13. Fjernvarmeværker
|
|
- Albert Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde, har adgang til at blive tilsluttet. 60 kulfyrede fjernvarmeværker Kulafgift medfører omstilling til biobrændsel 13.1 Historik Efter den anden oliekrise i 1979, hvor olieprisen blev 3-doblet, omstilledes en række oliefyrede fjernvarmeværker til fyring med kul. Ved indførelse af et lovmæssigt stop for yderligere konverteringer til kul i 1984 var der i alt ca. 60 kulfyrede fjernvarmeværker. Efter indførelse af kulafgiften i 1982 og forhøjelse af afgiften i 1986 begyndte de kulfyrede værker gradvist at blive omstillet til fyring med biobrændsel. Kulafgiften forhøjedes igen i 1993, hvorefter kulfyring blev uaktuel for varmeværker. Figur 13.1: Fjernvarmeværket i Ringe har fået omstillet de gamle kulkedler til fyring med træpiller /1/. Mange fjernvarmeværker valgte den billige løsning - at fyre med træpiller i kulkedlen hovedsaglig på lamelriste. Yderligere blev et par oliefyrede kedler forsynet med under-feed stoker og herd. Ca. 30 pillefyrede værker I alt valgte ca. 35 værker træpiller som det primære brændsel og derudover valgte omkring 10 værker at anvende piller som tilsats eller supplement til halm og flis. I dag er der fortsat ca. 30 værker med træpiller som hovedbrændsel. Varmepriserne for de træpillefyrede værker lå i 2001 blandt de laveste i Danmark som det ses af figur Dels har værkerne et billigt brænd- dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.1
2 sel, og dels er det ældre værker, der for relativt få penge er omstillet til træpillefyring. Derfor er investeringerne i forhold til nyere flis- og halmfyrede værker i højere grad afskrevet. Individuel opvarmning med olie er dyrere end de gennemsnitlige priser for både træpille-, flis- og halmvarmeværker i [kr/år] Oliefyr Halmværk Flisværk Pilleværk Figur 13.2: Gennemsnitspriser for opvarmning af et 130 m 2 parcelhus med biomassefyrede varmeværker og individuelt oliefyr i Prisspænd angivet med højeste og laveste varmepris /2 / Anlægsteknik I forhold til halm- og flisfyrede varmeværker har træpilleværker typisk en lavere anlægsinvestering som det ses i figur Til gengæld er træpiller et dyrere brændsel end halm og flis målt pr. energiindhold. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.2
3 Investering i biomasseanlæg 20 Mill kr Halm Flis Piller 0 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 MW Figur 13.3: Investeringsomkostninger i træpillefyrede varmeværker sammenlignet med halm- og flisfyrede /3 /. Typisk anlægsopbygning Det typiske træpillevarmeværk er bygget op omkring en fastbrændselskedel med lamelriste. Værkerne er bygget med en høj grad af automatisering. Alle anlæggene er opbygget af samme hovedkomponenter: brændselslager transportsystem indfyringssystem forbrændingskammer og kedel røgrensning skorsten askehåndtering I det følgende beskrives i hovedtræk den teknik, der typisk anvendes på de træpillefyrede fjernvarmeværker Brændselslager Størrelsen af brændselslageret afhænger bl.a. af den leveringsaftale, som er truffet med brændselsleverandøren. Der skal dog altid kunne opbevares en træpillemængde svarende til minimum 5 døgns maksimalt forbrug af hensyn til drift i weekender samt forsyningssikkerhed under ekstreme vejrforhold. De fleste værker vælger at etablere et indendørs lager og overlade håndteringen af de større lagerpartier til brændselsleverandøren. Lageret er almindeligvis mindre end på flisværker i forhold til værkets størrelse. Det skyldes, at lageret oprindeligt er lagt ud til kul, som har en energiindhold pr. rumenhed, der er ca. dobbelt så stort som træpiller og 6-10 gange større end typisk flis. Der kan derfor opstå problemer dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.3
4 med for lille lager, når et værk konverteres til træpiller og problemerne bliver større, hvis der vælges omstilling til flis frem for træpiller Transportsystemer Værkets system til transport af træpiller fra lager til indfyringssystem er erfaringsmæssigt årsag til de fleste driftsproblemer. Det samlede transportsystem fra lager til kedel skal ses som en kæde, hvor driftssikkerheden for alle led er lige vigtige. Hele fjernvarmeværket stopper, hvis blot en enkelt del i transportkæden, f.eks. en kranwire, er defekt. Kraner Skrabegulv Snegletransportører Mellem det indendørs brændselslager og kedlens indfyringssystem er det almindeligt at anvende kran til transport af træpiller. Kranen er fleksibel og har høj kapacitet. Det er dog væsentligt, at kranens skovl monteres med tænder. Uden tænder er den vanskelig at fylde, og den kæntrer samtidig let ovenpå bunken. Til større anlæg er kranen tilmed relativ billig, mens det er for dyr en løsning til de helt små anlæg. Hydraulisk skrabegulv bruges til udmadning fra firkantede siloer med plan bund, men er normalt ikke helt så teknisk velfungerende som kranløsningen. Skrabegulvet er relativt billigt og derfor særlig egnet til mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt). Snegletransportører er billige i anskaffelse, men sårbare over for fremmedlegemer. Generelt anbefales snegle i trug med påskruet låg frem for snegle lagt i lukkede rør. Årsagen til denne anbefaling forstås for alvor, hvis man blot en gang har prøvet manuel tømning af en snegl i et lukket rør. Tilsvarende kan det kaldes projekteringsfejl, hvis snegle indstøbes i gulve eller på anden måde placeres, så reparation og udskiftning gøres umuligt. Snegle skal som andre mekaniske transportører ses som en sliddel, hvor der skal være gode adgangsforhold til vedligeholdelse. Rigtigt dimensioneret er snegle en acceptabel løsning på mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt), men med mindre slidstål anvendes, vil almindelig slitage bevirke, at levetiden er relativ kort. Snegle anvendes sjældent som transportudstyr på større fjernvarmeværker Indfyringssystemer I 1992 blev der udarbejdet en oversigt over den tekniske indretning af 12 kulværker, der skulle omstilles til biobrændselsfyring /4/. Hovedparten af disse er siden blevet omstillet til træpillefyring. Der var to værker med drop-tube fyringsanlæg og 8 med vandre- eller kæderist. På anlæg med drop-tube kedler blev brændslet transporteret i rør vha. luft. På anlæg med riste blev brændslet hovedsagligt transporteret vha. kran. Tragt på rist De fleste træpilleværker har en simpel tragt, der fordeler pillerne på risten. Systemet, der kendes fra kulfyrede kedler med vandrerist, kræver, at brændselshøjden i tragten er så stor, at den virker som en lufttæt prop mellem indfyringssystem og kedel. Problemer med tilstopning i tragten kan afhjælpes ved en hensigtsmæssig udformning af tragten og til nød med mekaniske røre/skrabesystemer. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.4
5 Hydraulisk indskubning Stokerfyring På nogle værker anvendes dette ganske velfungerende system. Fra en tragt falder træpillerne ned i en vandret firkantet kasse, hvorfra hydrauliske indskubbere presser træpillerne ind på risten. Konstruktionen af systemet har afgørende betydning for dets driftssikkerhed. Rigtigt udformet, som det i dag ses i de fleste tilfælde, er det blandt de bedste løsninger til indfyring af træpiller. Særlig på mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt) indfyres pillerne ofte med stokersnegl. På nogle anlæg ligger stokersneglen på tværs af ristens længderetning. Det giver en god fordeling af brændsel over hele ristebredden Forbrændingskammer og kedel Hovedparten af de fjernvarmeanlæg, som i dag benytter træpiller, er som nævnt gamle kulfyrede anlæg. Størstedelen anvender vandreriste, mens enkelte er bygget efter drop-tube princippet. Træpillerne brænder i begge tilfælde på en rist i forbrændingskammeret, der ofte ligger lige under kedlen. Et par anlægs forbrændingskammer er bygget med retort. Drop-tube princippet Drop-tube systemet er et gammelt fyringsprincip, som er blevet anvendt til kulanlæg. Det sidste anlæg blev leveret i I en drop-tube kedel ledes brændslet gennem et rør henover en fast rist, hvor det falder ned. Luft tilføres under risten, og brændslet udbrænder i luften og på risten. Der er to store ulemper ved drop-tube systemet: Udslagningen fra risten skal foretages manuelt Der stilles ganske store krav til brændslet beskaffenhed, idet for små brændselsstørrelser eller for højt askeindhold giver betydelige problemer med udbrænding og rensning af risten. Sekundærluften tilsættes normalt ved drop-tuben i et rør omkring denne. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.5
6 Figur 13.4 Principskitse af fjernvarmeanlægget i Ringe. Anlægget er med indfyring fra tragt på rist og opført af Tjæreborg Industri i Kedlen er på 4,7 MW./5/ Vandreriste Størstedelen af de gamle kulkedler er udstyret med vandreriste - kæder- eller lamelriste. Brændslet tilføres i den ene ende af risten, og under forbrændingen bevæger risten og brændslet sig mod askefaldet. Den primære forbrændingsluft tilføres nedefra og op gennem risten. Luft til forbrændingen tilføres af luftblæsere som primær- og sekundærluft. Nye kedler til træpillefyring udstyres primært med vandretliggende skubberiste, der er mere robuste med hensyn til brændsler og derfor kan anvende alle tørre træ-restprodukter eller briketter /3/. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.6
7 Figur 13.5 Principskitse af et typisk, nyere større fjernvarmeanlæg til træpiller. Denne anlægstype med hydraulisk indskubning af træpiller er installeret på fjernvarmeværket i Maribo. Kedlens maksimale ydelse er 12 MW. /6/ Flyveaske Røgrensning og askehåndtering Røggasrensningen drejer sig først og fremmest om at nedsætte mængden af flyveaske, der udsendes gennem skorstenen. Flyveasken er den del af asken, der følger med røggasserne gennem kedlen. Flyveasken transporteres fra røggasrensningen til det øvrige askesystem i snegle. Udskilningen af flyveaske fra røggassen kan ske med multicyklon, posefilter eller anden teknik til røggasrensning. Flyveasken fra træforbrænding består hovedsagelig af forholdsvis store partikler, som kan tilbageholdes ved rensning med multicyklon. De fleste værker har multicykloner installeret. Et veldimensioneret anlæg kan rense ned til ca. 200 mg/m 3 n /7/ (1 m 3 n er en normalkubikmeter, dvs. en kubikmeter gas omregnet til normaltilstanden 0 C og 1 bar). Multicykloner, der er billige i anskaffelse og vedligeholdelse, anvendes til forrensning før yderligere rensningsteknik. Posefiltre Elektrofilter Skorsten Posefiltre kan rense ned til et niveau på mg/m 3 n. Posefiltre tåler normalt kun røgtemperaturer op til ca. 180 C. For at undgå at gløder og gnister havner i posefiltret, skal røggassen have passeret en cyklon før posefiltret. Posefiltre udkobles automatisk, hvis maksimumtemperaturen eller hvis en maksimumværdi for iltindholdet i røggassen overskrides. Elektrofiltret giver som posefiltret en god rensning, men er noget dyrere at installere i de relativt små flisfyrede anlæg. Driftsudgifterne er dog lavere end ved posefiltre. Posefiltre, elektrofiltre m.fl. har i dag ikke nogen større udbredelse i træpillefyrede fjernvarmeanlæg. Før skorsten er monteret en røgsuger, der skaber undertryk overalt i fyringsanlæggets røgveje. En styring er monteret, så røgsugeren i dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.7
8 samspil med forbrændingsluftblæserne konstant holder et bestemt undertryk i kedlens fyrboks. Røgsugeren trykker derefter røggassen ud i røggaskondensatoren og skorstenen. Skorstenens højde må i hvert enkelt tilfælde fastlægges ud fra miljømyndighedens krav. Askehåndtering Træpiller indeholder ca. 0,5% af tørvægten i form af ubrændbare mineraler, som bliver til aske efter forbrændingsprocessen. Asken håndteres automatisk på alle fjernvarmeværker. Det manuelle arbejde i forbindelse med askesystemet er begrænset til almindelig driftstilsyn og indgriben ved driftsforstyrrelser. Træaskens sammensætning betyder, at slaggedannelse ikke er et udbredt fænomen på træpillefyrede varmeværker. Fra risten falder asken ned i en askesnegl eller andet askeopsamlingssystem. Askesystemet kan være indrettet som vådt eller tørt. Et vådt askesystem er både effektivt som vandlås til hindring af falsk lufttilførsel til kedlen, og slukker samtidig glødende aske. En ulempe er den tungere aske i containeren, og korrosionen fra den våde aske. Afhængigt af forbruget af træpiller tømmes containerne fra ca. 1 gang hver 14. dag til 1 gang hver tredje måned Prisudvikling på træpiller Som det ses af figur 13.6 er priserne på træpiller og olie i længere tid faldet i forhold til den generelle prisudvikling. De stigende oliepriser fra 1999, der foreløbig toppede i vinteren 2000 medførte en kraftig stigning i antallet af mindre stokeranlæg til villaer og blokvarmeanlæg. Dermed steg efterspørgslen på træpiller også voldsomt. g-olie t-piller Indexreguleret gasolie Indexreguleret træpiller Brændselspriser 1. kv kv 2002 Kr/GJ Kvartal Figur 13.6: Prisudviklingen på træpiller og olie løbende priser sammen lignet med indeksreguleret pris fra 1990 /3/ Prisvariation for værkerne I figur 13.7 ses priserne på træpiller for fjernvarmeværker i 2. kvartal Priserne kan groft sagt inddeles i 4 segmenter. De billigste priser til under 500 kr./ton eksklusive moms omfatter brændselspiller og kiks dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.8
9 af ringere kvalitet ikke god kvalitet træpiller. Priserne på ca. 650 kr./ton er god kvalitet træpiller på en stadig gældende langtidskontrakt, hvor kontraktprisen er indgået for 1 til 2 år siden. I langtidskontrakter indgået i 2002 ligger prisen for træpiller på kr./ton. Et enkelt værk har købt træpiller i mindre kvantum eventuelt på spotmarkedet til en højere pris. På spotmarkedet har fjernvarmeværker betalt op til 1200 kr./ton eksklusive fragt Træpillepriser excl. fragt i kr/ton kr/ton Ét punkt svarer til ét værk i statistikken Figur 13.7: Priser på træpiller for fjernvarmeværker i 2. kvartal Priser er eksklusiv moms /8/ 13.4 Nye værker Fjernvarmen kan nyttiggøre brændsler som er for besværlige for andre forbrugere og billigere end konventionelle brændsler til opvarmning. Fjernvarmeværkerne behøver således ikke at konkurrere med private forbrugere, landmænd og institutioner om de samme brændsler. Træpiller er p.t. for dyre til fjernvarme DFF anbefalede i september 2002 fjernvarmeværkerne til at overlade træpillerne til privatmarkedet og blokvarmecentraler, da træpiller er for godt og dyrt et brændsel til fjernvarmeværker. DFF anbefalede: Fjernvarmeværker på <1,0-1,5 MW, der skal køre uden fast tilsyn kan overveje træpiller, hvis prisen ikke stiger yderligere Fjernvarmeværker over 2,5-3,0 MW bør skifte til flis snarest muligt Pillefyrede værker vælger flis Valg af anlægsstørrelse I løbet af 2002 har tre værker, der tilsammen bruger ca ton valgt at skifte helt eller delvist til flis. Hvis fjernvarmeværker fremover bygger anlæg til pillefyring, vil det nok blive til piller af mindre god kvalitet såsom barkpiller og piller af diverse biomasse restprodukter med højt askeindhold. Hvis et nyt træpillefyret fjernvarmeværk skal bygges er det vigtigt at vælge den rigtige anlægsstørrelse. Når størrelsen for et nyt træpillean- dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.9
10 læg på et fjernvarmeværk skal fastlægges, må fjernvarmenettets årlige varmebehov kendes. Det er også nødvendigt at vide, hvordan fjernvarmenettets varmebehov ændrer sig over døgnet og året. I /9/ findes en beskrivelse, af hvordan kedelstørrelsen fastlægges i forhold til fjernvarmenettets varmebehov. Fremgangsmåden er ens for halm- flis- og træpilleværker, så metode kan direkte overføres til træpillefyrede fjernvarmeværker. Varmetab fra rørnet Vælg brændselsfleksible anlæg Leverandører af nøglefærdige værker Især for nye fjernvarmeværker er det vigtigt at være opmærksom på varmetabet fra fjernvarmenettet. I Danske Fjernvarmeværkers Forenings statistik fra 2000/01 er der oplysning om nettab for 31 varmeværker, der anvender træpiller. Det gennemsnitlige nettab i perioden var 27% med højeste nettab på 42% og laveste på 18% 1. Nye kedler til træpillefyring udstyres primært med vandretliggende skubberiste, der er mere robuste med hensyn til brændsler og derfor kan anvende alle tørre træ-restprodukter eller briketter /3/. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige biomassefyrede fjernvarmeanlæg Referencer /1/ Illustration fra Danske Fjernvarmeværkers Forening. /2/ Skøtt, Torben Stor forskel på fjernvarmepriser. Artikel i Dansk BioEnergi 61-62, april /3/ Jensen, Viktor, DFF 15 år med brændselspiller i fjernvarmesektoren Danske Fjernvarmeværkers Forening, Indlæg på Dansk Træpillekonference 2002 /4/ Jakobsen, Henrik Houmann. Omstilling af kulfyrede fjernvarmeværker til biobrændsler. 1. Delrapport. Informationsindsamling og vurdering af muligheder for omstilling af kulfyrede fjernvarmeværker til biobrændsel. dk-teknik. September 1992 /5/ Illustration fra Tjæreborg Industri, Kærvej 19, 6731 Tjæreborg /6/ Illustration fra Weiss, Plastvænget 13,9560 Hadsund /7/ dk-teknik ENERGI & MILJØ 1996: Støvemissionsvilkår for træfyrede anlæg mindre end 50 MW. s 42. /8/ Prisstatistik Danske Fjernvarmeværkers Forening. Oktober 2002 /9/ Videncenter for Halm- of Flisfyring 1998 Halm til energiformål. 2. udgave. s. 55. /10/ Videncenter for Halm- of Flisfyring Træ til energiformål. 2. udgave. 1 Korrigeret for to værker med anormalt nettab, hhv. 3% og 79%. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 13.10
20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen
20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan
Læs mereBiobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk
Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereDin specialist på biomasseanlæg
Case Verdo og Industrivarme er gået sammen og samlet kraftværk af kompetencer i Verdo Energy. Vi har mere end 00 års erfaring med drift af egen energiforsyning, og mere end års erfaring med udvikling og
Læs mereFASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW
FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.
Læs mere2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
Læs mereNordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d. 12 15. juni 2004. Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF
Nordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d. 12 15. juni 2004 Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF Småskala biomasse Småskala biomasse i fjernvarmen i Danmark I alt ca. 150 værker med biomasse som hovedbrændsel
Læs mereFjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,
8. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,
Læs mereFællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm
Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.
Læs mereDin specialist på biomasseanlæg
Din specialist på biomasseanlæg Biomassekedel 1 MW +45 7010 0234 verdo.com/energy Effektiv, driftsikker og fleksibel Du får Komplette løsninger og installationer, der omfatter alt fra komponenter og kedler
Læs mereKedlen. Fakta. Du er her
Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på
Læs mere8. Forbrænding af træpiller
8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs mereInformationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd
Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund
Læs mereNotat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006
Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereBrugervenlig betjening
Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,
Læs mereEnergiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.
Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.
Læs mereTemadag om røggasrensning torsdag den 23. november 2017
Temadag om røggasrensning torsdag den 23. november 2017 El- og posefiltre kontra kondensatrensning på ristefyrede biomassekedler. - v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax 75
Læs mereTræpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereKorrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse
Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som
Læs mereHvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!
Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI
Læs mere9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler
9. Fyringsteknik Mindre træpillefyringsanlæg kan groft opdeles i følgende hovedtyper: Kompaktkedler, hvor brændselsmagasin, fyringssystem og kedel udgør en sammenbygget enhed Løse stokere med integreret
Læs mere12. Blokvarmecentraler
12. Blokvarmecentraler Ved blokvarmecentraler forstås træpilleanlæg, der kan forsyne en eller flere større bygninger med varme. Eksempler kunne være hoteller, kursuscentre, service- og industrivirksomheder,
Læs mereProjektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015
Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk
Læs mere1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Læs mereSletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele
Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Præsentation af: Euro Therm A/S Halmkedlen i Nexø Standard løsningen + Røggaskondensering + Absorptionskøler + DeNOx Evt! Om Euro Therm A/S Stiftet
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler
Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereVelkommen til - Biomasse i varmeproduktion
Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion WWW.BRIXKAMPENERGI.DK Tlf. 96 19 53 00 E mail : energi@brixkamp.dk Indhold - Politiske restriktioner på omlægning til biomasse -Prisudvikling - Har vi biomasse
Læs mereFjernvarmen er tæt på dig
Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune
Læs mereStokergården.dk. Tlf: Dansk fremstillet stokerfyr. Kvalitet og design Blandt de bedste
Stokergården.dk Tlf: 4076 5626 Dansk fremstillet stokerfyr Kvalitet og design Blandt de bedste Fås i følgende str. DB 400 LE - DB 700 LE - DB 1150 LE Alle kan leveres med omrører og programmerbar tænding.
Læs mereAlstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus
Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til
Læs mereStokergården.dk. Tlf: Sæt pris med DB 16 H/V kedel kr.
Stokergården.dk Tlf: 4076 5626 Sæt pris med DB 16 H/V kedel 29800 kr. 0-17 kw. Nem at installere kører på 220 volt. 100% modulerende ilt styring. Kan fyre med piller / korn / mini flis. Programmerbar tænding
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Læs mereSKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING
DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereFjernvarmeprisen December 2018
Fjernvarmeprisen 218 December 218 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for
Læs mererenovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi
renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg
Læs mereBaggrundsnotat: Beskrivende statistik
Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren
Læs mereNotat 11. oktober 2007
Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig
Læs mereDen danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereMøller&Ko. Teknisk Vurdering
Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereTilsynsrapport. Maribo Fjernvarmeværk. C. E. Christiansens vej 40, 4930 Maribo. CVR-nr: P-nr: Tilsynsdato:
Tilsynsrapport Maribo Fjernvarmeværk C. E. Christiansens vej 40, 4930 Maribo CVR-nr: 11135617 P-nr: 1000187343 Tilsynsdato: 13.10.2016 Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndigheden, Jernbanegade 7, 4930
Læs mereKonvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs mereMARTS Røggasrensning med el filter på biomasseanlæg.
MARTS 2019 Røggasrensning med el filter på biomasseanlæg. Agenda Udskiftning af posefilter med el-filter på eksisterende træpille-kedel Overvejelser for valgt teknologi Håndtering af udskiftningsforløbet
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereFjernvarmeprisen 2014
Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme
Læs mereO2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033
O2 STYRING Fra version 7 og version 10.033 Indholds fortegnelse: Side 3 Advarsel om brug af produktet. Installation af lambda sonde. Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 El diagram. Beskrivelse af
Læs mereHPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis
Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereNotat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013
Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013
Læs merePRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.
PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse
Læs mereNBE - Powered by nature
FIND VARMEN NBE - Powered by nature NBE blev stiftet i år 2000 og omfatter i dag 2 top moderne fabrikker i hhv. Skive og Sæby. NBE er markedsførende inden for produktion af træpillefyr/stokere og har
Læs mereJØMA STOKER. Styring PCT 241
JØMA STOKER Styring PCT 241 Side 1 Introduktion Tillykke med deres nye Jøma stoker anlæg. Anlægget er forsynet med en elektronisk styring med modulerende drift i fire trin. Hvilket vil sige, at styringen
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Formål Fredensborg Kommune har udarbejdet denne forskrift for at forebygge og
Læs mereKC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt
KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereDECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Læs mereNBE - Powered by nature
FIND VARMEN NBE - Powered by nature NBE blev stiftet i år 2000 og omfatter i dag 2 top moderne fabrikker i hhv. Skive og Sæby. NBE er markedsførende inden for produktion af træpillefyr/stokere og har
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereNBE - Powered by nature
FIND VARMEN NBE - Powered by nature NBE blev stiftet i år 2000 og omfatter i dag 2 top moderne fabrikker i hhv. Skive og Sæby. NBE er markedsførende inden for produktion af træpillefyr/stokere og har
Læs mereTeknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014
Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereHvorfor Biobrændsler?
Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereGrevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015
Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand
Læs mere[...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk
(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Formand, professor, cand.jur.
Læs mere7. Distribution af træpiller
7. Distribution af træpiller I dette kapitel beskrives forskellige leveringsformer med vurdering af fordele og ulemper, samt en kort beskrivelse af distributionsforholdene i Danmark. 7.1 Leveringsformer
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereForskrift for brug af brændeovne m.v.
Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug
Læs mereNBE - Powered by nature
FIND VARMEN NBE - Powered by nature NBE blev stiftet i år 2000 og omfatter i dag 2 top moderne fabrikker i hhv. Skive og Sæby. NBE er markedsførende inden for produktion af træpillefyr/stokere og har således
Læs mereANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN
Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereGassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl
Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet
Læs mereAnvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen
Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox
Læs mereKo m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE
TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE Ko m bi ke dle r Randersvej/Drejøvej 14 9500 Hobro Tlf. 9852 1000 Fax 9852 3500 info@titanheating.dk www. titanheating.dk Træpillefyr D15P, D20P, D30P og D45P Er bygget
Læs mereStokerstyring PCT 258 ILT
Stokerstyring PCT 258 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Ilt styring. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V
Læs mereDansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mere1 Udførte beregninger
MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE
Læs mereBilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé
Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst
Læs mereHillerød Bioforgasning P/S
Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereFjernvarmeprisen 2015
Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt
Læs mereSkovsgaard Varmeværk Andelsselskab amba
Generalforsamling onsdag den 23.11.2016, kl. 19,30 i Skovsgård Multihus Formandsberetning: Årets gang Det første år hvor vi har haft gang i den nye akkumuleringstank. Et år hvor vi i det store hele har
Læs mereBrugervejledning DB stokerfyr
Brugervejledning DB stokerfyr Stokergården Rævehøjvej 1 6933 Kibæk Tlf. 97192017 / 40765626 MONTERING AF STOKER PÅ KEDEL Der er to ledninger som skal forbindes mellem kedel og stoker, pt 1000 vand og overkog.
Læs mere18. Energi og miljøforhold
18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,
Læs mereIshøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001
Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst
Læs mere