Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved Faaborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved Faaborg"

Transkript

1 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved Faaborg Endelig rapport Oktober 2009

2 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved Faaborg Endelig Rapport Oktober 2009 Dokumentnr PR-01 Version 3 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt CEL, LEGL, MEFR, BLDE CEL, THIGI CEL

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 4 2 Projektområdet i dag 6 21 Kyststrækningen 6 22 Inspektion 8 3 Arkæologi og historie Dosseringen og Langelinie 12 4 Hydrografiske forhold Vandstand Vind Bølger Is Udløbsledninger Vandkvalitet 22 5 Geologiske og geotekniske forhold Eksisterende boringer Sætningsgivende aflejringer Projektstrækning fra Faaborg Havn til Hotel Klinten Sætningsvurdering 25 6 Planforhold og beskyttelsesinteresser Myndighedsbehandling og proces 26 7 Forudsætninger for projektforslag 28 8 Skitseprojektering Strande Stenkonstruktioner Pæle-konstruktioner 45 P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

4 2 84 Sikkerhedsforhold til lands- og til vands Grundlag for prisoverslag 47 9 Projektforslag 1: Strand langs Langelinie Idegrundlag Kysttekniske forhold Skitseforslag Anlægsoverslag Skitseforslag 1A Skitseforslag 1B Projektforslag 2: Renovering af strandparken ved Klinten Idegrundlag Kysttekniske forhold Skitseforslag Anlægsoverslag Skitseforslag 2A Skitseforslag 2B Projektforslag 3: Havnebad Idegrundlag Kysttekniske forhold Skitseforslag Anlægsoverslag Skitseforslag 3A Projektforslag 4: Fremskudt strandpark Idegrundlag Kysttekniske forhold Skitseforslag Anlægsoverslag Skitseforslag 4A Samlet konsekvensvurdering Konklusion Byplanmæssig vurdering Kystteknisk vurdering Opsummering 119 P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

5 3 15 Reference Tegninger 121 P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

6 4 1 Introduktion Som et element i Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi "Forestil dig et moderne dansk Toscana " indgår et projekt med anlæggelse af en ny strandpark i Faaborg Visionen med strandparken er, at den skal blive en attraktion, som styrker byens muligheder som centrum for friluftsliv og turisme i kommunen Etablering af strandparken er samtidig en unik mulighed for at skabe et attraktivt tilbud til glæde for byens og hele kommunens borgere Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker 4 forskellige forslag til strandparkprojektet belyst, som kan danne grundlag for den senere udarbejdelse af detailprojekt og udbudsmateriale COWI er blevet tildelt opgaven med at udarbejde skitseforslag for strandparken i Faaborg baseret på COWI's tilbud af 20 juni 2008 samt revideret tilbud af 27 juni 2008 og med accept af tilbud af 01 juli 2008 I forbindelse med igangsættelsen af projektet blev der afholdt et opstartsmøde samt inspektion af projektstrækningen omkring Langelinie i Faaborg torsdag 26 juni 2008 Der er desuden blevet afholdt et midtvejsmøde i Århus 2 oktober 2008, hvorefter kommunen har besluttet udformningen af de enkelte projektforslag Endeligt er der blevet afholdt et afrundende møde i Lyngby den 9 februar 2009, hvor udformningen af den endelige rapport er blevet diskuteret Nærværende rapport omhandler bestemmelse af basis for skitseprojektet samt beskrivelse og vurdering af følgende 4 forslag for en strandpark eller et havnebad ved Faaborg, se Figur Strand langs Langelinie Strandparken omfatter etablering af badestrand langs Langelinie samt renovering af den eksisterende strand ved Klinten 2 Renovering af strandområdet ved Klinten Det eksisterende strandområde ved Klinten renoveres og udbygges 3 Havnebad Etablering af havnebad i forbindelse med Havneparken P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

7 5 4 Fremskudt strandpark Fremskudt strandpark fra det østlige færgeleje til Den Gamle Assistens Kirkegård Figur 1-1 Placeringsmuligheder for strandpark eller havnebad Google Earth P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

8 6 2 Projektområdet i dag 21 Kyststrækningen Projektstrækningen ligger i den inderste del af Faaborg Fjord Figur 2-1 viser et luftfoto over Lillebælt og Det Sydfynske Øhav samt Faaborg Fjord Figur 2-1 Det Sydfynske Øhav og Faaborg Fjord Google Earth Projektområdet strækker sig fra den nye kanal ved færgehavnen over Havneparken, Dosseringen og langs Langelinie til Klinten Figur 2-2 viser et søkort over Faaborg Fjord Vanddybden ud for kysten er generelt i størrelsesordnen 5m Der er flere lavvandede rev og fordybninger med dybder op til 10 m i den inderste del af fjorden udfor projektstækningen P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

9 7 Figur 2-2 Søkort over Faaborg Fjord Dybder er opgivet relativt til middel vandstanden C-MAP Figur 2-3 viser, at kysten langs projektstrækningen har en gennemsnitlig orientering på omkring 220 grader nord Kystens orientering er bestemt ud fra kystnormalen, som er en linje vinkelret på vandlinjen Figur 2-3 Kystens orientering langs projektstrækningen Google Earth P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

10 8 22 Inspektion I forbindelse med opstartsmødes torsdag den 26 juni 2008 blev projektstrækningen gennemgået af COWI og Faaborg-Midtfyn Kommune Nedenfor gives en kort præsentation af området For en mere udførlig præsentation af området henvises til Appendiks A Strækningen kan opdeles i tre delstrækninger: 1 Fra Havneparken til Roklubben 2 Langelinie 3 Klinten Fra Havneparken til Roklubben Figur 2-4 viser et overblik af kysten ved Havneparken I venstre side udmunder den nye havnekanal Figur 2-4 Området ved Havneparken Google Earth Sundrenden og Rislebækken har sit udløb vest for roklubbens flydebroer Fra Havneparken, der i dag er udlagt som en stor græsflade, er der et flot indkig til den gamle byfront langs Chr IX s Vej Strandpromenaden er beskyttet mod bølger og overskyl af et glacis af tilhuggede sten Promenaden er belagt med asfalt og fliser, og er blevet repareret flere steder Der er desuden mindre skader på glaciset Vanddybden vurderes at være 2-3 m foran Havneparken P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

11 9 Langelinie Figur 2-5 viser området langs Langelinie Vanddybden umiddelbart ud for promenaden vurderes at være i størrelsesordnen 1,5m til 2,0m Figur 2-5 Området langs Langelinie Google Earth Langs promenaden findes en lav allé træbevoksning af Bornholmsk Røn og der desuden er opstået en tæt bevoksning af Bukketorn flere steder langs kyststrækningen Vegetationens rødder kan skade glaciset og belægningen langs promenaden betydeligt, hvilket kan observeres flere steder Langs Langelinie findes en række bade- og bådebroer Midt på Langelinie ved Skt Hans Gade ligger det gamle slæbested Slæbestedet er blevet brugt gennem tiden bla som landgangssted for fragt og beboere fra Bjørnø Rampen bruges i dag af de lokale til at sætte kajakker og joller i vandet fra Parken Voigts Minde ligger midt på Langelinie strækningen Parken karakteriseres af det kuperede terræn, de markante skråninger, den flotte udsigt over Faaborg Fjord, samt en række store, gamle træer På denne strækning ses ingen P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

12 10 buske og træerne står langs bagsiden af promenaden, hvorfor glaciset på denne strækning ikke er påvirket af planterødder Klinten Figur 2-6 viser den eksisterende strandpark ved Hotel Klinten Der er forholdsvis lavvandet ved klinten, da der er en strand langs størstedelen af strækningen Figur 2-6 Den eksisterende strandpark ved Hotel Klinten Google Earth Stranden ved Hotel Klinten er beskyttet med en række høfder af træ og sten og en mindre træspuns Der er desuden et par badebroer Anlægget er generelt i dårlig forfatning og der er mange små konstruktioner, som ikke virker optimalt På denne del af projektstrækningen føres Langelinie ind gennem Klinteparken Parken med en række store, gamle træer Modsat den øvrige del af Langelinie findes der ikke her en skarp afgrænsning mellem park, promenade og vand I stedet opleves afgrænsningen som mere flydende P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

13 11 På den centrale del af stranden er der skabt en terrassestrand bag en lav træspuns Bølgeoverskyl af træspunsen har medført erosion af stranden bagved, og det er blandt andet derfor nødvendigt at tilføre nyt sand ind imellem Stranden er forholdsvis bred i den vestlige del Stranden er smallere langs den østlige del af Klinten, hvor terrænet stiger brat op mod hotellet P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

14 12 3 Arkæologi og historie Nedenfor gives en kort præsentation af Langelinies historie Appendiks B indeholder en mere udførlig præsentation af områdets historie og arkæologi 31 Dosseringen og Langelinie Oprindelig var passagen langs med stranden neden om klinterne meget besværlig Selv i 1840 kunne man ved daglig vande kun passere fra skibsbroen til Jomfrulågen ved at springe fra den ene store sten til den anden, og herfra kunne man ikke altid regne med, at komme tørskoet til Østerport I 1843 opfordrede borgerrepræsentationen borgerne til på frivilligt grundlag at skabe "en gang" omkring klinten fra Skibsbroen til Østerport Borgerne viste et stort både fagligt og økonomisk engagement, og der blev nedsat en bogerkomite til at lede arbejdet I 1848 kunne komiteen overlevere Dosseringen til kommunalbestyrelsen Voigts Minde blev anlagt i ca 1860 på de arealer, hvor busterminalen og vaskehallerne i dag ligger I forbindelse med opførelsen af jernbanebygningen og banelinjen flyttede man i 1884 parken ud til dens nuværende placering Det er på dette tidspunkt, at de første tanker om at forlænge strandpromenaden længere ud end til den Gamle Assistens Kirkegård melder sig I 1861 startede anlæggelsen af den nye passage fra kirkegården til det nye Voigts Minde, og et par år efter var Langelinie færdig, ref /11/ Der har tidligere været opført to søbadeanstalter på strækningen Den første blev opført nær havnen i 1927 I 1937 blev badeanlægget flyttet til Voigts Minde, hvor man stadig nedenfor den store stentrappe kan se de tilhuggede trin til badeanlægget øverst i stensætningen P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

15 13 Figur 3-1 Der har tidligere været placeret to badeanstalter langs strækningen Den første blev opført nær havnen i 1927 I 1937 blev badeanlægget flyttet til Voigts Minde (Fugleperspektiv over byen, tegnet i forbindelse med byens 700 års jubilæum) P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

16 14 4 Hydrografiske forhold 41 Vandstand 411 Normale vandstande Der er kun meget begrænset astronomisk tidevand ved Faaborg Fjord Ifølge Ref /1/ er forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande i Faaborg Havn 0,2m Nordlige vinde kan ifølge Ref /1/ give indtil 1,0 m højvande og sydvestlige vinde kan give indtil 1,0 m lavvande 412 Ekstreme vandstande Kystdirektoratet har i Ref /2/ analyseret de maksimale vandstande i en række danske havne på baggrund af historiske vandstandsmålinger I Fynshav, som er den nærmeste station, er de ekstreme vandstande i Ref /2/ bestem til følgende værdier i forhold til DVR90 for en række karakteristiske storm hændelser: Tabel 4-1 Estimerede ekstremvandstande ved Fynshav, Ref /2/ Et års vandstanden er ifølge Ref /2/ +1,16m DVR90 Tabel 4-2 viser de højest målte vandstande i Fynshav i perioden i følge Ref /2/ P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

17 15 Tabel 4-2 Højeste målte vandstande i Fynshav i følge Ref /2/ Der er blevet rekvireret en vandstandsstatistik for Faaborg Fjord fra Kystdirektoratet, KDI, se Tabel 4-3 Vandstandsmåleren i Faaborg blev etableret i 2000, hvilket giver et datagrundlag på cirka 7 år, i forhold til 57 år ved Fynshav I flg KDI skal der normalt mindst 10 års målinger til og gerne 15 år, for at kunne lave en god højvandsstatistik Statistikken skal derfor tages med forbehold idet den, sammenlignet med de nærliggende stationer, giver høje ekstremvandstande Tabel 4-3 Vandstandsstatistik for Fåborg, KDI Disse værdier ses at være 4 cm højere end dem fundet for Fynshav I Appendiks E ses en sammenligning mellem vandstanden fra Faaborg, Fynshav og Rødby Eftersom at statistikken fra Faaborg er noget usikker benyttes vandstandene fra Fynshav i dette projekt P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

18 Global havspejlsstigning Ifølge ref /2/ forventes det, at vandstanden i verdenshavene stiger cm frem til år 2050 grundet den globale opvarmning 414 Designvandstand De kysttekniske anlæg designes for en karakteristisk ekstremvandstand svarende til designvandstanden Designvandstanden er bestemt som en 50 års hændelse med et tillæg for global havspejlsstigning på 20 cm over de næste 50 år Den totale designvandstand kan således bestemmes til +1,94 m DVR90 42 Vind 421 Normale vinde Vindstatistikken for vejrstationen Assens/Torø er rekvireret hos DMI Vinddataene er bestemt som 10-min middelvind målt i 10 m's højde På basis af DMI's data er der blevet udarbejdet en vindrose, se Figur 4-1 Figur 4-1 Vindrose for Assens/Torø efter data fra DMI Vindrosen viser, at vinden oftest kommer fra sydsydvest og vest Det er også fra disse retninger de kraftigste vinde optræder Der er også en relativ stor hyppighed af vinde fra sydøst P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

19 Ekstreme vinde På baggrund af vindstatistikken fra Assens/Torø har COWI fortaget en analyse af de ekstreme vindhastigheder for retninger mellem sydøst og nordvest, som er de retninger der har mest relevans for projektstrækningen Resultatet af analysen fremgår af diagrammet i Figur 4-2, som er benyttet til at vurdere de ekstreme vindhastigheder for de givne retninger Figur 4-2 Overskridelsessandsynlighed for en given vindhastighed Baseret på vindstatistik for Assens/Torø Ekstreme vindhastigheder med returperioder på 3t/50år, 1t/år og 12t/år er aflæst på Figur 4-2 Resultatet er opstillet i Tabel 4-4 og illustreret på Figur 4-3 Af Figur 4-3 ses det, at de kraftigste ekstreme vindhastigheder kommer fra vest til vestsydvest Vindretning Returperiode 12t/år 1t/år 3t/50år SØ 12,0 14,5 18,0 SSØ 11,0 14,5 18,0 S 12,0 15,0 19,5 SSV 12,5 16,5 21,0 SV 14,5 17,5 22,0 VSV 15,0 19,0 26,0 V 14,5 19,5 25,5 VNV 12,5 16,5 21,0 NV 11,0 14,5 18,0 Total 16,0 21,5 26,0 Tabel 4-4 Ekstreme vindhastigheder [m/s] bestemt på baggrund af Figur 4-2 P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

20 18 U [m/s] Designvindhastighed vs vindretning Returperiode 12t/år Returperiode 1t/år Returperiode 3t/50år 00 SØ SSØ S SSV SV VSV V VNV NV Total Vindretning Figur 4-3 Ekstreme vindhastigheder [m/s] bestemt på baggrund af Figur Bølger 431 Normale bølger Bølgeforholdene ud for kysten bestemmes ud fra det frie stræk og vindhastighederne baseret på den reviderede SPM84-metode, Ref /3/ Bølgeklimaet i den inderste del af Faaborg Fjord er estimeret ved 4 lokaliteter langs projektstrækningen, se Figur 4-4 (S1 - S4) Figur 4-4 Lokalisering af estimerede normalbølgeklimaer, Punkt S1-S4 Google Earth P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

21 19 De frie stræk er bestemt ved hjælp af Google Earth, mens den generelle vanddybde i fjorden er vurderet til 5 m ud fra søkort De frie stræk i Punkt S4 er præsenteret i Tabel 4-5 For sydsydøst er der angivet to frie stræk Dette skydes, at der findes et lavvandet rev sydøst for Faaborg, hvor den faktiske vanddybde er usikker Desuden vil de omkransende halvøer begrænse bølgerne fra denne retning, hvilket giver en høj usikkerhed på bølgerne fra SSØ, se Figur 2-1 Retning Vind retning [grader] Frit stræk [m] SØ 135, SSØ 157, SSØ * 157, S 180, SSV 202, SV 225, VSV 247, V 270, VNV 292, NV 315,0 900 Tabel 4-5 Vindretning og frit stræk ved S4 Normalbølgerne baseret på de to forskellige frie stræk mod SSØ er blevet beregnet ud fra Figur 4-1 og Tabel 4-5 Figur 4-5 viser de to forskellige bølgeklimaer ved S4 Det fremgår tydeligt af figuren, at størrelsen af det frie stræk mod SSØ har stor betydning for bølgeklimaet i Faaborg Fjord Det vurderes derfor, at det er nødvendigt at opstille en numerisk bølgemodel samt eventuelt opmåle en mindre del af det lavvande rev for at kunne bestemme det faktiske bølgeklima langs projektstrækningen i forbindelse med detailprojekteringen Generelt viser figuren, at der er to betydende komponenter i bølgeklimaet langs projektstrækningen, henholdsvis vest og vestsydvest på den ene side og sydøst på den anden P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

22 20 Figur 4-5 Bølgeroser ved S4 hhv med og uden afgrænsning af det frie stræk som følge af det lavvandede område mod SSØ I brydningszonen er bølgerne dybdebegrænsede og bølgerne aftager således ind mod stranden og Langelinie afhængigt af den lokale vanddybde 432 Ekstreme bølger Designbølgeforholdene for kystkonstruktioner bestemmes uden for bølgebrydningszonen, hvilket for flade kyster som langs Langelinie, vurderes at være konservativt Ekstrembølgerne beregnes ligeledes ud fra den reviderede SPM84-metode, ref /3/ For at bestemme designbølgeforholdene benytte ekstremvindhastighederne præsenteret i Tabel 4-4 og den estimerede designvandstand Designvandstanden er bestemt som en 50 års hændelse med et tillæg for global havspejlsstigning på 20 cm over de næste 50 år Den totale designvandstand kan således bestemmes til +1,94 m DVR90, se Afsnit 414 Den totale vanddybde i forbindelse med en design storm er vurderet til 8 m Designbølgeforholdet ved S4 er præsenteret i Tabel 4-6, som vurderes at være det mest udsatte punkt P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

23 21 Returperiode 12t/år 1t/år 3t/50år Retning Retning [grad] Frit stræk [m] Dybde [m] H s [m] T p [sec] H s [m] T p [sec] H s [m] T p [sec] SØ ,9 0,37 2,0 0,47 2,2 0,61 2,4 SSØ 157, ,9 0,42 2,2 0,53 2,4 0,70 2,6 SSØ * 157, ,9 0,75 3,2 0,94 3,5 1,21 3,8 S ,9 0,37 2,0 0,51 2,3 0,70 2,5 SSV 202, ,9 0,37 2,0 0,53 2,2 0,71 2,5 SV ,9 0,44 2,1 0,55 2,3 0,73 2,5 VSV 247, ,9 0,43 2,0 0,58 2,2 0,85 2,5 V ,9 0,43 2,0 0,61 2,3 0,85 2,6 VNV 292, ,9 0,42 2,1 0,59 2,4 0,79 2,7 NV ,9 0,22 1,4 0,29 1,6 0,38 1,7 Tabel 4-6 Designbølgeforhold ved S4 44 Is Fåborg Fjord er et relativt lavvandet og beskyttet farvand I forbindelse med isvintre fryser fjorden til og der kan dannes betydelig is-tykkelse i farvandet Islaster skal derfor tænkes ind i forhold til en strandpark og specielt et havnebad ved Fåborg 45 Udløbsledninger Der findes en række udløbsledninger og et par kanaler langs kyststrækningen fra den nye havnekanal til Klinten og videre til Rødekro, se Figur 4-6 De fleste udløb er placeret udfor vejene som ligger vinkelret på kysten Langs Langelinie fremstår udløbsledningerne oftest som en åbning i stenglaciet med et rør P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

24 22 Figur 4-6 Kort over placering af udløb langs strækningen fra Havnekanalen til Rødekro 46 Vandkvalitet Dokumentation af vandkvaliteten i udløbet fra Sundet / Rislebækken og ved Klinten er blevet stillet til rådighed af Faaborg-Midtfyn Kommune, se Appendiks F Hovedkonklusionen i kommunens analyse er, at der ved udløbet af Sundrenden i perioder af 2008 har været høje koncentrationer af E coli og enterokokker og ved Klinten har været enkelte tilfælde med høj koncentration af enterokokker I forbindelse med en fremtidig realisering af en strandpark eller et havnebad ved Faaborg er det nødvendigt at lokalisere kilder til E coli og enterokker i oplandet og det er nødvendigt at afskære disse forureningskilder Derved vil badevandskvaliteten kunne forbedres og dermed sandsynligvis leve op til kravene, se Appendiks F Ifølge kommunens analyse opfylder Klinten vandkvalitetskravene for Blå Flag Strand I forbindelse med skitseprojekteringen af en strandpark eller et havnebad ved Faaborg, er de nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner udformes således, at tendensen til akkumulering af tang reduceres Der er dog betydelige mængder ålegræs i området og det er derfor ikke muligt at undgå tangaflejringer Det forventes, at mængden af tang, som aflejres på stranden ved Klinten vil være i samme størrelsesorden som i dag eller mindre Tang som aflejres på strandene kan fjernes mekanisk P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

25 23 5 Geologiske og geotekniske forhold 51 Eksisterende boringer I forbindelse med udarbejdelse af projektforslag til en strandpark eller et havnebad er der foretaget en søgning efter tidligere geotekniske undersøgelser, som kan være med til at klarlægge de geotekniske forhold for projektområdet mellem Faaborg Havn og Hotel Klinten En søgning i COWI s interne boringsarkiv samt GEUS Jupiter database gav ingen indikation på, at der tidligere har været udført geotekniske boringer på kyststrækningen mellem Faaborg Havn og Hotel Klinten I GEUS Jupiter database er der dog fundet boringer i umiddelbar nærhed af Faaborg Havn ved rutebilanlægget Der er i forbindelse med en mulig udvidelse af Faaborg Havn udført 4 geotekniske boringer til ca 8 meter under havbunden Her henvises til COWI s geotekniske rapport, ref /7/ Yderligere er der foretaget boringer i forbindelse med en udvidelse/ombygning af Hotel Klinten Boringer er kun ført 3 meter under terræn og ligger oppe i terrænet, ca kote + 7,5m, og har derfor mindre relevans for dette projekt Boringerne viste aflejringer overvejende bestående af silt med indslag af sand 52 Sætningsgivende aflejringer Sammenlignes en kyststrækning med fladt bagland med en kyststrækning med høje skrænter/klitter er der størst sandsynlighed for at finde sætningsgivende marine aflejringer på kyststrækningen med et fladt bagland Har der tidligere været et å-/flodudløb til havet er der ligeledes mulighed for at træffes sætningsgivende organiske aflejringer ved udløbet Da der formentlig har været en fjord på dette sted lige siden jernalderen må det forventes, at der i fjorden træffes marine aflejringer Ved betragtning af et 4cm kort over Faaborg Fjord ses det ud fra højdekurverne for havbunden, at Faaborg Fjord meget vel kan have været afsnøret som en indsø eller et område med stillestående vande Dette indikerer ligeledes, at der er mulighed for at træffes sæt- P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

26 24 ningsgivende aflejringer i Faaborg Fjord De 4 boringer fra havneudvidelsen samt boringerne fra rutebilanlægget viser også, at der findes sætningsgivende aflejringer i den inderste del af Faaborg Fjord De største mægtigheder af sætningsgivende aflejringer træffes formentligt, hvor fjorden er dybest, eller i tidligere eller nuværende afsnørede fjordområder 53 Projektstrækning fra Faaborg Havn til Hotel Klinten På strækningen fra færgehavnen til Hotel Klinten træffes de største mægtigheder af sætningsgivende aflejringer formodentlig ved færgehavnen samt i den vestlige del af Langelinie Her er baglandet forholdsvis fladt og eventuelt af marin oprindelse Bag Faaborg by ligger vådområdet kaldet "Sundet", som i dag har forbindelse til Faaborg fjord via en delvis rørlagt bæk, kaldet Rislebækken, Udløbet ligger i dag ved roklubben Størrelsen af Sundet har formodentligt varieret gennem tiden, ligesom forbindelsen til Faaborg Fjord sandsynligvis har haft andre placeringer end den nuværende Sundet og forbindelsen til fjorden kan have givet ophav til aflejringer af sætningsgivende aflejringer På den midterste, samt østlige del af Langelinie træffes der formodentlig ingen eller kun begrænsede mægtigheder af marine sætningsgivende aflejringer langs kysten Længere ude på vanddybder over 2-3 m vil lagtykkelsen af eventuelle marine sætningsgivende aflejringer formodentlig stige ned mod dybere liggende lavninger Kyststrækningen har her et højere bagland, som formentligt tidligere har strakt sig længere ud i Faaborg Fjord Gennem tiden er der så sket en erosion af skrænten så kysten efterhånden er rykket tilbage til sin nuværende position Det er denne erosion, der har nødvendiggjort etableringen af Langelinie Glaciset for at beskytte promenaden og husene bagved Ved erosionen af skrænten/kysten kan der ikke samtidig ske en aflejring af sætningsgivende aflejringer så som gytje, på stedet hvor erosionen sker, fordi bølgeenergien er for stor Det betyder, at der på den østlige og centrale del af Langelinie ikke er grund til at forvente betydelige sætningsgivende lag tæt på kysten På dybere vand må der derimod forventes sætningsgivende lag, da bølgerne er for små til at mobilisere sedimenterne når de først er aflejret P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

27 25 54 Sætningsvurdering Det er ikke muligt at foretage en præcis sætningsvurdering med det nuværende datagrundlag Dog skal det noteres, at der sandsynligvis ikke vil forekomme betydelige sætninger ved opfyldning samt etablering af mindre konstruktioner langs den inderste del af kysten fra den midterste del af Langelinie ud til og med Klinten Hvis konstruktionerne etableres på vanddybder på mere end ca 2,0m forventes, at der skal tages højde for betydelige sætningsgivende lag I den vestlige del af Langelinie og foran Havneparken findes der sandsynligvis mere udbredte sætningsgivende aflejringer helt ind til Promenaden, der skal tages i regning i forbindelse med en eventuel detailprojektering af konstruktioner her Der bør i forbindelse med udarbejdelse af detailprojekt for et konkret projekt udføres geotekniske undersøgelser af strækningen P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

28 26 6 Planforhold og beskyttelsesinteresser Nedenfor gives en beskrivelse af den planproces der skal gennemføres forud for anlæggelsen af en ny strandpark eller havnebad En mere udførlig beskrivelse af områdets eksisterende planforhold og beskyttelsesinteresser findes i Appendiks C Her findes desuden en mere specifik vurdering i forhold til de enkelte skitseforslag 61 Myndighedsbehandling og proces Kommunen er planmyndighed og skal forestå kommune- og lokalplanlægning for anlægget Inden planerne vedtages skal forholdet til anden lovgivning afklares Det vurderes, at anlægget forudsætter - lokalplan med kommuneplantillæg (kommunen er myndighed) - miljøvurdering af plan - eventuelt (kommunen er myndighed) - VVM-redegørelse (Kystdirektoratet er myndighed) Etablering af strandpark/havnebad forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet, der skal godkende opfyldning og uddybning på søterritoriet Kystdirektoratet gennemfører normalt en høring af en række myndigheder i forbindelse med sin sagsbehandling: - Miljøcentre - Kommuner - Skov- og Naturstyrelsen - Farvandsvæsenet - Fiskeriinspektionen - Evt andre, der berøres Miljøcenter Odense er desuden myndighed for Regionplan 2005 for Fyns Amt, der er ophøjet til landsplandirektiv og vurderes at være en vigtig høringspart i forhold til de statslige interesser i kystområdet, herunder særligt i forhold til konsekvenserne for kystlandskabet og kystkulturmiljøet i området P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

29 27 Når der er taget stilling til det endelige projekts udformning skal de nødvendige godkendelser vurderes mere konkret Det anbefales at igangsætte en indledende dialog med Kystdirektoratet og Miljøcenter Odense tidligt i planlægningsprocessen for strandparken/havnebadet Dialogen kan med fordel knyttes til en screening af anlæggets konsekvenser for miljøet efter Lov om miljøvurdering af planer mv, hvor kommunen skal gennemføre høring af berørte parter I sammenhæng hermed skal Kystdirektoratet gennemføre en screening efter VVM-reglerne og vurdere om anlægget forudsætter VVM-godkendelse P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

30 28 7 Forudsætninger for projektforslag Visionen med strandparken og havnebadet er, at de skal virke som en attraktion, der styrker byens muligheder som centrum for turisme og friluftsliv i bredest mulig forstand, samt i forhold til byens og kommunens befolkning Følgende forslag skitseres og vurderes i de følgende afsnit, se Figur Strand langs Langelinie Strandparken omfatter etablering af badestrand langs Langelinie samt renovering af det eksisterende anlæg ved Klinten 2 Renovering af strandområdet ved Klinten Det eksisterende strandområde ved Klinten renoveres og udbygges 3 Havnebad Etablering af havnebad i forbindelse med Havneparken 4 Fremskudt strandpark fra det østlige færgeleje til Den Gamle Assistens Kirkegård P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

31 29 Figur 7-1 De fire placeringsmuligheder for strandpark og havnebad Google Earth En sandstrand ved Langelinie vil kunne beskytte det gamle stenglacies og samtidig skabe et nyt område, der indeholder mulighed for en lang række rekreative aktiviteter, samtidig med at Langelinie promenaden bevares Bølgerne har et skråt indfald på kysten omkring Langelinie Det betyder, at der er behov for en række hårde konstruktioner for at stabilisere en eventuel sandstrand Konstruktionerne kan reducere vedligeholdelsesbehovet af stranden betydeligt For at give stranden det mest naturlige udseende skal antallet at kystbeskyttelseskonstruktioner minimeres Eventuelle kystbeskyttelseskonstruktioner kan med fordel projekteres således, at de udover at stabilisere stranden bidrager med yderligere rekreative muligheder Dette kan give det nye anlæg en parklignende karakter Et eksempel kunne være at skabe en række øer til stabilisering af stranden, som samtidig kan benyttes til ophold, cafe, wc, bålplads eller lignende Der er også mulighed for at skabe et kunstigt rev til snorkling og dykning P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

32 30 For at reducere anlægsprisen til et minimum kan konventionel kystbeskyttelse benyttes så som bølgebrydere og høfder Sådanne konstruktioner vil dog kun i begrænset omfang bidrage med rekreative muligheder Det nye anlæg vi i så fald i mindre grad få en parklignende karakter I forbindelse med udformningen og projektering af et havnebad kan man søge at skabe en funktionsfordeling af anlægget på vand og land Der kunne således skabes mulighed for solbadning og boldspil på land i forbindelse med attraktive opholdsarealer i umiddelbar nærhed af havnebadet Selve havnebadet udformes med fokus på at skabe de bedst mulige badefaciliteter Havnebadet kan udformes som en pælekonstruktion eller en flydende konstruktion bestående af pontoner Det er også muligt at kombinere de to løsninger Som foreslået af borgergruppen kan Havneparken feks benyttes til følgende typer arrangementer: - Musik, teater og koncerter - Marked - Sportsarrangementer så som beach volley, skater park, petanque, gymnastik mv - Cirkus - Kajakudlejning Det anbefales, at de faste konstruktioner dimensioneres for en 50-års hændelse for bølger og vandstand Strandene projekteres således, at de er stabile på sigt og vedligeholdelsesbehovet vurderes ud fra den estimerede kystparallelle sedimenttransportkapacitet Sandstrandene bør ikke projekteres for sjældne ekstreme hændelser, da stranden er dynamisk og vil ændre form som følge af de aktuelle bølgeforhold Det anbefales derfor at udføre mindre vedligeholdelsesfodringer i forbindelse med betydelig tab af sand efter kraftige storme frem for at lave store kystbeskyttelseskonstruktioner for at forhindre sådanne tab Strandene projekteres derfor for en 1 års hændelse Dette sikre, at der er tilstrækkeligt med sand i profilet til at stranden kan opretholde sin funktion selv efter kraftige storme Det har vist sig, at det ikke er fornuftigt at designe pælekonstruktionerne ved havnebadet for ekstreme islaster Det foreslås i stedet at pælekonstruktionerne designes til at kunne modstå normale islaster Der må således forventes nogen vedligeholdelse af havnebadet i forbindelse med ekstreme isvintre Der er ikke udført numerisk modellering af bølger, strøm og kystudvikling Sådanne mere detaljerede undersøgelse skal om nødvendigt udføres i forbindelse med efterfølgende detailprojekt Detaljeringsgraden i projektforslagene, der beskrives nærmere i de følgende afsnit, skal sikre rammerne for indretning af den fremtidige strandpark og beskrive indretning, infrastruktur, funktioner og materialer Projektforslagene skal P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

33 31 ligeledes anvendes som grundlag for den efterfølgende myndighedsbehandling af projektet i forhold til eventuel udarbejdelse af lokalplansforslag, miljøredegørelse, mv P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

34 32 8 Skitseprojektering 81 Strande 811 Strandprofil Eksisterende kystprofil Overordnet set er der fire forskellige kystprofiler langs projektstrækningen: 1 Havneparken Kystprofilet ved Havneparken vurderes at være domineret af sand og silt Den inderste del af profilet er afskåret af stenglaciset langs promenaden Der er omkring 2-3m dybt umiddelbart ud for promenaden Profilet vurderes at falde jævnt ud mod fjorden 2 Langelinie - Vest Den inderste del af kystprofilet langs Langelinie er domineret af et bredt flak dækket med sten Dybden vurderes at være 1,5 til 2,0 m i forhold til DVR90 Længere ude findes et sandet bælte, hvor dybden stiger ud mod fjorden og bunden efterhånden bliver siltet 3 Langelinie - Øst I den østlige del af Langelinie bliver der hurtigere dybt, men ellers har kystprofilet de samme karakteristika som ved den vestlige del af Langelinie 4 Klinten Kystprofilet ved Klinten er generelt mere lavvandet og der er mere sand på bunden, specielt på den inderste del langs stranden Figur 8-1 viser udbredelsen af de typiske kystprofiler, medens Figur 8-2 viser de vurderede dybdeforhold P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

35 33 Figur 8-1 Oversigt over de eksisterende kystprofiler langs projektstrækningen Figur 8-2 Typiske kystprofiler langs projektstrækningen baseret på vurdering, mål i mm P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

36 34 Fremtidig strandprofil Den nye strand skal opbygges af rent strandsand For at kunne skabe en attraktiv strandoverflade skal middelkornstørrelse på sandet ideelt set være i størrelsesorden ~d 50 =0,3-0,5mm I forbindelse med skitseprojekteringen af strandparken antages en middelkornstørrelse på d 50 =0,3mm Ud fra den forudsatte middelkornstørrelse kan det teoretiske ligevægtskystprofil bestemmes ud fra følgende, se Ref/9/ 2 / 3 h = Ax h er vanddybden og x er afstanden fra kystlinjen A afhænger af sedimentets middelkornstørrelse (A= 0,125 for d 50 =0,3 mm) Ligevægtsprofilet gælder fra middelvandlinjen ud til den aktive dybde Den aktive dybde viser, hvor langt ned i vandsøjlen bølgerne typisk kan flytte sandet på bunden Under den aktive dybde foregår der ikke betydelig sediment transport som følge af bølger Hældningen af kystprofilet kan derfor være stejlere her for at spare sand Det vil også reducere de negative følger af den silt og tang der kan aflejres på bunden på større vanddybder Strandprofilets hældning i forlængelse af ligevægtsprofilet er valgt til 1:3 ned til den eksisterende havbund Den aktive dybde bestemmes i det følgende afsnit Kystprofilets hældning i opskylszonen er estimeret til 1:10, som vurderes at dække op til omkring +0,75m under normale bølge og vandstandsforhold Topkoten af stranden varierer afhængigt af, hvilket projektforslag der ses på Figur 8-3 viser det estimerede initialkystprofil Figur 8-3 Initialkystprofil, mål opgjort i m Aktiv dybde For at kunne bestemme udstrækningen af det nye strandprofil langs Langelinie skal den aktive dybde bestemmes En ny sandstrand skal således have et ligevægtsprofil, der strækker sig ud til den aktive dybde for at være i dynamisk ligevægt P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

37 35 Følgende formel er indledningsvist benyttet til at estimere den aktive dybde, Ref /4/: d = 228 H S H 685 g T 2 s 2 s hvor: d = aktive dybde [m] H s = signifikante bølgehøjde [m] T s = bølgeperiodensvarende til H s [sek] g = tyngde accelerationen, 9,81 m/s 2 Den aktive dybde beregnes ud fra en bølgehændelse med en hyppighed svarende til 12t/år Figur 8-4 viser den aktive dybde beregnet for de forskellige vindretninger, baseret på ekstremvindene præsenteret i Tabel 4-4 Aktive dybde vs retning Aktiv dybde [m] SØ SSØ SSØ * S SSV SV VSV V VNV NV Bølgeretning 12t/år Figur 8-4 Den aktive dybde vs bølgeretning baseret på Tabel 4-4 * ubegrænset frit stræk mod SSØ Af figuren ses det, at den aktive dybde for en returperiode på 12t/år ligger omkring de 0,7 m I tilfælde af, at det maksimale frie stræk mod SSØ medregnes, kan den aktive dybde estimeres til 1,3 m P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

38 36 I den sidste ende er det den bølgeretning, som giver den største aktive dybde der bestemmer, hvor lang strandprofilet skal være Den aktive dybde kan også estimeres med LITDRIFT, se følgende afsnit Fordeling af kystparallel sedimenttransport i profilet LITDRIFT benyttes i det følgende til at estimerer den årlige kystparallelle sedimenttransport kapacitet i brydningszonen for forskellige orienteringer af strandene, samt til at give et mere detaljeret estimat af den aktive dybde LITDRIFT er en del af LITPACK softwarepakken udviklet af DHI LITPACK indeholder en række moduler til modellering af hydrodynamik og sedimenttransport i brydningszonen, samt de afledede morfologiske ændringer på strandplanet Den kystparallelle sedimenttransport afhænger primært af bølgeklimaet, som er bestemt i 4 punkter langs projektstrækningen, se Figur 4-4 og Figur 4-5 Figur 8-5 og Figur 8-6 viser, hvorledes den kystparallelle sedimenttransport fordeler sig over kystprofilet ved S2 og S4 Begge modelkørsler er opstillet med et kystprofil med en orientering, som ligger tæt op den stabile kystorientering, hvilket for S2 er ca 225 grader og for S4 er ca 247 grader Figur 8-5 viser, hvorledes den kystparallelle transport er fordelt over strandprofilet ved S2, hvis der tages udgangspunkt i de to forskellige bølgeklimaer; henholdsvis med og uden begrænset frit stræk mod SSØ Figur 8-5 Fordeling af kystparallel sedimenttransport ved S2 Positiv transport mod øst (+ve) og negativ transport mod vest (-ve) P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

39 37 Figur 8-6 viser hvordan transporten er fordelt ved S4 Figur 8-6 Fordeling af kystparallel sedimenttransport ved S4 Positiv transport mod øst (+ve) og negativ transport mod vest (-ve) Figurerne viser, at den kystparallelle transport primært foregår ned til omkring -0,5 m DVR90 Der er dog betydelig transport ud til -1,0m DVR90 og transporten aftager først mod nul ude ved omkring -1,5m DVR90 På Figur 8-5 ses det at den kystparallelle bruttotransporten ved S2 er cirka 40 % større når det lange frie stræk mod SSØ medregnes Dette skyldes at bølgerne er større i dette tilfælde og derfor giver en større vestgående transport Figurerne viser, at der generelt er stor brutto sedimenttransport i forhold til netto transport Dette skyldes, at bølgeklimaet er todelt i og med at der er to primære bølgekomponenter, henholdsvis SV og SSØ, som medfører betydelig transportrater i begge retninger i forhold til stranden, se Figur 4-5 Aktiv dybde Den aktive dybde kan alternativt bestemmes med LITDRIFT Her bestemmes den aktive dybde som den dybde, indenfor hvilken 95% af den årlige bruttotransport foregår Tabel 8-1 viser, at den aktive dybde beregnet for S1 til S4 ud fra bølgeklimaerne både med (S1a, S2b, S3c, S4d) og uden (S1, S2, S3, S4) begrænset frit stræk mod SSØ for kystlinjeorienteringerne, som giver en netto transport langs kysten på 0 Dette svarer til den stabile kystlinjeorientering, som ligeledes er angivet i tabellen, se efterfølgende afsnit P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

40 38 Punkt Vinkel [deg] d LITFRIFT [m] S S1a S S2b S S3c S S4d Tabel 8-1 Aktive dybde estimeret med LITDRIFT for stabile kystlinjeorienteringer Modelresultaterne viser, at den aktive dybde kan bestemmes til ca 1,5 m Dette er noget større end beregningerne ud fra den simple model har vist Dette kan skyldes at der er forholdsvis små bølger ved Langelinie, som generelt bryder tæt på kysten og at transport over den yderste del af profilet derfor er forholdsvis lille Af tabellen ses det at længden af det frie stræk mod SSØ har lille betydning for størrelsen af den aktive dybde Den aktiv dybde vurderes generelt til 1,25 m DVR90 ud fra LITDRIFT resultaterne sammenholdt med Figur 8-4 Den valgte aktive dybde betyder, at ligevægtsprofilet får en gennemsnitlig bredde på omkring 30 m og en omtrent hældning på 1:25 under middelvandspejlet, se Figur 8-3 For at kunne eliminere usikkerheden på det fire stræk mod SSØ og dermed reducerer usikkerheden på den aktive dybde, bør der opstilles en detaljeret numerisk bølgemodel i forbindelse med detailprojektering af en eventuel strandpark 812 Strandorientering For at kunne vurdere stabiliteten af strandene samt eventuelt vedligeholdelsesomfang, er den kystparallelle sedimenttransportkapacitet beregnet ud fra normalbølgeklimaerne estimeret ved S1 til S4, se Figur 4-4 Størrelsen og retningen af den kystparallelle sedimenttransport afhænger af orienteringen af kystnormalen i forhold til bølgeklimaet For at reducere tabet af sand fra de nye strande skal strandene orienteres i ligevægtsretning, som er den orientering, for hvilken den årlige kystparallelle nettotransport er nul P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

41 39 CERC-metoden I første omgang bestemmes ligevægtsorienteringerne af strandene ved hjælp af normalbølgeklimaerne ved S1 til S4 ud fra CERC- sedimenttransportformlen, se Figur 8-7, Ref /9/ Den anvendte metode tager ikke højde for dybderefraktion over den inderste del af profilet og vurderes derfor at være konservativ i forhold til at vurdere kystlinjens stabilitet Det er derfor ikke muligt at anvende de absolutte transportrater estimeret med denne metode Figur 8-7 Stabile kystlinjeorienteringer estimeret med CERC-formlen og de normale bølgeklimaer De kraftige gule linjer på Figur 8-7 viser ligevægtskystlinjerne for de bølgeklimaer, som har begrænset frit stræk mod SSØ og de lysegule linjer viser ligevægtskystlinjerne for de bølgeklimaer der har ubegrænset frit stræk mod SSØ Den estimerede ligevægtsorientering giver sammenholdt med den faktiske orientering af kystlinjen et udtryk for den dominerende bølgeindfaldsvinkel Beregningerne viser, at orienteringen af den stabile kystnormal varierer langs kysten fra 203 grader ved S1 til 248 grader ved S4, når bølgeklimaerne med begrænset frit stræk mod SSØ benyttes Dette skyldes, at området umiddelbart øst for havnen ligger i læ for bølger fra vest Ud mod Klinten bliver kysten stadig mere eksponeret mod vest, hvilket medfører, at den stabile strandorientering gradvist drejer mere mod vest P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

42 40 Desuden viser beregningerne, at orienteringerne af de stabile kystnormaler ligger mellem 176 og 246 grader, når bølgeklimaerne med ubegrænset frie stræk mod SSØ benyttes Der er således relativ stor usikkerhed på, hvordan strandene skal orienteres for at være stabile som følge af usikkerheden på størrelserne af bølgerne fra SSØ, hvor bølgehøjden er delvist begrænset af et lavvandet rev ved Gryderne nord for Bjørnø LITDRIFT For at kunne estimere de absolutte kystparallelle transportrater benyttes LITDRIFT, som inkluderer dybderefraktion, bølgebrydning og sedimenttransport indover strandprofilet Sedimenttransporten er beregnet på baggrund af de opstillede bølgeklimaer og det initiale kystprofil, se Figur 8-3 Strandsandets middelkornstørrelse antages at være d 50 =0,30 mm Figur 8-8 viser de modellerede netto- og bruttosedimenttransport kapaciteter som funktion af kystnormalens orientering for de forskellige bølgeklimaer S1a, S2b, S3c og S4d er beregnet ud fra bølgeklimaer med ubegrænset frit stræk mod SSØ Generelt viser figurerne, at den maksimale kystparallelle bruttotransport er i størrelsesordnen 4000m3/år og den maksimale nettotransport i størrelsesordnen 2000m3/år De stabile kystlinjeorienteringer kan efterfølgende bestemmes ud fra Figur 8-8, som de orienteringer, som giver en gennemsnitlig kystparallel netto sediment transport på 0, se Figur 8-9 De største transportrater forekommer, når bølgeindfaldsvinkel er omkring 45 grader Bølgeklimaerne er splittet med to dominerende komponenter fra henholdsvis VSV og SSØ, se Figur 4-5 Det betyder, at de største bruttotransportrater opnås ved en kystorientering omkring SSV som giver en bølgeindfaldsvinkel på omkring 45 grader for de to dominerende bølgeretninger Analysen viser, at den stabile kystlinjeorientering generelt er en balance mellem to dominerende bølgekomponenter med skrå bølgeindfald Strandene vil derfor generelt være forholdsvis mobile og vil sandsynligvis få en konkav form mellem konstruktionerne Figur 8-9 viser kystprofilets ligevægtsorientering svarende til en nettosedimenttransport på 0 for de fire punkter med og uden begrænset frit stræk mod SSØ P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

43 41 Kystparallel sedimenttransportka pacitet m²/år Kystparallel sedimenttransportkap acitet m³/år Kystparallel sedimenttransportkapa citet m3/år Kystparallel sedimenttransportkapa citet m3/år Kystparallel sedimenttransport kapacitet S1 S1 Netto S1 Brutto S1a Netto S1a Brutto Profilorientering Grader nord Kystparallel sedimenttransport kapacitet S S2 Netto Profilorientering Grader nord Kystparallel sedimenttransport kapacitet S Profilorientering Grader nord Kystparallel sedimenttransport kapacitet S Profilorientering Grader nord S2 Brutto S2b Netto S2b Brutto S3 Netto S3 Brutto S3c Netto S3c Brutto S4 Netto S4 Brutto S4d Netto S4d Brutto Figur 8-8 Kystparallelle sedimenttransport kapacitet som funktion af profilorientering P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

44 42 Figur 8-9 Stabile kystlinjeorienteringer beregnet vha LITDRIFT De kraftige orange linjer på Figur 8-9 viser ligevægtsorienteringerne for de bølgeklimaer, som har begrænset frit stræk mod SSØ og de lyse orange linjer viser orienteringerne for de bølgeklimaer, der har ubegrænset frit stræk mod SSØ I Tabel 8-2 ses ligevægtsorienteringerne udregnet for hhv CERC-metoden og LITDRFIT Bølgeklima Vinkel CERC [grader] Vinkel LITDRIFT [grader] a b , ,0 3c , ,5 4d 1762 / 246,3 200,0-247,5 Tabel 8-2 Kystprofilets ligevægtsorientering svarende til en netto sedimenttransport på 0 for de fire punkter med og uden begrænset frit stræk Modelresultaterne viser, at der er nogen variation i kystnormalens ligevægtsorientering afhængigt af, hvilken model man vælger og dermed, hvilke forudsæt- P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

45 43 ninger der sættes op CERC modellen giver samme ligevægtsorientering som LITDRIFT i de tilfælde, hvor det frie stræk mod SSØ er begrænset Ligevægtsorienteringen af kysten vurderes at ligge mellem 200 og 248 grader i forhold til nord i tilfælde af et begrænset frit stræk mod SSØ og mellem 176 og 248 grader i tilfælde af at det frie stræk er ubegrænset mod SSØ De skitseforslag, som præsenteres i denne rapport, er udarbejdet under hensyntagen til usikkerheden på de beregnede bølgeklimaer Generelt er de viste strande skitseret ud fra den stabile strandorientering, som betyder, at der skal bruges mest sand Det betyder, at de opstillede prisoverslag er konservative set i forhold til usikkerheden på bestemmelsen af bølgeklimaet I tilfælde af, at bølgepåvirkningen skulle vare anderledes som følge en anderledes bølgepåvirkning fra SSØ, vil strandene erodere tilbage og få en mere konkav form Dette forhold er der ligeledes taget højde for i designet, således at der under sådanne forudsætninger også kan opretholdes en acceptabel strandbrede i projektområdet For at kunne eliminere usikkerheden på bølgeklimaerne og dermed reducerer usikkerheden på den stabile kystlinjeorientering, bør der opstilles en detaljeret numerisk bølgemodel i forbindelse med projektering af en eventuel strandpark Der bør desuden opstilles en LITLINE model for at analyser variationen i kystlinjens forløb samt tab af sand langs stranden 82 Stenkonstruktioner Stenkonstruktionernes primære funktion er at stabilisere sandstrandene Stenkonstruktionerne kan desuden designet således, at de kan bidrage til strandparken med en række forskellige rekreative faciliteter Stenkonstruktionerne skal dimensioneres således, at der ikke sker uacceptabel skade i forbindelse med ekstreme bølgehændelser med en returperiode på 50 år Desuden må der ikke ske skader i forbindelse med normale bølgehændelser, hvilket i dette tilfælde vurderes ud fra en hændelse med en returperiode på 12 timer/år og 1 time/år Tabel 8-3 og Tabel 8-4 viser de benyttede designparametre P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

46 44 Design bølger Vind Retning Retur periode 12t/år 1t/år 3t/50år H s [m] T p [sek] H s [m] T p [sek] H s [m] T p [sek] SSØ 0,42 2,2 0,53 2,4 0,70 2,6 SSØ* 0,75 3,2 0,94 3,5 1,21 3,8 SV 0,44 2,1 V 0,61 2,3 0,85 2,6 Tabel 8-3 Designbølger, se Tabel 4-6 Design vandstand Retur periode 1 år 20 år 50 år inkl havspejlsstigning [m] +1,2 +1,83 +1,94 eks havspejlsstigning [m] +1,0 +1,63 +1,74 Tabel 8-4 Designvandstand, se afsnit 41 Stenkonstruktioner dimensioneres normalt ikke for is-laster, da det vil resultere i enorme konstruktioner Der kan derfor opstå skader på stenkonstruktionerne som følge af ekstreme isskruninger, som så må repareres efterfølgende 821 Dækstensstørrelse Til fastlæggelse af dækstenenes størrelse benyttes stabilitetsberegning med Van der Meers formel for dybt vand med følgende stabilitetsfaktor, se Ref /5/: S d =2 Det opstillede kriterium medfører, at der må forventes begyndende skade, når denne værdi overstiges Stenkonstruktionerne designes med en skråningshældning på 1:1,5 for at reducere mængden af sten Der er udført en stabilitetsberegning for de to kritiske bølgeretninger, V os SSØ ud fra ekstremhændelser med en retur periode på 50 år for bølger og vandstand Beregningerne har vist, at stenkonstruktioner skal opbygges med dæksten med en middelstendiameter på omkring d 50 =0,50 m svarende til en middelvægt på W em =325 kg P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

47 Topniveau Stenkonstruktionerne og strandene skal være høje nok til at forhindre, at der opstår uacceptable skade som følge af bølgeoverskyl i forbindelse med ekstreme hændelser Konstruktionerne skal desuden være så lav som mulig, for ikke at påvirke udsigten fra den eksisterende promenade mere end nødvendigt og samtidig holde anlægsprisen nede Konstruktionernes topkote er optimeret for hver enkelt konstruktionstype baseret på funktionskrav 1 Høfder Oversvømmelse i forbindelse med ekstreme hændelser kan accepteres og konstruktionen designes til at kunne modstå dette Høfderne skal primært stabilisere stranden og holde på sandet Topkote: +1,70m DVR90 2 Strandbølgebrydere Konstruktionernes funktion er udelukkende at stabilisere strandene og højden kan derfor være forholdsvis lav Det kan accepteres, at konstruktionerne dækkes af vand i forbindelse med storme Topkote: +1,35m DVR90 3 Strandøer Strandøerne skal primært stabilisere strandene, men benyttes samtidig til rekreative formål Konstruktionerne skal designes til at kunne klare betydelig bølgeoverskyl og mindre oversvømmelse i sjældne storme Vandstandsanalysen har vist, at strandøerne kommer til at stå under vand i forbindelse med ekstreme hændelser med en topkote på +1,80m DVR90 Dette kan accepteres, hvis det indarbejdes i designet af de faciliteter der skal være på Strandøerne Alternativt må topkoten hæves eller der må etableres en bølgeskærm Disse aspekter skal behandles yderligere i forbindelse med et evt detailprojekt Topkote: +1,80m DVR90 4 Strand langs Langelinie Stranden langs Langelinie skal være så lav som muligt for ikke at påvirke Langelinie Det kan derfor accepteres, at stranden oversvømmes jævnligt Topkote: +1,25m DVR90 5 Fremskudt strand Den fremskudte strand kan blive skadet i forbindelse med betydelig oversvømmelser Dette skyldes, at bølgerne kan generer en strøm henover den nye fremskudte barrierø, som kan transportere betydelige mængder sand når øen oversvømmes Topkoten af stranden skal derfor være højere for at reducere hyppigheden af oversvømmelse Topkoten skal desuden være lav nok til ikke at genere udsigten fra Langelinie mere end højest nødvendig Topkoten er derfor bestemt til +1,70m DVR90 83 Pæle-konstruktioner Den pælefunderede havnebadskonstruktion er meget udsat for ispåvirkning, og dimensionering for fuld islast iflg normerne, herunder opdrift på pæle fra 60 cm tyk is og vandret last fra drivis på indtil 288 ton pr m kontaktflade, vil med- P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

48 46 føre uacceptabelt store pæle og kraftig konstruktion Drivis-påvirkningen kan mindskes ved at etablere afviserværker omkring pælebukke, og sådanne afviserværker kan tillige reducere skaderne på havnebadet ved eventuel påsejling, men afviserværkerne kan også dæmpe den ønskede virkning af vandgennemstrømning Afviserværker vil blive synlige kraftige konstruktioner og vil fordyre projektet væsentligt Skitseforslaget for havnebadet omfatter derfor en alternativ teknisk-økonomisk optimeret løsning baseret på hensigtsmæssige konstruktionsmål og tilgængelige/standard materialer, hvor der så må accepteres øgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter for udbedringer efter særlige påvirkninger Dette medfører dimensioner kendt fra andre tilsvarende konstruktioner - som feks "Sneglen" ved Amager Strandpark Figur 8-10 "Sneglen" ved Amager Strandpark Trækonstruktion på pæle Ifølge grove skøn for den mere simple konstruktion og de eksisterende jordbundsforhold forventes 30 cm pæle nedrammet mere end 5 m under fjordbunden at kunne modstå opdrift fra ca 30 cm tyk is, og pælenes rammekonstruktion forventes at kunne optage en vandret last på ca 3 ton P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

49 47 84 Sikkerhedsforhold til lands- og til vands En ny strandpark bør designes med fokus på sikkerhed til lands og til vands I Appendiks D beskrives en række generelle og specifikke sikkerhedsaspekter, som bør indtænkes i detailprojektet for en strandpark eller et havnebad ved Faaborg Appendiks D bygger på Friluftsrådets Strandsikkerhedsrapport 2008, ref /10/ Stranden ved Klinten har det Blå Flag Blå Flag har siden kampagnens start haft med sikkerhed at gøre Der stilles således krav om sikkerheden på strande med Blå Flag Kommunerne har ofte ansvaret for strandene og dermed også for sikkerheden Der er dog en række aktører, der bistår dette arbejde Ved risikoidentifikation for strande og havnebade inddrages ofte mange organisationer, myndigheder, redningspersonale og enkelt personer, der kan være med til at forbedre badesikkerheden og redde menneskeliv både i form af det forebyggende arbejde og via indsatsen på strandene 85 Grundlag for prisoverslag 851 Enhedspriser Der er blevet udarbejdet et økonomisk overslag for anlægsudgifterne for de opstillede skitseforslag Prisoverslagene er beregnet ud fra enhedspriserne angivet i Tabel 8-5, som er baseret på COWI's seneste erfaringer med anlæg af denne type i Danmark I Appendiks E ses den enhedsmængdeopgørelse, der sammen med ovenstående enhedspriser ligger til grund for prisoverslagene P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

50 48 Beskrivelse Uddybende beskrivelse Enhed Enhedspris [kr ekskl Moms] Belysning Minimumsbelysning (orienteringslys) langs gangbro sum Beton in-situ_1 Beton in-situ støbt med fuger m³ udlagt 6000 Beton in-situ_2 Beton in-situ støbt med fuger m³ udlagt 7000 Betonblok_1 Pre-fabrikerede betonelementer uden armering Installeret m³ 6000 Betonblok_2 Pre-fabrikerede betonelementer uden armering Installeret m³ Bevægelig rampe Bevægelig rampe til flydebad stk Dæksten Dæksten, 500kg anskaffelse og indbygning m³ udlagt 550 Bassin med fast bund Fast bund i småbørnsbassiner m² 3500 Filtersten Filtersten, 100mm anskaffelse og indbygning m³ udlagt 400 Fjernelse af eksisterende beskyttelse Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner m³ 130 Opgravning og bortskaffelse af træværk lbm 500 Flydebroer Flydebroer for småbørnsbassiner m² 2000 Gangbroer Pælefunderede gangbroer omkring havnebads-bassiner m² 5000 Geotekstil Geotekstil F4M m² 30 Græs m² 5 Livreddertårn Tårnkonstruktion med omklædning og depot mv stk Muld Fyldjord, muld m³ udlagt 200 Rækværker Simpelt rækværk med læsejl lbm 800 Sand_1 Sand til strandfodring, D 50=0,3-0,4 mm m³ udlagt 65 Sand_2 Sand til strandfodring, D 50=0,3-0,4 mm m³ udlagt 75 Udgravning Udgravning af sand m³ 40 Udspringsplatform Platformskonstruktion med trappe, beklædning og rækværker stk Udstyr/inventar Minimum udstyr/inventar sum Tabel 8-5 Enhedspriser benyttet i forbindelse med prisoverslag for skitseforslag 852 Generelle ekstraomkostninger Der en række generelle ekstraomkostninger, som skal lægges oven i udgifterne baseret på enhedspriserne Disse ekstraomkostninger er i prisoverslagene samlet i et tillæg, se Tabel 8-6 P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

51 49 Enhedspris kr ekskl moms + 10% til mobilisering + 12% til projektering og tilsyn + 20% uforudsete udgifter = + 42% i alt på alle priser ekskl moms Tabel 8-6 Tillæg til standard enhedspriser Tillæggene i Tabel 8-6 er lagt til direkte i prisen på de enkelte skitseforslag Det skal bemærkes, at tillægspriserne er baseret på et større samlet projekt for hele kyststrækningen, og at de derfor ikke vil være retvisende for mindre enkeltprojekter Prisoverslagene præsenteres i de følgende afsnit i forbindelse med beskrivelsen af skitseprojekterne 853 Ekstra elementer Følgende sekundære elementer er ikke medregnet i prisoverslagene på skitseforslagene: Renovering af Langelinie promenaden med træer og belægning Installationer, herunder el, sanitet og udløbsledninger Infrastruktur i parker og bagland Trapper fra Langelinie promenaden ned til stranden Trappe fra Klintealle til stranden Pontoner og udspringsø Elementer på strandøerne som eksempelvis ishus/cafe, bålplads, udkigspunkt, wc Broer i forbindelse med den fremskudte strand Snorkelrev 854 Usikkerheder Anlægsoverslagene vil være behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på skitseprojekter, men vurderes at være tilstrækkelig robuste til at danne grundlag for et politisk valg af konceptet til et detailprojekt P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

52 50 Det største usikkerhedsmoment i forbindelse med prisoverslagene vurderes at være, at vanddybden langs projektstækningen ikke er målt op Desuden skal det nævnes, at en visuel inspektion har vist, at vanddybden langs projektstækningen er betydelig større end først antaget Dette betyder, at nogle af skitseforslagene indeholder op til 3 gange så meget sand, som de mængder KDI vurderede i begyndelsen af projektet Dertil skal lægges, at længden af de enkelte strandløsninger kan være anderledes Det geotekniske datagrundlag er sparsomt, hvilket betyder, at funderingsforholdene kan være problematiske lokalt De foreløbige vurderinger viser, at det hovedsageligt er i den vestlige ende af projektområdet, hvor uforudsete jordbundsforhold øger usikkerheden på prisoverslagene Usikkerheden på bølgeklimaet og dermed orienteringen af strandene er medtaget i projektforslagene og vurderes derfor ikke at kunne fordyre projektet væsentligt Enhedspriserne er til en vis grad konjunkturbestemte Det kan betyde, at enhedspriserne kan ændre sig fremover P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

53 51 9 Projektforslag 1: Strand langs Langelinie Det følgende afsnit giver en beskrivelse af skitseforslaget for en ny strandpark langs Langelinie på en cirka 900 meter strækning fra Faaborg Roklub til Klinten Forslag omfatter etableringen af en ny badestrand langs Langelinie samt renovering af badestranden ved Klinten Hertil kommer forslag til placering af nye servicefaciliteter, stiforbindelser på tværs af badestranden, nye opholds- og legearealer samt beskrivelse af parkerings- og adgangsforhold 91 Idegrundlag Ved anlæggelse af en ny strand langs Langelinie er det af største vigtighed, at stranden orienteres optimalt i forhold til de dominerende bølger Det medfører, at stranden er så stabil som muligt og vedligeholdelsesomkostninger til strandfodring dermed minimeres Samtidig ønskes, at stranden får et naturligt udtryk, hvilket betyder, at antallet af kystbeskyttelseskonstruktioner bør minimeres De nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner kan med fordel projekteres således, at de bidrager med rekreative faciliteter til den nye strandpark Sandstranden bør udformes med respekt for eksisterende kvaliteter i området, herunder Langelinie-strækningen, vigtige sigtelinjer og forbindelser, rekreative områder osv Sandstranden bør etableres i så lavt et niveau som muligt for at bibeholde en stor niveauforskel til Langelinie Det er vigtigt, at Langelinies eksisterende rekreative kvaliteter bevares, og at det dermed sikres, at den visuelle kontakt mellem promenaden og fjorden fastholdes i videst muligt omfang Det er vigtigt, at der etableres en række trapper mellem promenaden og sandstranden, så der sikres optimale sammenhænge og forbindelser på tværs af området Den nye strandpark kan indrettes med nye servicefaciliteter, herunder WC, omklædning, kiosk, bålpladser samt faciliteter til livreddere Disse faciliteter vil i videst muligst omfang indgå som en del af de nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner Figur 9-1 illustrerer, hvorledes en ny strand langs Langelinie kan udformes og disponeres P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

54 52 Figur 9-1 Forslag til disponering af en ny strandpark langs Langelinie, ikke målfast 92 Kysttekniske forhold 921 Udformning af strand Bølgeklimaet betyder, at det er nødvendigt at etablere en række kystbeskyttelseskonstruktioner for at stabilisere stranden For at skabe en stabil strand skal den kystparallelle nettosedimenttransport være 0 Stranden imellem konstruktionerne forventes at få en konkav form Det er en fordel at etablerer en lang sammenhængende strand, som inkluderer Klinten og stranden langs Langelinie, da det sand der tabes fra en strandcelle således kan indgå som et tilskud til den næste og sandet på denne måde bliver i strandparken Strandøerne er optimeret således, at der er optimale betingelser for, at sandet kan vandre uden om konstruktionerne og derved reducere tabet af sand på dybt vand P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

55 53 Strandene er designet således, at der er ekstra sand i de enkelte strandlommer i begyndelse Det er en del af dette ekstra sand, som vandrer hen langs stranden Transporten vil reduceres efterhånden som stranden finder sin ligevægtsform Det ekstra sand medtages for at sikre, at der er bedst mulig bølgepåvirkning af hele stranden og for at reducere akkumulering af tang og silt i de mere beskyttede områder bag konstruktionerne Der er 1,5 til 2,5 m dybt udfor Langelinie, medens vanddybden er noget mindre ved Klinten Der skal derfor betydelige mængder sand til at skabe en ny lang strand langs Langelinie Stranden langs Langelinie skal være så lav som muligt for ikke at påvirke Langelinie Det accepteres derfor, at stranden oversvømmes jævnligt Topkoten bestemmes derfor til +1,25m DVR90 Konstruktionerne er også designet med så lav en topkote som muligt Det betyder, at de faciliteter der etableres på strandøerne skal kunne klare nogen oversvømmelse og mindre bølgepåvirkning i forbindelse med ekstreme hændelser Ved Klinten benyttes den eksisterende strand som udgangspunkt og den nye strand går derfor op til det eksisterende niveau på omkring +2,0 m DVR Vedligeholdelse og stabilitet af strande Strandene designes således, at de med tiden bliver stabile efterhånden som der opnås en naturlig ligevægtsform Størstedelen af tabet de første år kan accepteres, da det er indregnet i designet af strandparken Det forventes således ikke, at der på sigt vil være betydelig tab af sand som følge af kystparallel sediment transport ud af strandparken Der kan dog forekomme lokale omlejringer fra den ene strandcelle til den anden, som betyder, at der kan være behov for lokal vedligeholdelsesfodring Tabet af sand langs kysten er relativt upåvirket af længden af stranden, da der primært tabes sand ved enderne Desuden kan der i forbindelse med kraftige storme forekomme tab af sand på tværs af kysten ud på dybt vand, hvilket dog afhænger af om stormen indtræffer ved høj- eller lavvande Det vurderes samlet, at der må forventes et vedligeholdelsesbehov på i størrelsesordnen m3/år De nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner er udformes således, at tendensen til akkumulering af tang reduceres Der er dog betydelige mængder ålegræs i området og det er derfor ikke muligt at undgå aflejring af tang på den nye strand Der er risiko for akkumulering af tang ved roklubben, hvor der dannes et hjørne som følge af den nye høfde, der afslutter den nye strand Tang kan her være til P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

56 54 gene for roklubben i perioder I tilfælde af problemer med lugt eller gener for sejladsen, kan tangen fjernes mekanisk Der kan være en tendens til reduceret vandskifte i bugten ved roklubben, men det vurderes ikke at give problemer med vandkvaliteten isoleret set Efter hårde isvintre kan det være nødvendigt at foretage vedligeholdelse af udsatte stenkonstruktioner 923 Påvirkning af udløbet fra Sundet / Rislebækken Udløbet fra Rislebækken påvirkes ikke nævneværdigt som følge af etableringen af en ny strandpark langs Langelinie Der er i skitseforslaget taget højde for lokaliseringen af udløbet af Rislebækken og roklubbens aktiviteter ved at stranden er flyttet mod øst Den første høfde er således placeret 60 m øst for udløbet 93 Skitseforslag I nedenstående afsnit er redegjort for strandens designmæssige udformning, nye servicefaciliteter og opholdsarealer samt adgangs- og parkeringsforhold 931 Placering, udformning og indpasning til baglandet Strandparken er med til at markere det rekreative strøg, der forløber langs Langelinie, hvor de eksisterende grønne rum langs strækningen indgår som en del af baglandet til den nye strandpark Parkerne Voigts Minde og Klinteparken giver mulighed for at etablere et bagland til strandparken, hvor der kan foregå aktiviteter som boldspil, legepladser, grillpladser samt skyggefulde opholdsarealer Langelinie Promenaden er i dag beskyttet af et stenglacis Den nye sandstrand etableres op mod det eksisterende stenglacis Strandparken er ca 900m lang og skyder sig 35-70m ud i Faaborg Fjord, se Figur 9-2 Den langstrakte strand er brudt op af seks cirkulære strandøer og afgrænses mod nordvest af en høfde Strandøerne giver en rumlig opdeling af stranden, samtidig med, at de kan benyttes til forskellige rekreative formål 932 Disponering af strand, opholdsarealer samt servicefaciliteter Langelinie-strækningen For at skabe størst mulig tilgængelighed til sandstranden etableres der mindre trappeanlæg mellem Langelinie og stranden for hver ca m Slæbestedet integreres som en del af adgangsforholdene til stranden, og kan samtidig benyttes som en rampe til handikappede P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

57 55 Ved Klinteparken fortsættes Langelinie i en ensartet belægning helt hen til Klinte Allé, hvor promenaden afsluttes med en stor trappe, der leder ned til stranden Figur 9-2 Profil af den nye sandstrand, mål i m, se også Figur 8-1 Høfder Stranden afsluttes mod nordvest af en høfde, der er opbygget med et fundament af sand og filtersten, og belagt med dæksten Figur 9-3 Snit gennem høfde, ikke målfast Midt på strækningen foreslås en marina for mindre både og joller Marinaen har en cirkulær form med en diameter på 60 meter og er opbygget efter samme princip, med et fundament af sand og et glacis af dæksten Alternativt kan marinaen flyttes op til roklubben, som så kan få udvidet deres faciliteter Strandøer Der arbejdes i dette forslag med strandøer i to forskellige størrelser, henholdsvis 25 og 40m i diameter Strandøerne har en cirkulære form, hvis overflade kan udbygges med forskellige funktioner og aktiviteter P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

58 56 Der er arbejdet med at skabe et ensartet udtryk for hele strandområdet fra Roklubben til Klinten, og Klinten renoveres i dette scenarie med samme designmæssige udformning som resten af den nyanlagte strand Figur 9-4 Planudsnittet illustrerer, hvorledes strandøen kan bebygges med nye servicefaciliteter Fra strandøen er der desuden adgang til et nyt snorkelrev - ikke målfast Strandøerne er bygget op omkring et fundament af sand omkranset af en skråningsbeskyttelse af sten Toppen af strandøerne har en overflade af in-situ støbt beton Det foreslås at etablere trapper på begge sider af øerne for dels at give adgang fra stranden, men også for at kunne komme ned til vandet på ydersiden af øerne De mindste strandøer er udformet med en diameter på 25 meter ved vandspejlet, hvilket giver mulighed for at placere mindre funktioner som eksempelvis bål- /grillpladser, soldæk og opholdsterrasser samt udsigtspunkter ovenpå Figur 9-5 Principsnit af adgangssti på tværs af stranden til udvalgte strandøer De største strandøer er udformet med en diameter på 40 meter ved vandspejlet, hvilket giver mulighed for at etablere større funktioner og bebyggelser, som eksempelvis livreddertårn, iskiosk/café eller servicefunktioner som WC og bad P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

59 57 Snorkelrev For at øge den rekreative værdi af strandparken kan der etableres et snorkelrev ud for den store strandø ved Klinten Revet opbygges af en række store sten eventuelt stablet oven på hinanden for at give revet et tredimensionelt udtryk Der kan også udlægges en række betonelementer herunder eventuelt nogle rør, som kan give revet karakter Endelig kan man evt sænke en lille kutter for at skabe et rigtigt vrag Revet vil give mulighed for et varieret dyr og planteliv, som kan opleves når man svømmer i området Revet anlægges på 2-4 m vanddybde og markeres af en bøje Der kan være en positiv kystteknisk virkning af revet ved at opsplitningen af bølgeklimaet reduceres Dette vil stabilisere strandene på begge sider af revet og den centrale strandø For at få en optimal virkning skal højden af revet dog øges til omkring middelvandspejlet Opholdsarealer Parkerne Voigts Minde og Klinteparken indgår i dette forslag som en del af opholdsarealerne til strandparken Voigts Minde bearbejdes ikke, men der skabes forbindelser fra parkens eksisterende stisystem og trappeanlæg ned til sandstranden Voigts Minde indgår således som en del af strandens bagland, med mulighed for at sole sig på de stejle skrænter, mens man kan nyde den storslåede udsigt over fjorden Klinteparken bearbejdes i dette forslag med nye legepladser, aktivitetszoner og faste grillpladser i den sydvestlige del af parken Parken forlænges desuden mod syd, så parkens karakter af at gå i et med stranden understreges yderligere P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

60 58 Figur 9-6 Klinteparken kan indrettes med nye lege- og opholdsarealer tæt ved stranden, samt en ny pavillon med faste grillpladser Der kan desuden etableres ca110 nye parkeringspladser i den nordvestlige del af parken Servicefaciliteter I dette scenarie foreslås det at etablere to nye servicebygninger placeret på de to største strandøer, som er beliggende i henholdsvis den vestlige samt den østlige del af strandparken Bygningerne kan indeholde nye toiletter og badefaciliteter, iskiosk og café samt livreddertårn med dertil hørende faciliteter Desuden kan bygningerne udformes således, at de også kan benyttes som udkigspunkter og nye landemærker i byen I Klinteparken kan den eksisterende toiletbygning evt udvides med flere toiletter og bademuligheder I Klinteparken kan desuden placeres en pavillon, hvor der er mulighed for faste grillpladser med let overdækning 933 Adgangsveje, stier og parkering For alle fire projektforslag er det maksimale besøgstal estimeret med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra Humlebæk En nærmere beskrivelse af fremgangsmåden fremgår af Appendiks J P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

61 59 Under de givne forudsætninger (6 pers/100 m2) skønnes en strand på ca m 2 langs Langelinie at generere et parkeringsbehov på ca 360 biler i tilfælde af fuld belægning Den eksisterende parkeringskapacitet inden for en gangafstand på 2-300m fra Langelinie, udgør i dag ca 300 pladser Pladserne benyttes i dag i forbindelse med indkøb, besøg i byen eller på havnen, men er sjældent fuldt udnyttet Stranden langs Langelinie kan inddeles i en nordlig, en sydlig og en midterdel Den nordlige del af strandparken, der ligger tættest på midtbyen vil kunne drage nytte af eksisterende infrastruktur og parkeringsforhold Denne del af området vil primært trafikbetjenes fra Banegårdspladsen og Færgevej/Dosseringen, hvor busterminalen også ligger I området findes allerede flere større parkeringsanlæg, der potentielt vil kunne servicere bilisterne Inden for ca 200m er der adgang til følgende, større offentligt tilgængelige parkeringsanlæg: Havnepladsen nord for Havneparken (ca 122 pladser) LIDL (ca 133 pladser) For den midterste del af strandparken er der indenfor m ikke adgang til større, samlede p-pladser, ligesom det ikke umiddelbart er muligt at finde velegnede arealer til formålet Det vurderes, at den eneste mulighed for parkering i den centrale del af området, er langs Østerbrogade (ca 100 p-pladser) P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

62 60 Figur 9-7 Adgangs- og parkeringsforhold for forslag til etablering af strand langs Langelinie fra Roklubben til Klinten - ikke målfast I den sydlige del af strandparken omkring Klinten er områdets eneste større parkeringsanlæg primært forbeholdt Feriecentrets gæster (ca 130 pladser) For at skaffe gode parkeringsforhold for besøgende, der kommer til byen fra øst, kan det overvejes, at: der etableres en ny parkeringsplads med ca 110 p-pladser ved den eksisterende legeplads i Klinteparken Legepladsen genetableres syd for parkeringspladser, tættere på den nye strandpark de eksisterende parkeringspladser ved Klinte Allé suppleres med flere skråparkeringspladser langs grænsen til parken Parkeringsarealet bør anlægges i græsarmeringssten eller lignende belægning, der bevirker at parkeringspladserne indpasser sig i parkens omgivelser (ca 15 pladser) Der kan etableres cykelparkering i forbindelse med anlæg af det nye parkeringsareal i Klinte Parken eller for enden af Klinte Allé, der har en central placering tæt ved den store ankomsttrappe P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

63 61 Det vurderes, at parkeringsbehovet i mange tilfælde kan indfries med de parkeringsarealer, der allerede findes i området På særligt gode stranddage må der dog forudses kapacitetsproblemer indenfor nærområdet - ikke mindst i butikkernes åbningstider 94 Anlægsoverslag På baggrund af det skitserede projektforslag er der udarbejdet et anlægsoverslag baseret på COWI's seneste oplysninger om enhedspriser fra lignende projekter i Danmark, se Tabel 9-1 Anlægsoverslagene er baseret på enhedspriserne i Afsnit 85 samt opgørelserne af mængderne for de enkelte konstruktionstyper i Appendiks H og Afsnit 16 Endelig skal det bemærkes, at der er en række elementer, som ikke er medregnet i prisoverslagene, se Afsnit 85 Arbejde Enhed Mængde Enhedspris [kr] Pris [kr] Total [kr] Etablering af sandstrand - sum m 880 Sand_1 m Subtotal: Etablering af lille ø stk 3 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Beton in-situ_1 m² Sand_1 m Subtotal: Etablering af stor ø stk 2 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Beton in-situ_1 m² Sand_1 m Subtotal: Etablering af høfde med promenade m 90 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

64 62 Sand_1 m Beton in-situ_2 m Subtotal: Etablering af marina (som høfde) m 165 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_1 m Subtotal: Etablering af tværsti m 90 Betonblok_1 m Beton in-situ_1 m Filtersten m³ Geotekstil m² Subtotal: Etablering af trappe - vandside stk 2 Betonblok_1 m Betonblok_2 m Filtersten m Geotekstil m³ Dæksten m³ (22 000) Filtersten m² (6 000) Subtotal: Etablering af trappe - strandside stk 4 Betonblok_1 m Betonblok_2 m Filtersten m Geotekstil m³ Dæksten m³ (27 500) Filtersten m² (8 000) Subtotal: Fjernelse af eksisterende trækonstruktion m 170 Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m Subtotal: Fjernelse af eksisterende stenkonstruktion m 100 Fjernelse af eksisterende beskyttelse m Subtotal: P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

65 63 Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct Total : Tabel 9-1 Prisoverslag for projektforslag 1 - udvidet skitseforslag Der er nogen usikkerhed om dybderne langs projektstrækningen Usikkerheden vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m Mængden af sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/ m 3 Dette betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen +/ kr som følge af usikkerheden på dybderne Der kan være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre Disse vedligeholdelsesudgifter vurderes at være i størrelsesordnen kr/år 95 Skitseforslag 1A Der er som tillæg til ovenstående skitseforslag udarbejdet en basisløsning - Skitseforslag 1A, hvor de nødvendige konstruktioner er erstattet af billigere alternativer Basisløsningen omfatter i forhold til ovenstående forslag følgende ændringer: De to store strandøer, de tre små strandøer og marinaen fjernes Tværstierne fjernes Der opføres i stedet 6 bølgebrydere til at stabilisere stranden Bølgebryderne opbygges som 'høfde uden promenade' der ses nederst på Tegning 7 dog kun til kote +1,35m DVR90 Bølgebryderne ligger på langs af stranden og er omkring m lange Bølgebryderne i Forslag 1A vil ikke give samme rekreative muligheder, som beskrevet for konstruktionerne under Forslag 1 Anlægsoverslaget for Skitseforslag 1A ses i Tabel 9-2 Der er nogen usikkerhed om dybderne langs projektstrækningen Usikkerheden vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m Mængden af sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/ m 3 Dette betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen +/ kr som følge af usikkerheden på dybderne Der kan være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre Disse vedligeholdelsesudgifter vurderes at være i størrelsesordnen kr/år P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

66 64 Arbejde Enhed Mængde Enheds-pris [kr] Pris [kr] Total [kr] Etablering af sandstrand - sum m 880 Sand_1 m Subtotal: Etablering af høfde med promenade m 90 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_1 m Beton in-situ_2 m Subtotal: Etablering af bølgebrydere m 250 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_1 m Subtotal: Fjernelse af eksisterende trækonstruktion m 170 Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m Subtotal: Fjernelse af eksisterende stenkonstruktion m 100 Fjernelse af eksisterende beskyttelse m Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct Total : Tabel 9-2 Prisoverslag for projektforslag 1A 96 Skitseforslag 1B Der er, som tillæg til de ovenstående forslag, udarbejdet et skitseforslag for en lang sammenhængende strand langs Langelinie og Klinten, hvor antallet af konstruktioner er reduceret til et absolut minimum, se Tegning 1B Den lange uforstyrrede strand vil give en høj rekreativ og æstetisk værdi i og med, at antallet af konstruktioner er reduceret P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

67 65 De nye konstruktioner vil i sig selv ikke øge den rekreative værdi af strandparken, da de udelukkende dimensioneres til at holde på sandet lokalt for herved at reducere anlægsomkostningerne til et minimum Forslaget medfører imidlertid, at sandstranden ikke er stabil og derfor vil være udsat for erosion fremover Erosionen af stranden betyder, at der skal påregnes vedligeholdelse af stranden Det forventes, at der skal foretaget vedligeholdelsesfodring hvert 3-5 år for at opretholde en attraktiv sandstrand Skitseforslag 1B indeholder en høfde i den vestlige ende af stranden for at holde på sandet lokalt Med tiden vil en del af det sand, der transporteres langs stranden begynde at vandre udenom høfden og aflejres på dybere vand På lidt længere sigt kan der dannes en sandbanke vest for den vestlige høfde Det er muligt at opgrave en del af sandet og køre det tilbage midt på strækningen I den østligste ende af stranden udbygges to af de eksisterende stenhøfder ved Klinten for bedre at kunne holde på den nye sandstrand lokalt Sandet vil dog med tiden vandre udenom høfderne og videre op langs kysten mod øst De eksisterende trækonstruktioner og de øvrige stenkonstruktioner ved Klinten fjernes for at øge den rekreative værdi af stranden og øge badesikkerheden Den nye strand er smal centralt på strækningen, da Langelinie er konveks og stranden er konkav Med tiden kan erosion, som følge af den langsgående transport betyde, at stranden forsvinder midt på strækningen De steder, hvor stranden er udsat for erosion vil der med tiden kun ligge grovere sedimenter tilbage, som afhængigt af om fodringsmaterialet indeholder sten kan resultere i en stenbrolægning af stranden Dette kan nedsætte den rekreative værdi af den nye strand lokalt Da den nye strand er åben, kan der være en tendens til, at transporten af sand som følge af vind øges Dette kan give anledning til dannelse af små klitlignende former langs bagstranden Anlægsoverslaget for Skitseforslag 1B ses i Tabel 9-3 P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

68 66 Arbejde Enhed Mængde Enhedspris [kr] Pris [kr] Total [kr] Etablering af sandstrand - sum m 838 Sand_1 m Subtotal: Etablering af høfde m 65 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_1 m Subtotal: Forlængelse af eksisterende høfde m 28 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_1 m Subtotal: Fjernelse af eksisterende trækonstruktion m 168 Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m Subtotal: Fjernelse af eksisterende stenkonstruktion m 45 Fjernelse af eksisterende beskyttelse m Subtotal: Udbygning af eksisterende høfde - i vand m 33 Dæksten m Subtotal: Udbygning af eksisterende høfde - på land m 24 Dæksten m Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct Total : Tabel 9-3 Prisoverslag for Projektforslag 1B Der er nogen usikkerhed om dybderne langs projektstrækningen Usikkerheden vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m Mængden af sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/ m 3 Dette betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen +/ kr som følge af usikkerheden på dybderne P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

69 67 Stranden i Forslag 1B vil være udsat for erosion fremover Det vurderes, at det derfor vil være nødvendigt at vedligeholdelsesfodre hvert 3-5 år Omkostningerne for vedligeholdelsesfodringerne er estimeret i Tabel 9-4 Forslag 1B - Vedligeholdelse af strand [kr/enhed] Hvert år Hvert 3 år Hvert 5 år Sandfodringsmængde i alt [m³] Anstilling med rørledninger mm [stk] 1 1 Enhedspriser [kr] [kr] [kr] Sand Anstilling med rørledninger mm Subtotal før mobilisering mm Mobilisering af arbejdsplads Tilsyn og Projektering Uforudsete 20% Anlægsbudget Anlægsbudget per år [kr/år] Tabel 9-4 Prisoverslag for vedligeholdelsesfodring i forbindelse med Projektforslag 1B Der kan desuden opstå behov for mindre reparationer af stenkonstruktioner efter isvintre Vedligeholdelsesudgifter vurderes samlet set at være i størrelsesordnen kr/år P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

70 68 10 Projektforslag 2: Renovering af strandparken ved Klinten Dette forslag beskriver, hvorledes det eksisterende strandområde ved Klinten kan renoveres og udvides med nye servicefaciliteter, rekreative tilbud samt optimerede adgangs- og parkeringsforhold Samtidig gives der en beskrivelse af, hvorledes Langelinie-strækningen kan renoveres, med henblik på at føre strandpromenaden tilbage til sin oprindelige stil 101 Idegrundlag Skitseforslaget for Klinten indeholder en omlægning af kystbeskyttelsen som i dag fremstår nedslidt, ineffektiv og uæstetisk De eksisterende konstruktioner bør fjernes og stranden renses for sten og andre effekter Der kan i stedet etableres en række nye strandøer for at stabilisere den nye strand I dette forslag skydes stranden lidt frem i forhold til den eksisterende for at dække eventuelle rester af de eksisterende anlæg og derved sikre en høj kvalitet af den nye strand De nye konstruktioner udformes således, at de kan rumme yderligere rekreative faciliteter Dette kan blandt andet sikre, at anlægget kan benyttes hele året Det er af stor vigtighed, at den renoverede strand ved Klinten er optimalt orienteret i forhold til de dominerende bølger på stedet, således at behovet for vedligeholdelsesfodring reduceres Forslaget indeholder beskrivelse af, hvorledes Langelinie kan bringes tilbage til sin oprindelige stil, således at dennes kulturhistoriske værdi bevares, samtidig med at der etableres ny belægning, beplantning osv Figur 10-1 illustrerer, hvorledes den eksisterende sandstrand ved Klinten kan renoveres, så stranden bliver mere tidssvarende og vil kræve mindre vedligeholdelse P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

71 69 Figur 10-1 Skitseforslag til en renovering af den eksisterende strand ved Klinten, ikke målfast I følgende afsnit er redegjort for strandens designmæssige udformning, nye servicefaciliteter og opholdsarealer samt optimerede adgangs- og parkeringsforhold 102 Kysttekniske forhold 1021 Udformning af strand Den eksisterende sandstrand gøres mere rummelig og udvides nogle steder med 20m ud i fjorden Det er nødvendigt at etablere en række kystbeskyttelseskonstruktioner for at stabilisere stranden Stranden imellem konstruktionerne forventes at få en konkav form P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

72 70 Det foreslås at etablere en række strandøer til at stabilisere den nye strand ved Klinten Strandøerne giver desuden mulighed for at tilføre yderligere rekreative tilbud i forbindelse med den nye strandpark Strandøerne er designet således, at der er optimale betingelser for, at sandet kan vandre uden om konstruktionerne og derved reducere tabet af sand på dybt vand Strandene er designet således, at der er ekstra sand i de enkelte strandlommer i begyndelse Det er en del af dette ekstra sand, som vandrer hen langs stranden Transporten vil reduceres efterhånden som stranden finder sin ligevægtsform Det ekstra sand medtages for at sikre, at der er bedst mulig bølgepåvirkning af hele stranden og for at reducere akkumulering af tang og silt i de mere beskyttede områder bag konstruktionerne Der er relativt lavvandet ved den eksisterende strand ved Klinten Det betyder, at der skal forholdsvis små mængder sand til at etablere den nye strand Den nye strand anlægges ovenpå den eksisterende strand i form af udlægning af nyt rent sand, hvilket vil øge den rekreative værdi af stranden Det nye sand vil således øge højden af stranden med i størrelsesordnen 0 til 1,0m Strandøerne er designet med så lav en topkote som muligt Det betyder, at de faciliteter der etableres på strandøerne skal kunne klare nogen oversvømmelse og mindre bølgepåvirkning i forbindelse med ekstreme hændelser 1022 Vedligeholdelse og stabilitet af strande Strandene designes således, at de med tiden bliver stabile efterhånden som der opnås en naturlig ligevægtsform Størstedelen af tabet de første år kan accepteres, da det er indregnet i designet af strandparken Det forventes således ikke, at der på sigt vil være betydelig tab af sand som følge af kystparallel sediment transport ud af strandparken Der kan dog forekomme lokale omlejringer fra den ene strandcelle til den anden, som betyder, at der kan være behov for lokal vedligeholdelsesfodring Tabet af sand langs kysten er således relativt upåvirket af længden af stranden Desuden kan der i forbindelse med kraftige storme forekomme tab af sand på tværs af kysten ud på dybt vand, hvilket dog afhænger af om stormen indtræffer ved høj- eller lavvande Det vurderes samlet, at der må forventes et vedligeholdelsesbehov på i størrelsesordnen m 3 /år Efter hårde isvintre kan det være nødvendigt at foretage vedligeholdelse af udsatte stenkonstruktioner P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

73 71 De nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner er udformes således, at tendensen til akkumulering af tang reduceres Der er dog betydelige mængder ålegræs i området og det er derfor ikke muligt at undgå aflejring af tang på den nye strand Det forventes, at mængden af tang, som aflejres på stranden vil være i samme størrelsesorden som i dag eller mindre Den opskyllede tang kan fjernes mekanisk 1023 Påvirkning af udløbet fra Sundet / Rislebækken Udløbet fra Rislebækken påvirkes ikke som følge af renoveringen af strandparken ved Klinten 103 Skitseforslag 1031 Placering, udformning og indpasning til baglandet Den eksisterende bevoksning i overgangen mellem Klinteparken og Stranden bevares og forstærkes, så det er med til at understrege indtrykket af, at parken strækker sig helt ned til sandkanten og i højere grad bliver en del af strandens opholdsarealer 1032 Disponering af strand, opholdsarealer samt servicefaciliteter Strandøer De små strandøer har en diameter på 25 meter i vandlinjen, medens den centrale strandø har en diameter på 40 meter Figur 10-2 Snit gennem cirkulær strand-ø, ikke målfast Strandøen nærmest Langelinie udformes, så der er gangforbindelse hertil direkte fra Langelinie via en høfde med promenade Denne bliver derved en naturlig P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

74 72 forlængelse af Langelinie, og udgør et nyt opholds- og udsigtspunkt Strandøen er her udformet med et soldæk, der feks kan indrettes med "solmøbler" af beton, der ud over at kunne benyttes til solbadning, også kan være med til at give et skulpturelt præg på pladsen På den midterste og største strandø kan der evt opføres en bebyggelse, der kan fungere både som café og iskiosk samt udkigspunkt over fjorden Desuden kan der her indrettes faciliteter til livreddere, og udkigspunktet kan samtidig benyttes som livreddertårn med en central placering på stranden Denne strandø er forbundet til Klinteallé af en betonsti, hvilket også gør det muligt for bevægelseshæmmede at komme derud For enden af Klinte Allé er ankomsten til stranden angivet som en stor trappe, der formidler den stejle overgang ned til stranden, og iscenesætter den uhindrede udsigt over fjorden ved ankomst fra Klinte Allé Den sydøstlige strandø er udformet med en bålplads, hvor unge kan samles på de lange sommeraftener, samtidig med at det kan blive byens nye samlingssted til Sankt Hans Bålpladsen er udformet som et betondæk med uddybninger i midten, hvori der kan laves bål Langs kanten af strandøen er der mindre trædæk, så man kan komme ned og sidde helt tæt ved vandkanten Figur 10-3 Principsnit af strandø indrettet med bålpladser - ikke målfast Stier/høfder I dette forslag etableres der en tværgående høfde med promenade, der skaber forbindelse på tværs af stranden mellem Langelinie og den vestlige strandø, og den vil derfor udgøre et nyt forbindelsesled mellem byen, Langelinie og vandet Figur 10-4 Snit gennem høfde med promenade af beton, ikke målfast P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

75 73 Der kan desuden etableres en beskyttet betonsti mellem Klinteallé og den store strandø, hvorpå der kan være en iskiosk/café Det er også ved denne strandø, at der er adgang til et nyt snorkelrev Trappeanlæg For enden af Klinteallé kan der anlægges en ny stor trappe, som vil blive den primære ankomst til stranden Trappen kan evt udformes i beton og træ, så den i formsprog og materialer harmonerer med de øvrige anlæg Udsprings-ø Øst for stranden kan der placeres en udsprings-ø, i form af en fasttøjret flydeponton Det vil kun være muligt at svømme eller sejle til øen, som ligger placeret et stykke fra kysten, for derved at opnå større vanddybder, der giver mulighed for udspring Figur 10-5 Udspringsfaciliteter på flydende ø Opholdsarealer Klinteparken kan indgå som en del af strandens bagland, og bearbejdes derfor også i dette scenarie med nye legepladser, aktivitetszoner og faste grillpladser i den sydvestlige del af parken De eksisterende græsser og buskbeplantninger i områdets sydlige del bevares og forstærkes, så indtrykket af at parken flyder sammen med stranden understreges yderligere P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

76 74 Figur 10-6 Klinteparken giver mulighed for at etablere et bagland for strandparken med nye opholds- og aktivitetszoner Servicefaciliteter I dette scenarie gives der forslag til etablering af en ny servicebygning placeret på den centrale strand-ø Bygningen kan indeholde iskiosk og café samt livreddertårn med dertil hørende faciliteter Desuden kan bygningen udformes således, at den også kan benyttes som udkigstårn med et smukt vue over fjorden og ø-havet I Klinteparken kan det eksisterende toilethus udvides med mulighed for at indrette omklædnings- og badefaciliteter til strandens gæster Der foreslås desuden at der i den sydøstlige del af parken (tættest på stranden) placeres en ny pavillon, hvor der er mulighed for faste grillpladser med let overdækning Figur 10-7 Der kan etableres en ny servicebygning i sammenhæng med parkens eksisterende toiletbygning P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

77 Renovering af Langelinie En renovering af Langelinie bør gennemføres med respekt for Langelinies dominerende træk Materialer og stil bør udvælges, så den kommer til at fremtræde i den oprindelige stil De karakteristiske kendetegn ved Langelinie er stenglaciset ned mod vandet, allé-træbevoksningen af bornholmsk røn samt de lave havemure, som udgør en bymæssig grænse og beskytter mod indkig til villabebyggelserne langs kysten Stenglaciset Afgrænsningen mellem Langelinie og vandet udgøres i dag af et profileret glacis befæstet med kløvet granit Flere steder på strækningen er promenaden blevet repareret ved påfyldning af asfalt Dette skæmmer, og bør fjernes og glaciset renoveres, så det igen kan fremstå med dets oprindelige fremtoning Belægning, lys og bænke Promenaden er i dag belagt med asfalt og fliser Flisebelægningen og stenglaciset er flere steder adskilt fra hinanden af et bælte af asfalt Dette skæmmer strækningen, og ved en evt renovering af Langelinie bør man sikre sig, at både asfalt og fliser fjernes, så fremtoningen bliver den samme på hele strækningen Belægningstyperne bør vælges ud fra hensyn omkring bla tilgængelighed og en visuel fremtræden, der understøtter strækningens karakter og som kan skabe flotte overgange dels fra stenglaciset og de grønne områder Der kan feks arbejdes med brug af belægningssten eller tegl i forskellige mønstre (klassisk blokforbandt, halvforbandt, sildeforbandt eller evt harlekinmønster) Overgangen mellem belægningssten og glaciset kan evt markeres af en bred granitsten Belægningen skal kunne modstå nogen bølgepåvirkning og oversvømmelse i forbindelse med ekstreme hændelser Figur 10-8 Eks på belægningssten af bredde granitsten lagt i klassisk blokforbandt P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

78 76 Der er i dag opsat pullertbelysning langs strækningen Dette passer godt til strækningen, da de ikke virker dominerende overfor allé-træbeplantningen Ved en fremtidig renovering af Klinten kan man evt overveje at supplere disse med små spotbelysninger/up-lights, der lyser trækronerne og murene op nedenfra, og derved skaber en særlig stemning Figur 10-9 Up-lights, der lyser trækronerne op nedenfra, skaber en intim stemning Der er i dag opsat bænke langs strækningen En fremtidig renovering bør sikre, at placeringen af de eksisterende bænke bibeholdes og at disse suppleres yderligere, så der bliver rig mulighed for at sætte sig ned og kigge ud over vandet Beplantning I dag findes en allé-træbeplantning af bornholmsk røn langs Langelinie Promenadens tætte asfaltbelægning omkring træerne har flere steder betydet, at træerne ikke trives eller helt er gået ud Desuden er der langs glaciset opstået en spredt buskebeplantning af bukketorn, der flere steder skæmmer udsigten over fjorden Ved en evt renovering af Langelinie bør asfalten fjernes og de døde træer erstattes, så der etableres en allé-træbeplantning langs hele strækningen Træerne kan enten være bornholmsk røn eller sejlerrøn Der kan evt veksles mellem at have en enkeltrække træer langs landsiden af promenaden, som det eksempelvis er tilfældet i dag ved Voigts Minde, dobbeltrække af træer og enkeltrække af træer ud mod vandet Ved nyplantning bør der etableres plantehuller, der dels sikrer træerne de optimale livsbetingelser dels sikrer at rødderne ledes ned i jorden og derved ikke ødelægger stenglaciset Den eksisterende bevoksning af bukketorn bør fjernes, så kontakten til fjorden genoprettes P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

79 Adgangsveje, stier og parkering Under de givne forudsætninger (6 pers/100 m2) skønnes det, at en renoveret strand på ca 8000 m2 ved Klinten vil kunne tiltrække omkring 480 besøgende i perioder med fuld belægning, og generere et maksimalt parkeringsbehov på 110 p-pladser Med etablering af et nyt, samlet parkeringsanlæg med 110 pladser vurderes parkeringsbehovet for gæster til stranden at være dækket Området ved Klinten rummer i dag kun få parkeringsmuligheder Det eneste større parkeringsanlæg i området er forbeholdt Feriecentrets gæster Ved Klinte Allé findes et mindre anlæg med en kapacitet på ca 10 p-pladser Området trafikbetjenes fra Østerbrogade og Svendborggade Det vurderes, at de besøgende til Klinten i dag fortrinsvis parkerer langs Østerbrogade og dens tilstødende gade Figur Adgangs- og parkeringsforhold for forslag til renovering af Klinten - ikke målfast For at forbedre parkeringsforholdene kan det overvejes, at: der etableres et nyt, større parkeringsanlæg med ca 110 pladser i den nordvestlige del af Klinteparken med vejadgang fra Østerbrogade Det P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

80 78 eksisterende lege- opholdsområde kan genetableres syd for parkeringspladser og derved placeres tættere på den nye strandpark Fra parkeringspladsen vil der være direkte adgang til stranden via det eksisterende stinet i parken Stien bør belægges med græsarmering ellign så den kan benyttes til rednings- og renovationskøretøjer de eksisterende parkeringspladser ved Klinte Allé kan suppleres med flere skråparkeringspladser langs parkens østlige afgrænsning Dette parkeringsareal bør anlægges i græsarmeringssten eller lignende belægning, der bevirker at parkeringspladserne indpasser sig i parkens omgivelser (ca 15 p-pladser) Der kan etableres cykelparkering i forbindelse med det nye parkeringsareal i Klinte Parken eller for enden af Klinte Allé, der har en central placering tæt ved den store ankomsttrappe 104 Anlægsoverslag På baggrund af det skitserede projektforslag er der udarbejdet et anlægsoverslag baseret på COWI's seneste oplysninger om enhedspriser fra lignende projekter i Danmark, se Tabel 10-1 Anlægsoverslagene er baseret på enhedspriserne i Afsnit 85 samt opgørelserne af mængderne for de enkelte konstruktionstyper i Appendiks H og Afsnit 16 Endelig skal det bemærkes, at der er en række elementer, som ikke er medregnet i prisoverslagene, se Afsnit 85 Arbejde Enhed Mængde Enhedspris [kr] Pris [kr] Total [kr] 3 Etablering af sandstrand - E profil 4 m 250 Sand_2 m Subtotal: Etablering af lille ø stk 2 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Beton in-situ_1 m² Sand_2 m Subtotal: Etablering af stor ø stk 1 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

81 79 Beton in-situ_1 m² Sand_2 m Subtotal: Etablering af tværsti m 70 Betonblok_1 m Beton in-situ_1 m Filtersten m³ Geotekstil m² Subtotal: Etablering af trappe - vandside stk 1 Betonblok_1 m Betonblok_2 m Filtersten m Geotekstil m³ Dæksten m³ (11 000) Filtersten m² (4 000) Subtotal: Etablering af trappe - strandside stk 1 Betonblok_1 m Betonblok_2 m Filtersten m Geotekstil m³ Dæksten m³ (8 250) Filtersten m² (2 000) Subtotal: Fjernelse af eksisterende trækonstruktion m 170 Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m Subtotal: Fjernelse af eksisterende stenkonstruktion m 60 Fjernelse af eksisterende beskyttelse m Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct Total : Tabel 10-1 Prisoverslag for Projektforslag 2 - udvidet skitseforslag P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

82 80 Der er nogen usikkerhed om dybderne langs projektstrækningen Usikkerheden vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m Mængden af sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/ m 3 Dette betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen +/ kr som følge af usikkerheden på dybderne Der kan være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre Disse vedligeholdelsesudgifter vurderes at være i størrelsesordnen kr/år 105 Skitseforslag 2A Der er som tillæg til ovenstående skitseforslag udarbejdet en basisløsning - Skitseforslag 2A, hvor en del af de nødvendige konstruktioner er erstattet af billigere alternativer Basisløsningen omfatter i forhold til det ovenstående forslag følgende: Den store strandø og den østlige lille strandø fjernes Tværstien ved den store strandø fjernes ligeledes Der opføres 2 bølgebrydere i stedet for 2 af strandøerne Bølgebryderne opbygges som 'høfde uden promenade' der ses nederst på Tegning 7, dog kun til kote +1,35m DVR90 Bølgebryderne ligger på langs af stranden og er omkring m lange Bølgebryderne i Forslag 2A vil ikke give samme rekreative muligheder, som beskrevet for konstruktionerne under Forslag 2 Anlægsoverslaget for Skitseforslag 2A ses i Tabel 10-2 Der er nogen usikkerhed om dybderne langs projektstrækningen Usikkerheden vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m Mængden af sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/ m 3 Dette betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen +/ kr som følge af usikkerheden på dybderne Der kan være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre Disse vedligeholdelsesudgifter vurderes at være i størrelsesordnen kr/år P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

83 81 Arbejde Enhed Mængde Enhedspris [kr] Pris [kr] Total [kr] 3 Etablering af sandstrand - E profil 4 m 250 Sand_2 m Subtotal: Etablering af lille ø stk 1 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Beton in-situ_1 m² Sand_2 m Subtotal: Etablering af bølgebryder stk 85 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_2 m² Subtotal: Etablering af tværsti m 35 Betonblok_1 m Beton in-situ_1 m Filtersten m³ Geotekstil m² Subtotal: Fjernelse af eksisterende trækonstruktion m 170 Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m Subtotal: Fjernelse af eksisterende stenkonstruktion m 60 Fjernelse af eksisterende beskyttelse m Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct Total : Tabel 10-2 Prisoverslag for Skitseforslag 2A P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

84 Skitseforslag 2B Der er som tillæg til ovenstående skitseforslag udarbejdet et Skitseforslag 2B, som tager udgangspunkt i en sanering af den eksisterende kystbeskyttelse ved Klinten, se Tegning 2B Forslaget er udarbejdet med fokus på at minimere anlægsomkostningerne De to østligste høfder udbygges, således at de kan holde en bredere strand ved Klinten Den centrale høfde med trædæk forlænges desuden med sten Endeligt fjernes den vestlige badebro og erstattes af en stenhøfde for at holde på sandet De øvrige trækonstruktioner fjernes for at skabe en længere strandlinje og øge badesikkerheden Strandbredden ved Klinten øges lidt langs hele strandparken for at sikre en høj kvalitet af sandet Anlægsoverslaget for ses i Tabel 10-3 Arbejde Enhed Mængde Enhedspris [kr] Pris [kr] Total [kr] 3 Etablering af sandstrand - E profil 4 m 220 Sand_2 m Subtotal: Forlængelse af eksisterende høfde m 88 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_2 m² Subtotal: Fjernelse af eksisterende trækonstruktion m 128 Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m Subtotal: Udbygning af eksisterende høfde - i vand m 33 Dæksten m Subtotal: Udbygning af eksisterende høfde - på land m 24 Dæksten m Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm Mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct Total : Tabel 10-3 Prisoverslag for Skitseforslag 2B Der er nogen usikkerhed om dybderne langs projektstrækningen Usikkerheden vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m Mængden af P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

85 83 sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/ m 3 Dette betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen +/ kr som følge af usikkerheden på dybderne Der kan være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre Disse vedligeholdelsesudgifter vurderes at være i størrelsesordnen kr/år P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

86 84 11 Projektforslag 3: Havnebad I det følgende afsnit beskrives forslaget til etablering af et havnebad i tilknytning til Havneparken, hvor parken inddrages som bagland for havnebadet med rekreative opholdsarealer og aktivitetszoner Beskrivelsen omfatter disponeringen af havnebadet, adgangs- og parkeringsforhold samt forslag til placering af nye servicefaciliteter i området 111 Idegrundlag Visionen med havnebadet er, at det skal virke som en attraktion, der styrker byens muligheder som centrum for friluftsliv og turisme Havnebadet skal også give unikke muligheder for at skabe attraktive tilbud til glæde for hele byens og kommunens befolkning Havnebadet skal i sit udtryk fremstå som et nyt varemærke i byen, der kan blive et nyt moderne modspil til byens historiske spir Havnebadet skal bla søge at tilgodese følgende: - Funktionsfordeling af anlæg på vand og land Feks attraktiv solbadning på land og gode opholdsarealer i umiddelbar nærhed af bassinerne - Anlægsudformning, der både evner at fordele brugere på travle dage og koncentrere og dermed intensivere livet på dage med færre besøgende - Koblingsled mellem land og vand - Bevaring af indkigget til den gamle byfront langs Chr IX s vej Havnebadet og den tilliggende Fåborg Havnepark skal så vidt muligt sikres et liv året rundt Den intensive badning i sommerperioden vil blive afløst af et mindre intensivt off-season brug, hvor landfaciliteterne kommer mere i centrum For at forbedre anlæggets anvendelighed over året kan følgende faciliteter eventuelt indarbejdes: - Omklædningsfaciliteter for vinterbadere - Sauna for vinterbadere - evt kombineret med omklædningsfaciliteter - Nærtliggende depot/garderobemuligheder - Særlig aftenbelysning P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

87 85 Adgangsbroerne til bassinerne udføres som faste pælebroer, så der sikres god vandgennemstrømning Småbørnsbassiner skal dog stadig udføres med fast bund, hvilket kan etableres med flydebro-løsninger Skitseforslaget vist på Figur 11-1 giver et bud på et bynært havnebad udfor Fåborg Havnepark Forslaget giver desuden et bud på, hvorledes Havneparken kan indrettes med nye rekreative rum, der udgør et bagland til havnebadet Figur 11-1 Skitseforslag til et nyt havnebad syd for Havneparken, ikke målfast P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

88 86 I de efterfølgende afsnit er redegjort for forudsætningerne for havnebadet samt for den foreslåede udformning og konstruktion 112 Kysttekniske forhold 1121 Udformning af havnebad Kystprofilet ved Havneparken vurderes at være domineret af sand og silt, og der er generelt få sten udfor kysten Den inderste del af profilet er afskåret af stenglaciset langs promenaden Kystprofilet vurderes at falde jævnt ud mod fjorden, hvor vanddybden foran Havneparken er i størrelsesordnen 2,0m til 3,0m Et havnebad vil med de eksisterende vanddybder ud for Havneparken få en langstrakt form ud fra land for at tilgodese børnebassiner på lavt vand og legebassin og motionssvømmebassin på dybere vand Det kan være vanskeligt at sikre tilstrækkelig vanddybde til udspring, hvilket betydet at havnebadet får en langstrakt form ud i fjorden Den langstrakte form på havnebadet må ikke genere båd-/kajaksejlads fra havnekanalen Havnemolen giver delvist læ for vind of bølger fra vest Den udstrakte brug af pælefunderede gangbroer burde sikre fortsat vandstrømning langs kysten og dermed god vandkvalitet 1122 Drift og vedligeholdelse af havnebad Faaborg-Midtfyn Kommune skal opbygge og sikre en livredderfunktion i havnebadets åbningsperiode/-tid Der må forventes en varierende bemanding på 1-3 livreddere afhængigt af antal badende Desuden skal der løbende foretages vedligeholdelse på havnebadet herunder; Oprensning af bassiner for fremmedlegemer mv Der er betydelige mængder ålegræs i området og det er derfor ikke muligt at undgå aflejring af tang ved havnebadet Den opskyllede tang kan fjernes mekanisk for at forhindre reduceret badevandskvalitet Oliebehandling af trædæk Efter hårde isvintre kan det være nødvendigt at foretage vedligeholdelse af den bærende pælekonstruktion P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

89 Påvirkning af udløbet fra Sundet / Rislebækken Udløbet fra Rislebækken forventes ikke at blive påvirket betydeligt som følge af etableringen af et havnebad på pæle foran Havneparken I tilfælde af betydelige tangansamlinger ved Rislebækkens udløb, kan afstrømningen fra Sundet reduceres Sådanne tangansamlingerne bør derfor fjernes mekanisk 113 Skitseforslag 1131 Placering, udformning og indpasning til baglandet Skitseforslaget omfatter et havnebad med den vestlige yderkant flugtende med havnekanalens spunsvæg og den østlige yderkant flugtende med det østlige skel i Fåborg Havnepark, så den lige forbindelse mellem Havneparken, Jomfrulågen og midtbyen bevares Udstrækningen i fjorden er givet ved disponeringen af bassinerne i havnebadet samt den estimerede vanddybde i området 1132 Disponering af bassiner, opholdsarealer samt servicefaciliteter Zoneopdeling Hvis alle brugergrupper skal imødekommes, bør havnebadet udføres med følgende bassiner, som eventuelt kan kombineres: Småbørnsbassin (0-6 år) med flad og fast bund og vanddybde 0,3m - eventuelt med varierende/forskellig vanddybde til max 0,7 m Omkring bassinet skal være plads til forældre og bassin-området kan eventuelt suppleres med en vandlegeplads til leg med spand og skovl Børnebassin/legebassin med flad og fast bund og vanddybde på 0,9m Bassin til vildere leg med god regulær størrelse - min 100 m 2 Svømme- og motionsbassin med fuld vanddybde (uden bund) og gerne med regulær svømmedistance i fuld bane, evt svarende til standard bassindistancer Udspringsbassin uden fast bund med 1 m, 3 m og eventuelt 5 m platform, som i ht FINA-svømmebadsregler for udspring medfører minimum vanddybde på hhv 3,2 m, 3,5 m og 3,7 m Lavvande skal tages i regning i forbindelse med dimensioneringen af udspringsfaciliteterne Havnebadet bør inddeles i bade- og opholdszoner for hver bassintype, og adgangen skal styres, så man ledes til bassiner med stigende vanddybde, uden at børn uforvarende kan hoppe i for dybt bassin Endvidere skal adgangen være kontrollerbar for livredderne, hvilket betyder, at antallet af adgangsveje til havnebadet skal minimeres Arealdisponeringen og zoneopdelingen skal samtidigt sikre, at der kan placeres et livreddertårn med frit udsyn til alle bassiner - og til fjorden Livreddertårnet skal placeres i den kritiske badezone - ved bassinet med fuld dybde P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

90 88 Havnebad Skitseforslaget omfatter en havnebadsløsning med flydende børnebassiner med fast bund langs stenglaciset ved Langelinie og dybere legebassin i forlængelsen ud i fjorden Det er valgt at placere motionssvømmebassinet direkte fra Langelinie og ud i fjorden for at få regulær svømmedistance svarende til standard 50m bassindistance Motionssvømmebassinet er dog kun forudsat udført med bredde 12,5m svarende til ½ standardbredde (5 svømmebaner) for at reducere havnebadets omfang Motionssvømmebassinets beliggenhed med start ved småbørnsbassinerne muliggør desuden forældre-svømning samtidigt med børnenes leg i småbørnsbassinerne Derfor er småbørnsbassinernes flydebad forudsat udstrakt hen til motionssvømmebassinet For enden af motionssvømmebassinet er der reserveret plads for et udspringsbassin med længde min 9,5 m fra en 5 m lang udspringsplatform i henhold til FINA-svømmebadsregler Trappen til udspringsplatformen er placeret og udformet, så den samtidigt kan bruges til siddepladser/hvilepladser med udsigt til fjorden Hulrummet under udspringsplatformen, som er 5 m lang og 12,5 m bred, kan evt anvendes som ekstra depot for livreddere og driftstjenesten Det anbefales at foretage en søopmåling for at bestemme om der kan etableres et udspringsbassin med eller uden uddybning Figur 11-2 Adgangen til udspringstårnet er via en bred trappe, der desuden kan benyttes som opholdareal med udsigt over fjorden Livreddertårnet har en central placering, og kan fremstå som et fyrtårn, der giver et moderne modspil til byens historiske spir Ikke målfast P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

91 89 Flydende børnebassin Småbørnsbassinerne er forudsat forsynet med flad, fast og ueftergivelig bund Bunden kan være ophængt i flydebroerne eller en integreret del af flydebrokonstruktionen Den faste bund skal kunne rengøres og oprenses Figur 11-3 Småbørnsbassinet bør etableres som en flydeponton med fast bund der kan rengøres Havnebadet på Islandsbrygge Af hensyn til vedligeholdelse og reparation af flydebro-konstruktionen for småbørnsbassinerne - samt mulig oprensning af fjordbunden under flydebroen - skal det overvejes at udføre den østlige adgangsrampe som en bærende bro eller vindebro etc, således at hele flydebadet kan flådes ud under rampen og fragtes til ophalerplads/havn Flydebadet kunne således også opmagasineres under beskyttede forhold i vinterperioden Livreddertårn Et kombineret livreddertårn og -depot er foreslået placeret i kilen mellem legebassinet og motionssvømmebassinet/udspringsbassinet Tårnet kan udvides til at indeholde omklædningsfaciliteter og evt sauna til brug for livreddere om sommeren og vinterbadere i vinterperioden, hvor livredderfunktionen normalt ikke anvendes; dette forudsætter en tilsvarende indskrænkning af legebassinet Livreddertårnet kan være et standardtårn fra Trygfonden eller et specialbygget tårn, hvor omklædningsfaciliteter og evt sauna for livreddere og vinterbadere kan integreres P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

92 90 Figur 11-4 Ved at give livreddertårnet og udspringstårnet en særegen udformning, kan disse komme til at fremstå som nye fyrtårn i byen Havnebadet på Islandsbrygge Opholdsarealer Skitseforslaget rummer ikke særskilt plads for opholdsarealer på havnebadet udover gangbroarealerne, hvor fodgængerpassage dog til stadighed skal være sikret Det er forudsat, at Havneparken bruges som det primære opholdsareal, ligesom toiletter og omklædning mv er forudsat placeret i Havneparken Der er således heller ikke forudsat etableret større/høje vindafskærmninger på gangbroer, men alene demonterbare læsejl ellign på rækværker Dette medfører, at havnebadet fremstår enkelt og åbent og sikrer udsigtsforholdene fra Havneparken og byen ud til vandet og sammenhængen mellem vand og land forstærkes Havneparken fremstår i dag som en stor græsflade Denne kunne evt indrettes med en række mindre grønne rum, der kan indrettes med forskellige aktiviteter og opholdszoner Dette kunne bla være beachvolleybane og grillplads Parken bør designes, så der stadig er mulighed for at holde større arrangementer i parken og så den visuelle kontakt til byfronten langs Chr IX s Vej ikke sløres P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

93 91 Figur 11-5 Skitseforslaget viser, hvorledes Havneparken kan indrettes med mindre grønne rum, med plads til forskellige aktiviteter og opholdszoner Her kan desuden placeres nye servicefaciliteter med WC og badefaciliteter Servicefaciliteter I dette forslag foreslås det, at der kan etableres en ny servicebygning med toiletter og omklædningsfaciliteter i tilknytning til Produktionsskolens bygninger i den nordvestlige del af Havneparken Man kan evt også inddrage en lille del af Havneparken umiddelbart syd for bygningerne til formålet Her vil det også være muligt at opføre en lille kiosk Hvis man vælger et specialbygget livreddertårn er der mulighed for at disponere dette, så der opstår mulighed for at etablere omklædningsfaciliteter og evt sauna for livreddere og vinterbadere 1133 Adgangsveje, stier og parkering Det vurderes, at havnebadet ved fuld belægning, vil kunne tiltrække omkring 180 besøgende, og generere et parkeringsbehov på 45 p-pladser Projektforslag P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

94 92 3 er vurderet ud fra samme principper som strandparkerne, men Havnebadets centrale placering vil formodentlig betyde, at flere besøgende vil komme til fods, på cykel eller med bus Etableringen af et havnebad vil drage nytte af den allerede eksisterende infrastruktur og eksisterende parkeringsforhold Området trafikbetjenes primært fra Banegårdspladsen og Færgevej/Dosseringen, hvor busterminalen også ligger I dette område findes en del eksisterende parkeringspladser, der kan bruges til at servicere bilisterne inden for en gangafstand på 2-300m Besøgende til et havnebad vil have følgende parkeringsmuligheder: Havnepladsen nord for Havneparken (ca 122 p-pladser) P-anlæg ved Pakhuset (ca 23 p-pladser) P-anlæg langs Færgevej (ca 33 p-pladser) Figur 11-6 Adgangs- og parkeringsforhold for forslag til Havnebad - ikke målfast Parkeringsarealer nord for havneparken og arealerne langs Færgevej har i dag en kapacitet på 170 p-pladser Dermed vurderes det, at parkeringsbehovet til P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

95 93 havnebadet vil være indfriet, samtidig med, at de gode parkeringsforhold for besøgende på havnen og i bymidten bibeholdes Adgangsforhold til havnebadet Under hensyn til højvandsstanden på normalt +1,0 m og 1-årshændelse på +1,16 m er havnebadets gangbrodæk forudsat placeret i ca kote +1,1-1,2 m, hvilket kun er lidt under kote på promenaden Derved sikres tillige gode adgangsforhold til havnebadet for handicappede i overensstemmelse med DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle Adgangen til havnebadet forudsættes at ske via en rampe i badets østside med aflåselig hegnslåge ved Langelinie Ekstra rampeadgang kan etableres i badets vestside som del af det vestlige gangbrodæk afhængigt af ønsker og krav fra livredderfunktionen, politi og redningsvæsen Herunder bemærkes, at der skal sikres særlig aflåselig adgang for ambulance mv Den østlige adgangsrampe giver direkte adgang til småbørnsbassinerne og sekundært til det dybere legebassin og den yderste del af havnebadet, idet der af sikkerhedshensyn etableres rækværk og låge med børnesikker låsemekanisme mellem småbørnsbassinerne og legebassinet For at lette tilgangen til vandet ved lavvande og middelvande etableres 1,0 m bredt repos mod vandsiden i ca kote +0,5-0,6 m samt 0,5 m brede trappeelementer med trinhøjde 0,3 m mellem repos og gangbrodæk - enten langs hele reposet eller på afbrudte delstrækninger Reposet kan endvidere benyttes som hvileplads/siddeplads Endvidere etableres handicaprampe til dette repos i legebassinet, og der kan på reposet etableres løftegrej/-kran for handicappedes nedstigning/opstigning i bassinet Adgang til de flydende småbørnsbassiner sker via trapperepos samt via bred handicaprampe/småbørnsrampe, som hængsles til gangbrodækket Rampen skal kunne løftes af hængslerne ved højvande, da den ellers vil "ride" på kanten af flydebadet Da stenglaciset langs promenaden har stejl hældning og med jævn/glat overflade kan en høj hegnsafspærring mellem Langelinie og havnebadet forhåbentligt undgås som sikring mod offentlighedens adgang udenfor havnebadets åbningstid Havnebadet bør forsynes med rampe til fjorden, som skal kunne bruges af livreddere ved eventuelle drukneulykker ude i fjorden En sådan rampe kan placeres ud for livreddertårnet eller i spidsen af havnebadet ud mod fjorden 1134 Design, materialer og udførelse Figur 11-7 viser et princip-oplæg til et tværsnit for den pælefunderede gangbro Gangbroen er forudsat at være 2,5m bred med trappe/repos på siderne for at lette adgangen til bassinerne - samt for at synliggøre de badende fra gangbroen og derved mindske udspringsulykker P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

96 94 Figur 11-7 Principsnit for pælefunderet gangbro, ikke målfast Gangbroens bærende elementer er foreslået udført som en rammekonstruktion med pæle og vandrette bjælker i egetræ eller tropisk træ, som fra naturens side har en erfaringsmæssig gennemsnitlig levetid på min 30 år i det pågældende marine miljø Øvrigt træværk, som lettere kan udskiftes, udføres i tropisk træ, lærketræ eller trykimprægneret fyrretræ, som har en erfaringsmæssig gennemsnitlig levetid på min 15 år i det pågældende marine miljø Gangplanker forsynes med rifler/riller for skridsikring, og træet skal være barfodsvenligt (visse tropiske træsorter kan give sylespidse/knivskarpe splinter) Flydebroer består af flydeelementer i beton eller andet lettere materiale med overbygning af stål eller aluminium og trædæk som på gangbro Fast bund i bassiner er forudsat udført som en stålkonstruktion med træbeklædning som på gangbroen Bevægelige ramper til flydebroer er forudsat udført som en stålkonstruktion med træbeklædning for at gøre konstruktionen stivere og slankere Udspringsplatformen er forudsat udført med træbeklædning på trappetrin og platform som på gangbroen og lodret beklædning med brædder eller plader P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

97 95 Havnebadet er forudsat forsynet med følgende minimumsudstyr/-inventar: - Badetrapper/-stiger pr 10 m bassinkant - Udvendigt bruserarrangement med 2 stk brusere - Læhegn/læsejl langs frie yderkanter mod fjorden - Forbudsskilte, sikkerhedsskilte og orienteringsskilte 114 Anlægsoverslag På baggrund af det skitserede projektforslag for havnebadet er der udarbejdet et anlægsoverslag baseret på COWI's seneste oplysninger om enhedspriser fra lignende havnebadsprojekter i Danmark, se Tabel 11-1 Anlægsoverslagene er baseret på enhedspriserne i Afsnit 85 samt opgørelserne af mængderne for de enkelte konstruktionstyper i Appendiks H og Afsnit 16 Endelig skal det bemærkes, at der er en række elementer, som ikke er medregnet i prisoverslagene, se Afsnit 85 Arbejde Havnebad Enhed Mængde Enhedspris [kr] Pris [kr] Gangbroer m Flydebroer m Fast bassinbund m Total [kr] Bevægelig rampe stk Rækværker lbm Udspringsplatform stk Livreddertårn stk Belysning sum Udstyr/inventar sum Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og pct uforudset Total : Tabel 11-1 Prisoverslag for projektforslag 3 Det bemærkes at pælefunderede gangbroer er dyrere end flydebroer Anlægsoverslagets lave enhedspris for flydebroer forudsætter dog forankring til den pælefunderede gangbro P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

98 96 Den løbende vedligeholdelse på havnebadet vil efter et groft skøn andrage i størrelsesordnen kr/år Hertil kommer driftsudgifter til livreddere 115 Skitseforslag 3A Faaborg-Midtfyn Kommune har anmodet om et groft overslag for en basisløsning omfattende en gangbro/badebro fra Langelinie afsluttet med en livredderplatform samt en udspringsplatform I forhold til den egentlige havnebadsløsning vil dette svare til den skrå mellemste gangbro mellem motionssvømmebassinet og legebassinet samt livredder- og udspringsarealet, se Figur 11-8 Den røde stiplede linje viser, hvorledes havnebadet alternativt kan udformes Figur 11-8 Skitseforslag 3A P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

99 97 På grundlag af samme enhedspriser som for havnebadet er nedenfor angivet et groft overslag for basisløsningen Arbejde Havnebad Enhed Mængde Enhedspris [kr] Pris [kr] Gangbroer m Total [kr] Rækværker lbm Udspringsplatform stk Livreddertårn stk Udstyr/inventar sum Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og pct uforudset Total : Tabel 11-2 Prisoverslag for Skitseforslag 3A Enhedsprisen for gangbroen kan dog blive dyrere for basisløsningen, idet en enkeltstående gangbro er mere udsat for bølger og ispåvirkninger mv end havnebads-løsningen med forbundne gangbroer Mulig ekstra afstivning i form af skråpæle etc kan således medføre 20-25% prisstigning på enhedsprisen for gangbroer, hvilket kan fordyre havnebadet med i størrelsesordnen kr Dette er ikke medregnet i prisoverslaget ovenfor Den løbende vedligeholdelse på basisløsningen vil efter et groft skøn andrage i størrelsesordnen kr/år Hertil kommer driftsudgifter til livreddere P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

100 98 12 Projektforslag 4: Fremskudt strandpark Dette projektforslag omhandler etableringen af en ny fremskudt strandpark adskilt fra promenaden med en kanal, som strækker sig fra Havnekanalen i vest til den Gamle Assistens Kirkegård i øst 121 Idegrundlag Ideen bag den fremskudte strandpark er at bevare Langelinies autentiske miljø og nære kontakt til vandet samtidig med, at der etableres en ny strandpark De nye fremskudte strande skal orienteres så de vender op mod de dominerende bølger Det medføre, at strandene er så stabile som muligt og vedligeholdelsesomkostninger til strandfodring dermed kan minimeres Samtidig ønskes, at strandene får et naturligt udtryk, hvilket betyder, at antallet af kystbeskyttelseskonstruktioner skal minimeres De nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner kan med fordel designes således, at de bidrager med rekreative faciliteter til den nye strandpark Den nye kanal mellem Havneparken/Langelinie og den fremskudte strand kan bidrage til at skabe et varieret og spændende miljø omkring havnen, hvor der i forvejen er etableret en kanal Den forholdsvis brede kanal skaber rolig vand, som kan udnyttes blandt andet af roklubben Der kan desuden skabes mulighed for at fortøjer små både i kanalen Sandstrandene er udformet med respekt for eksisterende kvaliteter i området, herunder Langelinie-strækningen, vigtige sigtelinjer og forbindelser, rekreative områder osv Sandstranden skal etableres i så lavt et niveau som muligt, så udsigten fra Langelinie ikke hindres af den nye strandpark Det er samtidig vigtigt at ny bebyggelse placeres hensigtsmæssigt i forhold til områdets vigtige sigtelinjer og forbindelser Dette gælder især den visuelle kontakt mellem fjorden, Havneparken og byfronten Den nye strandpark foreslås indrettet med nye servicefaciliteter, herunder WC/bad, omklædning, cafe/kiosk, grillpladser samt faciliteter til livreddere Skitseforslaget vist på Figur 12-1 viser en overordnet disponering af den nye fremskudte strandpark I de følgende afsnit redegøres for strandparkens formsprog, indretning, adgangsforhold samt faciliteter P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

101 99 Figur 12-1 Skitseforslag til en fremskudt strandpark, ikke målfast Der er desuden blevet udviklet et alternativt forslag til en fremskudt strandpark langs Langelinie Forslaget er dog blevet fravalgt af kommunen, se Appendiks G 122 Kysttekniske forhold 1221 Udformning af strand Den nye strandpark er fremskudt ca 20 meter i forhold til den eksisterende promenade, hvorved der skabes en kanal med åbent vand Kanalen er tilstrækkelig bred til at forme en markant adskillelse af strandparken og promenaden Strandene skal orienteres optimalt i forhold til de dominerende bølger således, at strandene er så stabil som muligt for herved at reducere vedligeholdelsesomkostningerne Den kysttekniske analyse har vist, at bølgeklimaet i Faaborg Fjord er domineret at to bølgeretninger; henholdsvis SV og SØ Den vestlige P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

102 100 del af projektstrækningen omkring Havneparken ligger dog delvist i læ for bølgerne fra vestsydvest Det betyder, at strandene vil skulle orienteres mere mod sydøst op mod havnen for at være stabile For at sikre strandenes stabilitet skal der etableres tre konstruktioner, som foreslås opbygget som en krydsning mellem strandøer og høfder Stranden imellem konstruktionerne forventes at få en konkav form Strandene er designet således, at der er ekstra sand i de to bugter i begyndelsen En del af det ekstra sand vil med tiden kunne tabes fra strandene Det ekstra sand medtages for at sikre, at der er bedst mulig bølgepåvirkning af hele stranden og for at reducere akkumulering af tang of silt i de mere beskyttede områder bag konstruktionerne Der er 2,0 til 3,0m dybt udfor Havneparken Der skal derfor betydelige mængder sand/fyld til at skabe en ny fremskudt strand langs Havneparken og Langelinie Den fremskudte strand skal være så lav som muligt for ikke at påvirke udsynet fra Langelinie mere en højest nødvendigt Derudover skal hyppigheden af oversvømmelse og overskyl af den fremskudte strand reduceres til et acceptabelt niveau Topkoten af den fremskudte strand er bestemt til +1,70m DVR90 Konstruktionerne er også designet med så lav en topkote som muligt Det betyder, at de faciliteter der etableres ovenpå skal kunne klare nogen oversvømmelse og mindre bølgepåvirkning i forbindelse med ekstreme hændelser Det vurderes, at der er mulighed for at finde blød bund foran Havneparken og hen mod færgelejet specielt Det betyder, at der må forventes betydelige sætninger af bunden i forbindelse med opfyldningen af den fremskudte strand Det vurderes, at sådanne sætninger ikke vil skabe problemer for selve stranden, da sådanne sætninger kan indkalkuleres i det endelige projekt i form af en mindre overhøjning af strandopfyldningen Derimod skal der tages specielle hensyn til de sætningsgivende lag i forbindelse med dimensioneringen af de faste konstruktioner Her kan det blive nødvendigt at udskifte den bløde bund eller forbelaste bunden før konstruktionerne færdiggøres Der er efter kommunens anmodning blevet foretaget en overslagsmæssig vurdering af omkostningerne forbundet med en forbelastning af jorden under den vestlige høfde-ø, som har den højeste risiko for at ligge på bløde aflejringer Forbelastningen tænkes udført ved at lave en midlertidig opfyldning med en overhøjning på 1,5m som omfatter hele konstruktionens areal Efter en periode på nogle måneder bortgraves det overskydende fyldmateriale som indbygges under den nye strand Herefter kan stenkonstruktionen etableres ovenpå På baggrund af det sparsomme geotekniske datagrundlag der foreligger, må der tilskrives en stor usikkerhed på omfanget af en eventuel forbelastning, da udstrækningen af eventuelle bløde aflejringer er ukendt P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

103 101 I forbindelse med en eventuel projektering af en fremskudt strandpark anbefales det derfor at lave en geoteknisk undersøgelse Der er risiko for akkumulering af tang i den nye kanal Tang kan her være til gene for roklubben i perioder I tilfælde af problemer med lugt eller gener for sejladsen i kanalen, kan tangen i kanalen fjernes mekanisk Det forventes at en eventuel akkumulering af tang svarer til hvad der i dag findes i havnekanalen Der kan være en tendens til reduceret vandskifte i kanalen langs den fremskudte strand Det vurderes dog ikke, at vandkvaliteten bliver signifikant dårligere end i den eksisterende havnekanal Ifølge kommunen er der ikke udløb til havnekanalen fra byen Den nye kanal ligger omtrent parallelt med de dominerende vinde fra vest Dette kan medvirke til at øge vandudskiftningen i kanalerne og dermed forbedre vandkvaliteten og reducere ophobningen af tang I forbindelse med detailprojekteringen af en fremskudt strandpark anbefales det at udføre numerisk modellering af vandudskiftningen i kanalerne i stil med de undersøgelser COWI allerede har foretaget omkring Fåborg Marina of Havn 1222 Vedligeholdelse og stabilitet af strande Strandene designes således, at de med tiden bliver stabile efterhånden som der opnås en naturlig ligevægtsform Størstedelen af tabet de første år kan accepteres, da det er indregnet i designet af strandparken Det forventes således ikke, at der på sigt vil være betydelig tab af sand som følge af kystparallel sediment transport ud af strandparken Desuden kan der i forbindelse med kraftige storme forekomme tab af sand på tværs af kysten ud på dybt vand, hvilket dog afhænger af om stormen indtræffer ved høj- eller lavvande Det vurderes samlet, at der må forventes et vedligeholdelsesbehov på i størrelsesordnen m3/år Tang som aflejres på stranden kan fjernes mekanisk Efter hårde isvintre kan det være nødvendigt at foretage vedligeholdelse af udsatte stenkonstruktioner 1223 Påvirkning af udløbet fra Sundet / Rislebækken Udløbet fra Sundet/Rislebækken kommer til at ligge ud til den nye kanal langs den fremskudte strand Den nye fremskudte strand vil reducere bølgepåvirkningen af udløbet af Sundet/Rislebækken P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

104 102 Kanalen vil være forholdsvis bred og dyb i forhold til Sundet/Rislebækken Det vurderes derfor, at afstrømningen fra Sundet ikke påvirkes nævneværdigt af den fremskudte strandpark Udløbet fra Sundet/Rislebækken kan være med til at drive en nettostrøm i kanalen bag den fremskudte strand og i havnekanalen, som kan forbedre vandudskiftningen i kanalen I tilfælde af betydelige tangansamlinger ved Rislebækkens udløb, kan afstrømningen fra Sundet reduceres Sådanne tangansamlingerne bør derfor fjernes mekanisk 123 Skitseforslag 1231 Placering, udformning og indpasning til baglandet Strandparken etableres som en fremskudt strandpark Herved dannes en ny kanal med en bredde på ca 20m, der følger den eksisterende kystlinje Forslaget giver mulighed for at friholde så stor en del af Langelinie som muligt Langs den nordlige side af den fremskudte strandø foreslås skråningen generelt opbygget uden stenbeskyttelse ind mod kanalen, men dækkes i stedet af siv og græs, da bølgepåvirkningen er minimal Stranden mod syd opdeles i to bugter af tre dråbeformede konstruktioner, som er en krydsning mellem høfder og strandøer, der alle kan indeholde nye aktiviteter og servicefaciliteter Stranden afgrænses af en betonsti langs hele parken, der formidler overgangen til et græsareal til ophold og leg Stranden er forbundet til fastlandet via to broer Den ene bro giver forbindelse til en sti langs Havneparken og derigennem til bymidten Den anden bro giver adgang til det grønne areal ved Dosseringen 1232 Disponering af strand, opholdsarealer samt servicefaciliteter Høfder I dette scenarie arbejdes der med en anden type kystbeskyttelseskonstruktion end i de øvrige forslag Høfderne er brede ud mod havet og snævres ind imod kysten, hvor de ender som en sti Konstruktionerne udføres med et fundament af sand med en overflade af beton, så man kan færdes på anlægget Høfderne omkranses af en stenkastning for at beskytte konstruktionen Konstruktionernes langstrakte form og glatte overflade giver mulighed for at udnytte høfderne til eksempelvis aktivitetspladser for rulleskøjteløb, skating, udsigtspunkt, bålplads mm P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

105 103 Alle konstruktionerne kan udføres med siddetrapper i beton ned til vandet for at understrege kontakten mellem land og vand, se Error! Reference source not found Kanalen Ved at fremskyde strandparken i forhold til den eksisterende kystlinje, dannes der en ca 20m bred kanal Kanalen afgrænses mod land af det oprindelige stenglacis langs Langelinie og Havneparken og langs strandparken af en bevokset skråning med siv og græs Der skal etableres en lille skråningsbeskyttelse i begge ender af kanalen for at beskytte skråningen mod bølgepåvirkning Figur 12-2 Langs den nye strandpark etableres en ca 20 m bred kanal, Amager Strandpark Figur 12-3 Tværprofil i den fremskudte strandpark Sandstrandens topkote er +1,7m, medens Langelinie ligger i kote +1,5 - +2,1m Strandparken vil således ikke hæmme udsigten fra Langelinie betydeligt Kanalen giver mulighed for et roligt farvand, der er oplagt at udnytte til sejlsportsaktiviteter, som eksempelvis roning og kajak Dette kan være med til at generere mere liv ved bymidten P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

106 104 Figur 12-4 Den nye kanal lægger op til sejlsportsaktiviteter, hvor det rolige vand giver gode betingelser Stier Langs strandparken er der etableret en sti, som giver adgang gennem området, og samtidig er med til dele stranden op i en strand-/badezone og en rekreativ zone med græs Stien tænkes udført i in-situ støbt beton og anlægges i en bredde af 2-3 meter Stien skal designes således at den kan modstå oversvømmelse af strandøen, samt nogen bølgepåvirkning i forbindelse med ekstreme hændelser Figur 12-5 I dette forslag er der en gennemgående stiforbindelse, der opdeler stranden og de grønne opholdsarealer Amager Strandpark P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

107 105 Figur 12-6 Snit af den gennemgående stiforbindelse Snorkel rev Der kan i lighed med Forslag 1 og 2 etableres et snorkel rev ud for den østlige høfde, for at skabe yderligere rekreativ værdi af strandparken Opholdsarealer Græsarealet i strandparkens nordøstlige del giver mulighed for et opholdsområde til afslapning, beachvolley, legepladser og grillpladser Samtidig rummer de store høfder også plads til opholds- og aktivitetspladser, hvor de hårde betonflader giver mulighed for andre typer aktiviteter, som eksempelvis basket og skating Figur 12-7 På den vestlige høfde kan der etableres faste bålpladser, som kan blive en stor attraktion for byens unge Havneparken er forbundet med strandparken via en broforbindelse og herved indgår denne også som en del af strandens bagland Havneparken bør dog omdannes, så den store græsflade opbrydes til mindre grønne opholdszoner, som gør parken mere intim og indbydende, samtidig med at der stadig er mulighed for at benytte parken til boldspil, marked samt andre pladskrævende aktiviteter P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

108 106 Figur 12-8 En omdannelse af Havneparken med nye rekreative rum og aktivitetszoner kan skabe et attraktivt bagland for strandparken, Aalborg Havnefront Servicefaciliteter Skitseforslaget rummer mulighed for etablering af ny bebyggelse til servicefaciliteter på øen På den centrale høfde er det oplagt at placere et livreddertårn / udkigspunkt, da der herfra vil være overblik over hele strandområdet og fjorden, se Figur 12-9 I forslaget er der desuden disponeret et areal for ophold/leg, hvor der også kan etableres faste grillpladser Figur 12-9 Skitseforslaget rummer mulighed for nye opholds- og servicefaciliteter P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

109 Adgangsveje og parkering Det vurderes, at en fremskudt Strandpark vil kunne tiltrække op til 560 besøgende i perioder med fuld belægning, og generere et parkeringsbehov på 130 biler Strandens placering tæt på midtbyen bevirker, at stranden har gode adgangs- og parkeringsforhold, da stranden kan drage nytte af allerede eksisterende infrastruktur og vejadgange Området vejbetjenes fra Banegårdspladsen, Færgevej og Østerbrogade, hvor busterminalen også ligger Figur Adgangs- og parkeringsforhold for til fremskud strandpark - ikke målfast I dette område findes der en del eksisterende parkeringspladser, der kan bruges til at servicere bilisterne Besøgende vil have følgende parkeringsmuligheder indenfor en gangafstand på m: P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

110 108 Havnepladsen nord for Havneparken (ca 122 p-pladser) P-anlæg ved Pakhuset (ca 23 p-pladser) P-anlæg langs Færgevej (ca 33 p-pladser) Det vurderes hermed, at parkeringsbehovet til strandparken vil være indfriet Det er dog vigtigt være opmærksom på, at alle parkeringsarealer er centernære, og arealerne formodes derfor også at være godt belagt med besøgende til havnen og bymidten I sådanne situationer kan museet og sund-områdets parkeringsarealer inddrages Afstanden fra museum og sund-området til strandparken er ca 500 meter 124 Anlægsoverslag På baggrund af det skitserede projektforslag er der udarbejdet et anlægsoverslag baseret på COWI's seneste oplysninger om enhedspriser fra lignende projekter i Danmark, se Tabel 12-1 Anlægsoverslagene er baseret på enhedspriserne i Afsnit 85 samt opgørelserne af mængderne for de enkelte konstruktionstyper i Appendiks H og Afsnit 16 Endelig skal det bemærkes, at der er en række elementer, som ikke er medregnet i prisoverslagene, se Afsnit 85 Arbejde Enhed Mængde Enhedspris [kr] Pris [kr] Total [kr] Etablering af høfde m promenade - sum m 230 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_1 m Beton in-situ_1 m Betonblok_1 m Subtotal: Etablering af trappe - vandside stk 3 (Her ej med fratrukkede volumener) Betonblok_1 m Betonblok_2 m Filtersten m Geotekstil m² Subtotal: P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

111 Etablering af skråningsbeskyttelse m 40 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Udgravning m Sand_1 m (26 000) Subtotal: Etablering af fremskudt strand med sti - sum 320 Sand_1 m Udgravning m Betonblok_1 m Beton in-situ_1 m Filtersten m Geotekstil m² Muld m Græs m² Subtotal: Forbelastning Sand_1 m Flytning af sand m Ral m Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct Total : Tabel 12-1 Prisoverslag for projektforslag 4 - udvidet skitseforslag Der er nogen usikkerhed om dybderne langs projektstrækningen Usikkerheden vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m Mængden af sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/ m 3 Dette betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen +/ kr som følge af usikkerheden på dybderne Der kan være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre Disse vedligeholdelsesudgifter vurderes at være i størrelsesordnen kr/år P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

112 Skitseforslag 4A Der er som tillæg til det ovenstående skitseforslag udarbejdet et anlægsoverslag for en basisløsning- Skitseforslag 4A Basisløsningen omfatter i forhold til det ovenstående forslag følgende: De tre dråbeformede konstruktioner fjernes Stranden stabiliseres i stedet af 3 almindelige høfder uden promenade, se Tegning 7 Konstruktionerne har samme afrunde udformning som de dråbeformede konstruktioner Anlægsoverslaget ses i Tabel 12-2 Der er nogen usikkerhed op dybderne langs projektstrækningen Usikkerheden vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m Mængden af sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/ m 3 Dette betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen +/ kr som følge af usikkerheden på dybderne Der kan være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre Disse vedligeholdelsesudgifter vurderes at være i størrelsesordnen kr/år P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

113 111 Arbejde Enhed Mængde Enheds-pris [kr] Pris [kr] Total [kr] 18 Etablering af høfde u promenade m 215 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Sand_1 m Subtotal: Etablering af skråningsbeskyttelse m 40 Dæksten m Filtersten m Geotekstil m² Udgravning m Sand_1 m (19 500) Subtotal: Etablering af fremskudt strand med sti - sum 350 Sand_1 m Udgravning m Betonblok_1 m Beton in-situ_1 m Filtersten m Geotekstil m² Muld m Græs m² Subtotal: Forbelastning Sand_1 m Subtotal: Total Subtotal før mobilisering mm mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct Total : Tabel 12-2 Prisoverslag for Skitseforslag 4A P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

114 Samlet konsekvensvurdering Udvælgelsen af placering og udformning af en ny strandpark eller havnebad i Faaborg bør tage udgangspunkt i en helhedsorienteret betragtning, dels i forhold til den igangværende planlægning i Faaborg-Midtfyn Kommune og dels i forhold til en konsekvensvurdering med henblik på nedenstående forhold: - Rekreative faciliteter - Kvaliteten af stranden - Påvirkning af eksisterende anlæg - Påvirkning af udløbet fra Sundet / Rislebækken - Badevandskvalitet - Adgangsforhold og parkering - Sikkerhedsforhold til lands og til vands - Planforhold og påvirkning af kystkulturmiljø - Anlægsøkonomi - Vedligeholdelsesomkostninger - Synergi i forhold til andre kultur og service tilbud I beskrivelsen af de fire projektforslag samt appendiks er de ovenstående forhold blevet beskrevet Tabel 13-1 viser en oversigt over de væsentligste forhold, der vedrører hvert af de fire projektforslag, se også tegningerne i Afsnit 16 P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

115 113 Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Forslag 4 Strand langs Langelinie Renovering af Klinten Havnebad Fremskudt strand Plan Skitseforslagets størrelse (m 2 ) ca32000 m 2 ca10000 m 2 ca 4000 m 2 Dette areal udgøres hovedsageligt af Havneparken, der udgør havnebadets bagland ca m 2 Rekreative faciliteter Der skabes en lang sandstrand med en række konstruktioner med forskellige rekreative faciliteter: Strandpark, promenade, marina, strandcafe, udkigspunkt, bålplads Anlægget kan anvendes hele året døgnet rundt Der skabes en kort sandstrand med en række konstruktioner med forskellige rekreative faciliteter: Strandpark, strandcafe, udkigspunkt, bålplads Anlægget kan anvendes hele året døgnet rundt Der skabes et havnebad med svømmebassiner samt et udkigspunkt Anlægget benyttes primært om sommeren i havnebadets åbningstid, men kan udbygges til vinterbadere Der skabes en mellemlang sandstrand med en række konstruktioner med forskellige rekreative faciliteter: Strandpark, promenade, strandcafe, udkigspunkt, bålplads Anlægget kan anvendes hele året døgnet rundt Kvaliteten af stranden Der skabes en lang strand af god kvalitet Der skabes en kort strand af god kvalitet Der skabes ingen strand Der skabes en mellemlang strand af god kvalitet Påvirkninger af eksisterende anlæg Etablering af nedgange til stranden vil påvirke stenglaciset Der kan være enkelte udløbsledninger, som skal lægges om De eksisterende høfder og kystbeskyttelseskonstruktioner ved Klinten skal fjernes Legeplads skal evt genetableres et andet sted for at skabe plads til bedre parkeringsforhold De eksisterende høfder og kystbeskyttelseskonstruktioner skal fjernes Legeplads skal evt genetableres et andet sted for at skabe plads til bedre parkeringsforhold De eksisterende badebroer på projektstrækningen fjernes Etablering af nedgang til havnebadet vil påvirke stenglaciset De eksisterende badebroer på projektstrækningen fjernes Etablering af broer med adgang til den fremskudte strandpark vil påvirke stenglaciset indirekte De eksisterende badebroer på projektstrækningen fjernes De eksisterende badebroer på projektstrækningen fjernes P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

116 114 Påvirkning af udløb fra Rislebækken Ingen Ingen Begrænset I tilfælde af betydelige tangansamlinger ved Rislebækkens udløb, kan afstrømningen fra Sundet reduceres Sådanne tangansamlingerne bør derfor fjernes mekanisk Begrænset I tilfælde af betydelige tangansamlinger ved Rislebækkens udløb, kan afstrømningen fra Sundet reduceres Sådanne tangansamlingerne bør derfor fjernes mekanisk Badevandskvalitet Der kan forekomme aflejring af tang Der kan forekomme aflejring af tang Der kan forekomme aflejring af tang Der kan forekomme aflejring af tang Eksisterende forurenings kilder stoppes Eksisterende forurenings kilder stoppes Eksisterende forurenings kilder stoppes Eksisterende forurenings kilder stoppes Adgangsforhold og parkering Det er vurderet, at parkeringsbehovet er ca 360 pladser (3 pers/bil) Det er vurderet, at parkeringsbehovet er ca 110 pladser (3 pers/bil) Det er vurderet, at parkeringsbehovet er ca 45 pladser (3 pers/bil) Det er vurderet, at parkeringsbehovet er ca 130 pladser (3 pers/bil) Det vurderes, at parkeringsbehovet kan indfries med de parkeringspladser, der allerede er i området På særligt gode stranddage må der dog forudses kapacitetsproblemer indenfor nærområdet - specielt i butikkernes åbningstid Adgangsforhold er generelt gode, men områdets midterste del er mindre tilgængelig for kørende, idet der ikke umiddelbart findes større samlede parkeringsarealer i området Det vurderes, at parkeringsbehovet vil kunne dækkes, hvis der etableres et nyt parkeringsanlæg i Klinteparkens nordvestlige del Adgangsforholdene til området er gode Det vurderes, at parkeringsbehovet vil kunne indfries Det vurderes samtidig at de gode parkeringsforhold for besøgende på havnen og i bymidten bibeholdes Adgangsforholdene til området er gode Det vurderes, at parkeringsbehovet vil kunne indfries Det vurderes samtidig, at de gode parkeringsforhold for besøgende på havnen og i bymidten ikke kan opretholdes på gode stranddage I spidsbelastningssituationer kan Faaborg Museum og i Sundområdets parkeringsarealer inddrages Adgangsforholdene til området er gode Sikkerhedsforhold Den yderste del af strandprofilet er stejlt Der skal etableres skilte vedrørende potentielle fare og redningsudstyr Den yderste del af strandprofilet er stejlt Der skal etableres skilte vedrørende potentielle fare og redningsudstyr Anlægget skal aflåses uden for åbningstid og ellers være under opsyn af livreddere Der skal etableres skilte vedrørende potentielle fare og redningsudstyr Den yderste del af strandprofilet er stejlt Der skal etableres skilte vedrørende potentielle fare og redningsudstyr Planforhold og påvirkning af kystkulturmiljø Det vurderes at anlægget forudsætter udarbejdelse af: Det vurderes at anlægget forudsætter udarbejdelse af: Det vurderes at anlægget forudsætter udarbejdelse af: Det vurderes at anlægget forudsætter udarbejdelse af: lokalplan og kommuneplantillæg lokalplan og kommuneplantillæg lokalplan og kommuneplantillæg lokalplan og kommuneplantillæg miljøvurdering af plan (evt) miljøvurdering af plan (evt) miljøvurdering af plan (evt) miljøvurdering af plan (evt) VVM-redegørelse VVM-redegørelse VVM-redegørelse VVM-redegørelse P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

117 115 Hertil kommer: Hertil kommer: Hertil kommer: Hertil kommer: Tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen pga beskyttelseszoner omkring Ploughs Skanse og Hellig Kors Kilde til etablering af ny parkering i Klinte Parkens nordvestlige del, flytning af legeplads og selve strandanlægget Det vurderes, at disse ændringer næppe vil indvirke negativt på oplevelsen af fortidsminderne Udformningen skal vurderes imod de kulturmiljømæssige interesser langs Langelinie Afklaring omkring eks bade- og bådebroer og slæbesteder mht ejer/brugsrettighe der, samt i hvilket omfang anlæggene er godkendte eller kan lovliggøres Tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen pga beskyttelseszone omkring Hellig Kors Kilde til etablering af ny parkering i Klinte Parkens nordvestlige del, flytning af legeplads og selve strandanlægget Det vurderes, at disse ændringer næppe vil indvirke negativt på oplevelsen af fortidsmindet Udformningen skal vurderes imod de kulturmiljømæssige interesser langs Havneparken Det vurderes, at strækningen langs Havneparken ikke indgår i den samme stærke visuelle sammenhæng mellem land og by, som det er tilfældet langs Langelinie Tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen pga beskyttelseszone omkring Ploughs Skanse til etablering af ny parkering ved strandanlægget Det vurderes, at disse ændringer næppe vil indvirke negativt på oplevelsen af fortidsmindet Udformningen skal vurderes imod de kulturmiljømæssige interesser langs Langelinie og Havneparken Det vurderes at strækningen langs Havneparken ikke indgår i den samme stærke visuelle sammenhæng mellem land og by, som det er tilfældet langs Langelinie Afklaring omkring eks bade- og bådebroer og slæbesteder mht ejer/brugsrettighe der, samt i hvilket omfang anlæggene er godkendte eller kan lovliggøres Anlægsomkostninger Skitseforslag 1: Skitseforslag 2: Skitseforslag 3: Skitseforslag 4: 22 mio kr +moms 6,2 mio kr +moms 9,8 mio kr +moms 24 mio kr +moms Skitseforslag 1A: Skitseforslag 2A: Skitseforslag 3A: Skitseforslag 4A: 13 mio kr +moms 3,2 mio kr +moms 5,4 mio kr +moms 17 mio kr +moms Skitseforslag 1B: Skitseforslag 2B: 82 mio kr + moms 1,9 mio kr +moms P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

118 116 Vedligeholdelsesomkostninger Skitseforslag 1: Der kan måske være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre kr/år Skitseforslag 2, 2A og 2B: Der kan måske være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre kr/år Det kan være behov for vedligeholdelse af pælekonstruktionen efter isvintre ca kr/år Der kan måske være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af stenkonstruktioner og belægning efter isvintre kr/år Skitseforslag 1B: Det forventes, at der skal sandfodres hvert 3 eller 5 år kr/år Synergi i forhold til andre kultur- og service tilbud Bynær placering Parkerne langs strækningen vil indgå som en del af strandparkens bagland Den nordligste del ligger tæt på bymidten med de kultur- og servicetilbud, der findes her Klinte Parken og Feriecenter Klinten Central placering med let adgang til sportsog svømmehal mm i Sundområdet, Faaborg Kunstmuseum, evt Helios Kulturhus (under planlægning), havnen, roklubben og detailhandel Central placering med let adgang til sportsog svømmehal mm i Sundområdet, Faaborg Kunstmuseum, evt Helios Kulturhus (under planlægning), havnen, roklubben og detailhandel Tabel 13-1 Sammenligning af de fire projektforslag ud fra de opstillede parametre P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

119 Konklusion 141 Byplanmæssig vurdering Set fra en overordnet byplanmæssig synsvinkel er der flere faktorer, der bør være afgørende i forhold til vurderingen af de enkelte projektforslag For det første kan en bynær placering af et havnebad eller en fremskudt strandpark centralt i bymidten give et betydeligt bidrag til at understøtte Faaborg bymidte, som et attraktivt handels- og oplevelsesområde på Sydfyn, hvor strøgmiljøet, sports- og svømmehal mm i Sundområdet, Faaborg Kunstmuseum, havnen og roklubben ligger lige i nærheden Samtidig kan en placering tæt på Havneparken og midtbyen i højere grad tænkes sammen med andre aktivitetsmuligheder være med til at løfte hele området På den anden side kan en renovering eller udbygning af stranden ved Klinten, hvis det foreslåede parkeringsanlæg i parkens nordvestlige del etableres, tilbyde gode parkerings- og adgangsforhold Samtidig bygges der videre på et eksisterende strandmiljø, der gennem flere årtier har udgjort Langelinies sydøstlige ankerpunkt Projektforslagene bør vurderes i forhold til de gældende planforhold generelt og i forhold til de kystkulturmiljømæssige interesser langs Havneparken og Langelinie i særdeleshed I den forbindelse vurderes det, at både placering af en strand langs Langelinie og til dels den fremskudte strandpark samt havnebadet vil have en visuel påvirkning af strandpromenaden, og at denne derved vil ændre karakter I den forbindelse opfordres kommunen til at gøre sig klart, i hvilket omfang disse interesser skal have betydning i forhold til en evt kommende udbygning af en strandpark eller et havnebad i Faaborg Det kan overvejes at lave en række 3D visualiseringer af de forskellige skitseforslag for på den måde at give det bedst mulige grundlag for vurdering af projektets påvirkning af området I den forbindelse skal det nævnes, at COWI kan levere sådanne 3D visualiseringer Det anbefales under alle omstændigheder, at der indledes en tidlig dialog med Miljøcenter Odense og Kystdirektoratet Tilgængeligheden for kørende, cyklister og gående er ligeledes et vigtigt elements Adgangs- og parkeringsforholdene til de enkelt projektforslag er gene- P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

120 118 relt gode, dog vurderes det, at den midterste del af en evt strand langs Langelinie vil være mindre tilgængelig for bilister, da der ikke findes eller er mulighed for at etablere større, sammenhængende parkeringspladser i området Samtidig vurderes det, at Østerbrogade vil blive yderligere belastet, og at man vil skulle acceptere parkering langs Østerbrogade og evt dens tilstødende veje Det er vigtigt at understrege, at metoden til vurdering af parkeringsbehovet, skal betragtes som et skøn Metodisk tages der udgangspunkt i de enkelte projektforslags størrelser, de nuværende parkeringsarealers belægningsprocenter, muligheden for dobbeltanvendelse samt sandsynligheden for, at de skitserede projektforslag opnår fuld belægning Det anbefales, at der gennemføres en mere udførlig analyse i forbindelse med en evt projektrealisering 142 Kystteknisk vurdering Set fra en kystteknisk vinkel er alle løsningsforslagene bæredygtige Strandene i Skitseforslag 1, 1A, 2, 2A, 2B, 4 og 4A er alle relativt stabile, når der etableres en række kystbeskyttelseskonstruktioner De foreslåede kystbeskyttelseskonstruktioner som er en del af Forslag 1, 2 og 4 bidrager alle med rekreative faciliteter, der giver anlægget en parklignende karakter Disse løsninger er dog også de dyreste Anlægsomkostningerne kan reduceres noget ved at vælge en basisløsning med konventionelle høfder eller bølgebrydere, som forslået under Forslag 1A, 2A, 2B eller 4A Konstruktionerne vil dog ikke i sig selv bidrage med rekreative muligheder Det vil også betyde, at den ny strand i mindre grad vil have karakter af en park Endelig kan kommunen vælge at etablere en lang ubeskyttet sandstrand langs Langelinie, som beskrevet for Forslag 1B Dette betyder dog, at stranden vil være ustabil og derfor vil være udsat for erosion i fremtiden Vedligeholdelsesindsatsen er derfor betydelig større for Forslag 1B Længden af stranden varierer forslagene imellem, hvilket afspejler sig i anlægsomkostningerne Dertil skal det siges, at prisen per løbende meter strand er billigst ved Klinten, hvor vanddybden og derved sandfodringsmængderne er mindst Den lange strand langs Langelinie ligger midt imellem, eftersom topkoten er reduceret for at minimere påvirkningen af Langelinie og samtidig er vanddybden foran glaciset begrænset Den fremskudte strandpark er den dyreste løsning per meter strand, da den ligger på lidt større vanddybder og samtidig skal have en højere topkote end stranden langs Langelinie Fordelen ved den fremskudte strand er, at den ligger tæt på bymidten og samtidig har minimal indvirkning på Langelinie Om der skal etableres et havnebad eller en strandpark er en smags sag Disse to typer anlæg lader sig ikke direkte sammenligne Havnebade er dog generelt mere egnede på lokaliteter med stor vanddybde, hvor strandparker er mere veleg- P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

121 119 net i forbindelse med lavere vanddybder Der er nogen usikkerhed i forbindelse med de aktuelle vanddybder ved Havneparken, men det vurderes at begge løsningsmodeller er teknisk forsvarlige ved Havneparken Generelt er det en fordel at lave en lang sammenhængende strand Sandet kan herved vandre mellem de enkelte strandbugter, hvilket reducerer det relative tab af sand Den lange strand langs Langelinie vil beskytte det eksisterende stenglacis mod bølgepåvirkning Den lange strand langs Langelinie ændrer i sig selv ikke på den eksisterende promenade og det eksisterende glacis Det er således primært en visuel påvirkning, som dog er forsøgt minimeret ved at reducere højden af den lange strand Der er i Skitseforslag 1, 1A og 1B vist en strand ved Langelinie på 880m i længde Ved at flytte den nordvestlige høfde mod sydøst kan man eventuelt reducere strandens længde, den nødvendige sandmængde og anlægsomkostningerne 143 Opsummering Overordnet set kan de enkelte projektforslag vurderes ud fra dels en byplanmæssig vinkel og en kystteknisk vinkel Set ud fra disse betragtninger har hvert skitseforslag sine fordele og ulemper Den tekniske sammenligning af projektforslagene giver ikke et entydigt svar på, hvilket projektforslag, der er det bedste for Faaborg Kommune Det anbefales derfor, at kommunen foretager en vægtning af de enkelte parametre for at kunne lave den endelige sammenligning og prioritering af de opstillede løsningsforslag Et detailprojekt for et anlæg i Faaborg kan herefter optimeres ud fra kommunens målsætning og der kan desuden indarbejdes elementer fra flere af skitseforslagene Yderligere er der mulighed for at justere størrelsen samt placeringen af det foretrukne anlæg P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

122 Reference Ref /1/ Kort of Matrikelstyrelsen (2008) Den Danske Havnelods Ref /2/ Kystdirektoratet (2007) Højvandsstatistikker2007 Ref /3/ Hurdle and Stive (1988) Revision of SPM1984 Wave Hindcast Model to Avoid Inconsistencies in Engineering ApplicationsCoastal Engineering 12 Ref /4/ Mangor K (2004) Shoreline Management Guidelines DHI Ref /5/ CIRIA/CUR (1991) Manual on the Use of Rock in Coastal and Shoreline Engineering CIRIA Special Publication 83/CUR Report 154, 1991 Ref /6/ Herbsgaard, Sloth and Juhl (1998) Wave Overtopping of Rubble Mound Breakwaters Coastal Engineering Conference (ICCE) Co penhagen Ref /7/ COWI (2008) Faaborg Havn,Geoteknisk undersøgelsesrapport Rapport nr A-1361 Ref /8/ Larsen Gunner (2002) Geologisk set: Fyn og Øerne Udgivet af det daværende Fyns Amt, skov og Naturstyrelsen og Geografforlaget, april 2002 Ref/9/ Komar PD (1998) Beach Processes and Sedimentation Prentice Hall Ref/10/ Friluftsrådet (2008) Strandsikkerhedsrapport 2008 Ref/11/ Aage Fasmer Blomberg (1956) Faaborg Bys Historie, bind II: , Faaborg Byhisttorisk Arkiv, Faaborg, 1956 P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

123 Tegninger P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag PR-01 Ver 3doc

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Fagsekretariatet for Plan og Kultur j. nr. 01.00.00-P20-1-08 Natur og parker cpalu / svepe Redegørelse Strandpark/havnebad i Faaborg Indledning I og omkring Faaborg

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Sandfodring på Nordkysten

Sandfodring på Nordkysten Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten Skitseprojekt September 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg

Læs mere

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor

Læs mere

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport

Læs mere

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 12. Maksimal

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering

Læs mere

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008 Digelaget Vejlby Fed Vejlby Fed Kystteknisk vurdering Juni 2008 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Digelaget Vejlby Fed Vejlby Fed Kystteknisk

Læs mere

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING 05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING RÅGELEJE GENERALFORSAMLING NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt JULI 2018 - PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) MEDFORFATTER CHRISTIAN HELLEDIE Foto: Christian Helledie Nordkysten

Læs mere

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Borgermøder JUNI 2018 - CHRISTIAN HELLEDIE (NIRAS) OG PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) Nordkysten er en erosionskyst Kronisk erosion Nettotransport langs

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

JANUAR 2015 HORSENS KOMMUNE HUSODDE STRAND SKITSEPROJEKT FOR NY STRAND

JANUAR 2015 HORSENS KOMMUNE HUSODDE STRAND SKITSEPROJEKT FOR NY STRAND JANUAR 2015 HORSENS KOMMUNE HUSODDE STRAND SKITSEPROJEKT FOR NY STRAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 HORSENS KOMMUNE

Læs mere

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde

Læs mere

Evaluering af sandfodring på Nordfyn

Evaluering af sandfodring på Nordfyn Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Dokument nr P-73329-PR-01 Revision nr 1 Udgivelsesdato

Læs mere

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej 27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret

Læs mere

KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING

KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING SEPTEMBER 2014 KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING

Læs mere

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30 Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE

Læs mere

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer

Læs mere

Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt

Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Frederikshavn Kommune Gl. Skagen, Kystsikring Tilstandsvurdering af eksisterende høfder Oktober 2014 0 Tilstandsvurdering af høfder 2014.11.18 TUH JJ UJ Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol

Læs mere

Eksempler på bidragsfordeling

Eksempler på bidragsfordeling Eksempler på bidragsfordeling Bilag C Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 2 Eksempler på bidragsfordeling. Indhold Case 1

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE OG REETABLERING AF VEJE

KYSTBESKYTTELSE OG REETABLERING AF VEJE AUGUST 2014 ODSHERRED KOMMUNE KYSTBESKYTTELSE OG REETABLERING AF VEJE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014 ODSHERRED

Læs mere

KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1 KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 9. Maksimal

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS Helenekilde mod vest i dag DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Strandbakkerne

Læs mere

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat 16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE AUGUST 2013 KYSTBESKYTTELSE GRIBSKOV PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE TILBUD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til. Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs

FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til. Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn. Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1

Læs mere

FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND

FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND Til Faxe Kommune Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 2016 Faxe Ladeplads Strand FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDERINGER HYDRAULIK

Læs mere

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016. Søren Reeh Langelinie 41 5230 Odense M Kystdirektoratet J.nr. 16/02095-17 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 28-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested ud for matr.

Læs mere

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand NORDKYSTENS FREMTID Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand Præsentation af forundersøgelser, GIS-værktøj og målsætning DANCORE 25. MAJ 2018 CHRISTIAN HELLEDIE

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Opsætning af MIKE 3 model

Opsætning af MIKE 3 model 11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune Strandens navn Egernsund Adresse Fjordvej 41, 6320 Egernsund (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID M101 DKBW748 Koordinater for kontrolstation

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Slotshagen, Troense Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der observeres

Læs mere

MIKKELSBY NY BØLGEBRYDER

MIKKELSBY NY BØLGEBRYDER Til De bydende Dokumenttype Designbasis Dato Maj 2016 MIKKELSBY NY BØLGEBRYDER Ny bølgebryder Revision 0 Dato 2016-05-13 Udarbejdet af NFC Kontrolleret af KAPS Godkendt af TSTAES Beskrivelse Designbasis

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

Badevandsprofil for Lusig Strand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Lusig Strand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej 27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC

Læs mere

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den Den Danske Diakonissestiftelse Kystdirektoratet J.nr. 14/00961-14 Ref. Marianne Jakobsen 30-01-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af etableret kystbeskyttelse på matr.nr. 87z Gilleleje By, Gilleleje

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Christiansminde, Svendborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der

Læs mere

GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning

GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning MAJ 2741 Mikkel H. Thomsen GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning MAJ 2741 KUAS 2013-7.26.01-0079 Mikkel H. Thomsen September

Læs mere

KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS

KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS JULI 2013 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SKITSEFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2013

Læs mere

Badevandsprofil Faldsled syd for havn

Badevandsprofil Faldsled syd for havn Badevandsprofil Faldsled syd for havn Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Nord for det primære afgrænses stranden af bådehavnen. Syd for det

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Offentlig høring om Kystbeskyttelse Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg

Læs mere

Badevandsprofil Nab. Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010.

Badevandsprofil Nab. Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Badevandsprofil Nab Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Nord for det primære badeområde afgrænses stranden naturligt efter sommerhusområdet.

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Badevandsprofil Restaurant Kattegat

Badevandsprofil Restaurant Kattegat Badevandsprofil Restaurant Kattegat Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat

Læs mere

Tillæg nr. 1 til. Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs

Tillæg nr. 1 til. Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs Hvad er et lokalplantillæg? Det er muligt at supplere eller ændre bestemmelser i en gældende lokalplan ved at tilvejebringe en lokalplan,

Læs mere

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE Kystplanlægning Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE 9. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Gennemgang af sikringsniveau 4 2.1 Global havspejlsstigning 5 2.2 Isostatisk landhævning 6 2.3

Læs mere

Badevandsprofil for Købingsmark Strand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Købingsmark Strand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Badevandsprofil for Lavensby Strand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Lavensby Strand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Badevandsprofil. Øresund, Strand ved Struckmannparken

Badevandsprofil. Øresund, Strand ved Struckmannparken Badevandsprofil Øresund, Strand ved Struckmannparken Badevandsprofil Øresund, Strand ved Struckmannparken Ansvarlig myndighed: Rudersdal Kommune Teknik og Miljø - Natur, Park og Miljø Øverødvej 2 2840

Læs mere

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Jørgen Lembke Gl. Strandvej 165 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 16/00027-8 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 14-03-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til reetablering af kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

2 Sikringsniveau og dimensionering

2 Sikringsniveau og dimensionering 28. februar 2019 Notat Kolding Kommune Højvandssikring, Binderup og Grønninghoved Kystteknisk analyse og detailprojektering Projekt nr.: 10401074 Dokument nr.: 1230728576 Version 1 Revision 2 1 Introduktion

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Er ansøger ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen

Er ansøger ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Ballen Strand, Ballen Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der observeres

Læs mere