GISP. Nr. 163 Maj 2017

Transkript

1 GISP Nr. 163 Maj 2017 GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING

2 IDRÆTSPORTALEN.GYLDENDAL.DK Bliv klar til eksamen i idræt på C-niveau På Idrætsportalen finder du faglig inspiration, som du kan implementere direkte i din undervisning. Du får adgang til 31 undervisningsforløb á 6 moduler i forskellige idræts discipliner inden for færdigheds områderne bold - spil, musik og bevægelse samt klassiske og nye idrætter. Dine elever kan se disciplinernes mest grundlæggende teknikker og opleve teorien blive levende med videoer, animationer og illustrationer. Teori til B- og C-niveau Adgang til Træningsprojekt.dk 364 instruktions- og teorivideoer produceret til undervisningen Animationer og selvrettende quizzer. VISUEL IDRÆTS- UNDERVISNING GISP1701 Oplev Idrætsportalen gratis i 30 dage. Bestil en uforpligtende prøveperiode på idrætsportalen.gyldendal.dk med et enkelt klik. gyldendal-uddannelse.dk tlf information@gyldendal.dk

3 GISP nr. 163 Maj 2017 Redaktion Malene Løye Kristensen Jakob Gøricke Jensen Ninette Müggler Mortensen Niels Martin Vind Redaktionens adresse Malene Løye Kristensen Bjerreager Vejle Ø Pris pr. år Abonnement: 400 kr. Studerende og pensionister: 200 kr. Foto Bestyrelsen, redaktionen m.fl. Udgiver Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) Tryk Rosendahls a/s De anførte synspunkter, der fremføres i artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI eller af redaktionen. I N D H O L D Leder Fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen De nye læreplaner Uddrag af læreplaner Idræt C stx, august Idræt C toårigt hf, august Idræt B valgfag, august Nyt fra fagkonsulenten Gode råd til afvikling af eksamen Eksaminators forberedelse af prøve Nyt fra regionerne Region 13 Aarhusområdet Eksamen eller ej GI stævneoversigt Generalforsamling Indkomne forslag Kursusprogram for GF Aerobic og stepaerobic Badminton Parkour Pardans Floorball Fodbold Svømning i Gymnasiet Skikursus Regioner Adresser Kort og godt om GI

4 Leder Leder Af Ninette Müggler Mortensen, en del af GISP-redaktionen I øjeblikket sker der, nok mest for os undervisere, en betydelig omvæltning i målsætningen for idræt C s virke i gymnasiet. Idræt C skal nu indgå i rækken af eksamensfag med alt hvad dette indebærer. Jeg forestiller mig, at vores elever siden folkeskolereformen efterhånden har vænnet sig til tanken om idræt som eksamensfag, gennem dets nye status i folkeskolens afgangsprøve, og derfor er omvæltningen nok ikke så stor for dem som den er for os. Og uanset hvilken holdning man ellers har haft til, hvorfor idræt fortjener at være på listen af obligatoriske fag på stx-uddannelsen, så skal fagets 3-årige forløb nu til at planlægges med henblik på at kunne afvikles i den nye prøveform. I denne udgave af bladet er den kommende afgangsprøve samt de nye læreplaner derfor sat i fokus med indslag fra GI s bestyrelse samt fagkonsulenten. Derudover kan I også finde næste års stævneoversigt samt invitation til det årlige GF kursus på Sønderborg Højskole. Vi har valgt at inkludere en oversigt over regionssekretærerne, da vi meget gerne vil være med til at bidrage til en øget kommunikation og samvær mellem de forskellige skoler i regionerne. Tag derfor et kig og find ud af, hvem der er din regionssekretær, hvis du skulle have nogen tvivl. Og ellers så glæder vi os her i GISP redaktionen til at se jer alle sammen til generalforsamlingen i oktober! Eksamen Eksamen 4

5 Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen april 2017 Af Andreas Schiørring, formand GI De nye læreplaner og GF-kurset De nye lærerplaner (der er trykt længere fremme i GISP), der træder i kraft fra august 2017, fylder formentlig meget rundt om i de forskellige idrætsfaggrupper, hvilket også gælder for bestyrelsen. Anders Bergholdt og Søren Friis, der begge har været med til at udarbejde læreplanerne, har deltaget i afviklingen af FIP-kurser i Roskilde, Odense og Kolding. FIP-kurserne har været godt besøgt med 125 i Roskilde, 61i Odense og 113 i Kolding. For bestyrelsen slutter arbejdet med at implementere læreplanerne ikke med FIP-kurserne. Vi er bl.a. i fuld gang med at planlægge efterårets GF-kursus i Sønderborg, der traditionen tro afvikles onsdag til fredag i uge 40 (4.-6. oktober). Her vil der blive udbudt hele seks kurser, med to i hvert færdighedsområde, hvilket også svarer til både spredningskrav og antal forløb, der skal opgives til eksamen på idræt C. Disciplinerne er fodbold, floorball, pardans 2.0 step/ aerobic, badminton og parkour. Kurserne afvikles som eksemplariske forløb målrettet den nye læreplan med bl.a. afvikling af eksamen. Kurset vil tage udgangspunkt i et undervisningsforløb til idræt C på seks lektioner af 90 minutter (ni timer), hvor der bl.a. præsenteres og arbejdes med teori-materiale og drejebog, samt hvordan en eksamen kan afvikles inkl. hvordan eleverne skal bedømmes. Som deltager på kurset vil man efterfølgende have to eksemplariske kurser med hjem, som straks kan benyttes i idrætsundervisningen. I snart en hel del år har der været fuldt booket på vores GF-kursus, hvilket vi selvfølgelig også håber sker med det kommende GF især i forhold til implementeringen af den nye læreplan. Dog er vi opmærksomme og lidt bekymrede om, hvordan afviklingen af det nye grundforløb kan påvirke kursusaktiviteten i negativ retning. Skikursus i uge 10, 2018 Et andet kursus som vi udbyder i det kommende skoleår er et alpin skikursus, der afvikles i Østrig i uge 10. Kurset vil være for såvel nybegyndere som øvede skiløbere. Formålet med kurset er at klæde idrætslærerne på både teknisk og didaktisk til at afvikle gode og lærerige skiforløb på idræt C og idræt B. Det er vigtigt at huske på, at selv om vi ikke længere kan bruge skiforløbet til eksamen, så kan vi fortsat afvikle et skiforløb uden at det er et eksamensforløb. Idræt i studieretningen Selv om studieretningsudbuddet umiddelbart er på plads, så arbejder vi fortsat på at få ministeren og forligspartierne til at åbne for idræt B i studieretningen. I høringsperioden har vi skrevet til ministeren for endnu en gang at påpege behovet for, at idræt B indgår som studieretningsfag. Vi taler også med DIF om at påpege dette for ministeren. En hjælpende håndsrækning er kommet fra Danske Gymnasier, der med opbakning fra DIF, DGI og universiteterne, har skrevet en opfordring til ministeren med samme mål som os, nemlig at få idræt B tilbage i studieretningen. Vi er nok desværre af den opfattelse, at forligspartierne og måske også ministeren ikke ønsker at åbne for ændringer i læreplanen, hvilket betyder, at idræt ikke kommer tilbage i studieretningen i denne omgang. Men vi vil fortsætte med 5

6 Nyt fra bestyrelsen at arbejde for det og så må vi håbe, at der kommer en åbning i en nær fremtid, lidt som vi oplevede med eksamen på idræt C, der flere gange blev dømt ude, men som alligevel blev en realitet :-) OBS om fordybelsestid på idræt B I forbindelse med den nye læreplan har vi erfaret, at fordybelsestiden er fjernet på idræt B, hvilket kan være godt at være opmærksom på. Læreplanen for idræt B er ikke ændret på området, hvor der fortsat skal udarbejdes rapporter. Fokus på badekultur efter idrætsundervisningen Siden december har vi i bestyrelsen arbejdet for at få forbedret elevernes badevaner efter idrætsundervisningen. Vi har bl.a. lavet en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet besvaret af 2612 gymnasielever fordelt på gymnasier over hele landet. Her viste det sig 1/3 af eleverne almindeligvis går i bad efter idræt, mens hele 2/3 ikke går i bad efter idræt. Hele undersøgelsen ses andet steds i dette GISP. Problemet med elevernes dårlige badekultur er ikke noget, der først opstår når eleverne begynder i gymnasiet, men ses allerede tidligere i både folkeskolen og i foreningsidrætten. Problemet skal ses i et samfundsmæssigt perspektiv, hvilket gør det ekstra svært at ændre. Derfor har vi taget initiativ til et samarbejde med DIF, DGI og Dansk Skoleidræt, for bl.a. at komme ud til så mange som muligt. Målet er at få en fælles bade-kampagne op at stå, der skal få flere elever til bade efter idræt. Vi er spændt på hvad resultatet af samarbejdet bliver. Økonomi på La Santa Vi valgte at afholde La Santa kurset trods udsigten til et betydeligt underskud. Derfor var vi i bestyrelsen lidt spændte på at se hvor slemt det blev. Nu er regnskabet gjort op og det viste sig at underskuddet for at gennemføre kurset blev på kr. I lyset af at vi havde mistet kr. i depositum hvis vi havde aflyst, er vi meget tilfredse med at underskuddet ikke blev større, men det er selvfølgelig ikke holdbart på sigt at arrangere kurser med så stor underskud. Heldigvis har vi en god økonomi i foreningen og er meget glade for det store faglige udbytte af kurset. Til slut et ønske om en god eksamensperiode samt efterfølgende en dejlig sommerferie. 6

7 Nyt fra bestyrelsen De nye læreplaner På de følgende sider bringer vi (dele af) de nye læreplaner, som en service til vores medlemmer. Mange af jer vil sikkert allerede have nærstuderet dem, når I sidder med dette blad i hånden eller på ipad en. Som skrevet i nyt fra bestyrelsen, var der nemlig hele 300 idrætsundervisere med på de tre store FIP-kurser i marts og april. Men en del af jer har formentlig ikke fået kigget på dem endnu, så her er chancen. Sammen med fagkonsulentens indlæg her i bladet giver det et godt indblik i, hvordan idrætsfaget bliver for de elever, der skal starte deres ungdomsuddannelse til sommer. prøveafsnittet 4.2 fra idræt B (da det adskiller sig lidt fra prøveafsnittene i de to C-læreplaner) Læreplanen til idræt B htx ligner i al væsentlighed valgfagslæreplanen. Samtlige fire læreplansudkast kan desuden findes via idræts side på EMU en eller via høringsportalen.dk Rigtig god læselyst Bestyrelsen Det er vigtigt at huske på, at disse udgaver ikke er de helt færdige læreplaner, men derimod de udgaver der blev sendt til politisk høring i slutningen af februar. Vi kan ikke bringe de færdige læreplaner endnu, da de i skrivende stund endnu ikke er endeligt politisk godkendt. Dog kommer de færdige læreplaner utvivlsomt til kraftigt at ligne dem, man kan fornøje sig med at læse på de kommende sider. Rigtig meget tekst er ens i de fire forskellige læreplaner. Derfor giver det ikke mening at bringe alle fire i fuld længde. På grund af pladshensyn har vi valgt at bringe følgende. idræt C stx (da langt størstedelen af vores medlemmer underviser heri) idræt C hf (da der på mange skoler vil være hf idrætshold, der skal til eksamen allerede til jul) 7

8 Uddrag af læreplaner Idræt C stx, august Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af teori fra det natur- og sundhedsvidenskabelige samt det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde, viden og kundskaber om og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og inddragelse af teori sikres faglig dybde, og undervisningen giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden samt forståelse for idrættens kulturelle værdier Formål Faget skal bidrage til elevernes almendannelse og studiekompetence. Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne kropslige kompetencer samt viden, kundskaber og færdigheder i relation til fysisk aktivitet. Eleverne opnår god fysisk kapacitet, grundlæggende idrætslige færdigheder, indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed. Eleverne opnår forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne opnår viden og kundskaber om betydningen af at være i god fysisk træningstilstand og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne udvikler innovative kom- petencer, således at de ved at anvende deres faglige viden og kundskaber lærer at tænke nyt og løsningsorienteret i forhold til konkrete, idrætslige problemstillinger. Gennem undervisning i alsidige idrætsaktiviteter opnår eleverne et bredt kendskab til idræts- og bevægelseskultur og motiveres til fortsat fysisk aktivitet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal: gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter opnå kropsbevidsthed indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder Udkast 8

9 Uddrag af læreplaner 2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik grundlæggende principper for træning basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner de for undervisningen relevante digitale redskaber de for undervisningen relevante videnskabelige metoder Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Det supplerende stof kan for eksempel være artikler eller cases, der træner elevernes evne til at koble teoretisk viden til idrætspraksis. Der kan indgå materiale på engelsk eller andre fremmedsprog. Udkast 2.4. Omfang Det faglige stof i faget udgøres af fysisk aktivitet, hvortil kommer et tekstmateriale med et forventet omfang normalt svarende til sider. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen, og undervisningen tilrettelægges på en måde, så den indeholder udfordringer for alle uanset niveau. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Den praktiske undervisning understøttes af teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i undervisningen sikres ved, at hvert af de tre færdighedsområder, jf. pkt. 2.1., indgår med minimum ét forløb hvert år. Undervisningen organiseres i forløb af minimum ni timers varighed, der tilgodeser den faglige fordybelse. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere relevant teori. Koblingen af praktik og teori skal fremstå som en meningsfuld og motiverende helhed for eleverne. Forløbene skal give eleverne en alsidig oplevelse af fagets muligheder og motivere eleverne til fortsat fysisk aktivitet. Forløbene skal desuden bevidstgøre eleverne om fagets muligheder i forhold til at foretage personlige uddannelses-, karriere- og livsstilsvalg. I kraft af den rolle, som praktikken spiller for den enkelte elevs faglige og personlige udbytte, skal undervisningen tage hensyn til progression, variation og sikkerhed samt til fysiologiske forskelle på kønnene. Undervisningen tilrettelægges både kønsdifferentieret og kønsintegreret Arbejdsformer De enkelte timer tilrettelægges således, at der i størstede- 9

10 Uddrag af læreplaner len af timerne er minimum 20 minutter, hvor den enkelte elev oplever at være fysisk belastet. Der arbejdes med målrettet træning, og som en del af dette arbejde anvendes forskellige testformer. I den forbindelse vejledes eleverne enkeltvis eller i mindre grupper om, hvordan de kan forbedre deres idrætslige kompetencer. Eleverne arbejder i perioder med projekter med forskellige produktkrav. I 3.g gennemføres etet individuelt eller gruppebaseret træningsforløb, træningsprojektet, af mindst otte ugers varighed. Som afslutning på træningsprojektet afleveres en individuel rapport, hvori eleven skal: dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt, personligt træningsprogram koble teoretisk viden og kundskaber til sit personlige træningsprogram demonstrere korrekt brug af faglige termer I undervisningen indgår elementer, der giver eleverne indblik i såvel den selv- og uorganiserede idræt som den organiserede og kommercielle idræts tilbud i lokalområdet It I undervisningen skal eleverne anvende forskellige digitale redskaber til analyse og vurdering af idrætslige aktiviteter, for eksempel i forbindelse med bevægelsesanalyse, spilanalyse, testning og kreative produktioner. I forbindelse med træningsprojektet anvendes relevante digitale redskaber til eksempelvis dataindsamling, databehandling, logbogsskrivning og informationssøgning. Udkast 3.4. Samspil med andre fag Idræt C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Dele af kernestof og supplerende stof i faget vælges og behandles, så det kan bidrage til samspil med andre fag. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider. Idrætsfaget giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske og kreative fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning og bliver i stand til at forklare, på hvilken måde idrætsfagets viden, kundskaber og metoder kan bidrage til at øge forståelsen af flerfaglige problemstillinger. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Gennem fremadrettet, individuel vejledning og tilbagemeldinger på idrætsfaglige aktiviteter skal den enkelte elev undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål (jf. pkt. 2.1.). Elevernes praktiske og mundtlige kompetencer samt deres viden, kundskaber og færdigheder i relation til den fysiske aktivitets betydning for individ og samfund evalueres løbende. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som giver eleven viden om eget fagligt standpunkt og får eleven til selv at reflektere over egen faglig progression eksempelvis fysiske test, forløbsprøver eller videoanalyser. I tilbagemeldinger til den enkelte elev skal der ske en fremadrettet vejledning med præcise anvisninger på forbedringsmuligheder. Alsidighedsaspektet, dvs. elevens kompetencer inden for alle tre færdighedsområder nævnt i pkt. 2.1., skal tilgodeses i standpunktskarakteren ved skoleårets afslutning i 1. og 2.g samt i den afsluttende standpunktskarakter i 3.g. Bedømmelsen af rapporten hørende til træningsprojektet tilgodeses ligeledes i den afsluttende standpunktskarakter. 10

11 Uddrag af læreplaner 4.2. Prøveformer Der afholdes en praktisk/mundtlig gruppeprøve med tre eller fire eksaminander i hver gruppe. Eksaminationen tilrettelægges, så der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand ved grupper a tre personer og ca. 20 minutter pr. eksaminand ved grupper a fire personer. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter for eksaminander, der går til individuel prøve. Tiden fordeles med ca. 3/4 til den praktiske og ca. 1/4 til den mundtlige del af prøven. Forberedelsestiden til prøven er ca. 24 timer. I prøven indgår seks af de i undervisningen gennemførte forløb, to fra hvert færdighedsområde, jf. pkt Ud fra de seks forløb sammensættes et antal forløbspakker bestående af tre forløb, ét fra hvert færdighedsområde. De første otte forløbspakker skal være forskellige. Den enkelte forløbspakke må anvendes højst tre gange på samme hold. Gruppen trækker ved forberedelsestidens start en forløbspakke. I den praktiske del af prøven eksamineres eksaminanderne i idrætslige færdigheder. Gruppen udarbejder i forberedelsestiden en fælles drejebog for forløbspakken. Drejebogen er eksaminandernes plan for indholdet af den praktiske del af prøven. Alle drejebøger afleveres til eksaminator og censor senest ca. 24 timer efter, forløbspakken er trukket. I det omfang, der skal bruges hjælpere til prøven, findes disse blandt de øvrige elever på holdet. I tiden mellem forberedelsestidens start og den praktiske prøves begyndelse skal eleverne have mulighed for at benytte de relevante idrætsfaciliteter i et rimeligt omfang i forhold til antallet af eksaminander. Den mundtlige del af prøven gennemføres, efter gruppens praktiske del af prøven er afviklet. I den mundtlige del af prøven stilles spørgsmål til eksaminanderne om den fremviste praksis og om sammenhængen mellem praksis og den til forløbspakken hørende teori. Samtalen skal foregå på en sådan måde, at eksaminanderne kan bedømmes individuelt. Selvstuderende Selvstuderende eksamineres individuelt. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Det er den selvstuderende, der efter aftale med skolens leder sørger for praktiske hjælpere til prøven. De øvrige retningslinjer for prøven er som beskrevet i pkt. 4.2.] 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation. Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at behandle problemstillinger i samspil med andre fag og til at demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder. Udkast 11

12 Uddrag af læreplaner Idræt C toårigt hf, august Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af teori fra det natur- og sundhedsvidenskabelige samt det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde, viden og kundskaber om og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og inddragelse af teori sikres faglig dybde, og undervisningen giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden samt forståelse for idrættens kulturelle værdier Formål Faget skal bidrage til elevernes almendannelse og studiekompetence. Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne kropslige kompetencer samt viden, kundskaber og færdigheder i relation til fysisk aktivitet. Eleverne opnår såvel god fysisk kapacitet som grundlæggende idrætslige færdigheder og erfaringer med kroppens bevægelsesmuligheder. Eleverne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og opnår således indsigt i betydningen af at være i god fysisk træningstilstand. Eleverne opnår forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer, og gennem undervisningen motiveres de til en fysisk aktiv livsstil. Eleverne skal tillige opnå viden om fagets professionsrettede perspektiver. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal: gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i den forbindelse få kendskab til centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter opnå kropsbevidsthed indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram samt gennemføre og evaluere et træningsprogram og i begge tilfælde kunne redegøre for relevant fysiologisk teori kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder Udkast 2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik 12

13 Uddrag af læreplaner grundlæggende principper for træning samt basale idrætsfaglige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner de for undervisningen relevante digitale redskaber Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet Omfang Det faglige stof i faget udgøres af fysisk aktivitet, hvortil kommer et tekstmateriale med et forventet omfang normalt svarende til sider. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen, og undervisningen tilrettelægges på en måde, så den indeholder udfordringer for alle uanset niveau. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Den praktiske undervisning understøttes af teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i undervisningen sikres ved, at hvert af de tre færdighedsområder, jf. pkt. 2.1., indgår med minimum to forløb. Undervisningen organiseres i forløb af minimum 7,5 times varighed, der tilgodeser den faglige fordybelse. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere relevant teori. Forløbene skal give eleverne en alsidig oplevelse af fagets muligheder og motivere eleverne til fortsat fysisk aktivitet. Forløbene skal desuden bevidstgøre eleverne om fagets muligheder i forhold til at foretage personlige uddannelses-, karriere- og livsstilsvalg. I kraft af den rolle, som praktikken spiller for den enkelte elevs faglige og personlige udbytte, skal undervisningen tage hensyn til progression, variation og sikkerhed samt til fysiologiske forskelle på kønnene. Undervisningen tilrettelægges både kønsdifferentieret og kønsintegreret. Undervisningen skal tillige belyse fagets professionsrettede perspektiver Arbejdsformer De enkelte timer tilrettelægges således, at der i størstedelen af timerne er minimum 20 minutter, hvor den enkelte elev oplever at være fysisk belastet. Eleverne arbejder i perioder med projekter med forskellige produktkrav. De gennemfører et mindre, individuelt eller gruppebaseret træningsforløb. I undervisningen indgår elementer, der giver eleverne indblik i såvel den selv- og uorganiserede idræt som den organiserede og kommercielle idræts tilbud i lokalområdet. Udkast 3.3. It I forbindelse med undervisningen skal eleverne anvende forskellige digitale redskaber til analyse og vurdering af idrætslige aktiviteter, for eksempel i forbindelse med bevægelsesanalyse, spilanalyse, testning og kreative produk- 13

14 Uddrag af læreplaner tioner. Eleverne gør brug af it til at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner. It kan inddrages i forbindelse med forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt som redskab til afdækning af mulighederne for at dyrke idræt i fritiden Samspil med andre fag Idræt C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Dele af kernestof og supplerende stof i faget vælges og behandles, så det kan bidrage til samspil med andre fag. Idrætsfaget giver mulighed for samspil inden for og på tværs af det natur- og sundhedsvidenskabelige samt det humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Gennem fremadrettet, individuel vejledning og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal den enkelte elev undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål (jf. pkt. 2.1.). Elevernes praktiske og mundtlige kompetencer samt deres viden, kundskaber og færdigheder i relation til den fysiske aktivitet evalueres løbende Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som giver eleven viden om eget fagligt standpunkt og får eleven til selv at reflektere over egen faglig progression eksempelvis fysiske test, forløbsprøver eller videoanalyser. I tilbagemeldinger til den enkelte elev skal der ske en fremadrettet vejledning med præcise anvisninger på forbedringsmuligheder Prøveformer Der afholdes en praktisk/mundtlig gruppeprøve med tre eller fire eksaminander i hver gruppe. Eksaminationen tilrettelægges, så der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand ved grupper a tre personer og ca. 20 minutter pr. eksaminand ved grupper a fire personer. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter for eksaminander, der går til individuel prøve. Tiden fordeles med ca. 3/4 til den praktiske og ca. 1/4 til den mundtlige del af prøven. Forberedelsestiden til prøven er ca. 24 timer. I prøven indgår seks af de i undervisningen gennemførte forløb, to fra hvert færdighedsområde, jf. pkt Ud fra de seks forløb sammensættes et antal forløbspakker bestående af tre forløb, ét fra hvert færdighedsområde. De første otte forløbspakker skal være forskellige. Den enkelte forløbspakke må anvendes højst tre gange på samme hold. Gruppen trækker ved forberedelsestidens start en forløbspakke. I den praktiske del af prøven eksamineres eksaminanderne i idrætslige færdigheder. Gruppen udarbejder i forberedelsestiden en fælles drejebog for forløbspakken. Drejebogen er eksaminandernes plan for indholdet af den praktiske del af prøven. Alle drejebøger afleveres til eksaminator og censor senest ca. 24 timer, efter forløbspakken er trukket. I det omfang, der skal bruges hjælpere til prøven, findes disse blandt de øvrige elever på holdet. I tiden mellem forberedelsestidens start og den praktiske prøves begyndelse skal eksaminanderne have mulighed for at benytte de relevante idrætsfaciliteter i et rimeligt omfang i forhold til antallet af eksaminander. Udkast 14

15 Uddrag af læreplaner Den mundtlige del af prøven gennemføres, efter gruppens praktiske del af prøven er afviklet. I den mundtlige del af prøven stilles spørgsmål til eksaminanderne om den fremviste praksis og sammenhængen mellem praksis og den til forløbspakken hørende teori. Samtalen skal foregå på en sådan måde, at eksaminanderne kan bedømmes individuelt. Selvstuderende Selvstuderende eksamineres individuelt. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Det er den selvstuderende, der efter aftale med skolens leder sørger for praktiske hjælpere til prøven. De øvrige retningslinjer for prøven er som beskrevet i pkt. 4.2.] 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation.

16 Uddrag af læreplaner Idræt B valgfag, august Prøveformer Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve af ca. 45 minutters varighed pr. eksaminand. Den praktiske del af prøven varer ca. 21 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 48 minutter til den mundtlige del af prøven, som varer ca. 24 minutter. Den praktiske del af prøven afholdes som gruppeprøve med tre eller fire eksaminander i hver gruppe. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Forberedelsestiden til den praktiske del af prøven er ca. 24 timer. I den praktiske del af prøven indgår seks af de i undervisningen gennemførte forløb, heraf to fra hvert færdighedsområde, jf. pkt Der indgår fire forløb fra valgfagsundervisningen og to fra den obligatoriske undervisning (C-niveau). På hf-enkeltfag kan alle seks forløb være fra valgfagsundervisningen. Ud fra de seks forløb sammensættes et antal forløbspakker bestående af tre forløb, ét fra hvert færdighedsområde. De første otte forløbspakker skal være forskellige. Den enkelte forløbspakke må anvendes højst tre gange på samme hold. Gruppen trækker ved forberedelsestidens start en forløbspakke. I den praktiske del af prøven eksamineres eksaminanderne i idrætslige færdigheder. Gruppen udarbejder i forberedelsestiden en fælles drejebog for forløbspakken. Drejebogen er eksaminandernes plan for indholdet af den praktiske del af prøven. Alle drejebøger afleveres til eksaminator og censor senest ca. 24 timer, efter forløbspakken er trukket. I det omfang, der skal bruges hjælpere til prøven, findes disse blandt de øvrige elever på holdet. I tiden mellem forberedelsestidens start og den praktiske prøves begyndelse skal eksaminanderne have mulighed for at benytte de relevante idrætsfaciliteter i et rimeligt omfang i forhold til antallet af eksaminander. I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der er formuleret som en case og en række tilhørende spørgsmål. Opgaven skal være relateret til mindst et af de seks forløb, som indgår i den praktiske del af prøven. Opgaven skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere kritisk refleksion og anvendelse af viden og kundskaber fra flere af fagets videnskabsområder på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af sin analyse af casen og besvarelse af de tilhørende spørgsmål og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Bilagsmaterialet i hver opgave skal være såvel kendt som ukendt. De enkelte opgaver må anvendes højst to gange. Udkast Selvstuderende Selvstuderende eksamineres individuelt. Eksaminationstiden er ca. 54 minutter. Den praktiske del af prøven varer ca. 30 minutter. Det er den selvstuderende, der efter aftale med skolens leder sørger for praktiske hjælpere til prøven. De øvrige retningslinjer for prøven er som beskrevet i pkt

17 Uddrag af læreplaner 17

18 Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Af Mads Olsen, fagkonsulent Dette nyhedsbrev kommer hovedsagelig til at handle om det, der optager næsten alle mine vågne timer i øjeblikket, og som jeg er sikker på også optager jer ude i virkeligheden, hvor skolerne jo så småt er ved at tage hul på forberedelserne af den nye reform. Inden vi kommer til at snakke om læreplanerne, er der imidlertid en virkelighed, som rammer os lige om lidt nemlig eksamenstiden. Eksamen 2017 Som altid er der en masse af jer, der skal have hold op til prøve og af gode grunde næsten lige så mange af jer, der skal ud som censorer. Andetsteds i GISP bringes nogle gode råd til såvel eksaminator som censor, så prøverne kan afvikles på bedst mulig måde. Her vil jeg dog gøre ekstra opmærksom på noget, som har givet en del udfordringer i det forløbne år. Omkring karakterfastsættelse står der i karakterbekendtgørelsens 14 stk. 2: Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Det betyder, at det ikke er muligt at give to karakterer og involvere rektor, som der har været en række eksempler på. Og i denne sammenhæng er det også vigtigt at understrege, at alle karakterer, der gives også dem, der er blevet fastsat på ovenstående måde skal præsenteres for eleven som eksaminator og censors fælles karakter. Det er altså ikke tilladt at udtrykke dissens over for eleven. Mener man, at ens modpart konsekvent fejlbedømmer eleverne, skal man jf. eksamensbekendtgørelsens 29, stk. 4 lave en indberetning. De nye læreplaner Læreplanerne er nu færdige og sendt videre til politisk godkendelse efter den offentlige høring i marts. I forhold til det udkast, der var udgangspunktet for den offentlige høring, og som er blevet præsenteret på diverse FIP- og regionalkurser, er der ikke nogle betydende ændringer. Der blev rettet lidt i enkelte formuleringer, men som sagt ikke noget af betydning. Der er nu i alt fire læreplaner i idræt i de gymnasiale ungdomsuddannelser de tre, vi kender (stx idræt C, hf idræt C og valgfag idræt B), og så den nye dreng i klassen, htx idræt B. Idræt B på htx adskiller sig kun på få områder fra valgfag idræt B. Først og fremmest er der forskel i de faglige mål, hvor der lægges op til et flerfagligt samarbejde med studieretningsfaget bioteknologi og de obligatoriske 18

19 Nyt fra fagkonsulenten fag teknologi B og teknik A. Den anden mindre væsentlige forskel findes under didaktiske principper, hvor fordelingen af praktik- og teoriundervisning er forklaret anderledes end i læreplanen for valgfag idræt B, fordi htx idræt B kun kan være et studieretningsfag. Som sagt på både mini-fip/dialogmøderne i efteråret, FIP-kurserne og diverse regionalmøder i marts og april er det faglige indhold i læreplanerne ikke ændret væsentligt i forhold til læreplanerne fra før reformen. Der er ændret på formuleringer og opsætning, men grundlæggende er fagets identitet, de faglige mål, kernestoffet, didaktiske principper og arbejdsformer ikke blevet ændret væsentligt. Men (og der måtte jo komme et men) der er kommet prøve på idræt C og en anderledes prøve på idræt B. Den praktiske del af prøven på alle fire uddannelser er ens i struktur, men der er en mindre forskel i eksaminationstid pr. elev mellem idræt C og idræt B. I dette afsnit vil jeg se bort fra denne tidsforskel og behandle den praktiske del af prøven under et. Den mundtlige del af prøven er forskellig på idræt C og idræt B, og forskellen vil blive forklaret. Forberedelse til prøven For at sikre at eleverne, læreren og skolen er ordentligt forberedt til prøven, skal man være opmærksom på følgende i løbet af skoleåret: I dialog med ledelsen skal man på den enkelte skole beslutte, hvilke hold der meldes ind til UVM. Det kan være en idrætskombination (fx 3.ax), men med 60 elever vil det optage fire-fem dage, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt, så derfor anbefaler vi, at de hold, der meldes ind til UVM, har maksimum ca. 30 elever. Dette skal besluttes hos jer på skolerne i efteråret. I prøven skal der indgå seks forløb fra undervisningen (på idræt B er det to forløb fra idræt C og fire forløb fra idræt B), to i hvert færdighedsområde. På skoler, hvor der oprettes idræt B-valghold, er det nødvendigt, at der på alle de idræt C-hold, der leverer elever til valgholdet, er mindst to ens forløb, som alle elever har haft, uanset hvilken klasse de har gået i. Fra læreplansgruppens side vil vi anbefale, at man på skolerne bliver enige om ét fælles forløb fra hvert færdighedsområde, da dette vil skabe bedre valgmuligheder for valgholdet. Forløbene kan ligge i alle tre år i stx (men vi anbefaler, at de ligger så tæt på afslutningen af det treårige forløb som muligt). På hf skal forløbene ligge i idræt C-forløbet, uanset om det afvikles på et eller to semestre. De seks forløb sammensættes til otte forskellige forløbspakker, der hver især består af ét forløb fra hvert færdighedsområde. En forløbspakke er det ord, vi fremadrettet anvender for prøvespørgsmålet (se eksempel i fakta-boks 1). Via undervisningen og undervisningsbeskrivelsen for de enkelte forløb er eleverne forberedt på, hvad det er, de forventes at have lært, og hvad de derfor bør inddrage/ vise til den praktiske del af prøven. 24 timers forberedelse er ikke meget, hvis elever helt fra bunden skal sammensætte og øve prøvens indhold. 19

20 Nyt fra fagkonsulenten Faktabox1 Klassen har valgt, at følgende seks forløb skal indgå i prøven: Boldspil: Fodbold og volleyball Musik og bevægelse: Jive og aerobic Klassiske og nye idrætter: Atletik og svømning Det betyder, at der kan laves følgende otte unikke forløbspakker: Eksamensbekendtgørelsen fastslår, at den sidste elev/ gruppe skal have minimum fire forløbspakker at vælge imellem, så til en given prøve er der brug for antallet af grupper + tre forløbspakker (eksempelvis skal der, hvis der er 9 grupper, være 12 forløbspakker). Er der brug for 1-8 forløbspakker anvendes de otte forskellige forløbspakker én gang. Er der brug for 9-16 forløbspakker anvendes de otte forskellige forløbspakker én gang, mens et antal forløbspakker dubleres, indtil man opnår det antal, der er behov for. Er der brug for forløbspakker anvendes de otte forskellige forløbspakker to gange hver, mens et antal forløbspakker dubleres en gang til, indtil man opnår det antal, der er behov for. Pakke 1 Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke 7 Pakke 8 Fodbold Fodbold Fodbold Fodbold Volleyball Volleyball Volleyball Volleyball Jive Jive Aerobic Aerobic Jive Jive Aerobic Aerobic Atletik Svømning Atletik Svømning Atletik Svømning Atletik Svømning Vi anbefaler derfor, at de enkelte forløb afsluttes med udarbejdelsen af en øvelsesliste eller skabelon for, hvad man kan/bør vise til prøven. Et sådant arbejde kan naturligvis også foregå i en eventuel repetitionsperiode i 3.g, men i begge tilfælde muliggør det, at de 24 timers forberedelse primært bruges på at øve sig på det, der skal vises til selve prøven. I læreplanen står der: I tiden mellem forberedelsestidens start og den praktiske prøves begyndelse skal eksaminanderne have mulighed for at benytte de relevante idrætsfaciliteter i et rimeligt omfang i forhold til an- tallet af eksaminander. Det betyder ikke, at alle elever skal have adgang til alle faciliteter i samtlige 24 timer!!! Se et eksempel på, hvad det kan betyde, i fakta-boks 2. På skoler, hvor dele af undervisningen foregår andre steder end på skolen, skal læreren omkring marts måned aflevere en grovskitse over afviklingen af såvel forberedelsen som den praktiske del af prøven til ledelsen (se fakta-boks 2). Dette skyldes, at hvis der skal bookes lokaler væk fra skolen, så skal dette oftest gøres i god tid, og da ledelsen på dette tidspunkt ved, hvilke hold der skal til prøve, vil de kunne booke de nødvendige facilite- 20

21 Nyt fra fagkonsulenten Grupperne laver én drejebog. Drejebogen er fremadrettet en betegnelse for et dokument bestående af tre sider (en side til hvert forløb), der beskriver gruppens samlede prøveplan. Som nævnt tidligere kan eleverne fra undervister. Det er i det hele taget vigtigt, at man især de første år tidligt er i dialog med ledelsen om, hvordan prøven i idræt foregår. Eleverne går til prøve i grupper a tre eller fire elever. Gruppernes sammensætning skal være fastlagt forud for gruppernes trækning af prøvespørgsmål, men det er op til den enkelte lærer og det enkelte hold at fastlægge, hvornår det er hensigtsmæssigt at grupperne etableres. Omkring gruppedannelsen er det vigtigt at være opmærksom på at man fx på samlæste hold (stx og hf) nok skal sørge for, at grupperne etableres som rene hf- og stxhold, da det ellers kan være nødvendigt at lave nye grupper efter offentliggørelse af prøveplanen. man på hold, hvor to klasser har idræt sammen, er opmærksom på og i dialog med ledelsen om, hvilket hold der meldes ind til ministeriet. Hvis 3.ax meldes ind som ét hold, kan grupperne fint dannes på tværs af klassen, mens hvis holdet meldes ind som to hold (3.a og 3.x), skal grupperne dannes inden for det enkelte hold. man på idræt C-hold, hvor der er elever, der har idræt B som valgfag, enten lader eleverne, der har idræt B, være i grupper for sig selv, eller fordeler eleverne med én idræt B-elev i hver gruppe a fire elever. Begge løsninger sikrer, at man ikke skal igennem en ny gruppedannelsesproces. Grunden til at dette er vigtigt er, at en elev kun kan komme til prøve i et fag på det højeste niveau han/hun har faget. læreplanen åbner op for, at elever kan gå til prøve individuelt. MEN dette er ikke en kattelem til, at enhver, som helst vil arbejde alene, kan gøre det. Det er en mulighed, der er skrevet ind for at sikre, at elever med fx alvorlige sociale udfordringer kan fritages for 24 timers mere eller mindre intenst gruppearbejde. Reglen kan kun benyttes undtagelsesvis, og det er kun skolens leder, der kan give en sådan tilladelse. Tiden mellem forberedelsestidens start og prøvens begyndelse Alle grupper trækker deres forløbspakke samtidig. For alle fag gælder det, at ved prøver med lang forberedelse vil censor ikke være til stede ved trækningen, der derfor forestås af ledelsen. Så snart grupperne har trukket deres forløbspakker, udarbejder læreren den færdige plan for afviklingen af prøven, som starter ca. 24 timer efter, grupperne har trukket deres forløbspakke. Hvis læreren har lavet den før omtalte grovskitse til ledelsen i marts, består arbejdet her kun i at tilpasse tiderne, så de passer med det antal grupper/elever, der har trukket den enkelte aktivitet. De efterfølgende 24 timer har eleverne mulighed for at forberede såvel den praktiske som den mundtlige del af prøven. Det vil typisk være hensigtsmæssigt, hvis der er adgang til idrætsfaciliteterne på skolen og eventuelle faciliteter væk fra skolen i dagtimerne, mens aftentimerne er til forberedelse af den mundtlige del af prøven (som jo naturligvis også kan forberedes derhjemme fra det øjeblik, eleverne ved, om de skal til prøve i idræt). Læreren må ikke vejlede eleverne, efter forløbspakken er trukket, men der kan være sikkerhedsmæssige forhold, der gør det relevant, at læreren (eller en anden idrætslærer) er til stede til større eller mindre dele af elevernes forberedelse. Dette aftales med skolens leder, der har det sikkerhedsmæssige ansvar. 21

22 Nyt fra fagkonsulenten Faktabox 2 Eksempel på grovskitse, som afleveres til ledelsen og bruges som forberedelse til udarbejdelsen af den endelige prøveplan, som kan laves, når eleverne har trukket forløbspakker Notat til ledelsen vedr. IdB valgholdet Hvis IdB valgholdet udtrækkes til prøve i faget, afvikles trækning, forberedelse og selve prøven efter følgende plan. Det, der markeres med fed, er de faciliteter, som foregår væk fra skolen, og som skal bookes, hvis holdet udtrækkes til prøve. Trækning af forløbspakke og forberedelse (mandag) 8:00-8:15 Trækning af forløbspakker (alle grupper møder i lokale xx) Herefter følger 24 timers forberedelse, hvor følgende faciliteter er til rådighed for eleverne på de anførte tidspunkter. 8:15-18:00 Faciliteterne på skolen er tilgængelige (fodbold, volleyball, aerobic, jive) 9:00-12:00 Adgang til atletikstadion og redskaber 13:00-15:00 Adgang til svømmehal Prøvedag 1 (tirsdag) (adgang til idrætsfaciliteter på skolen fra kl. 7:30) 8:00-11:00 Boldspil (29 elever a 6 min. pr. elev) 11:00-11:30 Frokost 11:30-14:00 Atletik (stadion bookes ½ time før reel prøvestart) 14:00-16:00 Svømning Prøvedag 2 (onsdag) (hallen fra 8-11 og to forberedelses- og et eksaminationslokale fra 11-16) 8:00-11:00 Musik og bevægelse (29 elever a 6 min. pr. elev) 11:05-16:00 Første 10 elever til den mundtlige del af prøven Prøvedag 3 (torsdag): (to forberedelseslokaler og et eksaminationslokale) 8:00-15:40 Resterende 19 elever til den mundtlige del af prøven OBS! Eksaminator laver den endelige plan for afviklingen af den praktiske del af prøven umiddelbart efter trækning af forløbspakker. Ledelsen laver planen for afviklingen af den mundtlige del af prøven. Den endelige plan for afvikling af prøven (inkl. præcise tidspunkter og grupperækkefølge laves umiddelbart efter, at grupperne har trukket deres forløbspakke. 22

23 Nyt fra fagkonsulenten ningen og/eller undervisningsbeskrivelsen have mere eller mindre færdige planer for prøveindholdet i de seks forløb, der indgår i prøven. Efter den enkelte gruppe har trukket sin forløbspakke, sammensættes planerne for de tre forløb, som er indeholdt i den pågældende forløbspakke, til én drejebog. Grupperne har naturligvis mulighed for at ændre på drejebogens indhold (fx fjerne øvelser, de ikke bryder sig om, eller tilføje andre, som de synes bedre viser de faglige mål), så det passer til dem. Alle i en gruppe behøver ikke vise det samme. Har man fx arbejdet med rotationer om den horisontale akse, kan nogle vise kolbøtter, mens andre viser salto. Den praktiske del af prøven Som vi har været vant til fra idræt B, afvikles den praktiske del af prøven ikke gruppe for gruppe, men forløb for forløb (se fakta-boks 2). Læreplansgruppen anbefaler, at man, hvis det er muligt, tager et færdighedsområde ad gangen. Dette gøres for at stille de enkelte elever så ens som muligt. Desuden anbefales det at starte med boldspil, fordi det typisk er her, der er brug for mange hjælpere til afvikling af det færdige spil. Som forberedelse til den mundtlige del af prøven på idræt C er det en god ide, hvis eksaminator og censor tager noter undervejs i den enkelte gruppes forskellige forløbspræsentationer, så det er muligt efterfølgende at spørge ind til elevens refleksioner over den afviklede praksis og den teori, der er knyttet til forløbene i forløbspakken. På både idræt C og idræt B skal eksaminator og censor naturligvis også gøre sig notater undervejs, så der kan foretages en hurtig og sikker helhedsvurdering af den enkelte elev efter den mundtlige del af prøven. Den mundtlige del af prøven På idræt B er den mundtlige prøve, som vi kender den i dag. Det er en individuel prøve med 48 minutters forberedelse og 24 minutters eksamination. Alle nævnte tidsangivelser er inklusiv tid til votering og skift. På idræt C er der tale om en mundtlig gruppeprøve, der udgør ¼ af den samlede prøvetid for gruppen. Hvornår den mundtlige del skal afvikles, er op til den enkelte lærer at tilrettelægge. Det kan enten ske med ca. 6 minutter pr. gruppe efter afviklingen af hver af de tre dele/forløb, eller det kan ske med ca. 18 minutter pr. gruppe efter den enkelte gruppe er færdig med hele deres drejebog. Der kan være forskellige grunde til at vælge den ene eller den anden form, og der er ikke faslagt noget om dette i læreplanen. Det er vigtigt, at den mundtlige del af prøven på idræt C består af spørgsmål, der går på elevernes refleksioner over egen praksis (den de netop har vist til prøven) og den teori, der er knyttet til de enkelte forløb. Det er desuden vigtigt at sørge for, at den elev kan vurderes individuelt. Karaktergivning Selvom der er tale om en gruppeprøve, skal den enkelte eksaminand vurderes individuelt. Karakteren gives på en helhedsvurdering af eksaminandens opfyldelse af de faglige mål. Karakteren skal gives til eksaminanden umiddelbart efter, vedkommende er færdig med sin prøvepræstation. På idræt B vil den samlede karakter typisk skulle gives efter afviklingen af den individuelle, mundtlige del af prøven. Det er forholdsvis nemt logistisk og noget, vi kender fra prøver i andre fag. 23

24 Nyt fra fagkonsulenten På idræt C er det en smule mere kompliceret. Også her skal karaktererne gives efter afviklingen af den mundtlige del af prøven, men fordi der er tale om en gruppeprøve, skal gruppen efter endt eksamination sendes væk, så eksaminator og censor kan votere i fred, og efterfølgende skal eleverne tilkaldes enkeltvis og gives deres karakter. På hf ved man jo, at holdet skal til prøve, og derfor er det muligt for ledelsen tidligt at fastlægge datoer for prøvens afvikling, hvilket kan være vigtigt i forhold til bookning af faciliteter til forberedelse og prøve. Det bliver vigtigt, at I så tidligt som muligt giver ledelsen besked om, hvilke forløb holdet har (og dermed hvilke faciliteter, der skal bookes). Der er sikkert ting omkring prøven, jeg ikke har fået med, og/eller udfordringer, vi først opdager, når vi prøver det i praksis, men jeg håber, at dette skriv giver jeg noget inspiration til det arbejde, der går i gang lige om lidt. Og apropos lige om lidt Prøve i vintertermin på hf Gymnasieloven eller rettere bemærkningerne til gymnasieloven (som også har lovstatus) pålægger hf-institutionerne at afvikle én prøve i vinterterminen i 1.hf. Det kan i praksis kun være matematik eller idræt/de musisk-kreative fag. Langt de fleste skoler med hf har valgt, at det er idræt/ de musisk-kreative fag, der skal afholde prøve i vinterterminen. For idræt giver dette en lang række udfordringer af logistisk karakter, og det vil naturligvis også påvirke indholdet af undervisningen, da der nok vil være nogle udeaktiviteter, der ikke egner sig til at blive afviklet i december/ januar. Set fra ministeriets side er det naturligvis muligt at opfylde læreplanens krav alene med indendørsaktiviteter, og derfor er det på den enkelte institution, beslutningen ligger. Når de fleste institutioner ikke ønsker at afvikle matematik C som vinterprøve, skyldes det, at faget har 125 timer, hvilket vil betyde 7,5 timers matematik om ugen i de 17 uger, som efterårssemesteret varer. 24

25 Nyt fra fagkonsulenten Sidst men ikke mindst I forlængelse af at vi med den nye reform har fået prøve med lodtrækning, bliver det vigtigt, at vi i det faglige miljø får diskuteret, hvad der er realistiske faglige mål i de enkelte forløb. Det er måske en påstand, som ikke passer alle steder, men ofte, når vi har haft vores idræt B-elever til prøve, har de haft mulighed for at gå til prøve i discipliner, hvor det, de har vist, ikke er noget, de har lært i gymnasiet, men noget, de har brugt år på at lære i foreningslivet. Det har gjort os vant til et højt niveau til prøverne. Med indførelsen af lodtrækning kan eleverne naturligvis fortsat være heldige at komme op i noget, hvor de har forudsætninger fra en anden verden, men som udgangspunkt vil de i langt højere grad blive testet i det, de har lært i undervisningen. Det synes jeg personligt er godt for faget, men det er vigtigt, at det ikke betyder, at eleverne får lavere karakterer, end de har fået før. Jeg er sikker på, at det er en faglig diskussion, som bliver meget vigtig i den kommende tid, så jeg håber, at I allerede nu vil begynde at debattere følgende spørgsmål: Hvad kan vi med rimelighed forlange, at eleverne skal kunne efter et forløb på ni timer i en given aktivitet? Er det hensigtsmæssigt fx kun at have tre forløb om året (et i hvert færdighedsområde) for at sikre mere tid til læring? Kan vi gøre noget for at skabe en bedre progression i undervisningen, så der er mest mulig transfer imellem de forløb, vi laver, så elevernes generelle niveau løftes? Med disse spørgsmål har jeg vist mere end opbrugt min taletid. Jeg håber, I kan finde inspiration i dette indlæg til det videre arbejde, og som altid er I velkomne til at kontakte mig, hvis der er noget, som enten ikke er forklaret godt nok, eller som I er i tvivl om. Vejledningerne skulle være klar, umiddelbart inden I går på sommerferie. Nyd foråret og ha en god eksamensperiode. 25

26 Gode råd til afvikling af eksamen Eksaminators forberedelse af prøve efter 2005 reform Af Mads Olsen, fagkonsulent Husk at det er læreplansfastlagt, at der mellem sidste undervisningsgang og prøven skal være 1-2 gange (typisk antallet af elever x 20 minutter, hvilket på et hold med 30 giver 10 timer), hvor eleverne kan råde over idrætsfaciliteterne, så de kan øve op til den praktiske del af prøven. Her kommer en huskeliste med 15 punkter, som forhåbentlig kan hjælpe nye lærere, og genopfriske hukommelsen for dem, der nu kun er unge af sind. Hvis I i undervisningen har benyttet f.eks. svømmehal eller andre faciliteter ude i byen, så sørg for i god tid at snakke med ledelsen om, at I har brug for disse faciliteter, hvis holdet skal op. Ledelsen må naturligvis ikke fortælle jer, om eller hvornår holdet skal op, men de kan jo godt booke de nødvendige faciliteter. Falder prøven tidligt, kan det være svært at nå, hvis I først kan komme i gang, når prøveplanen offentliggøres Sørg for i god tid før prøven at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for prøven og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor. For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende prøven i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanen for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med: Eksamensbekendtgørelsen ( dk/forms/r0710.aspx?id=179722) Karakterbekendtgørelsen ( dk/forms/r0710.aspx?id=25308) Læs læreplanens afsnit om faglige mål og evalueringskriterier. ( aspx?id=132670) Det er en god ide at få eleverne til at aflevere drejebøger inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis prøven ligger tidligt i prøveperioden. I vejledningen til bekendtgørelsen kan man finde gode råd til, hvordan prøven forberedes og afvikles, hvis man ikke allerede har praktisk erfaring med dette. Vejledning til læreplanen findes på dette link: ( modul/l%c3%a6replaner-og-vejledninger-idr%c3%a6t) Drejebogen er skabelonen for eleven praktiske del af prøven. Hver elev skal være med i to drejebøger (i to forskellige færdighedsområder). Drejebogen bør hænge tæt sammen med undervisningsbeskrivelsen, således at forstå, at det gerne skal fremgå af elevens drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder, som præstationen skal vise, at eleven behersker. Drejebogen kan 26

27 Gode råd til afvikling af eksamen og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen det gør alene den praktiske udførelse af drejebogen. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven viser hvilken faglighed han/hun vil vise til prøven (se skabelon og eksempel på dk/sites/default/files/3%20eksempler%20p%c3%a5%20 drejeb%c3%b8ger% pdf) Et case spørgsmål skal være formuleret således, at eleven ikke kan besvare spørgsmålene uden at anvende information fra selve casen (se eksempler på emu.dk/modul/eksamen-p%c3%a5-idr%c3%a6t-b). Eleven skal med andre ord anvende vedkommendes faglighed til at åbne casen og derved hente relevant information ud af casen. Ifølge læreplanen er det obligatorisk, at eleverne har mulighed for at mødes og træne med henblik på prøven. Det er imidlertid ikke lovligt for læreren at vejlede i denne periode. Reglerne for selvstuderende gælder kun for ægte selvstuderende dvs. udefra kommende elever eller elever, der af den ene eller anden grund er bortvist fra undervisningen. Elever på særlige vilkår skal op i alle fag, men går i idræt op på samme vilkår som de øvrige elever på holdet. Ifølge læreplanen er den samlede tid pr. eksaminand 45 min 24 min. til teoridelen og 21 min. til praktikdelen. Begge tider er inkl. skift og votering. Har I en elev, der er eller bliver skadet i en grad, så vedkommende ikke kan gennemføre den praktiske del af prøven, så bed jeres rektor om at kontakte mig så hurtigt som muligt. Når man som censor modtager prøvematerialet, skal man meget hurtigt læse det igennem og melde tilbage til eksaminator om alt er i orden eller om, der er elementer, der skal laves om. Der begynder i disse år også at være idræt på HHX og HTX. Det er nyt, og derfor vigtigt, at man som censor er med til at sikre, at prøven og den forudgående undervisning kan sammenlignes med det, der foregår i STX. Alle steder læses der efter den samme bekendtgørelse, nemlig valgfagsbekendtgørelsens bilag 14. Censors rolle er i øvrigt beskrevet indgående i eksamensbekendtgørelsen (se link ovenfor), men her vil jeg kort gøre opmærksom på 29, stk. 4 og stk. 5. Her står der, at det er censors pligt at indberette formodninger om eller konstateringer af mangler ved den forudgående undervisning/vejledning eller til selve prøven. En indberetning er altid skriftlig og stiles til skolens rektor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Når censor er beskikket af ministeriet, (og det er de altid) så skal skolen derudover sende indberetningen til ministeriet med deres kommentarer. Formålet med den eksterne censur er at opretholde det, der populært kaldes den nationale standard altså sikre et ensartet niveau uanset hvor en studentereksamen er taget. Derfor er det vigtigt, at man som censor tager denne indberetningspligt alvorligt. Jeg skal i lighed med sidste år mindeligt bede jer om, at hvis I kommer i den situation, at I skal lave en indberetning, så send den venligst også i kopi til mig. Kan I have et godt forår, en god eksamensperiode og selv om det ligger et stykke ude i horisonten en fantastisk sommer. 27

28 Nyt fra region 13 Nyt fra Region 13 Aarhusområdet Af Lasse Hede, Viby Gymnasium & HF Så er stafetten nyt fra regionerne nået til Region 13 Aarhusområdet, og denne side er viet til at berette om det regionale liv i den østjyske region. Regionens frontfigur har de seneste to et halvt år været Anders H. Oksen (Aarhus Akademi), som med sikker hånd har varetaget regionssekretærposten. Fra hele regionen skal der lyde en stor tak til Anders for indsatsen. et eksamensfag, og når vores fag på HF ændres til et valgog eksamensfag frem for at være et obligatorisk fag. Undertegnede har fået den store ære at videreføre Anders arbejde i Region 13. I den kommende periode vil Tirsdag den 7. marts 2017 blev det årlige regionsmøde afholdt på Langkær Gymnasium i Aarhus. Da det efterhånden er veldokumenteret, at fysisk aktivitet forbedrer koncentrationen, indledes regionsmøderne altid med en volleyturnering gymnasierne imellem. Årets vinder blev en stærk fusion mellem Langkær gymnasium og Århus Akademi. En væsentlig forudsætning for frugtbare og effektive møder er, at regionens idrætslærere ikke blot er trætte, men at de også er mætte. Derfor er det nødvendigt med en let anretning inden mødestart, hvilket også giver anledning til erfaringsudveksling og anekdotefortællinger fra fagets dagligdag på skolerne. Regionsmødet blev afviklet kort tid efter, at udkastene til de nye læreplaner var blevet offentliggjort, og det var derfor naturligt, at disse fyldte meget på mødet. Vi var så heldige, at vores fagkonsulent igen i år ville lægge vejen forbi Region 13, hvor Mads afviklede et mini-fip. Dette affødte mange spørgsmål og en livlig diskussion, om de gevinster og udfordringer, vi kommer til at opleve, når vores fag på stx afskaffes som studieretningsfag for til gengæld at blive 28

29 Nyt fra region 13 alle GI-regionerne antageligt komme til at spille en vigtig rolle som ramme for vidensdeling, erfaringsudveksling og lokale diskussioner om reformændringerne. De nærtforestående aktiviteter, som skal varetages i Region 13, bliver afviklingen af endnu et regionsmøde i efteråret. Her vil vi genoptage et par centrale diskussioner, som vi kun kort nåede at berøre på det netop overståede møde. Blandt meget andet kommer tre aspekter til at fylde meget: For det første er det interessant at diskutere, hvordan det treårige idræt c tilrettelægges som eksamensfag, samt hvordan denne tilrettelæggelse skal tage hensyn til, at mange af vores elever forhåbentlig vælger idræt på b-niveau. For det andet bliver det relevant at drøfte, hvordan skolerne med HF-uddannelsen har tilrettelagt deres forløb frem mod den eksamen, som for manges vedkommende skal afvikles allerede i december 17 eller januar 18. Dette har naturligvis en stor interesse for HF-skolerne, men netop fordi alle er i spil til at varetage opgaven som censor på HF, er det vigtigt, at kendskabet hertil udbredes. For det tredje er det nærliggende at tage kontakt til de omkringliggende folkeskoler for at drage nytte af deres erfaringer med afvikling af den praktiske idrætseksamen. På kursusfronten har regionen tidligere afholdt vellykkede og velbesøgte kurser, og det er vores plan fortsat at afvikle et årligt kursus. Slutteligt arbejdes der frem mod, at Langkær og Akademiet ikke genvinder volleyturneringen. På vegne af Region 13 Regionssekretær Lasse Hede Viby Gymnasium og HF 29

30 Eksamen eller ej Eksamen eller ej Uddrag fra en kvalitativ undersøgelse af eksamensindførelsen i Idræt C på STX set fra elevernes perspektiv. Af Sune Moos, Bachelorstuderende i idræt med sidefag i matematik. Idræt har gennem tiden kæmpet for sin berettigelse som et legitimt fag i folkeskolen og gymnasiet. Tidligere undersøgelser har vist, at idræt ikke anerkendes som et læringsfag i samme grad som andre fag i gymnasiet, men anses som et rekreativt frirum. Idrætslærerne forklarer det med, at idræt ikke er et eksamensfag, og ikke indgår i tværfaglige sammenhænge (DMA/Research 2004). I forbindelse med gymnasiereformen er dette blevet hørt, da der fremover indføres prøve i idræt C. Jeg satte mig for at undersøge, hvorvidt denne eksamensindførsel er fordelagtig for idrætsfaget. Projektet er skrevet og udarbejdet i efteråret 2016 under titlen Eksamen eller ej? Titlen indikerer, at jeg ønsker at forholde mig kritisk til, om eksamen er et nødvendigt onde for at legitimere faget, eller om eksamen kan styrke fagligheden i faget. Jeg indledte projektet med at analysere hvilke udfordringer idrætsfaget står overfor ifm. indførelsen af eksamen i idræt C på STX. Analysen blev udarbejdet på baggrund af to kvalitative gruppeinterviews med elever fra et STX-gymnasium i Østjylland. Denne artikel har til hensigt at formidle nogle af resultaterne fra mit bachelorprojekt samt interessante diskussioner. Artiklen skal inspirere og skabe debat om, hvilke udfordringer idrætsfaget står overfor ifm. eksamensindførelsen på idræt C. Elevernes opfattelse af idrætsfaget Idræt som et frirum På baggrund af analysen har jeg konkluderet, at eleverne finder idrætsfaget sjovt, og ser det som et frirum, hvor man er social med hinanden, og får et afbræk fra de boglige fag. De er bevidste om, at idræt ikke er en friblok, men et frirum. Men hvad er forskellen egentlig? Slår man ordet frirum op i den danske ordbog, defineres det som muligheden for at udfolde sig frit. Frirummet må ikke føles som en pligt, men udelukkende som en mulighed. Eleverne mener dog stadig, at de har fri fra noget. En elev forklarer, at frirummet er et afbræk fra de boglige fag, fordi man får lov at bevæge sig. Eleverne ser frirummet som en vigtig del af gymnasiet, da de har brug for et fag, der ikke er så eksamens- og karakterorienteret. Eleverne anser altså ikke idræt som et frikvarter, men giver udtryk for, at idræt besidder en egenværdi i form af et frirum, som er vigtig at bibeholde. Idræt som et fag Eleverne mangler klarhed om, hvad det indebærer at have idræt som et fag, og hvordan det adskiller sig fra fritidsidrætten, som de kender, og ved noget om. Selvom idrætsfaget bl.a. adskiller sig fra fritidsidræt ved, at eleverne skal 30

31 Eksamen eller ej præsenteres for forskellige idrætslige kulturer og værdier, har eleverne svært ved at gennemskue, hvori idrætsfagets faglighed består, da målene er uklare eller uvisse for eleverne. En elev udtaler: Vi er aldrig blevet præsenteret for en bestemt målsætning med at nu har vi idræt i tre år på C-niveau, og vi vil gerne opnå det og det Der tager man lidt mere til en idrætstime, og så tager man hjem, og så undrer man sig lidt over, hvorfor vi skulle spille floorball uden at forstå meningen. Eleverne mangler altså klarhed om idrætsfagets overordnede faglige og almendannende mål såvel som delmålene med de enkelte aktiviteter. Eksamensindførelsen kan betyde, at de faglige og almendannende mål fremstår tydeligere for eleverne. Eksamen kan således bidrage til, at eleverne bedre kan skelne mellem at dyrke idræt i fritiden og have idræt som fag. Idrættens værdier Eleverne nævner, at idræt bidrager med noget, som andre fag ikke gør, men har svært ved at italesætte, hvad det indebærer. Eleverne fremhæver samarbejdet, fællesskabet og det sociale samvær som særegent for idræt. Dette betegnes som idrættens indre værdier, hvorunder også glæden ved at mestre en ny teknisk detalje i fx badminton befinder sig. Derudover besidder idrætten ydre værdier såsom øget sundhed eller lignende. En given aktivitet kan således praktiseres med henblik på at dyrke de indre eller ydre værdier, men er aktivitets-, kontekst- og kulturel afhængig. Diskussionen er ikke, hvordan vi skaber klarhed om målene i idrætsfaget, men helt grundlæggende hvad målene er, og/eller bør være. Vil eksamen kunne påvirke værdierne, indholdet og læringsmålene? Vil værdierne ændres og/eller tilsidesættes ved eksamensindførelsen? Eksamens betydning for idrætsfaget For eleverne er formålet med at deltage i et undervisningsforløb i høj grad at kunne bestå eksamen med et godt resultat. Det betyder, at elevernes læreproces er afstemt efter eksamenskravene (Andersen & Tofteskov 2016: 19). Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser eksamen får. Vil det højne fagets status? Eller stå i vejen for at beskæftige sig med fagets dybere sammenhænge og føromtalte værdier? Hvilken betydningen har eksamensudformning for det, der undervises i? Elevernes holdning til eksamen i idrætsfaget er generelt, at det vil medføre seriøsitet i faget, samt være en motivationsfaktor for mange elever, og dermed øge fagets status. Eleverne mener, at eksamen vil skabe mening og klarhed ift. de mål, der ønskes opnået i idrætsfaget. Eleverne udtaler dog, at der er visse problemer med at indføre eksamen, idet der skabes øget fokus på at præstere, og man risikerer at glemme at have det sjovt. I værste tilfælde mister idræt sin funktion som et frirum. Eksamen kan altså risikere at negligere idrættens egenværdier, såsom glæden ved at bevæge sig, idet elevernes fokus flyttes fra at have det sjovt til at skulle præstere og opnå gode karakterer. At der indføres en eksamen betyder dog ikke nødvendigvis, at idrættens indre værdier tilsidesættes eller ikke kan være en aktiv del af eksamen, men det afhænger af eksamens indhold, og hvad eleverne vurderes på. Eksamensdesignet er altså af afgørende betydning for at tilgodese både de indre og ydre værdier, samt forskellige vidensformer og -niveauer. Det er afgørende at pointere, at der ikke nødvendigvis findes én rigtig måde at udprøve eleverne på, men at ethvert til- eller fravalg har betydning for elevernes læringsudbytte. Jeg finder det essentielt, at der sættes fokus på at bevare idrættens særegne værdier, så eleverne ikke blot bedømmes på, hvorvidt de mestrer bestemte teknikker korrekt. Eksamen må således ikke 31

32 Eksamen eller ej udelukke det faglige og alment dannende fokus på disse værdier. Afrunding Der er både positive og udfordrende aspekter forbundet med indførelsen af eksamen i idræt C på STX. Foruden de i artiklen nævnte aspekter vil det også kunne dreje sig om lærernes oplevelser eller de undervisningsstrukturelle ændringer ifm. eksamen i faget. Eleverne ser idræt som et frirum, hvor der er mulighed for at genoplade eller få et afbræk fra de boglige fag. Enkelte elever har svært ved at se idrætsfagets relevans i gymnasiet. Andre mener, at idrætsfaget er meget relevant, men bekræfter, at der er en gængs opfattelse af, at idræt har lavere status end de andre fag. Eleverne er overvejende enige om, at der mangler klarhed om fagets mål, og hvad der forventes af dem. Eleverne mener, at eksamen i idræt vil skabe øget seriøsitet og status i faget. Eksamen tvinger underviserne til at tænke ekstra over en aktivitets faglige relevans, og kan bidrage til at øge undervisningskvaliteten. Selvom eksamen set fra elevernes perspektiv er overvejende positiv, kan det også få negative konsekvenser for faget, såfremt fagets særligt almendannende potentialer tilsidesættes grundet eksamensindførslen. De værdier som idrætsfaget besidder i dag, er ikke nødvendigvis de samme som førhen eller de samme i fremtiden. Det er min anbefaling, at man er sig det bevidst i undervisningen og eksamen. De indre værdier er svære at måle, men påpeges af eleverne som vigtige kvaliteter for idrætsfaget, og eksamen må ikke medføre udelukkelse af disse. 32

33 Eksamen eller ej Litteraturgrundlag Danmarks Evalueringsinstitut (2004). Idræt i folkeskolen Et fag med bevægelse. (s ). Hentet den fra: dk/projekter/2003/idraet-i-folkeskolen/projektprodukter/idraet-i-folkeskolen/view?searchterm=idr%c3%a6t DMA/Research (2004). Bilag 2 En perspektiverende, kvalitativ undersøgelse blandt elever og idrætslærere i gymnasiet. Udarbejdet af DMA/ Research i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut. Hentet den fra: Jørgensen, Per (2014): Idrætten i latin- og gymnasieskolen en introduktion. I Fra borgerdyd til kompetenceudvikling: Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år, (1. udg., s , s ). Kapitel 1 og 7. Odense: Per Jørgensen og Syddansk Universitetsforlag. Piaster, T.G. (2010). Idrætsdidaktiske udfordringer: Behovet for at legitimere idrætsfaget. I Focus Tidsskrift for idræt. Vol. 34, Tidsskriftsnummer 1 (s ). Ravn, S. (2012). Med kroppen som materiale om dans i praksis. (4. Udg. s ). Susanne Ravn og Syddansk Universitetsforlag. STX-Bekendtgørelsen (2013). Bilag 28, Idræt C STX, juni Hentet den fra: Svendsen, A.M. (2014). Værdier i idrætten. I Høj, B.B., Maibom, I. & Rasmussen, T. N. (red.), Idrættens værdier og kultur. Teori og praksis. (s ). Aarhus: KvaN og forfatterene. Udkast til Lovforslag (2016). Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. (s. 67). Hentet den fra: blob.core.windows.net/ a-fc3a-46df-aba7-210a /udkast%20til%20hovedlovforslag.pdf 33

34 GI stævneoversigt 2017/2018 Tilmeldingsfrist Indledende og mellemrunde Finalestævne Drengefodbold 25. august Uge Uge 43 Pigefodbold 25. august Uge Uge 43 Ultimate 1.september Uge Uge 40 Atletik 1.september Uge Sidste torsdag i sep. Badminton Medio oktober Nov. dec. Januar Håndbold Uge 41 November Januar Volleyball A 1.november Dec. jan + Uge 5-7 Uge 9 Volleyball B 1.november Dec. jan + Uge 5-7 Uge 9 Basket drenge A Medio oktober Nov. + Uge 3-4 Uge 10 Basket piger A Medio oktober Nov. + Uge 3-4 Uge 10 Basket B Primo december Uge 47 Uge 6 Beachvolley Uge 34 Uge Futsal 15. december Marts Tilmelding på hjemmesiden: under det enkelte stævne 34

35 Generalforsamling 2017 Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Generalforsamling Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Torsdag den 5. oktober 2017 kl på Sønderborg Idrætshøjskole, Friheds allé 42, 6400 Sønderborg. Efter generalforsamlingen vil der være møde med fagkonsulenten. Dagsorden Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Forelæggelse af regnskabet til godkendelse Fastsættelse af kontingent Behandling af indkomne forslag Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget Valg af 2 revisorer Valg af revisorsuppleanter Evt. Ad punkt. 5: Forslag, der ønskes behandlet under dette punkt, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest torsdag den 15. september Bedes sendt til formanden Andreas Schiørring pr. mail: as@akat.dk Ad punkt 6: På valg er følgende: Anders Bergholdt (ønsker ikke at fortsætte i bestyrelsen) Gitte Keinicke Staghøj (villig til genvalg) Louise Moll Hjort (villig til genvalg) Louise Holte (villig til genvalg) Ad punkt 7: På valg er følgende: Jan Holst og Jens Færch (villige til genvalg) Ad punkt 8: På valg er følgende: Morten Holm og Niels Leth-Petersen (villige til genvalg) Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Andreas Schiørring (as@akat.dk) i hænde senest torsdag den 15. september For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i den efterfølgende middag og evt. ønsker overnatning og morgenmad, kan tilmelding ske via emu en. GI giver middag ved festen efter generalforsamlingen, mens vi må opkræve kr. 300 for overnatning og morgenmad. De 300 kr. bedes indbetalt på Reg.nr kontonr Foreningens vedtægter kan ses på modul/vedtægter-gymnasieskolernes-idrætslærerforening På gensyn GI s bestyrelse Andreas Schiørring, formand 35

36 Indkomne forslag Indkomne forslag til punkt 5 på Generalforsamlingen Forslag: Bestyrelsen foreslår ændringer af vedtægterne vedr 5 og 6: Eksisterende vedtægter: 5 Bestyrelsesmedlemmerne vælges 3 eller 4 ad gangen for en 2-årig periode, på lige år er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg, på ulige år er 4 bestyrelsesmedlemmer på valg. Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger blandt sine medlemmer en formand, en næstformand og en kasserer. Næstformanden træder ved formandens forfald i dennes sted. Forslag til kandidater skal indgives senest en uge for før generalforsamlingen. På generalforsamlingen offentliggøres kandidatlisten med angivelse af, hvem der opstiller den enkelte kandidat. Bestyrelsen skal sikre, at der er et tilstrækkeligt antal kandidater opstillet, således at vedtægternes 4 kan overholdes. Senest 4 uger efter generalforsamlingen udsender bestyrelsen kandidatliste med valgudtalelse fra de opstillede kandidater tillige med stemmeseddel til foreningens medlemmer (evt. via GISP). Hvert medlem har op til det antal stemmer, som der er bestyrelsesmedlemmer på valg. Der må kun afgives en stemme pr. kandidat. Valgene afgøres ved simpelt flertal blandt de afgivne gyldige stemmer, dog således at vedtægternes 4 skal overholdes. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. I tilfælde af at der ikke er opstillet flere kandidater, end der skal vælges, bortfalder hjemmeafstemningen/valget. Den nye bestyrelse skal konstituere sig inden den 31. december det pågældende år. Valgresultatet og konstitueringen offentliggøres i Gymnasieskolen og på hjemmesiden. På generalforsamlingen vælges 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter, der samtidig fungerer som valgbestyrelse. 6 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af oktober med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger beretning 3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Behandling af indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Bestyrelsen sørger for, at sådanne forslag bekendtgøres for medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændring afgøres ved hjemmeafstemning ved simpelt flertal af de indsendte gyldige stemmer. Dog kan vedtægtsændringer vedtages på generalforsamlingen, hvis mindst 4/5 af de fremmødte stemmer for. 6. Offentliggørelse af kandidatliste til bestyrelsesvalget 7. Valg af to revisorer 8. Valg af to revisorsuppleanter 9 Eventuelt Bestyrelsens forslag til ændringer: 5 Bestyrelsesmedlemmerne vælges 3 eller 4 ad gangen for en 2-årig periode, på lige år er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg, på ulige år er 4 bestyrelsesmedlemmer på valg. Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger blandt sine 36

37 Indkomne forslag medlemmer en formand, en næstformand og en kasserer. Næstformanden træder ved formandens forfald i dennes sted. Forslag til kandidater skal indgives senest en uge for før generalforsamlingen. På generalforsamlingen offentliggøres kandidatlisten med angivelse af, hvem der opstiller den enkelte kandidat. Bestyrelsen skal sikre, at der er et tilstrækkeligt antal kandidater opstillet, således at vedtægternes 4 kan overholdes. Hvert medlem har op til det antal stemmer, som der er bestyrelsesmedlemmer på valg. Der må kun afgives en stemme pr. kandidat. Valgene afgøres ved simpelt flertal blandt de afgivne gyldige stemmer på generalforsamlingen, dog således at vedtægternes 4 skal overholdes. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. I tilfælde af at der ikke er opstillet flere kandidater, end der skal vælges, bortfalder valget. Den nye bestyrelse skal konstituere sig inden den 31. december det pågældende år. Valgresultatet og konstitueringen offentliggøres i Gymnasieskolen og på hjemmesiden. På generalforsamlingen vælges 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter, der samtidig fungerer som valgbestyrelse. i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Bestyrelsen sørger for, at sådanne forslag bekendtgøres for medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer afgøres på generalforsamlingen. Godkendelse af vedtægtsændringer kræver at mindst 4/5 af de fremmødte stemmer for. 6. Offentliggørelse af kandidatliste til bestyrelsesvalget 7. Valg af to revisorer 8. Valg af to revisorsuppleanter 9 Eventuelt Årsagen til forslaget er at eksisterende procedurer, i det tilfælde at der er opstillet flere kandidater end antallet af pladser på valg til bestyrelsen, er omstændige og økonomisk bekostelige. 6 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af oktober med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger beretning 3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Behandling af indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden 37

38 Kursusprogram for GF 2017 Kursusprogram for GF 2017 Fra onsdag den 4. oktober til fredag den 6. oktober inviterer GI til kursus, generalforsamling og fest på Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Allé 42, 6400 Sønderborg. Udbud af kurser er sammensat således, at der er kurser inden for idrætsfagets tre færdighedsområder. I 2017 har vi valgt at lave seks kurser i alt, så der derved er to kurser fra hvert færdighedsområde. Ydermere kan der kun vælges langt kursus, dvs. kursus fra onsdag til fredag med to kurser. Kurserne har i 2017 fokus på de helt aktuelle ændringer i idrætsfaget; fokus er derfor både på det praktiske ift. disciplinen og på elementer såsom forløbsplan til ni klokketimer, drejebog, faglige mål, bedømmelse/forløbsprøve, eksamen, teori mv. Kurserne er organiseret således, at man vælger ét kursus fra første runde (onsdag til torsdag) og ét kursus fra anden runde (torsdag til fredag), som det er skitseret i følgende oversigt: er kursusprisen forhøjet med 500,- kr. Medlemmer prioriteres over ikke-medlemmer i tilfælde af at et kursus bliver overtegnet. Foreningen vil gerne invitere medlemmer af GI til Generalforsamling, middag og fest torsdag den 5. oktober fra klokken For ikke-kursusdeltagere koster overnatningen efter festen 300 kr. Tilmelding til kurserne foregår kun via EMU en. Tilmeldingsfristen er mandag den 4. november Indbetalingsfristen er fredag den 15. november For yderligere oplysninger kan man kontakte Malte fra GI s bestyrelse: Malte Trold Kirkegaard, akatmk@akat.dk eller Der vælges ét kursus fra runde 1 og ét kursus fra runde 2, dvs kursus A, B eller C samt kursus D, E eller F. Prisen er 3950,- kr som dækker hele opholdet fra onsdag til fredag inklusiv kurser, forplejning og overnatning. Ved indkvartering på enkeltværelse er der et tillæg på 400,- kr. pr nat. For kursister der ikke er medlem af GI, 38

39 Kursusprogram for GF 2017 KURSUS-RUNDE 1 KURSUS-RUNDE 2 Tider Onsdag den 4. okt. Kl Torsdag den 5. okt. Kl Torsdag den 5. okt. Kl Fredag den 6. okt. Kl og Kl Kurser Kursus A: Parkour Kursus B: Floorball Kursus C: Pardans 2.0 Kursus A: Parkour Kursus B: Floorball Kursus C: Pardans 2.0 Kursus D: Badminton Kursus E: Fodbold Kursus F: Step-aerobic Kursus D: Badminton Kursus E: Fodbold Kursus F: Step-aerobic Andet Aften-arrangement: Bordcurlingturnering samt Volleyball. Eftermiddagsarrangement: 16.00: Generalforsamling 18.00: Møde med fagkonsulenten Aften-arrangement: Middag og dans med band :-) 39

40 Kursusprogram for GF 2017 Aerobic og stepaerobic Karakteristisk for aerobic og stepaerobic er den taktfaste udførelse af koreograferede trin til musik. I aerobic arbejder man kontinuerligt og bygger serier op, så de simple bevægelser gradvist bliver mere udfordrende. På kurset vil der blive lagt vægt på, at man får nogle koreografier med hjem, som kan bruges på begynderniveau, men der vil også være mere udfordrende trin, som kan bygges på den simple serie. Desuden vil der være øvelser og oplæg til, hvordan eleverne selv kan lave koreografier og undervise hinanden. Der vil være forslag til et 6-lektioners forløb og mulighed for at diskutere, hvordan en forløbsprøve og en eksamen kunne se ud i aerobic og stepaerobic. Fokuspunkter i et forløb med aerobic og stepaerobic kunne være: koordination, rytmisk forståelse og kropsligt udtryk kondition og udholdenhed kreativitet og evne til at opbygge og udføre små koreografier i takt til musik. I forbindelse med fokuspunkterne kan man således vælge at arbejde med Labans bevægelsesprincipper eller teori om kontinuerligt arbejde og intervalarbejde samt pulsmåling. Hvor: GF-kurset i Sønderborg Hvornår: uge 40 Underviser: Linda Holm-Rasmussen, underviser i idræt og engelsk på Århus Statsgymnasium. Kursusleder: Gitte Keinicke Staghøj, GI 40

41 Kursusprogram for GF 2017 Badminton Det er sjovt og eleverne elsker at spille badminton. Badminton er en god social sport, hvor alle kan være med på deres eget plan. Til gengæld er badminton også et teknisk meget svært spil, hvilket kan være en udfordring for os lærere. For hvordan skaber vi en undervisning med fokus på at dygtiggøre eleverne teknisk og taktisk, samtidig med at man bevarer det sociale aspekt. Dette kursus vil fokusere på hvordan et badmintonforløb kan bygges op som eksamensfag på Idræt C. Igennem en hel række praktiske eksempler på øvelser og konkurrenceprægede spil, vil vi arbejde med, hvordan vi bedst organiserer et badmintonforløb, og hvilke evalueringskriterier der skal danne grundlag for karakteren. Medbring ketsjer, tøj og badmintonsko samt masser af konkurrencementalitet, da vi selvfølgelig selv skal udsættes for alt det som vi byder vores elever. Materiale: 6 modulers badminton-forløb til idræt C inkl. eksempel på drejebog og evalueringsværktøj. Underviser og kursusleder: Søren Friis, GI, Lektor på Bjerringbro Gymnasium 41

42 Kursusprogram for GF 2017 Parkour Parkour er ikke længere nyt, og de fleste har hørt om fænomenet eller stiftet bekendtskab med det. Målet med dette kursus er at give deltagerne redskaber til at se mulighederne og udvikle didaktiske færdigheder til brug i undervisningen af målgruppen. Der vil være fokus på at bygge forløb op til c- og b niveau. Der vil også være eksempler på hvilken relevant teori, man kan inddrage i forhold til parkour på c- og b niveau. Ligeledes vil der være udarbejdet et konkret forløb på begge niveauer med eksempler på drejebøger. Gennem praktisk egen-erfaring får deltagerne indsigt i de mange muligheder, der findes i parkour. Der vil være fokus på bl.a. opvarmning og grundtræning i parkour, undervisning indendørs med klassiske gymnastikredskaber samt parkour ude og i det offentlige rum. I den forbindelse gives der eksempler på hvordan vi kan vi bruge skolegården (og evt. byen/nærområdet). Derudover kommer vi til at arbejde med skalering af øvelser ift. niveau. Desuden vil der også komme til at indgå en mere temabaseret undervisning med fokus på eksempelvis flow og kreativitet samt bevægelseskvalitet heri. Underviser: Signe Skov Christensen, lektor på Falkoner Gymnasium Kursusleder: Louise Moll Hjort 42

43 Kursusprogram for GF 2017 Pardans 2.0 Trænger du til ny inspiration når du underviser i dans og har du brug for noget mere at fylde på dine danseforløb? Dette kursus varer 6 timer og løfter undervisningen i pardans videre fra basale grundtrin og figurer til et udvidet indhold både i teori og praksis. Gennem arbejde med færdighederne føring, fælles rytme og fælles stil tilføjes et ekstra lag til den basale undervisning, og der fokuseres på elevernes muligheder for selv at være medskabende i dansen. Ligeledes ses der på ligheder imellem dansene, som et afsæt til en fælles forståelse omkring pardans. Fokus er på de faglige mål på C-niveau, arbejdet mod en praktisk prøve samt evalueringskriterier for forløbet samt en drejebog til eksamen på C-niveau. Kurset foregår primært i praksis, således at den teoretiske del også er praksisnær. Underviser: René Clausen Kursusleder: Louise Holte, Albertslund Gymnasium 43

44 Kursusprogram for GF 2017 Floorball Kurset strækker sig over 6 timer og vil indeholde såvel tekniske og taktiske elementer samt have fokus på det fysiske element i floorball. Derudover til kurset rette fokus på floorball som muligt eksamensforløb i den nye reform med eksamen på idræt C. Herunder arbejdes der med tydelige faglige mål for et forløb på idræt C, arbejde med praktisk prøve og evalueringskriterier i forløbet og udarbejdelse af drejebog til eksamen. Kurset vil bestå af en basal introduktion til floorballspillets grundlæggende elementer med dertil hørende øvelser og småspil, der er tilpasset idrætsundervisningen i gymnasieskolen. På kurset vil der endvidere gives eksempler på, hvorledes floorball kan anvendes i forbindelse med konditionstræning, hvilket kunne være relevant at anvende i forbindelse med træningsprojektet i 3g. Materiale: 6 modulers floorball-forløb til idræt C inkl. eksempel på drejebog og evalueringsværktøj. Underviser: Michael Kock, Idrætslærer på Frederiksborg Gymnasium & HF i Hillerød, Elitefloorballspiller i Helsingør FT Kursusleder: Anders Bergholdt, GI 44

45 Kursusprogram for GF 2017 Fodbold Fodbold har mange kvaliteter og fylder samtidig så meget i mediebilledet, at det næsten er svært at komme uden om på Idræt C. Forskning har bl.a. vist, at fodbold er rigtig god fysisk træning. Samtidig er der mange tekniske og taktiske facetter, som der kan arbejdes med i et undervisningsforløb. Målet med kurset er at kursisterne får viden om og praktisk erfaring med hvordan et eksemplarisk fodbold forløb kan se ud, i relation til kravene i den nye læreplanen. Det fodboldfaglige indhold vil være tekniske og taktiske færdigheder. Det eksemplariske forløb til idræt C er 6x90min og vil være udgangspunktet for kurset. Der vil være øvelser, spil, taktiske og tekniske overvejelser. I forlængelse af dette vil vi på kurset også berøre den didaktiske udfordring med elevernes ofte store niveauforskelle. Der vil også indgå teori-materiale, der kan støtte elevernes praktiske udøvelse af fodbold og refleksion over spillet. På denne måde får eleverne både en praktisk og refleksiv viden og kunnen i disciplinen. På kurset vil vi også komme ind på afviklingen af eksamen i fodbold. Det vil bl.a. være i form af en drejebog og overvejelser omkring, hvordan eleverne skal bedømmes. Underviser: Thomas Søbye, Lektor i idræt på Ikast Brande Gymnasium, DBU A-træner Kursusleder: Andreas Schiørring 45

46 Svømning i Gymnasiet Svømning i Gymnasiet En forløbsbeskrivelse samt en argumentation for bevarelsen af svømning som en relevant sportsgren i gymnasiet Introduktion Alle der har fulgt med i debatten om prøveformen og/eller selv har afholdt prøve i idræt B, ved at logistikken bag afviklingen af alle disciplinerne aldrig er simpel. Det er derfor også med det in mente at jeg skriver dette indslag i håb om gøre opmærksom på svømning som en stadig mulig eksamensdisciplin i idræt C. Jeg håber ikke, at den ekstra komplikation det er at skulle tilføje transporten til/fra en svømmehal, samt at skulle stille denne til rådighed i 24 timer op til den nye prøvens afvikling mm., vil få antallet af undervisere/rektorer der vælger at inkludere svømning som en del af deres eksamens fagpakker til at falde. Hvorfor svømning bør overvejes som en del af det 3-årige idræt C forløb I vores fag er arbejdet altid meget varieret og udfordrende på mange forskellige fronter. Der arbejdes med forskellige bevægelsesmønstre, balance, taktisk orientering, redskaber og samarbejde. Men kun sjældent arbejder vi med kroppen i forskellige elementer. Her står svømning som en af de få sportsgrene der foregår i et helt nyt element, da eleverne skal finde ud af at begå sig i vand med de udfordringer som der hører sig med til der. Et forløb i svømning kan være grænseoverskridende for mange elever af forskellige årsager (omklædning, badetøj, hovedet under vand, vandskræk), men i min erfaring er det ting der er nemme for eleverne at komme sig over under de rette omstændigheder og som det også lykkedes de fleste at gøre undervejs i et forløb. Jeg skal i denne artikel give mit bud på hvordan man som lærer kan forholde sig til disse udfordringer og hvordan man kan konstruere et forløb i de forskellige discipliner. Svømning i Danmark Undervisning i svømning har en lang historie i Danmark og vi har længe været de førende blandt de nordiske lande, når det kom til at sikre at ungdommen modtog undervisning i korrekt svømmeteknik. Svømning er også stadig i top 4 over de sportsgrene som danskerne dyrker i fritiden og svømmeundervisning er endda også en lovpligtig del af folkeskoleforløbet, typisk placeret omkring 5. klasse. Danmark er et land med et stort kystareal og derfor har det længe, af helt basale årsager, været nødvendigt at sikre befolkningen ved at uddanne dem til at begå sig korrekt i og omkring vandet. Den store udbredelse af sporten viser sig også i dens succes på eliteplan. Særligt i de seneste år har Danmark ofte været repræsenteret på medaljepodierne ved store internationale stævner og det er ikke en tendens der tyder på at stoppe lige foreløbig. Svømning indeholder mange forskellige teoretiske vinkler der kan komme i spil alt efter hvad man synes er passende og spændende at arbejde med. 46

47 Svømning i Gymnasiet Forslag til relevant litteratur (kort): Teknik (demonstration + øvelser) Moderne Svømning fra Dansk Svømmeunion Swimming Fastest af Ernest Maglischo DGI.dk Trænerguiden Biomekanik: The Biomechanics of Swimming - Fysik i bevægelse på EMU.dk Historisk perspektiv Moderne Svømning fra Dansk Svømmeunion Gode råd til struktur af den enkelte lektion igennem forløbet Jeg anbefaler at man sikrer sig en lektionslængde på 1,5-2 timer når man skal i svømmehallen. For nogen vil det betyde at man skal planlægge dobbelt lektioner og i det tilfælde er det en god idé også at efterspørge at lektionerne kan placeres fast en gang om ugen. Regelmæssigheden sikrer eleverne den bedste mulighed for at udvikle deres vandføling en ting som alle elitesvømmere arbejder meget hårdt for at vedligeholde og som er årsag til at svømmere er nogle af de atleter der ligger i toppen når det kommer til træningsbelastning (her konkurreres der med sådanne sportsgrene som roning og cykling der også ligger højt). Vandføling er ganske enkelt sagt elevernes fornemmelse for vandet og det har stor konsekvens for deres evne til at udnytte den korrekte svømmeteknik til dets fulde potentiale. Herefter er det elevernes corestyrke der er afgørende og til sidst finmotorikken samt styrken i ekstremiteterne. Derfor anbefaler jeg at man altid starter hver lektion med ca. 30 min. dryland hvor der fokuseres på coremuskulaturen samt opvarmning af skulder- og hofteled. Herefter kan visse elementer af teknikken præsenteres, dog så er ikke alt teknik passende til gennemgang på land fx gem finmotorikken til øvelsesgennemgangen når eleverne er i vandet. I stedet skynd jer at få eleverne i vandet imens de har en god varme i kroppen, så undgår man på den måde nemmere at de kommer til at fryse. Efter dryland opvarmningen er der en times tid tilbage til at svømme i. Det lyder af meget, men med øvelsesforklaringer samt feedback, så plejer det at passe med at eleverne får svømmet mellem m. alt efter niveau og program. Sørg for at forklare kørereglerne som det første. 1. Svøm altid i højre side af banen 2. Vent 5 eller 10 sek. inden du svømmer efter en foran dig 3. Hæng ikke i banetorvene Som svømmetræner på kanten, kan du til rigtig god effekt hjælpe eleverne i gang med at tælle ned inden hver start 1. mand klar. 2. mand klar osv. Alle svømmehaller, der også indeholder en træningsklub, bør have et ur med sekundviser til rådighed (digitalt eller analog) i svømmehallen. Lær derfor eleverne at benytte dette så du med tiden kun behøver at sætte 1. mand i gang. Hvis dine elever er rigtig skarpe kan I også arbejde med at de selv 47

48 Svømning i Gymnasiet tager tid på en given distance eller at I arbejder med fast starttid (en starttid vil fx sige at man altid starter efter det samme interval. Dvs. at intervallet indeholder både arbejdstid samt pause. Fx 10 x 25 m. crawl m. starttid 1 min. Svømmeren skal nå at svømme 25 m. crawl og den tid der er tilbage af minuttet når han/hun rører kanten er deres pause.). I selve svømmeprogrammet skal man gøre sig nogle overvejelser omkring strukturen. Skal programmet indeholde en teknik serie bør denne ligge først for. Hvis man til gengæld gerne vil have lidt fart på, så skal dette ligge først for at sikre at eleverne har kræfterne til at gennemføre hele svømmeserien. Strukturen kommer derfor ofte se sådan her ud: 1. Dryland 30 min. (fokus på øvelser som planken, squats, englehop/burpees og armbøjninger) 2. ICEBREAKER (Stort set kun nødvendigt 1. gang for lige at få folk i vandet på en sjov måde) 3. Opvarmning ca m. typisk valgfri (vf) stilart og så vidt muligt uden pause svømmeserie m. fokus på 1-2 tekniske elementer ELLER fartserie (korte distancer m.) svømmeserie m. fokus på sammensat (ss) svømning med individuel feedback ( m.) 6. Evt. en holdkap eller fællesleg som afslutning 7. Afsvømning ca m. vf stilart i langsomste tempo 6 Gode råd til svømmeteknisk fokus: Som tidligere nævnt i artiklen er det næstefter vandføling elevernes corestyrke der er afgørende for deres succes som svømmer. Derfor er det vigtigt at man i første omgang sætter fokus på kropsstammen og ikke på hænder og fød- ders bevægelse. Det handler altid om at skabe så lidt modstand i vandet som muligt med den hensigt at undgå at miste fart når man bevæger sig fremad. Som vi også kender det fra andre sportsgrene, så dikterer hovedet meget af rygsøjlens bevægelse, derfor kan vi også sige at fokus i starten er på placeringen af hovedet under svømningen. 1. Arbejd med at få hovedet ned under vand 2. Placér kroppen i en streamline (SL) position Streamline vil sige at kroppen producerer den mindst mulige vandmodstand og derfor er det en vigtig position at lære. Måden man opnår denne position er ved at strække armene frem foran hovedet, ligge hænderne oven på hinanden og strække armene helt ud så skulderne løftes og overarmene kommer ind og dækker for ørene. På samme måde skal benene (og tæer!) være helt strakt og samlet. Streamline positionen ses ofte i forbindelse med et tobens afsæt fra kanten (fx i vendinger) bed derfor jeres elever som det første om at udføre sådan et afsæt som start på deres opvarmning og fremover hold dem fast til den start. SL-positionen gør at kroppen bliver så lang som den kan og derved bedst muligt kan udnytte den naturlige opdrift der er i vandet og i ilten i lungerne. Samtidig (hvis udført korrekt) vil eleverne helt automatisk suge navlen ind og coremuskulaturen aktiveres. Udfordringen er nu at lære eleverne at bevare den aktive core imens der svømmes. I starten handler arbejdet med hoved, arme og ben i virkeligheden mest om at aflære dårlige bevægelser der forhindrer god svømmeteknik fremfor at lære den korrekte. Derfor skal man som underviser være opmærksom på hvorfor eleven bevæger sig som de gør i vandet. Ofte ser man at eleven kæmper med at komme fremad fordi mange af deres kræfter går på at løfte 48

49 Svømning i Gymnasiet 49

50 Svømning i Gymnasiet hovedet unødvendigt højt fra vandet. Dette kan skyldes at eleven er usikker på at have hovedet under vand eller også at eleven endnu ikke har lært at puste ud under vandet og dermed ender med både at udføre ind- og udånding oven vande. Ved at holde hovedet højt i længere tid, ligges der et større pres på coremuskulaturen som skal kæmpe for at holde benene løftet. Benene vil derfor ofte synke ned mod bunden, og i det at SL-positionen bliver brudt, skabes der stor vandmodstand og eleven vil gå i stå i vandet. 3. Arbejd med at puste alt luft ud under vandet (Lav så mange bobler som muligt eller syng en sang) *kan også øves imens at man ligger med en plade og øver benspark 4. Arbejd med at trække hagen ind mod brystet under vejrtrækning (Kig skråt frem) *gælder (butter)fly, bryst og crawl/freestyle, men ikke i rygcrawl hvor hagen derimod skal løftes! Afhængig af hvilken stilart man arbejder med, så vil vejrtrækningen altid være en udfordring. Dog så har jeg rigtig gode erfaringer med brystsvømning, hvor vi var i stand til at gå videre til arbejdet med koordination og timing af armtag og benspark. Her skal eleverne lære tålmodighed og øve sig i at mærke hvordan man skaber samt udnytter sit momentum i vandet. Hvis vi fortsætter med eksemplet af brystsvømning, så er der her en rigtig god mulighed for at arbejde ud fra SLpositionen. Ved at ændre på elevernes timing af armtag og benspark, så kan jeg få dem til at holde deres pause i SL-positionen fremfor når de har hovedet løftet til vejrtrækning og derved er i en tung position. Ved at lave små koordinationsøvelser (fx 2 benspark 1 armtag = 2-1 øvelsen eller færrest armtag ned i den anden ende vinder), så kan jeg gøre eleverne opmærksomme på hvornår de arbejder mest effektivt i vandet. 5. Sørg for at optræne et glid i SL-positionen i alle stilarter Selvom man i både crawl, rygcrawl og fly hele tiden er i bevægelse, så bør SL-positionen (den lange position) hele tiden være til stede i elevernes udførsel. Dette sikres bl.a. ved at arbejde med elevernes skuldre og ben og sikre at disse bliver strakt helt ud i udførslen af armtag og benspark. Til sidst kommer arbejdet med catch -positionen og samt drejning af hånd- og fodflader. Catch-positionen er en ca. 90 grader bøjning ved albuen og er den vigtigste position under et armtag. Det er her hvor armen er stærkest og dermed kan påvirke mest mulig vand. I svømmeverdenen taler man helt konkret om en svømmers evne til at flytte vand bagud hvorved man skaber en fremdrift. Tidligere havde man en teori om at vand fra naturens side kun bevægede sig i bølger og derved for at opnå mest fremdrift, skulle kroppen efterligne bølgebevægelsen. Bølgen ser man stadig i kropsstammens bevægelse under fly- og brystsvømning, men undervandstaget til crawl der lignede et s og det samme dobbelt undervandstag der ligner et nøglehul i flysvømningen, er nu blevet erstattet er en mere lige bevægelse til fordel for bl.a. en hurtigere frekvens og derigennem en højere fart. Man fandt ud af at bølgebevægelsen ikke gjorde den store forskel mht. farten og dermed prioriterede man i stedet den højere frekvens samt den mere lige føring af armen gennem vandet. Nu er det opnåelsen af catch-positionen der er det vigtigste samt at hånd- og fodflader peger så vidt muligt lige bagud. 50

51 Svømning i Gymnasiet 6. Træn eleverne i ikke at tabe albuen undervejs i armtaget for at opretholde catch-positionen *fx lav arbejd med slow-motion armtag enten vha. svømmefødder eller meget kraftige benspark Differentiering i svømning Lige som i alle andre sportsgrene, så er der i svømning ofte stor forskel på den enkelte elevs niveau. Derfor plejer jeg altid at indføre, efter 2-3 lektioner med undervisning i plenum, at eleverne skal følge et svømmeprogram. Svømmeprogrammet er formet ligesom et fitnessprogram hvor øvelser, gentagelser/distance, tempo OG pause fremgår tydeligt. Heri ligger muligheden for at differentiere og lave længere, hårdere serier til de elever der har mod på det. Jeg laver ofte en a-, b- og c-serie hvor a er den længste. Husk at regne sammen i bunden hvor langt man har svømmet når man har gennemført hver serie + et total resultat. Hvad skal jeg gøre hvis en elev har vandskræk? Først og fremmest skal du sikre dig at eleven ikke bliver forskrækket og dermed helt nægter at nærme sig vandet. Tal med eleven stille og roligt om hvad der skræmmer dem og se om I kan finde en løsning. Nogen gange er løsningen måske bare et par svømmebriller fordi personen ikke kan lide at få vand i øjnene. Hvis bekymringen handler om ikke at kunne komme ud af vandet igen eller at synke under, så lad dem svømme langs kanten. Sørg derfor altid for at der er en kantbane til rådighed. Forklar derefter eleven at de gerne må svømme og holde fast i kanten indtil de føler sig trygge og forslå gerne at de kan svømme med en plade til at starte med, så de kan bruge begge ben uden at komme til at sparke til kanten. Det er slet ikke sikkert at eleven kommer så langt på en dag, men forklar dem at de må tage det i deres tempo og hvis målet for den første lektion bare er at komme i vandet, så er det dagens mål. På den måde bliver det noget eleven frivilligt gør når de er (næsten) klar og det har en tendens til at være en større motivation end hvis man hopper i vandet ved siden af dem (af samme årsag at jeg ikke anbefaler at man lader dem svømme i flydebælter). Vores elever på stx er normalt mellem år og typisk stammer vandskræk fra en oplevelse fra de var mindre og ved at tale med dem om logikken af vandskrækken (det at være bange hovedet under vand eller det at drukne på 2 m. dybde) kan ofte hjælpe dem til at prøve at ville komme sig over det. Det vigtigste er at sikre at de ikke forlader vandet bange. Så hvis de bliver forskrækket og går ud af vandet så prøv altid at lokke dem tilbage igen, så de kan få en god afslutning på lektionen i vandet. Afrunding Svømning er en rigtig hård disciplin og det betyder at dynamikken med eleverne kommer til at være anderledes end i discipliner på land. For at kunne arbejde effektivt i vandet, kræver det en vis styrke samt is i maven til at holder hovedet under vand. Men til gengæld arbejder eleven 100% individuelt og der bruges konsekvent flere kræfter på at holde sig flydende end når man skifter fra løb til gang. Mine elever har kommenteret på at de synes svømning er et af de forløb hvor de har kunnet mærke størst forskel fra start- og slutpunkt og derfor har det været et populært forløb. Det var hårdt, men anderledes og så gør det heller ikke noget at der var frit spring fra vippen til sidst. 51

52 Skikursus uge 10 GI alpin-skikursus i Østrig Det er nu, der skal søges om, og gøres plads i porteføljen til, et fantastisk skikursus i Dorfgastein i Østrig. Kurset er et tilbud til alle (fra begynder til ekspert), der ønsker at forbedre didaktiske og egne færdigheder i forhold til alpint skiløb. Kurset vil ruste kursisterne til at kunne sammensætte et helt skiforløb (ekskursion/studietur) med en relevant progression ud fra de faglige mål, der tilgodeser både erfarne og uerfarne elever. Derudover vil der blive lagt vægt på, at kursisterne lærer en masse øvelser, der kan bruges til hhv. øvede og uøvede elever. Vi kommer desuden til at arbejde med relevant feedback til eleverne. Der vil være et par aftenarrangementer, hvor vi bl.a. arbejder med videofeedback samt oplæg om, hvilken teori der vil passe sammen med alpinski. Selv om det alpine skiforløb ikke længere kan bruges i eksamenssammenhæng, da videofilmning ikke længere må benyttes til eksamen, så vil en skiekskursion fortsat have berettigelse i idrætsundervisningen. Man kan forsat fint afvikle et undervisningsforløb, der ikke opgives til eksamen. Det praktiske Vi får seks skidage i uge 10, 2018 Vi rejser til Østrig i lejet bus. Vi bor i lejligheder med halvpension Lejligheder/hytter kan ses her: Vi forventer, at prisen bliver omkring kr. Vores instruktører er fra Den Danske Skiskole Kursusarrangør: Andreas Schiørring, GI 52

53 Xxx 53

54 Regioner Regionssekretærer Regionssekretæren er bindeled mellem GI s bestyrelse og de enkelte skoler i regionen, og man har rig mulighed for at præge det faglige og sociale liv i regionen. Sekretæren er medarrangør af regionale kurser, afholder et fagligt/socialt regionsmøde, står for kontaktoplysninger på idrætslærere i regionen, og er tovholder for den regionale kommunikation via mail, facebook eller en anden platform. Region 1: Sydsjælland og Lolland-Falster Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Næstved, Herlufsholm, Vordingborg, Haslev, Uddannelsescenter Øst-Sjælland, VUC Næstved, VUC Sydsjælland Ronni Petersson, Jørgensen Nykøbing Katedralskole, rj@nykat-gym.dk Region 2: Vestsjælland og Østsjælland (bemærk at region 2 og 3 er slået sammen til denne region!)sorø Akademi, Slagelse, Høng, Stenhus, Kalundborg, Odsherred, VUC Vestsjælland Syd og VUC Vestsjælland Nord, Greve, Køge, Solrød, Roskilde A, Roskilde K, Himmelev, VUC Greve, VUC Køge, VUC Roskilde Martin Madsen, Stenhus Gymnasium, mt@stenhus-gym.dk Region 4: Nordsjælland Frederikssund, Frederiksværk, Stenløse, Birkerød, Allerød, Frederiksborg, Helsinge, Espergærde, Helsingør, Marie Kruse, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Rungsted, HF Øst og VUC Mette Holm, mh@eg-gym.dk, og Mads Højlynd, hoe@eg-gym.dk, begge fra Espergærde Gymnasium Region 5: Kbh I Københavns Åbne Gymnasium, Sankt Annæ,Falkonergården, Frederiksberg, Frederiksberg HF, Johannesskolen, Kongsholm Gymnasium, Avedøre, Ishøj, VUC Køge Bugt, VUC Vest, VUC Frederiksberg, Rysensteen, Christianshavn, Østre Borgerdydskole, VUC Vestegnen, Virum, Nærum, Niels Steensen, Ingrid Jespersen, Metropolitanskolen, N Zahles Gymnasieskole, Gentofte Studenterkursus Malene Vibe Schouw, mv@kg.dk, Københavns Åbne Gymnasium Region 6: Kbh II Borupgård, Herlev, Nørre G, Bagsværd, Rødovre, Høje Tåstrup, Albertslund, Gladsaxe, HF-Centret Efterslægten, Tårnby, Brøndby, Ørestad, Bornholm, Øregård, Gl. Hellerup, Gentofte HF, Aurehøj, Ordrup, VUC Lyngby, VUC Vestvolden,, VUC Bornholm, Katrine Wichmann, Tårnby Gymnasium, kw@tgy.dk Region 9: Fyn Sct. Knud, Tornbjerg, Odense K., Mulernes Legatskole, Fyns Studenter- og HFkursus, Vestfyn, Midtfyn, Svendborg, Middelfart, Fåborg, Nyborg, VUC Odense, Nordfyns VUC, Faaborg VUC, VUC Sydvestfyn, VUC Svendborg Klaus Foldager, fo@sctknud-gym.dk og Marianne Lausten Hansen, ma@sctknud-gym.dk, begge fra Sct. Knuds Gymnasium. Region 10: Sønderjylland Duborgskolen, Sønderborg S, Sønderborg A, Tønder, Åbenrå, Deutsches Gymnasium, Haderslev K., VUC Gram, VUC Haderslev Jørn Øgaard Andersen, , Haderslev Gymnasium, Joern.oegaard.andersen@skolekom.dk Region 11: Syd- og Vestjylland Esbjerg G., Rybners Gym., Vejen, Grindsted, Varde, Ikast, Herning, Vestjysk Gymnasium, Ribe K, VUC Esbjerg, VUC Varde Kristian Thygesen, Esbjerg Gymnasium, kth@egonline.dk 54

55 Region 12: Vejle Amt Kolding, Munkensdam, Fredericia, Rødkilde, Rosborg, Tørring, Horsens A, Horsens S, Vejlefjord, Gedved Statsseminarium og HF, VUC Kolding Niels Martin Vind, , Fredericia Gymnasium, Region 13: Århusområdet Århus K., Århus S., Marselisborg, Risskov, Viby, Odder, Skanderborg, Langkær, Silkeborg, Århus Akademi, Th. Langs HF, VUC Århus, VUC Skanderborg-Odder, VUC Samsø Lasse Hede, Viby Gymnasium & HF, Region 14: Randersområdet Randers S., Randers HF-Center, Paderup, Rønde, Grenå, Hadsten, VUC Randers Margrethe Kier Riisgård, , Favrskov Gymnasium, Region 15: Nordvestjylland Viborg A., Viborg K., Skive, Holstebro, Morsø, Struer, Thisted, Lemvig, Ringkøbing A., Det kristne Gymnasium, Bjerringbro, VUC Holstebro, VUC Ringkøbing/ Holmsland, VUC Skive, VUC Viborg Mette Molsen Holst, Viborg Katedralskole, Region 16: Nordjylland Ålborg K., Ålborghus, Nørresundby, Hjørring, Frederikshavn, Dronninglund, Brønderslev, Fjerritslev, Hasseris, Støvring, Års, Hobro, VUC Vendsyssel Vest, Vesthimmerlands VUC, VUC Østhimmerland, VUC Aalborg Lasse T. Jensen og Louise Nørby, begge fra Nørresundby Gymnasium og HF, Lasse: Louise: VUC Ole Jeppesen, VUC Fyn, 55

56 Adresser Bestyrelsen m.m. Formand Andreas Schiørring Bestyrelsesmedlem Louise Holte Næstformand Anders Bergholdt / anders.bergholdt@skolekom.dk Bestyrelsesmedlem Gitte Keinicke Staghøj gs@tgy.dk Kasserer Søren Friis sf@bggym.dk Bestyrelsesmedlem Malte Trold malte.t.kirkegaard@akat.dk Bestyrelsesmedlem Louise Moll Hjort louise@mollhjort.dk 56

57 Adresser Redaktionen m.m. Redaktionsmedlem Malene Løye Kristensen Webmaster Henrik Lindgaard Møller Redaktionsmedlem Jakob Gøricke Jensen Fagkonsulent Mads Olsen Redaktionsmedlem Niels Martin Vind Redaktionsmedlem Ninette Müggler Mortensen

58 Kort og godt om GI Kort og godt om GI I Gymnasieskolernes Idrætslærerforening har vi en række platforme og links, som er særligt relevante for foreningens medlemmer. Nedenfor har vi samlet de mest centrale links med en kort beskrivelse. 1) APP til GISP mm; vores app indeholder både de nyeste og tidligere numre af GISP samt andre ting. Du kan nemt scrolle dig gennem bladene, se dem i farver og søge på indhold. Søg på GISP i App Store eller Google Play eller hent den her: (kortlink.dk/apple/qd2g) (kortlink.dk/google/ qd2h). Brugeroplysninger til login: Abb2016. Adgangskode: gisp16 2) Dropboxen: Vores fælles dropbox materialebank til vidensdeling i GI; alle kan læse og downloade herfra. Hvis du vil uploade dertil (og det er alle velkomne til), så send til Louise eller Malte fra bestyrelsen. Link: kortlink.dk/dropbox/qd2f. Du kan via Facebooks fastgjorte opslag trykke dig direkte ind på dropboxen! 5) Kursus-oversigt fra EMU: GI tilbyder en række spændende kurser: kortlink.dk/emu/h73d 6) Nyhedsbrevet fra EMU: Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet (tryk stx og idræt): kortlink.dk/emu/h73e 7) GISP elektronisk fra EMU: læs tidligere numre af vores blad: kortlink.dk/emu/h73f 8) Regional aktivitet fra EMU: Husk at landet er delt op i 13 regioner, og at der i disse regioner afholdes kurser, sociale sammenkomster, regionsmøder og ofte har regionen også sin egen kommunikations-platform. Oversigt over hvem der er regionssekretær i DIN region kan ses her: kortlink.dk/emu/h73g 3) Facebook gruppe med navnet GI Gymnasieskolernes idrætslærerforening ; Denne gruppe er kun for medlemmer af GI - Alle må meget gerne gøre reklame for gruppen og medlemsskab af foreningen, så vi kan få endnu flere med til at vidensdele, diskutere osv. Link: kortlink.dk/facebook/h75u 4) EMU idræt: Vidensdeling, kursus-kalender, nyhedsbreve og meget andet: kortlink.dk/emu/h73c 58

59 GRATIS demo udkommer d. 1/ (hele bogen udkommer d. 1/8-2017) INFO om priser og download af demo: Kapitel 2: Menneskets fysiologi Kontaktoplysninger: Mail: Mobil: Kapitel 22: Badminton Kapitel 32: Vild med dans Kapitel 11: Fodbold

60 Gymnasieskolens Idrætslærerforening, Gudenåvej 29, 8850 Bjerringbro ISSN X 60 Deadline for GISP nr. 164: tirsdag den 29. april 2017 Bidrag sendes til Niels Martin Vind