Indsats for unge uden ungdomsuddannelse / Projektets anbefalinger

Transkript

1 Modeludviklingsprojekt støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier., 2011 Indsats for unge uden ungdomsuddannelse / Projektets anbefalinger

2 Baggrund Viden om målgruppen Styregruppen Inger Veng Rasmussen, Karin Elkjær, s Hovedbibliotek, projektejer Morten Fogh, Herning Bibliotekerne Svend Berg, Dansk Erhverv Ulla Højmark Jensen, DPU, Aarhus Universitet Baggrund Målgruppen Samarbejdspartnere For at styrke bibliotekernes indsats over for unge uden ungdomsuddannelse, hvor målet er at 95 % af alle unge i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse, har Styrelsen for Bibliotek og Medier givet tilskud til projektet Man kan ikke undgå en uddannelse, mand. I projektet er der foretaget en brugerundersøgelse, der er afholdt aktiviteter og vejledning for de unge i bibliotekerne, og der er foretaget en evaluering. Brugerundersøgelse, evalueringsrapporter, pr-materialer m.v. kan ses på Endelig har projekt- og styregruppen udarbejdet en række anbefalinger til landets biblioteker til brug for det videre arbejde med målgruppen unge uden ungdomsuddannelse. Anbefalingerne følger nedenfor. Målgruppen Unge uden ungdomsuddannelse er i sig selv en meget kompleks og nuanceret gruppe, og derfor er det forskellige initiativer, som vil opleves relevante af de forskellige undermålgrupper. En gruppe, som ikke med det samme kommer i gang med en uddannelse er unge, som gerne vil have en kreativ/kunstnerisk karriere. De er måske i forvejen biblioteksbrugere. En anden gruppe er læsesvage unge, hvoraf flertallet formentlig ikke er biblioteksbrugere. En tredje gruppe er unge, som er ved at falde fra ungdomsuddannelsen, og som har behov for støtte til fastholdelse Projektgruppen Andreas Brix, Sundby Bibliotek Anette Vibov, Gitte Brun, John Vinter Knudsen, Lone Engel Westphall, Herning Bibliotekerne Mahes Ponnampalam, Mogens Damgaard Nielsen, Morten Verner Hansen, Sundby Bibliotek Gunhild Søndergaard, s Hovedbibliotek, projektleder Markedsføring Henvisning til andre aktører Kompetenceudvikling af bibliotekarerne Læringsmiljøer/ aktiviteter for de unge konklusion Målgruppen Unge uden for uddannelse og unge som skal fastholdes i ungdomsuddannelse 1) Start med at afgrænse målgruppen Det er forskellige initiativer, som er nyttige, alt efter om målgruppen er unge helt uden uddannelse, eller det er unge, som trænger til støtte i forhold til fastholdelse i uddannelse. Valget af samarbejdspartnere vil også være delvis forskelligt alt efter, hvilken målgruppe biblioteket vælger. Inden for målgrupperne er det en god idé at specificere målgruppen yderligere. Unge med komplekse sociale problemer vil formentlig ikke være i stand til at bruge bibliotekets ydelser, før der er skabt ro på de personlige/ sociale områder. Vælg en målgruppe, som biblioteket har mulighed for at få kontakt til, f.eks. gennem samarbejdspartnere som produktionsskoler, ungdomsklubber, 10. klasser (udskolingsklasser), Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), tekniske skoler, VUC o. s. v. Endelig er der en gruppe, som har massive psykiske og sociale problemer. Vores vurdering er, at det er andre tilbud end biblioteket, som denne gruppe i første omgang har brug for. Der findes forskellige beskrivelser af målgruppen som kan anbefales 2). Der er mulighed for at få yderligere viden om målgruppen fra publikationer, som er samlet i et litteraturstudie, som er udarbejdet af projektgruppen. Litteraturstudiet kan ses på Årshjul Udarbejd eventuelt et årshjul: Hvilke tidspunkter er fordelagtige f.eks. til biblioteksbesøg/-orientering? Hvilke perioder er gode for samarbejdspartnerne? F.eks. perioder hvor UU er hængt op og derfor ikke kan afsætte ressourcer til bibliotekssamarbejdet. 1) Ungdomsuddannelse forstås i disse anbefalinger bredt og inkluderer erhvervsuddannelser, lærlingepladser etc. 2) Unge uden uddannelse: hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Ulla Højmark Jensen; Torben Pilegaard Jensen. Kbh.: Socialforsknings-instituttet, s. (Socialforskningsinstituttet, 05:09)

3 Samarbejdspartnere Opsøg samarbejdspartnere, som har kendskab til de unge i forvejen ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har kontakt til og overblik over målgruppen. Desuden har UU en grundig viden om afklaringsredskaber, vejledningsredskaber, uddannelsesportaler m.m. Udover at give vejledning i folkeskolen opsøger UU også unge, som ikke er i gang med/afbryder en uddannelse, indtil den unge er 25 år. Uddannelsesinstitutioner som f.eks. tekniske skoler, SoSu-skoler, VUC etc. er indgangen til de unge, hvis I vælger at fokusere på tilbud til unge, som har behov for støtte til fastholdelse i ungdomsuddannelserne. Produktionsskoler, ungdomsskoler og klubber giver alle gode muligheder for kontakt til unge, som endnu ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. ungerådgivningen er ligeledes en oplagt samarbejdspartner ikke mindst for gensidigt at kende hinandens tilbud og kunne henvise den unge, der måtte have særlige behov. kontakten til uddannelsesinstitutioner Det anbefales at tage den første kontakt på ledelsesniveau (evt. ansvarlig for undervisningen) for at fortælle om bibliotekets muligheder. Hvis biblioteket har en eller flere ansatte med særligt fokus på målgruppen, er det en god idé at tilbyde at deltage i lærermøder og eventuelt møder i klasserne. Det anbefales at tilbyde en målrettet, skræddersyet biblioteksorientering/rundvisning til uddannelsesinstitutionen/skolen. erhvervslivet I modeludviklingsprojektet har Dansk Erhverv deltaget i styregruppen. Vi har desuden holdt inspirationsarrangementer på bibliotekerne for de unge med personer fra forskellige erhverv. Der har været repræsentanter fra politiet, en uddannelsesansvarlig fra Matas, en slagter, lærlinge fra Netto, Novozymes og Radiometer. Også pædagog- og lærerstuderende har stillet op til arrangementerne. Enkelte af de frivillige er rekrutteret gennem karrierebiblioteket.dk. spotdinfremtid?sk=wall Kontakten til erhvervslivet Nogle virksomheder træffer kun aftale om medvirken på et centralt niveau, og andre gør det decentralt. Så i tilfælde af, at bibliotekerne ønsker medvirken fra arbejdspladser må kontaktformen undersøges i det enkelte tilfælde. De personer, som stillede op til arrangementer fik efter eget valg tilbudt vin eller biografbilletter som tak for deres indsats. Markedsføring Direkte til de unge Nøglepersoner: Markedsføring sker bedst gennem nøglepersoner i de unges liv: lærere, UU-vejledere, klubmedarbejdere, forældre og andre unge. Mobiltelefoner/SMS er en god kanal til markedsføring, hvis man har adgang til de unges mobilnr. Facebook: I modeludviklingen har vi anvendt facebook uden påvist effekt. Vi har ikke haft mulighed for inden for de givne rammer at markedsføre siden facebook.com/ spotdinfremtid tilstrækkeligt, så det er uvist, om den kanal er anvendelig. Fysisk markedsføringsmateriale: Der er blevet udarbejdet trykt markedsføringsmateriale i form af go cards/postkort samt plakater, som kan ses på Materialet har været lagt frem/sat op på biblioteket, på steder hvor de unge færdes (fx produktionsskoler) samt hos samarbejdspartnerne (UU, ungdomsklubber og Ungerådgivningen). Presse: Herning Bibliotekerne haft god pressedækning med hensyn til arrangementerne, mens det i har været lokalblade, som har taget pressemeddelelser. Gratisaviser er en mulighed, som ikke er afprøvet i modeludviklingen. Vi har ikke undersøgt, om de unge selv bruger disse medier, mens vi formoder, at en del forældre ser den lokale presse. Uddannelsesmesser: Deltage med en stand med bibliotekets tilbud/services fx Book en bibliotekar, hjælp til at finde fritidsjob, hjælp til informationssøgning etc. Skolerne/udskolingen: UU-vejlederne i projektet har stærkt anbefalet, at bibliotekerne satser meget målrettet på introduktion til biblioteket i folkeskolen. Brug eventuelt opgaveforløb i 7., 8. og 9. klasse til en biblioteksintroduktion specifikt rettet mod elevernes opgaver. Lærerne får herved også den gevinst, at der er støtte til elevernes informationssøgning. Henvisning til andre aktører Viden om andre aktører er vigtig også i forhold til denne målgruppe. Det kan være ungerådgivning, kontaktsteder for unge, som har problemer. Jeres kommune og UUvejlederne har et stort kendskab til kategorien andre aktører. Der er desuden landsdækkende tilbud som Ventilen (ensomme unge), Børn, Unge & Sorg, Ungdommens Røde Kors m.fl. Kompetenceudvikling af bibliotekarerne For at komme de unge i møde, er det nødvendigt, at der sker en opgradering af den viden bibliotekarer generelt har om målgruppen. Det anbefales, at der etableres kurser i centralbiblioteksregi eller/og på Det Informationsvidenskabelige Akademi, hvor deltagerne præsenteres for forskellige ungeprofiler inden for målgruppen og får viden om og redskaber til at kommunikere med de unge.

4 I kurserne bør de fagpersoner, som har stor viden om målgruppen inddrages som undervisere. Endelig anbefales det, at samarbejdspartnerne indtænkes i kompetenceudviklingen med henblik på gensidig indsigt i hinandens virkefelt, metoder m.m. I modeludviklingen er der afholdt en temadag med et tilsvarende indhold. Se programmet på: Det anbefales, at der opbygges en særlig kompetent task-force, som både kan have kontakt til de unge på biblioteket og gå ud de steder, hvor unge er i uddannelse eller færdes i øvrigt. En ildsjæl med ekstra energi og lyst til opgaven er et plus! Kommunikation Brugerundersøgelsen, som udgør en del af modeludviklingen, og tidligere undersøgelser af unge og biblioteker viser, at unge gerne vil have, at biblioteket er et afslappet, hyggeligt sted at opholde sig. En anden vigtig/vigtigere parameter er, at der er gode voksne til stede i biblioteket. Det personlige møde er i følge undersøgelser og udsagn fra UU-vejledere i projektet helt afgørende for, om vi får fat i den gruppe af unge, som har vanskeligheder ved at komme i gang med eller gennemføre en ungdomsuddannelse. En venlig, imødekommende kommunikation i øjenhøjde med de unge er afgørende for denne målgruppe. De kommer ikke tilbage, hvis de føler sig afvist af bibliotekets personale. Læringsmiljø/aktiviteter Det går igen i brugerundersøgelsen til dette projekt og flere andre undersøgelser, at læringsmiljøer for unge gerne må være møbleret mere uformelt, end bibliotekerne traditionelt er indrettet. I takt med at unge selv har it med, falder behovet for udstyr. Arbejdsborde til grupper, el-stik, café eller kaffe-/sodavandsautomater er dog nødvendige. Læringsmiljøerne skal også tænkes ud af biblioteket, så biblioteket opsøger de unge i deres egne læringsmiljøer. Det vil sige, at der træffes aftaler med samarbejdspartnerne oven for. Begrundelsen er, at erfaringerne fra modeludviklingsprojektet og brugerundersøgelsen viser, at det er svært at få dele af målgruppen til at komme på biblioteket. Emnerne kan være lær informationssøgning, litteratursøgning, andre digitale services, borgerrettede services som f.eks. nem-id. Invitér også gerne de unge ind til selv at være med til at definere læringsmiljøet og komme med forslag til aktiviteterne. Fokusér også i introduktionerne på de ikke-boglige materialer, som kan være et alternativ for de læsesvage unge. Aktiviteter i bibliotekerne Erhvervscaféer hvor unge møder forskellige erhverv repræsenteret ved personer, som er interesseret i de unge. Afhold arrangementer med film, musik og spil, som fanger også læsesvage unge. Læseklubber som både kan rette sig mod trænede læsere og læsesvage. Bibliotekerne kan medvirke til større åbenhed om læsesvage. Lektiehjælp både for folkeskolen og unge i ungdomsuddannelser Lektieklubber både for folkeskolen og unge i ungdomsuddannelser Støtte i forbindelse med start på uddannelse, hvordan gebærder man sig i en ny skole, økonomiske støttemuligheder, bolig m.v. Caféarrangementer med vejledning til hverdagen hvordan styrer den unge sin økonomi og andre spørgsmål om forsikring, forbrug og ernæring. Arbejd med tilbud om, at den unge kan have sin personlige bibliotekar organisatorisk kan det etableres som den book-en-bibliotekar ordning, mange biblioteker i forvejen har. Arrangementer med andre unge, som har oplevet noget godt/skidt/fantastisk i forbindelse med, at de har kæmpet for at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Konklusion Konklusionen på modeludviklingsprojektet er, at en biblioteksindsats i forhold til målgruppen Unge uden ungdomsuddannelse er en langsigtet opgave, som det tager tid at udvikle, synliggøre og ikke mindst måle effekten af. Vi kan ikke måle effekt på baggrund af dette projekt, men vi håber med disse anbefalinger at skabe opmærksomhed og engagement omkring målgruppen og områdets kompleksitet i bibliotekerne. Der er mange måder at gå til opgaven på, men først og fremmest gælder det om at skabe de gode kontakter til nøglepersoner i de unges liv og til de unge selv. Hvis det lykkes at anskueliggøre, at bibliotekerne er relevante for de unge, og henvender sig til de unge med mange varierede tilbud og oplevelser - er det mere oplagt, at de unge tænker bibliotekerne ind som en vigtig ressource også i forbindelse med uddannelse.

5 Man kan ikke undgå en uddannelse, mand! Grafisk design: moonbird.dk