt forældr kan vurdr skolns kvalitt, også når dt drjr sig om d social komptncr. Ud ovr dn politisk bkymring vdrørnd lvrns social udvikling bgrunds lovændringn md t ønsk om at komm væk fra, at dr minimum skal vær én lv på hvrt klasstrin. Dnn tolkning af lovn har vi dog aldrig vært nig i, mn da n skol i ftrårt 2008 fik fratagt rttn til statstilskud, blv båd Undrvisningsministrit og skolforningrn opmærksomm på, at dr var divrgns i opfattlsn af gældnd lovgivning. Undrvisningsministrn åbnd for n dialog md skolforningrn mllm først og andn bhandlingn i Folktingt. Dt har ført til t ændringsforslag. Vors vurdring r, at ændringsforslagt blødr så mgt op for dt oprindlig lovforslag, at vi kan lv md dt. Mn vi r forsat unig i bgrundlsn for lovændringn og sr md skpsis på dt kstra buraukrati, dr følgr af ændringn. Forslagt til Finanslov for 2010 og procssn frm til dn ndlig vdtagls i dcmbr fik i 2009 t særlig forløb. Undrvisningstakstrn blv ændrt fra forslag til dn ndlig lov, udn at vi som forning fik nogn orintring, ndsig bgrundls, for ændringn. Eftr hnvndls til ministrit fik vi n orintring om baggrundn for ændringn. Ministrit havd ikk i forbindls md finanslovsforslagt fåt indarbjdt rgionalisringsfaktorn vd brgningn af undrvisningstakstrn, hvilkt mdført n takstrduktion. Dr r andr lmntr i Finanslovn, vi følgr mgt nøj, og som vi har bdt om forklaringr på: Hvad r bgrundlsn for at dr nu trækks 19.7 mio. kr. til barslsfondn? Vd vors indtrædn i ordningn tilbag i 2006, hvor ordningn aln omfattd lærrn, blv dr trukkt cirka 5.5 mio. kr. Ordningn omfattr nu hl prsonalgruppn. Mn dt kan undr, at dr nu trækks så stort t bløb når gruppn af øvrig mdarbjdr kun udgør ca. 1/3 dl af d ansatt. Hrtil kommr, at rfusionn til skolrn r faldt lig så drastisk til nu 60 kr. pr. tim. Dt har til konskvns, at gnudgiftn for skolrn nu r på mllm 8000 og kr. om måndn for n ansat på barsl. Vi r usikr på, om ministrit har anvndt d rigtig lvtal til brgning af finanslovstakstrn. Dr r tal om d lvtal, som dannr brgningsgrundlagt for dn særligt dfinrd gnnmsnitsudgift pr. lv i folkskoln. Koblingn mllm vors statstilskud og udgiftn pr. lv i folkskoln skal 17

18 " Prøv at lv spørgsmålt i stdt for at jag svart. Finn Thorbjørn Hansn, lktor vd Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol, vd Dansk Friskolfornings landsmød 2009 vær på t transparnt og gnnmskuligt grundlag for at bvar tillidn til tilskudssystmt. Friskolrns økonomi r mr og mr prssd. Vi hørr oft, at dt blandt andt skylds t stagnrnd statstilskud. I dn sammnhæng r dt mgt vigtigt, at dr r sikkrhd for, at tilskuddt fordls ftr gældnd lovgivning og udn vntull misforstålsr i brgningrn som følg af ksmplvis n kommunalrform. Samtidig har dn sidst ovrnskomst i 2008 (OK08) lagt t ydrligr prs på skolrns økonomi. Ikk mindst på d skolr, hvor man ntn ikk llr kun i ring grad havd udbtalt dcntral løn. Som n dl af OK08 blv dt aftalt, at dn nklt skol som minimum skal udbtal 2.7 % af lønsummn i lokal tillæg. Kommunrn kan lurpass ndnu længr Rgringn har i 2010 også lagt op til n ændring af folkskollovn, som skal udsætt tidspunktt for, hvornår n kommun skal mld skollukningr ud til kommunns borgr. Fristn for dn kommunal bslutning flytts fra 1. dcmbr årt før ndlægglsn til 1. marts samm år, som skoln lukkr til sommrfrin. Af lovbmærkningrn frmgår dt, at man ønskr mindr buraukrati og mr flksibl rglr omkring ndlægglsr af folkskolr. Endvidr bgrunds lovændringn md, at man ønskr at modvirk bortsiv- 18 ning af lærr og lvr fra n folkskol, som pr. 1. dcmbr r bsluttt lukkt dn ftrfølgnd sommr. Dt står drimod ikk i lovbmærkningrn, at man samtidig ønskr at modvirk forældrns raktionsmulighd på n folkskolndlæggls md oprttls af n friskol. I n rækk år har vi st forældrn bnytt sig af drs dmokratisk rt og r ståt sammn om at oprtt n friskol i t lokalsamfund, som llrs vil mist drs skol. Kraftigt opfordrt af Kommunrns Landsforning flyttd rgringn for t par år sidn fristn for anmldls af n ny friskol frm til 15. august årt før skolstart. Dt blv allrd dngang sagt tydligt, at man ønskd at mindsk oprttls af ny friskolr, som følg af folkskollukningr. Nu ønskr man tilsynladnd ydrligr at stikk n kæp i hjult på forældrns mulighdr for at oprtt n friskol ftr n folkskollukning. Lokalt dmokrati r lttr at styr, hvis dr kun r ét udfald af n folkskollukning. Forældrn ovrlads til aln at kunn bnytt sig af dt kommunal tilbud om at drs børn flytts til distriktsskoln. Dt fri skolvalg såvl indnfor rammrn af folkskoln som på friskolrn blivr stærkt bgrænst kun t par måndr før sommrfrin og t nyt skolår. Vi mnr, at n naturlig konskvns af dn ændrd dato for bslutningn om ndlæggls af n folkskol må vær at flytt anmldlssfristn for n ny friskol tilsvarnd. Dt må vær n lt øvls, da man ikk på nogn måd i lovændringn dirkt argumntrr md, at forældrn skal hav forringd mulighdr for at oprtt n friskol, når dn lokal folkskol lukkr. Mon vi ndr md n ny friskollov? Eftr vors gnralforsamling i 2009 har tidligr Undrvisningsministr Brtl Haardr tagt mgt positivt mod vors opfordring til at åbn for t gnnmgribnd ftrsyn af friskollovn. Et ftrsyn vi sættr vors lid til, at dn ny Undrvisningsministr Tina Ndrgaard vil fuldnd. Eftrsynt r faldt hlt i tråd md n tværgånd ministril rdgørls»slvjnd institutionr styring, rgulring og ffktivitt«, som blv offntliggjort i april Umiddlbart ftr sommrfrin blv dr ndsat t udvalg på tværs af Undrvisningsministrit og skolforningrn. Vi sr frm til, at udvalgsarbjdt vntult kan rsultr i n ny og stærkt fornklt friskollov til afløsning af dn knopskydningslov, vi må lv md i dag. Fordlingsskrtariatt r dt n hjælp llr... Fordlingsskrtariatt i Slagls har til opgav at fordl tilskud til friplads, bfordring, vikar og lærrns ftruddannls. Hvor puljrn til friplads og bfordring r særlig finanslovbvillingr, r puljrn til vikardækning og ftruddannls puljr, dr ftr aftal md skolforningrn, tags fra vors samld statstilskud. Vikarordningn omfattr

19 nu all prsonalgruppr og aln sygdom ud ovr tr dag. Ændringn blv indført dls af økonomisk grund, dls md ønskt om n administrativ lttls vd ikk længr at skull brug tid såvl på skolrn som i Fordlingsskrtariatt på n lang rækk mgt kort sygdomsforløb. En rækk skolr tilkndgivr, at d nu ikk længr får dækning vd lærrns sygdom, så dr kan indsætts vikarr. Dt r korrkt, hvis skolrn aln r ramt af sygdom på undr tr dag blandt lærrn, mn får man blot ét længrvarnd sygdomsforløb i dt øvrig prsonal, vil man kunn oplv n samlt bdr dækning nd tidligr. Omlægningn har også mdført, at skolrn btalr n mindr gndækning til Fordlingsskrtariatt, dr også har fåt bskårt sin samld bvilling. I Fordlingsskrtariatt r dr dog lyttt til kritikkn, og dt vil indgå i n valuring af dn ny vikarordning hr i Fordlingsskrtariatt vartagr n rækk opgavr for statn, blandt andt rgistrring af lærrns løn- og ansættlssvilkår hrundr arbjdstid. Indbrtningn oplvs på mang skolr som n stor administrativ byrd. Som n buraukratisk fornkling r dt nu bsluttt, at skolrn kun én gang om årt skal ajourfør lærrns forskllig løntillæg. Lærrns bskæftiglssoplysningr skal frmovr aln indtasts vd ansættlsns start og ophør, samt pr. 30/4 som krav til Finansmini- strits forhandlingsstatistik. Dt vurdrs om og hvordan timopgørlsrn skal indtasts frmovr. Dt kan vis sig at bliv sidst gang hr i forårt 2010 i forbindls md opstartn af ovrnskomstforhandlingrn. Endnu n god nyhd r, at t hlt nyt fripladssystm gik i luftn dn 1. april Fordlingsskrtariatt vil drftr hnt data fra CPR-rgistrt og Skat. Dt vil btyd, at man ud på skolrn har hlt ajourført oplysningr, som r grundlagt for skolns fordling af fripladstilskuddt, og skoln skal ikk længr slv hnt d data fra forældrn. Alt sammn btydlig administrativ lttlsr for skolrn, som vi naturligvis billigr. Dn Fri Lærrskol i spændnd udvikling Dn Fri Lærrskol i Ollrup, Eftrskolforningn og Dansk Friskolforning har arbjdt sammn for at styrk vjldningsindsatsn ovr for d lærrstudrnd undr dn årspraktik, dr r n dl af lærruddannlsn i Ollrup. Vi har vært i n mgt konstruktiv dialog md ministrn om dtt og vntr kun på t ndligt tilsagn om kstraordinært tilskud til løsning af opgavn. Vi r sikr på, at dt vil styrk n praktikants forløb ud i hvrdagn på n skol, og dt kan vær md til, at frafaldt i årspraktikkn mindsks. Rsultatt vil vær ndnu bdr lærr ftr ndt uddannls i Ollrup. 19

20 " Vi skal ikk still os tilfrds, før vi har vundt i dt mindst dn frihd tilbag, som vi havd før Brtl Haardr blv undrvisningsministr. Jørgn Kjldsn, forældr vd Sydthy Friskol, Friskolbladt På opfordring fra Dn Fri Lærrskol r Dansk Friskolforning indtrådt i t praktikudvalg, dr skal vær md til at knytt ndnu tættr bånd mllm friskolr/ftrskolr og Dn Fri Lærrskol omkring båd 3-ugrpraktikkn og årspraktikkn. All i grundskolvrdnn har n forpligtigls til at optimr lærruddannlsn, så vi r sikrt kvalificrd afløsr, ftrhåndn som ældr lærr går på pnsion. Endnu t nyt lmnt i vors samarbjd md Dn Fri Lærrskol r Nationalt Vidncntr for Fri Skolr (NVFS), som r n nyskabls, vi bakkr t hundrd procnt op om. Dr r tal om n hlt ny konstruktion og oprttls af t vidncntr, hvis opgav vil vær at indsaml vidn, forsk og stå for formidling af d mang gørmål, dr r knyttt til all fri skolr. Fællsskabt md d øvrig fri grundskolr Fri Grundskolrs Fællsråd var t samarbjd mllm privatskolr, lillskolr, kristn friskol, tysk mindrtals skolr og privat gymnasirs grundskolr. Dansk Friskolforning var mdlm af FGF indtil 1992, hvor forningn af forskllig grund valgt at mld sig ud. Pr. 1. august 2009 blv FGF ndlagt af d tilbagblvn forningr, som vi sidn har vært i n 20 konstruktiv dialog md. Vi r i t forløb, hvor vi møds nogl gang om årt på skrtariatsog formandsnivau, og dt r mgt positivt, at Eftrskolforningn også dltagr i dn krds. Mllm mødrn r dr også n løbnd kontakt imllm forningrn. Vi tror, dn nuværnd procs, hvor dt handlr om t højt informationsnivau og løsr ntværksdannlsr på kryds og tværs af forningrn, r til gavn for dn fri grundskolsktor. Vi sr ikk t aktult bhov for n mr formalisrt samarbjdsaftal mllm forningrn. Et år md mang udfordringr Forningsårt 2009/2010 har ign vært n priod prægt af mang udfordringr. Dansk Friskolfornings krnydls r at sikr d bdst mulig forhold for friskolrn og værn om hjmmns rt og indflydls i skolspørgsmål. Hr ydr Friskolrns Kontor n uvurdrlig hjælp og rådgivning ovrfor skolr og mdlmmr. Styrlsr og udvalg arbjdr for friskolsagn på dt politisk plan. Rgionrn arbjdr for at bind mdlmsskolrn sammn i ntværk og vær t bindld mllm forningn og d nklt skolr. Friskolsagn r n sag, som all md tilknytning til n friskol r vigtig ambassadørr for. Dt kan ind imllm vær svært at s, om all udnfor friskolrn fortsat vil friskolrn md dn nødvndig frihd og tillid. Dt r vdvarnd vigtigt at ovrbvis vntull tvivlr om friskolrns aktull og blivnd værdi som aktørr i grundskolbilldt. Friskolrn r ikk nødvndigvis n slvfølg for all. St i dt lys vil jg slutt dn skriftlig årsbrtning md t lill uddrag af n Michal Falch tkst: I n tid udn stor drømm vil jg drømm drømmn stor og bær dn md stolthd og udn stor ord. Ebb Lillindal Landsformand for Dansk Friskolforning

21

22 Nyt fra Dansk Friskolfornings udvalg Pædagogisk Udvalg Sangbogsudvalgt På forningns hjmmsid finds pædagogisk portal. Dn hnvndr sig til forældr og ansatt samt prsonr md intrss for d fri skolr. Udvalgt har arbjdt md at skærp kritrirn for indholdt og opstill forvntningr til formn. Dt vil rsultr i forandringr i forbindls md udviklingn af forningns hjmmsid. En lvnd og inspirrnd portal kan støtt dbattn på skolrn og mdvirk til vidnsdling indn for d fri skolrs pædagogik og tradition. Pædagogisk portal skal: oplys om d tankr og idr, som har haft btydning for friskolns histori. oplys om særlig mnr og fag, man stødr på i friskoln. inspirr til idé- og rfaringsudvksling friskolrn imllm formidl tankr og idr, som kndtgnr tidns pædagogisk drøftlsr. Nu skal dr syngs...for nu r dn hr!»dansk Skolsangbog«r klar i n rvidrt udgav. Eftr fir års arbjd glædr Sangbogsudvalgt sig ovr, at præsntr 6. udgav af»friskolsangbogn«. Dt r 15 år sidn 5. udgav udkom i Vi håbr, at d 400 gaml og ny sang, vi har udvalgt, må bliv til glæd og gavn for mang børn og voksn vd morgnsamlingr, i undrvisningn, til mødr, i hjmmt, og hvor dr llrs r brug for n god sang. Dt r vort ønsk, at sangbogn må vækk gnkndlsns glæd samt ovrrask md fornynd posi, god mlodir og inspiration. Må dn ny udgav af»dansk Skolsangbog«syng sig ind i d næst årtir og gør n forskl! v/ Kirstn Svnsmark Møllr v/ Hnrik Christnsn 22 Intrnationalt Udvalg v/ Ut Schötzig Politisk st har dt vært t roligt år i udvalgt. Dt har givt tid til intrnt arbjd. Dn intrnational portal på forningns hjmmsid r nu i luftn og kan anbfals til dm, dr grn vil arbjd md dn intrnational dimnsion i skoln llr hlt konkrt skal på udlandsrjs md lvr. Liglds r dn nglsk og dn tysk udgav af hæftt om dn dansk friskol nu færdigrdigrt og lagt ud på hjmmsidn. Europan Forum for Frdom in Education (ff) stod for n konfrnc om krativitt i Tyskland i forårt 2009, som nogl udvalgsmdlmmr dltog i. Vi har også i år haft kontakt til friskoln i Pärnu i Estland; bl.a. har skolns 8. klass vært på bsøg på Rfsvinding Friskol på Fyn. I startn af juni r vi invitrt til n konfrnc i Tallinn og vil i dnn forbindls også bsøg Pärnu friskol.

23 Kursusudvalgt v/ Frank Sørnsn I 2009 dltog kursistr i Dansk Friskolfornings kursr. Læsvjldrkursrn, slvvaluringskursrn og Inspirationskursus for friskolskrtærr var blandt dm dr boomd. Dsværr mått vi aflys t ldrkursus i coaching og kursusudvalgts hjrtbarn, Grundtvig-konfrncn. Så havd vi forsklligt knopskydning såsom Sprogt skabr virklighdn (?), t Smartboard-kursus, og vi indldt samarbjd md ftrskolrn om Inspirationskursus for Idrætslærr. Thorstd Friskol udbød md succs drs gt kursus i Rlations- og rssourcorintrt pædagogik. SFO-kurst md Ann Elisabth Knudsn såvl som tmadagn i Udskol og læringsstil mått gntags for at tilgods all tilmldt. Alt i alt n frmgang i forhold til 2008 md n bmærklssværdigt øgt intrss for pædagogisk/didaktisk kursr og n faldnd intrss for dt, vi kaldr holdningskursr. I øvrigt modtagr vi i stignd omfang forslag og tilbagmldingr fra skolrn. Dt r t uvurdrligt bidrag til kursusudvalgts arbjd, og vi håbr, dt fortsættr frmovr. Bladudvalgt Kommunikationsudvalgt v/ Lis Eriksn Tolbrg v/ Ptr Mondrup Bladudvalgsmødrn har ignnm årt vært cntrrt om ssntill spørgsmål: Hvordan sikrr vi bladts nivau? Hvordan gørs bladt ndnu bdr for læsrn, forældr og lærr? Hvordan udbrdr vi bladt til flr abonnntr md fortsat konsolidrt økonomi? Hvordan præsntrs bladt bdst for ny skolr? Hvordan sikr, at ny skolr abonnrr på bladt ftr gratis-årt? Hvordan vægts annoncmængdn i forhold til artiklr? Hvordan balancr imllm at vær t frit blad og t forningsblad? Hvordan modtags artiklrn af kstrn skribntr? Hvilk fokusområdr opstår af samarbjdt imllm Friskolbladt og kommunikationsudvalgt? Udgivls af tmanumr i samarbjd md Dansk Friskolforning? Hvordan valurs brugn af bladt? Drudovr har arbjdt vært koncntrrt om»inspirationsmød for Friskolbladt«, som fandt std i fbruar Mødt bragt dbat, inspiration og t ønsk om, at bladt bvarr sin status som t frit blad. Bsøg bladts hjmmsid www. friskolbladt.dk for løbnd nyt om bladt. Årts arbjd i kommunikationsudvalgt har vært prægt af drøftlsr om forningns måd at kommunikr på båd til mdlmmr og ikk mdlmmr. Forningns hjmmsid har vært til dbat, og dr r lavt undrsøgls angånd brugrns tilfrdshd md hjmmsidn, som dn r i dag. Vi arbjdr vidr på at udvikl wbsidn af vors kommunikation, så dn matchr udviklingn i d digital mdir i almindlighd. Marn Skott fra Friskolrns Kontor frmlæggr n wbstratgi på førstkommnd mød i udvalgt. Vi r ikk i tvivl om vigtighdn af at hav n hjmmsid, dr visr, hvm vi r, og hvad vi kan som forning. Folk»googlr«alt i diss år, og hjmmsidr r blvt digital ansigtr. Dn udvikling r kommt for at bliv! Samarbjdt md Friskolbladt r i løbt af årt blvt drøftt, hvilkt r nærliggnd, idt rdaktørn for Friskolbladt, Claudi Clausn, r mdlm af kommunikationsudvalgt. Dr arbjds i dn forbindls vidr md n tank om at lav n rækk tmanumr sammn md Friskolbladt. Diss kunn blandt andt tjn som matrial for ny mdlmmr og vær md til at tgn friskolrns udvikling i frmtidn. 23

24 Pixi om socioøkonomi i grundskoln Går d rig på friskol? D fri grundskolrs socioøkonomisk forhold. Dansk Friskolforning bsluttd januar 2009 at indhnt data fra Danmarks Statistik, for at kunn vurdr d socioøkonomisk faktorr, dr kndtgnr lvrn i d fri grundskolr og folkskoln. Vi har valgt at opdl lvrn i tr katgorir:»folkskolr«,»friskolr«og»øvrig privat grundskolr«md hnblik på at nuancr forholdn. Dsudn sammnlignr vi hovdstadskommunrn md dt øvrig Danmark for også dér at giv plads til d faktisk forskll. Analysn har vist, at dr samlt st ikk kan påviss nævnværdig forskll mllm lvgrundlagt i folkskolrn og d fri grundskolr. Dr r md andr ord flr lighdr nd forskll. Nuancrn optrædr først, når man sammnlignr forholdn for dls land og by og forsklln imllm d fri grundskolr ovrfor folkskoln. Kønsfordling, famili- og boligforhold Kønsfordlingn i såvl folkskoln som d fri grundskolr r ns, idt drng og pigr hvr tgnr sig for halvdln i bgg skolformr. Cirka 80 procnt af lvrn i såvl d fri grundskolr som folkskoln bor sammn md to voksn, mns dr r 8 procnt flr børn uanst skolform, dr bor hos nlig forældr i hovdstadskommunrn sammnlignt md dt øvrig Danmark. hovdstadskommunrn blandt vor søstrorganisationr og drmd i katgorin»øvrig fri grundskolr«. Uddannlssnivaut blandt Dansk Friskolfornings mdlmmr i hovdstadn r btragtligt lavr nd i d øvrig skolformr, idt ovr halvdln kun har grundskoluddannls bag sig. Dn høj koncntration af skolr md indvandrrbaggrund bærr hovdpartn af bgrundlsn for dtt. Sammnlignr man forældrns uddannlssnivau mllm all fri grundskolr og folkskolr på landsplan, visr dt sig, at dr stort st ikk r forskl. 100% r, kol Fris hl t d lan at riv p ig Øvr t and l l r, h ol dsk All ol dsk run g fri t and l l r, h n gru t and l l r, h kol ks Fol 80% 48,6 60,5 56,7 55,2 60% 40% 31,0 Samlt st bor cirka 68 procnt af lvrn i såvl d fri grundskolr som folkskoln i jrbolig (inklusiv andlsboligr). Hovdpartn af diss bor udnfor hovdstadskommunrn. I Dansk Friskolforning bor kun godt 20 procnt af lvrn i hovdstadskommunrn i jrbolig. I folkskoln og d øvrig fri grundskolr r tallt dobblt så højt. Forældrs uddannlssbaggrund D voksns uddannlssnivau r på landsplan n anls lavr blandt forældrn i Dansk Friskolforning sammnlignt md d øvrig fri grundskolr og folkskoln. Dt højst uddannlssnivau finds i 24 29,2 20% 29,8 29,3 3,4 17,0 1,6 8,7 2,2 11,3 2,4 13,0 0% To ml. lang llr vidrg. udd. En ml. lang llr vidrg. udd. Højst ungdomsudd. Voksns højst uddannls i familir md to voksn Højst grundskoludd.

25 Forældrns indkomstforhold I sammnligning md d øvrig fri grundskolr og folkskoln tgnr forældrn i Dansk Friskolforning sig for dn lavst gnnmsnitlig bruttoindkomst i hovdstadskommunrn. Dt højst indkomstnivau finds i katgorin»øvrig fri grundskolr«, som liggr knapt kr. ovr indkomstgnnmsnittt i Dansk Friskolforning og kr. ovr indkomstgnnmsnittt i folkskoln. I dt øvrig Danmark udnfor hovdstadskommunrn - tgnr forældrn i Dansk Friskolforning sig for t gnnmsnitligt indkomstnivau, dr svarr til forholdn i folkskoln, mns d øvrig fri grundskolr liggr 19 procnt ovr dtt gnnmsnit. Socioøkonomisk status Tablln visr, at dr ikk r markant forskll på dn socioøkonomisk status, når man sammnlignr forældrn i Dansk Friskolforning og folkskoln. Dr optrædr først nævnværdig forskll, når man btragtr katgorin»øvrig fri grundskolr«, hvor dr r cirka 13 procnt flr»topldr, lønmodtagr på højst og mllm nivau«i sammnligning md folkskoln og friskolrn. Pnsionistr m.v. Øvrig ud af rhvrv Topldr, lønmodtagr på højst og mllm nivau Øvrig lønmodtagr Slvstændig og mdhj. ægtfællr 100% t nd la a l l r, h kol Fris t nd ig Øvr at priv ko ds run g hl lr, All fri gru n r, ol dsk hl 2,30 9,67 t and l hl r, kol Fris l r, h kol ks Fol t d lan ig Øvr at riv p t and l l r, h ol dsk 1,12 5,58 All ol dsk run g fri 1,49 6,87 t and l l r, h n gru 7,57 t d lan 80% 35,31 48,48 44,32 36,81 35,25 37,29 46,82 11,01 9,57 10,03 Friskolr Øvrig privat grundskolr 60% % 41, % ,90 0% Gnnmsnitlig bruttoindkomst hl landt All fri grundskolr Folkskolr Socioøkonomisk status for voksn md højst bruttoindkomst Du kan få flr oplysningr om analysn vd at kontakt Friskolrns Kontor. t nd la hl r, kol ks Fol 1,90 25

26 26

27 Organisationsdiagram for Dansk Friskolforning 253 mdlmsskolr lvr. Mdlmmr: all forældr, ansatt og skolkrdsmdlmmr. 6 rgionr Rgion Nordjylland, Rgion Midtjylland, Rgion Sydjylland, Rgion Fyn, Rgion Sjælland, Rgion Hovdstadn Hovdstyrls 11 mdlmmr Forrtningsudvalg 3 mdlmmr Samarbjdspartnr Faglig organisationr FSL, BUPL Fordlingsskrtariatt Tilskud til vikar, bfordring, friplads, administration af lærrrgistr m.v. Politikr og myndighdr Friskolrns Kontor Skolpolitisk skrtariat. 8 ansatt. Folktigts partir, Undrvisningsministrit, Skolstyrlsn, SU-styrlsn, Prsonalstyrlsn m.fl. Udvalg Dn fri skolvrdn Intrnationalt Udvalg, Forligsnævn + særligt ndsatt udvalg. af Kristn Friskolr, Forningn af katolsk skolr i Dan- Fond undr Dansk Friskolforning af privat gymnasir, Eftrskolforningn, Folkhøj- Bladudvalg, Kursusudvalg, Pædagogisk Udvalg, Kommunikationsudvalg, Friskolfondn, Undrstøttlssfondn Danmarks Privatskolforning, Lillskolrn, Forningn mark, Forningn af tysk mindrtalsskolr, Forningn skolrns Forning i Danmark, Forningn af Husholdnings- og Håndarbjdsskolr, Dn fri Lærrskol, ff (Europan Forum for Frdom in Education) 27

28 Tal og fakta 2009 I år har vi bdt all mdlmsskolr om at svar på n rækk spørgsmål indnfor følgnd tmar: Spcialundrvisning, vippordningr (hltidssfo), børnhavr, ansatts uddannlssbaggrund, ansatts aldr, lærrmangl på skolrn og forældrns dltagls i undrvisningn. 245 ud af mdlmsskolr har bsvart spørgsmåln. Spcialundrvisning I skolårt 2009/10 har friskolrn i gnnmsnit søgt SU-styrlsn om spcialundrvisningslktionr á 45 min. pr. skol. D samm skolr har dog måttt nøjs md cirka halvdln af dt ansøgt timtal, nmlig i gnnmsnit spcialundrvisningslktionr. Hrtil kommr, at skolrn har planlagt at afhold i gnnmsnit 580 spcialundrvisningslktionr pr. skol indnfor dn almindlig driftsbvilling. Kun 0,8 procnt af spcialundrvisningslktionrn r finansird md kommunal støtt Søgt Anvndt Spcuvlkt, søgt I SU-styrlsn Spcialundrvisning, kommunalt finansird Spcialundrvisning, gnfinansird Hltidsskolfritidsordning I n dl kommunr r dr i dag indført såkaldt vippordningr, som indbærr, at d ældst børn i børnhavrn i løbt af forårt forud for skolstart flytts fra børnhavn til n skols hltidsskolfritidsordning. Friskolrn har på linj md folkskolrn lovhjmml til at tablr vippordningr, mns dt r hlt op til kommunn, om man vil yd økonomisk støtt til vippordningr i friskolrgi. I 2006 var dr 13 friskolr, som havd oprttt vippordningr. Tallt r i 2009 stgt til 27 friskolr. 10 af diss skolr modtagr kommunal støtt til ordningn, som dog spændr fra kr. til kr. årligt pr. barn. Dt sigr sig slv, at n friskol vil føl sig mr llr mindr tvungt til at oprtt n vippordning - tilskud llr j -, hvis folkskolrn i kommunn har valgt at oprtt diss ordningr. Dnn udvikling stillr slvsagt friskolrn i t svært dilmma, såfrmt kommunn ikk ydr tilskud, idt hl indtægtsgrundlagt for vippordningn så skal dækks af forældrbtaling. Spcialundrvisning, tildlt af SU-styrlsn 2000 Børnhavr Friskolrn har n lang tradition for at samarbjd md børnhavr af pædagogisk og økonomisk årsagr. Lovgivningn har sidn 2004 gjort dt muligt for friskolr at driv børnhavr sammn md skoln, og tndnsn r, at flr og flr vælgr at bnytt diss mulighdr. I alt 40 friskolr drivr i dag md sammnlagt knap 1000 børn og 149 årsværk, hvilkt givr n normring på 6,2 barn pr. voksn i friskolrns børnhavr. Ydrligr 33 friskolr har planr om at tablr n børnhav Søgt 28 Anvndt Attr 51 friskolr har t nært samarbjd md n slvstændig børnhav i skolns nærhd.

29 Blandt d 40 friskolr, som allrd i dag har, har 18 skolr bsluttt, at skolns vdtægtr rummr mulighd for, at børnhavforældrn kan bliv rpræsntrt i skolns bstyrls. På 14 af d 40 friskolr r dt pædagogisk prsonal båd bskæftigt i skolns skolfritidsordning og børnhav. Uddannlssbaggrund for lærr, ldr og børnhavklassldr andn baggrund, 10% håndværkr, 2% vidrg. udd., 12% pædagog, 10% Dn fri Lærrskol, 8% lærr, 58% Forningn har tidligr i 1999 og 2004 undrsøgt friskollærrns uddannlssmæssig baggrund. Slv om spørgsmåln vd dnn ljlighd r formulrt lidt andrlds, syns undrsøglsn at tgn næstn dt samm billd. Umiddlbart kan undrsøglsn tolks, som om gruppn af lærruddannd r lt vignd md ca. 3%, mns gruppn md andn vidrgånd uddannls r tilsvarnd stignd. Forklaringn r dog sandsynligvis, at vi dnn gang ikk har bdt om oplysningr vdrørnd»andr lærruddannlsr«, dr primært har dækkt ovr udnlandsk lærruddannlsr. Forskydningn kan forklars md, at diss andr lærruddannlsr nu r oplyst som vidrgånd uddannls. 29

30 " Havd vi ikk friskolrn, så mått vi opfind dm nu. Brtl Haardr, undrvisningsministr, vd Dansk Friskolfornings landsmød 2009 Uddannlssbaggrund for pædagogisk prsonal i sfo og/llr børnhav lærr, 4% andn baggrund, 54% pædagog, 42% Også dnn undrsøglsr r tidligr gnnmført i 1999 og Slv om spørgsmåln til dnn undrsøgls også r andrlds nd tidligr, r dr ingn tvivl om, at antallt af uddannd pædagogr r stgt markant md 11 procnt, mns antallt af lærruddannd r faldt md 2 procnt og prsonr md andn uddannlssmæssig baggrund r faldt md 9 procnt. Baggrundn for dnn ændring r klart nok dn lovmæssig hjmml for friskolr til at driv børnhavr fra 2004, hvor d tidligr undrsøglsr kun dækkr ovr prsonalt i skolfritidsordningrn. Andn uddannlssmæssig baggrund i dnn undrsøgls dækkr ikk kun ovr»ikk uddannd«. D tidligr undrsøglsr visr, at ca. 7 procnt i dt pædagogisk prsonal r i bsiddls af n vidrgånd uddannls. Lærrmangl På 29 friskolr har man i skolårt 2008/09 mærkt til lærrmangl i forbindls md opslåd stillingr. 221 skolr har svart, at man har fast stillingr, dr blivr vartagt af vikarr. I gnnmsnit læss 1 fast stilling pr. skol af n vikar. Dtt har dog næpp sammnhæng md lærrmangl, mn blysr snarr bhovt for at få dækkt stillingrn vd langvarigt fravær undr barsl, sygdom og uddannls. undr 30 år, 11% Lærrns aldrsfordling 39 procnt af friskollærrn r 40 år og drundr, 30 procnt r mllm 41 og 50 år og 31 procnt r 51 år og drovr. Billdt visr altså t modnt lærrprsonal, mn andr undrsøglsr tydr på, at gruppn af ældr lærr r markant højr i folkskoln. En nærmr analys af talln afslørr, at dr r n tndns til, at lærrprsonalt r yngst på d mindr skolr år, 28% 61+, 5% år, 26% år, 30%

31 Friskolrns indtægts- og udgiftsfordling i 2008 Forældrs ovrværls af undrvisningn På 80 procnt af friskolrn må forældrn ovrvær undrvisningn udn forudgånd varsl, mns 20 procnt ikk tilladr dtt. Knap 50 procnt af forældrn ovrværr dog kun undrvisningn sjældnt, mns dn andn halvdl r tilstd oft llr n gang imllm. Kun 5 procnt af forældrn ovrværr aldrig undrvisningn på friskolrn. Hvor oft ovrværr forældrn undrvisningn på 229 skolr Indtægtr Statstilskud til undrvisningn Andr statstilskud Skolpng Andr indtægtr kr./lv % 71% 8% 18% 3% I alt Udgiftr Undrvisning Ejndomsdrift Administration Øvrig omkostningr Driftsrsultat kr./lv % 76% 13% 8% 3% 1% I alt Basrt på rgnskabr fra 219 friskolr udn kostafdling. Fakta om lvtal i grundskoln Fakta om lvtal i folkskoln 100% 90% oft, 9% 12,9 13,2 13,4 13,4 14,1 87,1 86,8 86,6 86,6 85,9 2004/ / / / /09 80% aldrig, 5% sjældnt, 48% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% n gang imllm, 38% Figur Elvtal for folkskolr fri grundskolr 2004/ /09, pct. 2.Folkskolr Frioggrundskolr Figur 2. Elvtal for folkskolr og fri grundskolr 2004/ /09, pct. (Kild: UNI-C Statistik & Analys, lvtal for grundskoln 2008/09) 31

32 SMS-projkt: Hvordan r dt at gå i skol? 86 lvr fra 26 forskllig fri grundskolr i n ott land, hriblandt Danmark, dank G h c dltog dn 3. marts wl lst und n. h Å 2008 i t SMSf t. h g abou f gh du dic n p i o k i K n projkt, hvor d i w, n h ib ar t ch d nasium 8., Gym via mobiltlfonr Bschr w, 14, dir dur nd what you Cvtina, pannt. s g a n a jtzt an mich svard på syv ginn hl ich u fl, ich b Jtzt fä o y gbracht g w dnung sium Bg dutun Or na o B in m h in nkn spørgsmål om drs, 8., Gy Es hat Gda t, w, 14 ch min Margar sium Bg scrib 14, 8., hab au wrd., Gymna ko, m, D b. Ich 8. an, li ghn Dy 15 hr :) us s la, w, aktull hvrdag, uss tu. nach Ha d dn ich rd. Vs labschl vil nn ich utt un ssr wi m Schu ran, wa sin, so un b vil bd nk da nach d in La wichtig dr mir dass m, was ich n shr rsåhnt, d. Ich d Å да се indtryk og oplvlsr. glaub, n hab m Lb chn v m жа id ich n ns ch ъл i r h M ts m n прод annt, ab das in it inm ich zu али ще l mic mich m s angsp nft wird дина,д rin, dass bin twa Ich hab тази го in Zuku stht da Ich fåh rd. Ich. Auch 73 procnt var mllm ung b r fähl. виси от w ut ss oç за d gr rn b in ми s B hr s s mich Di ичко witrh ch vrb r mich Ами вс, dass ich, ist fä FranzÅsis sium Bg nk ich r ab, ob ich nblick tu Notn in Jtzt d h, Gymna sium Bg a im Aug min 14 og 16 år. 2/3 pigr og lj, 14, 8. Gymna ich ich Bg, m u s, 8., h wi ho wa d 15 nc c n dm, nft. Do nkn un na, w,, ung vo di Zuku sm S l zu d n!!! Plam Ilian, m Bdut nk an mach utung. di Schu und di und d 1/3 drng. Bd r Wlt von di chstund tzt tu n groç auf d t g s ich j n hstn FranzÅsis mich i wa r r ic, Ä fä d r t m ich n h in ton,, Es ha fär m n d n ich s ение * wird. An nsch Jtzt bi fahrn мо знач nn M lso, all Zyprn l si i има голя sium Bg е. * A n, wi nn nach За мен Gymna ни rn da ва l зо di zu, ра nm SMS-projktt»FREE(ZE) School«var tilrttlagt af Dirk Höflich, lærr og mdlm af bstyrlsn i ff (Europan Forum for Frdom in Education). S mr på Bg zu i ndin а без об nasium ir, ob ich порасн 8., Gym r Fru s m,когато w, 14, it in Äbrlg -късно svta, zum und авя по r nicht. Rado Caf m ich Paus n wrd s, ob wi im о ще пр tu b un t кв s ha n ка us t tz hl и Jtz rlg hulabsc езици sitz j d ich Äb вам с ohn Sc sium Bg * Ich mona un занима Si n bin, na р., hs m hl пъ ac Gy Ки fgw ich wo 14, 8., нава за fähl m nn ich au wnig sita, w, ще зами а. * Ich õtr, w um Ro,която hut иконом s ich sp und trõ иятлка und wa идем до hattn ndr една пр n lrn да не от und schl кафе с * Wir ли t на да ns Sprach м м Ku ди r Сега съ а ми. о се чу siums fä ъоркат на тъкм Gymna dan и фриз sium Bg с Симо h ds съм пр Gymna бре, съ dr Nõ habn мента 14, 8., ам се до n ich in и в мо paus Чувств Jtzt bi часове о Bg лк glich ir sium по ма m Bg w na ме m siu il ах Gy na, 8. Gym h w D Днес им w, 14, 14, 8., nasium ona S., u mic m Bg of, Gym h. Sim mnasiu Hagrh Ich fr llspil g, 8., Gy Schloss Bg Basktba, w, 14 Schul nasium :) m ona D.! m Gy Si 8. n. Ich ha w, 15, gh ft gh D Tonka, Wirtscha d n s nasium m fär of, Gym us. n an ymnasiu n s Hagrh in s ri d os F Brufsg hl n inr hul Sc mnas n fru bn! Sc rhof, Gy b i m min ftn] ha s Hag bin ich ssnscha l Schlos nn mit [Naturwi d jtzt ich da ys. Schu n b h nawi il u b ic o gl n w h r ss wi g m inn Stund u mich auch, da ich fra bn m ich abr Ich fr fru m. Und soll n!!! Ich ssn! vrpass hungr haffn c r Schul ndlich s d ich hab s in n, s a s t l ich gib mich ich d mittags d wi vi Ich fähl s ndlich kann un ich wi da gibt schlafn sium D frag m paus ist cht in Gymna d h, ni n of ic u ich rh gl m tb Hag ich das mn ich waru ich nich Schloss fru m ch, di frag m bkom Schul bn na cht! Ich lafn. haufga nsum kann ni dutsc insch i us p abr ich, n w ls Äbr di n a d i in f t ra d is la g sch abn chr ich dnk grad gut und mçcht s infa n aufg s ganz d ob wilig und n g d Mir ght u n Å t la m D shr rlg an di an stirb nasium of, Gym ich Åb Ich bin nn m dnk Hagrh ig und rt und mmt w Schloss Schul ngwil itbko zntri la m n ach. m o n th n k l a n h hu r sc lm ll u d and im bissc nach d od moo rad vo wi vi was ich in a go d in. * Im r nach, h bin g t gra Ic dssn is daräb n d ir ab ra M D g an min nasium Çn Ich dnk dnk of, Gym sium D mäd. u f sch unt und Gymna Hagrh gut gla grhof, Schloss mich a Ich bin Schul hloss Ha nn ich a hul Sc t find. k md Sc an t siu ss ) r na tz m int al rhof, Gy abn = Jack, m ab. j s Hag mn h bord. r mir h l Schlos bkom l! Schu im not r hint h mçglic n wi Sprach tsc in du wlch 32 h n in ich m farbn Schloss Schul k n bloc D nasium of, Gym Hagrh anma klausu ting so ich di intrs Im v son is, dass GB s h o l fr condary th, siv s w n o h n Ich bin pr com class 10, stat ma v fin in 15, Yar fizikā, do m, mal roldarbu Fling n. Calu tu kont raks lsso m D ums, jo an asy mnasiu Uztrauk v a m w gt rhof, Gy ing to ha s Hag GB inking do I am go r. Im th l Schlos condary h s hu ac Sc lsson t siv n. tr th supply r prhn Af a m. t i ry co go tr ng I u ha stat rally hu ar 13, y bcaus konzn, s o yo d and, 18, Y I m happ I fl tir, fmal is short f Saffron Lv li ary GB? ol t nd d ho a co n sc th g siv s y vnin ing to mprhn I think r s ist condar stat co kalt, ab s o n go tspils s Lv dinnr.