Velkommen til. Konference om unge, hash og uddannelse

Transkript

1 Velkommen til Konference om unge, hash og uddannelse

2 Velkomst v/ Lene Dørfler og Karen Eriksen, konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL

3 Film Filmen om Sarah tidligere misbruger

4 Unge og hash sociale og sundhedsmæssige konsekvenser v/ Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet

5 Unge og hash sociale og sundhedsmæssige konsekvenser Mads Uffe Pedersen KL 26. august 2015 Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

6 Hvor mange bruger og misbruger hash? Der findes unge mellem år. Ca unge i alderen år har prøvet at ryge hash.det svarer til 44 % Ca unge i alderen år har røget hash den seneste måned.det svarer til 10,0 % Ca unge i alderen år som ryger hash hver dag/næsten hver dag (20+ dage om måneden). Svarer til 2,1 %

7 Hvilke konsekvenser har det at ryge hash? Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

8 Hvilke konsekvenser har det at ryge hash? Konsekvenserne kan ofte ikke adskilles fra brugeren og dennes liv generelt Direkte og indirekte konsekvenser Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

9 Eksempel på udvikling og indirekte konsekvenser

10 Hvem er det der bruger og misbruger cannabis

11 2 hoveddimensioner Internaliserende adfærd Eksternaliserende adfærd Selv-destruktion Ensomhed Præstationsangst Manglende selvtillid Depression/angst Selvmordstanker Spiseforstyrrelse Selvskade Social destruktion Lav aorusal Kommer op at slås Konflikter med lærer Forstyrrer i klassen Bortvist fra skole Svær at fastholde Kriminalitet

12 2 hoveddimensioner SVÆRHEDSGRAD Svær Svære eksternaliserende problemer SEP Svære eks/internaliserende problemer SEIP Svære interternaliserende problemer SIP Moderat Moderate eksternaliserende problemer MEP Moderate eksternaliserende problemer MIP Lav Få/ingen problemer LAV

13 6 typers brug sidste måned SVÆRHEDSGRAD Svær SEP Andel: 8,8 Illeg.stof: 23,2 24 % i MB SEIP Andel: 3,5 Illeg.stof: 33,3 33 % i MB SIP Andel: 8,2 Illeg.stof: 14,9 14 % i MB 20,4 71 Moderat MEP Andel: 3,9 Illeg.stof.: 16,2 7 % i MB MIP Andel: 19,1 Illeg.stof: 10,4 15 % i MB 23,0 22 Lav LAV Andel: 56,6 Illeg.stof: 6,8 7 % i MB 56,6 7

14 Hash og psykiske/adfærdsmæssige problemer Hash Hash Hash Hash Hash Antal Procent prøvet sidste år sidste måned 4+ md 20+ Ingen/få problemer (LAV) Moderate Internal. Problemer (MIP) Moderate eksternal. problemer (MEP) Svære Internal. Problemer (SIP) Svære eksternal. problemer (SEP) Svære ekster/internal. problemer (SEIP) Hash Hash Hash Hash Hash Antal Procent prøvet sidste år sidste måned 4+ md 20+ LAV MIP + MEP SIP + SEP + SEIP Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

15 Forebyggelse De 20 % sværest belastede udgør 65 % af alle der har et dagligt/næsten dagligt forbrug af hash. Denne gruppe kan også knyttes stærkt til en lang række andre socialt og sundhedsskadelige problemer, herunder bl.a. rygning af cigaretter og andre livsstilssygdomme, kriminalitet, afbrudt uddannelse, psykisk sygdom og på lang sigt antageligt også manglende inklusion på arbejdsmarkedet. Forebyggelse bør derfor være Integreret (forebyggelse af flere problemer på samme tid) Med fokus på særlige risiko-grupper (SIP, SEP og SEIP) Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

16 Debutalder Debutalder Debutalder Debutalder Hash Cigaretter alkohol N=1.285 N=2.010 N= Alle 16,6 14,9 14,8 Lav 17,3 15,4 14,9 MIP, MEP 16,6 14,7 14,7 SIP, SEP, SEIP 15,8 14,0 14,3 Kvinder 16,8 15,0 14,7 Lav 17,7 15,5 15,1 MIP, MEP 16,7 14,9 14,5 SIP, SEP, SEIP 15,8 14,2 13,7 Mænd 16,5 14,8 14,8 Lav 17,0 15,3 14,8 MIP, MEP 16,5 14,5 14,8 SIP, SEP, SEIP 15,7 13,8 14,9 Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

17 Uddannelsesmæssige konsekvenser Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

18 Uddannelse, belastning og hash Antal Svært Belastede SEIP, SEP, SIP Hash Psykiatrisk 4+ dg Diagnose(a) Lang videregående uddannelse ,4 3,8 4,5 Mellemlang videregående udd ,1 2,5 5,8 STX, HHX, HTX, EUX ,0 4,5 5,6 Folkeskole: 9 klasse ,1 1,2 5,2 10. klasse ,7 2,3 6,1 Kort videregående uddannelse 67 14,9 3,0 11,0 Efterskole ,0 1,0 5,8 I lære/har læreplads/skolepraktik ,3 5,9 8,9 Teknisk skole 71 32,4 8,9 13,5 HF (fuld HF og enkeltfag) 94 31,9 15,7 15,2 Handelsskole/HG 51 35,3 17,5 9,0 VUC (fuld eller enkeltfag) 48 39,6 12,8 21,8 Udenfor uddannelsessystemet. De inkluderede (lønnet arbejde) ,9 7,6 De ekskluderede (udenfor) ,8 6,4 22, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

19 Konklusioner Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

20 Hash bliver hurtigt et hverdagsstof i hvert fald for nogle Unge med problemer debuterer tidligt og udvikler hurtigt et storforbrug Manglende intellektuel udvikling Går i stå/de-motivations-syndrom Vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse Hash er ikke et socialiserende stof tværtimod Mor og fars hashforbrug i familier med små børn Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

21 Forebyggelse De 20 % sværest belastede udgør 65 % af alle der har et dagligt/næsten dagligt forbrug af hash. Denne gruppe kan også knyttes stærkt til en lang række andre socialt og sundhedsskadelige problemer, herunder bl.a. rygning af cigaretter og andre livsstilssygdomme, kriminalitet, afbrudt uddannelse, psykisk sygdom og på lang sigt antageligt også manglende inklusion på arbejdsmarkedet. Forebyggelse bør derfor være Integreret (forebyggelse af flere problemer på samme tid) Med fokus på særlige risiko-grupper (SIP, SEP og SEIP) Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

22 Tak for opmærksomheden Pedersen, M.U. (2015). Misbrug af rusmidler og sociale problemer. I Bundesen, Christensen & Rasmussen, Sociale problemer, Hans Reitzels Forlag, s Cannabis og Sundheds (2015). Forbrug af cannabis i den danske befolkning (MUP) Sociale konsekvenser (MUP) Vidensråd for Forebyggelse_ Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

23 Forebyggelse på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser v/ Maria Koch Aabel, Sundhedsstyrelsen

24 Forebyggelse på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser Konference om unge, hash og uddannelse 26. august 2015 Specialkonsulent Maria Koch Aabel, Sundhedsstyrelsen

25 Stofforebyggelsens principper Primær målgruppe: unge under 25 år Helhedsorienteret indsats Forebyggelse af alkohol og rygning. Fremme af mental sundhed Risikoarenaer

26 Ungdomsuddannelser som forebyggelsesarena Gymnasieelever: 31% af pigerne og 50 % af drengene har prøvet at bruge hash 7% af pigerne og 20% af drengene har brugt hash inden for den seneste måned Erhvervsskoleelever: 52 % af pigerne og 55 % af drengene har prøvet at bruge hash 13% af pigerne og 22% af drengene har brugt hash inden for den seneste måned Ungdomsprofilen 2014

27 Evidens og vidensgrundlag Primær forebyggelse: Forebyggelse i skolen og på ungdomsuddannelser Rusmiddelpolitikker og handleplaner Fastholdelse i uddannelse Ansvarlig udskænkning i fx festmiljøer Forældresamarbejde og forældreaftaler Sekundær forebyggelse: Kort opsporende samtale ved frontpersonale Tidlig indsats med kort rådgivende samtale

28 Anbefalinger samarbejde mellem ungdomsuddannelser og kommune At kommunen etablerer et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og produktionsskoler for at styrke institutionernes stofforebyggende indsats med rusmiddelpolitikker, handleplaner, trivselsfremme mv. At kommunen faciliterer dialog og erfaringsudveksling mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i kommunen med henblik på at sikre fælles målsætninger for arbejdet.

29 Anbefalinger (2) Kommunen tilbyder en kort rådgivende samtale baseret på evidensbaserede metoder til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Tilbuddet placeres og målrettes, så det svarer til målgruppens behov, fx som udgående funktion til ungdomsuddannelsesinstitutioner, i ungdomsuddannelsesvejledningen mv. Udviklingsniveau: Kommunen etablerer en udgående funktion, der tilbyder undervisning og dialog om brug af rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler mv. Formålet med undervisningen er at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af stoffer, fremme trivsel, personlige og sociale kompetencer, holdningsdannelse og begrænse flertalsmisforståelser.

30 Satspuljen Unge, alkohol og stoffer Målsætning: Styrke kommunernes indsats i forhold til rusmiddelforebyggelse blandt unge Bidrage til udvikling af metoder til at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne og til en tidlig rådgivende/vejledende indsats overfor unge på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler

31 Seks modelkommuneprojekter Skive Horsens Odense Svendborg København Holbæk, Kalundborg og Odsherred

32 Målgrupper Alle unge på ungdomsuddannelser. Unge på vej ud i et problematisk brug af rusmidler Sekundære målgrupper: skolernes ledelse og lærere, samt vejledere med kontakt til de unge på såvel skoler som i kommunalt regi. Det var et krav til modelkommuneprojekterne, at indsatsen omfattede etablering af forpligtigende samarbejde med minimum 3 ungdomsuddannelsesinstitutioner beliggende i kommunen.

33 Formål At udvikle, etablere og afprøve: 1. Modeller for et forpligtende samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelsesinstitutioner 2. Rusmiddelpolitikker og handleplaner 3. Opsporende og rådgivende indsatser 4. Forankring af de enkelte projektindsatser Derudover har der i flere af projekterne været fokus på udvikling af dialogværktøjer og gennemførelse af undervisningsforløb til de unge om rusmidler.

34 Erfaringer og materialer fra Unge, alkohol og stoffer Evalueringsrapport Fire film om erfaringerne fra puljen Alle materialer fra projekterne

35 Inspiration og øvrige indsatser Rådgivningsmaterialer Puljer i gang med fokus på ungdomsuddannelserne

36 Tak for ordet!

37 Perspektiver på hash og uddannelse v/ Søren Holm, Skive Kommune og Henrik Neve, HHX Skive

38

39 Institut slår alarm: Voldsom stigning af unge hashrygere Statens Institut for Folkesundhed: Andelen af gymnasiepiger, der har prøvet hash: 19 % i % i 2014 Tallet for drenge: 26 % i % i 2014

40 Overskrift fra Skive Folkeblad

41 Nuancering af budskabet

42 Alternativ Overskrift Over halvdelen af de unge i Skive har aldrig røget hash

43

44 Hash som pædagogisk problem

45

46 Hash har en særstatus Figur 2: Resultatet af en skolebaseret undersøgelse, der målte procentdelen af elever, som anser forskellige rusmidler som meget eller rimelig skadelige (Pearson og Shiner 2002).

47 ADHD + omsorgssvigt + risikovillighed + positive holdninger = HASHFORBRUG

48

49

50 Normalisering Normalisering Neutralisering Glorificering

51 Undersøgelse på 10 ungdomsuddannelser i Skive Normative beliefs Risk denial Positive beliefs Never smoked cannabis Tried smoking but smoked less than 2 days last 30 days Smoked more than one day last 30 days but less than 2 days last 7 days Smoked 2 days or more last 7 days Figure 2: Correlation between attitudes towards cannabis and cannabis use Holm, S., Sandberg, S., Kolind, T. & Hesse, M. (2014) The importance of cannabis culture in young adult cannabis use. Journal of Substance Use. 19 (3):

52

53 To forskellige tilgange til forebyggelse Klassebaseret tilgang: Universel forebyggelse Individuel tilgang: Indikeret forebyggelse

54 To indsatsområder Universel: Rusmiddelpolitik og Undervisningsforløb Individuel/Indikeret: Handleplanen og Opkvalificering af Lærerne

55 Et eksempel fra praksis Skive Handelsskole Henrik Neve, afdelingsleder HHX

56 Udfordring: Erkendelsen Elever med misbrug, vi ikke kunne/ville fastholde Vi skrev en rusmiddelpolitik Styr på begreber og holdninger: Kunne fastholde eller ville fastholde Forbrug, problematisk forbrug eller misbrug (eksempel) Ejerskab

57 Implementering Præsenteret, diskuteret og justeret Alle medarbejdere skal kunne spotte elever med problematisk forbrug: Faglærere, kontaktlærere, studievejledere og ledelse Udpege egnede ressource-personer Uddannelse af ressource-personer: Afdækning, motiverende samtaleteknik og rusmiddelfaglig viden Ikke misbrugsbehandlere

58 Forandring af kulturen Mere anderkendende tilgang Mod til at handle Handler tidligere på signaler (eksempel) Elever med problematisk forbrug søger andre uddannelser???

59 Resultater Færre elever med problematisk forbrug Mindre frafald

60 På rette vej efter et skævt liv v/ Kristian Holte Kofod, U-turn København

61 På rette vej efter et skævt liv KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

62 To banebrydende pointer! Se på hele den unges liv ikke kun rusmidlerne Det er godt, hvis de unge kan lide deres behandling KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

63 Rusmidler får en dominerende position i beskrivelsen af den unge Afgrænset problemstilling passer godt til en evidensbaseret tilgang Peger på løsninger indenfor det biomedicinske domæne Medicin Terapiformer rettet mod enkeltstående problemer KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

64 I socialt arbejde, arbejder man med multikausale og kontekstafhængige fænomener - Håb om bredere outcome ikke bare mindre hashrygning - Evidensbaserede metoder er ufleksible og vanskelige at tilpasse den enkeltes situation Et problematisk forbrug af rusmidler er stort set altid en del af bredere og komplekse sociale (og kulturelle) problemstillinger KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

65 Hvis rusmidler gøres til problemet medfører det stigmatisering og negativ selvidentitet de gøres til problemet, vi skaber en misbruger -> afstand til voksne og det sociale system -> de unge benytter ikke behandlingstilbuddene Behandling under pres. De har ikke lyst til at tale om problemer eller stoppe med at bruge rusmidler Der sker ikke nødvendigvis en mere almen forandring. Den unge står tilbage med sine andre problemer KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

66 Centrale tal for unge (14-24 årige) indskrevet i behandling i U-turn i årene : 61% udsat for vold 34% udsat for seksuelle overgreb 36% har været anbragt 24% hvor en eller begge forældre straffet for alvorlig kriminalitet 20% hvor en eller begge forældre behandlet for alkoholproblemer 13% hvor en eller begge forældre behandlet for stofproblemer 43% har 4 skoleskift eller mere 32% er blevet smidt ud af en skole 60% har begået alvorlig eller særlig alvorlig vold 40% har begået ulovlig våbenbesiddelse 68% udviser selvskadende adfærd 68% været i behandling hos psykolog ell. psykiater 23% udviser tegn på svær depression (ifølge MDI) KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

67 KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

71 Forklaringsmodel fra Peter Fonagy Udgangspunkt i P-factor (Caspi et al. 2013): generel faktor for psykisk sårbarhed Studie fra New Zealand over 20 år (Dunedinstudiet) Psykiske forstyrrelser er ikke adskillelige og distinkte kategorier men tæt forbundne, overlappende, hinanden efterfølgende og findes på et kontinuum Højere P-factor peger på flere problematiske livsomstændigheder KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

72 Antallet af belastende faktorer øger P-factor: Genetiske og neurale faktorer Kontekstuelle faktorer, opvækstvilkår Kumulative: jo flere, desto værre KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

73 Lært hjælpeløshed KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

74 Fokus på resiliens fremfor sygdom Definition af resiliens: Et systems evne til dynamisk at modstå forstyrrende forhold der udfordrer dets integritet, og til at bevare funktionsevnen som resultat heraf Er et resultat (outcome), der er afhængigt af en lang række mere eller mindre støttende faktorer (sociale og personlige) Resiliensopbygning: at lære at modstå modgang Terapeutisk intervention: styrke det psykiske immunforsvar (i stedet for at lede efter sygdomme) til at klare modgang KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

75 Konklusioner og implikationer For forskning i psykisk lidelse: Sandsynligvis ikke muligt at finde såkaldte biomarkører Behandling for en specifik psykisk lidelse virker sandsynligvis ikke specifikt For rusmiddelbehandlingsfeltet: Mere fokus på hvordan har du det? Mindre fokus på hvor mange stoffer har du taget? KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

77 Film m Peter Viser hvordan rusmidlerne spiller sammen med andre forhold. Her angst og depression. Et eksempel på, hvordan vi arbejder med ressourcer og positive fortællinger. Her mod, modfortælling til selvbilledet af ikke at turde noget, ikke være noget værd KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

78 Scott Miller: Største problem for behandling er hvis klienten dropper ud af behandling før tid Den unge dropper ud, enten fordi behandlingen ikke virker.. Eller fordi han/hun ikke bryder sig om at gå i behandling KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

79 Betydningen af rammerne for behandling De fysiske rammer: Bygningernes placering i byen Indretningen af lokaler Sproglig italesættelse: Patient, klient, elev, ung? Misbrug, problemskabende brug Arbejdsgange: Indskrivning og udredning (inkl. div. spørgeskemaer) Formelle rammer (1 time=45 min)? Manualbaseret eller mere løst og fleksibelt Forskelligt hvordan folk oplever rammerne KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

80 Anekdoter om stemning i behandlingen Download Mads Banks Ph.D afhandling på: KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

81 Tak for i dag Læs evt. mere på KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

82 Distanceret Kompliceret, samtaleteknisk Relation Sprog Setting Tæt Hverdagssprog Tilgang og metode Fleksibilitet -Den enkelte unge -Feedback orientering -Den enkelte behandler Terapi Samtale Indsatsform Handling Position Socialt arbejde, og praktisk hjælp Aktivitet Formel Uformel Ikke-vidende Rådgivende Principper for organisationen Metoder - Attraktive tilbud, der vækker nysgerrighed (noget at løbe efter - noget at miste) - Frivillighed, åbenhed og synlighed (vi er et tilbud til dig) - Vægt på kreativitet og aktivitet (det skal være livgivende og sjovt) - Imødekommende og hyggelige rammer (du skal føle dig velkommen) - Helhedsorienteret tilgang og inddragelse (vi gør det ikke alene) - Nu et og fremtiden i fokus (fortiden bestemmer du, om vi skal forholde os til) - Udgangspunkt i den enkelte unges behov - Service og hurtig handling (vi er til for dig ikke omvendt) - Alle skal føle sig hjulpet - Man skal kunne komme hurtigt behandling - Centrale metoder: Systemiske, Narrative, Løsningsorienterede, Anerkendende - Perifære metoder: Kognitive, MI, Stofundervisning, Mindfullness Grundlæggende tanker - Socialkonstruktionistisk og poststrukturalistisk tænkning - Multivers, mange sandheder - Vi skaber virkeligheden gennem sproget i sociale relationer - Kritisk/opmærksom brug af (videnskabelig) viden, og sproglige kategorier - Mennesker påvirkes af deres sociale og økonomiske baggrund og situation - Mennesket er intentionelt og meningssøgende KL: Konference om unge, hash og uddannelse - 26/8 2015

83 Tak for i dag Kommende konferencer Unges trivsel i udskolingen og ungdomsuddannelse, i Odense den 6. oktober KL s Rusmiddelkonference, i Kolding den 29. oktober