RESUME. Dansk Økonomi efterår Dansk og international konjunkturvurdering. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUME. Dansk Økonomi efterår 2000. Dansk og international konjunkturvurdering. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:"

Transkript

1 Dansk Økonomi efterår 2000 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Dansk og international konjunkturvurdering - Aktuel økonomisk politik - Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed Dansk og international konjunkturvurdering Indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport bidrager til væksten fra 2001 Tiltagende vækst i det private forbrug Væksten i Danmark aftog til under 2 pct. i 1999, efter at den i perioden i gennemsnit havde været 3¼ pct. Opbremsningen skyldtes en markant lavere stigning i den indenlandske efterspørgsel. Væksten bliver lidt højere i 2000, hvilket er forårsaget af en betydelig stigning i den indenlandske efterspørgsel og et markant fald i bidraget fra nettoeksporten. I er det den private indenlandske efterspørgsel, der ventes at trække væksten, mens nettoeksporten kun vil bidrage til væksten i beskedent omfang. Den samlede beskæftigelse ventes at stige med personer i år, hvilket først og fremmest skyldes en stigning i den private beskæftigelse. Beskæftigelsesfremgangen i perioden på i alt personer er derimod først og fremmest et resultat af en forventet stigning i den offentlige beskæftigelse. I de kommende år ventes en svagt faldende ledighed, således at der skønnes at være ledige i Stigningen i den indenlandske efterspørgsel i 2000 er forårsaget af en betydelig stigning i bolig- og erhvervsinvesteringerne. I vil den indenlandske efterspørgsel primært stamme fra væksten i det private forbrug, som ventes at tiltage oven på et par år med meget begrænset vækst. Væksten i det private forbrug vil være trukket af stigningen i de disponible realindkomster. Resumeet er færdigredigeret den 13. november

2 Tillid til dansk fastkurspolitik Høj vækst i det meste af verden Indsnævring af vækstforskelle De pengepolitiske stramninger slut for denne gang Det er vanskeligt at vurdere de fulde økonomiske konsekvenser af udfaldet af afstemningen om Danmarks deltagelse i ØMU - ens tredje fase. I perioden op til afstemningen blev rentespændet over for euroen udvidet, men det er efter afstemningen faldet til niveauet i februar Det kan tolkes som en fortsat tillid til den danske fastkurspolitik. Udviklingen i bl.a. aktiekurserne indikerer tilsvarende, at dansk økonomi grundlæggende er sund, og udsigterne for de kommende år er ikke påvirket negativt af afstemningsresultatet i forhold til situationen, før afstemningen blev udskrevet. Der har i år været høje vækstrater i store dele af verden, og også i de kommende år ventes høj, omend aftagende, vækst i udlandet. Væksten for Danmarks samhandelspartnere skønnes således at blive 3½ pct. i år og ca. 3 pct. til næste år. De følgende år ventes væksten at ligge omkring 2½ pct. Det er første gang siden 1994, at de fleste områder på en gang oplever en konjunkturopgang. De store vækstforskelle, der har været de seneste år, mellem USA på den ene side og Euroland og Japan på den anden side, indsnævres væsentligt i fremskrivningsperioden. Pengepolitikken i USA er blevet strammet flere gange i år og sidste år. Det ventes, at disse stramninger vil have en dæmpende effekt på aktiviteten i USA og dermed medvirke til en kontrolleret landing. I Japan forventes den seneste finanspolitiske pakke at understøtte et opsving i økonomien. Den svage euro har betydet en øget efterspørgsel efter europæiske varer, hvilket har bidraget til et økonomisk opsving i Europa. De høje vækstrater ventes at fortsætte i de kommende år, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at der i mange europæiske lande vil blive ført en ekspansiv finanspolitik i tilknytning til gennemførelsen af skattereformer. Der skønnes ikke at være behov for flere pengepolitiske stramninger i denne omgang. I USA indebærer den knap så kraftige vækst i fremskrivningen, at det inflationære pres letter, hvilket er baggrunden for, at der ikke ventes yderligere stramninger i pengepolitikken. I tilfælde af, at den amerikanske vækst ikke aftager som forventet, kan der dog blive behov for stramninger. I Euroland vil en stramning af pengepolitikken næppe 2

3 blive nødvendig. Det er således forudsat i prognosen, at euroen vil appreciere og oliepriserne falde lidt. Konkret er det antaget, at euroen vil stige i værdi, således at kursen over for dollar bliver 100 i gennemsnit i 2003; det antages, at den danske krone stiger tilsvarende i værdi. På denne baggrund ventes inflationstakten i Euroland at falde på trods af en fortsat høj vækst. Pæn vækst i industrieksporten men dog tab af markedsandele En fordobling af overskuddet på betalingsbalancen Voksende overskud på de offentlige finanser Aftagende inflation og stigende realløn i de kommende år Der var en kraftig vækst i industrieksporten i 1999, som betød, at Danmark for første gang siden 1992 vandt markedsandele. Denne gevinst og mere til går dog tabt i 2000 på trods af en forbedring af konkurrenceevnen på 3-4 pct. Antagelsen om en appreciering af den effektive kronekurs betyder, at der også i perioden ventes et beskedent tab af markedsandele. Den pæne vækst hos Danmarks samhandelspartnere betyder, at industrieksporten på trods af tabet af markedsandele vil vokse med 4-5 pct. om året i fremskrivningen. Det ventes, at overskuddet på betalingsbalancen, der i år vil være på ca. 20 mia. kr., mere end fordobles i fremskrivningsperioden. Det er primært et resultat af en fortsat forbedring af vare- og tjenestebalancen. I slutningen af fremskrivningsperioden, dvs. ultimo år 2003, vil udlandsgælden med de gjorte forudsætninger være nedbragt til knap 5 pct. af BNP. Overskuddet på de offentlige finanser bliver i år nogenlunde på niveau med sidste år og vil stige i de kommende år. De væsentligste årsager til de store overskud er den fortsatte vækst i skattegrundlaget og en begrænsning i stigningen i indkomstoverførslerne bl.a. som følge af lavere ledighed. I 2003 vil den offentlige gæld ifølge prognosen udgøre under 40 pct. af BNP. Inflationen har været stigende i 1999 og første halvdel af Målt ved deflatoren for det private forbrug ventes inflationen i år at blive 3¼ pct. Det er det højeste niveau i ti år. Den relativt høje inflation skyldes især de kraftigt stigende priser på brændsel, som har bidraget med 1-1½ pct.point til inflationstakten i år. Inflationen ventes at aftage til 1½ pct. i løbet af prognoseperioden. Afdæmpningen i prisudviklingen skyldes både aftagende stigninger i importpriserne, herunder oliepriserne, samt lavere lønstigninger. På trods af lavere lønstigninger betyder prognosen, at stigningstakten for reallønnen tiltager. 3

4 Inflationstakten er et risikomoment Prognosen tegner generelt et positivt billede af den økonomiske udvikling for Danmark. Der er dog en række usikkerheder i relation til fremskrivningen. Disse knytter sig først og fremmest til inflationsudviklingen. Forventningerne om en faldende inflationstakt i prognoseperioden bygger på en antagelse om, at der sker en appreciering af euroen og dermed også kronen i forhold til dollar, at oliepriserne vil være svagt faldende, og at lønstigningerne, som følge af de seneste års arbejdsmarkedsreformer, er lavere end det, den historiske erfaring ville tilsige. Prognosens nøgletal BNP-vækst (pct.) 1,7 2,2 2,4 2,0 1,6 Offentlig saldo (mia. kr.) 34,4 35,3 39,1 44,1 52,6 Betalingsbalance (mia. kr.) 15,1 19,9 22,0 31,9 47,2 Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 4,0 4,2 4,2 3,7 3,6 Inflation (pct.) 2,6 3,3 2,5 1,5 1,5 Anm.: Inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Aktuel økonomisk politik Opsving i udlandet modvirker afdæmpet aktivitet i Danmark Opsvinget i den internationale økonomi medvirker til, at dansk økonomi får vækstrater omkring 2 pct. i de kommende år, men den danske vækst vil i prognoseperioden ligge ½-1 pct.point under udlandets. Omvendt var den danske vækst højere end udlandets i perioden Der er således ikke en parallel konjunkturudvikling i Danmark og Euroland. Dette medvirker til at stabilisere væksten i den samlede efterspørgsel efter danske varer og tjenester, men det betyder samtidig, at der kommer større sving i betalingsbalancen. Da ECB s pengepolitik tilrettelægges på baggrund af konjunkturudviklingen i Euroland, vil de pengepolitiske impulser herfra i et vist omfang virke uhensigtsmæssigt i Danmark. Det stiller således krav til udformningen af den øvrige økonomiske politik for at kunne fastholde fastkurspolitikken over for euroen. 4

5 Finanspolitikken er for lempelig Hastig gældsnedbringelse reducerer fremtidige problemer Gældsnedbringelse påvirker den generationsmæssige balance Finanspolitikken for 2001 er for lempelig. Dette skyldes bl.a. en vækst i det offentlige forbrug på mere end 2 pct. På baggrund af finanslovsforslaget, finanslovsaftalerne og de kommunale budgetter vurderes det, at finanspolitikken vil øge væksten med ½ pct.point i 2001 i forhold til en situation med neutral finanspolitik. Med en yderligere lempelse i 2002, bl.a. som følge af Pinsepakkens skattelettelser, vil finanspolitikken over perioden bidrage til en reduktion af ledigheden på ca personer. Dansk økonomi befinder sig nær kapacitetsgrænsen, og inflationen er relativt høj. Der er derfor ingen konjunktur- eller stabiliseringsmæssige begrundelser for så stor en afvigelse fra regeringens egen målsætning om en årlig real stigning i det offentlige forbrug på 1 pct. Lempelsen af finanspolitikken vil bidrage til at øge risikoen for en overophedning af økonomien. Den offentlige sektors overskud er fortsat betragteligt, hvilket bidrager til en ganske hurtig gældsnedbringelse. I 1993 udgjorde den offentlige bruttogæld næsten 80 pct. af BNP, mens denne andel ventes nedbragt til under 40 pct. i Gældsnedbringelsen har bidraget til, at renteudgifterne er reduceret mærkbart. Samtidig udgør det primære overskud på den offentlige saldo, dvs. overskuddet ekskl. renteudgifter, i dag over 50 mia. kr. eller mere end 4 pct. af BNP. Gældsnedbringelsen har ud over de konjunkturmæssige hensyn været hensigtsmæssig, fordi den har reduceret de fremtidige udfordringer, som en stigende ældreandel udgør. Samtidig har gældsnedbringelsen reduceret den offentlige sektors følsomhed over for renteændringer og øget det stabiliseringsmæssige råderum. En hurtig gældsnedbringelse indebærer, at de nulevende generationer bidrager til finansieringen af de fremtidige offentlige forpligtelser. Hastigheden, hvormed gælden nedbringes, er ud over de konjunkturmæssige overvejelser et spørgsmål om generationsfordeling. En meget hurtig gældsnedbringelse vil ikke alene kunne bidrage til finansiering af de fremtidige forpligtelser ved det nuværende skattetryk, men vil tillige kunne muliggøre en reduktion af skattetrykket i fremtiden, der ikke kommer de nuværende generationer til gode. Alene usikkerheden om størrelsen af de fremtidige udfordringer for den danske økonomi peger imidlertid på et behov for en fortsat stram finans- 5

6 politik. Usikkerheden drejer sig bl.a. om udviklingen i ældreandelen, muligheden for stigende efterspørgsel efter traditionelle velfærdsydelser som sundhed, pleje og pasning og risikoen for udhuling af det fremtidige skattegrundlag som følge af bl.a ydre pres på skattesystemet, tidligere tilbagetrækning og kortere arbejdstid. Omvendt må den generationsmæssige balance naturligvis indgå i overvejelserne om den hastighed, hvormed den offentlige gæld nedbringes. I den aktuelle konjunktursituation, hvor dansk økonomi befinder sig tæt på kapacitetsgrænsen, og hvor inflationen har været tiltagende, er det imidlertid oplagt, at der ikke er anledning til at lempe finanspolitikken. Risiko for højere lønstigninger Energiafgifterne bør ikke sænkes I den aktuelle konjunkturvurdering forventes en afdæmpning af det nuværende høje inflationsniveau. Baggrunden for den nuværende høje inflation er stigende oliepriser og faldet i euroens og dermed den danske krones værdi. Det vurderes imidlertid, at bidragene fra valutakursen og olieprisen bortfalder og derfor kun er af midlertidig betydning for inflationen. En forudsætning for, at inflationen kan falde igen, er, at lønstigningerne ikke øges svarende til de højere oliepriser. Den lave ledighed kan imidlertid bidrage til, at gennemslaget fra priserne bliver større end forudsat, og at en løn-pris spiral sættes igang. Dette kan blive tilfældet, hvis arbejdsmarkedet ikke er så fleksibelt, som det er antaget i prognosen. I en sådan situation vil der være et klart behov for en stramning af finanspolitikken. De højere energipriser forringer forbrugernes købekraft og forøger produktionsomkostningerne. Det kan dog hverken i den nuværende konjunktursituation eller generelt anbefales, at stigninger i energipriserne imødegås med lempelser af finanspolitikken. En stigning i energipriserne betyder, at prisen på en af de faktorer, der indgår i produktionen, bliver relativt højere, og dette forhold bør der tages højde for i produktionen, således at der anvendes relativt mindre energi. Erfaringerne fra f.eks erne viser også, at finanspolitiske lettelser ikke er et velegnet redskab til at dæmpe effekterne af oliekriser og udbudschok. 6

7 Afgifterne har også andre formål Lavere energiafgifter kan betyde højere råoliepriser Hvorfor skal olieog gasproduktion beskattes? Ud over fiskale formål har energiafgifterne også miljø- og trafikpolitiske formål. Ved fastsættelse af afgifterne ud fra en målopfyldelse af f.eks. den samlede CO 2 -udledning kan prisstigningerne medvirke til at opnå de mål, Danmark har sat sig på dette område. Et andet formål er at få synliggjort skaderne på natur og mennesker, der opstår ved forbrug af energi. Det må vurderes, at påvirkningerne af omgivelserne i form af eksempelvis luftforurening og trafikulykker pr. forbrugt enhed brændsel er stort set uafhængige af olieprisen. Dette trækker i retning af, at stykafgifterne på energi ikke skal nedsættes, når energipriserne stiger. I nogle lande har stigningen i råolieprisen betydet, at energiafgifterne er blevet nedsat. Nedsættes energiafgifterne generelt på verdensplan, kan det resultere i, at producenterne øger prisen på råolie yderligere. Når OPEC-landene aftaler størrelsen af olieproduktionen, indgår bl.a. overvejelser om efterspørgselsforholdene for olie på verdensmarkedet, hvor en høj pris medfører en lavere efterspurgt mængde. Denne sammenhæng betyder, at de olieproducerende landene ikke omkostningsfrit kan fastsætte en meget høj oliepris. Nedsættes afgifterne på store dele af verdens energimarkeder, vil det derfor resultere i, at olieproducenterne tilskyndes til at øge priserne yderligere, da de forventer, at det ingen eller kun meget lille efterspørgselsvirkning får. En nedsættelse af energiafgifterne kan således komme olieproducenterne og ikke forbrugerne til gode. Danmark har nu en betydelig produktion af olie og gas i Nordsøen, og de højere energipriser betyder, at olieproducenternes indtjening stiger væsentligt. Det er derfor særlig relevant at overveje, hvordan fordelingen af indtægterne skal være mellem olieselskaberne og staten. En fordel ved at anvende naturressourcer som skattekilde er, at sådanne skatter er mindre forvridende end andre skattekilder, hvis beskatningsreglerne udformes hensigtsmæssigt. Samtidig kan provenuet fra beskatningen af danske naturressourcer anvendes til at reducere beskatningen af mere mobile skattekilder, der er under pres som følge af den øgede globalisering. 7

8 Positivt at beskatning af olieog gasproduktion genvurderes Vigtigt med hensigsmæssig tilrettelæggelse af auktion over frekvenserne til mobilnettet I Dansk Økonomi, efterår 1999 blev det foreslået at stramme beskatningen af den fremtidige olie- og gasproduktion. Sammenlignet med andre lande omkring Nordsøen er den danske beskatning forholdsvis lempelig. Kulbrinteskatten blev indført i 1982 for at sikre, at ekstraindtægterne fra særlig høje oliepriser delvis tilfaldt staten. På trods af de høje oliepriser giver kulbrinteskatten, som følge af meget gunstige afskrivningsregler, imidlertid ikke noget provenu i år eller de kommende år. På baggrund af den høje oliepris og Energistyrelsens opjustering af skønnet over oliereserverne er der udsigt til, at Dansk Undergrunds Consortium (DUC) får en betragtelig indtjening også i de kommende år, mens staten kun får en beskeden del af det samlede overskud ved indvindingen af olie og gas. Det er derfor positivt, at et embedsmandsudvalg under Skatteministeriet i oktober i år har anbefalet at se nærmere på beskatningen af olie- og gasproduktionen. Der er indgået en politisk aftale om at afholde auktion over licenserne til radiofrekvenserne til tredje generations mobilnettet (UMTS). Området for mobiltelefoni er et marked, hvor der er behov for offentlig regulering, fordi antallet af frekvenser er begrænset. Uden regulering er det sandsynligt, at selskaberne sætter for høje priser på grund af manglende konkurrence, og at ikke alle kundegrupper og geografiske områder bliver tilgodeset. I teorien kan auktioner, som uddeler det begrænsede antal frekvenser til højest bydende, tilrettelægges, så provenuet fra auktionen svarer til selskabernes forventede fremtidige overnormale profit. Provenuet fra auktionen over sendefrekvenser vil dog afhænge af, hvordan auktionen tilrettelægges, og hvilke betingelser der pålægges udbyderne af mobiltjenesterne. Generelt vil provenuet fra auktionen blive mindre, jo flere betingelser der lægges på udbyderne, og jo større den fremtidige konkurrence vil blive. Der er således en uundgåelig konflikt mellem opnåelsen af et højt provenu og målsætningen for telepolitikken om at tilgodese brede samfundsmæssige interesser, herunder konkurrence på markedet for mobiltelefoni. Det bør derfor sikres, at der opnås en rimelig afvejning mellem ønsket om et højt provenu og de bredere samfundsmæssige interesser. 8

9 Provenuet bør anvendes til at nedbringe gælden Cigarkasseprincip bør undgås Provenuet fra auktionen af mobilfrekvenser vil være en engangsindtægt, der kun i yderst begrænset omfang øger det finanspolitiske råderum. Samtidig må en del af provenuet fra auktionen opfattes som en fremrykning af skatter, som udbyderne ville komme til at betale af deres fremtidige indtægter. Provenuet fra auktionen bør derfor anvendes til at nedbringe den offentlige gæld, og kun de sparede renteudgifter repræsenterer en forøgelse af det finanspolitiske råderum. Hvis det større råderum anvendes til øgede offentlige bevillinger, bør alle områder indgå på lige fod i prioriteringen, og der bør anvendes ensartede økonomiske kriterier ved vurderingen af alle forslag. Konkret bør Forskningsministeriet ikke have særstilling i denne forbindelse, blot fordi auktionen og dermed indtægterne vedrører dette ministeriums ressortområde. Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed Centrale spørgsmål til naturforvaltningen Uundgåelige prioriteringer I rapporten belyses det, i hvor høj grad den danske naturforvaltning når sine mål på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Hvis dette ikke er tilfældet, er det muligt at forbedre naturbeskyttelsen uden at tilføre flere midler, og uden at det går ud over andre områder i velfærdsstaten. Især er det interessant at undersøge: Hvad bør danne grundlag for prioriteringer i naturforvaltningen? Hvad er fordelene og ulemperne ved at indgå i internationalt samarbejde om beskyttelse af vilde dyr og planter, og hvordan realiseres fordelene bedst? Beskyttes flest mulige vilde dyr og planter på de fredede arealer, og sikres den biologiske mangfoldighed dermed bedst muligt? Afspejler de faktiske prioriteringer de erklærede mål i naturforvaltningen? Hvilke virkemidler bør anvendes? Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold til andre goder som eksempelvis uddannelse og sundhed, men alene efter hvilke principper, det skal ske. Prio- 9

10 ritering og dermed indbyrdes værdisætning er således uundgåelig. Nødvendigt med bred debat om naturforvaltning Få offentlige midler til naturforvaltning Øget krav til naturforvaltningen Internationale forpligtelser kan være i modstrid med danske mål Ingen enkeltperson eller faggruppe har tilstrækkelig viden og indsigt til at afgøre, hvilket ideal for naturen samfundet skal stræbe efter. Det er derfor vigtigt at diskutere i brede fora, hvilke hensyn naturforvaltningen kan og skal tilgodese, og hvilke principper den skal bygge på. Det er altid svært at afgøre, om et offentligt indsatsområde har et rigtigt omfang og en hensigtsmæssig sammensætning. Grundlaget for en sådan afgørelse er en afvejning i forhold til andre mulige anvendelser af offentlige midler. Naturforvaltningen lægger dog beslag på forholdsvis få offentlige midler i forhold til den store folkelige og politiske interesse, der er for området, og som afspejler sig i det store antal medlemmer af miljø- og naturinteresseorganisationer. Endvidere viser undersøgelser, at befolkningen tillægger det stor værdi at have adgang til rekreative områder. Et forhold, der sætter naturforvaltningens ressourcer under pres, er, at der i de sidste ti år har været stigende fokus på rent grundvand og på ønsket om at undgå bl.a. nitrat og pesticider i vandmiljøet. Ligeledes er Danmarks internationale forpligtelser også vokset i kraft af eksempelvis implementeringen af EF s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver, der pålægger Danmark at udpege områder til beskyttelse af visse arter og naturtyper. Der er gode argumenter for at koordinere indsatsen for den biologiske mangfoldighed internationalt, da det i mange sammenhænge er den globale biodiversitet, som er relevant. EU-aftaler forpligter i dag Danmark til at arbejde for at beskytte arter og naturtyper, der har særlig europæisk interesse, men som ikke i alle tilfælde har stor dansk bevågenhed. Disse internationale forpligtelser reducerer alt andet lige midlerne til andre formål i naturforvaltningen som eksempelvis sikring af den nationale biodiversitet og rekreative værdier til befolkningen. De enkelte EU-lande vil være fristede til at prioritere nationale interesser over europæiske interesser på biodiversitetsområdet. Den langsomme nationale udpegning af 10

11 Internationalt kontrolorgan kan blive nødvendigt Der mangler overblik i naturforvaltningen Brug for systematiske metoder og dataindsamling Fredninger kunne have beskyttet flere arter EF s habitat- og fuglebeskyttelsesområder er et eksempel herpå. For at sikre, at intentionerne med de internationale konventioner forfølges, kan det vise sig nødvendigt at organisere overvågningen og vurderingen af arter og naturtypers bevaringsstatus internationalt. Hermed er det ikke længere de enkelte lande selv, der skal kontrollere deres egen indsats. Den danske naturforvaltning er ikke baseret på systematisk brug af data. Det er eksempelvis vanskeligt at få et overblik over ændringen i danske arter og naturtypers tilstand. Det har bl.a. OECD påpeget, og OECD har opfordret Danmark til at udarbejde en national handlingsplan for naturbeskyttelse og biodiversitet. Regeringen har efterfølgende nedsat et udvalg (Wilhjelm-udvalget), der skal udarbejde en redegørelse, som kan danne grundlag for en sådan handlingsplan. Det er vigtigt, at det i den kommende handlingsplan prioriteres, at der fremover skal gøres brug af metoder, der systematisk bygger på kvantitative data. De nødvendige oplysninger for danske forhold findes i dag kun i begrænset omfang. I denne rapport er der præsenteret forsøg på at evaluere naturforvaltningen med udgangspunkt i eksisterende data. Da disse er ufuldstændige og desuden ikke er indsamlet med henblik på systematisk analyse, må resultaterne ikke tolkes for håndfast. I rapporten er der foretaget en analyse af Skov- og Naturstyrelsens fredninger af områder. Analysen peger på, at fredningerne ikke tilgodeser dansk biodiversitet så godt, som det kunne gøres. Det ville være muligt at beskytte alle arter i Danmark, således at hver art beskyttes i mindst tre forskellige områder på samme areal, som de eksisterende fredede områder udgør. Til sammenligning er der i dag et antal arter, der ikke beskyttes i noget område overhovedet. Dette resultat fås, uanset om analysen foretages for alle arter eller kun for truede og sjældne arter. Det er således vurderingen, at de ressourcer, der er anvendt i den danske fredningsindsats, kunne have sikret dansk biodiversitet bedre, da visse arter sikres for meget og andre overhovedet ikke. Den metode, som analysen bygger på, er velegnet til at skabe et overblik i naturforvaltningen. I det fremtidige arbejde kan metoden bruges til at udpege de områder, der bedst supplerer allerede udpegede områder. Der 11

12 er dog behov for at indsamle flere oplysninger om arters udbredelse i Danmark. Ikke oplagt at satse på at beskytte alle truede arter Rekreative værdier bør opprioriteres Vanskeligt at gennemskue prioriteringen af vandmiljøet Afgifter er velegnede til at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget For at sikre den biologiske mangfoldighed mest hensigtsmæssigt skal naturbeskyttelsen tage højde for mulighederne for at forøge arternes sandsynlighed for ikke at uddø i Danmark. Selvom en art er truet, skal den kun prioriteres højt, hvis beskyttelsesindsatsen forventes at forbedre artens chancer for at overleve. Samtidig skal de forbedrede overlevelsesvilkår afvejes i forhold til de ressoucer, som beskyttelsen kræver. Analyser foretaget i rapporten tyder på, at friluftslivsprojekterne, der udgør ca. 20 pct. af udgifterne til naturforvaltningsprojekter, ikke er prioriteret efter, hvor mange mennesker der bor i nærheden af dem. Dette er et problem, da friluftslivsprojekternes formål er at skabe rekreation og naturformidling til befolkningen. Det er derfor hensigtsmæssigt at opprioritere friluftslivsprojekterne i bynære områder. Det er nødvendigt at forbedre prioriteringsgrundlaget for at sikre, at de rekreative værdier tilgodeses af friluftslivsprojekterne. Økonomisk værdisætning er velegnet til at vurdere rekreative værdier. Der anbefales derfor en øget brug af økonomisk værdisætning i forbindelse med friluftslivsprojekterne for at afklare og afdække befolkningens præferencer. I Skov- og Naturstyrelsens egen vejledning fremgår det, at naturforvaltningen skal medvirke til at sikre overflade- og grundvandsressourcer, f.eks. sårbare grundvandsreservoirer. På det foreliggende datagrundlag er der ikke tegn på, at prioriteringerne i naturforvaltningen tilgodeser sikring af grundvandet. Hvis grundvandsressourcer skal sikres, er det enten nødvendigt at tilvejebringe et forbedret grundlag for prioriteringerne af projekterne eller at tilgodese grundvandsbeskyttelse gennem anden indsats end naturprojekterne. Det er vanskeligt at kontrollere, om landbruget overholder kvælstofnormer, standarder og frivillige aftaler. Blandt andet derfor har disse virkemidler hidtil ikke været tilstrækkelige til at nå de fastsatte mål på vandmiljøområdet. Et nyttigt alternativ er en afgift på landbrugets nettoudledning af kvælstof til naturen. Fordelen ved en sådan afgift er, at der tages højde for 12

13 både, hvor meget kvælstof der tilføres produktionen af landbrugsprodukter, og hvor meget kvælstof der bindes i disse produkter. Derved belønnes landmænd, der reducerer tilførslen af kvælstof eller øger den mængde kvælstof, der bindes i produkterne. Afgiftsregulering kan mindske landbrugets kvælstofudledning til lavere samfundsøkonomiske omkostninger end dem, der er forbundet med den nuværende regulering. Forslag: Udlicitering af naturvenlig drift af arealer Finanslov 2001: For få midler til at forbedre grundlaget for prioriteringer Det kan være vanskeligt fra centralt hold at finde den kompensation, der på den billigste måde kan få lodsejere til at omlægge anvendelsen af et areal, der er tilstrækkelig stort til at nå naturforvaltningens mål. Kompensationen kan være sat for lavt, hvilket medfører, at for lidt areal bliver omlagt, og at naturforvaltningens mål ikke kan nås. Kompensationen kan også blive sat for højt, således at målene bliver nået til en højere omkostning end nødvendigt. Ved udlicitering, f.eks. bortauktionering af kontrakter på naturvenlig drift af landbrugsarealer, finder markedet den pris, der sikrer, at driften af et givet areal omlægges i naturvenlig retning. Hvis det er muligt at udforme kontrakter, der let kan håndhæves, kan udlicitering sikre omlægning af driften på et givet areal til de lavest mulige omkostninger. Især kontrakter om omfattende ændringer i arealanvendelsen, f.eks. udlægning af våde enge, er velegnede til udlicitering, da de let kan håndhæves. Finansloven for 2001 tilfører naturforvaltningen en merbevilling på 80 mio. kr. om året i de kommende fire år. Hovedparten af merbevillingen er rettet mod naturgenopretning og skovrejsning. Der er afsat 2 mio. kr. til at gennemføre en national kortlægning af befolkningens ønsker og holdninger til naturen. En sådan kortlægning er nyttig, men det er vurderingen, at det inden for denne beskedne bevilling ikke er muligt at forbedre grundlaget for prioriteringer i naturforvaltningen i tilstrækkelig grad. Der er bl.a. behov for brug af økonomisk værdisætning, oplysninger om arters udbredelse og viden om, hvordan fredninger og anden indsats påvirker arters chancer for at overleve. 13

14 14

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 2000

Dansk Økonomi efterår 2000 Dansk Økonomi efterår 2000 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 28. november 2000. Det følgende er et resume af drøftelserne, delt op i to afsnit. Det

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. Dansk Økonomi efterår 2000. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. Dansk Økonomi efterår 2000. I.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2000 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Opsving i udlandet positivt for væksten i Danmark Indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport bidrager til væksten fra 2001 Væksten

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A:

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A: Skatteudvalget 2013-14 L 79 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Talepapir Merprovenu og Togfonden Samrådsspørgsmål A: Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2013 er statens Nordsø-indtægter

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Obama overdrager stærk økonomi til Trump Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere