Det er frivilligt. Hvis den psykiatriske patient selv skulle bestemme indholdet i psykologiundervisningen, hvad ville den da handle om?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er frivilligt. Hvis den psykiatriske patient selv skulle bestemme indholdet i psykologiundervisningen, hvad ville den da handle om?"

Transkript

1 1 16. januar årgang Dansk Psykolog Forening Det er frivilligt Hvis den psykiatriske patient selv skulle bestemme indholdet i psykologiundervisningen, hvad ville den da handle om? Side 3

2 Leder Psykiske temperaturmålinger Hun havde den der sikkerhed og følelse af kompetent kunnen, også i kroppen, når hun om morgenen kørte hen til skolen. Det gik fint med 6.a og også med de to nye spændende fag i første klasse og det hos afgangsklassen, der jo snart, oppe fra det flade tag over cykelskuret, skulle fejre det hele med karameller hen over hele flokken. Et godt liv forudsætter, at man kan noget, og også at man selv tror på det. At stille faglige krav var en forudsætning, også til én selv sejren kom af sig selv. Men om den samme lærer kan også en helt anden historie fortælles: Hjertet hamrede, det var svært at få luft. Det hele flimrede. Det blev både koldt og varmt, det prikkede i fingre og tæer. Gråden smertede, og det var svært at forklare de to kolleger, hvilken klasse det nu var, hun kom fra. Børnenes navne kunne hun dårligt huske. Godt hjulpet ned til lægen blev sygemeldingen klar: overanstrengelse og stress. Den samvittighedsfulde, loyale og pligtopfyldende lærer måtte for en stund acceptere, at arbejdspresset havde taget magten fra hende. Fagligt set forekommer den dobbelte historie her næppe nogen psykolog fremmed. Den indgår som eksempel på, hvorfor folk går til psykolog en undersøgelse, som Dansk Psykolog Forening nu for fjerde gang har gennemført. Danskerne har problemer med privatlivet og med arbejdet. Kategorierne er statistisk set renset for alt andet end lige det, de handler om, nemlig hvad er grunden til, at du opsøger en psykolog lige nu. Det handler ikke fx om vold, tab eller overgreb, men om, hvad den primære og egentlige årsag til henvendelsen er. Undersøgelsen er den første af sin art og påkalder sig interesse. For første gang får vi et billede i Danmark af, hvad årsagerne er til, at den almindelige dansker søger en psykolog. Det burde måske have været en myndigheds opgave at lave en sådan kortlægning, i lighed med at man på det somatiske område har der gennemført et utal af undersøgelser. Vi ved, at vi skal spise sundt, motionere og ikke ryge, men hvad med det psykiske arbejdsmiljø? Viden er magt hvis den kommer ud! Imidlertid er eksperters redegørelser og videnskabelige dokumentationer ikke altid metoden i det politiske spil og slet ikke, hvis der skal skabes bred interesse. Derfor er det en stor tilfredsstillelse, at Danmarks Radios P1 nu har stillet mikrofonplads til rådighed for formidling af sundhedsstof. Det er tilsyneladende et vilkår, at den faglige og videnskabelige sandhed først kan blive transformeret til politik, når den har været gennem medierne. Deres forståelse bliver afgørende for, hvilke beslutninger der bliver truffet. Som nu her det psykiske arbejdsmiljø, der jo er en yderst kompliceret affære og ikke i kort form kan omsættes til oplæg til beslutning. Som professionelle konfronteres vi hver dag med problemer, som det ikke kræver synderlig indsigt eller erfaring at forstå og ej heller at foreslå forandringer i forhold til. Psykologer er medvidende og medlevende, egentlige sandhedsvidner. Vi har strenge regler for faglighed og etik, og vi tror på det af gode og indlysende grunde. Vi har den gode fornemmelse af sikkerhed og kompetent kunnen, som også gælder for den lærer, man her kan læse om. Uanset diskussionen om, hvem der burde være udfarende i forhold til undersøgelser af, hvordan det står til med vores psykiske habitus om det er psykologerne selv, medierne eller politikerne er det et faktum, at Dansk Psykolog Forening er i fuld gang med at etablere et videnkatalog på området. Nye data strømmer ind hvert kvartal, og også sundhedspolitikerne er velkomne til helt gratis at blive klogere ved at læse rapporterne på vores hjemmeside. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsideillustration: Lisbeth E. Christensen Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 3 26/1 13/2 4 9/2 27/2 5 23/2 13/3

3 illustrationer: lisbeth e. christensen Der blev stille nogle sekunder Åben psykologiundervisning i psykiatrien lyder græsrodsagtigt. En psykolog har udviklet og praktiseret metoden og de undrende patienter har haft udbytte af den. Frivilligt Af Peter Goetz Vil det så sige, spurgte en af de ellers meget tavse, yngre kvinder, der var i behandling på afdelingen, at undervisningen slet ikke tager udgangspunkt i, hvorfor vi er indlagt her? Vi var til fællesmøde i afdelingen, og jeg havde som dens ret nye psykolog lige fortalt om den ugentlige times åbent hus -psykologiundervisning, der skulle sættes i værk. Ja, udgangspunktet vil være de ønsker, I bringer frem, svarede jeg. Der blev stille nogle sekunder, så sagde hun dæmpet, men med eftertryk: Fedt! Jeg udviklede i sin tid det åbne psykologiundervisningstilbud som hospitalsansat psykolog på en psykiatrisk dagafdeling, hvor patientgruppen var meget uensartet. Den bestod af mennesker med svære sindslidelser, hvoraf mange havde fået diagnosen schizofreni. Psykolog nyt

4 Udviklingen af tilbuddet udsprang af, at afdelingen som organisation så et behov for, at psykologen det vil sige mig havde kontakt med hele patientgruppen. Dette var vigtigt, fordi psykologen sammen med hele personalet var med i tilrettelæggelsen af alle de individuelle behandlingsplaner og i drøftelserne af afdelingens miljøbehandling. En sådan bred kontakt kunne bedst ske igennem et gruppetilbud. Men over for den uensartede gruppe var de traditionelle psykologiske gruppetilbud ikke egnede. Det nye gruppetilbud skulle spille sammen med den etablerede praksis i afdelingen. Her havde patienterne individuelle dagskemaer, som var koblet op på afdelingens miljøterapeutiske ugeskema. For eksempel kunne der på afdelingens ugeskema tirsdag kl stå: Motion/Bustræning/Kostvejledning, og man havde en aftale med patienterne om, at de skulle være med til et af disse tilbud i dette tidsrum. Derudover kunne patienterne hos psykologen gå i aftalte individuelle psykoterapeutiske eller gruppeterapeutiske forløb. Min faglige udfordring blev at designe et supplerende, professionelt kontakttilbud til alle patienter i afdelingen uden forudgående afklarende samtaler og aftaler, og uden at det kun skulle være til en bestemt diagnosegruppe. Frivillighed og dens udfordringer I planlægningen af dette nye tilbud blev graden af frivillighed i deltagelsen et centralt tema, der skulle afklares. Jeg fortalte afdelingen, at frivillig deltagelse var en uomgængelig del af designet for at skærme afdelingens særligt sårbare patienter mod at lide overlast i en så åben og kontraktløs gruppesituation ([1], s.153). Konkret betød det, at patienterne dels helt selv skulle bestemme, om de ville være med, dels at de frit skulle kunne forlade undervisningslokalet, når som helst de ønskede det, og dels at der ingen forventninger måtte være til, at deltagerne kom igen næste gang. Jeg forklarede også afdelingen, at deltagernes aktuelle motivation, demonstreret ved frivilligt fremmøde, var en helt afgørende drivkraft i dette undervisningsdesigns psykologi. Dette frivillighedsdesign kom dog umiddelbart i konflikt med afdelingens normale arbejdsmåde, som især gik ud på at udnytte personaleressourcerne bedst muligt. Under udviklingsarbejdet lød det fx fra en af sygeplejerskerne: Men hvis Jens på tirsdage mellem kl. 10 og 11 hverken vil til motion, bustræning eller kostvejledning, så skal han da deltage i psykologiundervisningen, ikke?! Der lå heri en indvending om, at en patient da ikke bare kunne fravælge alle tilbud den time. Desuden at tilbuddet kostede kontante personaleressourcer. Det blev kun forstærket af, at der til psykologiundervisningen ikke alene skulle være en psykolog, men også en anden fra personalegruppen. Denne dobbelte bemanding bundede i en anden del af konceptet, nemlig at der skulle være en tværfaglig repræsentant fra afdelingen med som professionelt deltagende observatør. Afdelingens helhedsperspektiv og det psykologfaglige perspektiv kunne derved spejle sig i hinanden gennem dialog om fælles konkrete oplevelser sammen med patientgruppen på psykologens arena. Både jeg og afdelingen var opsat på denne tværfaglige udvekslingsmulighed; men dette gjorde tilbuddet til en ressourcekrævende aktivitet, der fordi den var frivillig ikke tog fra på samme måde som de andre aktiviteter i afdelingen. Dermed kunne det synes at være en usikker måde at anvende personalets tid på. Da vi var blevet enige om konceptet og gik i gang, kom tilbuddet fra start på den umiddelbart værst tænkelige måde, der kunne understøtte frygten for spild af ressourcer: Til den første psykologiundervisningsgang kom der få deltagere, de næste gange færre og så slet ingen. Man kan sige, at dette var en test af, om patienternes uforpligtende tilbud var alvorligt og forpligtende ment fra personalets side. Vi opretholdt tilbuddet, deltagerantallet steg over de næste gange, og psykologiundervisningen forblev derefter godt besøgt. At sådanne udfordringer var grundigt gennemdrøftede og havde afdelingens opbakning, var her afgørende for, at psykologen kunne opretholde tilbuddets åbenhed og frivillighed. Et eksempel var, da nogle patienter, som ikke før havde deltaget i en psykologiundervisningstime, i timens begyndelse hørte den ovenfor beskrevne frivillighed blive slået rutinemæssigt fast. Det fik en af de nyankomne til undrende at spørge: Kan jeg så gå igen nu med det samme? Da han fik det bekræftet, sagde han forståeligt nok: Jamen, sygeplejersken derude har lige sagt, at jeg skulle gå herind. Kun på baggrund af det tætte samarbejde med afdelingen kunne jeg som psykolog sige: Tror du, du har været her længe nok nu til, at du kan sige til hende, at du har været her? Han kiggede lidt på mig, smilede så lidt lettet, nikkede og forlod lokalet. Samme patient kom faktisk senere mere frivilligt igen og syntes at få et godt udbytte af undervisningen. ([1], s. 156). 4 Psykolog nyt

5 Patienter sætter dagsordenen Og hvad var så denne åbne psykologiundervisning for sindslidende? Det var et rum, hvor patienterne havde mulighed for at formulere de spørgsmål, der lå dem på sinde, og hvor vi i fællesskab kunne udforske mulige svar. Hver time indledtes med en brainstorm over emneønsker. Kendetegnende for det oprindelige projekt, som jeg gennemførte i 1990 [1], og dem som jeg senere hen og op til 2007 har forestået på andre psykiatriske dagafdelinger, har været en særdeles stor bredde i emneønskerne: Konkrete spørgsmål har fx været: - Hvordan ved man selv, om man er syg? - Hvordan ved man, om ens egne tanker er indbildte eller rigtige? - Hvordan ved man, om det, man føler, virkelig er det, man føler? - Hvorfor er det altid en selv det skal gå ud over, når man er i dårligt humør? - Er mennesket et fejludviklet dyr? - An Psykolog nyt

6 fald af vitalitet, og hvordan man håndterer dem. - Grunde til at gå til psykolog, selv om man egentlig ikke ønsker det. Derudover var der også mere traditionelle spørgsmål om fx følelseshåndtering og om at finde ud af, hvad psykoterapi var for noget, uden selv at skulle gå i terapi. Det psykoterapifri rum Som nævnt var gruppetilbuddet af hensyn til afdelingens meget uensartede patientgruppe udtrykkeligt et terapifrit rum. Det var også et belæringsfrit rum i den forstand, at ingen professionelle kunne trumfe patienterne med de rigtige svar. Snarere vogtede psykologen over, at alle opfattelser kunne fremføres uden konkurrence om, hvilken der var den mest rigtige. Dette gjaldt også, når jeg selv på opfordring refererede klassiske psykologiske teorier. Dermed fremstod magtpositionerne specielt hvad angik definitionsmagt umiddelbart mindre asymmetrisk, end det for eksempel er tilfældet i psykoedukation og gruppeterapi. Hensigten med denne side af designet var at befordre deltagernes engagement i undervisningsrummet, hvad der også syntes at lykkes. Senest, i 2007, fortalte nogle af afdelingens ansatte, at de oplevede, at undervisningslokalet som en af dem udtrykte det emmede af aktivitet. Og dette var ikke hverdagskost i afdelingen. Det var også ved denne lejlighed, at en patient i afdelingen, som man havde oplevet som massivt projicerende og ansvarsforflygtigende, på eget initiativ i undervisningen foreslog begrebet projektion som emne. Under drøftelserne med gruppen spurgte han, om projektion af følelser betød, at man lagde sin følelse fra sig og over i en anden. Han var optaget af, om den anden så faktisk fik følelsen. Hvis det er i orden med jer, sagde jeg, vil jeg her tage en chance og fortælle jer om en avanceret skelnen, nemlig mellem projektion og projektiv identifikation. Det ville de gerne høre, og jeg fortalte, hvordan der med projektion menes, at man oplever det, som om den anden har følelsen, mens der med projektiv identifikation menes, at der kommer et pres på den anden om at overtage følelsen. De virkede meget ivrige efter at drøfte dette, ikke mindst begrebet projektiv identifikation. Her opstillede de nogle meget spændende spørgsmål om, hvordan selve transmissionen af følelsen kunne finde sted. Den unge mand spurgte ved timens afslutning om, de måtte låne de notater, jeg havde lavet på flipover. Senere, da jeg og den deltagende observatør fra afdelingen lige var færdige med vores efterfølgende faste debriefing, kom de tilbage med flipoveren. Den unge mand blev hængende et øjeblik og fik med få ord fortalt, at han, i nogle kontakter, han indgik i, med en bestemt adfærd skabte særlige stemninger, som han ikke var særlig stolt af. Han syntes, at han kunne genkende nogle af de mekanismer, som vi havde talt om, og han ville meget gerne drøfte dette videre og blive klogere på sig selv. Jeg støttede ham i dette ønske. I undervisningen havde jeg fortalt, at eventuelle personlige eksempler ville blive betragtet som illustrationer af det almene emne for at blive klogere på dette i modsætning til i psykoterapi, hvor egne eksempler bruges til arbejde med egne personlige temaer. Han fortalte, at han faktisk var blevet interesseret i nu at prøve at gå i terapi selv. Dette var et klart eksempel på, hvordan psykologiundervisningen kunne virke befordrende på engagement i psykoterapi. (Se endvidere [1], s ). Lærerigt for flere Projektet har været lærerigt på flere ledder dels inden for undervisningens ramme, dels på organisatorisk niveau og dels i forhold til psykologens faglige selvforståelse. Inden for undervisningens rammer synes tilbuddet at have været lærerigt for deltagerne i almindelighed, blandt andet som en slags forbrugerorientering, hvor de har kunnet forhøre sig om forhold i afdelingen og om fx psykoterapi på en relativt varefakta-agtig måde. Dialogen med deltagerne i selve undervisningstimen var også særdeles lærerig og stimulerende for mig selv. På organisatorisk niveau var det lærerigt med den dialog om tværfaglige forskelle, som gruppetilbuddet med psykologiundervisning nødvendiggjorde. Hertil kom, at andre faggrupper blev inspireret til at udvikle deres egne oplysningsorienterede gruppetilbud, som blev integreret i miljøterapien. I en afdeling førte dette til en fælles og ledelsesmæssigt funderet redegørelse i form af en tidsskriftsartikel, hvor en af pointerne var afdelingens målrettede brugeroplysende bestræbelser. [2] Projektet har åbnet mine øjne for vigtigheden af at tage den potentielle anderledeshed og forstyrrelse, som psykologfaglighed rummer, til sig. Det gælder for mig at se om at være sig dens virkninger bevidst og hverken i iver efter at falde til søge at dølge den, men omvendt heller ikke vi-ale 6 Psykolog nyt

7 ne-vide-agtigt forvente, at organisationen bare godtager psykologfaglighedens anderledeshed. Det gælder dermed også om at tage sin egen ikke altid lige behagelige medicin og ikke stivne i egne begreber om en bestemt god psykologfaglig tilgang. Således har jeg eksempelvis måttet sande, at det beskrevne design ikke uden videre kan overflyttes fra et hospital til et andet. Hvert sted er designet og mit syn på det blevet udfordret på nye måder. Og det har været nødvendigt at lade mig forstyrre af de særlige forhold på stedet i bestræbelserne på at opnå fælles ejerskab. Men det er en anden historie. Peter Goetz, psykolog, specialist og supervisor i organisationspsykologi samt i psykoterapi litteratur [1] Nordisk Psykologi ; 1992, (Goetz P.). Nr. 2: Psykologiundervisning til patienter i distriktspsykiatrisk daghospital med henblik på facilitering af psykoterapeutiske processer. [2] Tidsskrift for Sygeplejersker 22-30; 1990, (Lindegaard K., P. Goetz og M. Kastrup). Nr. 47: Brugeroplysning i distriktspsykiatri. spændende ny konference Århus Universitet den 4. marts 2009 christiansborg den 5. marts 2009 FOREBYGGELSE PÅ FAMILIEOMRÅDET En håndsrækning til voksne er en gave til børn. Forebyggelse handler ikke bare om KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), men også om de nære relationer i parforhold og familie. Familiestyrelsen har haft et fireårigt projekt med tilskud til parrådgivning i 12 projekter - med meget gode evalueringer. Hvad skal der ske, når det slutter i 2009? Program og yderligere oplysninger på: Foredrag bl.a. af Professor Frode Thuen, Bergen Universitet Ph.d. stud., psykolog Tea Trillingsgaard, Århus Universitet Psykolog og centerleder Annette Due Madsen, Center for Familieudvikling Lektor Jens Haugaard, Århus Universitet Politikere og ansatte i Familiestyrelsen m.fl. Psykolog nyt

8 Offer møder krænker Mødet mellem offer og krænker indgår som en del af den kliniske behandlings praksis over for børn eller unge og deres familier. Sidste del af serien om Projekt JANUS lægger sin hovedvægt her. Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. Det primære fokus ved et terapeutisk styret møde mellem offer og krænker er, at offeret kan modtage en undskyldning, få bekræftet og anerkendt, at overgrebene fandt sted, og at det ikke har ansvaret for disse. Hemmeligheden ophæves, og på sigt kan tillid mellem de involverede parter genetableres og spændingsfeltet reduceres. Sekundært har et sådant møde også stor betydning for den krænkende part: Den, der har optrådt grænseoverskridende, tager ansvar for sine handlinger og undskylder og letter dermed ofrets lidelser. Krænkeren kan bidrage til en helingsproces for offer og familie. Deltagelse i mødet kan endvidere øge den pågældendes indsigt i skadevirkningerne og være et skridt på vejen til reetablering af tillid og relation. Der sættes også fokus på sekundære ofre, det vil sige familiemedlemmer og venner til både offer og krænker. Principper og forudsætninger De grundlæggende principper for genoprettende møder er: Hvem er blevet skadet? Hvad er deres behov? Hvis forpligtelse er det at opfylde disse? Hvem har part i situationen? Hvilken proces er bedst egnet til at gøre skaden god igen? (1) Først og fremmest skal offeret være parat til mødet, hvilket afklares sammen med dennes terapeut og forældre. For krænkerens deltagelse gør sig gældende, at han må kunne erkende, vedkende og genkende offerets forklaring, (men ikke behøver at kunne forklare hvorfor). Han skal påtage sig ansvaret og være parat til at undskylde. Desuden skal der være en vis erkendelse af følelsesmæssige konsekvenser for offeret, dvs. en vis empati og evne til mentalisering (2). Hertil hører at kunne besvare offerets spørgsmål på en autentisk, empatisk og sensitiv måde. Begrebet Restorative Justice (3) henviser til, at et væsentligt formål med sådanne møder er at få påbegyndt en helingsproces for alle involverede og dermed få genopbygget eller genoprettet relationer mellem mennesker med tilknytning til hinanden. Genoprettende ret (1) foreslås som den danske term for begrebet. 8 Psykolog nyt

9 fotos: bam/scanpix Ud over fokus på ofre og anerkendelse af deres behov og interesser ligger der i begrebet indlejret et bredere perspektiv end offerperspektivet, som anerkender, at andre er blevet påvirket eller tilføjet skade offerets familie, krænkerens familie og andre. I genoprettende ret er der fokus på områder af fælles interesse og få anerkendelse af behov for at reparere og reetablere afbrudte relationer og fokus på fremtiden. Søskendeincest Som det fremgår af faktaboksen næste side, har en stor del af de gennemførte møder været mellem søskende. Det er måske ikke så overraskende, at børn og forældre særligt kan se relevansen i et genoprettende møde mellem familiemedlemmer, som bor sammen. En afgørende faktor for at etablere et potentielt helende fokus er, at der eksisterer en fortidig og dermed potentiel fremtidig relation mellem offer og krænker. Mødet har til hensigt at regulere den fremtidige kontakt, som beskytter ofret og gør krænkeren ansvarlig på en meningsfuld måde inden for den sociale kontekst, hvor overgrebet foregik. Endelig er det en vigtig pointe, at alternativet til reparation af relationen er en smertefuld ødelæggelse af familien. (2) Ved søskendeincest er forældrenes rolle selvsagt af stor betydning: deres måde at forholde sig til begge børn er i høj grad signifikant i forhold til et vellykket resultat. Fokus på det familiale miljø er lige så vigtigt som terapeutisk behandling. Forberedelse af mødet Forberedelse af mødet forudsætter: Identifikation af offerets behov, og hvordan disse bedst repræsenteres på mødet. At krænkeren er parat til at påtage sig ansvaret, undskylde, forklare tiltag til forebyggelse af recidiv og er klar til at møde den store udfordring, det er at skulle stå frem ved mødet. Øvrige deltagere (forældre, familie til begge parter) skal være indstillet på, at mødet skal være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Dette møde er ikke et forum for angreb og marginalisering, idet sådanne følelser må være håndte Psykolog nyt

10 ret forud, blandt andet ved forudgående medierende møder med ikke mindst de voksne. Mediationer i JANUS Projektet har gennemført møder mellem offer og krænker i knapt en femtedel af sagerne, hvor alle er familiære eller andre nære relationer. Heraf udgør søskendeincest cirka halvdelen. (Se faktaboks nedenfor). Metodeudvikling Ikke kun de direkte aktører kan have brug for medierende møder; i nogle sager må der afholdes møder mellem de voksne før børnemødet i andre sager kan forældre til offeret have brug for en undskyldning fra krænkeren, før de kan give barnet lov til at mødes med krænkeren. Dobbeltmediationer: I atter andre sager skal der etableres to møder, et, hvor den unge krænker undskylder for sine overgreb, og et, hvor den unge krænkede får undskyldning fra sin krænker. Samtaler mellem søskende En ny metode i forhold til møder mellem primære aktører og sekundære ofre for overgreb er møder mellem søskende, som ikke har krænket hinanden, men levet i familier, hvor der er sket overgreb på den ene eller begge søskende. De kan have gavn af møder, hvor oplevelserne af omsorgssvigt kan deles, og forståelsen for hinandens situation kan øges. Ofte er sådanne søskende bærere af familiens uhensigtsmæssige konfliktløsningstrategier og grænseoverskridende adfærd. De kan derfor have brug for, at dette klargøres for at forebygge grænseoverskridelser såvel mellem dem indbyrdes som nedtoning af konfliktniveau imellem dem som følge af, at den ene søskende er blevet favoriseret fx som betaling for seksuelle overgreb fra en voksen i familien. Når genoprettende møder ikke lykkes Når vi analyserer projektets sager med henblik på at afdække det, som kan vanskeliggøre eller helt umuliggøre mødet, ses en række faktorer der kan spille ind: Forældre til enten offer eller krænker kan modsætte sig mødet, eller forældrene kan være indbyrdes uenige om dette. - Psykisk (traume-)tilstand hos offer eller krænker kan umuliggøre mødet. - Stærkt nedsat kognitiv funktion hos krænker kan være en barriere. - Nedsat motivation hos krænkeren og familien som følge af, at de selv har afholdt uformelt mediationsmøde. - Tidsfaktoren kan nedsætte motivationen hos både offers og krænkers familie, dvs. hvis der er gået lang tid, fra krænkelsen fandt sted, og til mødet kan afholdes. Fakta Mediationssager i Projekt JANUS Ved opgørelse i foråret 2008 var der afholdt genoprettende møder/mediationer i 18 af Projekt JANUS sager, svarende til ca. 20 % af det samlede antal sager. Ud af de 18 mediationssager er 13 af mediationerne mellem klient og offer. 10 ud af de 18 mediationer er mellem søskende. I 2 af de 18 sager er mediationen mellem klient og klientens egen krænker. I 2 af mediationssagerne foregår mediationen mellem andre (såsom forældre og plejeforældre). 2 sager er dobbeltmediationssager, hvor der både er mediation mellem klient og offer, og andre (i disse tilfælde klientens og offers forældre). Ud over ovenstående mediationer er der foretaget 2 tilknytningsforbedrende samtaler. 10 Psykolog nyt

11 Offer møder krænker - Professionelle kan have modstand mod mediation, fx offerets egen psykolog. - Etablering af mødet mislykkes oftere i sager hvor der ikke er en nær familiær relation (fx søskendesager). Hvad er der behov for? Ud fra de forløbne fem års vidensindsamling kan en række indsatsområder beskrives. Nogle af disse er tidligere beskrevet (4), andre er nye: Landsdækkende behandlingstilbud til børn/unge og deres fami lier: Indsatsen i de forløbne år har primært dækket hovedstaden, Sjælland og øerne. Der er brug for behandlingstilbud i hele Danmark. Der bør sikres en ensartet behandling, uanset hvor i landet barnet bor. Tidlig indsats i forhold til også meget unge børn med seksuelt bekymrende adfærd: Det er erfaringen, at også meget unge børn (fra 6 år) henvises til behandling, og at der bør være mere opmærksomhed om denne aldersgruppe. Børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd uden offer, inden overgreb begås: Der bør sættes fokus på at øge den forebyggende indsats. I projektet viser op mod halvdelen af de henviste børn og unge sig at have haft seksuelt bekymrende Nordic Interventions Kurser 2009 UNGE MED ANOREXI EN SYSTEMISK TILGANG PÅ FLERE NIVEAUER En to dages workshop i april med Eia Asen og Michael Scholtz Denne workshop giver en trin-for-trin tilgang til, hvordan der kan arbejdes med anorektiske teenagere og deres familier. En systemisk model vil blive præsenteret, hvor tiltag iværksættes sideløbende på flere forskellige niveauer: individuelt, parforholds- og familiemæssigt, i den sociale kontekst, og i det professionelle system. Eia Asen og Michael Scholtz vil præsentere teori og praksis for systemisk arbejde med denne klientgruppe, fremlægge dokumentation for effekten af denne tilgang, samt præsentere den nyskabende flerfamilieterapeutiske tilgang, som de har udviklet gennem de seneste 10 år i henholdsvis London og Dresden. Workshoppen vil være rigt illustreret med videoklip, der vil blive diskuteret konkrete sager, og der vil være mini-rollespil. Vægten vil ligge på pragmatiske teknikker og tiltag, der kan tages i anvendelse, ikke bare i specialiserede enheder, men også i bredt orienterede klinikker og centre og i private praksisser. Afholdes på LO skolen i Helsingør, den april 2009, pris ex. moms. Overnatning i enkelt eller dobbeltværelse kan bestilles som tilkøb ved tilmelding på MARLBOROUGH MASTERCLASS III september 2009 på Sørup Herregaard nær Ringsted Nordic Interventions tilbyder i 2009 en tre-dages Masterclass med Eia Asen, Brenda Mchugh, Derek Taylor og Neil Dawson, for deltagere der har erfaring med flerfamilie arbejde i behandlings- og skoleregi og ønsker at udvide deres viden og kompetence. Kodeordene er: Inspiration, kvalitetssikring og opkvalificering af arbejdet. Der bliver arbejdet på programmet på Marlborough Family Service, men tilmeldingen er åben nu. Glæd dig! Pris kr ex. moms, for 3 dages kursus, overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning. Dobbeltværelse kr , ex. moms. Uden overnatning ex moms I ØVRIGT KAN DU GLÆDE DIG TIL: Uddannelsesforløb med Eia Asen i systemisk terapeutisk arbejde Systemisk terapeutisk arbejde med børn, unge og familier, i alt 12 dage (6 X 2 dage) med start i slutningen af 2009 og frem til juni 2010 NB! kun 30 pladser kan forhåndsreserveres nu. Haim Omer og den nye autoritet forår 2010 Workshops for begyndere og viderekomne. Og der er flere kurser på vej. Info, reservation og tilmelding på Psykolog nyt

12 fakta Case-eksempel på mediation Den 13-årige Lasse henvises til psykologisk udredning og behandling i Projekt JANUS, idet han har krænket lillesøster Signe på 8 år. Overgrebene har stået på i en årrække. Der har været tale om forsøg på analt og vaginal penetration. Signe er henvist til offerbehandlingsklinik. Psykologisk profil af Lasse: velbegavet, har specifikke opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder med svigtende evne til impulsstyring. Personlighedsmæssigt ses en umoden dreng med følelsesmæssige, interpersonelle og sociale vanskeligheder. Ved mediationen deltager offer og offers behandler, krænker og krænkers behandler, forældre og mødeleder. Signe spørger Lasse, hvorfor han gjorde det, og om han kunne finde på at gøre det på andre. Hun er interesseret i at vide, hvordan han har det (de har siden overgrebet kom frem ikke måttet have samvær og Lasse blev akut anbragt på institution). Lasse svarer, at han ikke ved det, men går i behandling i Projekt JANUS for at finde ud af det, og at han til fulde tager ansvaret for det, der skete, og at han nu får hjælp til at bearbejde hændelserne. Han håber, at Signe og han kan ses igen, når de begge er klar til dette. Det aftales, at Lasse og Signe indledningsvist kan ses et par timer under opsyn. adfærd i en kortere eller længere periode forud for overgrebet. 91 % af denne gruppe har været i kontakt med enten skolepsykolog, PPR, børnepsykiater eller privatpraktiserende psykolog, inden de bliver visiteret til Projekt JANUS. Indsats over for piger: Viden om, at også piger begår seksuelle overgreb mod (andre) børn bør medføre et øget fokus på denne gruppe. Tidlig opsporing og identifikation af seksuelt krænkende adfærd bør skærpes, så ikke kun pigernes offerbaggrund behandles. Indsatser over for døgnanbragte børn: Viden om, at seksuelle overgreb mellem anbragte børn indbyrdes er relativt hyppigt forekommende, bør føre til øget fokus på vidensformidling til døgnansat personale, systematiseret udarbejdelse af handle- og beredskabsplaner, seksualpolitik mv. Der er endvidere behov for anbringelsessteder for børn og unge, hvor de professionelle har særlig viden inden for området. Indsatser i forhold til børn med opmærksomhedsvanskeligheder: Øget fokus på tidligt at opdage og udrede børn med ADHD-vanskeligheder. Dette bør ske i 7-årsalderen (4). Projektets resultater viser, at to tredjedel af de henviste børn og unge har opmærksomhedsforstyrrelser, som er ukendte/udiagnosticerede på henvisningstidspunktet. Børn/ unges vanskeligheder opfattes hyppigt som følelsesmæssige vanskeligheder, hvilket har medført manglende pædagogisk og medicinsk indsats. Videreudvikling af interventions- og behandlingsmetoder: Herunder metodeudvikling og øget anvendelse af genoprettende møder mellem offer-krænker og øvrige familiemedlemmer som er påvirket af overgrebene. Undervisning på uddannelsesinstitutioner: Socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer, sygeplejersker, pædiatere, børn/unge psykiatere, politi. Indsatser i kommuner: Der er behov for vidensformidling, -deling og -opgradering blandt professionelle. Det kan være hensigtsmæssigt at udpege nøglepersoner, som kan arbejde på tværs af strukturelle grænser i kommuner og andre systemer. Forskning: Vi trænger til øget vidensindsamling og øget forskningsindsats om børn og unge med seksuel overgrebsadfærd, så vi kan sætte ind med på tidlig indsats og forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn. Unge med kriminel baggrund: Unge med (massiv) kriminel baggrund, hvor seksuel overgrebsadfærd er del af anden kriminel adfærd, får i øjeblikket ikke noget systematisk tilbud om behandling for deres overgrebsadfærd. Der vil i denne gruppe venteligt være mange med jævnaldrende eller voksne ofre. Børn/unge med udviklingshæmning/begavelseshandicap: Nogle af disse børn er ikke alene i risiko for selv at blive ofre for seksuelle overgreb, men også for selv at udvikle overgrebsadfærd som følge af deres dårlige begavelse. Forløbsundersøgelse: Forløbsundersøgelser vil give værdifuld viden om den videre udvikling hos unge med overgrebsadfærd, herunder generel trivsel og recidivrisiko. 12 Psykolog nyt

13 Offer møder krænker National kortlægning: Med en national kortlægning vil vi kunne give et mere sikkert billede af omfanget i Danmark. Formentlig svarer det til andre landes undersøgelser, herunder den svenske, hvor kendte overgreb i en tredjedel af tilfældene begås af børn og unge under 18 år. Kortlægningen kunne laves via socialforvaltningernes kendskab til personer under 18 år med overgrebsadfærd. Nationalt videnscenter: Indsamling af data fra hele landet om børn/unge med seksuel overgrebsadfærd. En samlet database med data fra lokale centre i hele landet, efterhånden som disse udbygges, samt løbende vidensindsamling og formidling på området. Barnets hus børnecentre: Et holistisk barnesyn kan tilgodeses ved, at psykosociale, lægelige og eventuelt efterforskningsindsatser kan ske i samme hus, hvor alle typer overgrebsproblematikker kan behandles herunder også fysisk omsorgssvigt, der involverer børn. Det er væsentligt, at tilbuddet rummer både børn, som er ofre, og børn, som har seksuelt bekymrende/krænkende adfærd. Man kan endvidere anbefale, at afhøring af ikke kun ofre for seksuelle overgreb, men også af store børn og unge med krænkende adfærd sker ved hjælp af politiets videoafhørere. Mimi Strange, leder af projekt JANUS, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Birgitte Jørgensen, psykolog. Dennis Madsen, socialrådgiver Søs Sinnerup Christoffersen, psykolog Nina Schrøder, psykolog, forskningsassistent Susanne Blomsterberg, psykolog litteratur 1. Howard Zehr (2008): Genoprettende Ret. Akademisk Forlag. 2. Fonagy et al. (2004): Affect Regulation, Mentalization and the Development of the Self. KARNAC. 3. J. Henniker & V. Mercer (2007): Restorative Justice: Can it Work with Young People who Sexually Abuse? I (ed. Martin Calder): Working with children and young people who sexually abuse. Russel House Publ. 4. M. Strange (2006): Børn og unge med seksuel adfærd. I: Seksuelle overgreb mod børn og unge En antologi om forebyggelse og behandling, (red. Mehlbye og Hammershøi). Akf Forlaget. 5. G.M. Hansen og M.M. Sneum (2008): ADHD fra barndom til voksenalder. Frydenlund. fakta Hvoraf navnet JANUS? Projektets logo er et Janushoved på bronzemønt fra ca. 230 f.kr. Den romerske gud Janus karakteriseres ved det dobbelte hoved, som giver ham overblik og gør ham i stand til at se både frem og tilbage på samme tid. Janushovedet har to ansigter: Et vendt mod fortiden og et mod fremtiden. Janushovedet er valgt som logo, fordi det symboliserer dobbeltheden i, at børn og unge, som begår seksuelle overgreb ofte, også har været ofre for omsorgssvigt i deres barndom. Således symboliserer Janushovedet her offer- og krænkerperspektivet såvel som fortid og fremtidsperspektivet. Psykolog nyt

14 For fotos: nina lemvigh-müller 14 Psykolog nyt

15 skellighed i supervision Indtryk og tendenser fra den anden danske konference om supervision, som blev holdt på Københavns Universitet i oktober 2008 Supervision Af Birgitte Petersen og Emma Beck Tre oplægsholdere, fra venstre Benedicte Schilling, Sue Wheeler og Helge Rønnnestad. Supervision har en central plads i det psykologfaglige liv som en kerneydelse, mange psykologer leverer, samtidig med at det også er gennem supervision, at man kvalificerer sig karrieren igennem til at blive autoriseret, specialist og supervisor. Men hvad forstår vi overhovedet med supervisionsbegrebet? Hvilke aspekter er afgørende for, at supervisionen bidrager til udvikling? Er der målbart udbytte for klienterne af, at vi får supervision? Det var spørgsmål som disse, der oktober 2008 samlede godt 100 deltagere til den anden danske konference om supervision under overskriften Forskning og forskellighed i supervision, som i år havde både danske, nordiske og internationale forskningsrepræsentationer og workshops på programmet. Baggrunden for konferencen er en stigende interesse blandt psykologer herhjemme og internationalt for at tydeliggøre, afgrænse og styrke det psykologfaglige supervisionsfelt. I Danmark ses den stigende interesse desuden afspejlet i det nyligt oprettede tværuniversitære forskningscenter Center for Supervision, der arrangerede konferencen, samt Selskab for Supervision under Dansk Psykolog Forening, der blev stiftet i forlængelse af konferencen. Definition af supervisionsbegrebet Den ene af hovedforedragsholderne, professor Sue Wheeler, University of Leicester, har i sin forskning fokuseret på at skabe et overblik over den eksisterende forskning på området. I The impact of clinical supervision (2007) dokumenterer hun, at mens der foreligger adskillige bud på effekten af supervisionen, er der kun få af disse studier, der lever op til krav om pålidelighed i snæver videnskabelig forstand. En anden overraskende opdagelse var, at kun en meget lille del af de eksisterende artikler om emnet havde en egentlig definition af supervision i deres behandling af emnet, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om supervision opfattes og defineres enslydende. Dette faktum besværliggør sammenligninger på tværs og kan gøre undersøgelsesresultaterne svære at gennemskue. På den baggrund har Sue Wheeler som en del af sit arbejde i det britisk funderede Supervision Practice Reseach Network arbejdet med at skabe et internationalt netværk af supervisionsforskere, der kan samles om fælles forskningsprojekter med mulighed for fælles definitioner og større samples. Mere specifikt går Wheelers egen forskningsinteresse i første omgang i retning af at se på, hvilken effekt supervisionen har for klientens udbytte af terapien. Psykolog nyt

16 Et kvalitetsstempel En anden vinkel, der kunne sætte supervision i fokus både forskningsmæssigt og fagpolitisk, var Benedicte Schillings læggen vægt på, at vi som psykologer tager vores faglighed i forhold til supervisionen op til overvejelse. Schilling påpegede, at supervision er et diffust begreb, som er i konstant bevægelse, og det er vigtigt, at vi som stand har en løbende opmærksomhed på at afklare, hvad der menes med begrebet. Ellers kan der ske en sammenblanding af forskellige læringskontekster såsom undervisning, konsultation, coaching og supervision, som hver især har forskellige etiske og faglige fordringer. Som det ser ud i dag, lever Dansk Psykolog Forenings krav til specialist- og supervisoruddannelser til fulde op til de statslige regulativer på området, og en af Schillings pointer var, at supervision i sig selv er blevet et kvalitetsstempel i forhold til andre faggrupper. Et andet stort tema var relationen mellem supervisor og supervisand. Nich Ladany, Ph.D., Lehigh University, har forsket i, hvorfor kommunikation af vigtig information mellem supervisand og supervisor undertiden begrænses af begge parter. Ladany havde i sit indlæg den pointe, at supervisanden skjuler mere for supervisor, end han afslører, hvilket besværliggør muligheden for at reflektere over eventuelle pinlige eller uhensigtsmæssige episoder. Fremadrettet ønsker Ladany at se på dynamikken heri i en ny undersøgelse om Embarassing moments in supervision. 16 Psykolog nyt

17 fakta Om Selskab for Supervision Selskab for Supervision under Dansk Psykolog Forening er opstået på initiativ fra psykolog Benedicte Schilling og havde stiftende generalforsamling 31. oktober Aktuelt er 6 medlemmer valgt ind i bestyrelsen, som vil mødes i uge 4 i Her vil der blive udpeget en formand, og efterfølgende vil der blive udsendt brev om arrangementer i 2009 til selskabets medlemmer. Ved årsskiftet havde selskabet 40 medlemmer. Er man in teresseret i at blive medlem af selskabet, kan man skrive til jan.nielsen@psy.ku.dk. Fra flere workshops på konferencen blev det påpeget, at supervisor-/supervisand-forholdet lægger grunden til den nødvendige refleksion over eget arbejdet, som er så centralt i supervisionen. Professor Helge Rønnestad, Universitetet i Oslo, fokuserede på den angst, nyuddannede psykoterapeuter oplever, og hvad dette betyder for kvaliteten af psykoterapien. Rønnestad taler om dobbelttraumatisering, hvis der er tale om, at både klient- og supervisorforhold er konfliktuelle. Rønnestad pointerer vigtigheden af, at der i supervisionen skabes rum til at arbejde med dette tema, at supervisandens sårbarhed således kan bruges som styrke, og at supervisor er ansvarlig for at give konstruktiv feedback. Dette understøttes af forskning af Haugaard Jacobsen & Tanggaard, som i en undersøgelse af Begynderterapeutens oplevelse af god og dårlig supervision finder, at begynderterapeuten ønsker sig struktur og støtte i supervisionen, tydelig ros og kritik samt anerkendelse af deres begyndende identitet som psykoterapeuter. Behov for dansk forskning Oplægsholderne beskæftigede sig næsten samstemmende med behovet for, at vi som faggruppe udvikler og kvalificerer supervisionsbegrebet gennem forskning for at sikre kvalitet og status fremover. Helge Rønnestads tidligere nævnte oplæg tog udgangspunkt i den indtil dato måske allermest ambitiøse undersøgelse af supervision, The International Study of the Development of Psychotherapists (Rønnestad og Orlinsky, 2005). Der er tale om en igangværende multinational undersøgelse med deltagere, som søger at råde bod på den manglende viden om betydningen af terapeuters egen personlige og professionelle udvikling. Undersøgelsen ser på, hvordan psykoterapeuter udvikler sig gennem deres karriere, hvad der er afgørende for denne udvikling, og hvordan den personlige udvikling har indflydelse på terapeutens arbejde og personlige liv. Undersøgelsen har indtil videre kun haft beskeden dansk deltagelse. Center for Supervision har imidlertid taget initiativ til at gennemføre undersøgelsen herhjemme med henblik på at få belyst de faktorer, der har medvirket til, at danske psykoterapeuter på forskellige karriereniveauer har erhvervet de færdigheder de har i dag. Birgitte Petersen, cand.psych., Studielektor, Psykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Emma Beck, cand.psych., Institut for Psykologi, Københavns Universitet litteratur Jacobsen, C.H.; Pedersen, L.T. (2007); Novice supervisee s experiences of what is good and bad psychotherapy supervision. I: Book of Abstracts: Society for Psychotherapy Research 38th International Meeting. Nordestedt, Tyskland. Orlinsky, D.E. & Rønnestad, M.H. (2005). How psychotherapists develop. A study of therapeutic work and professional development. Washington, DC. American Psychological Association. Wheeler, S. & Richards, K. (2007). The impact of clinical supervision on counsellors and therapists, their practice and their clients: a systematic review of the literature. British Association for Counselling & Psychotherapy. Psykolog nyt

18 Den langfingrede klient Klienten er beskyttet af psykologens tavshedspligt. Men hvem beskytter psykologen, når klienten offentliggør hans eller hendes metoder? Debatartikel Af Karen Gaardsmand Vi kan få et problem, når vores klienter gengiver vores metoder og får dem udgivet som deres egne. Vi beskytter selvfølgelig klienten, men hvem beskytter os og etikken? Dette dilemma er blandt andet dukket op i min praksis, idet en tidligere klient nu har fået udgivet en selvhjælpsbog, hvor han skriver om mine metoder som metoden. En endegyldig sandhed, på trods af at metoderne til at overvinde egne problemer er sammensat med udgangspunkt i klientens personlighed og den konkrete situation, som udløste den behandlingskrævende tilstand. Hvad sker der, når læsere med lignende tilstande (og deres pårørende) benytter sig af selvhjælpslekturen og tror, at her er medicinen? Kan deres tilstand måske forværres, når de benytter klientens helt personlige, skræddersyede program? Når hjælpeløse hjælpere giver sig af med at frelse andre, kan det så være direkte farligt for disse andre? Og hvordan ser det så ud med etikken? Den evige sandhed Forhistorien er følgende: Ud fra min klients generelle problemløsningstilgang/copingstrategi udarbejdede vi i fællesskab en plan, som gjorde, at han kunne overskue sit kaos. Da klienten er et ellers velstruktureret menneske, bliver den kognitive tilgang, som jeg vælger at arbejde ud fra, fulgt til punkt og prikke. Undervejs i forløbet hos mig skriver min klient dagbog som en del af behandlingsprogrammet. Da disse dagbogsnotater bliver udgivet af et forlag og dukker op som en håndbog, der giver råd til og svar på, hvordan alle mennesker kan overvinde svære tilstande, bliver jeg virkelig bekymret. Klienten beskriver punkt for punkt sin personlige metode som metoden til, at alle med lignende problemer kan få det godt igen, hvis bare de følger opskriften. Klienten gengiver eksempelvis en teknik omkring et ritual, som jeg har udarbejdet, netop fordi struktur og organisering er en kendt arbejdsform for ham. Hvis en anden person, som er ustruktureret og flegmatisk, tager disse anvisninger for gode varer og følger programmet, får vedkommende det elendigt ved på ingen måde at kunne følge disciplinen. Det vil sige, at disse læsere risikerer at få det dobbelt dårligt Det er svært som fagperson at leve med. Virkninger og bivirkninger Når vi som psykologer får vores metoder gengivet eller offentliggjort, omhandler det dels berøvelse og dels det etiske 18 Psykolog nyt

19 illustration: henning christensen dilemma, hvis det havner hos de forkerte læsere. Endelig er der også spørgsmålet om vores faglige stolthed. Hvis en klient kommer i behandling hos mig og siger, at den metode, som jeg anvender, står på side 87 i min tidligere klients selvhjælpsbog, tror vedkommende jo, at jeg har taget den fra den omtalte lommebog. På grund af tavshedspligten kan jeg ikke sige, at det er en tidligere klient, der har tyvstjålet min metode. I den udgivne selvhjælpsbog er der ikke kildehenvisning, og min klient har lov til at smykke sig med lånte fjer. Havde min klient gengivet noget, som jeg havde skrevet, var jeg beskyttet af copyright, men da vi ikke kan beskytte vore metoder, risikerer vi, at de bliver misbrugt. Det er dybt problematisk. Ytringsfriheden gør det i sådanne tilfælde muligt, at enhver klient kan publicere sit forløb som en endegyldig sandhed med den etikforvirring, det kan føre med sig. Er det virkelig i orden? Jeg undrer mig over, at bogforlaget, som i dette tilfælde er et kommercielt foretagende, ikke stiller spørgsmål ved manuskriptet og eksempelvis ikke efterlyser den kildehenvisning, som ikke er der. I medicinalindustrien er der et krav om, at en indlægsseddel informerer om virkning og bivirkning ved indtagelse af præparatet. En løsning kunne være et krav om, at der i den slags bekendelseslitteratur eller selvhjælpslitteratur som et minimum er et forord, hvoraf det klart og tydeligt fremgår, at bogen ene og alene er baseret på forfatterens egne erfaringer og derfor så langtfra er almengyldig. Karen Gaardsmand, cand.psych., arbejdspsykolog Psykolog nyt

20 Forskningsnyt Hvordan tager man kritik fra ægtefællen? Selv om skilsmissetallet for tiden heldigvis er lidt for nedadgående, kommer det fra et meget højt tal og er stadig bekymrende stort. Bekymrende for de voksne, idet en skilsmisse rent statistisk efterfølges af en stigning i hyppigheden af depression, alkoholisme og ensomhed. Men bekymrende i endnu højere grad for eventuelle børn i skilsmissefamilierne. En efterhånden lang række undersøgelser har vist, at børnene stadig i gennemsnit betaler en høj pris for forældrenes ægteskabelige forlis. Børnene får hyppigere angst, depression og adfærdsvanskeligheder. Desuden får de i gennemsnit ringere uddannelse, flere tilfælde af alkohol- og stofmisbrug, endog også selv flere skilsmisser senere hen. Mennesker i gode og trygge parforhold er i gennemsnit mere raske, mere glade for livet og mindre alkoholiske end enlige mennesker. Det er dog muligt, at den nye tendens til i nogen grad at respektere singlelivet vil svække denne tendens til dårligere livskvalitet hos enlige det må fremtiden vise. Alt det negative, der foreløbig kan siges om de mange skilsmisser, har dog fået adskillige forskere til at kaste sig over spørgsmålet om, hvad der kan være årsag til de mange skilsmisser. Disse undersøgelser har ført til to ret sikre konklusioner: 1) De par, der har svært ved at tale sammen om problemerne og derfor ikke får løst deres problemer gennem konstruktive samtaler, har tilsyneladende sværere ved at stå distancen end de, der trods eventuelle store problemer i det mindste kan tackle dem gennem åbenhjertige diskussioner. 2) De parforhold, hvor der forekommer mange negative følelsesmæssige ytringer over for ægtefællen har ligeledes mindre udsigt til at lykkes i det lange løb. En amerikansk undersøgelse fandt således, at man med høj præcision kunne forudse, hvilke par der otte år efter en psykologisk undersøgelse ville være blevet separeret eller skilt. Den psykologiske undersøgelse gik ud på at sætte parrene til at diskutere et akut problem i parforholdet. Under denne diskussion blev begge parter videofilmet, og senere scorede trænede iagttagere hver enkelt ægtefælles hyppighed af negative ytringer (kritik, skældud, fjendtlig eller hånlig mimik og lignende) samt hyppighed af lige så tydelige positive følelsesmæssige ytringer. Når man for hvert par optalte hyppigheden af positive ytringer minus hyppigheden af negative ytringer, fik man et mål for parrets følelsesmæssige varme, som med 92 % sikkerhed (!) kunne forudsige, hvilke par der var blevet separeret eller skilt, og hvilke der stadig var sammen otte år senere. Sådanne fund har ført til anbefalinger om, at ægtefæller bør fremføre deres kritik af ægtefællen på en neutral måde uden følelsesmæssige ytringer af hån, foragt eller fjendtlighed. Men nu viser en ny undersøgelse af et engelsk-amerikansk forskerhold, at det tilsyneladende ikke blot er de negative følelsesmæssige udtryk, der kan skade et parforhold. Selve det at ytre kritik på en hel saglig måde kan tilsyneladende ifølge den nye undersøgelse også gøre alvorlig følelsesmæssig skade på ægtefællen og dermed på parforholdet. Den nye undersøgelse foregik dog på en så kunstig måde, at man nok skal være forsigtig med at drage vidtløftige konklusioner, men kunstigheden i undersøgelsen var nu nødvendig for, at man kunne studere effekten af kritik adskilt fra følelsesmæssige tegn og ytringer hos ægtefællen. Konkret foregik dette på følgende måde. De 80 yngre ægtepar, der deltog i undersøgelsen, fik fortalt, at det drejede sig om en undersøgelse over en ny metode til parterapi. Dette ville indebære, at de skulle gennemgå en øvelse i at diskutere et problem, hvor den ene i parret skulle være den diskuterende og den anden skulle være hjælper. Den, der agerede hjælper, skulle under ægtefællens diskuterende snak hjælpe fx med at afklare synspunkter og med at holde den røde tråd osv. Efter denne diskussion blev de to ægtefæller adskilt, angiveligt fordi de i fred og ro skulle udfylde spørgeskemaer. Den ægtefælle, der havde været diskuterende, skulle udfylde et spørgeskema om kvaliteten af den hjælp, han eller hun havde fået af ægtefællen, mens hjælperen skulle udfylde et spørgeskema, som ikke blev brugt i undersøgelsen. Derefter skulle begge udfylde spørgeskemaer om deres følelsesmæssige tilstand, herunder deres følelse af selvværd. Lidt senere gav man under et fingeret påskud hjælperne lov til at se det spørgeskema, deres ægtefælle havde udfyldt om kvaliteten af den hjælp, de havde fået under diskussionen. Disse spørgeskemaer var imidlertid det rene fup. Forskerne havde selv udfyldt de pågældende spørgeskemaer, således at halvdelen var temmelig negative og kritiske i deres vurdering af ægtefællen, mens den anden halvdel var positiv og rosende. På denne måde fik halvdelen af de hjælpende ægtefæller positiv og halvdelen negativ feedback fra deres ægtefælle over kvaliteten af den hjælp, de havde givet under diskussionen. Herefter udfyldte alle ægtefællerne på ny spørgeskemaer om deres følelsesmæssige tilstand. Det viste sig da, at de ægtefæller, der fik negativ feedback, havde fået et tydeligt fald i både humør og selvagtelse. Interessant nok udviste en særlig gruppe af de ægtefæller, der fik (falsk) negativ feedback, et nærmest dramatisk fald i humør og selvværd, nemlig de ægtefæller, der ifølge en spørgeskemaundersøgelse havde givet udtryk for en såkaldt ængstelig tilknytningsstil til deres ægtefælle. Ved at studere menneskers form for tilknytning til deres partner i et parforhold har man fundet, at denne form fuldstændig ligesom formen på barnets tilknytning til sin mor kan inddeles i tre grupper: 1) tryg, 2) utryg eller ængstelig og 3) 20 Psykolog nyt

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl.

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. Offer møder krænker Mødet mellem offer og krænker indgår som en del af den kliniske behandlings praksis over for børn eller unge og deres familier. Sidste del af serien om Projekt JANUS lægger sin hovedvægt

Læs mere

Citation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17.

Citation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17. Aalborg Universitet Forskellighed i supervision Petersen, Birgitte; Beck, Emma Published in: Psykolog Nyt Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

Der blev stille nogle sekunder

Der blev stille nogle sekunder illustrationer: lisbeth e. christensen Der blev stille nogle sekunder Åben psykologiundervisning i psykiatrien lyder græsrodsagtigt. En psykolog har udviklet og praktiseret metoden og de undrende patienter

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Tryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision

Tryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision Tryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision Til dig, der arbejder med par, forældre, børn og familier Center for Familieudvikling Tryghed og trivsel for børn og voksne Center for

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Når man skal dele ansvaret for et barn

Når man skal dele ansvaret for et barn konference Når man skal dele ansvaret for et barn CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 31.03.11 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference 2011 er året, hvor Forældreansvarsloven revideres. Det er

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere