Belysning - dimensionering...3 Opgaver - Belysning - dimensionering af belysningsanlæg...37 Stikordsregister...43

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Belysning - dimensionering...3 Opgaver - Belysning - dimensionering af belysningsanlæg...37 Stikordsregister...43"

Transkript

1 44170

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - dimensionering...3 Opgaver - Belysning - dimensionering af belysningsanlæg...37 Stikordsregister Rekv. 7 Prod :17 Ordre EFU

3 Principper for dimensionering af belysningsanlæg Ved opbygning af belysningsanlæg skal man være opmærksom på de faktorer, som kan få indflydelse på valg af armaturer og lyskilder. Det første der skal afklares er, hvilken anvendelse belysningsanlægget skal bruges til. Her kan man vælge mellem eksempelvis arbejdsbelysning, udstillingsbelysning, udsmykningsbelysning og butiksbelysning. Løsningerne til de forskellige formål er mange, og man er nødt til at analysere forholdene godt, for at kunne dimensionere det rigtige anlæg til den bestemte opgave. I boliger er der ingen krav til belysningen, med mindre der indrettes arbejdspladser i boligen. På arbejdspladser er der en del lovgivning omkring arbejdsmiljø, der fastsætter normer for god arbejdsbelysning. Der er også krav i bygningsregulativet (BR 95) om energieffektivitet på bl.a. belysningsanlæg. Anvisningerne på god arbejdsbelysning fremgår af DS 700 serien (Dansk Standard). Arbejdstilsynet kan så skærpe disse anvisninger og gøre dem til krav på den enkelte arbejdsplads, såfremt de finder det påkrævet. Ud over arbejds- og boligbelysning kan der være belysningsanlæg for udstillinger, museer og kirker, hvor der stilles særlige krav til lysets samspil med indretningsmiljøet i bygningerne. Her er der tale ofte tale om en form for kreativ lyssætning, hvor anvisningerne i DS 700 ikke nødvendigvis skal følges. Først skal der foretages en vurdering af, hvilket lyskvalitetsniveau der er påkrævet til belysningsopgaven. Her vil man så vurdere de lystekniske parametre, der har indflydelse på lyskvaliteten, således at de valgte armaturer og lyskilder vil give et tilfredsstillende resultat. Derefter skal der foretages en vurdering af de parametre, der har med belysningsanlæggets driftsøkonomi at gøre. Disse parametre betyder jo noget for belysningsanlægges driftsøkonomi både med hensyn til det direkte elforbrug og belysningsanlæggets vedligehol- 3-43

4 delse. Man kan jo være uheldig, at komme i en situation hvor der er et misforhold mellem den ønskede lyskvalitet og den tilhørende driftsøkonomi for dette anlæg. Sker det, skal man ind og revurdere, hvilken af de 2 områder der er vigtigst, og derefter reducere kravene for det andet område. Belysningsanlæg til forskellige formål Boliger: Som udgangspunkt findes der ikke regler for belysningsanlæg i private boliger, ud over de rent installationstekniske i Stærkstrømsbekendtgørelsen. I boligen blandes valget af belysningsløsninger ud fra arbejdsbehov og hyggebehov, alt efter temperament. Butikker: Ved butiksbelysning skelnes der mellem 2 typer belysning, nemlig arbejdsbelysning for personalet (grundbelysning), og udstillingsbelysning på de udstillede varer. Her kan der i dimensioneringen være modsat rettede problemstillinger mellem arbejdslyset og salgslyset, idet sidstnævnte ofte udføres som kreativ lyssætning, og dermed ikke altid harmonerer med anvisningerne i DS 700. Arbejdsbelysning: Når man skal skabe et godt lysmiljø for arbejdsbelysning, kan man tage udgangspunkt i DS 700. Her vil der være oplysninger om en række parametre for opnåelse af en god belysningskvalitet. Det vil være forhold som belysningsstyrke, regelmæssighed, blændingsfaktor, lysfarve og Ra-index. Disse anvisninger regnes for minimumsværdier, og 4-43

5 kan altid skærpes af AT ud fra en konkret vurdering. Yderligere vil der også skulle foretages vurderinger om kontrastforhold omkring det belyste arbejdsplan. Udstillingsbelysning ( kreativ lyssætning): Ved kreativ lyssætning eksempelvis udstillingslys, belysninger på/i kirker, på facader, teatre og lignende - vil belysningen set ud fra lystekniske kvalitets-begreber for arbejdsbelysning være i direkte modstrid til disse i forhold til anvisningerne i DS 700. I disse kreative lysmiljøer vil belysningsstyrken ofte være enten meget høj eller tilsvarende lav. Regelmæssigheden vil som regel være meget ringe, idet man ønsker at udnytte store kontrastforskelle til at skabe dybde på de belyste genstande. Herudover vil man mange gange acceptere en lang højere blændingsfaktor, og anvende lyskilder der giver lysfarve og Ra-index som passer til den aktuelle opgave. 5-43

6 Økonomiske parametre Til de økonomiske parametre ved dimensionering af et belysningsanlæg regnes kun de reelle driftsudgifter, hvilket betyder, at der ikke tages hensyn til indkøbsprisen på armaturer, lyskilder og installation af disse til en given opgave, idet disse omkostninger som regel betragtes som en anlægs-investering (engangsudgift). Når man taler om økonomiske parametre ved et belysningsanlæg, er følgende parametre medregnet: Lyskildens lysudbytte Levetiden i drifttimer for lyskilden Prisen for lyskilden Armaturets virkningsgrad Den samlede vedligeholdelsesfaktor Den udsendte lysstrøm i lumen/w Kan opgøres på flere måder. Fremgår af prislister fra fabrikanten. Fremgår af armatur katalog data. Beregnes iht. DS700 metode. Ovenstående data kan findes i lyskilde prislister og kataloger, samt Armatur dokumentation og DS700 publikationen. 6-43

7 Lysudbytte Dette er et mål for, hvor meget lys man får for pengene. Det er forholdet mellem hvor meget lysstrøm, der kommer fra lampen, og den energi den optager for at opnå denne lysstrøm. Forholdet sættes således op: I figur lysudbyttet ses hvordan lysudbyttet har ændret sig for de forskellige lyskilder gennem tiden. Lysudbytte 7-43

8 Valg af armatur og lyskilde Når man skal udvælge de bedst egnede typer af armaturer og lyskilder til opbygning af et belysningsanlæg, kræver det et godt kendskab til armaturernes lystekniske egenskaber, og de lyskilder som anvendes i disse armaturer. Dette er nødvendigt, fordi kundens brugsmønster af belysningsanlægget måske forhindrer ellers oplagte valg af eksempelvis gode energi-spare-løsninger. Et eksempel kunne være et boligselskab, som på trappeopgangene i deres boligblokke gerne ville udskifte glødepærer med lavenergipærer p.g.a. disse lyskilders gode lysudbytte og lange levetid. Det er bare ikke sikkert, at disse lavenergipærer er i stand til at overleve måske op til 20 tændinger i timen i sådan en trappeopgang, uden at levetiden formindskes betydelig og dermed også økonomien for investeringen. Derimod kunne de samme lavenergi pærer måske anvendes i boligselskabets kældergange, hvor der måske forekommer langt mindre aktivitet --- men hvad så med økonomien i projektet --- for selvom lyskilderne måske beholdte deres lange levetid, var det ikke sikkert at de ved et lavere antal drifttimer kunne tjene investeringen hjem på grund af lyskildernes høje pris i forhold til glødepærer. Samtidig har disse lyskilder en opbrændingstid på ca. 1-2 minutter, og da brugsmønstret på trapper og kældergange er gennemgående trafik, ville man måske altid have lidt lavere belysningsniveau, eftersom man var væk når lyskilden endelig var 100 % lysende. Derfor skal man være klar over, at såfremt man prioriterer økonomiske parametre må man normavis påregne reduktion af lyskvaliteten. Det skyldes, at de lyskilder som har de bedste ydelser inden for lysfarve og Ra-index, også er dem som har de laveste ydelser inden for lysudbytte, levetid og vedligeholdelsesomkostninger. 8-43

9 Valg af lyskilder Ved valg af lyskilde må en række synsmæssige, lystekniske og energimæssige forhold vurderes. De forskellige lyskilders egenskaber kan karakteriseres ved: - lysstrøm i lumen (lm) - lysudbytte i lm/w - levetid i timer - spektralfordeling - lysfarve ved farvetemperatur i K - farvegengivelse ved Ra -værdi - flimmer - lysfordeling - overfladeluminans i cd/m2 - form og størrelse - nødvendigt tilbehør, f.eks. forkobling eller transformator - pris. 9-43

10 Armaturopbygning Belysningsarmaturet anvendes til styring af lys. Det har til formål at fordele lyset, så det sendes derhen hvor der er brug for det, uden generende blænding. Valg af armaturer efter: - belysningsopgaver - lyskildetype (glødelampe/lysrør) - lysfordeling (med/uden reflektor) - blænding (afskærmning) - størrelse - design - kvalitet - økonomi 10-43

11 Valg af gittertyper sker efter formål: - dobbeltprismatisk plastplade: dekoration - opaliseret plastplade: bolig - plastrudegitter opal/guld/sølv: almene formål - lavluminansgitter: optimal nedsat blænding - tværlamelgitter: nedblænding på langs - dobbeltparabolsk: kontor - butik - datagitter: edb-rum - terrassegitter: Gangarealer Gitre Armaturhuset Armaturhuset har flere forskellige opgaver udover at se "pænt" ud. Det fungerer som indpakning og beskyttelse af lyskilder, fatninger og andet tilbehør. I armaturer uden spejlende reflektorer fungerer indersiden af armaturhuset som reflektor. Lys, der rammer en mat flade reflekteres diffust - dvs. kastes tilbage i alle mu

12 lige retninger - fordeles derfor jævnt ud gennem armaturet. I forhold til den nøgne lyskilde er ubehagsblændingen derfor mindre pga. lysåbningens udjævnede luminanser. Til gengæld er lystabet forholdsvis stort i denne type armaturer. I armaturer med diffus refleksion har man begrænsede muligheder for styring af lyset. Ved at gøre armaturhuset dybere opnår man en moderat nedadrettet styring. Reflektorer Reflektorens opgave er at styre lyset i bestemte retninger. Blanke, spejlende reflektorer kendes måske bedst fra bilernes forlygter, hvor der bagved pæren sidder en parabol, som samler lyset og sender det ud i et smalt strålebundt. Denne type reflektor bruges også i butiksvinduernes "spotlights" og i de nedadrettede punktlys (downlights), som man eksempelvis anvender i gange og indgangspartier. I armaturer til lysstofrør kan man kun styre lyset i retningen på tværs af røret p.g.a. rørets form. F.eks. kan man med en speciel asymmetrisk reflektor styre lyset ud til den ene side, hvilket udnyttes i armaturer til belysning af tavler og reoler. Med andre reflektortyper kan man styre lyset nedad mod arbejdspladsen og dermed forhindre skrå lysudsendelse, der kan blænde eller genere andre arbejdspladser med f.eks. dataskærme. Lystabet i et moderne reflektorarmatur er betydeligt mindre end i et traditionelt kassearmatur, og effektiviteten (virkningsgraden) er derfor højere. Til gengæld er risikoen for blænding større for nogle typers vedkommende p.g.a. den koncentrerede lysudsendelse

13 Blændingsafgrænsning Gitre, prismeplader og opale plastplader i bunden af et armatur begrænser muligheden for at kigge direkte ind på den nøgne lyskilde. Desuden medvirker de til at formindske blænding ved enten at udjævne lyset eller styre det nedad på arbejdspladsen. Forskellige typer blændingsafgrænsning har forskellige egenskaber med hensyn til lysstyring og begrænsning af blænding. Også lystabet i gitteret/bundpladen - og dermed indvirkningen på armaturerts virkningsgrad - afhænger af, hvilken type, der er tale om. Gitre bruges hovedsagelig i lysstofrørarmaturer. I typer med blank reflektor bruges normalt et tværlamelgitter til at styre lyset/begrænse blændingen i retningen på langs af armaturet. I armaturer uden spejlende reflektorer bruges normalt et gitter med lameller i begge retninger

14 Forskellige former for armaturer med deres lysfordelingskurve Lysfordelingsformer 1. opad lysende armatur. 2. fortrinsvis opad lysende armatur. 3. ensartet lysende armatur. 4. fortrinsvis nedad lysende armatur. 5. direkte nedad lysende armatur. 6. opad - nedad lysende armatur

15 En lysfordelingskurve er altid normeret til en lyskildestrøm på 1000 lm, så aflæste værdier kan proportioneres op eller ned til den aktuelle lyskildestrøm. Hvad kan man læse i et armaturkatalog Lysfordelingskurver De lystekniske data, der findes i armaturfabrikanternes kataloger, bruges hovedsagelig i lystekniske beregninger i forbindelse med projekteringen. Oplysningerne kan imidlertidig også give den "almindelige" bruger et indtryk af armaturets egenskaber. Lysfordelingskurver viser, hvordan lyset fordeler sig rundt om armaturet. For lysstofrørarmaturer vises fordelingen normalt i to lodrette snit - ét på tværs af armaturet og ét på langs. Lysfordelingskurver 15-43

16 Anvendes der i armaturet med ovenstående lysfordelingskurve eksempelvis et lysstofrør med 3350 lumen skal kurven aflæses med: Hvilket vil sige at: Armaturets udstrålingsvinkel For at have en entydig målemetode for udstrålingsvinklen defineres den som den vinkel i armaturets lysfordelingskurve, hvor lysstyrken er halvdelen af den. Eksempelvis vil den for det armatur hvis lysfordeling er som på figur. Hertil svarer så en udstrålingsvinkel på 100/. Udstålingsvinkel 16-43

17 Armaturets virkningsgrad Sikkerhedsklasser og materialevalg Armaturets virkningsgrad fortæller, hvor mange procent af det lys, lyskilderne udsender, der kommer ud af armaturet. Af størst betydning for virkningsgraden er reflektorens type og udformning sammen med eventuel blændingsafskærmning, f.eks. gitre. Generelt gælder, at armaturer med spejlende reflektor og få lyskilder har de højeste virkningsgrader. I armaturkatalogerne kan man læse, hvordan armaturet er klassificeret m.h.t. isolering (isolationsklasse) og tæthed (kapslingsklasse). Disse klassificeringer har betydning for, om stærkstrømsreglementets krav om sikkerhed kan overholdes. Evt. kan armaturets vandalklasse være angivet, hvilket er et udtryk for dets holdbarhed overfor mekanisk påvirkning. Sikkerhedsklasser Materialevalget og armaturets udformning kan give et indtryk af, om det let snavser til, og om det er let at gøre rent. Er armaturet mærket med betyder det at det må fastgøres på brændbare bygningsdele

18 Lyskvalitets parametre Til parametre for lyskvaliteten skal medregnes de parametre, som har indflydelse på lysmiljøet, og dermed er i stand til at skabe en god belysning til mange formål. Man skal være opmærksom på, at hver gang man ønsker at forbedre en eller flere af disse parametre for at opnå bedre lyskvalitet, vil dette have indflydelse på de økonomiske parametre --- som regel i negativ retning. Derfor skal man altid vurdere både lyskvalitative- og økonomiske parametre grundigt, før man træffer beslutning om valg af lyskilder og armaturer til et belysningsanlæg. Til parametre der har betydning for lyskvaliteten hører følgende: Det rigtige niveau på belysningsstyrken på arbejdsplanet Grænserne er +- 25% DS 700 opgiver værdier i forskellige lokaliteter. God regelmæssighed Man tilstræber en faktor på 70% Lav blænding UGL tal på en skala fra DS700 foreskriver max. UGL blændingstal i forskellige lokaliteter God Lysfarve farven på lyset Måles i grader kelvin og fremgår af lyskilde kataloger. varm hvid hvid blåhvid Højt Ra-index evnen til at gengive farverne Ra-index skalaen går fra korrekt. DS700 foreskriver min. værdier i forskellige lokaliteter. Flimmerfrit lys Lyskilder udsender pulserende lys fordi de er forsynet fra et veksel-strømsnet. Lyset skal ved forskellige tiltag gøres næsten flimmerfrit

19 Blænding Blandt kravene til et belysningsanlæg er, at der ikke må forekomme generende blænding. Man skelner mellem to blændingsformer: - synsnedsættende blænding (fysiologisk blænding) - ubehagsblænding (psykologisk blænding). Synsnedsættende blænding er den blænding, der forekommer, når man betragter en uafskærmet lyskilde, solen eller andet stærkt lysende. Ved anvendelse af velkonstruerede belysningsarmaturer kan man se bort fra denne form for blænding. Ubehagsblænding er den mindre iøjnefaldende blænding, der opstår, når man flytter synsfeltet rundt i et lokale og derved betragter luminanser af vidt forskellig størrelse, især selve lysgiverens luminans i forhold til baggrundens luminans. Ubehagsblænding i et almenbelysningsanlæg kan variere med arbejdspladsens placering og synsretning til armaturerne. Ubehagsblænding kan ikke undgås, men man må sikre, at den holdes på uskadelige værdier. Disse værdier kan beregnes udfra en nærmere beskreven procedure beskrevet i Lysteknisk Selskabs publikation "NB-metoden" og lyskilde data vedr. ubehagsblænding fra NB-dokumentationen for et aktuelt armatur

20 I DS 700, i fortegnelsen over arbejdssteder og -arter er der anført en blændingsgrænse for almenbelysningen, på de steder hvor dette kræves. Denne grænse angives ved hjælp af bogstaverne L, M, N og skal forstås på følgende måde: Er blændingsgrænsen for en arbejdsart således opgivet til L, betyder det, at et blændingstal på 23 er det højst acceptable. Den mindste forskel i blændingstallet, der giver en mærkbar forskel i blændingen er 3, og det største tal angiver den største blænding. EDB belysningsprogrammer Der findes på markedet forskellige lysberegnings metoder på EDB, bl.a. NB metoden, men også programmer fra de forskellige lyskildeproducenter, og fra Lysteknisk selskab. Mange af disse programmer udregner belysningsstyrken udfra punktlysmetode n og udskriver resultatet i et isometrisk diagram. De data der skal lægges ind i programmet, kommer dels fra lokalets data og fra NB dokumentation fra det valgte armatur. Angående nærmere beskrivelse vedr. anvendelse af disse programmer, henvises til de forskellige leverandørers manualer

21 Lys og farve er fascinerende fænomener, og selv om det er meget vigtige faktorer i vores liv, tager vi dem ofte for selvfølgelige og ignorerer det komplicerede samspil mellem lys og den måde, vi subjektivt ser vores omgivelser. Lys Fysisk er lys en elektromagnetisk udladning, der fremkommer ved en elektromagnetisk svingning. Denne fremkaldes ved at et elektron påvirkes til at forlade sin bane for derefter at vende tilbage. For at elektronet kan forlade sin bane, må det tilføres energi. Denne energi frigøres, når elektronet vender tilbage til sin bane igen. Den frigjorte energi efter en sådan svingning, kaldes for en "foton". Se Fig. 10 og?. Denne frigjorte energi kan opfattes som en bølgebevægelse der udbreder sig fra "kilden" i rette linier med en hastighed på km/s. Fig. 10: - Fri elektron og foton Fig. 11: - Kollision 21-43

22 Lysets stråler er usynlige, men lyskilden og dét lyset rammer er synligt i det område, der ligger indenfor det synlige spektrum. Udenfor dette område er lyset usynligt. Fra solen og universet kommer den naturlige stråling, fra 400 nm og opefter, tilbage. De infrarøde stråler fra solen er varme stråler og de ultraviolette stråler er de kolde stråler som bl.a. er medvirkende til at gøre os solbrune. Det elektromagnetiske spektrum Det synlige spektrum Fig. 12: - Spektralfordeling 22-43

23 Farver Den synlige farve er afhængig af, hvor hurtigt denne elektromagnetiske svingning foregår. Er den på 4,3 x Hz ses rødt lys og er den på 7,5 x Hz ses blåt lys. Svingningsområdet fra rødt til blåt kaldes for det synlige spektra (se fig. 3). Når man ser en rød genstand er det fordi, det lys, man befinder sig i, indeholder rødt lys, og genstanden tilbagekaster det røde lys. Nerverne i øjet bliver stimuleret af denne svingning, og omdanner følelsen til elektriske signaler, som bliver ledt op til hjernen. Det samme er gældende for blå og grønne genstande, idet nerverne i øjet netop lader sig stimulere af disse farver. Men de fleste farver vi ser, er sammensat af forskellige farver i spektret. Brun er således en sammenblanding af rød og grøn; lyserød en sammenblanding af blå og rød. De farvefølsomme nerver i øjet ser hver især kun deres del af spektret og signalerne blandes derefter i hjernen til det samlede indtryk, brun, lyserød, etc. De frekvenser, som rammer genstanden, men ikke tilbagekastes, absorberes i genstanden og omdannes til varme. Tilbagekastes alle frekvenserne i spektret, vil genstanden fremstå som hvid. Og absorberes alle frekvenserne, vil den fremstå som sort. I stedet for at måle den afgivne energi i hertz, måles den også i bølgelængde: Nanometer eller Ångstrøm. Bølgelængden: n = lysets hastighed f = frekvens (Hz) km/s 1 nm = 10-9 meter 8 = (lambda) 1 ångstrøm = meter fx for rødt lys: 23-43

24 Øjets funktion De fleste informationer vi får fra omverdenen går via vores øjne. Vore synsindtryk opfanges af øjet, der forvandler indtrykkene til elektriske impulser, som via synsnerven overføres til hjernens synscenter for videre forarbejdning. Resultatet heraf kan være en oplevelse eller en handling. Billedet viser en skematisk tegning af øjet. Fig. 13: - Snit af det meneskelige øje Lyset gennembryder først hornhinden og dernæst den farvede regnbuehinde med pupil. Pupillen fungerer som blænden i et fotografiapparat, hvor lyset lukkes ind i varierede mængder, når blænden ændres. Linsen samler billedet, og via glaslegemet projiceres billedet på nethinden. Øjet evner at tilpasse sig forskellige mængder lys, dette kaldes adaption. Adaption oplever vi, når vi bevæger os fra lys til mørke eller omvendt

25 Billedet på nethinden skarpstilles ved krumning af linsen. Denne afstandsændring kaldes akkom-modation. Samtidig med at øjet akkommoderer, sørger de ydre øjenmuskler for at begge øjne, uanset afstanden, rettes imod iagttagelsespunktet. Man siger, at øjet konvergerer. Dette har betydning for vor opfattelse af afstanden. Vor farveopfattelse dannes, når lyset når nethinden. Nethinden består af en mængde tappe og staver (receptorer), der er følsomme overfor lysets bølgelængder. Sanseindtrykkene omdannes til elektriske signaler, der via synsnerver sendes til hjernen, hvor signalerne bearbejdes. Det sted, hvor synsnerverne forlader nethinden, er der ingen sanseceller, det benævnes derfor "den blinde plet". Øjet er mest følsomt i midten af "det synlige spektrum" omkring 550 nm, i det gul-grønne område. Vi kender "det synlige spektrum" fra en regnbue, der gengiver alle spektrets farver fra violet til rødt. Ved overgangen til det ultraviolette område (ca. 380 nm) og det infrarøde område (ca. 750 nm) er lysfølsomheden faldet til nul, og vi mister evnen til at "se". Form og detaljer Når vi skal danne os et indtryk, af det vi ser, får vi brug for vores formsans. Det er en proces der foregår i hjernen, hvor synsindtrykket bearbejdes. Den vinkel, hvorunder vi ser tingene, kaldes vores synsvinkel, og den bestemmer, vor evne til at se tingenes størrelse. Synsstyrken er afhængig af, hvor meget lys der er på objektet. Synsstyrken er individuel for det enkelte menneske. Hvis lysstyrken sænkes, udviskes tingene. En person på 60 år behøver 40 % mere lys end en 20-årig, for at læse den samme tekst. Kontrasten er forskellen imellem detalje og baggrund. Det er også forskellen imellem sort og hvidt. Jo mindre kontrast der er imellem detalje og baggrund, jo mere lys kræves for at kunne se. Skygger er det, der giver ting og former karakter

26 Skygger dannes af mørke. Når en genstand belyses fra en eller anden retning, vil der dannes skygger på de sider, der ikke bliver direkte belyst. Almindeligvis opfatter vi skygger som sorte og grå, men langt de fleste skygger antager farve efter genstandene der belyses. Skyggedannelsen hænger nøje sammen med lysets retning. Farvetemperatur Man kan tale om, at et lys føles varmt eller koldt. Rødt lys føles f.eks. varmt, blåt lys koldt. - Jo højere frekvens desto koldere lys - Tager man f.eks. en jerntråd og varmer den op, kommer jernets molekyler og dermed dets atomer i voldsom bevægelse. Til sidst bliver bevægelsen så voldsom, at nogle af atomets elektroner bliver slået ud af deres baner og vender tilbage igen. Herved frigives den energi, de fik tilført, da de forlod deres bane. Denne frigivne energi kommer ud som varmestråling (infrarød stråling). Ved kraftigere opvarmning kommer atomerne i endnu voldsommmere bevægelse, og strålingen bliver synlig, jernet er rødglødende, varmt lys. Den temperatur jernet her har opnået, kaldes farvens farvetemperatur, og den er ca ºK. Varmes jernet nu yderligere op, så jernet bliver hvidglødende med en farvetemperatur på 6000 ºK, opfattes lyset koldt. - Jo højere farvetemperatur desto koldere lys - Forskellige lyskilders farvetemperatur er vist i fig. 5 på næste side

27 Fig. 14: - Scala for lyskilders farvetemperatur målt i Kelvin

28 Farvegengivelse Farvegengivelsesindekset Ra er en karakter for, hvor god en farvegengivelse en lyskilde har i forhold til dagslys. Ra-værdien for en lyskilde kan ikke måles, men beror på en visuel bedømmelse i forhold til dagslysets gengivelse af den samme farve. Lyskildens Ra-værdi gives af fabrikanten ud fra en standardiseret testfarvemetode, som ikke skal omtales nærmere her. Ra > 90 Ra > 75 Ra > 50 Ra < 50 Farvegengivelsesindex Meget god God Rimelig Dårlig Eksempel på nogle Ra-værdier: DagslysRa Ra = 100 GlødelampenRa Ra = 99 LysstofrørRa Ra = Som det ses, er glødelampens Ra-værdi meget nær dagslysets. Det er fordi glødelampens og dagslyset begge har et spektrum, der er kontinuert, hvorimod udladningslamper som f.eks. lysstofrøret, udover det også har et liniespektra, der bevirker, at nogle farver er mere dominerende end andre, og således kan forårsage en dårlig farvegengivelse

29 Spektralfordelingskurver I de efterfølgende figurer 6-16 begge inkl. er vist nogle eksempler på spektralfordelingen for dagslys, det menneskelige øjes følsomhed og spektralfordelinger for nogle forskellige lyskilder. Fig. 15: - Dagslysets spectralfordelingskurve Af lysfordelingskurven for dagslys (fig. 6) ses, at der er mest blåt lys

30 Fig. 16: - Øjets følsemhedskurve Af øjets lysfølsomhedskurve ses, at den maksimale følsomhed er over for gul-grønt lys med en bølgelængde på 555 nm, og at følsomheden falder jævnt ned til begge sider for at blive nul i henholdsvis det ultraviolette og i det infrarøde område. Man bør være opmærksom på, at i tusmørke forskydes kurven noget mod det blå område, således at den maksimale følsomhed ligger ved 505 nm, en blå-grøn farvetone. I tusmørke virker røde farver meget mørke, mens andre farver får en mere blålig nuance. Franskmændene kalder derfor skumringstimen for "den blå time". Kommer vi ned på meget små belysningsstyrker, opfattes farverne slet ikke, og "alle katte er grå"

31 Fig. 17: - Belysningsstyrker og øjets følsomhed Som det ses af kurven, er glødelampens spektralfordelingskurve kontinuerlig. De forskelllige farver glider jævnt ind over hinanden, fordi lyset her kommer fra glødende metal, som udsender alle bølgelængderne; men det er ikke som lyset fra solen, hvor farverne er næsten jævnt fordelt. For glødelamperns vedkommende er langt den overvejende lysafgivelse i den røde ende af spektret. Lyset, der kommer fra glødelampen, er da også et varmt lys. Sammenlignet med øjets følsomhedskurve er det kun ca. 5 % af glødelampens afgivne energi, øjet opfatter som synligt lys. De næste kurver viser lysets spektrale fordeling for nogle lysstofrør. Disse har udover det kontinuerlige spektra et liniespektra, som er markeret ved de lodrette søjler

32 Fig. 18: - Sekundær: - Fig. 19: - Sekundær 32-43

33 Fig. 20: - Primær Fig. 21: - Primær de Luxe 33-43

34 Fig. 22: - Primær de Luxe Fig. 23: - Primær de Luxe 34-43

35 Fig. 24: - Lavtryks natriumlampe. Varmt lys, 1700 /K ra = 0 Fig. 25: - Lavtryks natriumlampe. Koldt lys, 4000 /K Ra=

36 36-43

37 OPGAVER - AF BELYSNINGSANLÆG Opgave 1 Find i et belysningskatalog følgende parametre for nedenstående lyskilder. Lyskilde Levetid Pris Lysstrøm Effekt/W Lysudbytte Lysfarve Ra-index Glødepære Lavvolts halogenpære Lysstofrør TLD Kompaktrør Dulux Kviksølv Damplampe Natrium Damplampe Metalhalogen Damplampe For alle lyskilder gælder, at der skal findes en repræsentativ type af hver til skemaet. Eksempelvis W standard glødepære ---- Lysstofrør Phillips 36/827 o.s.v. Opgave 2 Find ved opslag i DS700 reduktionsfaktoren for lysstrømnedgang for følgende lyskilder: Lyskilde Årlig drifttid Udskiftning Reduktionsfaktor Glødepære 1000 timer 1000 timer? Kompaktrør 800 timer timer? Lysstofrør 2500 timer timer? Kviksølvdamplampe 800 timer timer? Højtryknatriumdamplampe 5000 timer timer? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 7 Prod :17 Ordre EFU

38 OPGAVER - AF BELYSNINGSANLÆG Opgave 3 Find ved opslag i DS700 beregningsmetoden (formel) for beregning af den samlede vedligeholdelsesfaktor på et belysningsanlæg. Hvor stor er den generelle vedligeholdelsesfaktor for rengøring af et lokale, såfremt intet andet er opgivet? Find ved opslag i DS700 tabel 2 tilsmudsningsfaktoren for forskellige armaturtyper: Uafskærmet armatur snavset Rengøres hvert 3.år Armatur med ren Rengøres hvert lukket topref. 4. år Lukket armatur middel Rengøres hvert 2.år Indirekte opadlysende ren Rengøres hvert arm. 3.år??? Opgave 4 Beregn ud fra opslag i DS700 samlede vedligeholdelsesfaktor i følgende belysningsanlæg: Normalt lokale Normalt lokale Normalt lokale Rene omgivelser Middel rent Snavset omgivelser Armatur m/åben topreflek. Armatur er uafskærmet Armatur er lukket type Rengøres hvert 2.år Rengøres hvert år Rengøres 3.år glødelamper? Lysstofrør 800 tim. år udskiftes efter 10 år Kviksøvdamplampe 2500 tim.år udskiftes efter 5 år.?? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 7 Prod :17 Ordre EFU

39 OPGAVER - AF BELYSNINGSANLÆG Opgave 5 Hvilke lyskilder har et større Ra-index end 98? Hvilke lyskilder har et Ra-index lavere end 60? Hvilke lyskilder har en levetid mindre end 5000 drifttimer? Hvilke lyskilder har en levetid på mere end drifttimer? Hvilke lyskilder udsender lys med farvetemperaturen mellem kelvin grader? Hvilke lyskilder udsender lys med farvetemperaturen mellem kelvin grader? Hvad forstås ved flimmerfrit lys? Hvorfor kan det være uheldigt at belysningsanlæg udsender lys med flimmer? Hvad kan man gøre for at begrænse dette? Er en lavvolt halogenpære en lavenergipære? Hvis nej --- hvorfor ikke? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 7 Prod :17 Ordre EFU

40 OPGAVER - AF BELYSNINGSANLÆG Belysningsopgave 6 En kunde ønsker at etablere et belysningsanlæg i en carport. Han ønsker, at anlægget kun er tændt nogle få minutter ved ind- og udgang af carporten. Desuden ønsker han at belysningsanlægget er driftsikkert under alle forhold, og at det ikke har opbrændingstid. Anlægget skal kunne tåle at tænde og slukke mange gange i korte perioder. Hvad kan du anbefale? En landmand ønsker at montere et par lamper i en maskinbygning, hvor han opbevarer sine landbrugsredskaber, traktorer, plove, ladvogne, mejetærskere o.s.v. --- han skal bare kunne se til at hente redskaberne ud og ind af bygningen, og en gang imellem rengøre dem. Hvad kan du anbefale? En varmemester spørger dig, om det kan svare sig at udskifte trappe og kælderbelysningen ---- som består af armaturer med 60W glødepærer ---- til 9W lavenergipærer. Alt lyset styres af trappeautomater. Hvad svarer du? En familie skal have renoveret et nyt køkken. Faderen vil have lysstofrør under overskabene --- moderen vil have halogenlys hvilke spørgsmål stiller du for at afklare fordele og ulemper ---- således at familien kan træffe et kvalificeret valg mellem lyskilderne. Samme familie renoverer også badeværelset og igen vil faderen have et lysstofrør op over spejlet hvordan skal familiens forbrugsmønster på badeværelset være for at det kan være en god ide ---- og hvilket råd vil du give familien? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 7 Prod :17 Ordre EFU

41 OPGAVER - AF BELYSNINGSANLÆG Ude bag garagen har faderen et lille hobbyrum, som han benytter rigtig meget til alle mulige rep. og sin hobby ---- at samle flaskeskibe og model-byggeri. Hvilket råd vil du give ham til belysningen? Hvilke lyskilder vil være økonomiske og anvendelige, hvis familien i deres indkørsel op til huset ønsker at lamperne skal lyse hver dag/aften i vinterhalvåret fra mørkets frembrud til kl ? Hvilke lyskilder vil være dårlige valg? Er der god økonomi i at udskifte lyskilden i standerlampen i stuen (glødepære 60W) med en 9w lavenergipære? Hvad hvis moderen sidder og laver farvede postkort i lampens skær? Hvor lang tid er lavenergipæren egentlig om at tjene sig hjem såfremt standerlampen er tændt ca. 300 timer om året? Opgave 7 Ud fra denne formel kan der beregnes et estimeret antal af armaturer til en given belysningsopgave. N = E krav x A divideret med Ø x VF x AV N = antallet af armaturer E = Kravet til belysningsstyrken i Lux A = Arealet af rummet i m2 Ø = Lyskildens lysstrøm i Lumen VF = Den samlede vedligeholdelsesfaktor AV = Armaturets virkningsgrad i % Beregn det forventede antal af armaturer i et normalt rent lokale, udstyret med armaturer med åben topreflektor. Lyskilderne er 3-pulverrør med en lysstrøm på 3350 lumen. Den årlige drifttid er 2500 timer og ly Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 7 Prod :17 Ordre EFU

42 OPGAVER - AF BELYSNINGSANLÆG skilderne udskiftes hvert 4.år. Armaturernes virkningsgrad er på 78 %. Lokalets dimensioner 10x7 meter. Lokalet bruges til undervisning. Hvilke niveauer skal belysningsanlægget opfylde for at overholde anvisningerne i DS700 med hensyn til Belysningsstyrke, blændings-tal og Ra-index? Opgave 8 Beregn antallet af armaturer i et normalt rent rum med dimensionerne 20 x 25 meter. Lokalet anvendes til systue (fabrik), og der skal bruges armaturer med lukket topreflektor og lyskilder af typen NG 58/827. Den årlige drifttid er 2500 timer, og alle rør udskiftes hvert 5.år. Lyskildernes lysstrøm er 5850 lumen og armaturernes virkningsgrad er 80 %. Hvilke niveauer skal belysningsanlægget opfylde for at overholde anvisningerne i DS700 med hensyn til Belysningsstyrke, blændings-tal og Ra-index? Hvorfor er niveauerne så krævende? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 7 Prod :17 Ordre EFU

43 STIKORDSREGISTER Armaturets udstrålingsvinkel...16 Armaturets virkningsgrad.. 6, 17, 41 Armaturhuset... 11, 12 Belysningsanlæg til forskellige formål...4 Blændingsafgrænsning...13 Farvegengivelse... 9, 28 Farver... 23, 25, 28, 30, 31 Farvetemperatur... 9, 26, 27 Form og detaljer...25 Former for armaturer...14 Hvad kan man læse i et armaturkatalog...15 Lys... 3, 7, 10, 11, 17, 18, 21, 23-26, 29-31, 35, 39 Lysfordelingskurver...15 Lysudbytte , 37 Reflektorer Sikkerhedsklasser og materialevalg...17 Spektralfordelingskurver...29 Valg af lyskilder... 9, 18 Øjets funktion...24 Økonomiske parametre... 6, 8, Rekv. 7 Prod :17 Ordre EFU

Belysning - dimensionering af belysningsanlæg

Belysning - dimensionering af belysningsanlæg Belysning - dimensionering af belysningsanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning...7 Belysning - lysberegning...15 Opgaver - Belysning - lysberegning...41 Belysning

Læs mere

Belysning - lysberegning...3 Opgaver - Belysning - lysberegning...29

Belysning - lysberegning...3 Opgaver - Belysning - lysberegning...29 44169 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - lysberegning...3 Opgaver - Belysning - lysberegning...29 2-36 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:56 Ordre 10718 EFU Lystekniske undersøgelser og beregninger Lystekniske undersøgelser

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE. Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning Rekv. 7 Prod :48 Ordre EFU

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE. Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning Rekv. 7 Prod :48 Ordre EFU 44168 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning...7 2-14 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU BELYSNING - LOVGIVNING Indledning omkring lovgivningsområder

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Lyskilder ÅF Lighting

Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder Elektriske lyskilder Glødelamper/ temperaturstrålere Udladningslamper/ luminescensstrålere Lysdioder Natrium Kviksølv Standard 230 V Halogen Lavtryk Højtryk Lavtryk Højtryk

Læs mere

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Glødepærens udfasning Lys Kvalitet Energi Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Hvad er lys? Lyskildetyper Hvad skal man vælge? Lovstof og energibestemmelser Udskiftningsmuligheder i d Spektralfordeling

Læs mere

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 2 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Basalt om LED. ISR og Energy piano Feb. 2018

Basalt om LED. ISR og Energy piano Feb. 2018 Basalt om LED ISR og Energy piano Feb. 2018 Indhold 1. Introduktion 2. Hvordan fungerer LED? 3. Hvide LEDer 4. LED Pakke 5. LED egenskaber 6. Hele belysningsystemet inkl. driver og armatur 7. Udskiftning

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Lys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...

Lys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... AAA lys 14.9.10 Lys & lyskilder Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... Lys Lysbegreber Lyskilder Lysformer/lysdesign Bud på trends...og forudsigelse Hvem snakker?? Ib Mogensen,

Læs mere

LYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED

LYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED LYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED GUIDE LYSKILDE www.startrading.com DECORATION LED ILLUMINATION LED SPOTLIGHT LED fremtidens belysning LED fremtidens belysning LED Sparer energi LED pærer

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3

Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm

Læs mere

Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer

Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer Onsdag den 29.02.2012 viste DR Penge en udsendelse om De Dyre Sparepærer. Baggrunden for udsendelsen er den kommende udfasning af glødepæren, hvor det pr. 1/9-2012

Læs mere

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE 44151 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysningsteknik - belysningsarmaturer...3 Belysningsteknik - installation af lyskilder og armaturer...15 Belysningsteknik - valg af lyskilder...47 Opgaver - Belysningsteknik

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.

Læs mere

Lyskilder til boligen. din guide til energirigtig indretning med lys

Lyskilder til boligen. din guide til energirigtig indretning med lys Lyskilder til boligen din guide til energirigtig indretning med lys 2 Indhold Lyskilden styrer elforbruget..................... 4 Teknisk om lyskilder......................... 6 Glødepærer.............................

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Læs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Læs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hent appen Lysguiden Læs mere på bagsiden NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Gå efter en -pære med energimærke A+, når du køber ny pære. -pærer bruger

Læs mere

Lysteknologier for indendørsbelysning

Lysteknologier for indendørsbelysning Lysteknologier for indendørsbelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Indhold 1. Lyskilder 2. Armaturer 3. Forkoblinger 4. Drivere 2 1.1 Typer af Lyskilder Termisk Gas udledning Solid State Glødepærer

Læs mere

KAPITEL 11. Belysning E. Petersen

KAPITEL 11. Belysning E. Petersen KAPITEL 11 E Petersen 130 En væsentlig forudsætning for et godt arbejdsmiljø er, at belysningen er tilpasset arbejdets art og den enkelte persons behov Detaljerne i arbejdsopgaven skal kunne opfattes præcist

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

Kunstig belysning i arbejdslokaler

Kunstig belysning i arbejdslokaler Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave 2005-06-17 DS 700 København DS projekt: 56900 ICS: 91.160.10 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Belysningssystemer GUIDE

Belysningssystemer GUIDE GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i AppStore eller Androide Market 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring!

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Simpel lysstyring Intelligent lysstyring ! " # $ %&& ' Regler er til for at bliver overholdt, men private virksomheder kan vælge at bestemme selv. Men er

Læs mere

Produkt. MASTERColour CDM-T. Fordele. Funktioner. Anvendelsesområder

Produkt. MASTERColour CDM-T. Fordele. Funktioner. Anvendelsesområder Lighting Produkt En serie kompakte udladningslamper med en stabil farve i hele lampens levetid og et strålende lys Fordele Stabil lysfarve i hele lampens levetid Høj lampeudbytte, der resulterer i lavere

Læs mere

Lysregulering teori og praksis

Lysregulering teori og praksis 1 Lysregulering teori og praksis Løsninger på problemer ved lysregulering Af Erwin Petersen, civilingeniør, ph.d. seniorforsker Nærværende artikel er et delresultat af et projekt udført på Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 stil krav til dit arbejdslys Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG

Læs mere

Status for Program LED til belysning

Status for Program LED til belysning Status for Program LED til belysning Kenneth Munck, direktør er et videncenter, der indsamler og formidler viden om lys og belysning. Vi giver uvildige svar og gode råd samt afholder kurser, seminarer

Læs mere

Materiale til ejendomsfunktionærer. Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER

Materiale til ejendomsfunktionærer. Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER Materiale til ejendomsfunktionærer Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER ØVRIGE ELINSTALLATIONER D.1.1 Tjekliste - Solcelleanlæg 1/2 HVAD SKAL TJEKKES HANDLING INTERVAL FOR TJEK Produktion Har anlægget

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 STIL KRAV TIL DIT ARBEJDSLYS

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 STIL KRAV TIL DIT ARBEJDSLYS Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 STIL KRAV TIL DIT ARBEJDSLYS Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 4 Tilpasning efter aktivitet og behov 5 Krav til belysningen

Læs mere

Åf hansen & Henneberg

Åf hansen & Henneberg Åf hansen & Henneberg NVF - Tunnelsäkerhet ur trafikantens synsvinkel Thim Nørgaard Andersen Lysingeniør HOVEDOMRÅDER FUNKTIONEL BELYSNING SCENOGRAFISK BELYSNING PLANLÆGNING OG UDVIKLING Sikkerhed & Tryghed

Læs mere

Grundviden om Belysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2018

Grundviden om Belysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2018 Grundviden om Belysning ISR og Energy piano 30 Sep 2018 Indhold 1. Hvad er Lys 2. Fotometriske størrelser oh enheder 3. Naturlig og Kunstig belysning 4. Lys og Farve 2 Hvad er Lys (1)? Maxwell beskriver

Læs mere

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys

Stil krav til dit arbejdslys TEMA Fysisk arbejdsmiljø Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen

Læs mere

Materialelære og belysning

Materialelære og belysning Materialelære og belysning I dette modul skal vi se på materialelære og belysning. Materialelæren er betegnelsen for det du grundlæggende bruger i en vindues udstilling. Altså det der er din base i udstillingen,

Læs mere

Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: 2013-12-02 Document:

Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: 2013-12-02 Document: Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel ge Revisionsforslaget til DS 700 stiller generelt krav om højere middelbelysningsstyrker i rum øgede krav til regelmæssighed i rum. Samtidig

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

Den nye klassiske glødepære

Den nye klassiske glødepære en nye klassiske glødepære EcoClassic P45 Philips EcoClassic glødepærer giver dig den klassiske form, du er vant til, men med større energieffektivitet. Med denne "nye klassiker" får du en fremragende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former

Læs mere

PLEIAD G4. Kompromisløs. Klassiker.

PLEIAD G4. Kompromisløs. Klassiker. PLEIAD G4 Kompromisløs. Klassiker. KOMPROMISLØS. KLASSIKER. Pleiad G4 forenkler og effektiviserer avanceret planlægning af komplette belysningsprojekter ved at bruge en og samme armaturtype. Serien omfatter

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Belysning Energieffektivisering

Belysning Energieffektivisering Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4

Læs mere

Belysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV

Belysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer... 3 Energioptimale belysningssystemer... 3 GRUNDLAG

Læs mere

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,

Læs mere

FOCUS-LIGHTING. square Design: schmidt hammer lassen design

FOCUS-LIGHTING. square Design: schmidt hammer lassen design square Square giver mulighed for at gennemføre en stram byggestil også når det kommer til detaljerne, og den er prikken over i et på ethvert byggeri med minimalistiske tendenser. Der kan udfræses tal og

Læs mere

LED-pærer. Sådan vælger du.

LED-pærer. Sådan vælger du. 07_018 LED-pærer. Sådan vælger du. LED er den mest energieffektive form for belysning, der findes. LED-pærer bruger mindre energi og holder op til 20 gange længere end traditionelle glødepærer. Her får

Læs mere

LEDterminologi. Håndbog

LEDterminologi. Håndbog LEDterminologi Håndbog LED-introduktion I alle byer spiller planlægningen af byens belysning en fremtrædende rolle. Og i en tid med hurtig teknologisk udvikling har LED hurtigt ændret status fra innovativ

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn!

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Men hvad er kontrastsyn? Og kan nedsat kontrastsyn afhjælpes? Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Synscentralen Vordingborg Måling at øjets kontrastevne

Læs mere

september 2009 Professionel LED belysning

september 2009 Professionel LED belysning GN september 2009 Professionel LED belysning SunFlux LED lyskilder GN Belysning A/S er blevet forhandler og enedistributør af Sunflux LED lyskilder til det professionelle el- og installatørmarked i Danmark.

Læs mere

Effektivt lysstofrør med forbedret farvegengivelse

Effektivt lysstofrør med forbedret farvegengivelse Lighting Effektivt lysstofrør med forbedret farvegengivelse lyskilden giver flere lumen pr. watt og bedre farvegengivelse end standardfarverne i serien. Desuden har den et lavere kviksølvindhold. Lyskilden

Læs mere

recesso Sort på hvidt

recesso Sort på hvidt recesso Sort på hvidt At se verden lidt i sort/hvid Når vi udvikler armaturer, tager vi altid udgangspunkt i, at det skal være så nemt som muligt for vores kunder. Recesso er derfor blevet en favorit.

Læs mere

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse Visuel komfort sætter mennesket i centrum Alle udendørs miljøer bør planlægges med mennesket i fokus og med hensyn til, hvordan mennesker reagerer og fungerer.

Læs mere

Kviksølvlampens udfasning

Kviksølvlampens udfasning Kviksølvlampens udfasning Michael Raunkjær Dansk Center for Lys Hvad er udgangspunktet? HQL (Osram), HPL (Philips), MFB (Thorn), HME (ZVEI) Fordeling 300.000 højtrykskviksølvlamper Fordelt på 50W 80W 125W

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Dato Rev. dato

Indholdsfortegnelse: Dato Rev. dato Indholdsfortegnelse: Dato Rev. dato Side 2 : Armatur E1 20160407 Side 3 : Armatur E2 20160407 Side 4 : Armatur E3 20160407 Side 5 : Armatur E4 20160407 Side 6 : Armatur E5 20160407 Side 7 : Armatur E6

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Innovativ LED Industribelysning

Innovativ LED Industribelysning Innovativ LED Industribelysning Lineær LED High Bay Armaturer Typisk 50-85% Driftbesparelse Energieffektiv, Innovative Løsninger www.tricklestar.eu Lineær LED High Bay Armatur Innovativ LED Belysning der

Læs mere

Effektivt lysstofrør med forbedret farvegengivelse

Effektivt lysstofrør med forbedret farvegengivelse Effektivt lysstofrør med forbedret farvegengivelse MASTER TL-D MASTER TL-D lampen giver flere lumen pr. watt og bedre farvegengivelse end standardfarverne i TL-D serien. Desuden har den et lavere kviksølvindhold.

Læs mere

Produkt. MASTERColour CDM-TD. Fordele. Funktioner. Anvendelsesområder

Produkt. MASTERColour CDM-TD. Fordele. Funktioner. Anvendelsesområder Lighting Produkt MASTERColour CDM-TD Kompakte udladningslamper med en stabil farve i hele lampens levetid og et strålende lys Fordele Stabilt farveindtryk i hele lampens levetid Høj lampeydelse, der resulterer

Læs mere

Gadesignaler baseret på LED teknik

Gadesignaler baseret på LED teknik Gadesignaler baseret på LED teknik Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet - kk@vd.dk Jørn Vammen,Vejdirektoratet - jv@vd.dk Kai Sørensen, DELTA - ks@delta.dk De traditionelle indsatse til gadesignaler med

Læs mere

Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune. Maj 2016 Rev rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14)

Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune. Maj 2016 Rev rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14) Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune Maj 2016 Rev 3 5304rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14) Recipient Herlev Kommune Center for Trafik og Miljø Herlev Bygade

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Rødekro Andelsboligforening

Rødekro Andelsboligforening Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger

Læs mere

Tilstandskrav Inspektion, vedligehold og rengøring

Tilstandskrav Inspektion, vedligehold og rengøring BL01 BELYSNINGSARMATUR inkl. ophæng forhold/ Armatur for udsendelse af lys incl. lyskilde. Eksempelvis: vejbelysningsarmatur, parklamper, projektører til belysning af tavler og fiberlys. Incl. Ophæng fx

Læs mere

BELYSNING TIL INDUSTRI

BELYSNING TIL INDUSTRI BELYSNING TIL INDUSTRI FORDELE VED AT SKIFTE TIL EN MODERNE LED BELYSNING Ved en udskiftning af belysningsarmaturer får du dels en energioptimering og samtidig et langt bedre lys... Du får en lavere elregning

Læs mere

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.

Læs mere

Strålende belysning med uovertruffen effektivitet

Strålende belysning med uovertruffen effektivitet Lighting Strålende belysning med uovertruffen effektivitet Kompakt og højeffektiv keramisk metalhalogenudladningslampe med én ende, hvilket giver et klart, hvidt lys med høj farvegengivelse Fordele Højintensitetsstråle

Læs mere

Det rigtige LED-lysrør hver gang. LED-lyskilder

Det rigtige LED-lysrør hver gang. LED-lyskilder LED-lyskilder LED-lysrør Det rigtige LED-lysrør hver gang Philips MASTER LED-lysrør-sortimentet er den idelle løsning. Hvad enten du vil have høj energieffektivtet eller det bedste lysudbytte. Det rigtige

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Ombygning til LED - renovering af parklampe inkl. lyskilde

Ombygning til LED - renovering af parklampe inkl. lyskilde Ombygning til LED - renovering af parklampe inkl. lyskilde Mange parklampearmaturer er stadig i så god en kvalitet, at det næsten vil være en dødssynd at skrotte dem, og en erstatning med et nyt lysarmatur,

Læs mere