Introduktion til hydrogen og brændselsceller

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til hydrogen og brændselsceller"

Transkript

1 Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion 1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende olieforsyning...3 Hydrogen energisystemet... 4 vedvarende og ren energi... 4 Hydrogen produktion... 5 omdan universet til hydrogen... 5 Hydrogen lagring og distribution... 6 håndtering af hydrogen... 6 Tryk lagring...6 Flydende lagring...6 Metanol lagring...6 Metalhydrid lagring...6 Brændselsceller... 7 omdannelse af hydrogen til energi... 7 Basis princip...7 Stakke princip...7 Brændselscelle typer...8 Brændselscelle fordele og ulemper...8 Hydrogen til transport... 9 ren, lydløs og futuristisk... 9 Hydrogen til strøm og varme producer din egen energi...10 Hydrogen til mobil energi uudtømmelig mobil energi...11 Introduktion Hydrogen og brændselsceller er elementer i et nyt energi system med hydrogen som energibærer. Vedvarende energi bruges til at spalte vand til hydrogen og oxygen. Hydrogen lagres og distribueres hen hvor der er behov for energi. Her omdannes hydrogen igen til energi i en brændselscelle med vand som det eneste udstødningsprodukt. En omstilling til hydrogen er nødvendig for at imødegå fremtidens stigende udfordringer med faldende olieforsyning og global opvarmning som følge af afbrændingen af fossile brændsler. Mange ressourcer anvendes verden over for at realisere hydrogen og brændselscelle visionen. Adskillige hydrogen tankstationer er allerede åbnet rundt om i verden og flere er på vej. Bilfabrikanterne udvikler nye hydrogen biler som er lydløse og forureningsfri. Myndigheder og organisationer arbejder med at skabe rammebetingelserne på markedet for at accelerere og fremme udviklingen af en ren og vedvarende hydrogen fremtid. Dette dokument er beregnet til at give læseren en grundlæggende og forståelig introduktion til fremtidens hydrogen og brændselscelle teknologi og økonomi. minihydrogen og H2 Logic ApS har udviklet dette undervisningsmateriale til anvendelse i naturvidenskabelig undervisning i den danske folkeskole og på de danske tekniske og almene gymnasier. minihydrogen kan ikke holdes til ansvar for undervisningsmaterialets indhold, og det må forventes at indholdet efterhånden vil blive forældet grundet nye forskningsresultater. Det anbefales således jævnligt at hente det nyeste materiale fra minihydrogens hjemmeside. Materiale, data og grafik i dette dokument er udviklet af minihydrogen. Indholdet er beskyttet af loven om ophavsret. Materialet må kun anvendes til ikke kommercielle og uddannelsesmæssige formål, hvor der refereres til minihydrogen. 2

3 Det fossile energisystem grunde til forandring I dag anvendes energi til tre formål: elektricitet, varme og bevægelse (transport). Det meste af verdens energi kommer fra fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Andre energikilder som atomkraft og forskellige vedvarende energikilder anvendes også. Billedet nedenfor viser det avancerede energisystem som forsyner os med energi i dag: Systemet er velfungerende og har hidtil bidraget til at vort samfund har udviklet sig. Men det fossile energisystem står overfor nogle fremtidige trusler som dagligt bliver mere relevante. Forurening Afbrænding af fossile brændsler forurener. CO2 er den omtalte forurening, som bl.a. menes at være årsag til den såkaldte drivhuseffekt som skaber global opvarmning. Andre forureningskilder fra fossile brændsler er SO2, NOx, CO, PAH, Benzen, HC og andre, som også resulterer i lokal forurening, smog og syreregn hvilket påvirker vores helbred især i store byer. Faldende olieforsyning Olie er den vigtigste ressource. Den sikrer vores frihed til at transportere os på en nem måde. Olie er derfor meget værdifuldt for de lande som producerer den, og en stigende omkostninger for dem som er tvunget til at købe den. Men olie er ikke en uudtømmelig ressource. Adskillige lande står overfor stigende omkostninger til indkøb af olie fordi deres egen produktion er faldende. Samtidig er den globale olieproduktion på vej til at toppe og efterfølgende falde. Oveni det er det globale olieforbrug kraftigt stigende. Ledende olie eksperter forudsiger at den globale olieproduktion vil toppe mellem år 2010 og 2040 og olieprisen vil efterfølgende stige. Et nyt energisystem er nødvendigt for at imødegå disse fremtidige trusler. Hydrogen kan være løsningen. 3

4 Hydrogen energisystemet. vedvarende og ren energi Hydrogen og brændselsceller er elementer i et nyt energisystem med hydrogen som energibærer. Vedvarende energi bruges til at spalte vand i hydrogen og oxygen. Hydrogen lagres og distribueres hen hvor der er behov for energi. Her omdannes hydrogen igen til energi i en brændselscelle med vand som det eneste udstødningsprodukt. Billedet nedenfor viser hydrogen energisystemet: Al energi kommer fra vedvarende kilder som sol, vind, bølger, vand og biomasse. Energien anvendes enten direkte som elektricitet eller lagres i hydrogen og bruges til transport og til strømproduktion når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Energien lagres i hydrogen ved at anvende elektricitet til at spalte vand i hydrogen og oxygen. Processen kaldes elektrolyse. Andre hydrogen produktionsteknologier vil også anvendes, bl.a. til også at producere hydrogen ud fra fossile brændsler. Efter produktionen af hydrogen fungerer den som energibærer (en slags batteri, hvor energi gemmes) og kan levere energi hvor end der er behov for det. En brændselscelle omdanner hydrogen til energi igen. I brændselscellen reagerer hydrogen og oxygen (luft) og danner elektricitet og varme med vand som det eneste udstødningsprodukt. Da brændselscellen er en fleksibel og skalerbar teknologi kan den anvendes i alle de applikationer som kræver energi. Det være sig alt lige fra mobiltelefoner, biler, busser og endog store kraftvarme værker. Brændselsceller har potentialet til at frembringe den næste store energi teknologiske udvikling. Ved at basere energiforsyningen på vedvarende energi undgås udfordringerne og problemerne i det fossile system med forurening og fremtidig mangel på ressourcer. I hydrogen energisystemet bliver det også muligt for alle forbrugere selv at producere deres energi. Men meget skal gøres før hydrogen for alvor kommer til at spille en rolle i vores samfund. De næste afsnit omhandler dette. 4

5 Hydrogen produktion omdan universet til hydrogen Hydrogen reagerer med mange forskellige materialer og er et af de mest gængse stoffer i universet. 90% af atomerne i det kendte univers er hydrogen. Hydrogen kan derfor produceres ud fra en lang række kilder med forskellige metoder. Den vigtigste hydrogenkilde er vand som kan spaltes til hydrogen og oxygen ved hjælp af elektricitet og elektrolyse. Tabellen nedenfor giver et overblik over de forskellige kilder og metoder for hydrogen produktion: Energikilde Energitype Energiteknologi Produktionsmetode Vindenergi Vandkraft Elektricitet Bølgeenergi Elektrolyse Vedvarende Solenergi Fotovoltisk Fast materiale/gas Biomasse Reformering Biologisk Strøm Atomkraft Elektrolyse Fossil Fast materiale/gas Naturgas Metanol Olie Kul Atom-termisk Reformering Gasifikation Vores energisystem kan ikke ændres til hydrogen fra den ene dag til den anden. Det meste hydrogen produceres i dag til industrielle formål fra fossile brændsler, og det i mængder der langt fra er nok til at forsyne hele vores energisystem med hydrogen. Fossile brændsler er i dag den billigste måde at producere hydrogen på. I en overgangsperiode vil hydrogen derfor primært blive produceret ud fra fossile brændsler. I takt med at vedvarende energi bliver billigere og de fossile brændsler dyrere vil mere og mere hydrogen produktion ske ud fra vedvarende energi. På lang sigt vil elektrolyse af vand ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energi blive den vigtigste produktionsform. Alkalisk elektrolyse Billederne ved siden af viser principperne for to typer af elektrolyse. Alkalisk elektrolyse er den mest modne elektrolyse teknologi. En elektrisk spænding påføres en flydende elektrisk ledende elektrolyt. Elektrolytten indeholder hydrogen og oxygen som splittes op ioner når elektricitet tilføres. Hydrogen ionerne og oxygen ionerne vil pga. det elektriske kredsløb tiltrækkes til hver deres elektrode og de bliver derved adskilt. I PEM elektrolyse er elektrolytten en fast polymer udvekslings membran. Det gør det muligt at foretage elektrolyse på helt rent vand hvilket gør hydrogen mere rent. Den store udfordring for hydrogen produktion er at gøre teknologien moden og ved masseproduktion at nedbringe priserne på både teknologien og hydrogen. PEM elektrolyse 5

6 Hydrogen lagring og distribution håndtering af hydrogen Når hydrogen er produceret er næste skridt at lagre og distribuere den til der hvor energibehovet er. Hydrogen er det første grundstof i det periodiske system og består af en proton og en elektron, hvilket gør det til det letteste og mindste af alle grundstoffer. Derfor er hydrogen også det grundstof som indeholder mest energi sammenlignet med dens vægt men mindst energi sammenlignet med dens volumen. Den store udfordring for hydrogen lagring er derfor at finde teknologier og måder at lagre den på som gør at den fylder lige så lidt som benzin Hydrogen kan lagres under tre former, som en gas som flydende væske eller som et fast materiale. Tryk lagring Volumen af hydrogen falder i takt med at lagringstrykket stiger. Hydrogen lagres i dag typisk ved 200 bars tryk, men bilfabrikanter arbejder allerede nu med tryk på helt op til bar. Omfattende sikkerhedstest og afprøvning har vist at hydrogen ved højt tryk er lige så sikker som benzin. Det koster dog energi at sætte hydrogen under så højt et tryk. Flydende lagring Når hydrogen nedkøles til -253 grader Celsius bliver den flydende. Flydende hydrogen har en god energitæthed og fylder mindre end ved tryklagring. Det koster dog meget energi at køle hydrogen så langt ned. Dertil kommer at flydende hydrogen er meget diffunderbar (det fordamper) og kun kan opbevares i få uger på flydende form. Herefter vil det simpelthen være diffunderet ud i omgivelserne. Metanol lagring Metanol er en flydende alkohol som indeholder hydrogen. Den har det halve energiindhold pr. volumen end benzin. Metanol masseproduceres dog allerede i dag og er let at distribuere. Metanol er dog giftig for mennesker men med den rette håndtering udgør dette ikke nogen fare. Metanol bliver muligvis den måde hydrogen lagres på i fremtiden. Forskningen arbejder på at udvikle teknologi som billigt kan omdanne metanol til hydrogen lige før den anvendes i brændselscellen. Der findes også brændselsceller som kan køre Tryk Metanol Flydende Metalhydrider direkte på metanol f.eks. DMFC brændselcellen hvor reformeringen sker internt i cellen. Metalhydrid lagring Hydrogen kan også lagres som et fast materiale ved brug af såkaldte metalhydrider. Hydrogen kan reagere med forskellige typer af metalpulver og derved lagres ved lavt tryk imellem metalgitterstrukturerne. Metalhydrider har potentialet til at nå en energitæthed tæt på benzin og lagringsmetoden giver samtidig en meget sikker lagring af hydrogen. I tabellen nedenfor er volumen af hydrogen ved forskellige lagringsmetoder sammenlignet med benzin. Energi indhold i 1 liter benzin 8,67 kwh Hydrogen lagringsteknologi Hydrogen volumen af 8,67 kwh Benzin volumen af 8,67 kwh Tryk (atmosfærisk) 3107 liter Tryk (200 bar) 13 liter Tryk (700 bar) 6,4 liter Flydende (-253 grader Celsius) 3,6 liter 1 liter Metanol 1,8 liter Metalhydrider (MgH 2) 2,3 liter Metalhydrider (Mg 2FeH 6) 1,7 liter Ovenstående data er med stor unøjagtighed, pga. forskellige datakilder, beregningsmetoder og lagringsteknologier. Alle hydrogen data er beregnet med nedre brandværdi for hydrogen på 2,79kW/h/m3 ved atm. tryk og stuetemperatur. 6

7 Brændselsceller omdannelse af hydrogen til energi Brændselsceller konverterer den kemiske energi et brændsels, som oftest hydrogen, til elektricitet og varme uden bevægelige dele eller støj. Det eneste emission ved reaktionen i brændselscellen er rent vand. En brændselscelle er altså ligesom et batteri, dog med den forskel, at den leverer strøm så længe et brændsels forsynes til den. Brændselsceller er en skalerbar teknologi hvilket gør den anvendelig i en lang række forskellige energi applikationer. En brændselscelle kan bl.a. forsyne en mobil telefon med strøm eller anvendes i biler eller store kraftvarmeværker. Basis princip Basis princippet i en brændselscelle er en kemisk reaktion mellem hydrogen og oxygen hvor der produceres elektricitet og varme. Billedet ved siden af viser princippet. Hydrogen og oxygen (luft) forsynes på hver side af en celle. Cellen består af en elektrolyt membran (PEM) med et katalyse lag på hver side. Når hydrogen forsynes til anode sidens katalyse lag splittes det i dets bestanddele, en proton og en elektron. Protonen vandrer gennem membranen over til katode siden. Samtidig vandrer elektronen uden om membranen om til katode siden fordi den ikke kan passere gennem membranen. Denne vandring af elektroner skaber elektricitet. På katode siden går protonen, elektronen og oxygen sammen og danner vand. PEM Brændselscelle Stakke princip Hver celle i brændselscellen leverer typisk 0,6 volt når en belastning påføres. Celle arealet leverer typisk 0,5 ampere pr. cm2. For at opnå den nødvendige effekt i en given applikation stakkes cellerne og derved øges spændings og strøm bidraget fra brændselscellen. Billedet ved siden af viser stakke princippet. Det er stakke princippet som gør brændselsceller til en skalerbar teknologi der kan anvendes i en lang række applikationer. Bemærk venligst at principperne varierer for hver type brændselscelle. Det ovenfor nævnte princip gælder for den mest anvendte brændselscelle, PEM typen. PEM brændselscelle stak 7

8 Brændselscelle typer Der findes en lang række forskellige brændselscelle typer, hver med deres egen driftstemperatur, brændselstype og teknologi. Den mest anvendte er PEM brændselscellen med en driftstemperatur på grader Celsius. PEM anvender rent hydrogen som brændsel. En anden brændselscelle som er under fremmarch er DMFC brændselscellen som kan køre på metanol. SOFC brændselscellen har en høj driftstemperatur på omkring grader Celsius hvilket gør at den kan køre på an lang række forskellige brændsler. Tabellen nedenfor giver et overblik over de mest gængse brændselscelle typer og deres karakteristika. BC Type PEM AFC PAFC DMFC MCFC SOFC Proton Phosphoric Molten Navn Exchange Alkaline Direct Methanol Acid Carbonate membrane Applikationer Driftstemp. grader Celsius Reagerende Ion Køretøjer, mobile og kraftvarme applikationer Rumfarts applikationer Stor skala kombineret kraftvarme produktion Mobile applikationer fra mikro til lille skala Medium til stor skala kombineret kraftvarme produktion op til MW Solid Oxide Alle størrelser af kombineret kraftvarme produktion op til multi MW Ca. 220 Ca. 70 Ca H + OH - H + H + CO 3 2- Brændsel Hydrogen Hydrogen Hydrogen Metanol H 2, CO og/eller H 2, CO og/eller CH 4 CH 4 Celle Carbonbaserebaserebaserebaseret Carbon- Graphite- Stainless- Carbon-baseret komponent Ceramic Katalysator Platinum Platinum Platinum Platinum/ruthenium Nickel Perovskites Elektrisk effektivitet 40-50% 60% 37-42% 30-40% > 50% > 50% Celle leve time < 3000 timer < 5000 timer > 5000 timer < 3000 timer > timer > timer Anode reaktion H 2 2H + + 2e - H 2 + 2(OH) - H 2 2H + + 2H 2O + 2e - 2e O H2 + CO CH 3OH + H 2O 3 CO 2 + 6H + + 6e - H 2O + CO 2 + 2e - H 2 + O H 2O + 2e - 3/2 O 2 + 6H + + 6e - ½O 2 + CO 2 + ½O 2 + 2e - 3H 2O 2e CO 3 O - - Katode reaktion ½O 2 + 2H + + 2e - H 2O ½ O 2 + H 2O + 2e - 2(OH) - ½O 2 + 2H + + 2e - H 2O Data med stor unøjagtighed som følge af forskellige data kilder, beregningsmetoder, teknologi, system konfiguration og kommercialiserings niveau. Brændselscelle fordele og ulemper Brændselsceller har en række fordele med store potentialer. Dog ligger der en række store forsknings og udviklingsmæssige udfordringer med at gøre teknologien kommerciel. Fordele Høj elektrisk og total effektivitet (højere end forbrændingsmotoren) Variable belastninger Lav emission (0 emission) Lav vedligeholdelse da der ikke er nogen bevægelige dele Støjsvag Skalerbar teknologi Kombineret strøm og varme produktion Ulemper Lav effektivitet på nuværende tidspunkt Store forsknings og udviklingsmæssige udfordringer Kort levetid Høj pris Få teknologi udbydere Manglende hydrogen infrastruktur Begrænset erfaringer med langtidsdrift 8

9 Hydrogen til transport ren, lydløs og futuristisk Hydrogen til transport vil blive det største marked for hydrogen og brændselsceller. I dag er transport primært baseret på olie, hvilket gør sektoren skrøbelig overfor stigende oliepriser som følge af faldende olieproduktion. Hydrogen produceret ud fra vedvarende energi anses for en løsning på disse fremtidige trusler. Meget fokus og mange ressourcer anvendes på hydrogen til transport globalt. De fleste bilfabrikanter har adskillige prototyper af hydrogen og brændselsceller biler kørende og adskillige hydrogen tankstationer åbnes årligt rundt om i verden. Californien har i dag over 20 hydrogen tankstationer og 200 planlægges åbnet inden år Island har sat det ambitiøse mål at blive et 100% hydrogen samfund inden år I dag findes der en hydrogen tankstation i hovedstaden Reykjavik som forsyner bybusserne med hydrogen. Hydrogen til transport handler ikke kun om at imødekomme fremtidige alvorlig trusler med olieforsyningen og forurening. Hydrogen handler også om innovation og udviklingen af fremtidens biler som er endnu mere innovative og højteknologiske end dem vi har i dag. General Motors har med designet af brændselscelle bilen Hy-Wire (Vist på billederne) vist potentialerne for en kæmpe revolution af bilers design ved at bruge brændselsceller. Hy-Wire er en fuld elektronisk bil med et minimum af mekaniske dele. Hydrogen lagringstankene og brændselscellen er placeret i bunden af bilen, som er udformet som et tyndt skateboard. Det efterlader rigelig af plads oven på skateboardet til at designe en helt ny bil. Hy-Wire viser vejen frem til futuristiske biler, som vi alle har set dem i diverse science fiction film. Copyright billeder General Motors 9

10 Hydrogen til strøm og varme producer din egen energi Hydrogen energisystemet vil også gøre det muligt for alle at producere deres egen energi. Alle har adgang til vedvarende energi som let kan produceres på små decentrale anlæg f.eks. solcelle paneler på husets tag. Brændselsceller kan installeres i enhvert husstand, hvilket gør det muligt at producere både strøm og varme i hjemmet ud fra naturgas og i fremtiden hydrogen. Tanken om decentral energiproduktion går under navnet Power Pool. Billedet ved siden af viser princippet i Power Pool. Hver husstand har deres egen vedvarende energiproduktion og en brændselscelle installeret i huset. Når el-nettet mangler strøm fordi forbruget er højt kan hvert hus sælge strøm til de huse på nettet som mangler. Så tanken er at konstruere el-nettet på samme måde som Internettet, dvs. små enheder spredt ud overalt men koblet sammen i et stort netværk. Power Pool netværket vil også indeholde små decentrale hydrogen elektrolyse produktionsanlæg f.eks. installeret i garagen så bilen samtidig kan tankes med hydrogen. Power Pool kan også anvendes til at styre energiforbruget i vores husholdningsartikler. Dvs. at Power Pool kan slukke for køleskabet i nogle minutter midt på dagen hvis strømprisen er høj og strømefterspørgslen er høj. Power Pool vil ligesom Internettet betyde en mere sikker drift og energiforsyning. Går en produktionsenhed ned er der mange andre enheder som kan tage over. I dag fungerer energisystemet sådan, at hvis for mange fejl opstår på samme tid kan hele nettet bryde sammen med adskillige timers strømafbrydelse til følge. Store strømafbrydelser bliver mere og mere hyppig i takt med at el-nettet bliver stadig større og mere komplekst og når sin maksimale belastning. Dette har vi ikke rigtig set følgerne af i Danmark endnu, men strømudfald er bl.a. almindelige i Californien, hvor der er underskud af strømproduktion. Power Pool kan også give mere konkurrence på energimarkedet fordi der vil opstå flere udbydere af energi, som alle vil konkurrere om at levere energi billigst muligt. Der eksisterer sågar ideer i Power Pool regi om at bruge brændselscelle bilerne som små kraftværker. Når bilen parkeres i garagen eller P-huset kobler den på el-nettet. Hvis der er behov for strøm forsyner bilens brændselcelle el-nettet med strøm. Så det kan være det faktisk bliver muligt at få penge for at parkere sin bil i byen. Læs mere på om det såkaldte Vehicle to Grid (køretøj på el-nettet): 10

11 Hydrogen til mobil energi uudtømmelig mobil energi Fremtiden indenfor elektroniske produkter er mobilitet. Det er i dag muligt at bruge video mobiltelefoner til at afholde konferencer med kollegaer på den anden siden af jorden. Men udviklingen får ligeledes kravet om mere mobil energi til at stige. Så for at fortsætte udviklingen mod mobilitet, bliver teknologiskifte til brændselsceller mere og mere relevant. De bedste batteriteknologier når deres teoretiske begrænsninger for deres energikapacitet, mens nye teknologier som brændselsceller endnu kun har vist ganske lidt af deres store potentialer. Ved at bruge en DMFC (Direct Methanol Fuel Cell) også kaldes en metanolbrændselscelle, vil energikapaciteten i et batteri kunne forøges til 10 gange større end kapaciteten på de bedste batterier. Om få år vil DMFC brændselsceller til mobiltelefoner, bærbare computere og andet transportabel udstyr blive lige så almindelige som de batterier vi anvender i dag. Brændselsceller har generelt et rigtig godt potentiale for at erstatte batterier i en række produkter, da energidensiteten er høj i hydrogen og metanol. Brændselsceller har også den fordel, at de bliver ved med at producere strøm, lige så længe der tilføres hydrogen/metanol. Derfor vil opladning af en mobiltelefon ikke tage mere end nogle få sekunder. På billedet herunder kan et område for anvendelse af metanolbrændselsceller ses. Der sker i disse år en kraftig forskning og udvikling for at få de nye produkter baseret på brændselsceller ud på markedet i de produkter der i dag bruger almindelige batterier. Der vil også være nogle tidlige markeder hvor brændselsceller hurtigt vil overtage fra batterier. Det gælder fx batterier på øde steder, hvor det er dyrt og besværligt at oplade dem, eller steder hvor nuværende batterier ikke har lang nok levetid. Dette gælder bl.a. for markedet for UPS anlæg, der typisk er tilkoblet computere, der ikke må gå ned hvis strømmen skulle forsvinde. Det tyder i øjeblikket på, at de små markeder indenfor mobil strøm vil blive de første markeder hvor man vil se brændselsceller i masseproduktion, og det forventes at denne udvikling til trække udvikling af brændselsceller til transport og strømproduktion hos den enkelte forbruger med i gang. 11

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Alkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved

Alkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved EnergiForsk 2013, Juni 2013, Carsten Vandel Nielsen, Siemens A/S Alkalisk elektrolyse til energilagring Paradigmeskift Udfordringen er net-stabilitet Stor skala VE Uforudsigelig produktion Vind Solfarme

Læs mere

Forskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack

Forskning og forretning brintmotorer Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack Forskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack 30. november 2007 Sten Frandsen Disposition Motivation Hvad er et innovationskonsortium?

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Brint og brændselsceller

Brint og brændselsceller Brint og brændselsceller 104 105 Af lektor Jens Oluf Jensen, lektor Qingfeng Li og professor Niels J. Bjerrum Vores energisystemer er i dag helt overvejende baseret på fossile brændsler som olie, gas og

Læs mere

Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt

Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Frank Elefsen Teknologichef, Energi og Klima Teknologisk Institut Indhold n Brintkæden

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Vejen fra forskning til det kommercielle marked

Vejen fra forskning til det kommercielle marked 15.08.2007 Vejen fra forskning til det kommercielle marked Morten Riis Adm. direktør IRD A/S Vejen fra forskning til det kommercielle marked Processen: Den teknologiske idé (forskning) Udvikling af produktet

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Elværkernes rolle i brintvisionen

Elværkernes rolle i brintvisionen Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Er der vedvarende energi nok til os alle?

Er der vedvarende energi nok til os alle? Er der vedvarende energi nok til os alle? - om brændselsceller og elektrolyseceller til effektiv energikonvertering Anne Hauch (hauc@dtu.dk) Seniorforsker; DTU Energikonvertering og -lagring Kl. 10.00-10.15:

Læs mere

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen "Fra benzin til VEnzin".

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen Fra benzin til VEnzin. NOTAT Elsam Kraft A/S 26. august 2004 Vor ref.: NH/BLU Version: 1 VEnzin-visionen - en kortfattet beskrivelse Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har

Læs mere

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere