Nyt om Forebyggelse. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt om Forebyggelse. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed"

Transkript

1 Nyt om Forebyggelse Februar/Marts/April 2011/20 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nyt om Forebyggelse Tema: Ny sundhedsprofil 2010 Læs også: Borgerne sidder alt for meget stille

2 Indhold 2 Leder: Sundhedsprofiler sætter retning for forebyggelsen 3 Sundhedsprofiler er et unikt redskab 4 Borgerne sidder alt for meget stille 5 Bør anbefalinger om fysisk aktivitet revideres? 6 Vi drikker uden omtanke 7 Alkohol er for billigt og for let at få fat på 8 Rygelovgivningen virker 9 Staten er bagud med røgfri arbejdspladser 10 Viden om 12 De står bag sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofiler sætter retning for forebyggelsen Ville du turde styre en flyvemaskine uden de nødvendige måleredskaber på instrumentbrættet? Nej, vel? Det samme må gælde, når man vil styre sundheden i en kommune ellers kunne det ende ganske katastrofalt. Sundhedsprofiler er ment som måleredskaber, og i år fik flere kommuner deres sundhedsprofil nummer to. Hermed har kommunerne mulighed for at se, om deres forebyggelsesaktiviteter rykker noget. I 2011 kommer den første nationale standard, så regioner og kommuner også kan måles mod hinanden. Sundhedsprofilerne giver kommuner og regioner en historisk mulighed for at sundhedsplanlægge baseret på en reel viden om, hvad der virker. Men de mange tal og værdier i profilen er ikke nok. Indholdet skal kobles med den hurtigt voksende viden om effektive forebyggelsesindsatser. Disse indsatser spænder fra centrale initiativer (fx prispolitik, fødevareregulering), til regionale og kommunale initiativer (fx ændringer i lokalsamfundet, så det bliver nemmere at bevæge sig og undgå usunde madvarer). Det er vigtigt, at data analyseres af uafhængige videnskabelige institutioner med overblik over den voksende videnskabelige evidens. I samarbejde med kommunerne vil man på den måde kunne sikre, at arbejdet med folkesundheden foregår på et solidt og gennemtestet grundlag. I dette nummer af Nyt om Forebyggelse reflekterer medarbejdere og forskere ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed over resultaterne af Sundhedsprofil 2010 i Region Hovedstaden og giver eksempler på hvilke forebyggelses- og forskningsinitiativer, som disse profiler bør medføre. God læselyst Torben Jørgensen, leder af FCFS, professor 2

3 Sundhedsprofiler er et unikt redskab Af Charlotte Glümer, forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Takket være sundhedsprofilen står forskere og kommunernes forebyggelsesfolk med en detaljeret viden om de voksne borgeres sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i Region Hovedstaden. Denne viden findes også opdelt på regionens 29 kommuner og de 10 bydele i Københavns Kommune. Sundhedsprofilen 2010 er baseret på spørgeskemaundersøgelsen, Hvordan har du det 2010?, der består af 82 spørgsmål. 52 af spørgsmålene indgår i et landsdækkende koncept, hvor svarene kommer til at ligge i en national database. Det vil ske i løbet af foråret Sundhedsprofil 2010 I februar 2010 udsendte FCFS spørgeskemaer til borgere fra 16 år og opefter i Region Hovedstaden. Der er sendt skemaer til borgere i hver af de 29 kommuner og de 10 bydele i Københavns Kommune. Der er sendt skemaer til borgere i Frederiksberg kommune borgere valgte at returnere skemaet (52,3 %). Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Som i 2008 har vi i sundhedsprofilen 2010 valgt at sætte fokus på den sociale ulighed i sundhed både når det gælder den enkelte borger og på tværs af kommunerne, som er inddelt i fire kommune-socialgrupper. Vi ser for mange af sundhedsindikatorerne en udtalt social slagside, ikke kun på individuelt niveau, men også på tværs af kommunerne. Registre formidler helbredshistorie I Danmark har vi en enestående mulighed for at koble spørgeskema-data med centrale registre. Det gælder fx Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddeldatabasen, de sociale registre, Dødsårsagsregisteret og mange andre. Det betyder, at vi i arbejdet med sundhedsprofilen kan gå endnu dybere i fx analysen af, hvor belastede borgere med kroniske sygdomme er, om der er sociale forskelle på, hvilken behandling borgerne modtager osv. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) er langt fremme i anvendelsen af disse data. Et eksempel er, at vi i en rapport til Gigtforeningen blandt andet har kunnet opgøre hospitalskontakter samt kontakter til praktiserende læger og speciallæger blandt borgere med muskelskelet-sygdomme. Kan mere end at planlægge Ved FCFS er et af forskningsområderne nærmiljøets betydning for hvilke sundhedsvaner, man har. Til at beskrive sammenhængen mellem tilgængeligheden af sundhedsfremmende og sundhedshæmmende faktorer i nærmiljøet og sundhedsadfærd trækker centret på Geografisk Informations System (GIS). Ved at koble data fra sundhedsprofilen til GIS kan man se på sammenhængene mellem nærmiljø og sundhedsadfærd i et stort geografisk område med stor variation i adfærd og sociale- og miljømæssige faktorer. Forskningscenteret har netop sat to ph.d.-studier i gang inden for dette område, og vi glæder os til at kunne komme med de første resultater. Region Hovedstaden Forskningsleder Charlotte Glümer Sundhedsprofil_for_bag.indd 1 04/01/

4 Borgerne sidder alt for meget stille Hver tredje unge i Region Hovedstaden sidder stille i mere end 10 timer om dagen. Det samme gælder for de veluddannede, der sidder ligeså meget stille som de unge. Af Lene Hundborg Koss, journalist Borgerne i Region Hovedstaden har bagdelen alt for godt plantet i stole og sofaer især de unge og de veluddannede. Det viser nye tal fra sundhedsprofilen for Region Hovedstaden med al tydelighed. 23 % af borgerne sidder stille i sammenlagt mindst ti timer om dagen. Blandt de unge og de veluddannede er det hver tredje, der sidder stille i mindst 10 timer om dagen. Computer og mobil regerer - Det skyldes dels den teknologiske udvikling, der har bevirket, at det er muligt at leve et liv stort set uden fysisk aktivitet, fordi de fysiske krav på en lang række områder er reduceret i både arbejds- og fritidslivet, siger Lone Prip Buhelt, der er videnskabelig medarbejder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS). - Udbredelsen af stillesiddende adfærd er blandt andet en følge af, at computere i stigende grad har vundet indpas i hjemmet og på arbejdspladserne. Så man behøver faktisk ikke at rejse sig fra skrivebordsstolen eller sofaen for at klare arbejdet eller de daglige ærinder og den sociale kontakt med omverdenen, det kan klares via mobil og computer, siger Lone Prip Buhelt. De veluddannede er samtidig de mest fysisk aktive i fritiden, men en halv eller hel times fysisk aktivitet dagligt kompenserer formentlig ikke for de mange timer i stolen hver dag. Det går den forkerte vej Næsten halvdelen af borgerne i Region Hovedstaden (44 %) sidder stille på arbejdet i mindst seks timer om dagen. Blandt de unge årige er tallet 46 %. Men også her er der stor forskel på, hvor meget borgere med forskellige uddannelsesniveauer sidder stille. - Blandt borgere med en kort uddannelse sidder 31 % stille på arbejde i mere end seks timer om dagen, mens det gælder hele 69 % af borgere med en lang uddannelse, siger Lone Prip Buhelt. Og det går den forkerte vej: I forhold til sundhedsprofilen fra 2008 er der sket en stigning på 2,8 % i andelen af borgere, der sidder ned på arbejdet i mere end seks timer om dagen. Fysisk inaktiv kontra stillesiddende Man skelner imellem at være stillesiddende og at være fysisk inaktiv. Når man er fysisk inaktiv og det gælder for en tredjedel af borgerne (ca ) i regionen lever man i fritiden ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv ved moderat til hård fysisk intensitet i mindst 30 minutter om dagen. Selv om tallet måske kan virke nedslående, er der tale om en forbedring i forhold til For når man sammenligner de seneste resultater fra sundhedsprofilen 2010 med resultaterne fra 2008, er der sket et fald på ca. 3 % i andelen af borgere, der i fritiden ikke efterlever Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger om fysisk aktivitet og regionens sociale vaterpas ligger skævt: Resultaterne viser, at det er borgere med de korteste uddannelser, som er mest fysisk inaktive. 4

5 Bør anbefalinger om fysisk aktivitet revideres? FCFS-forsker mener, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet ikke længere er tidssvarende. Forudsætningerne for anbefalingerne er skredet, fordi vi sidder mere stille end før. Af Lene Hundborg Koss, journalist Forsker i fysisk aktivitet, Mette Aadahl, fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) mener, at anbefalingerne om fysisk aktivitet bør tages op til revision ikke mindst på baggrund af Region Hovedstadens nye sundhedsprofil, der viser, at borgerne bliver mere og mere stillesiddende. Nye forskningsresultater tyder på, at det er skadeligt for helbredet at sidde stille i mange timer hver dag, uanset om man opfylder anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen om fysisk aktivitet i en halv time om dagen. Vi plejede at bevæge os i hverdagen - De gældende anbefalinger om fysisk aktivitet baserer sig på, at resten af døgnet er besat med et minimum af dagligdags aktiviteter. At man går ned og handler, støvsuger, går på postkontoret og så videre. Men mange af de aktiviteter er forsvundet ud af vores hverdag og er droslet ned til et minimum, siger Mette Aadahl. Resultaterne i Region Hovedstadens nye sundhedsprofil tegner et rigtig godt billede af udviklingen, når man ser på de veluddannede, der sammen med de unge, er dem, der sidder allermest stille i hverdagen. - Tendensen er, at en gennemsnitlig, veluddannet middelklasseborger er fysisk aktiv som foreskrevet ifølge anbefalingerne. Han eller hun jogger måske i en halv time et par gange om ugen og cykler frem og tilbage på arbejdet, siger Mette Aadahl. Anbefalinger på ændrede præmisser - Men samtidig har vores arbejdsliv og hjemmeliv bevæget sig i retning af total stillesidning. Så samlet set tilbringer vi størstedelen af døgnet i siddende eller liggende stilling og så med enkelte highlights af fysisk aktivitet, fx i form af en halv times cykling, gang eller løb. Det er i det lys, jeg ser resultaterne i den nye sundhedsprofil. Det er sådan vores bevægelseskultur er blevet, siger Mette Aadahl. Drastiske strukturelle ændringer Hvis udviklingen skal vendes, skal der nogle gennemgående ændringer af vores fysiske omgivelser til. Der skal fx være masser af muligheder for at cykle, gå til og fra indkøb og arbejde, tage trapperne i stedet for elevatoren osv. - Her kan man ikke bare sige, at det er folks eget ansvar. Man er nødt til at se på udformningen af skoler og daginstitutioner, arbejdspladser, byrum og offentlige transportmidler, siger Mette Aadahl. Forsker Mette Aadahl Videnskabelig medarbejder Lone Prip Buhelt 5

6 Vi drikker uden omtanke 28 % af borgerne drikker så meget alkohol, at det kan skade helbredet. Alligevel ønsker kun hver fjerde borger med et risikabelt alkoholforbrug at drikke mindre. Af Lene Hundborg Koss, journalist Tal fra den nye sundhedsprofil for Region Hovedstaden viser, at en stor andel af borgerne drikker alt for meget uden at være klar over, hvor skadeligt det er. Blandt mændene er det lidt flere end hver tredje, der har et risikabelt forbrug, mens det samme gælder for ca. hver femte af kvinderne. Af dem, der har et risikabelt alkoholforbrug, er det kun hver fjerde, der ønsker at drikke mindre. Mændene og de unge rusdrikker Rusdrikkeriet foregår især blandt mænd og blandt de årige. Blandt de årige drikker hver tredje mere end fem genstande ved samme lejlighed hver uge. Blandt de unge har 22 % desuden et storforbrug. - Det positive ved denne historie er dog, at andelen af dem, der rusdrikker, og dem, der har et storforbrug, typisk falder igen, når de bliver mellem 35 og 44 år, siger projektleder Kirstine Magtengaard Robinson fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. - At man drikker meget som ung, betyder således ikke automatisk, at man kommer til at drikke meget resten af livet det er en adfærd, der knytter sig meget til ungdomskulturen. Når man begynder at få børn, forsvinder den kultur lidt ud af billedet igen. Vi ved dog ikke, hvilke konsekvenser det at rusdrikke eller have et storforbrug som ung har for ens alkoholadfærd, når man når længere op i årene, siger Kirstine Magtengaard Robinson. En risikabel alkohol-adfærd er: - at man har et alkoholforbrug hver uge, der er større end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd (storforbrug). - at man hver uge drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri). - at der er tegn på alkoholafhængighed (vurderet efter en særlig klassifikation, CAGE-C). Midaldrende mænd viser tegn på alkoholafhængighed Efter 45-årsalderen stiger forbruget dog noget igen. Blandt gruppen af mænd mellem 45 og 79 år viser mellem hver fjerde og hver femte tegn på at være afhængig af alkohol i deres hverdag. Det er mange, for indtil 45-årsalderen er det kun ca. hver syvende. - Her er der tale om tendens til en omvendt social slagside. I denne gruppe er der en lidt større andel af borgere med en mellemlang eller lang uddannelse, der viser tegn på afhængighed, sammenlignet med borgere med en kort uddannelse, siger Kirstine Magtengaard Robinson. En enkelt gruppe har skåret ned Når man sammenligner tallene for forbruget af alkohol i sundhedsprofilen 2008 med sundhedsprofilen 2010, er der generelt ikke sket store ændringer. - Vi kan dog se, at der blandt de årige er sket et markant fald på 5-8 % i andelen af borgere med et storforbrug. Det er måske dem, der tidligere ville have delt en flaske vin hver dag til maden, der har lyttet til sundhedsrådene og sat forbruget ned, siger Kirstine Magtengaard Robinson. Til gengæld er der hverken sket ændringer blandt de unge eller blandt de, der har tegn på alkoholafhængighed. 6

7 Alkohol er for billigt og for let at få fat på Prisen skal op og tilgængeligheden indskrænkes, hvis sygdom og død som følge af alkoholskader skal ned. Af Lene Hundborg Koss, journalist Vi har en alkoholkultur, hvor det er i orden at drikke sig fuld. På det punkt adskiller vi os fra mange sydeuropæiske kulturer, hvor det er pinligt at blive set beruset på gaden. Det mener ernæringsforsker Ulla Toft, der advarer om udviklingen på baggrund af tallene i den nye sundhedsprofil for Region Hovedstaden. - I Sydeuropa drikker man alkohol sammen med maden. Her går man ikke efter beruselsen, som ungdommen fx gør det i Danmark, siger Ulla Toft. I Danmark har der været meget fokus på, at det nærmest er sundt at drikke et glas rødvin om dagen, selvom WHO har slået fast, at intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet. Men det bliver anderledes i de kommende år, hvor der vil komme langt mere fokus på alkoholens skadelige virkninger, spår Ulla Toft. - Alkohol og rygning er de to væsentligste årsager til, at vi i Danmark lever kortere end de lande, vi sammenligner os med, siger hun. Regulering er vejen frem Prisen og tilgængeligheden er to helt centrale parametre for forbruget af alkohol. Og Danmark er meget liberal på begge områder. - Prisen på alkohol er faldet herhjemme set over en lang årrække. Fra England ved vi samtidig, at hvis man øger prisen, så faldet forbruget, og det er især hos de unge, pris og indtag hænger meget tæt sammen, siger Ulla Toft. Hun opfordrer til, at man i forebyggelsen arbejder med det udgangspunkt, både i kommunerne og på nationalt plan. Det samme gør sig gældende med tilgængeligheden. - Jo sværere det er at få fat i alkohol, jo mindre drikker man. I udlandet er der en god erfaring med en aldersgrænse for køb af alkohol på 21 år det har vist en stor effekt, siger Ulla Toft. Man kan også vælge at begrænse det tidsrum, man kan købe alkohol i. - WHO har regnet på, hvad det ville betyde, hvis man ikke kunne købe alkohol i sammenlagt 24 timer om ugen. Så ville man spare år i Europa med nedsat funktionsevne eller død, siger Ulla Toft. Hun understreger vigtigheden af, at børn og unge ikke kan købe alkohol i deres nærmiljø, fx rundt om deres skole, og til fester. Reklame-forbud En anden vinkel på at få forbruget ned, er at forbyde reklamerne. - Alkoholreklamerne gør det smart og hipt at drikke, og det er med til at få os til at holde fast i den usunde kultur, vi har, siger Ulla Toft. Der er et stort behov for at tage affære, fordi der ikke er den samme bevidsthed om alkoholens skadelige virkninger, som der fx er om, at rygning skader helbredet. Sundhedsprofilen viser, at knap halvdelen af dem, der har en risikabel alkohol-adfærd, selv mener, at deres forbrug er helt fornuftigt. En ryger ved derimod godt, at rygningen er skadelig. - I nogle år har man måske bildt sig ind, at hvis man kun røg lidt, så var det ikke et problem, men det har man manet i jorden med informationskampagner, og det mangler vi på alkoholområdet. Det handler både om at blive bevidst om, hvornår man har et skadeligt forbrug og at blive bevidst om, hvor skadelig alkoholen rent faktisk er, siger Ulla Toft. Ernæringsforsker Ulla Toft Projektleder Kirstine Magtengaard Robinson 7

8 Rygelovgivningen virker Antallet af ikke-rygere, der bliver udsat for passiv rygning, er faldet med helt op til 17 % i nogle områder, og færre unge begynder at ryge. Af Lene Hundborg Koss, journalist 8 Region Hovedstadens nye sundhedsprofil viser, at rygelovgivningen har virket. Antallet af ikke-rygere, der bliver udsat for daglig passiv rygning, er faldet med 5,2 %, når man ser samlet på regionen. - I fem af regionens kommuner samlede man allerede data ind i 2006 før der blev indført rygeforbud på offentlige steder. Og i netop de fem kommuner ser vi markante fald i udsættelsen for passiv rygning på mellem 8 og 17 %, fortæller projektleder Lene Hammer-Helmich. De fem kommuner er Hørsholm, hvor udsættelsen for passiv rygning var faldet med 8,3 %, Herlev (9,9 %), Gladsaxe (12,3 %), Vallensbæk (13 %) og Høje-Taastrup (17,5%). Man må forvente, at der er sket et lignende fald i de andre kommuner, vi kan bare ikke se det i tallene, da det er sket, inden vi fortog vores måling i Der er generelt en rigtig positiv holdning til rygeforbud i befolkningen, og det gælder lige fra folkeskoler til butikscentre. De fleste steder i det offentlige rum mener % af befolkningen, at det er ok med et rygeforbud. Kun på arbejdspladser, cafeer og værtshuse er det under halvdelen af borgerne, som mener, det er i orden med et rygeforbud, men selv her viser udviklingen en positiv tendens i forhold til den forrige sundhedsprofil, der udkom i Færre begynder at ryge Siden den forrige sundhedsprofil er der blevet 3,1 % færre daglige rygere i Region Hovedstaden. Det er ikke fordi, flere rygere holder op med at ryge. Ændringen skyldes ifølge Lene Hammer-Helmich i højere grad, at der er lidt flere borgere, som aldrig har røget. - Én årsag er, at færre unge begynder at ryge. En anden årsag er, at rygerne generelt dør tidligere end ikkerygerne, siger Lene Hammer-Helmich. Ifølge sundhedsprofilen har 2/3 af de årige aldrig røget. Blandt de midaldrende borgere er det kun 1/3, der aldrig har røget. - Man ved fra undersøgelser, at folk sjældent starter med at ryge efter, de er fyldt 25, så det er en tendens, der peger i en mere røgfri retning, siger Lene Hammer- Helmich. Rygerne ønsker at stoppe Sundhedsprofilen viser også, at hele 75 % af rygerne ønsker at holde op med at ryge. Halvdelen af dem, der gerne vil stoppe, vil meget gerne have hjælp til deres rygestop det gælder særligt rygere med korte uddannelser. - Vi har spurgt, om de har fået information om muligheden for at få hjælp, og om de har fået tilbud om hjælp. Og her viser det sig, at egen læge er den primære informationskilde, fortæller Lene Hammer-Helmich. Og noget tyder på, at lægens information gør en forskel. Det er overvejende dem, der har talt med egen læge om rygestop, der deltager i et rygestoptilbud.

9 Staten er bagud med røgfri arbejdspladser Staten halter efter både det private erhvervsliv samt regionerne, når det gælder om at skabe helt røgfri arbejdspladser. Af Lene Hundborg Koss, journalist Statsligt ansatte kan i langt højere grad ryge løs end ansatte i det private erhvervsliv og de ansatte i regionen. - Det er lidt flovt, at staten som arbejdsplads ikke tager sit ansvar som rollemodel alvorligt, siger tobaksforsker Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Den nye sundhedsprofil afslører, at kun 8 % af de statslige arbejdspladser i regionen har et totalt rygeforbud, mens der hersker totalt rygeforbud på 16 % af de private arbejdspladser og hele 27 % af regionale arbejdspladser. - Et totalt rygeforbud betyder, at der ikke er rygerum eller -kabiner, og at folk heller ikke går ud for at ryge, siger Charlotta Pisinger, der kalder det for et enormt spild af arbejdskraft, når folk holder rygepause 5-10 gange om dagen. Hun opfordrer til, at der bliver strammet op på rygeforbuddet i det offentlige rum både på arbejdspladserne og på de små værtshuse, hvor man stadig gerne må ryge. Røgfri ungdomsmiljøer Tendensen med, at færre unge begynder at ryge, bør bakkes op med totalt røgfri miljøer i forbindelse med uddannelse, natteliv, sports- og andre fritidsaktiviteter. - Samtidig skal vi ved hjælp af blandt andet kampagner understøtte den sociale norm om, at det ikke er smart at ryge, siger Charlotta Pisinger. - Noget af det vigtigste i tobaksforebyggelsen er, at der nu kommer en generation af mange ikke-rygende unge det er noget, der skaber et stort håb om, at vi på lang sigt kommer til at se et drastisk fald i antallet af tobaksrelaterede dødsfald, siger Charlotta Pisinger. I hjem, hvor forældrene kommer fra ikke-vestlige lande, er 21 % af børnene udsat for passiv rygning, mens det tilsvarende tal blandt etnisk danske forældre er 10 %. - Vi bør sætte ind med oplysning til kortuddannede forældre og forældrene fra ikke-vestlige lande via sundhedsplejersker, vuggestuer, børnehaver og praktiserende læger, siger Charlotta Pisinger. Skaderne på børnene viser sig typisk i form af lungebetændelser, bronkitis, astma, mellemørebetændelser samt flere hospitalsindlæggelser. Savner bedre rygestop-tilbud Sundhedsprofilen viser, at der ikke har været en stigning i antallet af rygere, der holder op med at ryge. Men den viser samtidig, at langt de fleste rygere ønsker at stoppe. - Halvdelen af dem, der gerne vil holde op med at ryge, ønsker hjælp til et rygestop det gælder især de kort uddannede, de langtidssyge og førtidspensionisterne, siger Charlotta Pisinger. Netop disse grupper har typisk en moderat til høj nikotin-afhængighed og det betyder, at de har svært ved at holde op med at ryge på egen hånd. Kommunerne bør proaktivt tilbyde rygestopstøtte til disse rygere. Sundhedsprofilen viser samtidig, at de praktiserende læger ikke tager initiativ til at tale med flere rygere end i 2008, da den forrige sundhedsprofil udkom. - Jeg synes, de praktiserende læger også bør tage et større ansvar. De taler stadig med ca. hver tredje ryger om rygestop, og det er for lidt, når man tænker på, at de fleste af rygerne rent faktisk ønsker at holde op og ønsker at få hjælp til det, siger Charlotta Pisinger. Social slagside for børn Den passive rygning har en voldsom social slagside, når det gælder børn. 34 % af børn med kort uddannede forældre udsættes for passiv rygning, mens tallet for børn af forældre med lang uddannelse kun er 4 %. Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger Projektleder Lene Hammer-Helmich 9

10 Viden om: Jodberigelsen af salt virker Struma og forhøjet stofskifte er stærkt faldende, efter man er begyndt at berige saltet med jod. Det er sygdomme, som man især ser hos ældre, der har haft jodmangel i længere tid. Resultaterne stammer fra et stort studie over behandlingen af stofskiftesygdomme. Studiet er gennemført på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed som en del af DanThyr-projektet, der står for at følge jodberigelsens virkning herhjemme. Især antallet af personer, der får medicin mod forhøjet stofskifte eller modtager behandling med radioaktivt jod, er faldet. Antallet af operationer for godartede sygdomme i skjoldbruskkirtlen er ikke faldet markant, skønt andre undersøgelser i DanThyr viser, at antallet af personer med forstørret skjoldbruskkirtel er faldet efter jodberigelsen. Det skyldes måske, at personer, der er opvokset i tiden før jodberigelsen, stadig er mærket af jodmanglen. Der kan med andre ord gå årtier, før den fulde effekt af jodberigelsen slår igennem. Der er stadig brug for at overvåge udviklingen dels fordi sygdomsniveauet ikke er stabilt, dels for at sikre, at befolkningen får den rette mængde jod. Forsker Charlotte Cerqueira Nye anbefalinger om rygeafvænning For at styrke det kliniske arbejde med rygeafvænning og sikre, at indsatsen er systematisk og af høj kvalitet, har Sundhedsstyrelsen udgivet rapporten Behandling af tobaksafhængighed anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Rapporten er skrevet af forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, mens forskningsleder Charlotte Glümer har siddet i arbejdsgruppen. Begge er fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Nogle af de vigtigste konklusioner i rapporten er: - Afhængighed af tobak kan betragtes som en kronisk sygdom, der ofte kræver talrige rygestopforsøg og indebærer livslang risiko for tilbagefald. En effektiv indsats forudsætter derfor gentagne tilbud om rygestopstøtte. - Der eksisterer effektiv behandling: Rygestopmedicin og rygestoprådgivning, der øger sandsynligheden for varigt/langvarigt rygestop. - Behandling af tobaksafhængighed er både klinisk effektivt og særdeles kost-effektivt i forhold til andre forebyggelsestiltag og andre behandlinger i sundhedsvæsenet. - Klinikere bør opmuntre alle rygere til rygestop og bør anbefale brug af evidensbaseret rygestopstøtte, da det øger rygestopraten signifikant. Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger 10 Dårligere behandling til hjertesyge immigranter Et nyt studie fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) viser, at pakistanere og tyrkere i mindre grad modtager tilstrækkelig medicinsk behandling med betablokkere efter en blodprop i hjertet sammenlignet med etniske danskere. Sprogbarrierer mellem læge og patient og brugerbetaling på medicin kan delvis tænkes at forklare de etniske forskelle. Studiet undersøger etniske forskelle i behandlingen med kolesterol- og blodtrykssænkende medicin efter akut blodprop i hjertet (AMI) blandt etniske danskere og immigranter født i eks-jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet. Undersøgelsen er foretaget ved kobling af demografiske data til Lægemiddeldatabasen og Landspatientregisteret. Gruppen, der blev undersøgt, var bosiddende i Region

11 Hovedstaden eller Region Midtjylland 1. januar En tidligere undersøgelse fra FCFS har vist, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande i højere grad har kontakter til sygehuset, der er relateret til hjerte-karsygdom sammenlignet med etniske danskere. Undersøgelsen viste også, at de etniske minoriteter ikke så ofte indløser recepter på kolesterol- og blodtrykssænkende medicin som etniske danskere. Ph.d.-studerende Nana Folmann Hempler Vi opfatter dagligdagens udfordringer forskelligt Forskerne ved, at et langvarigt eller kronisk højt stressniveau er skadeligt for kroppen og kan være en risikofaktor for fx hjertesygdom. Spørgsmålet er, om en almindelig dagligdag i vores samfund med travlhed, bekymringer og krav påvirker os i forskellig grad. Ny forskning på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed viser, at vores personlighed i høj grad har indflydelse på, hvordan vi lader os påvirke af udfordringer i hverdagen. Vi opfatter og vurderer vores stressniveau forskelligt i henhold til vores personlighed, men også i henhold til vores overordnede tro på egne evner kaldet general self-efficacy. General self-efficacy er et udtryk for, i hvor høj grad vi tror på, at vi trods nedgang eller udfordringer nok skal lande på benene igen. Resultaterne antyder, at vi på sigt kan målrette forebyggelse til personer, der har en personlighed, som er ekstra sårbar for at opfatte livet som stressende. Desuden håber vi at kunne forebygge langvarige eller kroniske stressreaktioner ved at højne folks general self-efficacy. Nyt system finder pizzaboden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed vil beskrive sammenhængen mellem nærmiljøet og befolkningens sundhedsadfærd. Derfor har centret implementeret Geografisk Informations System (GIS). Via GIS arbejder centret på at finde ud af, hvordan man kan udpege fastfood restauranter. Restauranterne er typisk opført i diverse registre, men der findes ikke en klar opdeling mellem almindelige restauranter og fast-food-restauranter. Forskningsteamet har defineret nogle karakteristika, som har gjort det muligt at finde fastfood restauranter med data fra Fødevarestyrelsens Smiley -ordning, som udgangspunkt for søgningen. Metoden er efterfølgende blevet testet i felten, hvor en forskningsmedarbejder har besøgt 125 tilfældige områder fordelt i Region Hovedstaden. Definitionen af fastfoodrestauranter og de i felten fundne restauranter stemmer godt overens. 83 % af restauranterne viste sig at være identificeret korrekt via registrene, og det betragtes som et fint resultat. Det interessante bliver herefter at koble antallet af fastfood restauranter i nærmiljøet med danskernes sundhed. GIS konsulent Peter Erbs-Maibing Ph.d.-studerende Jeanette Frost Ebstrup 11

12 De står bag sundhedsprofilen 2010 Her ses et udsnit af medarbejderne på Sundhedsprofilen Nyt om Forebyggelse udkommer to gange om året og udgives af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Hospital Afsnit 84/85 Ndr. Ringvej 2600 Glostrup Tlf Oplag: 2500 Redaktion: Torben Jørgensen, ledende overlæge, professor (ansv. redaktør) Lene Hundborg Koss, journalist (DJ) Allan Linneberg, forskningsleder Charlotte Glümer, forskningsleder Merete Osler, professor Birgitte Pickering, sekretær Layout: Pia Ursin Tryk: Saloprint/Schultz Forsidefoto: Scanpix Øvrige foto: Scanpix, Polfoto m.fl. Bag Region Hovedstadens nye sundhedsprofil står et stærkt hold af medarbejdere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed: Lene Hammer-Helmich, projektleder for sundhedsprofilarbejdet 2010 Lone Prip Buhelt, videnskabelig medarbejder Kirstine Magtengaard Robinson, projektleder sundhedsprofilarbejdet 2011 Anne Helms Andreasen, ledende statistiker Gert Virenfeldt, datamedarbejder Bodil Helbech-Hansen, studentermedhjælp Carsten Agger, ledende datamanager Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge Peter Erbs-Maibing, GIS-konsulent Elisabeth Nielsen, sekretær Birgitte Pickering, sekretær Desuden har nogle af forskningscenterets eksperter bidraget med uvurderlige input til profilen, det drejer dig om: Charlotta Pisinger, forskningsoverlæge, ekspert inden for tobaksforebyggelse Mette Aadahl, seniorforsker, ekspert inden for bevægelse Ulla Toft, Post.doc, ekspert inden for kost og alkohol Torben Jørgensen, enhedschef, professor inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Bladet/abonnement kan bestilles hos Birgitte Pickering på ISSN

Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed

Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed

Læs mere

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model

Læs mere

Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år

Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Januar 2014 2 Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10

Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 Regeringen September 2002 Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 Regeringen September 2002

Læs mere

Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? 1

Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? 1 Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? 2011 Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? 1 Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? Sundhedsstyrelsen 2012. Publikationen kan frit

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats April 29 Vi kan leve længere og sundere Rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion er årsag

Læs mere

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 81 Sund By Netværket 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk

Læs mere

KRAM-undersøgelsen i tal og billeder

KRAM-undersøgelsen i tal og billeder KRAM-undersøgelsen i tal og billeder Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet KRAM-undersøgelsen i tal og billeder KRAM-undersøgelsen i tal og billeder Rapporten

Læs mere

Forebyggelse er fremtiden

Forebyggelse er fremtiden Forebyggelse er fremtiden et forslag til en National handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse 2007 2011 Forebyggelse er fremtiden et forslag til en National handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Vækstfaktorer på 12:10. Steen Bengtsson

Vækstfaktorer på 12:10. Steen Bengtsson Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde 12:10 Steen Bengtsson 12:10 VÆKSTFAKTORER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2012 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Fedme som Samfundsproblem

Fedme som Samfundsproblem Fedme som Samfundsproblem Resumé og skriftlige kilder fra høring i Landstingssalen, Christiansborg den 27. oktober 2009 Høring om Fedme som samfundsproblem Resumé og skriftlige kilder fra høring for Folketingets

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard Det svære ungdomsliv unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard SIF s Grønlandstidsskrifter nr. 24 Det svære ungdomsliv

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser Nana

Læs mere

Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag

Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag Det Nationale Forebyggelsesråd Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag Udgivet af: Det Nationale Forebyggelsesråd Grafisk

Læs mere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Stof til eftertanke - ideer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Manualen er udarbejdet som led

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Nyt fra Maj 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2008 1491 Straffelovrådets betænkning om en torturbestemmelse

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere