En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom
|
|
- Hilmar Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom Fakta - Hvert femte sekund dør et barn under 10 år af sult eller sultrelaterede sygdomme - Flere end 160 millioner børn under 5 år er undervægtige p.g.a. akut eller kronisk sult. - Ifølge FAO produceres der mad nok i verden til at brødføde 12 milliarder mennesker eller næsten det dobbelte af jordens befolkning. - Det kræver 200 kilo majs for at fylde en tank med biobrændsel (50 liter). Det svarer til mad til én person i et helt år. Verdens øjne er i denne uge rettet mod FAOs hovedkvarter i Rom, hvor FNs generalsekretær Ban Ki-Moon har hasteindkaldt stats- og regeringschefer til at diskutere, hvordan verdenssamfundet kan bidrage til en fælles og koordineret indsats i forhold til den globale fødevarekrise. Men det bliver ikke nemt. For selv om de internationale målsætninger og løfter om en mere ligelig adgang til mad også for de fattigste med årene er blevet mere markante, så er viljen til at efterleve dem blevet svagere end nogensinde. Den internationale udviklingsbistand er faldende, de globale handelsforhandlinger i WTO er kuldsejlet, og de rige lande holder fast i de politiske målsætninger om biobrændsel, selvom det i høj grad er med til at påvirke fødevareprisernes himmelflugt. Verdens fattigste og sultne er dybt afhængige af et godt resultat fra FAO-topmødet i Rom. Ikke alene p.g.a. den aktuelle fødevarekrise, som har forøget antallet af mennesker, der sulter, med omkring 100 millioner mennesker. Men der er også generelt sket alt for få fremskridt i kampen mod sult. Antallet af mennesker som sulter, er steget hvert eneste år siden det historiske fødevaretopmøde i Rom i Dette endda til trods for store fremskridt med sultbekæmpelse i f.eks. Kina, Indien, Sydafrika og en række latinamerikanske lande. Det kræver en helt ekstraordinær indsats, hvis FAO-mødet i Rom skal levere både kortsigtede og langtidsholdbare løsninger for at overkomme den globale fødevarekrise. Prisudviklingen Efter hele tre årtier med faldende fødevarepriser er verdensmarkedet på kort tid eksploderet. Alene i de tre første måneder af 2008 befandt fødevarepriserne sig på det højeste niveau i næsten 30 år. Prisindekset for fødevarer steg med hele 53 procent sammenlignet med begyndelsen af 2007 og selvom FAO for første gang i 18 måneder kan rapportere om en opbremsning i priserne på hvede, mælk, sukker og soja, er krisen langtfra overstået. Både FAO og Verdensbanken forudser nemlig at fødevarepriserne forbliver høje i de næste 10 år og påpeger samtidig, at vi må indstille os på større prisudsving og ustabilitet end tidligere. Udover den øgede efterspørgsel, faldet i lagrene, lavere høstudbytte i Australien osv., skyldes det også den stigende interesser for spekulation i fødevaremarkedet som påvirker priserne. Alene i 2006 steg spekulationen med fødevarer med næsten 30 procent. Ifølge FAO må udviklingslandene samlet set forvente en samlet prisstigning i fødevareimporten på 33 procent i Men for de fattige fødevareimporterende lande, heriblandt størstedelen af de afrikanske lande, forventes stigningen at være på hele 56 procent.
2 Antallet af fattige øges De globale prisstigninger har direkte indvirkning på fattige mennesker, som lever af helt basale fødevarer som majs, hvede og ris. I Asien udgør de basale fødevarer 63 procent af de fattiges samlede kalorieindtag, i Afrika 50 procent og i Latinamerika 43 procent. Det vurderes, at én procent prisstigning på disse produkter medfører, at yderligere 16 millioner mennesker skubbes ud i fattigdom og sult. Én procent prisstigning får samtidig den generelle kalorieindtagelse blandt de fattigste til at falde med 0,5 procent. Som altid er det de fattigste som rammes hårdest. Én milliard mennesker lever allerede for under fem kroner om dagen og procent af deres daglige indkomst bruges på mad. Prisstigningerne betyder altså, at en familie på fem, som lever for under 25 kroner om dagen, næsten må bruge 10 kroner yderligere på mad penge som ellers skulle være brugt på sundhed eller uddannelse. De første ofre for fødevarekrisen er ofte børn, som efter længere tids dårlig ernæring hat et svækket immunforsvar og derfor ikke overlever helt almindelige sygdomme som f.eks. mæslinger og diarre. Biobrændsel Der er efterhånden indiskutabelt, at de politiske målsætninger om at øge produktionen af biobrændsel er en trussel mod den globale fødevaresikkerhed. Både FAO, Verdensbanken og IMF har i rapporter påvist, at biobrændsel er af de væsentligste faktorer bag prisstigningerne på fødevarer som f.eks. sukker, majs, oliefrø og palmeolie. Produktionen af biobrændsel har været i voldsom vækst fra 3,2 mia. liter i 2002 til 7,8 mia. liter i I 2008 forventes mere end 30 procent af den amerikanske majsproduktion eller omkring det dobbelte af den amerikanske majseksport, at blive anvendt til biobrændsel. Og i EU forarbejdes omkring 60 procent af den europæiske rapsolie til biobrændsel. Selvom prisstigningerne på hvede og ris ikke direkte kan tilskrives efterspørgslen på biobrændsel, er der alligevel en sammenhæng. For når de amerikanske og europæiske landmænd øger produktionen af biobrændselsafgrøderne, mindsker de samtidig produktionen af andre fødevareprodukter. Ikke overraskende giver det samlet set færre fødevarer på verdensmarkedet. Såfremt EU og USA vælger at fastholde den nuværende produktion af biobrændsel vil det medføre prisstigninger på majs og oliefrø på hhv. 26 og 18 procent i det næste årti. Hvis biobrændselsproduktionen fordobles, øges prisstigningerne på majs og oliefrø til hhv. 72 og 44 procent. Det vil sige, at forkerte politiske beslutninger kan koste tusindvis af menneskeliv og underminere de fremskridt, der har været de seneste årtier, i nogle af verdens fattigste lande. En række videnskabelige undersøgelser har på det seneste vist, at den positive effekt at biobrændsel er langt mindre end først forventet. Faktisk tyder meget på, at biobrændsel kun er rentabelt i perioder med meget høje oliepriser og meget lave fødevarepriser, hvilket altså ikke er tilfældet i dag. En langtidsvurdering vil desuden ofte vise, at den samlede udledning af drivhusgasser ikke bliver reduceret når de mange input og transportbehov regnes med. Samtidig er det værd at huske, at produktionen af biobrændsel i EU og USA støttes substantielt med offentlige midler. Den amerikanske støtte var i 2006 på 6.7 mia. dollars, mens EU lå på 6.7 mia. dollars. I værste fald er det en ikke-bæredygtig produktion med store mængder handelsforvridende støtte til verdens rige landmænd, som kun har minimal virkning på bekæmpelse af drivhusgasserne. Udviklingsbistand Et vigtigt bidrag til løsningen på den globale fødevarekrise er øget bistand til landbrugsudvikling, Desværre har udviklingsbistanden og regeringernes egne investeringer i landbrug og udvikling i
3 landdistrikterne været kraftigt faldende igennem de seneste årtier. I dag udgør regeringernes og donorernes investeringer i landbruget omkring fire procent af de samlede budgetter, og det er naturligvis langt fra tilstrækkeligt til at imødekomme de akutte udfordringer og de langsigtede løsninger, som er nødvendige for verdens fattigste. Ydermere er de rige landes udviklingsbistand faldet for første gang i mange år. Den europæiske bistand er således faldet fra 0,43 til 0,40 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), og vi er derfor langt fra det fastsatte EU mål på 0,56 procent af BNI i De internationale donorer har desuden svært ved at finde finansiering til de humanitære katastrofer. Kun omkring en tredjedele af FNs humanitære appeller i de mindst udviklede lande finansieres, og den humanitære bistand udgør mindre end 10 procent af den samlede globale udviklingsbistand. Dette til trods for at klimaforandringerne har øget antallet af humanitære katastrofer og behovet for katastrofehjælp forventes at stige kraftigt i de kommende år. Samtidig påvirker prisstigningerne allerede nødhjælpsindsatsen, idet organisationernes købekraft er kraftigt reduceret. FNs Fødevareprogram (WFP) slog alarm i marts måned og fik ved mirakuløs hjælp fra Saudi Arabien indfriet behovet for akut finansiering. Men WFP er den eneste større FN-organisation uden fast finansiering, og organisationen er derfor fuldstændig afhængig af donorernes nødhjælpsfinansiering. Det er en helt igennem uholdbar situation, som forsinker og besværliggør en i forvejen vanskelig indsats. Fair handel De globale handelsforhandlinger er i den hidtil alvorligste krise. Verdenshandelsorganisationen (WTO) har siden 2001 forsøgt at afslutte den såkaldte udviklingsrunde, som netop blev iværksat for at imødekomme nogle af verdens fattigste lande. Men landene står langt fra hinanden. USA er midt i en præsidentvalgkamp, og EU oplever en ny protektionistisk bevægelse med Frankrig i spidsen, som argumenterer for øget markedsregulering. En række lande i Asien og Latinamerika er samtidig begyndt at introducere nye toldmure og opbygge nationale fødevarelagre. De nye forhindringer forværrer imidlertid kun situationen for de fødevareimporterende lande, og det er ikke specielt fordrende for et gennembrud i forhandlingerne. Derfor er det på tide at genoplive den såkaldte Marakesh-beslutning, som blev vedtaget i forbindelse med dannelsen af WTO. Her forpligter de rige lande sig til at kompensere for de stigende fødevarepriser til de fødevareimporterende lande. Dette løfte har frem til i dag haft sin plads i glemmebogen. Investeringer i landbruget De høje fødevarepriser udgør naturligvis en enestående chance for nogle af verdens fattigste lande til at revitalisere en hensygnende landbrugssektor og dermed forbedre den økonomiske udvikling. Men det kræver først og fremmest massive investeringer i landbrugssektoren både fra nationale regeringer og de internationale donorer, hvis fattige landmænd skal kunne klare sig i den internationale konkurrence. En væsentlig forhindring er udviklingslandenes store transportudgifter, som i mange tilfælde betyder en fordobling af prisen. Samtidig er det forsat svært for fattige landmænd at få adgang til nødvendige input som f.eks. såsæd, kunstgødning og landbrugsrådgivning. De stigende oliepriser har i øvrigt øget priserne på landbrugsprodukterne. F.eks. er kunstgødning steget med 160 procent i de første to måneder af 2008, hvilket er et særligt stort problem for Afrika, som importerer stort set al kunstgødning fra udlandet. Den globale efterspørgsel på biobrændsel giver potentielt store muligheder for verdens fattigste lande. Halvdelen af Tanzania og Mozambiques landområder kan producere biobrændsel og landene håber derfor på øgede udenlandske investeringer f.eks. fra nordiske virksomheder. Men det øger
4 samtidig presset på den knappe landbrugsjord, og det vil formodentlig i første omgang være de største og rigeste landmænd, som vil være i stand til at levere de eftertragtede fødevarer, som omdannes til benzin i tanken. Selv når nyere teknologi gør os i stand til at producere biobrændsel af f.eks. planteaffald, vil der forsat være kamp om de bedste landbrugsjorder, og landmænd i såvel rige som fattige lande vil naturligvis hellere producere fødevarer til biobrændsel lige så længe, det er mere profitabelt end at dyrke fødevarer, som bruges til mad. Vejen frem FNs menneskerettighedsråd understregede for nylig, at adgangen til mad er en menneskerettighed på linje med ytringsfrihed og frihed for undertrykkelse. Retten til mad er derfor ikke blot en moralsk forpligtigelse, men en basal rettighed, som alle regeringer og institutioner er forpligtet til at fremme. Derfor kan stats- og regeringscheferne ved FAO-topmødet i Rom ikke bare gentage gamle løfter og gode intentioner uden at der kommer handling bag ordene. Beslutsomhed og handling redder ikke alene menneskeliv, men er også almindelig sund fornuft. Ifølge FN er det næsten hundrede gange billigere at forebygge end at behandle hungersnød i sultplagede lande. Vi oplever et stigende antal konflikter over adgang til mad, landbrugsjord og andre naturressourcer. Det truer freden og stabiliteten i lande, som i forvejen er skrøbelige, og antallet af flygtninge og internt fordrevne forventes derfor at stige dramatisk i de kommende år. Klimaforandringerne forudses at ramme fødevareproduktionen i en lang række lande med stadigt hyppigere og kraftigere tørker, regnskyl, oversvømmelser og orkaner. Det betyder markante forandringer i verdens fødevareforsyning. I lavlands-landbruget i Afrika, der er afhængig af regnvand, skønnes det at udbytterne vil falde med op til 50 procent - ikke i en fjern fremtid, men om godt 10 år. Det mener Folkekirkens Nødhjælp Det er ikke første gang at verden oplever drastiske prisstigninger på fødevarer. Forskellen er imidlertid at denne gang skyldes det ikke alene tørke, kraftig regn eller andre naturfænomener. Hovedårsagen skal findes i uigennemtænkte politiske målsætninger og uopfyldte løfter. Løsningerne og konkrete bud på at løse fødevarekrisen skal derfor komme fra de selvsamme politikere, som i disse dage gæster Rom. Folkekirkens har i lyset af vores analyse ovenfor følgende forslag til stats- og regeringscheferne i Rom. Øget finansiering: Danmark må sammen med de øvrige internationale donorer fordoble den nuværende udviklingsbistand til landbrug og udvikling i landdistrikterne. Samtidig må der etableres nye finansieringsmekanismer, som kan kompensere for og understøtte de fattigste lande i at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne Mad er vigtigere end benzin: De politiske målsætninger om øget brug af biobrændsel medvirker til at forværre den globale fødevarekrise. Danmark må derfor arbejde for et foreløbigt stop for forarbejdning af madafgrøder til benzin og et internationalt aftalesystem, som sikrer de sociale og miljømæssige aspekter i produktionen og handlen med biobrændsel. Hurtig handling: Mange fødevare- og sultkriser kan undgås ved en kombination af tidlig varsling og langsigtede landbrugs- og fødevaresikkerhedsprogrammer. Danmark må bidrage til at skabe større opmærksomhed og handling inden de latente kriser udvikler sig til reelle katastrofer.
5 Fair handel: Forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og reformen af EU s landbrugsordninger må levere større nedskæringer i landbrugssubsidierne, stop for al dumping og bedre markedsadgang til gavn for verdens fattigste lande. Samtidig må der ikke skabes nye forhindringer for fødevareeksporten, som risikerer at mindske den globale fødevaresikkerhed. En alternativ grøn revolution: Danmark må i samarbejde med den private sektor og i tæt samspil med landmændene selv øge bistanden til landbrugsforskning og udvikling, herunder udvikling af tørkeresistente og næringsrige plantesorter til gavn for verdens fattigste landmænd. Udarbejdet af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Morten Emil Hansen følger forhandlingerne på fødevaretopmødet i Rom den 3-5. juni 2008 og kan kontaktes på mobil for yderligere kommentarer og baggrundsoplysninger.
Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?
Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp
Læs mereHvert sjette menneske sulter Rapport fra Folkekirkens Nødhjælp
Hvert sjette menneske sulter Rapport fra Folkekirkens Nødhjælp Vi lever i en globaliseret verden, hvor de fattigste rammes hårdt af konsekvenserne af vores levevis. På det seneste er verdens fattigste
Læs mere92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008
Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mereEstimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.
Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereNy stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton
Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mereVerdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.
Læs mereUSA's blokade har kostet Cuba over 130 milliarder dollars, -over 830 milliarder kroner.
Cubanerne har efter politiske diskussioner vedtaget en 2030-plan. Heraf fremgår det, at målet er at skabe en 'produktiv og bæredygtig socialisme'. Orkanen Irma og præsident Trump er blot to af mange forhindringer.
Læs mereStort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig.
Millioner tons Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Tørke i Sydamerika påvirker stærkt soja og solsikkeproduktionen. I Argentina nedjusterer
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene
Læs mereKronik: Frihandel og hvad så?
Side 1 af 6 Kronik: Frihandel og hvad så? 8. oktober 2003,Politiken,Sektion 2,Side 7,CHRISTIAN FRIIS BACH, NIELS KÆRGAARD, ARNE LARSEN, PER PINSTRUP-ANDERSEN og FINN TARP, 2067 ord, Id: e00db338 I dagens
Læs mereSult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse
Sult på skemaet Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Følgende materiale anvendes Internet forbindelse og computere Overheadprojektor / smart board Blyanter og kladdehæfter Introduktion I anledning
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 11.2.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0000/2015 jf. forretningsordenens artikel 128,
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereDen internationale udviklingsdagsorden vil i efteråret være tæt pakket med internationale møder. Blandt de vigtigste er højniveaumøderne
Verdens fattigste har brug for handling ikke flere ord... 1 Nytænkning efterlyses for den globale fattigdomsbekæmpelse... 2 Effektiv bistand kræver demokratisk ejerskab... 3 Danske kreditter fra ikke-bæredygtigt
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereOESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt
OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereMarkedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring
1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereBeregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mere11334/17 mbn/mbn/kmm 1 DGC 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juli 2017 (OR. en) 11334/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 17. juli 2017 til: Tidl. dok. nr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHAFA
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereEU som udviklingsaktør
EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereNordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne
Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereFødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen
Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.5.2011 2010/2100(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer (2010/2100(INI))
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereVerdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland
En artikel fra KRITISK DEBAT Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland Skrevet af: Joachim Bischoff Offentliggjort: 14. februar 2010 Kommentaren blev bragt i tidsskriftet Sozialismus www.sozialismus.de
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereKøbenhavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereDEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU. Mødedokument. om fødevaresikkerhed i AVS-landene og om AVS-EU-samarbejdets rolle
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Mødedokument 19.2.2008 AVS-EU/100.205/B/08 BETÆNKNING om fødevaresikkerhed i AVS-landene og om AVS-EU-samarbejdets rolle Udvalget om Økonomisk Udvikling,
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck
AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov MAD KLIMA JORD HANDEL Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck 1 OM CARE DANMARK Fattigdom og klimaforandringer truer hver dag millioner af mennesker og deres
Læs mereAFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera
HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars
Læs mereDEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU
DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.
Læs mereØkonomisk analyse. Global import af kød ventes at stige med 19 pct. frem mod 2026
Økonomisk analyse 3. marts 217 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Global import af kød ventes at stige med 19 pct. frem mod 226 Væksten i global
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE
Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereSPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES
SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES En informationspjece om sammenhængene mellem global sult, kødforbrug og vegetarisk levevis S. 2 S. 3 Indholdsfortegnelse S.4 Hvor bor verdens sultne mennesker? S.5
Læs mereDoha: Hvad står der på spil?
SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering
Læs mereDanske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed
INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereØkonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne
Økonomisk analyse 16. marts 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Fødevarevirksomhedernes forventninger
Læs mereFødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereUDKAST TIL BESLUTNINGSFORSLAG
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 17.9.2014 B8-0000/2014 UDKAST TIL BESLUTNINGSFORSLAG på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0000/2014 forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 316 Offentligt MS MENER. Om biobrændsel og sult
Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Bilag 316 Offentligt MS MENER Om biobrændsel og sult Marts 2010 At biobrændsel, der produceres på kommercielt basis og fremstilles af fødevarer (industrielt biobrændstof),
Læs mereLiberaliseringen af den globale samhandel
Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mere1. maj tale, Sønderjylland LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj tale, Sønderjylland LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Første maj er fællesskab. Første maj er farver. Første maj er en festdag. Det er i dag vi mødes på tværs af generationer, køn og etnisk oprindelse
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereFoto: Hans Christian Asmussen, NATiON
KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det
Læs mereIndhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid
Indhold Fremtidens landbrug Landbruget og kvægsektoren i 2? Strukturen i 2? Tendenser og trends Rammevilkårene i 2? På længere sigt? 12 visioner eller mål for landbruget i 2 Kvæg-kongres Mandag den 1.
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereHvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand
Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK
Læs mereROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger
TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig
Læs mereDEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING
DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING UOPSÆTTELIG BESLUTNING: Finanskrisen på grundlag af betænkning forelagt af ordførerne Oscar Darío Pérez (Parlandino) og Manuel António dos Santos (PE,
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereom prisudsving, de globale markeder for landbrugsprodukter, deres funktion og indvirkning på fødevaresikkerheden i AVS-lande
(AVS-EU/101.149/endelig) BESLUTNING1 om prisudsving, de globale markeder for landbrugsprodukter, deres funktion og indvirkning på fødevaresikkerheden i AVS-lande Den Blandede Parlamentariske Forsamling
Læs mereFN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.
Læs mereFEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU
FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på
Læs mere