Praktikstedsbeskrivelse Afsnit R2 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe. Ribevej 27, 6760 Ribe Tlf

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Afsnit R2 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Ribevej 27, 6760 Ribe Tlf

2 Målsætning / værdigrundlag Grundlæggende værdier Respekt At respektere den sindslidende vil sige at se og behandle patienten som et menneske med samme grundlæggende behov, ønsker, drømme og værdier og rettigheder som alle andre. Det betyder eksempelvis at den sindslidende har grænser som skal respekteres, at den sindslidendes tid er lige så vigtig som andres. Det betyder også at den enkelte sindslidende er forskellig fra alle andre mennesker og har sine egne behov, ønsker, drømme og værdier som skal tilgodeses så vidt det er muligt. Derudover er en sindslidende et menneske som i perioder er meget sårbart og skrøbeligt og derfor har brug for ekstra omsorg, tryghed og tolerance. Omsorg og tryghed At vise omsorg for den sindslidende betyder at medarbejderen tager ansvaret for, at den personlige kontakt til den sindslidende opstår og vedligeholdes, - når behovet for kontakt er størst, kan det være svært for den sindslidende at have overskuddet til selv at opsøge den. at medarbejderen er nærværende. Både er fysisk tilstede og er lyttende. at man har hjertet med når man møder den sindslidende: Tilliden til medarbejderen og følelsen af at blive beskyttet, taget hånd om, afhænger af at den sindslidende kan mærke personalet vil vedkommende. at medarbejderen tager ansvaret og beskytter og hjælper når den sindslidendes egenomsorg svigter. Tolerance At være tolerant, når man møder den sindslidende, vil sige at give vedkommende plads til at være skrøbelig og sårbar i en periode, hvor det går dårligt. at have forståelse for den sindslidende ikke til alle tider kan klare lige meget. Kort sagt, at samværet med patienten er rummelig set fra den sindslidendes perspektiv.

3 Overordnede mål for udviklingen Vi tager udgangspunkt i den overordnede målsætning for patientbehandlingen i Region Syddanmark: Region Syddanmark vil skabe det bedst mulige sundhedsvæsen til borgere med sindslidelser. Regionen har ansvaret for den egentlige behandling i sygehus- og distriktspsykiatrien, mens kommunerne har overtaget det formelle ansvar for de fleste socialpsykiatriske tilbud med regionen som en aktiv og synlig partner. Og vi vil løfte opgaven med at samle trådene mellem sygehusene og kommunerne for at give borgerne det bedst mulige forløb, hvis de skal i behandling. Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i Region Syddanmark er at udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende at optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt at videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere som borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog tillid/tryghed 6. Nytænkning forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold til de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidige mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: Er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. Skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at forbedre mulighederne for rehabilitering. Skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlægges med henblik på diagnosticering og behandling Skal de psykiatriske tilbud fungere tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykiatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud Skal Det gode patientforløb være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats

4 Skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem der har gavn af den 2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: Skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. Skal der arbejdes hen imod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende psykoseteams og tidlige interventionsteam/opus-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende blive bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse bliver mindre. Skal ventetiden på børne- og ungdomspsykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud. Skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe. Skal der tænkes i nye tiltag fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation der kan bidrage til mat forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed. 3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor: Skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering Skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder, der behandler og støtter de psykisk syge, evalueres systematisk Skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen Skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende 4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejdes med psykisk syge. Derfor: Er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de faglige kompetencer Skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere Skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen Skal der sikres opdateres viden hos alle der arbejder med psykisk syge det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne. Det skal sikre at ny viden og medicin bruges konstruktivt i det samlede behandling af patienterne. 5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt.

5 Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor: Skal der udarbejdes en patient og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme for indsatsen Skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i tilrettelæggelse af den konkrete indsats. Skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen Skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed Skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne Skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri. 6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: Skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt forskningsmæssigt centrum regionens universitetsafdeling og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen. Skal der være fokus på det socialpsykiatriske område opprioriteres Skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk Universitet på forskningsområdet. 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation af disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften, Derfor: skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og centre i regionen Skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet. Skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag. Skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens der på andre tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag. Skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt.

6 Kilde: Psykiatriplanen Psykiatrien i Region Syddanmark Ledelse og organisering Agnete Philipsen Psykiatri direktør Anders Meinert Lægefaglig direktør Peter Henriksen Admin. Sygehus direktør Ole Rütow Sygeplejefaglig direktør

7 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Afdelingsledelsen Ledende overlæge Anne Marie Hvidt Oversygeplejerske Anni Sørensen Afsnit E1 Afsnit R1 Afsnit E2 Afsnit R2 Afsnit E3 Afsnit R4 Psykiatrisk Skadestue Klinik for Skizofreni Mobilteam Distriktspsykia tri Grindsted Affektivtteam Distriktspsykia tri Brørup Klinik for Skizofreni EPT Distriktspsykia tri Ribe Geronto- Neurops. klinik Distriktspsykia tri Esbjerg Distriktspsykia tri Varde

8 Social- og sundhedsassistentens ansvars og kompetence områder Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Organisatorisk placering Nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder. Social- og sundhedsassistenten arbejder under dennes ansvar. Nærmeste samarbejdspartnere Sygeplejepersonalet på afsnittet samt tværfaglige samarbejdspartnere (læger, socialrådgiver, psykolog m.fl.) Kvalifikationer - uddannelse som social- og sundhedsassistent - gode samarbejdsevner - evne til at rumme psykotisk adfærd - vilje og evne til at oparbejde psykiatrisk faglig ekspertise - helhedsorienteret menneskesyn Ansvars- og kompetenceområder Social- og sundhedsassistenten er ansvarlig for; altså har selvstændig kompetence til: - at udføre individuel grundlæggende sygepleje afstemt efter patientens aktuelle tilstand - anvendelsen af faktorer i miljøet, der skaber vækstbetingelser og udviklingsmuligheder for patienten - observation, identifikation og videregivelse af relevante sygeplejeproblemer / - sygdomssymptomer herunder virkning og bivirkninger af medicin og anden behandling - vurdering af egen kompetence i forhold til sygeplejeopgaven ved den enkelte patient - at motivere patienten i videst mulig omfang til at deltage i beslutningsprocessen - anvendelse af målrettet kommunikation i forhold til den enkelte patient - at tilrettelægge sit arbejde i henhold til målene for afsnittet samt udførelse af afsnittets praktiske gøremål - at udvikle og ajourføre egen viden bl.a. ved deltagelse i personalemøder og planlagte undervisningsforløb. Social- og sundhedsassistenten er medansvarlig for: De kliniske opgaver:

9 - at indgå aktiv i en vurdering af løsningsforslag i forhold til sygeplejeproblemer / sygdomssymptomer - som kontaktperson at planlægge, tilrettelægge og evaluere individuelle plejeforløb - at arbejde problem- og konfliktløsende - at udvikle kvaliteten af sygeplejen i afsnittet - medvirke til at skabe et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient - at medinddrage pårørende under hensyntagen til patientens behov/ønsker - at arbejde for et godt og trygt arbejdsklima i afsnittet De pædagogiske opgaver: - introduktion af elever, studerende og nyansat personale - uddannelse af social- og sundhedsassistentelever og medvirken til uddannelse af sygeplejestuderende - at undervise/vejlede patienter og pårørende om grundlæggende undersøgelser og sygeplejeopgaver - i samråd med afdelingssygeplejersken formidle nyerhvervet viden De administrative opgaver: - dokumentation af sygeplejen i afsnittet herunder indlæggelser, udskrivninger i Harmoni - bestilling af relevante artikler til afsnittet - at personaleressourcer anvendes optimalt - at medvirke til udarbejdelsen af sygeplejerapporter, personbeskrivelser m.m. - kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedrørende det enkelte plejeforløb - aktiv deltagelse i afsnittets pleje- og behandlingsmøder - herunder konference, patientkontakt med en læge m.m. Revideret 1997 Læringsmiljø for social- og sundhedsassistenter I planlægningen af praktikperioden i psykiatrien har vi taget udgangspunkt i de 15 faglige mål fra Uddannelsesordningen side 73. Samtidig med arbejdet med de faglige mål, arbejdes der med elevens personlige og faglige kompetencer. Formålet med uddannelsen i psykiatrisk praktik er at opnå en erhvervsfaglig kompetence på rutineret niveau.

10 Vi tilbyder en praktik, hvor der er rig lejlighed til at arbejde med og videreudvikle både de faglige og personlige kompetencer. Vi har samlet indholdet af nogle af målene i nogle overordnede temaer og anbefaler, at der arbejdes med disse temaer i en bestemt rækkefølge. Andre, mere velafgrænsede mål står for sig selv. Til støtte for arbejdet med målene, har vi udarbejdet et udvalg af forskellige papirer, som kan inspirere, udfordre og fordybe social- og sundhedsassistenteleven i arbejdet med målene og som samtidig kan skabe en sammenhæng til elevens deltagelse i plejen. Præsentation af afsnit R2 Afsnit R2 er et åbent akutpsykiatrisk modtageafsnit. Afsnittet modtager mænd og kvinder over 18 år primært fra Ribe, Bramming, Brørup, Holsted og Vejen området. Derudover modtages der overflytning fra afsnit E3, E1, E2 og Psykiatrisk Skadestue Voksenpsykiatrien Esbjerg. Afsnittet har plads til 15 patienter, der 8 enestuer og 4 tosengsstuer. Afsnittets indretning og rammer er præget af hjemlig og hyggelig atmosfære, der er varme og lyse farver på væggene, som stemmer overens med møblerne og levende lys. I afsnit R2 er der to opholdsstuer med fjernsyn. I henhold til rygepolitikken er stuerne røgfrie, der ryges udendørs. Der er et stort køkken, hvor morgen-, middags- og aftensmaden anrettes af husassistenter og personale i fællesskab. I afsnittet er der tre besøgsstuer, hvor patienterne kan være sammen med de besøgende og pårørende i besøgstiden. Desuden er der en lille ergoterapi, hvor patienterne kan udfolde kreative evner eller hygge sig med hinanden. På afsnit R2 er der et lokale til studerende og elever. Her er computer med internetadgang. Vi forventer at Psykiatriens leveregler for IT overholdes. Vejledningen findes i afsnittet. Studierummet bruges primært til vejledning, faglige diskussioner og andre former for studieaktiviteter. Dog kan rummet også blive brugt til stuegangssamtaler. Personalesammensætning 1 overlæge 1 afdelingssygeplejerske 9 sygeplejersker 11 plejere/social- og sundhedsassistenter 1 ergoterapeut

11 2 husassistenter Interne samarbejdspartnere 1 reservelæge 2 psykologer 2 socialrådgivere Lægesekretærer Laborant Piccolo Øvrige sengeafsnit OPT/KFS (opsøgende psykoseteam/klinik for skizofreni) Eksterne samarbejdspartnere Bofællesskaber Praktiserende læger Hjemmestøttere Aktivitetshuset i Ribe Regnbuen i Brørup Værkstedet i Bramming Hjemmeplejen Patientrådgivere Andre sygehuse i Region Syddanmark Kommunale sagsbehandlere Psykiatricenter Vest Esbjerg Alkoholambulatorier Misbrugscentre Patient kategorier Afsnit R2 modtager patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Patienterne er indlagt fra et døgn, uger eller måneder afhængig af tilstand. Af psykiatriske lidelser kan ses Skizofreni F20 Bipolar sindslidelse F3 mani Affektive lidelser F32 Personlighedsforstyrrelser F10 Angst, OCD, PTSD F40-49 Misbrugere (alkohol, medicin, stoffer) F19-25 Kriseramte Enkelte demente og udviklingshæmmede Suicidaltruede Lærings og udviklingsmiljø på afsnit R2

12 På afsnit R2 indgår eleven ikke i normeringen. Eleven har aften og weekendvagter sammen med vejlederen. Refleksion kan foregå løbende bl.a. i aftenvager og weekendvagter. Eleven samarbejder med afsnittes personale, psykologer, socialrådgivere og andre samarbejdspartnere uden for afsnittet. Forventninger til social- og sundhedsassistentelever Eventuelt høre om tidligere arbejde, uddannelse, din alder og familie. Dine forventninger til dette arbejde og forventninger til psykiatrien. Hvilke relationer/kendskab eller forhold har du til psykiatriske system, -viden om psyken, - psykiatriske problemer, - psykosomatiske, -interesse for arbejdet med mennesker med psykiske problemer/sygdomme. Holdninger/forhold til psykisk syge mennesker. Angst/nervøsitet ved omgang med patienter. Hvilke sygdomme kunne du eventuelt have brug for at vide mere om. (Er du sikker på) Hvad lærte du om på skolen. Valgfri uge i god tid finde ud af det sammen med vejleder. Planlægge det i forhold til arbejdsplanen. Uddannelses bogen/planen vil du vise os den? At du viser interesse for egen uddannelse og tager ansvar for denne sammen med vejleder. At du arbejder bevidst med de mål og kompetencer, du skal nå i din praktikperiode. At du ser skemaerne i elevkardex som redskaber, ved at bruge disse øger du dine personlige, sociale og faglige kompetencer og kendskab til disse. Du opnår målrettet viden. At du selv opsøger viden om blandt andet psykiske sygdomme og sygepleje. Benyt læringsplanen. At du deltager aktivt i evaluering af både uddannelse og egen indsats. At du finder ud af og fortæller hvordan du bedst modtager og lærer. Forstår du lærings- og praktikplanerne. At du løbende i uddannelsen skriver nogle kommunikationsforløb og en aktivitetsopgave, for at synliggøre din udvikling At du tager aktivt del i praktiske opgaver i afsnittet, samt deltager i diskussioner for eksempel i rapportsituationer. At du udviser forståelse for afsnittets ressourcer og begrænsninger ( ferie, fridage og vagtplan), samt Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe s målsætninger og værdier. At du kender/klarlægger egne svage/stærke sider og arbejder bevidst ud fra disse. At du bliver/er i stand til at sige fra. At du respekterer hver enkelt patient som han/hun er. At du udviser åbenhed, ærlighed, loyalitet, tillid samt fleksibilitet over for den interne/eksterne samarbejde. At du sætter dig ind i og deltager aktivt i VIPS plejeplanen.

13 At du bruger hele personalegruppen ved spørgsmål, tvivl eller lignende. At ingen spørgsmål er dumme/uden betydning, da der altid er et behov og grund bag det. Eventuelt er der blot tale om at se en ting anderledes eller tænke anderledes. At du planlægger dine vagter sammen med dine vejledere, eventuelt aftenvagter og planlægger ud fra når vejlederne er på arbejde, så der er mulighed for samtaler. At aktivere en psykiatrisk patient og fastholde patienten i aftaler og planer, samt eventuelle mål. At være opmærksom på at vores kritik altid er positivt o g konstruktivt ment og gives for at hjælpe dig. At hvis du bliver følelsesmæssigt involveret, utryg, dine grænser overtrådt synliggør det, tal om det i gruppen eller udvælg dig én du kan tale med om det. (Eventuelt vejlederen). At du fortæller, hvis der er specielle hensyn vi skal tage i forhold til dig. (Ordblind mm). En typisk dag for en SSA-elev på afsnit R2 Dagen starter kl. 7.00, hvor eleven får rapport fra nattevagerne og eleverne har skiftevis køkken og gangvagt. Arbejdet omkring gangvagten består af, at kalde på patienterne, måle BT og puls på de patienter, som lægen har ordineret og ledsager patienterne til blodprøvetagning. Gangvagten spiser morgenmad sammen med patienterne, hvor de observerer og støtter patienterne i spisesituationen. Køkkenvagten serverer morgenmad til de patienter, der ikke magter at spise sammen med andre. Eleven, som har køkkenvagten, spiser sammen med patienterne til middag. Efter køkken- eller gangvagten læser eleven på Harmoni om de patienter han/hun er kontaktperson for og giver fælles besked til rapporten kl om hvad der er sket og hvad der skal ske for patienten i løbet af dagen for eksempel lægesamtale, samtale med socialrådgiver o.s.v. Eleven kan melde ud om planer for dagen så som aktiviteter sammen med én eller flere patienter, som eleven kan observere og arbejde videre med. Der kan være opgaver omkring modtagelse eller udskrivelse af en patient, hvor der skal tages kontakt til lægen og andre samarbejdspartnere og der kan være specialopgaver i forbindelse med aktivitetsopgave, kommunikationsskemaer og andre ting. Eleven deltager i indlæggelse af nye patienter eller planlægning af udskrivelse sammen med vejleder. På afsnit R2 er der hver dag morgenmøde, hvor personale. Patienter elever og studerende deltager. Det foregår i en rundkreds, hvor vi starter med at synge en sang. Derefter tager ordstyreren ordet og spørger alle deltagere efter tur om ønsker og planer for dagen. Under morgenmødet kan der diskuteres eventuelle problemstillinger, hvis dette skulle være tilfældet, der kan gives fælles informationer og mødet afsluttes med en sang. Herefter er der motion, som ledes af ergoterapeuten. Elever, studerende og enkelte personalemedlemmer deltager for at støtte op om de aktiviteter der er på afsnittet.

14 Der er gåtur næsten hver dag. Det planlægges på morgenmødet, hvem der deltager. Elever og studerende har mulighed for at deltage i ergoterapeutens aktiviteter. Der er opgaver i forbindelse med lægesamtaler, i begyndelse deltager eleven som observatør, men senere mere selvstændigt. Eleven dokumenterer i Harmoni under vejledning, for eksempel justering af status. Sammen med vejleder deltager eleven i samtaler med patienter han/hun er kontaktperson for. På et senere tidspunkt har eleven selvstændige samtaler, hvor der er mulighed for at bruge kommunikationsskema. Der er opgaver omkring middagstid, hvor maden serveres på værelset til patienter, som er skærmede og eleven sidder eventuelt sammen med patienten for at guide i spisesituationen. Efter middag er der fælles rapport, refleksion over de patienter man er tildelt / kontaktperson for. Herefter gøres køkken- og gangvagten færdigt, for eksempel lægges tøj på plads, der laves kaffe til patienterne. Patienterne vækkes efter middagshvilet. Klokken er der mulighed for selvstudie, refleksion med vejleder, hvor problemstillinger kan tages op. Litteratur liste Psykiatri en grundbog, Munksgaard 2004, 2. udgave 3. oplag. Redigeret af Poulsen, Henrik Day, Munk-Jørgensen, Povl og Bolwig, Tom G. Psykiatri sygepleje og sygdomslære, Munksgaard Hansen, Marin (redaktør), Andersen, Birgitte og Kragerup, Jeanet. Patient Sygeplejerske. Om den mellemmenneskelige proces i sygeplejen, Munksgaard Friis, Bodil Aagaard. Personlige kompetencer, Munksgaard Hansen, Lissi (red.) Idehen, Mille, Vissing, Tine, Aagerup, Lars, Schmidt, Ingrid og Rugh, Charlotte Nøgle til psykiatrien. Grundbog for social- og sundhedsassistenter. Dafolo forlag 1992,. Berdal, Hanne, Risager, Anette D. WHO ICD 10. Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier Munksgaard

15 Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien, Psykoterapeutisk Forlag. Thorgaard, Lars & Valbak, Kristian (red.) Obligatorisk litteratur til social- og sundhedsuddannelsen: Medicinske fag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) Lieth, Vibeke von der m.fl. Sundheds- og sygeplejefag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) m.fl. Psykiatri, Munksgaard. Hansen, Marin (red.) Bech, Søren, Kragerup, Jeanett og Olsen Inge. Social- og samfundsfag, Munksgaard. Vagtborg, Hans, m.fl. Kultur og aktivitetsfag, Munksgaard. Rugh, Charlotte (red.), Bruun, Mette Elisabeth, Sejerøe-Szatkowski, Kirsten og Søndergaard, Bente. Pædagogik med psykologi (Incl. arbejdsplanlægning), Munksgaard. Aagerup, Lars og Rasmussen, Helle Brander. Personlige Kompetencer, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.), Idehen, Mille, m.fl. Naturfag, Social- og sundhedsassistenter, Munksgaard. Andersen, Henrik, Jensen, Lene Schade og Larsen, Ulla.