Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Transkript

1 Marts udgave 19. årgang Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

2 Forkortet produktinformation for Zeldox (ziprasidon) Hårde kapsler 20, 40, 60 og 80 mg og oral suspension 10 mg/ml. Indikationer: Behandling af skizofreni hos voksne. Behandling af mani eller blandingstilstande af moderat sværhedsgrad ved bipolar affektiv sindslidelse hos voksne og børn og unge i alderen år (forebyggelse af de maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv sindslidelse er ikke tilstrækkeligt undersøgt se pkt. 5.1 i produktresuméet). Ziprasidons potentiale til at forlænge QT-intervallet bør overvejes (se pkt. 4.3 og 4.4 i produktresuméet). Dosering: Voksne: Den anbefalede dosis til akut behandling af skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse er 40 mg 2 gange dagligt indtaget sammen med føde. Den daglige dosis justeres efterfølgende op til maksimalt 80 mg 2 gange dagligt på baggrund af individuelt klinisk respons. Den maksimalt anbefalede dosis på 80 mg 2 gange dagligt opnås allerede på behandlingens 3. dag. Patienter i vedligeholdelsesbehandling for skizofreni bør behandles med den lavest effektive dosis af ziprasidon; i mange tilfælde kan en dosis på 20 mg 2 gange dagligt være tilstrækkelig. Den maksimale dosis må ikke overskrides, da Zeldox er forbundet med dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet. Børn og unge: Ved akut behandling af pædiatriske patienter (10-17 år) med manisk bipolar affektiv sindslidelse, anbefales en enkelt dosis på 20 mg sammen med føde på dag 1. Efterfølgende bør ziprasidon administreres sammen med føde som 2 daglige doser, og bør titreres over 1-2 uger til mg dagligt for patienter, der vejer 45 kg, eller til mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg. Efterfølgende dosering bør justeres på baggrund af individuel klinisk status indenfor doseringsintervallet mg dagligt for patienter, der vejer 45 kg, eller mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg. Asymmetriske doser, hvor morgendoserne var 20 eller 40 mg lavere end aftendoserne, var tilladt i de kliniske forsøg (se pkt. 4.4, 5.1 og 5.2 i produktresuméet). Det er særlig vigtigt ikke at overskride den vægtbaserede maksimumsdosis, da sikkerhedsprofilen for doser over maksimum (160 mg dagligt for børn, der vejer 45 kg, eller mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg) ikke er blevet bekræftet, og da ziprasidon forårsager dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet (se pkt. 4.3 og 4.4 i produktresuméet). Sikkerhed og effekt af ziprasidon er ikke påvist hos pædiatriske patienter med skizofreni (se pkt. 4.4 i produktresuméet). Ældre: Lavere initialdosis bør overvejes hos patienter på 65 år og derover, hvis kliniske faktorer taler herfor. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig. Nedsat leverfunktion: Lavere dosis bør overvejes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstofferne. Kendt forlænget QT-interval. Kongenit langt QT syndrom. Nyligt akut myokardieinfarkt. Inkompenseret hjertesvigt. Arytmier behandlet med klasse Ia og III antiarytmika. Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (f.eks. klasse Ia og III antiarytmika, arsentrioxid, halofantrin, levomethadylacetat, mesoridazin, thioridazin, pimozid, sparfloxacin, gatifloxacin, moxifloxacin, dolasetronmesylat, mefloquin, sertindol eller cisaprid). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Anamneseoptagelsen bør omfatte vurdering af familiær baggrund og objektiv undersøgelse. Zeldox forårsager en let til moderat dosisafhængig forlængelse af QTintervallet (se bivirkninger). Zeldox bør derfor ikke gives sammen med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet (se kontraindikationer og interaktioner). Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi. Elektrolytforstyrrelser som f.eks. hypokaliæmi og hypomagnesiæmi øger risikoen for maligne arytmier og bør korrigeres, inden behandlingen med Zeldox påbegyndes. Ved behandling af patienter med stabil hjertesygdom bør det overvejes at tage et EKG, inden behandling indledes. Hvis QTc-intervallet er >500 msek, anbefales det at seponere behandlingen. Der er rapporteret sjældne tilfælde af torsade de pointes hos patienter med multiple forstyrrende risikofaktorer. Sikkerhed og effekt hos børn og unge med skizofreni er ikke undersøgt. Malignt neuroleptikasyndrom (MNS) er et sjældent men potentielt fatalt syndrom, som er rapporteret i forbindelse med brug af antipsykotika, herunder Zeldox. Behandling af MNS bør omfatte øjeblikkelig seponering af samtlige antipsykotika. Ved tegn eller symptomer på tardive dyskinesier bør dosis nedsættes eller helt seponeres. Patienter med bipolar affektiv sindslidelse er kendt for at være særligt følsomme for disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter, som tidligere har haft kramper. Forsigtighed tilrådes hos patienter med alvorlig leverinsufficiens. I kliniske studier er der set ca. 3 gange så stor risiko for cerebrovaskulære bivirkninger med visse atypiske antipsykotika hos patienter med demens. Mekanismen bag den øgede risiko er ikke kendt. Zeldox bør derfor anvendes med forsigtighed til patienter med risiko for slagtilfælde. Data fra 2 store observationsstudier viser, at ældre personer med demens, som bliver behandlet med antipsykotika, har en let øget risiko for dødsfald sammenlignet med dem, der ikke bliver behandlet. Der er ikke tilstrækkelig data til at give et bestemt estimat af den præcises størrelse af risikoen, og årsagen til den øgede risiko kendes ikke. Zeldox er ikke godkendt til behandling af demensrelaterede adfærdsforstyrrelser. Der er blevet rapporteret tilfælde af venøs tromboembolisme (VTE) i forbindelse med antipsykotika. Da patienter som bliver behandlet med antipsykotika, ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for VTE, bør alle mulige risikofaktorer for VTE identificeres før og under behandling med Zeldox, og forebyggende foranstaltninger bør foretages. Kapslerne indeholder lactose. Den orale suspension indeholder E216 og E218, som kan give allergiske reaktioner og 4,65 mg natrium pr. ml. Interaktioner: Alle interaktionsstudier er gennemført med Zeldox kapsler. Der er ikke gennemført interaktionsforsøg med ziprasidon og andre lægemidler hos børn. Bør ikke gives sammen med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Bør anvendes med forsigtighed i kombination med andre centralt virkende stoffer og alkohol. Da ziprasidon og lithium begge er forbundet med hjerteledningsforandringer kan kombinationen medføre en risiko for farmakodynamiske interaktioner omfattende arytmier. Samtidig carbamazepin-behandling kan medføre et fald på ca. 35% i optagelsen af Zeldox. Der er set enkeltstående tilfælde af serotonergt syndrom ved anvendelse af Zeldox i kombination med andre serotonerge lægemidler. Ziprasidon bindes i udstrakt grad til plasmaproteiner. Derfor er potentialet for lægemiddelinteraktion med ziprasidon på grund af displacering usandsynlig. Graviditet og amning: Bør ikke gives til gravide eller ammende. Bivirkninger: Voksne: Almindelige bivirkninger: rastløshed, dystoni, akatisi, ekstrapyramidale symptomer, parkinsonisme (inkl. tandhjulsrigiditet, bradykinesi, hypokinesi), tremor, svimmelhed, sedation, døsighed, hovedpine, sløret syn, kvalme, opkastning, obstipation, dyspepsi, mundtørhed, hypersalivation, muskuloskeletal rigiditet, asteni, træthed. Ikke almindelige bivirkninger: øget appetit, agitation, angst, kvælningsfornemmelse, mareridt, generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald, tardive dyskinesier, dyskinesi, savlen, ataksi, dysartri, okulogyrisk krise, opmærksomhedsforstyrrelser, hypersomnia, hypæstesi, paræstesier, lethargi, palpitationer, takykardi, fotofobi, vertigo, tinnitus, hypertensiv krise, hypertension, ortostatisk hypotension, hypotension, dyspnø, ondt i halsen, diarré, dysfagi, gastritis, mave-tarmbesvær, hævet tunge, tyk tunge, flatulens, urticaria, udslæt, makulopapuløst udslæt, akne, muskuloskeletalt ubehag, muskelkrampe, ekstremitetssmerter, ledstivhed, forhøjede leverenzymer, ubehag i brystet, unormal gang, smerte, tørst. Deruodover forekommer følgende alvorlige bivirkninger (hyppighed ikke kendt): malignt neuroleptika-syndrom, serotonin-syndrom, torsade de pointes, angioødem, anafylaktisk reaktion. Børn og unge: I kliniske forsøg er oral ziprasidon blevet administreret til 267pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse. I et placebokontrolleret studie var de mest almindelige bivirkninger (set hos >10%): sedation, døsighed, hovedpine, træthed og kvalme. Frekvensen, typen og sværhedsgraden af bivirkningerne hos disse patienter svarede generelt til bivirkningerne hos voksne med bipolar affektiv sindslidelse i behandling med ziprasidon. I kliniske forsøg på pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse er ziprasidon forbundet med en mild til moderat dosisrelateret forlængelse af QT-intervallet svarende til den, der er set hos voksne. Tonisk-kloniske anfald og hypotension blev ikke rapporteret i de placebo-kontrollerede kliniske forsøg hos pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse. De anførte bivirkninger kan også skyldes den tilgrundliggende sygdom og/eller anden samtidig behandling. Overdosering: Der findes ingen specifik antidot til Zeldox. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 7. marts 2011: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse Pris Hårde kapsler 20 mg 56 stk ,30 kr Hårde kapsler 40 mg 14 stk. 385,50 kr Hårde kapsler 40 mg 56 stk ,60 kr Hårde kapsler 60 mg 56 stk ,50 kr Hårde kapsler 80 mg 56 stk ,85 kr Oral suspension 10 mg/ml 60 ml 740,30 kr. Dagsaktuel pris findes på Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. De med mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret den 2. december Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, tlf Zeldox findes også i følgende lægemiddelformer: pulver og solvens til injektionsvæske 20 mg/ml. (ZELD HC OS ASmPC V7.2 03Jan2011)

3 Hvis han kunne vælge selv Kontrol af positive og negative symptomer uden at kompromittere det fysiske helbred 1-4 Zdx : Marts 2011 Se produktinformation på side 2 References: 1. Alptekin K, et al. Efficacy and tolerability of switching to ziprasidone from olanzapine, risperidone or haloperidol: an international, multicenter study. Int Clin Psychopharmacol. 2009;24(5): Weiden PJ, et al. Effectiveness of switching to ziprasidone for stable but symptomatic outpatients with schizophrenia. J Clin Psychiatry. 2003;64(5): Kahn RS, et al. Effectiveness of antipsychotic drugs in first-episode schizophrenia and schizophreniform disorder: an open randomised clinical trial. Lancet. 2008;371: Grootens KP, et al. Ziprasidone vs olanzapine in recent-onset schizophrenia and schizoaffective disorder: Results of an 8-week double-blind randomized controlled trial. Schizophr Bull. Advanced Access published June

4 Redaktionen Ansvarshavende redaktør Lise Klingenberg Sygeplejerske / cand.comm. Psykiatrisk Center København Edel Sauntés Allé 10, 2100 København Ø. Tlf.: klinge36@hotmail.com Samarbejde med specialuddannelsen Hanne Jakobsen Faglig konsulent DSR Kreds Midtjylland Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg Tlf.: HanneJakobsen@dsr.dk Redaktionsmedlem Marianne Sand Sygeplejerske / MSA Kvalitetskoordinator Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde. Tlf.: , mobil: marianne.sand@regionh.dk Annoncer og boganmeldelser Anette Theis Sygeplejerske / Teamleder Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Tlf.: , mobil: anette.theis@regionh.dk Redaktionsmedlem Helen Frost Sygeplejerske, SD, cand.cur. lektor Center for videreuddannelse (UCSJ) Slagelsevej 7, 4180 Sorø Tlf.: hfr@ucsj.dk Redaktionsmedlem Anne Britt Karlsen Leder for midlertidige botilbud, sindslidelsesområde Aalborg Kommune Restrup Kærvej 35, 9240 Nibe Tlf.: abka-aeh@aalborg.dk Bestyrelsen Formand Karin Højen Johannesen Ledende oversygeplejerske Psykiatrien i Region Sjælland Distrikt Roskilde Smedegade 14, 4000 Roskilde. Tlf.: , mobil: khjh@regionsjaelland.dk. Næstformand Bente Pedersen Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Lokalpsykiatrisk Center Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg. Tlf.: , mobil: bentepde@rm.dk Kasserer Kitte Hay Jørgensen Kvalitets- og udviklingsleder Afdeling S Århus Universitetshospital, Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov. Tlf.: kirjoerg@rm.dk Bestyrelsesmedlem og repræsentant for nordisk samarbejde Claus Hansen OP-team leder Retspsykiatrisk afd. J. Psykiatrisk Center Glostrup Nordre Ringvej 67, 2600 Glostrup. Tlf: claus.hansen@regionh.dk Sekretær (p.t. barselsorlov) Malene Mygind Specialuddannet sygeplejerske og klinisk vejleder Tidligt Interventions Team Birkelund 4C 6200 Åbenrå Tlf.: mygind@dsr-medlem.dk Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for hjemmesiden Lene Berring Udviklingschef Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde. Tlf.: / lene.berring@regionh.dk Bestyrelsesmedlem Jette Christiansen Udviklingssygeplejerske / cand.scient.soc. Psykiatrisk Sygehus Afdeling Syd Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. Tlf.: , mobil: jkc@rn.dk Suppleanter Suppleant Rie Andersen Souschef Handicap, psykiatri og udsatte Viborg Kommune Nytorv 6, 8800 Viborg. Tlf.: ra1@viborg.dk Suppleant Michael Pedersen Udviklingschef / MPP Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Nordre Ringvej 67, 2600 Glostrup. Tlf.: Michael.Pedersen@regionh.dk Teknik Layout Produktionsskolen Datariet Trykning 4 Psykiatrisk Sygepleje Trekantens Lyntryk Annoncepriser Bagside inkl. farve: kr ,- A4 side: kr ,- ½ A4 side: kr ,- Tillæg for farver: kr ,- Deadline for indlæg til næste blad er den 1. maj 2011 Foreningens hjemmeside finder du på

5 Marts udgave 19. årgang Leder: Af: Karin Højen Johannesen, formand for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Danske Regioner har i juni 2010 udgivet pjecen Mindre tvang i psykiatrien, en regional holdning, en regional målsætning. Med en ambitiøs og målbar målsætning på reduktion af tvang, lægges op til diskussion om holdninger til tvang og brugen af tvang i psykiatrien. Danske Regioner vil: Reducere antallet af fikseringer og fastholdelse med 20 % over 3 år Reducere den samlede længde af fikseringer med 20 % over 3 år Forbedre patientoplevelsen i forbindelse med tvang Styrke psykiatriens forskning med fokus på tvang Der skal ikke herske tvivl om, at det Faglige Selskab ønsker mindst mulig brug af tvang, herunder forebyggelse og øget forskning på området. Samtidig ser vi med bekymring på Danske Regioners udmelding om at reducere med 1/5, uagtet at området med tvang er med udgangspunkt i lovgivningen og underlagt klageadgang mv. Samtidig må det samlede tvangsområde være genstand for opmærksomhed, idet det ikke nytter at minimere antallet af fikseringer og fikseringslængde, hvis det erstattes med tvangsmedicinering, så den enkelte patient ikke oplever minimering af tvang. I en tid med knappe økonomiske ressourcer, som har indflydelse på fremmødet på de Indhold Leder... 5 Konference... 7 Redaktionens hjørne Præsentation af nye medlemer Foreningen har ordet Bedre psykiatri Balletdanser eller bulldozer...14 Fortælling fra Svendborg...16 Forår i Prag...18 enkelte afdelinger, samt ressourcerne i distriktspsykiatrierne, er der tale om en særlig udfordring med henblik på at skabe tid og rum til at arbejde med områder omkring tvang herunder kompetenceudvikling. Det Faglige Selskab ser udfordringerne men er også bekymret i forhold til udmeldingen vedrørende en reduktion på 20 %. Fra Gennembrudsprojektet ved vi, at en enkelt patient kan vælte den gode statistik i forbindelse med behandlingsforløb, hvor tvang indgår som en del af den optimale behandling Vi ser en stor fare i, at netop tallene kommer i fokus på bekostning af kvalitet. Det må aldrig glemmes, at ikke-udøvelse af tvang i nogle situationer vil være svarende til omsorgssvigt for den psykisk syge. Det at være psykiatrisk sygeplejerske indebærer, at vi også er ansat til at varetage udøvelse af tvang. Denne krævende del af pleje og behandling skal og må anerkendes. Det er med glæde, vi ser, at Danske Regioner fokuserer på patientoplevelsen, idet Gennembrudsprojektet viste, at dialog med patienterne via eftersamtale samt dialog om forebyggelse af tvang ud fra tidligere erfaringer fra patientens side kan være med til at forebygge tvangssituationer. Vi anerkender det væsentlige element, at regionerne i fællesskab afsætter 2 millioner kr. årligt i en årrække til forskning med fokus på tvang. Det er her vigtigt, at vi som psykiatriske sygeplejersker byder ind med forskningsprojekter, således at det ikke er psykiatere og psykologer, som Prag Building brigdes Boganmeldelser: Relation før metode Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering Kommunikationsteori en grundbog Bevidst Nærvær - en vej ud af nedtryktheden Få udvidet dit fagbibliotek Psykiatrisk Sygepleje 5

6 kommer til at stå for alle projekterne. Det vil være oplagt, at sygeplejersker forsker i emner som: Betydningen af relationen mellem plejepersonale og patienters indflydelse på anvendelsen af tvang. Hvordan forebygger vi via distriktspsykiatri og opsøgende team, at patienter kommer sent i behandling, således at vi undgår, at patienten kommer i en situation, hvor tvang er en nødvendighed. I pjecen fra Danske Regioner påpeges, at der ikke er evidens omkring: Patientens oplevelser Behandlingsmetoders betydning Betydningen af personalets kompetencer og normeringen Betydningen af konkret praksis og procedure De fysiske rammers betydning Betydningen af patienters baggrunds og diagnose Netop ovenstående punkter har fokus på forhold, der har en tydelig relation til den psykiatriske sygeplejerskes arbejdsområde. Derfor vil det Faglige Selskab opfordre de psykiatriske sygeplejersker og lederne af psykiatrien til at tage initiativ til forskningsprojekter rettet mod ovenstående område. Vi ser frem til, at såvel Danske Regioner som lederne af psykiatrien i regionerne, afdelingsledere og afsnitsledelser vil forholde sig konstruktivt til området samt sikre, at debatten bliver nuanceret, således fokus bliver på kvalitet i behandlingen samt en positiv udvikling i patientoplevelserne. Der er her tale om en af psykiatriens store udfordringer, som vi vil følge løbende over de næste 3 år, så det kommer til at handle om kvalitet og ikke kun tal. 6 Psykiatrisk Sygepleje

7 Marts udgave 19. årgang Konference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker maj 2011 på Hotel Faaborg Fjord Tema: Psykiatrisk Sygepleje et speciale med mange specialer eller et fællesskab? Mandag den 30. maj 2011 Bus afgår fra Odense banegård den kl (Gå mod rutebilstationen, følg skiltene mod jernbanemuseet. Bussen er parkeret bag museet, der ligger i Dannebrosgade) (Værelserne vil senest være klar kl ) Registrering og kaffe Velkomst ved formanden for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Indlæg ved kursussponsor? Jørn Eriksen, forstander på botilbudet Slotsvænget Akutte tilbud i socialpsykiatrien kan det styrke sygeplejen på tværs? Frokost Tirsdag den 31. maj Morgenbuffet Marlene Terp, sygeplejerske, cand. cur., Århus Universitetshospital Riskov. Men, jeg vil jo bare være normal! Hvad vil det sige at være normal, når man er unge voksne og lever med psykisk sygdom? Spørgsmålet er centralt i oplægget, der tager sit afsæt i et feltstudie hvor Malene Terp, flyttede hjem til to unge voksne med skizofreni og fulgte dem i deres daglige liv Kaffepause Workshops Psykiatrisk sygepleje på tværs af sektorer: Anne Britt Karlsen, leder i socialpsykiatrien Ålborg kommune. Lisbeth Nørmøllle, souschef retslig almenpsykiatrisk sengeafsnit, Ålborg, repr. fra behandlingspsykiatrien. Psykiatrisk sygepleje og skærpede krav fra patienter og politikere: Rie Andersen, souschef Handicap- og Psykiatriforvaltningen Viborg kommune Mr. Lauri Kousmanen, RN, PhD, Project Director, City of Vantaa Finland, Health and Social Welfare Department. What is a Mental Health Nurse? - Experiences from Primary Care Mental Health Kaffepause Interview møde - og debat med salen Perspektiver og erfaringer med psykiatrisk sygepleje Medlemsmøde Hvordan forstår vi psykiatrisk sygepleje? Vi vil på medlemsmødet lægge op til debat og en faglig drøftelse af vores fag psykiatrisk sygepleje Festmiddag Michael Pedersen, Udviklingschef B&U Psykiatrisk Center Glostrup Frokost Workshops fra formiddagen gentages Ebbe Henningsen, formand for Bedre Psykiatri Psykiatrisk sygepleje fra et bruger pårørende perspektiv Er der sammenhæng i tilbuddene og gør sygeplejerskerne en forskel? Poster præsentation Afslutning Ved repræsentant for fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejerskers bestyrelse. Umiddelbart efter afslutningen er der bus afgang til Odense banegård. Der udleveres sandwichbolle og vand til hjemturen. Ved konferencen om Psykiatrisk sygepleje, er det muligt at præsentere en poster. Psykiatriske sygeplejersker der deltager i konferencen, som er i færd med forsknings- eller udviklingsprojekt om emner inden for Psykiatrisk sygepleje opfordres til at deltage med en poster på konferencen. Ilone Dolmer, ledende distriktssygeplejerske lektor og cand, scient soc., Ålborg.

8 Hvis du ønsker at præsentere en poster så skriv til bestyrelsesmedlem Lene Berring på Sidste tilmeldingsfrist d. 1. maj. Tilmelding til Konference 2011 Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Hotel Faaborg Fjord den 30. og 31. maj 2011 Priser: Dobbeltværelse Medlem af FSPS Ikke medlem kr kr. Enkeltværelse kr kr. Overnatning kr kr. Prisen er inkl. deltagelse i landskurset og fuld pension. Program: Program for konferencen kan ses på hjemmesiden Deltagerliste: Deltagerliste udleveres ved ankomst til hotellet. Tilmeldingsblanket Kan også hentes på hjemmesiden, sammen med programmet. Tilmeldingsblanketten mailes eller sendes pr. post til Hotel Faaborg Fjord Fornavn:... Efternavn:... Medlem af FSPS: Ja:... Nej:... Medlemsnummer:... Arbejdspladsens EAN nummer:... Arbejdssted:... Arbejdsplads adresse og postnr.:... Arb.tlf.:... Privat adresse og postnr.:... Privat tlf.:... Jeg ønsker tilmelding til bustransport: Dbl.vær., jeg har aftalt at dele værelse med Dbl.vær., hotellet vælger, hvem jeg deler med 3. Enkeltværelse 4. overnatning 8 Psykiatrisk Sygepleje Hvis ikke der krydses af vælger hotellet automatisk dobbeltværelse. Hotellet vælger også, hvem man deler værelse med. Det er IKKE muligt at få ændret på indlogeringen ved ankomst til hotellet. Tilmelding senest d. 15. april Tilmelding til konferencen er bindende. Fripladsansøgning Der kan søges om friplads hos kasserer Kitte Hay Jørgensen. Ansøgning om friplads skal være kasserer i hende senest 15. april. Fripladsmodtagere skriver referat til tidsskriftet Psykiatrisk Sygepleje. Tilmelding Tilmeldingsblanketten skal sendes, faxes eller mailes senest 15. april 2011 til Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej Faaborg Telefon telefax Mail: info@hotelfaaborgfjord.dk Hotellet fremsender skriftlig bekræftelse efter fristens udløb. Bustransport er gratis sæt blot X på kuponen. Fra Odense Banegårdscenter mandag d. 30. maj kl Fra Hotel Faaborg Fjord tirsdag d. 31. maj kl Sådan finder du bussen fra Odense Banegårdscenter: Gå mod rutebilstationen, følg skiltene mod Jernbanemuseet. Bussen er parkeret bag museet, der ligger i Dannebrogsgade.

9 Marts udgave 19. årgang Præsentation af key-note-speakere: Sygeplejekonferencen den maj 2011 Mr. Lauri Kuosmanen, RN, PhD, Project Director, City of Vantaa Finland, Health and Social Welfare Department. What is a Mental Health Nurse? Experiences from Primary Care Mental Health. Lauri Kuosmanen har bred erfaring gennem 20 år som psykiatrisk sygeplejerske, sygeplejefaglig leder, sygeplejelærer samt forsker. Lauri Kuosmanen har en Mastergrad i Sygeplejevidenskab samt en Doktorgrad i Sundhedsvidenskab, og i sin forskning er han er særligt optaget af patientrettigheder, anvendelsen af tvang og skærmning, brug af informationsteknologi samt forebyggende psykiatrisk sygepleje. De sidste 5 år har han arbejdet som projektleder på et meget stort finsk praksisforskningsprojekt omkring udvikling af evidensbaseret forebyggende psykiatrisk sygepleje bl.a. omhandlende forebyggende samtaler med stressede unge i folkeskolen og screening af gravide mødre for depression og alkoholproblemer. Spørgsmålet er centralt i oplægget, der tager sit afsæt i et feltstudie hvor Malene Terp, flyttede hjem til to unge voksne med skizofreni og fulgte dem i deres daglige liv. Oplægget fortæller om erfaringer fra rollen som observatør blandt de unge voksne og deres venner og gennem oplægget vises, hvordan de unge voksne lever deres liv på måder, så deres anderledeshed bliver ikke-synlig, blandt andet ved hjælp af strategien; larm som støjdæmper. I lyset af undersøgelsen og eksisterende forskning, diskuteres hvordan psykiatrien fremadrettet kan indrette ydelser og tilbud til unge voksne, der på en og samme tid retter sig mod de unges opfattelse af normalitet og deres måder at håndtere liv på. Jørn Eriksen, sygeplejerske, indehaver af Psykovision og forstander på botilbudet Slotsvænget : Akutte tilbud i socialpsykiatrien kan det styrke sygeplejen på tværs? I sin præsentation vil han give et overblik over det psykiatriske system i Finland, dets udfordringer og mulighederne for psykiatriske sygeplejersker i den forebyggende sygepleje. Lauri Kuosmanen taler et let forståeligt engelsk. Malene Terp, sygeplejerske, cand.cur., Århus Universitetshospital Risskov: Men, jeg vil jo bare være normal! Jørn Eriksen kender psykiatrien både fra børn og unge, misbrugsbehandling, distriktspsykiatri og socialpsykiatri og er aktivt i netværk på tværs Whole life whole system og Intervoice og som debattør og oplægsholder. Slotsvænget har en døgnbemandet vagttelefon, hvor alle borgere i Lyngby-Tårbæk kommune kan henvende sig og få rådgivning og/eller mulighed for evt. overnatning. Kan akutte tilbud i socialpsykiatrien styrke samarbejdet på tværs med de akutte tilbud i behandlingspsykiatrien eller skaber det blot endnu større polarisering? Hvad vil det sige at være normal, når man er ung voksne og lever med psykisk sygdom? Psykiatrisk Sygepleje 9

10 Redaktionens hjørne Redaktionens hjørne Af: Lise Klingenberg, på vegne af redaktionen Kalenderen viser marts måned, og du kære læser sidder nu med første udgave af dette års Psykiatrisk Sygepleje i hånden. En udgave der om noget kan siges at samle op på de faglige højdepunkter, som danske psykiatriske sygeplejersker har været en del af i Dels følger vi med artikler fra Dora Aalling og Karen Friis samt Marianne Sand op på Horatio, 2. European Psychiatric Nursing Congress Building Bridges der blev afholdt i Prag i april. Dels følger vi med Michael Pedersens indlæg op på temadagen i december, hvor sygeplejerske og Ph.d. studerende Anna Björkdahl talte under titlen Balletdanseren og buldozeren kommer helt sikkert også til at byde på faglige højdepunkter. Ét af dem bliver det faglige selskabs konference med temaet Psykiatrisk sygepleje. Et speciale med mange specialer eller et fællesskab? Konferencen løber af stabelen den maj. Tjek allerede nu programmet ud her i bladet og meld dig til. I det forgangne år udgav vi vort første fælles nordiske blad. I samarbejde med både den svenske og den norske redaktion indhentede vi artikler og indlæg - fra især Nordisk Kongres i Helsinki. Vi er i redaktionen ganske tilfredse med resultatet af vores nordiske samarbejde, men vi er også bevidste om, at en sådan fælles nordisk udgave af Psykiatrisk Sygepleje indebærer, at der er indlæg, annoncer et cetera, der alene vedrører enkelte af de nordiske lande og dermed ikke er relevante for alle. Og særligt det forhold at vi i Danmark har kontrakter med flere annoncører gør processen udfordrende. Da Psykiatrisk Sygepleje er til for jer læsere, valgte vi på seneste generalforsamling at spørge til medlemmernes mening om netop dette nordiske blad. Jeres svar var klart, og der er enighed om, at vi skal fortsætte det nordiske redaktionssamarbejde, men at vi alene bør holde os til artikeludveksling. Det er således det, vi vil stræbe efter. Flere og flere tidsskrifter udkommer i en onlineudgave på nettet. I Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker kommer vi heller ikke uden om brugen at de elektroniske medier. Elektroniske medier giver en række fordele, men det giver bestemt også mange udfordringer. En fordel er det naturligvis, at udgifter til porto kan spares. Udfordringen ligger eksempelvis i artiklernes udformning i så fald disse (også) skal læses på nettet. Vi er af den opfattelse, at de fleste læsere af Psykiatrisk Sygepleje stadig gerne vil modtage en trykt udgave af bladet. Men vi har også læsere, der lige så gerne ser, at medlemsbladet udgives elektronisk. Ved selskabets generalforsamling i december blev det således foreslået, at man som medlem bør have mulighed for selv at vælge, om man ønsker at modtage bladet i en elektronisk eller en trykt udgave. På det årlige fællesmøde mellem bestyrelse og redaktion har vi netop drøftet emnet, og vi har nedsat en arbejdsgrup- Tekniske retningslinier for artikler til bladet Artikler sendes til ansvarshavende redaktør Lise Klingenberg på klinge36@hotmail.com. Alle artikler skal skrives i Word format, skrifttype Times New Roman, størrelse 12. Artiklen må fylde max fire A4 sider. Der skal vedhæftes billede af forfatter til artiklen. Navn, stilling og arbejdsplads skrives øverst i artiklen. Forfatteren er meget velkommen til at vedhæfte andre billeder og illustrationer til artiklen. Anonyme indlæg optages ikke. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler efter aftale med forfatteren. Det forventes at forfatter selv læser korrektur på sin artikel. Redaktionen er ikke ansvarlig for stavefejl m.v. 10 Psykiatrisk Sygepleje

11 Marts udgave 19. årgang pe, der skal belyse mulighederne for, at du som medlem i det faglige selskab kan modtage bladet i en elektronisk udgave. Hvis det vel at mærke er det, du ønsker var et år med vagtskifte i redaktionen, idet både Thorleif Rasmussen og Charlotte Schmidt har valgt at stoppe. Fra redaktionens side skal lyde en stor tak til Præsentation af Anne Britt Karlsen Leder for De midlertidige botilbud Sindslidelsesområde, Aalborg Kommune Mail: abka-aeh@aalborg.dk Præsentation: Jeg brænder for Psykiatrisk Sygepleje! Jeg vil gøre en indsats for at inspirere, udvikle og udbrede viden og erfaringer om Psykiatrisk Sygepleje, både indenfor og udenfor egne landegrænser! Jeg vil gerne indgå i et samarbejde med redaktionsgruppen! Jeg glæder mig til at møde andre med interesse, erfaring og gode ideer til formidling og udveksling indenfor det psykiatriske område! Præsentation af Helen Frost Uddannelseskonsulent Center for Videreuddannelse University College Sjælland, Mail: hfr@ucsj.dk Tak til den siddende redaktionsgruppe fordi de har valgt mig som nyt medlem. Jeg glæder mig til arbejdet og vil gøre en indsats for at formidle ny psykiatrisk viden til sygeplejersker, som de kan gøre brug af i deres daglige virke indenfor det psykiatriske fagområde. Thorleif og Charlotte for det arbejde, de har lagt i bladet. I redaktionsgruppen er vi allerede fuldtallige igen, idet vi netop har budt Anne Britt Karlsen og Helen Frost velkommen. Både Anne Britt og Helen præsenterer sig selv i forlængelse af redaktionens hjørne. God læselyst Mit navn er Anne Britt Karlsen. Jeg er 49 år og bor i Brønderslev, Region Nordjylland. Jeg blev færdig uddannet som sygeplejerske i I uddannet jeg mig til Psykiatrisk Sygeplejerske i Norge. I 2000 blev jeg uddannet til Sygeplejefaglig Vejleder og i 2007 afsluttede jeg Diplom i Ledelse. Det meste af mit arbejdsliv, har bestået af ledelsesarbejde på forskellige psykiatriske afsnit på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. I de sidste to år, har jeg været ansat som områdeleder for tre botilbud for yngre sindslidende, i Aalborg Kommune. Siden jeg blev færdig uddannet som sygeplejerske, har mit engagement, interessefelt og virke været indenfor det psykiatriske område. Jeg er meget optaget af, hvordan jeg kan medvirke til, at skabe faglig kvalitet og gode vilkår for personer med psykiske lidelser, specielt har jeg interesse indenfor brugerinddragelse, recovery, psykiatriens omdømme, samt hvordan vi skaber sammenhæng og mening for den enkelte i overgangen fra et tilbud til et andet. Jeg ser frem til at samarbejde med jer! Af formelle kompetencer er jeg uddannet sygeplejerske, SD, og cand.cur. Jeg er ansat som uddannelseskonsulent i Center for Videreuddannelse v/university College Sjælland, det sundhedsfaglige område. Her er jeg ansvarlig for udbud af Diplomuddannelse i psykiatri. I relation til denne funktion er jeg formand for de udbydende (UC-er) af Diplom i psykiatri på landsplan. Af øvrige funktionsområder har jeg ansvar for udbud af kurser og for at UCSJ har et samarbejde med region Sjællands sytten kommuner indenfor det sundhedsfaglige område. Mit funktionsområde har den betydning, at jeg har et fagligt godt netværk også inden for det psykiatriske fagområde. Geografisk bor jeg i Odense og som følge heraf har jeg også et godt sygeplejefagligt netværk i region syd Danmark. Redaktionens hjørne Psykiatrisk Sygepleje 11

12 Foreningerne har ordet: SIND - Bedre Psykiatri - LAP Vejen til en bedre psykiatri går gennem brugerne Af: Steen Moestrup,medlem af LAP s landsledelse Jeg vil i denne artikel beskrive hvordan man opnår at få en bedre psykiatri. Hvad der har haft stor betydning for min egen recovery samt hvordan behandlingsplaner ofte mangler konkrete mål. Min egen historie vil indgå som en case og dokumentation på, at det er sandt. I år er det 25 år siden, at jeg blev indlagt første gang. Det er 11 år siden jeg var med til at stifte LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere. For 8 år siden var jeg indlagt sidste gang og kort efter slap jeg medicinen. For 7 år siden kasserede jeg min psykiater og de to psykiatriske sygeplejersker, som fulgte mig. En del af årsagen til at jeg valgte at stoppe med psykiatrisk behandling var, at jeg ikke kunne forstå hvad de gjorde, og hvorfor de gjorde det. Ikke mindst var det for mig og min ven Bo Steen Jensen ikke hensigtsmæssigt, at hver gang jeg havde haft et møde med psykiatrien, så havde jeg det dårligt i mindst 2-3 dage efter samtalen. Den sidste samtale med min psykiater gjorde udslaget. Hans mål var, at jeg skulle have det bedre, men han kunne ikke definere, hvad bedre var. Jeg følte mig kørt ud på et sidespor, for mine mål var mere end blot at få det bedre - det var at få det godt og klare mig uden medicin. For så vidt ville jeg gerne bruge psykiatrien til noget konstruktivt, men det forekom svært, når jeg havde brug for en god snak, og psykiatriens primære redskab var medicin, som jeg ikke ønskede. Vi er alle gode til at fortælle andre, hvad de skal gøre for at få det bedre. Aviserne skriver næsten dagligt om råd, dels for sygdomme men også om, hvordan man undgår at få sygdomme. Vi hører det i radioen, og vi ser det i fjernsynet. Hvem er det egentlig, som ved, hvad der skal til, for at du får det bedre og holder længere? Hvem kender dig godt nok til at kunne afgøre, hvordan du får det bedre? Og hvad er bedre? Sært nok er det et begreb, der er svært at få defineret, når man taler med behandlergrupperne. De fleste har en diffus ide om, hvad det at ha det godt vil sige. Men er det nok til at styre efter? Barbara Berger skrev for en del år siden bogen Er du lykkelig nu? hvor hun i forordet skriver bogen burde nok hedde Er du tilfreds nu? og faktisk kunne ordet/begrebet lykkelig udskiftes med ordet/begrebet bedre. Kan en behandlingsplan alene gå ud på, at du skal få det bedre? Og ikke være mere specifik eller have nogle andre mål? Er det et mål at få det bedre? Og hvordan vil du måle, at du har fået det bedre? Jeg tror, det er lettere og mere målrettet at måle på Er du tilfreds i dit liv lige nu? Jeg mistede tilliden til min psykiater, da hans eneste mål med behandlingen var, at jeg skulle have det bedre. Den psykiatriske sygeplejerske som fulgte med ham på hjemmebesøget, og som havde besøgt mig jævnligt, kunne ikke uddybe hans mål. Og derved måtte alliancen, hvis der nogensinde havde været en sådan, ophøre, for vi var ikke enige om målet med min behandling. I dag taler flere eksperter om, at medicinen ikke virker i omkring 70 % af tilfældene. Altså det primære redskab i psykiatrien gør det kun bedre for omkring 30 % af patienterne. 12 Psykiatrisk Sygepleje

13 Marts udgave 19. årgang Millionerne til forskning ligger klar, men er primært placeret i medicinalindustrien, og derfor anvendes de primært til forskning i medicin. Sundhedsstyrelsen har lige udbudt projektmidler til projekt en bedre afdeling. LAP har været indbudt til, at give deres besyv med omkring hvordan midlerne kunne anvendes og hvilke ideér, der kunne afprøves. Det er positivt, at vi inddrages allerede i planlægningsfasen. Sundhedsstyrelsen er interesseret i vores model med dagbogsnotater ført af brugerne selv. Sundhedsstyrelsen udviste ikke megen interesse for at bruge midler til at afprøve kostens betydning for vores psyke. Juvelhuset i Herlev har afholdt en temadag om kostens betydning. Der var fuldt hus med 250 deltagere og en nærmeste euforisk stemning. Juvelhuset har samlet videnskabeligt baseret materiale omkring sammenhæng mellem kost og psyke. De har udviklet en kost baseret på økologi, mindre kød, kosttilskud og produktion fra grunden. Deres erfaring er, at det i samspil med andre faktorer som påvirker daglig dagen giver deres beboere mere energi og lyst til at være udfarende. Da jeg blev indlagt første gang, sagde jeg til min psykiater, det er kosten som der er noget galt med. Svaret var klart afvisende. Da jeg fremlagde nogle kostteorier omkring gluten- og mælke intolerance for min psykiater professor Per Bech, var hans kommentar: Det vil jeg gerne støtte dig i. Jeg har allerede en patient, for hvem det er lykkedes at være medicinfri på baggrund af netop denne kostteori. 1 år efter blev jeg medicinfri og har været det siden. Tænk en gang hvad samfundet kunne have sparet af midler og psykiatrisk indsats, hvis min første psykiater havde turdet bakke mig op i en kostomlægning og ikke blot prædiket for medicin 17 års behandling og medicin. I øvrigt medicin som bl.a. påvirker vores fordøjelse og baserer sig på forsknings forsøg i 60 erne og 70 erne omkring kostændringer. Medicin gjorde faktisk, at jeg kunne spise fødemidler indeholdende gluten og mælk uden problem med psyken. Jeg kunne - populært sagt - vælge at spise almindeligt og så spise medicin eller være på diæt. Et andet eksempel hvor systemet heller ikke lytter til brugerne er fra behandlingen af spiseforstyrelser. Kirsten Kallesøe har skrevet bogen Lige om lidt... fra Psyk Info forlaget. Den handler primært om, hvordan hun selv har opfattet behandlingen mod sin spiseforstyrrelse, og den mishandling som hun synes, systemet har påført hende gennem års tvangsbehandling i psykiatrien. De fleste har en diffus ide om, hvad det at ha det godt vil sige. Men er det nok til at styre efter? I slutningen løfter Kirsten sløret for, hvad der virkede og jeg, som selv har været igennem års behandling eller mishandling i psykiatrien spørger mig selv, var det virkelig nødvendigt at påføre patienten al den tvang og behandle traumer med flere traumer, så man derved lære hvordan man håndtere disse, i stedet for at give en kærlig og nærværende opmærksomhed. For derved, at få patienten til at forstå sig selv. Kirsten påpeger desuden at inddragelsen af de pårørende som en kilde til forståelse af tingene og få samspillet mellem patienten og de pårørende på ret køl var hovedårsagerne til, at hun fandt vejen bort fra spiseforstyrrelsens sygeliggørende handlingsmønstrer. Det er vores håb i LAP, at man med tiden vil forstå at inddrage materiale fra brugerne på ligeværdigt niveau i undervisningen og efteruddannelsen af psykiatriske sygeplejersker. Psykiatrisk Sygepleje 13

14 Balletdanser eller bulldozer? Af: Michael Pedersen, suppleant i bestyrelsen for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 14 Psykiatrisk Sygepleje

15 Marts udgave 19. årgang Fagligt selskab for psykiatriske sygeplejersker afholdt en succesfuld faglig temadag som optakt til generalforsamlingen. 58 var der tilmeldt til en dag, der startede lidt trøstesløs med vejret, der var gråt, der var lidt sne og regn, og forsinkelse på toget fra sjælland, der gjorde, at desværre ikke alle deltagere nåede frem. Men op ad formiddagen lysnede det, og solen skinnede ind i det gamle hotels højloftede mødesal, hvor vi var samlet. Hovedtaler var den norske sygeplejeforsker, Ph.d. Anna Björkdahl, der talte under titlen Bulldozern och ballettdansaren. Med undertitlen Omvårdnad och bemötånde i psykiatrisk intensivvård. Baggrunden for den udarbejdede Ph.d, er sygeplejerskers beskrivelse af, hvordan det opleves at blive udfordret på sine grundlæggende humanistiske idealer, når hverdagen i intensivt lukket regi skal hænge sammen. Fra patienter kom der også alarmerende beskrivelser af hvordan omsorgen opleves på intensive afsnit. Anna Björkdahl uddyber gennem sin forskning begreberne balletdanseren og bulldozeren. Balletdanseren er karakteriseret ved en omsorgsfuld tilgang til patienten. Sygeplejersken bruger sig selv som et fint-tunet instrument, når hun fornemmer og forstår, og forsøger at sætte sig i patientens sted. Bulldozeren er karakteriseret ved at beskytte sygeplejen fra kaos. Sygeplejersken er dikterende og tager aktion. Sygeplejen er endvidere karakteriseret ved at skulle tillade følelser fra patienten. Der skal være tilstrækkelig med power i situationen, Sygeplejersken skal være kritisk opmærksom og skal kunne retfærdiggøre brugen af kontrolledere interventioner. Mellem disse to yderpunkter bevæger sygeplejersken sig trinløst frem og tilbage, afhængig af situationen. Mellem balletdanseren der søger patientens autonomi og bulldozerens paternalisme overfor samme. Begge dele skal mestres, men hvordan er det muligt, når balletdanseren vil bygge bro og bulldozeren bygge mur til patienten? Hvordan kan vi forene balletdanseren og bulldozeren i den samme sygeplejerske? Anna Björkdahl fremhæver tre områder i sygeplejen, der særligt skal mestres i opkørte situationer. Sygeplejersken skal vise omsorg og interesse, verbalt og non-verbalt, overfor patienter der bliver fastholdt Sygeplejersken skal bidrage patienten en opfattelse som en der bliver lyttet til, og taget alvorligt, i grænsesætnings situationer. Sygeplejersken skal vise oprigtig interesse for at lytte til patientens oplevelse af konfliktsituationer, med henblik på læring for både personale og patienter. Disse egenskaber skal understøttes og der er tre faktorer, der er nødvendige i omsorgsarbejdet ved voldsforebyggelse. Der skal være en positiv indstilling hos personalet, man skal have et ønske om at gøre det godt. Også til den patient som det er nødvendigt at udøve fysisk kontrol over. Sygeplejersken skal være i følelsesmæssig balance, og skal kunne beholde den. Også i opkørte situationer. Der skal være strukturer, både organisatoriske og fysiske, der understøtter sygeplejerskens aktuelle arbejde med patienten. Anna Björkdahl opstiller en trekant der er inddelt i tre forebyggelsesniveauer. Det første (og nederst placerede) niveau er den primære forebyggelse for aggressioner. På det andet og mellemste niveau foregår den sekundære forebyggelse. På dette niveau er der fx tale om verbale aggressioner. På det tredje og øverste niveau i trekanten sker den tertiære forebyggelse. På dette niveau er det nødvendigt med udøvelse af fysisk kontrol. I samme trekant, men nu ud af den vandrette akse, opstilles ovennævnte tre nødvendige faktorer: positiv indstilling, følelsesmæssig balance og effektive strukturer. Trekanten er nu blevet et analyseredskab der kan bruges til at kortlægge eksempelvis hvilken positiv tilgang sygeplejersken skal have ved sekundær forebyggelse af aggressioner. En spændende analysemodel og et flot stykke praksisnært forskningsarbejde arbejde. Anna Björkdahl holdt et levende oplæg med mange beskrivelser af hverdagssituationer, der illustrerede og underbyggede hendes forskning indenfor det felt som sygeplejersker arbejder i og er en del af. Psykiatrisk Sygepleje 15

16 Fortælling fra det 3. danske årsmøde om relations- og netværksarbejde og Åben Dialog i Svendborg i dagene januar 2011 Af: Jaana Castella, Ledende oversygeplejerske, Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Svendborg var vært ved det tredje årsmøde, og havde inviteret alle, der interesserer sig for udvikling af relations- og netværksarbejdet/åben Dialog i Danmark. Hotel Christiansminde dannede rammen for mødet. Omgivelserne var flotte. Svendborg var dækket af rimfrost, og Svendborg Sund var som at se vinterlandskabet i Disneys Narnia. Cirka 90 var der tilmeldt. Hovedparten fag-professionelle, som arbejder enten isocialpsykiatrien i kommuner eller indenfor sygehuspsykiatrien i regioner. Næsten alle regioner i Danmark var repræsenterede med undtagelse Region Nordjylland. Psykiatrien i Svendborg havde, udover os fag-professionelle, inviteret fem gæster, der havde erfaringer som patient og pårørende fra tidligere indlæggelser på afsnit K1 i Svendborg. Disse gjorde stort indtryk med deres fortællinger i løbet af dagene. På afdeling K1 i Svendborg har man siden efteråret 2005 arbejdet med Åben Dialog tænkningen i behandlingen. Dag ét på årsmødet handlede om at skabe en ramme inden for hvilken, det var muligt at tale om de erfaringer, som de tidligere patienter og pårørende havde fået under deres behandling på afdeling K1. Dag to handlede blandt andet om indsamling af viden og forskning, samt hvordan vi kommer videre med udviklingsarbejdet af den relationelle tilgang og Åben Dialog (=ÅD). Dag ét indledtes med en præsentationsrunde af alle. Arrangørerne havde planlagt, at de forskellige professionelle grupper, som kom fra samme geografiske område, fik lidt tid sammen. Dette med henblik på at aftale, hvordan man ønskede at præsentationen af grupperne skulle foregå. Derefter blev grupperne på skift kaldt frem foran alle andre, og vi hørte om de forskellige tiltag og erfaringer og ikke mindst om de forskellige uddannelsesaktiviteter omkring ÅD, som foregår rundt i Danmark. Man kan tænke mange tanker om sådanne præsentationsrunder. De kan opleves langvarige og kedelige, for slet ikke at tale om at man skal huske alles navne. Her fik jeg en fornemmelse af, at arrangørerne grundigt havde overvejet, hvordan denne runde skulle foregå. Således lykkedes det også i høj grad at holde interessen og gejsten oppe ved at lytte til de mange inspirerende og utrolig spændende fortællinger. Fortællinger om erfaringer, fortællinger om hvordan man forskellige steder arbejder og videreudvikler tanker om ÅD i forhold til det psykiatriske område både inden for de kommunale og regionale tilbud. Ved denne præsentationsrunde praktiserede man for åbent tæppe, hvordan et netværksmøde kan skabe sin egen virkelighed, og hvor der var muligt at sige, hvad man på netop det tidspunkt ønskede at sige. Arrangørerne havde inviteret en gæst fra Nord Norge, nemlig Ann Rita Gjertzen, som har arbejdet tæt sammen med professor Tom Andersen. Ann Rita Gjertzen har været med til at udvikle det såkaldte akut team i Tromsø. Hun er en meget erfaren familieterapeut, og har flere års erfaring med at arbejde med reflekterende teams. I øjeblikket er hun ved at færdiggøre sit master speciale, der handler om det arbejde og de erfaringer, som Tom Andersen har skabt og efterladt os. Specielt om refleksionens betydning i det psykiatriske behandlingsarbejde. Ann 16 Psykiatrisk Sygepleje

17 Marts udgave 19. årgang Rita Gjertzen har i mange år været brugt som underviser og vejleder i forskellig steder i Danmark. Efter præsentationsrunden og en frokost blev rammen om et interview skabt, hvor Ann Rita Gjertzen interviewede de indbudte gæster om deres erfaringer med at blive mødt med et behandlingssystem som anvendte principper fra ÅD. Det blev en meget intens og interessent eftermiddag, hvor vi hørte om, hvordan de hver især var kommet igennem deres sygdom, og hvor pårørende havde kunnet deltage i selve behandlingsarbejdet ved netværksmøder. Som tilskuer gjorde deres beretninger et stort indtryk på de fleste, og vi fik demonstreret, hvordan det er muligt at skabe en dialog ved at arbejde med en nysgerrig og åben metode. Og hvor den enkeltes fortælling kan udfolde sig i den retning, som vedkommende synes er vigtigt. Rammen omkring disse samtaler var arrangeret forrest i salen. Deltagerne sad i en halvcirkel på en scene, og Ann Rita Gjertzen interviewede. Bag ved dem sad den reflekterende team. Det var på forhånd aftalt, at det reflekterende team bestod af medarbejdere fra Psykiatrien i Kolding. Teamet blev inviteret til refleksion flere gange i løbet af eftermiddagen. Efter tre timers interview, samtaler og refleksioner stod forsamlingen mæt af indtryk og oplevelser og overvejede, hvorvidt programmet kunne slutte her eller om nogen havde andre ideer og behov inden middag. Der kom forslag om at tale om, hvad vi kalder vores arbejde, altså hvorvidt vi siger, at vi arbejder med Åben Dialog eller vi kalder det for noget andet. Skiftet fra eftermiddagens intense samtaler var mærkbart, og der var en kort drøftelse af blandt andet berettigelsen af at kunne sige at man arbejder med ÅD. Om aftenen viste Ann Rita Gjertzen en video om sit arbejde med en klient, herunder hvordan hun arbejder med ÅD tankegangen. Efterfølgende var der socialt samvær og natmad. Fredagen startede med et fokus på de tanker, som deltagerne havde gjort sig om dag ét. Flere havde bemærket gårdsdagens specielle stemningsskift - fra den meget intense stemning med interviews til det anderledes diskussion om berettigelsen af ÅD. Og der opstod en mulighed for at fremkomme med sine tanker og overvejelser. Her var igen plads til at sige, hvad man havde på hjerte. Således blev ÅD igen praktiseret, idet alle havde mulighed for at udtale sig uden at der partout skulle findes konklusion eller eventuelt svar. Afslutningsvis var der fokus på vidensdeling, dokumentation og forskning. Adskillige steder foregår uddannelsesaktiviteter internt i institutioner, og i Århus begynder der en uddannelse i relations- og netværksarbejdet februar På dette 3.årsmøde var flere ønsker om at få forskning i gang i Danmark og forskellige muligheder. Efter frokosten kunne både arrangørerne og deltagerne sige farvel til hinanden og vende hjem til hverdagen. Tilfredse, inspireret af fortællinger, samtaler og møder med gamle og nye bekendte. Jeg ser allerede frem til det 4. årsmøde, der skal afholdes i Kolding, formentlig februar Du kan søge viden om ÅD på Klik på fagligt og derefter på Åben Dialog. Psykiatrisk Sygepleje 17

18 Forår i Prag - og en askesky... Af: Karen Margrethe Langer Friis og Dora Fredsted Aalling, distriktssygeplejersker, Psykiatricenter Midt, Haderslev Kongressen Building Bridges Prag 2010 Måske er det for sent måske ikke? I foråret 2010 modtager Karen Margrethe Friis og jeg legat til deltagelse i 2. Europæiske Kongres for psykiatriske sygeplejersker i Prag. Det er længe siden, og Marianne Sand, udviklingssygeplejerske på Retspsykiatrisk Afd., Sct. Hans, har allerede i et tidligere nummer af vores fagblad skrevet nogle særdeles gode, faglige artikler om kongressen. Ligeledes har der efterfølgende været et fællenordisk blad for nordiske sygeplejersker. Det skal dog ikke afholde os fra at komme med vores betragtninger Vi vil i denne artikel ikke forholde os så dybt til den faglige del, men mere fokusere på de sidegevinster, der også er ved en nordisk kongres for psykiatriske sygeplejersker. Først og fremmest kom det som noget af en overraskelse for os, at der ikke er særlig stor søgning til de legater, Faglig Selskab for psykiatriske sygeplejersker deler ud af. Argumenterne er mangfoldige. Bl.a. afholder det nogle sygeplejersker fra at søge, fordi kongresserne jo foregår på engelsk og kan vi nu skrive en artikel, når vi ikke forstår halvdelen? Ja, vil vi mene! Vi er hverken de store akademiske eller journalistiske begavelser, men vi ved, at vi er dygtige, kliniske sygeplejersker, der brænder for vores psykiatrifaglige hverdag. Og det må være nok! For os er det ikke kun det faglige indhold på kongresserne, det handler om, men også et spørgsmål om at identificere kulturelle og geografiske forudsætninger og erfaringsudveksle men størst af alt er mødet med psykiatriske sygeplejersker på kryds og tværs af nationaliteter, hvor det fælles omdrejningspunkt er en brændende interesse for psykiatri. Og jo, der skal skrives en artikel, men vi ser vores fagblad som et middel til både at øve sig i og få erfaring i skriftlighed. Og alle gør vi det jo så godt, vi kan! 18 Psykiatrisk Sygepleje

19 Marts udgave 19. årgang Vi Karen Margrethe og jeg var begge så heldige at modtage legater til Horatio`s 2. europæiske kongres for psykiatriske sygeplejersker i Prag i april Horatio er en forholdsvis ny organisation, som vil forsøge at samle alle europæiske psykiatriske sygeplejersker på tværs af landegrænser, sprog og kultur, og organisationen er da også en nødvendighed i en verden, der bliver mere og mere internationalt samarbejdende og netværksdannende. Som kongressen løber af stablen, bliver vi imponerede over det store arbejde, Horatio`s bestyrelsesmedlemmer og andre har lagt i planlægning og gennemførelse, og vi ser allerede nu frem til 3. europæiske kongres i Stockholm Det bliver spændende at følge Horatio`s udvikling i de kommende år, også fordi Faglig Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker i Danmark + Nordisk Samarbejde for Psykiatriske sygeplejersker er særdeles engagerede i europæiske sammenhænge. Men tilbage til kongressen i Prag. 14. april Karen Margrethe og jeg ankommer til Prag dagen før kongresstart. Det er vigtigt for os at fornemme byen, inden den psykiatrifaglige del griber os. Både fordi Prag er en skøn by, men også fordi psykiatrien altid vil være en afspejling af det samfund og den kultur, den befinder sig i. Prag er Tjekkiets hovedstad med et indbyggertal på 1.2 mio. Modsat mange andre europæiske hovedstæder er Prags befolkning ret ensartet. Her findes kun få flygtninge og indvandrere. Til gengæld har landet romaer, som lever på samfundets nederste trin. Situationen er lidt anderledes for de ca vietnamesere, som hurtigt har tilpasset sig markedsøkonomien og nu sidder på store dele af detailhandlen. Tjekkerne selv har i århundreder været orienteret mod Vesteuropa, og de brød sig generelt ikke om at være en del af Østblokken i 40 år. Nu føler de, at de atter er blevet en del af Europa Vesteuropa vel at mærke. Religion spiller ikke den store rolle, og 59 % omtaler sig selv som ateister, mens 32 % er katolsk troende. Vi er ankommet sen eftermiddag og af økonomiske grunde har vi valgt at bo på et lille, ydmygt pensionat, der ligger tæt på floden Vltava (Moldau) og Karlsbroen fra Hurtigt ind med bagagen og så en lille byrundtur for at fornemme foråret i Prag. Som noget Psykiatrisk Sygepleje 19

20 af det første skal vi naturligvis over Karlsbroen, hvor 2 rækker stenhelgener holder vagt. For en sikkerheds skyld berører vi lige Nepomukstatuen for at lykken også fremover skal tilsmile os. Kan ikke lade være med at tænke tilbage på Nordisk Kongres på Island, hvor nogle af deltagerne kom direkte til kongreshotellet og straks tog hjem efter kongresafslutningen. Har altid syntes, at deltagelse i kongresser uden at få en fornemmelse af landet, må være et tab for deltageren, i hvert fald et tab i forhold til forståelsen for landets forudsætninger og grundvilkår for psykiatrien. Det diskuterer vi, og vi er enige om, at vi på kongressen vil holde fokus på de lande, vi ved mindst om psykiatrisk og politisk set: Rusland, Tjekkiet, Polen og Slovakiet. 15.april Kongreshotellet Pyramida i Prag Kongressen foregår på Hotel Pyramida, der ligger i udkanten af byen. Vi har dagen før øvet os flittigt i sporvognskørsel, så vi finder derhen uden ret mange problemer. Vi møder i døren Birgit og Eydna fra Færøerne, som vi kender fra tidligere. Der er lige tid til en hurtig omfavnelse, og så må vi videre vi har 20 Psykiatrisk Sygepleje travlt! 114 oplæg skiftevis i plenum og som workshops på 2 fulde kongresdage. Hvordan vælge ud, og hvad fokusere på? Overskriften er Building Bridges og set i den optik mener vi stadig, at vi ikke vil fordybe os i det enkelte, faglige oplæg, men derimod forsøge at se de faglige oplæg som udtryk for de enkelte landes psykiatrifaglige udviklingsniveauer. I det hele tage forsøge at holde fokus på det samlede psykiatribillede i Europa. Alligevel bliver vi i løbet af kongressen grebet af især 2 oplæg: The Bulldozer and the Ballet Dancer og Storyteller og synes, psykiatriverdenen er mangfoldig. Vi ser på hinanden og er enige om, at vi er privilegerede i forhold til at kunne beskæftige os med netop det, vi brænder for i vores arbejdsliv. Åbningsceremonien eller på tjekkisk Slavnostnì Zahàjenì - bliver flot åbnet af Horatio s formand Des Kavanaugh, Irland. Åbningstalen efterfølges af et smukt powerpointpræsentationsshow, hvor de 27 lande efter tur bliver nævnt.