Cykelpolitik Trykt i 2000 eksemplarer af Saloprint Udgivet af: Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykelpolitik 2002-2012 Trykt i 2000 eksemplarer af Saloprint Udgivet af: Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park."

Transkript

1 Cykelpolitik Københavns Kommune 1

2 2 Cykelpolitik Trykt i 2000 eksemplarer af Saloprint Udgivet af: Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park. Juli 2002 Fotos sort-hvid: Viggo Rivad. Farve: Lars Tolboe Grafik og layout: Susanne K. Glerup og Niels Jensen Redaktion: Niels Jensen Findes også i en engelsk udgave: Cycle Policy City of Copenhagen

3 Forord 5 Oversigt 7 Københavnerne cykler 9 Cyklens rolle i Københavns trafik 9 Plangrundlag 11 Cyklens konkurrenceevne 12 Flere cyklister, hvordan? 13 Transportkvalitet 15 Tryghed 15 Sikkerhed 15 Rejsehastighed 17 Sundhed 18 Oplevelse 19 Komfort 19 Indsatsområder 21 Cykelstier og forstærkede cykelbaner 22 Grønne cykelruter 24 Forbedring af cyklisternes forhold i Indre By 26 Kombination af cykel og kollektiv trafik 28 Cykelparkering 29 Bedre signalregulerede kryds 30 Bedre vedligeholdelse af cykelstier 31 Bedre renholdelse af cykelstier 32 Kampagner og information 33 Effekt og evaluering 35 Effekt af indsatsområder 35 Målopfyldelse 35 Cykelregnskabet 37 3

4 4

5 Forord Københavns Kommune udgiver hermed for første gang en Cykelpolitik. Formålet er at give en samlet fremstilling af kommunens politik og planer for området. København er i den heldige situation, at byen allerede har et veludbygget cykelstinet. De godt 300 km cykelstier er blevet bygget i løbet af næsten 100 år, og der er planer om yderligere godt 50 km i den nærmeste fremtid. Det omfattende cykelstinet langs de store veje har medvirket til, at københavnerne er blevet ved med at cykle, også gennem 1960 erne og 70 erne, hvor bilen ellers gjorde sit store indtog. Mens cykeltrafikken er faldet i resten af landet, har København sammen med andre større byer, der gør noget for cykeltrafikken, endda oplevet en stigning. Således er antallet af personer, der cykler til arbejde, lige så stort, som antallet af personer, der tager bilen, og cykeltrafikken udgør nu en væsentlig del af det københavnske transportsystem helt på linie med kollektiv transport og privatbilen. Det forudsætter imidlertid en konstant indsats at fastholde antallet af cyklister. Det gælder især i en økonomisk vækstperiode, hvor biltrafikken vokser, fordi flere får råd til at købe bil. Og det kræver en endnu større indsats at øge antallet af cyklister. Formålet med en samlet Cykelpolitik er både at synliggøre cykling som en miljøvenlig og effektiv transportform og at koordinere indsatsen på de forskellige områder. Det er hensigten hele tiden at tilpasse indsatsen for at skabe de bedste rammer for cyklisterne inden for de afsatte ressourcer. Vores indsats på cykelområdet vil stadigvæk blive evalueret i Cykelregnskabet med blandt andet karakterer fra cyklisterne, og som noget nyt vil vi fremover sammenligne den faktiske udvikling med de mål, vi har sat os for de kommende 11 år. SØREN PIND Bygge- og Teknikborgmester 5

6 6

7 Oversigt Der udarbejdes en samlet handlingsplan for cykelforbedringer. Planen skal indeholde udbygning af cykelstinettet og forslag til nye cykelruter samt forslag til forbedringer af fremkommelighed, sikkerhed og komfort for cykeltrafikken i øvrigt, herunder nødvendig vedligeholdelse. Budgetforlig I Delplan for cykelforbedringer (Trafikafviklingsplanen), blev der opstillet en række målsætninger for cykeltrafikkens udvikling i København. Godkendelsen af den samlede plan som grundlag for det videre arbejde, indebærer dermed at følgende mål tilstræbes opfyldt inden 2012: Andelen af mennesker, der cykler til arbejdspladser i København øges fra 34% til 40%. Cyklisternes risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt reduceres med 50%. Andelen af københavnske cyklister, der synes det er trygt at cykle i byen øges fra 57% til 80%. Cyklisternes rejsehastighed på ture over 5 km forbedres med 10%. Cyklisternes komfort forbedres, så højst 5% af cykelstistrækningerne har utilfredsstillende belægning. I forbindelse med vedtagelsen af Trafikafviklingsplanen (2000), blev der afsat puljer til handlinger på cykelområdet. Delplan for cykelforbedringer er, sammen med Forslag til Grønne Cykelruter og Cykelstiprioriteringsplan (2001), grundlaget for den Cykelpolitik, der præsenteres her. De kvantitative mål giver mulighed for løbende at evaluere Kommunens cykelpolitik. Det vil, som hidtil, ske i Cykelregnskabet. For at kunne nå målene arbejdes der nu med ni indsatsområder: Cykelstier og forstærkede cykelbaner Grønne cykelruter Forbedring af cyklisternes forhold i Indre By Kombination af cykel og kollektiv trafik Cykelparkering Bedre signalregulerede kryds Bedre vedligeholdelse af cykelstier Bedre renholdelse af cykelstier Kampagner og information 7

8 8

9 Københavnerne cykler Cyklens rolle i Københavns trafik København har, i modsætning til mange andre europæiske storbyer, en meget lang cykeltradition. Cyklisterne kommer fra alle befolkningsgrupper og det er socialt acceptabelt at cykle. Cyklister fordeler sig jævnt på alle indkomstgrupper. Bilister har i gennemsnit en høj indtægt, mens kollektivt rejsende har forholdsvis lave indtægter. Bilister har flere børn i husstanden end cyklister, mens kollektivt rejsende har færrest. Cyklister har oftere en længere uddannelse end bilister og kollektivt rejsende Søsnittet Kommunegrænsen Udviklingen i cykeltrafikken: Siden midten af 1970 erne, hvor cyklingen i København nåede sit minimum har der været en stigning i cykeltrafikken, specielt i Indre By og Brokvartererne. Kurverne viser cykeltrafikken (sum af begge retninger kl. 6-18) i Kommunegrænsen og Søsnittet. 9

10 Cyklisterne i København er forholdsvis unge, dog med en tendens til at der er flere ældre, der cykler. Andelen af cyklister over 40 år er steget fra 25% til 38% i perioden Cyklen bliver oftest brugt til og fra arbejde, idet 34% cykler til arbejde. Godt halvdelen vælger cyklen, fordi den er hurtig og nem. Næsten lige så mange siger de cykler, fordi de får motion. Økonomien tæller også for mange cyklister (Cykelregnskab for 2000). Cyklens andel af turene i København ( turfordeling ) er blandt de højeste i europæiske storbyer. For alle turformål under ét ligger andelen på knap en femtedel, mens den i bolig-arbejdsstedstrafikken er oppe på en tredjedel. Bolig-arbejde Alle turformål Turfordeling (1999) til arbejdspladser i Københavns Kommune (Cykelregnskab for 2000) og generel turfordeling i Københavns Kommune (data fra Transportvaneundersøgelsen, der gennemføres af Danmarks Statistik). Det ses at cyklens andel er størst i bolig-arbejdsstedstrafikken. 10

11 Plangrundlag Cyklens store andel af det samlede antal ture i København medvirker i høj grad til den relativt gunstige trafikale og miljømæssige situation i Københavns Kommune. Det er et mål i Kommuneplan 2001, at cyklen skal spille en central rolle i kommunens trafik. Cykeltrafikken skal have en større andel, cyklisternes rejsehastighed skal øges og cyklisternes sikkerhed, tryghed og komfort skal forbedres. Der skal etableres bedre parkeringsmuligheder ved stationer og busterminaler for at forbedre mulighederne for at kombinere cyklen med kollektive transportmidler. Infrastrukturen skal udbygges yderligere med cykelstier og grønne cykelruter. Trafik- og Miljøplan (1997) nævner en række elementer bl.a. grønne cykelruter, cykelforbindelser i Indre By, sikkerhedskampagner, forbedrede muligheder for cykelparkering og udvidelse af bycykelforsøget til brokvartererne. Den overordnede målsætning i Trafik- og Miljøplanen er, at det samlede biltrafikniveau i kommunen ikke må stige, mens muligheden for øget trafikal aktivitet må tilgodeses ved øget kollektiv trafik og øget cykelbenyttelse. Samtidig med Trafik- og Miljøplan vedtog kommunen den første Cykelstiprioriteringsplan. Den er revideret i Desuden er Forslag til Grønne Cykelruter godkendt i Trafikafviklingsplanen er resultatet af budgetforliget for Den indeholder bl.a. Delplan for cykelforbedringer, der er godkendt som grundlag for det videre arbejde. I forbindelse med vedtagelsen af Trafikafviklingsplanen, blev der afsat puljer til handlinger på cykelområdet. I Delplanen opstilles der for første gang kvantitative målsætninger for cykeltrafikkens udvikling i København. Kommunen har i 2001 udarbejdet Trafiksikkerhedsplan for København. Målsætningen for cykeltrafikken er en 40% reduktion i de alvorlige cyklistulykker i perioden Denne målsætning gælder uanset udviklingen i cykeltrafikkens omfang. Som det fremgår, er cyklen integreret på alle niveauer i kommunens planlægning. Det gennemgående træk er, at cyklen skal spille en mere central rolle i Københavns trafik i fremtiden. 11

12 Cyklens konkurrenceevne Cyklen er et individuelt transportmiddel. Mange vælger cyklen frem for bussen eller bilen på korte afstande og i de tætte bydele. Denne tendens vil blive forstærket i en situation med stigende kapacitets- og parkeringsproblemer for biltrafikken. På de lange afstande er cyklen kun konkurrencedygtig på tid overfor bilen ved gode kombinationsmuligheder med kollektive transportmidler som tog og S-busser. Ifølge en almindelig erfaring er cyklen konkurrencedygtig i Københavns trafik. Når turen bliver over 5 km lang, vil der dog ofte være et lille ekstra tidsforbrug ved at cykle, sammenlignet med at køre i bil, mens cyklen i mange situationer er konkurrencedygtig med kollektive transportmidler over noget længere afstande. Over større afstande, vil en del bilister være interesserede i at cykle til og fra arbejde, hvis der eksisterede et sammenhængende, attraktivt og trafiksikkert net af grønne cykelruter. De, der allerede cykler, er ikke en ensartet gruppe. En mindre kærnegruppe vil cykle under næsten alle omstændigheder, mens en større gruppe cyklister jævnligt overvejer alternativer. Samtidig vil der være bilister og buspassagerer, der overvejer at skifte til cykel. Øgede parkeringsafgifter og evt. indførsel af kørselsafgifter, vil kunne øge cyklens konkurrenceevne især i bolig-arbejdsstedstrafikken. Udbredelse af delebiler, der ikke egner sig til rutinetransporter, vil også kunne give cyklen en større andel af bolig-arbejdsstedstrafikken. Om vinteren fortsætter et stigende antal københavnere med at cykle. Cykeltrafikkens omfang om vinteren er ca. to tredjedele af, hvad den er om sommeren. Det afspejler en øget konkurrenceevne især overfor bussen. 12

13 Flere cyklister, hvordan? Københavns cyklister tages tit for givne. Men i virkeligheden bliver en stor del af de nuværende cyklister kun ved med at cykle, hvis de føler sig velkomne i byen. Bedre tryghed og muligheden for en høj rejsehastighed på cykel vil kunne medvirke til at fastholde de nuværende cyklister og få flere til at cykle. Derfor er det nødvendigt med en større og mere synlig indsats for at forbedre tryghed og rejsehastighed. Den årlige kampagne Vi cykler til arbejde er et skulderklap til dem der allerede cykler. Samtidig er kampagnen en mulighed for at give flere lejlighed til at prøve at cykle. En forøgelse af antallet af cyklister kan tage udgangspunkt i at forbedre transportkvaliteten for dem, der cykler idag. 48% af cyklisterne er tilfredse med København som cykelby, mens 31% opfatter den som rimelig. 21% mener København er dårlig at cykle i. Andelen, der er tilfreds er svagt stigende (Cykelregnskaber for 1998 og 2000). En stor del at cyklisterne skal være tilfredse, bl.a. for at undgå, at de nuværende cyklister vælger andre transportmidler. Hvad kan så få bilisterne til at cykle mere? I København er gruppen af lidenskabelige bilister meget lille, mens hverdagsbilisterne udgør ca. halvdelen og fritidsbilisterne resten. To tredjedele af hverdagsbilisterne giver udtryk for, at de kan overtales til at stille bilen fra sig, hvis en række forhold for cyklister blev forbedret. Fritidsbilisterne er vanskelige at påvirke og er måske heller ikke den vigtigste målgruppe, da de normal bruger bilen udenfor myldretiden, hvor de trafikale problemer er mindre. Der er ikke den store forskel på, hvad der kan få flere hverdagsbilister til at cykle, og de ønsker de nuværende cyklister har til forbedring af deres forhold. Forskellen ligger i, at cyklisterne er mere tilfredse med forholdene. En del af opgaven er måske at lokke bilisterne til at prøve at cykle i København. Antallet af københavnere, der pendler ud af byen om morgenen for at arbejde i omegnskommunerne, er stigende. Udpendlerne, der udgør et potentiale for flere bolig- arbejdstedscyklister, skal bl.a. have gode muligheder for at parkere cyklen ved kollektive terminaler i Københavns Kommune. Ved mange omegnsstationer er det muligt at have en stations-cykel parkeret forsvarligt og fortsætte turen herfra til de oftest spredt liggende arbejdspladser. Hvis københavnerne og pendlerne ind mod København skal have en tilskyndelse til endnu engang at overveje, om de bruger det bedst egnede transportmiddel i byen, skal forbedringerne for cyklisterne være meget synlige. 13

14 14

15 Transportkvalitet Sikkerhed og tryghed, rejsehastighed, sundhed, oplevelse og komfort er alle af betydning for cyklens konkurrenceevne og cyklens transportkvalitet og derfor afgørende for, om københavnerne vælger cyklen. Tryghed Tryghed er cyklistens subjektive fornemmelse af risikoen for at blive kørt ned. Opfattelsen kan være baseret på erfaringer med farlige situationer i trafikken eller blot være en subjektiv fornemmelse. En opfattelse af, at det er farligt at cykle kan medvirke til at potentialet for cykling i København ikke udnyttes. Kun en femtedel af cyklisterne føler sig utrygge, men cykler trods alt. Andelen af utrygge er større, jo mindre de cykler i praksis. Kun godt halvdelen af de trafikanter, der hovedsagelig er bilister eller kollektivt rejsende, og som kun cykler sjældent, føler sig trygge ved at cykle i København. Utrygheden blandt dem, der slet ikke cykler, kan have været stærkt medvirkende til, at de har valgt cyklen helt fra. Kampagner som Vi cykler til arbejde, kan være med til at give nye individuelle erfaringer, og flytte holdninger til om man tør cykle i København. Sikkerhed Sikkerhed er en statistisk, objektiv beskrivelse af antallet af ulykker per tur eller per kørt kilometer. Politiet i København registrerede i ulykker med alvorligt tilskadekomne cyklister. Der er desuden et antal mindre alvorlige ulykker samt en del eneulykker. Antallet af dræbte cyklister per år har i de sidste 10 år varieret mellem 3 og 9, med 4 døde i Sættes cykeltrafikkens transportarbejde på de større gader op overfor udviklingen i politiets registrering af alvorligt tilskadekomne og dræbte, har der i løbet af de sidste godt 10 år været et fald på 25% i antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister samtidig med at cykeltransportarbejdet er steget med 40%. Det svarer næsten til en halvering af risikoen. En del af effekten må tilskrives forbedringer af cyklisternes trafikmiljø i løbet af perioden, mens resten kan skyldes, at når antallet af cyklister stiger, reduceres risikoen for den enkelte cyklist væsentligt. 15

16 =100 index 140 Cykeltransportarbejde Alvorligt tilskadekomne cyklister Udviklingen i cykeltransportarbejdet på de større gader og antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister i København Den historiske udvikling i cykeltransportarbejdet er baseret på tællinger i Søsnittet og Kommunegrænsen samt omfattende beregninger af cykeltransportarbejdet på de større gader for Cyklisternes individuelle risiko er næsten er halveret i de seneste ti år. Udviklingen gør det muligt at tro på, et stigende antal cyklister i København ikke vil medføre en tilsvarende stigning i det totale antal ulykker. Ifølge Trafiksikkerhedsplan for København, skal der ske en 40% reduktion i antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister i perioden , uafhængigt af udviklingen i cykeltrafikkens omfang. Samtidig skal der, ifølge målsætningen i Cykelpolitikken, endnu engang ske en halvering af den individuelle risiko (målt per cyklet km). Trods mange bestræbelser for at forbedre cyklisternes sikkerhed er det farligere at cykle én kilometer end at køre den samme kilometer i bil. En beregning af cyklisternes risiko per kørt kilometer vil blive forsøgt. 16

17 Det traditionelle middel til at forbedre cyklisternes sikkerhed er cykelstier. Det er en forudsætning for en god samlet sikkerhedsmæssig effekt, at der også sættes ind i krydsene, idet cykelstier (og cykelbaner) nok gør strækningerne sikrere, men ikke løser konflikterne i krydsene. Man kan sige, at cykelstier til en vis grad flytter ulykker til krydsene. I København findes to principielt forskellige udformninger af cykelstier i signalregulerede kryds. Den ene med cykelstien ført helt frem til krydset, den anden med afkortede cykelstier. En variant af den afkortede cykelsti er at etablere en smal cykelbane helt frem til krydset. Sikkerhed, tryghed, fremkommelighed og bilkapacitet for de tre forskellige krydsudformninger behandles nærmere under indsatsområdet om bedre signalregulerede kryds. Der arbejdes videre med at finde løsninger i kryds, der både er sikre og føles trygge. Rejsehastighed Rejsehastighed for cyklister er væsentlig i konkurrencen mellem transportmidlerne. De få undersøgelser der findes af cyklisternes rejsehastighed er desværre ikke repræsentative for byen som helhed. For at følge op på Cykelpolitikens målsætning om en 10% forøgelse af cykeltrafikkens rejsehastighed på ture over 5 km, vil det blive forsøgt at opstille et beregningsgrundlag, så det er muligt at følge udviklingen. Cyklister sinkes ofte, fordi signalreguleringerne ikke er koordinerede for cyklister. Endvidere giver buspassagerers af- og påstigning på cykelstien anledning til mange forsinkelser. Unødvendige omveje kan nedsætte cyklisternes rejsehastighed kraftigt. I Middelalderbyen ophæves de fleste ensretninger for cyklisterne imidlertid i 2002, hvilket vil medvirke til en højere rejsehastighed i dette område. Der er stor forskel på cyklisternes hastigheder. Gennemsnitshastigheden er godt 20 km/t. De hurtigste cyklister kører ca. dobbelt så hurtigt som de langsomste. Cyklisternes rejsehastighed fra dør til dør (hvor der også tages hensyn til forsinkelser) ligger sandsynligvis på omkring 16 km/t. Et par steder i København er smalle, overbelastede cykelstier et problem. Det afspejles i Cykelregnskabet, hvor der er stigende utilfredshed med bredden af cykelstierne. Den dag de hurtigste cyklister foretrækker kørebanen fremfor en overfyldt cykelsti, vil der opstå store problemer med trafiksikkerheden. Cykelstier og cykelbaner forbedrer bortset fra busstoppestederne cyklisternes mulighed for at holde en høj rejsehastighed. Cyklisterne skal ikke passere 17

18 udenom holdende biler, og hvor cykelstien er ført helt frem til krydset, kan cyklisterne køre frem, så snart lyset skifter til grønt. Tilbagetrukne stopstreger for bilerne/førgrønt for cyklisterne (hvor cyklisterne får grønt nogle sekunder før bilerne) tilskynder svingende bilister til at overholde deres vigepligt overfor ligeudkørende cyklister. Dette har både betydning for sikkerhed og rejsehastighed. Grønne cykelruter giver også mulighed for en højere rejsehastighed. Busstoppestederne er ikke noget problem på cykelruter, men mange kryds i niveau og især signalregulerede kryds kan forringe den tidsmæssige gevinst. I forbindelse med at der nogen steder i København indføres trafikstyrede signalanlæg for at øge det antal biler, der kan afvikles, vil der selvfølgelig blive taget hensyn til cyklisternes rejsehastighed. Sundhed Sundhed er et godt argument for at cykle, idet det har vist sig, at der er en væsentlig sundhedsmæssig gevinst ved moderat motion i størrelsesordenen fire timer om ugen. Denne motion vil mange kunne få ved at cykle til arbejde. Moderat motion giver en meget bedre sundhed sammenlignet med den helt almindelige situation, hvor man slet ikke får nogen motion. Fysisk aktivitet har væsentlig betydning for almentilstanden, psykisk velvære og modvirkning af bl.a. blodpropper. Set fra et samfundssynspunkt overstiger den sundhedsmæssige gevinst ved cykling, i form af bedre liv og reddede liv, mange gange risikoen for at komme til skade eller blive dræbt i trafikken. En sundhedsmæssig risiko ved luftforurening er også tilstede, men spiller nok en mindre rolle i et regnestykke, der også omfatter ulykker og motion. Sundhed og velvære er et væsentligt argument for den enkelte for at cykle sandsynligvis af større betydning for valg af transportmiddel end risikoen for globale klimaændringer på grund af afbrænding af fossile brændstoffer. 18

19 Oplevelse Oplevelse af byen og dens liv spiller også en rolle for valg af transportmiddel. Byen opleves nærværende på cykel, og det skiftende danske vejr giver bymennesket en fornemmelse for årstiderne. Cyklister cykler gerne på forretningsgader og lignende strøg, hvor byens puls kan føles og hvor man kan købe ind på vej hjem fra arbejde. Såkaldte baggadeløsninger er derfor opgivet som planlægningsprincip i København. Grønne cykelruter er et nyt tilbud især til de cyklister der kører langt, men også til den der vil opleve andre sider af byen. På de grønne cykelruter kommer naturelementerne tættere på og årstidernes skiften opleves med alle sanser. Komfort Komfort handler om, at cykelstier og gader er jævne, og om det er behageligt at cykle. Op- og nedkørsler fra cykelstier skal være jævne, afløbsriste skal ligge i niveau og med ribberne på tværs og der må ikke være huller i asfalten. I nogle tilfælde vælges der af historiske og arkitektoniske grunde brosten/ chaussésten ved renoveringer af gader. Det bør i sådanne tilfælde overvejes, om der kan etableres cykelfliser i form af bordursten af granit eller lignende af hensyn til cyklisternes komfort. Næsten halvdelen af cyklisterne udtrykte i Cykelregnskab for 2000 utilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstierne og var endnu mere kritiske med vedligeholdelsen af veje. En øget indsats i 2001 har givet et synligt kvalitetsløft og vil forhåbentlig medføre bedre karakter i fremtidige Cykelregnskaber. Til at forbedre forholdene yderligere er der i 2001 ansat en tilsynsformand, der udelukkende beskæftiger sig med at cykle rundt og registrere strækninger der er ujævne, der har huller etc. og som sørger for at udbedringer bliver gennemført. For at kunne foretage hurtige registreringer, anskaffes et komfortometer til montering på en cykel. Også renholdelsen har væsentlig betydning for komforten både den daglige, rutinemæssige fejning og snerydning når himmel og jord står i ét. 19

20 20

21 Indsatsområder Hvis kommunen skal leve op til målsætningen om at få flere til at tage cyklen, skal cyklisterne også føle, at kommunen gør en indsats for at forbedre forholdene. For at opnå den transportkvalitet, der kan medføre det ønskede, større antal cyklister i den københavnske trafik, arbejdes der med ni indsatsområder: Cykelstier og forstærkede cykelbaner Grønne cykelruter Forbedring af cyklisternes forhold i Indre By Kombination af cykel og kollektiv trafik Cykelparkering Bedre signalregulerede kryds Bedre vedligeholdelse af cykelstier Bedre renholdelse af cykelstier Kampagner og information 21

22 Cykelstier og forstærkede cykelbaner 22 Cykelstinettet udbygges i overensstemmelse med Cykelstiprioriteringsplan Der er planlagt en forholdsvis hurtig udbygning af forstærkede cykelbaner som en midlertidig foranstaltning. Der etableres traditionelle cykelstier på de mest problematiske stækninger og steder, hvor det ikke er muligt at etablere forstærkede cykelbaner. Cykelstier langs veje er traditionelt det bærende i infrastrukturen for cykeltrafikken i København. Ved udgangen af 2001 var der 307 km cykelsti og 9 km cykelbaner. Færdiggørelsen af nettet af cykelstier mv. er lagt i faste rammer i Cykelstiprioriteringsplan (Borgerrepræsentationsbeslutning 2001). Ifølge planen skal der i løbet af 15 år anlægges 51 km cykelstier og forstærkede cykelbaner og enkelte andre løsninger til en anslået udgift på 123 mio. kr. Dertil kommer fra 2017 en opgradering af km forstærkede cykelbaner til cykelstier til anslået 80 mio. kr. Prioriteringsprincipper i Cykelstiprioriteringsplanen er: På alle strækninger hvor det er muligt, etableres forstærkede cykelbaner som en hurtig og billig 1. etape På de mest problematiske strækninger etableres hurtigst muligt cykelstier Korte strækninger, der kan skabe sammenhæng i nettet, prioriteres højest Strækninger med mange cyklister prioriteres alt andet lige højere end strækninger med få. Forstærkede cykelbaner blev politisk godkendt som en midlertidig løsning efter et forsøg med malede cykelbaner på seks gader i Indre By. Evalueringen, der bl.a. omfattede cyklisternes mening, adfærdsundersøgelser og en ekstern trafiksikkerhedsrevision, var positiv. De forstærkede cykelbaner er en kombination af malede cykelbaner, korte stykker cykelsti (fx ud for busstoppesteder) og anvendelse af heller mv. til fysisk adskillelse af cyklister og biler. Forstærkede cykelbaner forventes i gennemsnit at koste 1,6 mill. kr. per kilometer. Prisen for at anlægge en traditionel cykelsti er 6,2 mill. kr. per kilometer (priser opjusteret i 2002). Priserne er angivet for anlæg i den ene side af gaden. Cykelstiprioriteringsplan er opdelt i tre femårsperioder, hvoraf det fremgår på hvilke gadestrækninger det er planlagt at anlægge cykelstier og forstærkede cykelbaner i hver periode. Desuden foreslås hvilke strækninger, der skal have faciliteter for cyklisterne i 2002 og Der planlægges fx forstærkede cykelbaner eller cykelstier på Søndre Fasanvej, Enghavevej, Østrigsgade, Hammerichsgade ved Royal Hotel og på Rådhuspladsen mellem Jernbanegade og Vesterbrogade. Bremerholmlinjen og Gothersgade står også højt på dagsordenen. De to strækninger skal enten have cykelstier mod ensretningen eller forbedringer af cyklisternes fremskommelighed og sikkerhed i forbindelse med en større trafikal omlægning i dette hjørne af Middelalderbyen. Den årlige ramme til realisering af Cykelstiprioriteringsplan er i planen forudsat at være 8 mill. kr. Heraf skal 3 mio. kr. anvendes til anlæggelse af traditionelle cykelstier. I Vej & Parks investeringsplan lægges rammerne hvert år for hvilke cykelstier mv. der skal anlægges. Et anlægsarbejde kan først sættes i gang når Bygge- og Teknikudvalget har givet en kapitalbevilling på grundlag af en indstilling med en detaljeret beskrivelse af projektet og dets konsekvenser.

23 Signaturer Eksisterende cykelstier og cykelbaner ultimo 2001 Ny cykelstier og forstærkede cykelbaner km Cykelstiprioriteringsplan

24 24 Grønne cykelruter udbygges med udgangspunkt i Forslag til Grønne Cykelruter bolig- arbejdsstedsruter og rekreative ruter. For Nørrebroruten findes en politisk vedtaget etapeplan og det foreslås, at der udarbejdes en tilsvarende etapeplan for Amagerruten. Der arbejdes desuden for igangsættelse af andre grønne cykelruter, fx Christianshavnsruten, Kastrup Fort Ruten og Universitetsruten. Vigerslevruten kunne opgraderes. Grønne cykelruter Grønne cykelruter i København skal være et nyt tilbud til cyklisterne, specielt til dem, som kører langt. Cykelruterne udføres i en høj standard, de fleste steder med en bred cykelsti og separat gangsti. Cykelruterne skal så vidt muligt ligge i eget tracé i grønne omgivelser, og de skal udformes med færrest mulige stop på grund af anden trafik. Foruden at virke som bolig-arbejdsstedsruter, har de også en rekreativ funktion. Forslag til grønne cykelruter bolig- arbejdsstedsruter og rekreative ruter er i 2000 godkendt af Bygge- og Teknikudvalget som grundlag for den videre planlægning og udbygning af grønne cykelruter i København, idet der dog ikke er taget stilling til den konkrete prioritering og detaljering. Planen omfatter 21 ruter, i alt ca. 100 km. Ruternes længde varierer fra knap 2 km til godt 8 km. En trediedel af nettet eksisterer allerede, dog i en lavere standard end ønskeligt for de grønne cykelruter. Cykelruterne er indarbejdet i Kommuneplanen. Herved er det sikret, at alle ruter vil kunne gennemføres på længere sigt uden at dette dog i sig selv er en garanti for at ruterne realiseres. Planen har allerede vist sin styrke ved at forhindre, at fremtidige cykelruter blokeres af nybyggeri. På havnepromenader, som også fungerer som cykelruter og på promenadestrækninger med meget cykeltrafik, etableres separat cykeltracé, der synliggøres ved en særlig cyklistvenlig belægning. På længere sigt kan der etableres broforbindelser på tværs af vandet mellem promenadestrækningerne langs havneløbet. Dette er fx aktuelt i forbindelse med Operabyggeriet, Teglværkshavnen og Fisketorvet (Christianshavnsruten, Kastrup Fort Ruten og Universitetsruten). Der kan også anlægges delstrækninger, der hægter flere eksisterende strækninger sammen. Hvor der viser sig mulighed, kan dele af en cykelrute gennemføres i forbindelse med andre anlægsarbejder som fx byggeprojekter, stationer, pladser, parkbånd mv. Eksisterende cykelruter, som Vigerslevruten, kan efterhånden opgraderes til en højere standard. I Ørestaden gennemføres nye cykelruter i forbindelse med planlægningen af dette helt nye byområde. Forslag til grønne cykelruter kan også bruges til at udvælge ruter, der ønskes gennemført efter en etapeplan. Etapeplanen for anlæggelsen af den første grønne cykelrute, Nørrebroruten er vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1997 og revideret flere gange. Opkøb af arealer fra DSB er støttet økonomisk af Trafikministeriet. Nørrebroruten skal forløbe gennem Ryparken, Nørrebro, Frederiksberg, Valby og Vigerslev. De første fire, af ti, etaper er færdige. Det er tanken på lignende vis at udnytte Amagerbanens gamle tracé til en cykelrute. De første anlægsarbejder på Amagerruten er gennemført i 2001, i forbindelse med byggeriet på Ny Tøjhusgrund. En strækning Svinget er etableret midlertidigt som gangsti. I forbindelse med Kultur- og idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret er strækningen forbi Kløvermarken ligeledes politisk vedtaget. Desuden er der sikret arealer til denne cykelrute i forbindelse med udbygningen af metroens 3. etape, ligesom ruten er indarbejdet i lokalplanen for Vølundgrunden. Det foreslås at der udarbejdes en etapeplan for Amagerruten. De grønne cykelruter er koordineret med hovedstinettet i Københavns Amt og er med i Regionplan for København. De fremtidige euro-

25 pæiske cykelruter (til Malmö, Helsingør og Berlin) og de eksisterende nationale ruter (der mødes på Rådhuspladsen) tilpasses de grønne cykelruter. Grønne cykelruter skiltes i overensstemmelse med vejreglerne for vejvisning, når en væsentlig del af en ny rute er blevet anlagt I er årligt brugt knap 5 mill. kr. på Nørrebroruten. Færdiggørelsen af nettet vil tage en længere årrække. Prisen for at realisere den grønne cykelruteplan forventes at blive i størrelsesordenen ½ mia. kr. Signaturer Kommunegrænse Foreslåede grønne cykelruter Cykelruter med udpræget grøn karakter 0 Parker og grønne områder 1km Grønne cykelruter 25

26 Forbedring af cyklisternes forhold i Indre By 26 Cyklisternes forhold i Indre By forbedres ved at anlægge cykelstier og forstærkede cykelbaner langs større veje. Desuden etableres cykelforbindelser i og omkring Middelalderbyen. Så mange ensretninger som muligt ophæves for cyklisterne og cykelparkeringen forbedres. I Indre By (området indenfor Søerne) har forholdene for cyklister ikke været tilfredsstillende. En langsigtet plan for forbedring af cyklisternes forhold i Indre By tager udgangspunkt i rapporten Trafikal fredeliggørelse af Indre By - efter anlæggelse af en havnetunnel. Selvom Havnetunnelen ikke er etableret, kan en væsentlig del af de forbedringer, der er foreslået for cyklister, gennemføres. Den første fase til forbedring af cyklisternes forhold i Indre By i 1999 var forsøg med cykelbaner på seks store gader. Forsøget faldt heldigt ud, og det blev politisk besluttet, at de malede cykelbaner skulle opgraderes til forstærkede cykelbaner eller cykelstier som et led i Cykelstiprioriteringsplanen. Tietgensgade har som den første af seks strækninger fået cykelstier i Den næste fase var at ophæve de fleste af de resterende ensretninger for cyklister i Middelalderbyen samt at indføre en 40 km/t hastighedszone. Anlægsarbejder og skiltning forventes gennemført i Der arbejdes med planer for cykelforbindelser i og omkring Middelalderbyen. Cykelforbindelser udformes, så cykeltrafikken afvikles med hensyntagen til fodgængerne, hvilket afspejles i udformningen. Der er således ikke tale om at bygge højklassede cykelruter i Middelalderbyen. Der eksisterer i praksis allerede én cykelforbindelse i Middelalderbyen, Nørregade. På en anden fremtidig cykelforbindelse ad Strædet, etableres der (i forbindelse med ophævelsen af ensretninger for cyklister) en kort strækning med cykelbane mod ensretningen i Farvergade i retning mod Rådhuspladsen. Når en tilsvarende modstrøms cykelbane i Lille Kongensgade mod Kgs. Nytorv er etableret, vil man kunne cykle i begge retninger mellem Rådhuspladsen og Kgs. Nytorv, parallelt med Strøget. En tredje cykelforbindelse ad Vestergade afventer en hovedistandsættelse og ombygning af gaden. Cykelforbindelsen vil give cyklisterne direkte adgang fra Rådhuspladsen til Gammeltorv. En fjerde cykelforbindelse i Middelalderbyen er planlagt ad Bremerholmlinien. Det er desuden planen at etablere en Cykelring omkring Middelalderbyen, hvoraf der kun mangler det korte stykke ad Gothersgade, der er ensrettet fra Kgs. Nytorv. Én mulighed er at etablere modstrøms cykelstier/-baner i Gothersgade og Bremerholmlinien. En anden er at ombygge det nævnte stykke af Gothersgade til dobbeltrettet buscykelgade samt at fjerne busserne fra Bremerholmlinien. Denne dobbeltrettes så for både biler og cykler og forsynes med cykelstier. Kronprinsessegade, Vendersgade og Stockholmsgade i Indre By kunne senere etableres som cykelforbindelser i sammenhæng med forbindelserne i Middelalderbyen. Forbedringerne for cyklister i Middelalderbyen følges op af en kampagne i 2002.

27 Åboulevard Nørrebrogade Vester Søgade Nørre Søgade Farimagsgade Vester Nørre Farimagsgade Øster Søgade Venders - gad e Nørre Voldgade JernbanegadeR ådhus- pladsen Øster Farimagsgade Nørreport Vestergade Nørregade Øster Voldgade Stormgade Sølvgade Gothersgade Strædet Kronprinsessegad Bremerhol m Store Kongensgade Knippelsbro Vesterbrogade Halmtorvet Hovedbanegården Tietgens- gade H.C. Ander- sens Boulevard e Kongens Nytorv Bredgade Vester Voldgade Løsninger for cyklisterne i Indre By Langebro 0 Torvegade Eksisterende og planlagte cykelstier og cykelbaner Foreslåede cykelforbindelser Foreslåede grønne cykelruter Gågader, hovedstruktur 500 m 27

28 Kombination af cykel og kollektiv transport 28 Cykelparkering ved terminaler forbedres, da gode cykelparkeringsforhold er en forudsætning for en effektiv kombination af cykel og kollektive transportmidler. Forbedringer af cykelparkeringsforholdene ved stationer og terminaler planlægges i et samarbejde med HT og DSB. Der udarbejdes en handllingsplan for bedre cykelparkering ved stationer og terminaler. Der er en del transportbehov, hvor hverken cykel eller kollektiv transport hver for sig kan tilbyde en tilstrækkeligt fleksibel transportløsning. I Kommuneplan 2001 lægges op til en indsats, der skal forbedre muligheden for at kombinere cykel og kollektive transportmidler som et realistisk alternativ til bilen. HT s Kollektiv trafikplan (1998) er meget positiv overfor en kombination af cykel og tog/bus og satser i højere grad end tidligere på cyklisterne som kunder. Dette udmøntes bl.a. i, at de fleste restriktioner på cykelmedtagning i S-togene er fjernet. Senest er det blevet tilladt at tage cykler med i myldretiden i uaktuel retning og hele dagen i ferietiden. Når en ny generation af S-tog er anskaffet, bliver det tilladt at medtage cykler hele tiden. I den nye Metro vil det blive muligt at medtage cykler hele døgnet. Der lægges vægt på bedre muligheder for at parkere cykler ved terminalerne, eksempelvis etableres der ved samtlige Ringbanestationer aflåselige og overdækkede cykelparkerinspladser. Også ved de kommende Metrostationer er der planlagt cykelparkering. Der skal stilles større krav til cykelparkering ved terminalerne i fremtiden. DSB s målsætning for S-togsstationer er, at 25% af pladserne skal kunne aflåses, 50% skal overdækkes og de resterende skal være almindelige stativer. DSB S-tog har i de senere år forbedret cykelparkeringsforholdene ved en række stationer. Der findes efter hollandsk forbillede cykelcentre på Østerport og Hovedbanegården. Centrene har overdækket og aflåst cykelparkering. Der er mulighed for at købe en billet eller at abonnere på ordningen. De tilknyttede cykelforretninger tilbyder at udføre reparationer. Cykelcentrenes kapacitet udnyttes ikke fuldt ud måske fordi københavnerne vægrer sig ved at betale for at parkere cyklen. De senere år er cykelparkeringen forbedret ved HT-terminalen på Rådhuspladsen (Jernbanegade), ved Vesterport Station, ved Hovedbanegården i forbindelse med en ny busterminal i Bernstorffsgade samt på Nørrebro Station. Foran Hovedbanegården er cykelparkeringen kaotisk. Stationen har midlertidigt opsat todækkerstativer. Også andre stationer trænger til forbedring af cykelparkeringen. Der skal, ifølge Trafikafviklingsplanen, udarbejdes en handlingsplan for forbedringer af cykelparkeringsforholdene ved stationer og terminaler. I Cykelregnskabet har cyklisterne udtrykt stor utilfredshed med forholdene. Forbedringer af cykelparkeringsforholdene ved stationer og terminaler planlægges i et samarbejde med HT og DSB. Terminalgruppen er et formaliseret samarbejde mellem Vej & Park, HT og DSB. Ansvaret for finansieringen af cykelparkeringen afhænger af, hvilken myndighed der ejer de arealer, der skal bruges til cykelparkeringen. Der er imidlertid en fælles interesse i, at forholdene for cyklisterne er tilfredsstillende og interessenterne har derfor i en række tilfælde delt udgifterne.

29 Cykelparkering Kun godt en tredjedel af cyklisterne er, ifølge Cykelregnskabet, tilfredse med mulighederne for at stille cyklen fra sig i byen. Gode muligheder for cykelparkering skal sikres af en handlingsplan, hvor cykelparkering behandles i mange sammenhænge: I forbindelse med kollektiv trafik Ved boliger og arbejdspladser Ved butikker og indkøbscentre På gadeareal i øvrigt. Cykelparkering ved boliger og arbejdspladser er et privat anliggende, der imidlertid også har væsentlig offentlig interesse. Kommunen (Vej & Park) har i stigende omfang givet tilladelse til, at der nedlægges bilparkeringspladser for at etablere cykelparkering på gadeareal ud for boliger. Cykelstativerne på gadeareal betales af grundejerne, en boligforening eller lignende. I forbindelse med boliger er cykelparkering på gadeareal især anvendt i Brokvartererne. Hovedbiblioteket i Krystalgade er dog et markant eksempel på, at løsningen også kan anvendes ved institutioner med stor publikumssøgning. Ved butikker i indkøbsgader tillader kommunen opstilling af cykelstativer på fortov, hvis der er plads. Ved større indkøbscentre er kommunens funktion, at stille krav om indretning af tilstrækkelig plads til cykelparkering i lighed med kravet om bilparkeringspladser. Fx i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, mangler der et grundlag for at vurdere behovet for antallet af cykelparkeringspladser. Især i de tætte byområder (Indre By og Indre Brokvarterer) er der et stort behov for almindelig gadeparkering til cykler. En del cykelparkeringspladser langs Strøget og andre gågader blev etableret i forbindelse med indførelsen af 10 m parkeringsreglen ved gadehjørner. I 2002 vil der supplerende blive etableret ca. 400 nye pladser i Middelalderbyen. Derudover vil der umiddelbart være et behov for nogle hundrede pladser i dette område. Dertil kommer særlige behov på Amagertorv, på Købmagergade ved Illum, ved indgangen til Strøget ved Rådhuspladsen samt ved en række undervisningsinstitutioner. Først i 2001 blev der skabt et overblik over omfanget af cykelparkering i Middelalderbyen: I alt fandtes ca pladser. I 2002 kortlægges behovet for cykelparkering på offentligt gadeareal i kommunen. For at tage fat på en forbedring, etableres allerede i 2002 ca. 500 cykelstativpladser i de tætte byområder. Der kan hentes inspiration til bedre cykelparkering både i andre danske byer og i udlandet. I Odense (national cykelby) er det en målsætning, at der er tomme pladser i cykelstativerne, så folk kan se, at der også er plads til deres cykel. I Malmö er der etableret cykelparkering langs indkøbsgaderne. Og i Bremen administreres både bil- og cykelparkering af den samme organisation. Ligesom bilparkering ikke kan fungere uden konstant opfølgning, kan cykelparkering heller ikke. Cykler, der er ødelagte eller ikke bliver brugt, fylder unødigt op og giver cykling lav status. Der bør derfor indføres ordninger til effektiv fjernelse af skrotcykler. Der udarbejdes en handlingsplan for cykelparkering. Planen skal omfatte cykelparkering i alle sammenhænge, fx ved boliger og arbejdspladser, ved butikker og indkøbscentre og på gadeareal. Cykelparkering ved stationer og terminaler behandles som et selvstændigt indsatsområde. 29

30 Bedre signalregulerede kryds 30 Der arbejdes systematisk med at forbedre cyklisternes sikkerhed, tryghed og fremkommelighed i signalregulerede kryds bl.a. ved at etablere tilbagetrukne stopstreger for bilerne, cykelfelter og førgrønt for cyklisterne. Effekten af de foreslåede ændringer kunne øges ved kampagner. Københavns Kommune har (som de fleste andre kommuner) ikke nået sin målsætning om en større nedgang i trafikulykkerne for cyklisterne. I Trafiksikkerhedsplan for København indgår forbedring af cyklisternes sikkerhed som en væsentlig del, idet to ud af fem indsatsområder er uheld med cyklister og uheld i kryds. Fra og med 2003 er der kommunale penge til at gennemføre en målrettet indsats bl.a. mod cyklistulykker. De fleste cyklistulykker sker i de større kryds, og her findes to forholdsvis billige muligheder for at forbedre sikkerheden: Tilbagetrukne stopstreger for bilerne og cykelfelter for cyklisterne. Tilbagetrukne stopstreger etableres ved at placere bilernes stopstreg ca. 4 m fra fodgængerfeltet. Det gør det muligt for førere af lastbiler at se cyklisterne, der holder ved stopstregen, ligesom dette design gør cyklisterne mere synlige for bilisterne. Blå cykelfelter synliggør vigepligtsforholdene og markerer cyklisternes bane gennem krydset. Nogle steder anlægges lidt mindre synlige cykelfelter, der er markeret med hvide kvadrater. Fra slutningen af 1990 erne gik man igang med at flytte stopstregerne i forbindelse med andre ændringer af kryds eller ved fornyelse af afstribningen. Da der kun var driftsmidler til rådighed skete forbedringerne langsomt. For at opnå hurtigere resultater, blev der i Trafikafviklingsplanen afsat 0,5 mill. kr. til cykelfelter og tilbagetrukne stopstreger for hver af årene Resultatet af indsatsen kunne i efteråret 2001 for alvor ses i bybilledet. Særlige cyklistsignaler giver mulighed for at give cyklisterne førgrønt. Cyklisterne kan også holdes tilbage for at afvikle svingende biltrafik. I København findes to principielt forskellige udformninger af cykelstier i signalregulerede kryds. Den ene med cykelstien ført helt frem til krydset, den anden med afkortede cykelstier. De afkortede cykelstier har erfaringmæssigt givet færrest ulykker, mens cykelstier helt frem til krydset føles tryggere af cyklisterne. Begge udformninger kan suppleres med et blåt cykelfelt, der forbedrer sikkerheden væsentligt. Tilbagetrukket stopstreg forbedrer sikkerheden yderligere ved at give cyklisterne et forspring, når lyset skifter til grønt. Tilbagetrukket stopstreg for bilerne giver kun mening, hvor cykelstien er ført helt frem til krydset. Den udformning hvor cykelstien afkortes, giver den største kapacitet til afvikling af biltrafikken. Som en forbedret udformning af den afkortede cykelsti, er det meningen at modificere flest mulige af de afkortede cykelstier, så de forsynes med en smal cykelbane helt frem til krydset. Samtidig bevares en separat højresvingsbane. Denne løsning tilgodeser tilsyneladende både cyklisternes tryghed og sikkerhed, dog er erfaringerne endnu begrænsede. Der arbejdes således videre med at finde løsninger i kryds, der både er sikre og føles trygge på samme tid.

31 Bedre vedligeholdelse af cykelstier Cyklisterne har også i det seneste Cykelregnskab for 2000, været utilfredse med vedligeholdelsen af cykelstierne og gader uden cykelstier for den sags skyld. Det er sandsynligt, at enkelte huller i cykelstierne samt delstrækninger, der er i dårlig stand, påvirker cyklisternes opfattelse af vedligeholdelsen for meget længere strækninger og dermed trækker helhedsindtrykket ned. Resultatet af en registrering af cykelstiernes tilstand, der blev foretaget af den daværende Vejafdeling i 1996 er følgende: God standard 82% Mindre god 13% Dårlig 5% I 2000 var Vej & Parks vurdering, at 10% af stierne havde en klart uacceptabel belægning. Der blev, i forbindelse med Trafikafviklingsplanen, bevilget ekstraordinære midler til et standardløft. Udover de penge, der normalt er til rådighed til vedligeholdelse af cykelstier, blev der bevilget 2,5 mill. kr. ekstra i 2000 og 7,5 mill. ekstra i Det forventes at de 10 mill. kr. vil kunne finansiere, at praktisk taget alle de ujævne strækninger erstattes med asfalt så plan som et stuegulv. I 2002 er der samlet afsat 6,6 mill. kr. til reparationer og nye slidlag. Hvis slidlagene skal fornyes hvert 15. år vil vedligeholdelsen af cykelstierne koste 8 mill. kr. per år for at holde en vedvarende høj standard. Cyklisterne har, med en postkortundersøgelse, haft indflydelse på, hvilke strækninger, der skulle forbedres. Der blev i 2001 uddelt ca spørgekort (postkort) til cyklisterne. Heraf blev 15% returneret. Cyklisterne kunne erklære sig tilfredse med vedligeholdelsen, eller de kunne udpege tre strækninger som de syntes skulle forbedres. Alle cykelstier og en del kørebaner, hvor fem eller flere cyklister var utilfredse, blev udbedret i De resterende strækninger, som cyklisterne har peget på indgår med høj prioritet i planen for renoveringer i Foruden lapning af huller, er korte stykker cykelsti mange steder i byen blevet forsynet med nyt slidlag. Det planlægges i 2002, ved hjælp af et måleudstyr (komfortometer), at foretage en total kortlægning af standarden på kommunens cykelstier. Udviklingen vil så kunne følges i årene fremover og bruges til en prioritering, så der vedvarende kan holdes en høj standard. Cykelpolitikkens målsætning er, at højst 5% af belægningerne må være ujævne, målt med målecyklens komfortometer. Den ekstraordinære indsats i perioden vil forhåbentlig også kunne aflæses i det næste Cykelregnskab. Ved sideveje er cykelstier traditionelt blevet afsluttet med en kantsten, men i de senere år er denne afslutning udeladt ved nyanlæg, hvorved cyklisternes komfort forbedres. Ved renoveringer fjernes eksisterende kantsten på tværs af cykelstien, inden der udlægges nyt asfaltslidlag. Den nuværende praksis med at fortsætte cykelstien på tværs af sidegader (støttet af overkørsler over fortov) bidrager også til en bedre komfort på cykelstierne. Ved etablering af nye cykelstier og total renovering af eksisterende, går der af tekniske grunde ofte flere måneder før den afsluttende belægning lægges ud. Sådanne belægninger forsynes med information til cyklisterne om at der ikke er tale om den færdige standard ( Midlertidig belægning malet på cykelstien). Den information fremmer cyklisternes forståelse. I strategien til forbedring af cykelstiernes jævnhed, ses vedligeholdelsen af cykelstierne sammenhængende for strækninger og kryds. Der er afsat ekstraordinære midler i til opgradering til en rimelig vedligeholdelsesstandard for cykelstierne. Det sker bl.a. ved forbedringer af korte stykker cykelsti mange steder i byen. 31

32 32 Der udarbejdes en handlingsplan til forbedring af cykelstiernes renholdelse. Eksempelvis bør ca. 50 km cykelstier langs indkøbsgader og forlystelsessteder også fejes i weekenden. Snerydningen intensiveres så praktisk taget alle cykelstier kan være ryddet inden myldretiden starter om morgenen. Bedre renholdelse af cykelstier Cykelstierne langs hovedtrafikårerne renholdes i princippet alle hverdage. Vej & Park opstiller standarderne og fører tilsyn, mens arbejdet udføres af en kommunal organisation på kontrakt. Cyklisternes fremkommelighed skal, ifølge forslag til Kommuneplan 2001, forbedres bl.a. gennem bedre renholdelse og snerydning af cykelstierne. På en del strækninger (indkøbsgader og forlystelsessteder) er renholdelsesstandarden imidlertid mangelfuld. Der er foretaget en systematisk gennemgang af forholdene og der er en ny strategi for renholdelse undervejs. Den vil at indebære, at Brogadernes cykelstier bliver fejet hyppigere for at fjerne glasskår og andet affald lørdag og søndag morgen. De problematiske strækninger anslås til ca. 50 km. Da der kan bruges eksisterende fejemaskiner vil der alene være tale om en øget driftsudgift på ca. 0,5 mill. kr., hvilket betyder en årlig driftsudgift til renholdelse af cykelstier på 5 mill. kr. En bedre renholdelse af de problematiske strækninger kræver samarbejde fra restauranternes og grundejernes side, så de opfatter det som deres ansvar at holde fortovet rent ved at fjerne glasskårene i stedet for at feje dem ud på cykelstien. Snerydning af cykelstier i København er opdelt i 15 ruter á ca. 20 km med en gennemkørselstid på ca. fem timer. Snerydning og glatførebekæmpelse begynder straks når snefald eller glat føre konstateres, men afhængig af snefaldets ophør vil en del af cykelstierne ikke kunne være ryddet inden kl Snerydningsstandarden kan øges væsentligt ved at oprette 5 nye ruter, idet en større del af cykelstierne kan være ryddet inden kl Der vil være en engangsudgift til køb af materiel og en øget driftsudgift på ca. 1 mill. kr. per år, hvilket svarer til en årlig udgift på 4,2 mill. kr. for en normalvinter.

33 Kampagner og information Der har siden 1995 været gennemført en række cykelkampagner i Københavns kommune: Vintercykling, sundhed og firmacykler i samarbejde med Kommunens sundhedsdirektorat. Vi cykler til arbejde, der første gang blev gennemført i 1997 fastholdes som en årligt tilbagevendende begivenhed, der gennemføres i et samarbejde med Cyklistforbundet. Der har været stigende interesse for kampagnen, der i 2001 havde over deltagere i Københavns Kommune. Bl.a. i forbindelse med Vi cykler til arbejde, er der hvert år udsendt et nyhedsbrev om cyklisternes forhold i København Andre løbende kampagner omfatter Cykelregnskabet og Cykelstikortet. I 2000 og 2001 har der været gennemført en Miljøtrafikuge. I løbet af ugen bliver der afprøvet forslag fra borgerne, bl.a. om nye cykelstier (etableret midlertidigt som malede cykelbaner). Der har været gennemført forsøg med at få familier til at ændre trafikvaner og bruge cykel i stedet for bil. Miljøtrafikugen blev i 2001 afsluttet med en bilfri weekend. Virksomhederne føler i stigende grad et medansvar for, hvordan deres ansatte transporterer sig til arbejde. Det leder naturligt over i en interessere for transportplaner og hvordan cyklisternes forhold kan forbedres ved virksomheden: Overdækket cykelparkering, badefaciliteter, firmacykler mv. Denne interesse blev fulgt op af udnævnelsen af årets cykelvirksomhed i forbindelse med Vi cykler til arbejde i 1998 og Cyklisterne har flere gange været inddraget i at udpege hullede og ujævne cykelstier og har været spurgt om en vurdering af konkrete nyanlæg, som fx cykelbaner i Indre By og Discountcykelruten ad Mimersgade og Guldbergsgade på Nørrebro. Selv med denne indsats er det svært at nå ud til en bredere kreds med information om cyklisternes forhold. Af de cyklister, der overhovedet har en mening om kommunens indformation, er der nogenlunde lige mange tilfredse og utilfredse. Der er derfor god grund til at arbejde med nye former for kampagner og information om cykling i København. Måske kunne der arbejdes mere målrettet med særlig udvalgte grupper, eksempelvis indvandrere der sandsynligvis cykler mindre en andre københavnere. Ifølge Kommuneplan 2001, skal der foruden Vi cykler til arbejde ske en yderligere udbredelse af kendskabet til at cykle i København. Der kunne følges op på ændringer i byens trafik, fx planlægges der en kampagne, der gør opmærksom på at det bliver lettere at være cyklist i Middelalderbyen. Projekter med firma- og pendlercykler er andre dele af kommunens informationsarbejde. Bycyklen har nu som tidligere sin værdi som reklamesøjle for København som en turistorienteret storby. Budgettet for cykelkampagner og information er på knap 1 mill. kr. per år, inklusiv engelsksproget informationsmateriale om København som cykelby. Dertil kommer færdselssikkerhedskampagner, som gennemføres af Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd, som Københavns Kommune er medlem af. Cyklistkampagner fortsættes som en integreret del af Kommunens indsats på cykelområdet. Vi cykler til arbejde kampagnen, der gennemføres i et samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, fastholdes som en årligt tilbagevendende begivenhed. Der udvikles løbende nye cykelkampagner. Der informeres om indsatsen for cyklister ved udgivelse af bl. a. Cykelregnskabet og Cykelstikortet. 33

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

egnskab 2002 elr Cyk

egnskab 2002 elr Cyk Cykelregnskab 2002 Forord København har et godt image som cykelby. Næsten 80% af cyklisterne synes, at København er god at cykle i bedre end andre storbyer. Igennem alle de år, Københavns Kommune har lavet

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Erfaringsopsamling Der er indsamlet erfaringer med tilladt modstrøms cykling på ensrettede gader både fra Danmark og udlandet.

Erfaringsopsamling Der er indsamlet erfaringer med tilladt modstrøms cykling på ensrettede gader både fra Danmark og udlandet. CYKLING MOD ENSRETNINGEN I KØBENHAVN Civilingeniør Morten Agerlin, Rambøll Nyvig, map@nyvig.dk Landskabsarkitekt Niels Jensen, Københavns Kommune, Center for Trafik, niejen@tmf.kk.dk I København har man,

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr

Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOUNE Teknik- og iljøforvaltningen Center for Trafik Bilag 4 NOTAT Til Teknik- og iljøudvalget (TU) 28-02-13 Sagsnr. 2013-5760 Jernbanegade muligheder for fremtidig udformning uden busser i

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog

Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog BILAG 5 NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) var der enighed om at forbedre rejsetiden

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Bygge- og Teknikudvalget. DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING. 16. Cykelparkering - Vesterbro

Bygge- og Teknikudvalget. DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING. 16. Cykelparkering - Vesterbro Side 1 af 5 Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING 16. Cykelparkering - Vesterbro BTU 392/2005 J.nr. 21153.0005/05 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen

Læs mere

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været

Læs mere

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22. UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister. Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister P A R K E R I N G Overslagspris Se note vedr. beregning af estimeret overslagspris samt

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Opsamling på workshop for lokaludvalgene om

Opsamling på workshop for lokaludvalgene om KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Lokaludvalgene Opsamling på workshop for lokaludvalgene om Cykelstiplan 2017-2025 Afholdt mandag den 5. september 2016 fra kl.

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

3. Nørrebro. Nørrebro, Bydelskortlægning

3. Nørrebro. Nørrebro, Bydelskortlægning 3. Nørrebro Resultaterne fra kortlægningen på Nørrebro præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter og rejsemål i bydelen, som fx tog- og

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

10. Amager Vest. Amager Vest, Tilgængelighedsplan

10. Amager Vest. Amager Vest, Tilgængelighedsplan 10. Amager Vest Amager Vest, Tilgængelighedsplan 02.03.2017 Resultaterne fra kortlægningen af Amager Vest præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Egedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO

Egedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO 1 Indledning... 3 2 Problemstillinger... 5 3 Trafiktal... 9 4 Løsningsforslag... 11 4.1 Løsningsforslag 1... 11 4.2 Løsningsforslag

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere