HÅNDBOG FOR FUGTSIKRING AF MURVÆRK indvendig og udvendig

Transkript

1 HÅNDBOG FOR FUGTSIKRING AF MURVÆRK indvendig og udvendig

2 HÅNDBOG FOR FUGTSIKRING AF MURVÆRK indvendig og udvendig

3 Udgiver: Håndbog for fugtsikring af murværk er udgivet af Skalflex A/S, Industrivej 20B, 8800 Viborg. Redaktion, foto, illustration og layout: Skalflex A/S. Copyright tilhører Skalflex A/S. Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med Skalflex A/S. Skalflex A/S forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i produkter, specifikationer, vejledninger m.m. Tidligere udgaver annulleres hermed. Alle informationer og detaljer forudsættes at være retvisende og korrekte, men må ikke betragtes som garanti. Skalflex A/S påtager sig således ikke juridisk ansvar. 2. oplag, december

4 Indholdsfortegnelse Skalflex Fugtsikring...4 Princippet i Skalflex Fugtsikring... 4 Fordele ved Skalflex Fugtsikring... 4 Service og rådgivning... 4 Fugtens skadelige virkning...5 Hvorfor fugtsikre?... 5 Skimmelsvamp... 6 Fugtrelaterede begreber...7 Salte... 7 Dræn... 7 Kapillarvirkning/kapillærer... 7 Fugtindtrængning...8 Beskrivelse af forekommende fugt...9 Højt grundvandsspejl... 9 Opstigende grundfugt... 9 Sidelæns indtrængende fugt... 9 Vandtryk og terræntryk... 9 Hygroskopisk virkning... 9 Kondensering Vandskade Regnvand Sne og smeltevand Radon Produktoversigt i Skalflex Fugtsikring Anvendelse af Skalflex Fugtsikring Standsning af opstigende grundfugt / kapillarbrydning Fugttætning af indvendig kældervæg...26 Indvendig vandtætning af kældervæg og gulv...33 Indvendig vandtætning og isolering...43 Udvendig vandtætning af kældre og sokler over terræn...53 Udvendig vandtætning og isolering under terræn...60 Vandtætning med Tætningsmembran...69 Fugtsikring af udvendig trappe...81 Fugtsikring af udvendig skorsten...87 Radonsikring...91 Datablade m.m...95 Ordforklaring Egne notater

5 Skalflex Fugtsikring Skalflex har udviklet systemer til udbedring og forebyggelse af fugtproblemer. Samlet under ét kalder vi det Skalflex Fugtsikring. Systemet består af en række produkter, der kan sammensættes, så forskellige kombinationer udbedrer eller forebygger fugtproblemer optimalt indvendigt og/eller udvendigt. Med Skalflex Fugtsikring kan du ændre en fugtig kælder til en tør kælder i boligstandard med eller uden ekstra isolering. Det er vigtigt at kende så meget til bygningen og omfanget af fugtskade som muligt, for at kunne vælge det rigtige fugtsikringssystem. Fugtsikring bør altid foregå udvendigt, da det resulterer i et helt tørt murværk. I så fald bør hele soklen og kældermuren fritlægges. I mange tilfælde, f.eks. i bymidter, er det ikke muligt at få adgang til størsteparten af den udvendige sokkel. Derfor tilbyder Skalflex Fugtsikring også løsninger, der fugtsikrer indvendigt. Lad os sige det med det samme: Det kræver en del arbejde at fugtsikre sin bolig. Inden arbejdet påbegyndes skal bygningens muligheder for fugtsikring undersøges, fugtindtrængningen kortlægges og fugtindholdet i murværket kendes. Eventuelle ændringer i fremtidig fugtindtrængning bør også tages med i betragtning. Der kræves en grundig klargøring af murværk og evt. opgravning af terræn. Herefter kan selve fugtsikringen begynde. Der er ingen lette løsninger eller nemme genveje, men til gengæld er belønningen ekstra kvadratmeter i boligstandard i tillæg med en masse andre fordele. Fugtmåling For at kende mængde og vandtryk fra den indtrængende fugt, bør der foretages en geologisk måling. Denne måling er en bekostelig affære. Derfor tager Skalflex s vejledninger udgangspunkt i påvirkning af meget højt vandtryk (op til 6 bar) og kældre ned til 3 meter under terræn. Princippet i Skalflex Fugtsikring I Skalflex Fugtsikring arbejder vi med 2 kategorier af fugtsikring, alt efter omfanget af indtrængende fugt: Vandtætning og fugttætning. Vandtætning fugt- og vandspærrer effektivt for udefrakommende fugt i større mængder f.eks ved højt grundvandsspejl og ved højt vandtryk. Fugttætning fugtsikrer mod mindre mængder af indtrængende fugt, eksempelvis kondensering og svagt opstigende grundfugt. De hyppigste og mest almindelige former for fugtproblemer med tilhørende løsning beskrives detaljeret i dette materiale. Vores systemer er forsynet med en inddeling, som nemt og overskueligt indikerer graden af fugtsikring. = Fugttætning/let vandtætning = Middel vandtætning = Maximal vandtætning Fordele ved Skalflex Fugtsikring Komplet fugtsikringssystem med variationsmuligheder, der stort set løser alle former for fugtproblemer. Forbedrer indeklimaet i fugtige bygninger Skaber tørre kældre i boligstandard Permanent vandtætning af etager under jorden, kældre og sokkelområder Løser både små og store fugtproblemer permanent Enkle arbejdsmetoder både til håndværkere og Gør-det-selv folk Kræver intet specialudstyr eller -værktøj Øger boligens levetid og værdi Reducerer varmeforbruget Reducerer radonindtrængning i boligen Miljøvenligt system uden organiske opløsningsmidler Service og rådgivning Fugtproblemer er et stort emne, og ikke alle problemer er lette og lige til at løse. Vi erkender, at det som håndværker eller husejer kan være svært at gennemskue fugtproblemets omfang. Derfor står vi hos Skalflex klar til at hjælpe dig med vejledning og rådgivning. Kontakt os på telefon eller bestil et besøg af én af vore konsulenter. 4

6 Fugtens skadelige virkning Hvorfor fugtsikre? Fugtige kældre og opstigende grundfugt er kendte begreber overalt. Tiltagende klimaforandringer med større nedbørsmængder på vore breddegrader vil utvivlsomt sætte mere fokus på dette problem i fremtiden. Især ældre huse lider af fugtproblemer, da viden om og midler mod effektiv fugtsikring ikke var tilstrækkelige i datiden. Nyere huse, specielt i lavtliggende områder, kan i fremtiden risikere at blive ramt af større mængder udefrakommende fugt. Fugt hvad enten den kommer indefra eller udefra har adskillige ødelæggende virkninger. Sammen med salte er fugt årsagen til praktisk taget alle skader på bygningsmaterialer. Træværk rådner på grund af svampeangreb. Puds og mørtel taber sin styrke, bliver sandagtig, smuldrer og mangler vedhæftning. Maling og tapet ødelægges, og teglsten eroderer. Ældre, kolde boliger I ældre boliger kan der være fugt fra en gammel vandskade. Det kan f.eks. være et utæt tag eller ødelagte vandrør. Kolde og dårligt isolerede huse kan være fugtige, uden at der er en egentlig vandskade. Fugten i luften er nemlig tilbøjelig til at sætte sig på de kolde vægge som kondens. Nyere, tætte boliger Nyere, tætte boliger kan være fugtige. Her er årsagen ofte dårlig udluftning. I den tætte bolig kan fugten fra vores aktiviteter som badning, madlavning og tørring af tøj give problemer. Det sker, hvis fugten ikke bliver luftet ud, enten gennem åbne vinduer eller gennem udsugning (f.eks. ventilator i badeværelset eller emhætte i køkkenet). Helt nye boliger I helt nye boliger kan fugten stamme fra byggeriet. Hvis byggematerialerne har været våde, da de blev bygget ind i konstruktionerne, kan fugten have svært ved at slippe ud senere. Det kan give fugtskader og skimmelsvamp selv i et nybygget, velisoleret hus. Indeklimaet bliver ofte forringet ved fugtproblemer. En ubehagelig, kølig fugtighed giver grobund for dannelse af mug og skimmelsvampe samt spredning af skadelige sporer i luften. Endelig vidner fugtproblemer om dårlig eller fejlagtig isolering, hvilket resulterer i øgede omkostninger til opvarmning. Det er vigtigt, at fugtskader udbedres hurtigst muligt. Bygningsmaterialerne vil ødelægges, og hurtig indgriben vil begrænse skadernes omfang. Effektiv fugtsikring, god ventilation og korrekt isolering er medvirkende til at sikre et godt indeklima i kældre og boligarealer under terræn. Billedet illustrerer, hvordan et udhæng beskytter den øverste del af facaden, mens den nederste del af bygningen og sokkelområdet udsættes for regn. 5

7 Den skadelige fugt Skimmelsvamp Mug og svampeangreb går ofte hånd i hånd med fugtog vandskader, og skimmelsvamp er måske den mest udbredte. Skimmelsvampe er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. I vores huse kan skimmelsvamp vokse mange steder bare der er fugtigt, og noget at leve af. Skimmelsvampe lever af dødt, organisk materiale. I huse kan det f.eks. være træ, spånplader, krydsfinér, tapet, lim, kokostæpper og støv. Skimmelsvamp kan vokse i boligen, hvis den relative fugtighed på overfladerne er over 80%. Skimmelsvampe formerer sig ved hjælp af sporer, som spredes gennem luften. Sporerne findes overalt, og når de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye sporer. Skimmelsvampe ses som en lodden belægning i forskellige farver fra hvid og lys grå over det gullige, rødlige eller grønlige til helt sorte nuancer. Skimmelsvamp lugter ofte muggent. Skimmelsvampe i boligen giver et dårligt indeklima og kan medføre helbredsgener. Det er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over for skimmelsvampe. I fugtige og dårligt isolerede boliger kan skimmelsvampene vokse på vægge og lofter eller bag møbler, f.eks. skabe og reoler, der står op ad en kold ydervæg. Skimmelsvampe kan også sidde skjult bag tapet eller inde i væggen bag spånplader og lignende beklædninger. Også i nye boliger kan der være skimmelsvamp, hvis der er fugt og næring til stede. Svamp skal konstateres i laboratorium. Kontakt specialfirma også ved tvivl. Andre svampe Foruden skimmelsvamp kan der forekomme andre, yderst skadelige svampe i en fugtramt bolig. Er boligen angrebet af f.eks. ægte hussvamp eller træsvamp er sagen noget alvorligere. Svampeangrebet skal analyseres og afrensning skal foretages af specialist. Det kan være en bekostelig affære at slippe af med disse svampetyper, da de ikke kun findes på overfladen, men trives dybt i murværket, og desuden kan angribe bærende konstruktioner. Forsikringsselskaberne vil ofte dække udgifterne til udbedring af sådanne svampeangreb. Skimmelsvampe sidder ofte i de bløde fuger i overgangen mellem gulv og væg. Eksempel på ægte hussvamp. 6

8 Fugtrelaterede begreber Salte Salte findes naturligt i mineralske materialer som jord, grus, sand og strandsand. Vintersaltes eller sandes arealerne omkring en bygning, vil denne salt bortledes af regnvand og sive ned i jorden. Saltene vil opløses af det naturlige vandindhold i terrænet og føres med dette vand ind i murværket, hvor de ophobes. Dræning alene kan dog ikke beskytte bygningen 100% mod fugt. Murværket bør fugtsikres for at kunne modstå fugtangreb. Dræn udføres i henhold til gældende lovgivning, og bør udføres af autoriseret kloakmester. Kapillærer Når man taler om vandring af fugt, taler man om en kapillarvirkning. Kapillærer er indvendige små hulrum eller indvendig struktur, som opstår mellem kornene i mineralske byggematerialer. Det er kornstørrelsen i byggematerialet, der bestemmer, hvor fin kapillarstrukturen er. Teglsten, beton, lecablokke, puds og gips er alle eksempler på byggematerialer med kapillarstruktur. Det er vandtrykket, kapillarstrukturen, luftfugtigheden og temperaturen, der tilsammen afgør, hvor stor fugtvandringen er. Så længe saltene forbliver inde i selve murværket gør de begrænset skade. Det er først i det øjeblik, saltene trænger gennem murværket og får luft så de krystalliserer (saltudblomstring), at de for alvor får en nedbrydende virkning på bygningsmaterialerne. Dræn Ved højt grundvandsspejl og højt vandtryk skal der lægges et dræn omkring bygningen for at lede hovedparten af vandmængden bort. Kapillarstruktur i lecablok. Vi benytter mineralske byggematerialer for at sikre et godt indeklima i boligen. Foruden en isolerende virkning har kapillærerne også en fugtregulerende virkning. De kan både optage og afgive fugt. Når vi ånder, vasker gulv, laver mad eller går i bad afgives meget fugt inde i huset. Denne fugt transporteres ud af huset både ved udluftning, men også gennem kapillarstrukturen. Man fugtsikrer, hvor man ikke ønsker en fugtregulering eller fugtvandring frem og tilbage gennem kapillærerne. Under terræn vil fugtvandringen være envejs. Her vil fugtvandringen kun foregå udefra og ind på grund af vandtryk og terræntryk. Derfor taler man oftest kun om fugtsikring under og tæt på terræn. 7

9 Fugtindtrængning Fugt kan trænge ind i boligen på flere måder. Det kan enten være en direkte eller indirekte påvirkning, nedefrakommende eller sidelæns indtrængende. Endelig kan kondens også skabe fugtproblemer. Illustrationen viser forskellige fugtpåvirkninger, som yderligere beskrives på de følgende sider. 8

10 Beskrivelse af forekommende fugt Fugtproblemer i bygninger kan skyldes flere årsager. Når en fugtskade er konstateret, bør årsagen altid undersøges for at kunne målrette fugtsikringen og vælge den mest effektive løsning. Højt grundvandsspejl (høj vandoverflade i grundvand) I lavereliggende og kystnære områder ligger grundvandet ofte højt i jordlaget. Det giver problemer med fugt og indsivende vand i kældre og sokler. I disse tilfælde vil dræn være en forudsætning, men vil sjældent være tilstrækkeligt som fugtsikring alene. Opstigende grundfugt Murværkets kapillærer absorberer opstigende fugt med tilhørende salte. Når vand fordamper, transporteres disse salte indvendigt i selve murværket. Denne proces foregår kontinuerligt, og resulterer i både indvendige og udvendige skader. Vandtryk og terræntryk Bygninger under terræn udsættes for tryk både fra vand og terræn. Terræntryk er det pres, som sand og jord (terræn) lægger på murværket. Populært sagt stopper terræntrykket ved kontakt med ydermur. Vandtryk kommer fra nedsivende vand og fra grundvand. Vandpresset stopper ikke ved kontakt med murværk, men vil fortsætte hele vejen gennem murværkets kapillærer. I den forbindelse arbejdes der med to begreber: Positivt vandtryk og negativt vandtryk. Positivt vandtryk er det tryk, som påvirker murværkets yderside. Ved positivt vandtryk og vekslende terræntryk stilles der derfor store krav til den udvendige overfladebehandlings vandspærringsevne, elasticitet og flexibilitet. Negativt vandtryk opstår på indersiden af muren som følge af det positive vandtryk. Herved opstår et bagfrakommende tryk på indervæggens overflade. Negativt vandtryk stiller derfor store krav til overfladebehandlingens vedhæftningsevne, og mindre krav til f.eks. elasticitet. Hygroskopisk virkning Salte absorberer også vand fra luften. Er der salte inde i murværket, vil disse absorbere fugt. Herved skabes en saltvandring, som vil resultere i saltudblomstringer på murværket, da fordampning af vand giver krystalisation af salte. Er bygningen ikke forsynet med et kapillarbrydende lag mellem sokkel og murværk, vil der foregå en vandring af grundfugt via soklen op i bygningens øvrige konstruktion. Sidelæns indtrængende fugt Er murværk under terræn ikke beskyttet mod fugt, vil grundvand eller regnvand sive gennem de dele af murværket, som ligger under terræn. Herfra vil der sive fugt opad eller nedad i resten af murværket. 9

11 Beskrivelse af forekommende fugt Kondensering Når temperaturen i et kælderrum er lavere end jordtemperaturen, vil der opstå kondens, idet luftens vanddamp afkøles på murværkets overflade og omdannes til fugt/ vand på murværket. De øverste ca. 90 cm af jordlaget vil være påvirket af lufttemperaturen, og vil derfor have temperaturudsving. Under 90 cm vil jorden have en konstant temperatur på ca. 8 C det vi kender som frostfri dybde. Kondens opstår når opvarmet luft møder en kold ydervæg. Her afsættes kondensen som fugt. Ved oversvømmelser i kældre er det meget vigtigt, at en hurtig tørring sættes i gang, da navnlig skimmelsvampe hurtigt breder sig, hvis fugtskaden ikke minimeres. Vandskade Utætte eller frostsprængte vandrør kan give alvorlig fugtskade. Vandrørene ligger som regel skjult i væg- eller gulvkontruktionen, og fugtskaden kan nå at udvikle sig voldsomt, inden den bliver synlig. Det er derfor meget almindeligt at se angreb af skimmelsvamp i forbindelse med skader på vandrør. Sne og smeltevand Når store dynger af sne smelter, virker det som om at sneen smelter nedefra. Det skyldes, at sneens kapillærer leder smeltevandet nedad. Nederst i snedyngen samles en større vandmængde, som giver et stort nedadrettet vandtryk grundet snebunkens vægt. Forårets komme vil ofte afsløre fugtskader, hvis snedyngen har ligget op ad sokkel og mur. Ligeledes ses der ofte store fugt- og frostskader på trapper og i kælderskakte. Regnvand Direkte regn på facaden og vandsprøjt på sokkel resulterer i fugt i murværket. Det er altid vigtigt, at regnvand ikke ansamles nær sokkelområdet. Regnvand bør bortledes for at minimere fugtangrebets omfang. Voldsomme regnskyl kan foranledige oversvømmelser og kloakoverløb. Det tager tid for det omkringliggende terræn at dræne den store vandmængde væk. I den periode kan en fugtskade nå at udvikle sig. 10

12 Radon Radon er en radioaktiv luftart, som er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes overalt i jorden i stærkt varierende mængder. Indånder vi radonholdig luft, kan de radioaktive atomer sætte sig i luftvejene. Cellerne i lungerne kan skades under atomernes nedbrydning. Derfor skal der tilstræbes et lavt indhold af radon i boligens luft. Radon kan ikke lugtes, ikke ses og ikke smages. Skærpede krav Verdenssundhedsorganisationen WHO og de nordiske strålemyndigheder har i september 2009 offentliggjort nye anbefalinger om radonindholdet i bygninger. Erhvervs- og Byggestyrelsen har på den baggrund valgt at skærpe bygningsreglementets anbefalinger til radonindholdet i bygninger. Læs mere om radonsikring i afsnittet om radon eller på Den største radonindtrængning i boliger sker gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve og ydervægge samt gennem utætheder ved rørgennemføringer mv. fordi lufttrykket i boligen ofte er lavere end udenfor. Hvis ventilationen af boligen samtidig er utilstrækkelig, kan radonindholdet blive højt. De tre hovedprincipper for at nedbringe radonindholdet i boligen er: God udluftning og god ventilation, der sikrer hurtig fortynding og fjernelse af radonholdig luft. Sikring af tæthed mod jorden. Sikring af undertryk i grus- og isoleringslaget under gulvene i forhold til boligen, såkaldt radonsug. For hus med kælder eller krybekælder: God ventilation under boligens gulv. Metoderne kan benyttes enkeltvis eller i kombination. 11

13 Produktoversigt i Skalflex Fugtsikring 5 kg: TUN-nr.: kg: TUN-nr: liter: TUN-nr.: Skalflex Sokkelstop Permanent og hurtig standsning af opstigende grundfugt. Cremen føres med fugten rundt inde i murværket, og er derfor virksom, hvor fugten forekommer. Borehuller hver 10. cm i 1. eller 2. fuge over soklen. Borehullerne renses for murstøv. Cremen indføres vha. havesprøjte uden filter eller dyse. Borehuller lukkes med Sokkelpuds Vandtæt. Kan anvendes ved ekstremt fugtigt murværk. Forbrug: 0,10-0,15 l/m ved 10 cm murtykkelse. Skalflex Saltbinder/Primer Silikatbaseret primer, der på muroverfladen effektivt stopper de salte, som fortsat findes i det afrensede murværk. Forhindrer nye saltudblomstringer mens arbejdet står på, og indtil den nye fugtsikring er hærdet. Hjælper Multitæt til hurtig hærdning. Skalflex Saltbinder/Primer skal tørre 3-4 timer, og pudses inden 1-2 døgn. Forbrug: 0,3-0,5 l/m 2 afhængig af underlagets sugeevne. Skalflex Sokkelpuds Vandtæt Vandafvisende og diffusionsåben puds, som kan anvendes inde og ude. Velegnet til ilægning af armering. Anvendes til forsegling af borehuller, evt. reparation og pudsning af sokkel samt til opbygning af hulkehl og pudsning af trappeside/vange. 25 kg: TUN-nr.: Lagtykkelse: 2-10 mm. Tørretid: Min. 1 døgn. 28 døgn, hvis der skal males. Forbrug: Ca. 1,4 kg pr. mm/m 2 afhængig af underlagets sugeevne. 5 kg 20 kg: TUN-nr.: kg 15 kg 22 kg 30 kg: TUN-nr.: Str.: 120 x 60 cm 50 mm: mm: mm: mm: Rulle á 50 mm x 10 meter TUN-nr.: Skalflex Multitæt Vandspærrende 2-komponent cement-baseret puds med enorm vedhæftning. Kun til indvendigt murværk. Modstår negativt vandtryk og kan forstærkes med net. Kan anvendes som primer ovenpå tjæreholdige produkter. Påføres i 2 lag med kost eller pensel: 1. lag nedefra og op, 2. lag vandret. Lagtykkelse: Min. 1 mm i hvert lag. Hærder på 0,5-4 timer med Saltbinder påført 2. lag. (Ellers kan det tage uger). Forbrug: Ca. 2 kg/m 2 pr. mm lagtykkelse. Skalflex Sokkeltæt Fleksibel og vandspærrende 2-komponent bitumen-baseret puds. Kun til udvendigt murværk (og indvendigt gulv under tætningsmembran). Modstår postivit vandtryk. Godkendt som radonsikring. EPS isolering kan monteres med Sokkeltæt også på jern. OBS: Inden påføring skal der grundes med Skalflex Bitumen Primer. Påføres i 2 lag med tandspartel: 1. lag nedefra og op, 2. lag vandret med tandløs side. 6 mm lagtykkelse (tørrer ind til 4 mm). Tørretid: 2-7 døgn. Forbrug: 4,3 kg/m 2 : Fugtigt underlag og ikke-trykkende vand. 5,8 kg/m 2 : Trykkende vand. EPS Isoleringsplader Vandafvisende isoleringsplader af grafitberiget polystyren. Til udvendig isolering af sokkelarealer samt murværk under terræn. Monteres med Sokkeltæt. Fuldlimes over terræn og ned til cm under terræn. Herunder punktlimes. Skalflex Tætningstape Vind- og vandafvisende forseglingstape. Anvendes til tætning ved rørgennemføringer. 12

14 Produktoversigt i Skalflex Fugtsikring Skalflex Tætningsmembran Fleksibel bitumen-membran med højt gummiindhold til udvendigt murværk eller indvendigt gulv. Anvendes som ekstra forstærkning ved kraftigt positivt og negativt vandtryk og ved højt grundvandsspejl. Tætningsmembranen er fleksibel og selvlukkende, og er karakteristisk ved at gå i forbindelse med det underliggende pudslag. Fuldstændig vandtæt. Godkendt som radonsikring. Rulle á 1 x 15 meter Pakket enkeltvis TUN-nr: OBS: Inden montering skal underlaget klargøres med hulkehl og der skal grundes med Skalflex Bitumen Primer. Forbrug: 1,10 m/m 2 (overlap 10 cm) 20 kg: TUN-nr.: kg: TUN-nr.: liter: TUN-nr.: x 9 cm: TUN-nr.: Skalflex Letpuds Diffusionsåben, grovkornet slutpuds med fugtabsorberende egenskaber. Velegnet til kælderrum med kondensproblemer. OBS: Kun til indvendigt brug. Kan ilægges armeringsnet. Kan forsynes med murstensmønster. Kan males med Skalcem 100. Lagtykkelse: 3-8 mm Forbrug: Ca. 1,2 kg pr. mm/m 2 afhængig af underlagets sugeevne. Skalflex Reparationsbeton Vandtæt Fiberforstærket og vandtæt reparationsbeton med meget høj slidstyrke. Til udvendigt og indvendigt brug. Velegnet til reparation af slidlag og udvendige trapper. Tørretid: 8-12 timer Forbrug: Ca. 1,7 kg pr. mm/m 2 afhængig af underlagets sugeevne. Skalflex Bitumen Primer Primer, der bl.a. blødgør gammel sokkelasfalt. Gør overfladen modtagelig overfor behandling med Skalflex Sokkeltæt. OBS: Kan ikke anvendes på tjære. Primeren skal anvendes under Skalflex Sokkeltæt og Skalflex Tætningsmembran. Tørretid: minutter. Må ikke smitte af. Forbrug: 0,1-0,5 l/m 2 afhængig af underlagets sugeevne. Ved manchetter og tætningsmembran: 50 ml/m 2 Skalflex Rørmanchet En tætsluttende manchet, der sikrer vandtætning omkring rørgennemføringer i sokkel eller kældermur. Anvend evt. tætningstape ved overgang mellem rør og manchet. Fastgøres med Sokkeltæt, Multiklæb eller tætningsmasse fra Vådrumssættet afhængig af hvilken fugtsikringsløsning, der arbejdes med. Godkendt som radonsikring ved rørgennemføringer. Skalflex Gulvmanchet En tætsluttende manchet, der sikrer vandtætning omkring gulvafløb. Fastgøres med Sokkeltæt, Multiklæb eller tætningsmasse fra Vådrumssættet afhængig af hvilken fugtsikringsløsning, der arbejdes med. 30 x 30 cm: TUN-nr.: Godkendt som radonsikring omkring gulvafløb. 13

15 Anvendelse af Skalflex Fugtsikring H E A G B D C F E A F J I A B C D E F G H I J Skalflex Sokkelstop Indvendig fugttætning af kældervæg Indvendig vandtætning af kældervæg Indvendig vandtætning og isolering af kældervæg Udvendig vandtætning over terræn Udvendig vandtætning og isolering under terræn Fugtsikring af udvendig trappe Fugtsikring af udvendig skorsten Tætning ved rørgennemføringer Radonsikring 14

16 Maximal fugtsikring Standsning af opstigende grundfugt 15

17 STANDSNING AF OPSTIGENDE GRUNDFUGT / KAPILLARBRYDNING Standsning af opstigende grundfugt Hvor kommer fugten fra? Vi bor i et land, hvor undergrunden hovedsageligt består af jord, ler, sand og kalk. Disse jordbundstyper har en åben kapillarstruktur, hvilket vil sige, at de har vandoptagende og vandledende egenskaber. Vi bor desuden i en verdensdel med tempereret kystklima. Det medfører, at vi modtager en vis nedbørsmængde om året. Forholdet mellem jordbundstype, nedbør og grundvand vil tilsammen danne en undergrund, hvis fugtindhold varierer efter årstid og nedbørsmængde, og dermed danne basis for at fugt nedefra kan trænge ind i vores boliger. Opstigende grundfugt via soklen forekommer i stort set alle bygninger. Opstigende grundfugt bremses i nybyggeri med et kapillarbrydende lag normalt en tynd tjærepap, der placeres i skellet mellem sokkel og mur samt dæk og mur ved kælderbyggeri. Er dette kapillarbrydende lag beskadiget eller helt manglende, bør denne fugtsikring udbedres som noget af det første. Fugt trænger ind nedefra og ind fra siden. Begge påvirkninger skal standses. En ny, vandret fugtspærre skal altid placeres over grundvandsspejlet, under træværk og gulvbæringer samt over underkanten af den udvendige vandtætte vægbehandling. Hvorfor skal opstigende grundfugt standses? Opstigende grundfugt har flere skadelige indvirkninger på en bygning: Puds og mørtel nedbrydes, så det taber sin styrke og vedhæftning. Maling og tapet vil ligeledes miste sin vedhæftning. Fugten vandrer i hele murens bredde, og vil skabe grobund for svamp og skimmel indvendigt. Indeklimaet forringes. Vand i murværk forårsager skader på overflade og konstruktion ved hyppige overgange mellem tø og frost. Fugtvandringen vil transportere salte i murværket, der vil vise sig som udblomstringer på facaden. Saltudblomstringer forcerer eroderingen af byggematerialerne, og ny facadebehandling kan ikke hæfte på saltudblomstringer eller fugtigt murværk. En fugtskadet bygning vil ofte have forringet isolering og indeklima, hvilket medfører øget varmeforbrug. Hvis gulvkonstruktioner i træ hviler direkte på fundament eller understøtning uden fugtspærring, vil trækonstruktionen efterhånden rådne. Denne beskrivelse tager udgangspunkt i, at bygningens kapillarbrydende lag skal (re)etableres. Opstigende grundfugt og sidelæns indtrængende fugt vandrer ind i murværket gennem kapillarstrukturen i byggematerialerne. 16

18 Skalflex Sokkelstop STANDSNING AF OPSTIGENDE GRUNDFUGT / KAPILLARBRYDNING Vandret fugtbarriere Opstigende grundfugt er en af de mest udbredte fugtskader, som skyldes at fugt fra undergrunden kan trænge uhindret op gennem soklen, og via kapillarstrukturen trænge op i bygningens murværk. Denne fugtvandring bremses ved at lægge et kapillarbrydende lag mellem sokkel og murværk. Der kan være flere årsager til, at det kapillarbrydende lag bliver nedbrudt og skal erstattes. I ældre huse er det ofte helt manglende eller svært beskadiget. I nyere huse kan det skyldes brug af en uholdbar plastikmembran som det kapillarbrydende lag, eller det kan skyldes byggesjusk, hvor kapillarbrydningen ikke er ført helt ud til for- og bagkant af soklen, hvorved der opstår en fugtvandring ved siden af kapillarbrydningen. Er det kapillarbrydende lag beskadiget eller helt manglende, anvender man i dag oftest en såkaldt kemisk fugtmembran. Forskellige metoder Der findes i dag forskellige metoder til at standse opstigende grundfugt. Mekanisk og elektro-fysisk kapillarbrydning er metoder, som ikke er særlig udbredte i Danmark. Boremørtler og injektionsmetoder med kemiske fugtmembraner og væsker fordelt med eller uden tryk er derimod mere velkendte metoder. Yderligere fordele Der skal bores vandret ind i fugen. Ingen forvanding af borehuller. Skalflex Sokkelstop sprøjtes ind i borehullet, hvorefter det kan lukkes. Borehullet skal ikke efterfyldes, kun forsegles. Der kan efterfyldes, hvis det skønnes nødvendigt. Dette betyder, at arbejdet kan udføres på én dag. Effektiv: Murværkets fugt transporterer Skalflex Sokkelstop med sig ud i kapillarstrukturen. Dvs. at fugtspærringen lægger sig, hvor der er behov for den. Lavt materialeforbrug, da fugtspærringen foregår over et relativt lille område. Intet svind i indvendige revner og sprækker. Effektiv ved selv ekstremt højt fugtindhold i murværket. Intet dyrt specialværktøj er påkrævet. Skalflex metoden Skalflex Sokkelstop er en silan-baseret injektionscreme, en såkaldt kemisk fugtmembran, som er nem at fordele i de forborede huller ved hjælp af lavtrykssprøjte (havesprøjte, hvor filter og dyse er fjernet). Skalflex Sokkelstop fordeler sig med fugten inde i murværket, og lægger således fugtspærringen der, hvor det er nødvendigt. Cremekonsistensen betyder, at fugtspærringen bliver, hvor den er lagt, og ikke løber ud af borehullet eller forsvinder i indvendige revner og sprækker. Desuden er den effektiv i selv ekstremt fugtigt murværk (fugtindhold over 60%), da den ikke fortyndes på samme måde som en væske. Skalflex Sokkelstop lægger sig som en vandret fugtspærrende barriere inde i murværket. 17

19 STANDSNING AF OPSTIGENDE GRUNDFUGT / KAPILLARBRYDNING Standsning af opstigende grundfugt Fugtspærring ved sokkel/dæk Ved soklen foregår Skalflex fugtspærring udvendigt i første fuge over sokkelniveau. Hvis dette niveau er tilgængelig indefra, kan fugtspærringen i stedet foretages her. Forberedelse Fugt- og saltbeskadiget overfladebehandling som puds og maling skal fjernes på sokkel og murværk. Overfladebehandlingen fjernes 50 cm over det beskadigede område. Fugtbeskadigede fuger kradses ud (2-3 cm). Placering af borehul fra hhv. udvendig og indvendig side. Hvis den opstigende grundfugt er trukket op i flere skifter over soklen, vil denne fugt efterhånden tørre ud, når der er blevet fugtspærret ved soklen. Er huset forsynet med kælder, kan der lægges en ekstra fugtspærring indvendigt umiddelbart over støbeskel (overgangen mellem gulv og dæk), for at forhindre en fugtvandring herfra og op gennem kældervæggene. Overgangen mellem kælderdæk og sokkel vil altid være et svagt sted i bygningen, hvor fugt vil have nemt ved at trænge ind. Hvis her ikke er et kapillarbrydende lag i forvejen, lægges en kapillarbrydning fra indvendig side med Skalflex Sokkelstop. Dette er for at bremse fugtvandringen fra støbeskel og opad i murværket. Kapillarbrydningen lægges umiddelbart over støbeskel. Er Skalflex Sokkelstop anvendt indvendigt og skal væggen ikke fugtsikres yderligere, må der lægges en fugtsikring på indervæggen mellem gulv og Sokkelstop for at bremse den sidelæns indtrængende fugt, der kan trænge ind nedenfor Sokkelstop. Dette gøres ved at påføre Skalflex Multitæt fra gulvniveau og 5-10 cm op over Sokkelstop. Hvis der efterfølgende skal pudses, behandles murværket først med Skalflex Saltbinder/Primer for at sikre mod saltudblomstringer. Pudses med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt. Fugerne fyldes og komprimeres med fugeske. Tykkelsen måles på de mure, der skal behandles, da borehulsdybden skal være rimelig nøjagtig. Over terræn kan tykkelsen på muren måles i en dør- eller vinduesåbning. Under terræn kan murtykkelsen ligeledes måles i dør- eller vinduesåbning eller i evt. ventilationsåbning. Findes sådanne muråbninger ikke, må der foretages en måleboring gennem muren. Boremaskinen forsynes med dybdemåler eller murboret forsynes med tapestriber afsat i et kendt interval. Hvis gulvkonstruktionen hviler på murværket, skal der fugtsikres under gulvbjælkeniveau for at beskytte disse mod opstigende grundfugt. Kontrollér træbjælker, trægulv, gerichter og fodpaneler i kontakt med fugtigt murværk for råd og svamp cm Skalflex Multitæt påføres 5-10 cm over Skalflex Sokkelstop. Hvis gulvkonstruktionen har direkte kontakt til fugtskadet murværk, skal fugtsikringen lægges under dette niveau. 18

20 STANDSNING AF OPSTIGENDE GRUNDFUGT / KAPILLARBRYDNING Standsning af opstigende grundfugt Fugtsikring af sokkel Metoden er enkel. Arbejdet foregår udvendigt i første eller anden fuge over soklen. Er dette niveau tilgængeligt indvendigt, kan fugtsikringen i stedet foretages her. Der bores huller vandret ind i fugen (bor Ø10-12 mm) til en dybde på mm fra bagsiden og med en centerafstand på mm. Det anbefales at anvende en form for borestop på maskinen. Der bores ved hver lodret studsfuge samt ved centrum af hver sten. Brug trykluft til at fjerne murstøv i hvert borehul. Efterhånden som creme emulsionen trækker ud i kapillarerstrukturen vil borehullerne tømmes. Der vil være fugtsikret omkring borehullerne, og de kan derfor efterlades tomme. Udvendige borehuller lukkes eller plomberes med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt. Det er ikke nødvendigt at fylde borehullet helt ud med puds, kun de yderste ca. 5 cm. Fugtsikring af kælder I bygninger med kælder vil man ofte vælge at lave et kapillarbrydende lag over soklen samtidig med et kapillarbrydende lag ved støbeskel. Se evt. side 8. Boremønster i specialforbandt Boremønster i halvstensforbandt 1 cm 3-5 cm Det kapillarbrydende lag ved soklen standser opstigende fugt i murværket, som kan skyldes opstigende grundfugt fra støbeskel eller sidelæns indtrængende fugt fra murværket. Det kapillarbrydende lag ved støbeskel vil spærre for nedefrakommende grundfugt. Hvis fugtsikringen foregår fra indvendig side nederst mod kældergulv, bores hullerne i nederste fuge. Herefter påføres Skalflex Multitæt fra gulv og 5-10 cm op over borehullerne. Herved sikres vægstykket under borehullerne mod indtrængende fugt. Sidelæns indtrængende fugt kan standses med forskellige metoder. Se afsnit om vandtætning og fugttætning af indvendige og udvendige kældervægge. Borehullerne placeres i nederste eller næstnederste fuge over soklen. Borehullets dybde er murtykkelse minus 5 cm. Fordeling af Skalflex Sokkelstop standses 1 cm fra borehullets forkant. Fugtsikring i hjørner Kapillarbrydningen i hjørner kan laves på 3 måder: Sprøjterøret føres helt ind til borehullets bund, og trækkes langsomt tilbage, mens Skalflex Sokkelstop fordeles ensartet med et jævnt og kontinuerligt tryk. Borehullerne skal fyldes helt op med Skalflex Sokkelstop. Opfyldningen standses 1 cm fra forkant af borehullet. Væg og hjørne boret indefra Væg og hjørne boret udefra Sprøjterøret føres helt ind i bunden af borehullet, hvorefter den med et kontinuerligt tryk langsomt trækkes tilbage, så Skalflex Sokkelstop doseres jævnt og ensartet i borehullet. Væg boret indefra, hjørne boret udefra Ydermur med krydsboring ved skillevæg, boret indefra. 19