Truede børn. Hvad gør jeg? Børn og Unge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Truede børn. Hvad gør jeg? Børn og Unge"

Transkript

1 Truede børn Hvad gør jeg? Børn og Unge November

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvem skal handle?... 4 Hvad skal jeg reagere på?... 5 Hvad gør jeg?... 6 Opmærksomhedsfasen... 6 Bekymringsfasen... 6 Handlingsfasen... 6 Netværksmøder... 7 Ved kendskab til/mistanke om vold eller andre overgreb... 8 Hvad gør jeg her og nu?... 9 Hvad sker der videre frem? Ved mistanke om overgreb, vold mv Forhold til tavshedspligt Ved mistanke til en medarbejder i skole, dagtilbud m.v. vedrørende vold eller seksuelle overgreb Underretning Underretningspligt Tilbagemelding på en underretning God etik Tværfagligt møde 49 a-møde Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde Forebyggelsesorganiseringen i Herning Kommune Illustration af forebyggelsesorganiseringen Tavshedspligt videregivelse af oplysninger oplysningspligt Kort resumé af reglerne se uddybende nedenfor Tavshedspligt, videregivelse af fortrolige oplysninger og oplysningspligt uddybende Kontaktnumre

3 Forord Børn og unge har brug for en god og tryg opvækst. Derfor har alle, der arbejder med børn, en særlig pligt til at opfange signaler på, at der kan være tale om omsorgssvigt og til at tage ansvar og handle i situationer, der gør os bekymrede. Det er helt centralt for indsatsen over for disse børn og unge: - At vi sætter ind så tidligt som muligt inden problemerne udvikler sig - At indsatsen sker så tæt på barnet som muligt i familien og lokalmiljøet - At indsatsen er tværfaglig og sker i respekt for barnet, den unge og familien - At kommunen koordinerer indsatsen overordnet på både forvaltnings- og institutionsniveau. Derfor disse sider, som skal være en hjælp til dig, som har brug for at få afklaret, hvad omsorgssvigt er, hvornår du skal handle, og hvordan du skal gøre det. Børn og Unge November

4 Hvem skal handle/underrette? Det skal du for eksempel i din egenskab af lærer, dagplejer, daginstitutionsmedarbejder, klubmedarbejder eller sundhedsplejerske. Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til vanrøgt, alvorlig misrøgt eller nedværdigende behandling af et barn. Som offentlig ansat, der arbejder med børn og unge, har man en særlig pligt til at være opmærksom på, hvordan børn og unge trives, og man har hermed også pligt til at kontakte den relevante myndighed (Børne- og Familierådgivningen), når og hvis man har en formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. Det er dig, der kender barnet, og derfor kan og skal være opmærksom på, om barnet udsender signaler om, at der er problemer, som barnet behøver hjælp til at få løst. Vi går derfor ud fra, at det er den enkelte medarbejder, der opfanger og forstår de signaler, som børn og unge med problemer udsender og at du reagerer og handler på din bekymring. Det forventes også, at du tilbyder din hjælp i samarbejde og dialog med forældrene. Du bør naturligvis søge hjælp hos og være i dialog med din nærmeste leder, ligesom det er naturligt efter samråd med forældrene at trække på andre faggrupper, så familierne får den rigtige hjælp. Husk: Som offentlig ansat er du omfattet af en skærpet underretningspligt. Den må du ikke tilsidesætte. Heller ikke, når der allerede er et tværfagligt samarbejde i gang omkring et barn. 4

5 Hvad skal jeg reagere på? Det er svært at afgøre, om børn eller unge er udsat for omsorgssvigt eller på andre måder har voldsomme konflikter i deres liv. Selv alvorlige overgreb efterlader ikke nødvendigvis fysiske mærker eller giver sig udslag i en mærkbart ændret adfærd. Der vil dog ofte være små signaler om, at noget er anderledes. For eksempel passivitet og indadvendt adfærd. Se for eksempel nedenstående, ikke-udtømmende liste. Barnet forsømmer eller ændrer fraværsmønster i forhold til fremmøde i skole eller daginstitution. Barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd. Barnet har mærker efter vold. Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt som fx manglende renlighed. Barnet udviser ligegyldighed, hjælpeløshed eller passivitet. Barnet har lavt selvværd. Barnet virker indesluttet eller vedholdende tavst. Barnet virker trist, ensom eller depressiv. Barnet virker angst, udviser nervøsitet/ængstelse eller umotiveret gråd. Barnet går tilbage i udvikling og/eller indlæring. Barnet virker meget ukoncentreret. Barnet virker opfarende eller aggressiv. Barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre. Barnet skader sig selv eller har selvmordstanker. Barnet har spiseforstyrrelser (sulter sig eller spiser overdrevent). Forældrenes kontakt til barnet er præget af manglende indføling, vrede, bebrejdelser, ligegyldighed eller afvisning. Barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare, eller under forhold, der på andre måder er utilfredsstillende fx pga. misbrugsproblemer eller psykisk sygdom hos forældrene. Kendskabet til familien skal anvendes som baggrund for at tolke barnets signaler. Listen er ikke udtømmende. Du kan læse mere om signaler vedrørende vold og seksuelle overgreb på VoresAnsvar.dk. 5

6 Hvad gør jeg? Koncentrér dig om at observere adfærden hos barnet eller den unge og lad være med at tolke, hvad der ligger bag i hvert fald i første omgang. Det er vigtigt, at du tør tro på det, du ser og hører. Det starter altså med opmærksomhedsfasen. Opmærksomhedsfasen Denne fase vedrører den periode, hvor du opdager, at et barn skiller sig ud fra de andre børn på en lidt negativ måde. Det kan f.eks. være, at et 4-årigt barn kaster legetøj mod andre børn, måske uden at ramme. Eller at et barn konsekvent ikke tør gå med ud på legepladsen. Eller reagerer voldsomt på at blive skiftet. Eller det kan være en 10-årig dreng i skolen, der er blevet påfaldende passiv eller aggressiv i forhold til tidligere. Generelt kan det ofte handle om, at et hidtil upåfaldende barn udviser tegn på ændret adfærd. På baggrund af de signaler, du ser, bliver din opmærksomhed skærpet. Gentager det sig, eller havde barnet bare en dårlig dag? Det kan eksempelvis give anledning til, at du får en samtale med barnet for at afklare, om barnet har noget særligt at fortælle. Eller du kan drøfte med en kollega, om pågældende har samme erfaringer med barnet. Bekymringsfasen I bekymringsfasen gøres yderligere observationer samtidig med, at der i dagligdagen eksempelvis kan foretages mindre justeringer så som lidt ekstra voksenstøtte, anden gruppeinddeling etc. Bekymringsfasen bør højst vare 3 måneder. Det er vigtigt, at du deler din bekymring med dine kolleger og får afklaret, om andre bemærker noget. I bekymringsfasen registrerer, beskriver og daterer du dine iagttagelser. Observationerne skal være præcise, og du skal undgå tolkning og vurdering. Du bør i bekymringsfasen inddrage din nærmeste leder. Du kan også inddrage den lokale forebyggelsesvejleder i forhold til råd og sparring omkring den konkrete sag. I bekymringsfasen er der mulighed for at udveksle oplysninger med andre fagpersoner i det såkaldte SSD-samarbejde, som fremgår af servicelovens 49 a. Samarbejdsmuligheden er nærmere beskrevet på side 15. Det kan eksempelvis være læreren, der kan udveksle oplysninger om et barns personlige og familiemæssige omstændigheder med en medarbejder fra SFO, eller vuggestuepædagogen, der kan udveksler oplysninger med sagsbehandleren og/eller sundhedsplejersken Hovedreglen er, at forældre så vidt muligt medinddrages så tidligt som muligt i forhold til eventuel bekymring for deres barn. Ved mistanke om vold, seksuelle overgreb eller lignende i hjemmet eller i familien kontaktes familien ikke! Man bør straks tage kontakt til sin leder for at aftale det videre forløb. Se nærmere på side 9. Handlingsfasen Det er vigtigt, at forældrene bliver inddraget i handlingsfasen. Det skal ske så hurtigt som muligt, for eksempel ved en samtale, hvor du deler dine bekymringer og observationer med forældrene. 6

7 Der er ikke tale om at opklare sagen, men om at afklare situationen, og om at I i fællesskab finder veje til at bedre barnets situation. Det er en god ide at tage en kollega eller din leder med til samtalen med forældrene. Så er der en person, der kan støtte dig i en konstruktiv dialog og i en kvalificeret opfølgning. Det er vigtigt at være opmærksom på, om forældrene vil og kan forholde sig til din beskrivelse af barnets vanskeligheder. Hvis forældrene er motiverede for et samarbejde, så aftal en konkret handlingsplan og sæt en dato for opfølgning. Forældre kan godt være motiverede, men ikke i stand til at følge handlingsplanen. Så er det vigtigt at underrette Børne- og Familierådgivningen. Det gælder også, hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde. Forældrene skal have besked om, at Børne- og Familierådgivningen bliver inddraget, ligesom forældrene normalt bør have en kopi af underretningen. Netværksmøder Netværksmøder indkaldes ad hoc. Netværksmødet skal koordinere og følge op på den konkrete hjælp og indsats omkring familien, barnet og den unge. Og HUSK: Det er den fagperson, der ser problemet og har bekymringen, der har ansvaret for at indkalde til netværksmøde! Forebyggelsesvejleder kan konsulteres. Nærmeste leder bør orienteres. Netværksmøde kan evt. afholdes som et såkaldt 49 a-møde, hvis betingelserne herfor er opfyldt (servicelovens 49 a som led i det tidlige forebyggende samarbejde, se nærmere omtale side 15). Dagsordensmodel for netværksmøder Som nævnt er det den fagperson, der ser et problem, der skal vurdere, om der er behov for at indkalde til et netværksmøde, og denne fagperson har også initiativpligten til at indkalde til mødet. Mødeledelse Den, der inviterer til møde, skal, indtil der bliver udpeget en koordinator, sørge for: - Skriftlig invitation med dagsorden og formål med mødet - Beslutningsreferat og konklusion - At forældrene er forberedt på mødet (hvem der deltager, hvad der skal ske, osv.) - At være mødeleder Værtskabet omfatter: - Velkomst til deltagerne - Præsentationsrunde, hvor alle deltagere bliver præsenteret og deres deltagelse begrundet - Kort orientering om baggrunden for mødet, evt. formalia og forventninger til mødet - At sikre, at forældrene er i centrum under hele mødet (overvejelse om fagsprog, at der bliver talt til og med forældrene, at forældrene får lov til at indlede osv.) Koordinatorrollen Der skal udpeges en koordinator af netværksmødet, jf. Sundhedslovens 123. Det er koordinatorens ansvar at: - Koordinere og formidle aktuel viden i en sag - Sikre, at alle involverede har den relevante viden - Sende beslutningsreferat til alle inviterede og involverede - Være mødeleder eller udpege en mødeleder - Sørge for, at mødeledelse, referent osv. fremgår af mødeindkaldelsen 7

8 Handlemuligheder i bekymrings- og handlingsfasen Indsende underretning Sparre med forebyggelsesvejleder Handlemuligheder i bekymrings- /handlingsfasen Indkalde til netværksmøde Indkalde til 49amøde/SSD-møde 8

9 Ved kendskab til/mistanke om vold eller andre overgreb Se også bilaget Kommunalt beredskab (Servicestyrelsen). Hvad gør jeg her og nu? Får du mistanke om, at et barn er eller har været udsat for seksuelle overgreb eller vold, er det meget vigtigt, at du: bevarer roen ikke begynder at udspørge barnet forholder dig sagligt til barnets adfærd og reaktioner, og hvad barnet eventuelt fortæller dig noterer dig barnets eventuelle adfærd og reaktioner samt barnets eventuelle udsagn så korrekt som muligt snarest kontakter din nærmeste leder eller en af de nøglepersoner, som findes i kommunen eller hos Lokalpolitiet Herning, for at få råd om, hvordan du bør forholde dig. Hvis mistanken om seksuelle overgreb er rettet mod en eller begge forældre eller en anden person i barnets hjem eller daglige omgivelser, må du under ingen omstændigheder drøfte din mistanke med nogle af disse personer uden først at have rådført dig med en af nøglepersonerne i kommunen eller hos Lokalpolitiet Herning. Navne og telefonnumre på nøglepersoner : Teamleder for børn (0-13 år) i Børne- og Familierådgivningen: Tlf.: Teamleder for unge (14-23 år) i Børne- og Familierådgivningen: Tlf.: Hvad sker der videre frem? Ved mistanke om overgreb, vold mv. I Herning Kommune findes et Tværfagligt konsulentteam til brug ved mistanke om vold mod eller andre overgreb, herunder seksuelle overgreb over for børn og unge Dette team med deltagelse fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børne- og Familierådgivningen og Politiet kan bruges efter behov. Det er et høringsforum for alle ansatte i Herning Kommune, som professionelt arbejder med børn og unge. Der tilbydes sparring til fagpersoner i marken, som møder problemstillingerne. Man kan få et tværfagligt input med henblik på tilrettelæggelse af den mest hensigtsmæssige videre strategi. Der er således principielt ikke tale om et beslutningsforum. Afklaringspunkter, når en sag ønskes drøftet i Voldsteamet: Når en fagperson uden for Børne- og Familierådgivningen retter henvendelse til en repræsentant for Voldsteamet, skal følgende afklares inden møde: 9

10 Skal sagen drøftes som 1) Anonym sag eller 2) Underretningssag med forældre/nærmeste netværk som mistænkt eller 3) Underretningssag med andre end forældre/nærmeste netværk som mistænkt. Denne afklaring har betydning for det videre sagsforløb. Ved henvendelse til en kommunal nøgleperson (se kontaktoplysninger ovenfor) vil du blive vejledt om, hvordan du bør forholde dig i den konkrete situation, herunder om det vil være relevant og hensigtsmæssigt at drøfte problemstillingen i et møde i det samlede konsulentteam, og hvilken sagskategori, der i så fald vurderes at være tale om, jfr. ovennævnte om fremgangsmåden. Du og eventuelle relevante kolleger kan og bør i så fald deltage i møde i Voldsteamet. Møde i teamet afholdes efter behov. En af nøglepersonerne indkalder til møde (tid og sted). Der er ikke forud for et sådant møde krav om skriftlig underretning til Børne- og Familierådgivningen, men noget af sparringen kan gå på, at der efterfølgende bør fremsendes en underretning. Ligeledes vil man i teamet forholde sig til spørgsmålet om en eventuel anmeldelse til politiet. Det vil i så fald være Kommunen/Børne- og Familierådgivningen, der foretager politianmeldelse. Det skal tilføjes, at en observation hos barnet kan være så åbenlys, at der skal handles med det samme, uden at sagen skal omkring voldsteamet. Det kan f.eks. dreje sig om, at barnet har tydelige blå mærker, eller andre helt synlige tegn på noget, der giver anledning til mistanke om vold eller seksuelle overgreb. Og eventuelt i samspil med, at barnet selv fortæller pædagogen, læreren m.v., hvad der er sket. I sådanne situationer rettes der direkte henvendelse til forvaltningen, Børne- og Familierådgivningen, som orienteres pr. telefon, suppleret med skriftlig underretning. Det er herefter Børne- og Familierådgivningen, der har ansvaret for det videre fornødne, herunder stillingtagen til politianmeldelse. Der vil i alle sager, hvor der foretages politianmeldelse på grund af mistanke om, at der kan være foregået noget strafbart, være behov for, at en for barnet kendt person (tryghedsperson/ omsorgsperson fra eksempelvis skole eller daginstitution) sammen med sagsbehandler tager med barnet til afhøring hos politiet. For børn under 12 år vil udgangspunktet efter politiets beslutning være såkaldt videoafhøring, som foregår på politigården i Holstebro. Fra marts 2014 foregår videoafhøringer i Børnehuset, Gl. Skolevej 76, 7400 Herning. Det skal præciseres, at tryghedspersonen alene skal med til afhøring for at barnet i en svær situation kan være sammen med i hvert fald én kendt person, når nu mor og far ikke kan være med. Forhold til tavshedspligt Spørgsmålet rejser sig, om sådanne personfølsomme oplysninger ved mistanke om vold, seksuelle overgreb m.v. kan drøftes uden samtykke fra forældre. Det ligger i sagens natur, at hvis det er forældre, der er under mistanke, vil der naturligvis ikke skulle søges indhentet samtykke fra dem. Der vil generelt være to muligheder for drøftelse/sparring: 1) Problemstillingen kan drøftes anonymt, altså uden at der indgår navne, cpr.nr. m.v., eller 10

11 2) Forholdene kan drøftes ikke-anonymt. Der vil typisk kunne være hjemmel i persondatalovens 8 stk. 2 nr. 2 til, at dette kan ske uden forudgående orientering til forældrene, den såkaldte værdispringsregel. Ved mistanke til en medarbejder i skole, dagtilbud m.v. vedrørende vold eller seksuelle overgreb Hvis du som medarbejder får mistanke om eller kendskab til, at en anden medarbejder har begået vold eller overgreb over for et barn, skal du straks orientere din nærmeste leder! Du må ikke drøfte sagen med hverken den pågældende medarbejder eller det berørte barn og dets forældre! Du har også i dette tilfælde skærpet underretningspligt og pligt til at handle. 11

12 Underretning Underretningspligt Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til vanrøgt, alvorlig misrøgt eller nedværdigende behandling af et barn. Det står i serviceloven, kapitel 27, 153 og 154. Som offentlig ansat, der arbejder med børn og unge, har man en særlig pligt til at være opmærksom på, hvordan børn og unge trives, og man har hermed også pligt til at kontakte den relevante myndighed (Børne- og Familierådgivningen), når og hvis man har en formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. Se Hvad skal jeg reagere på på side 5 i forhold til symptomer, der kan føre til underretning. Underretningen skal indeholde de observationer, du har gjort, samt en beskrivelse af forløbet. Det er vigtigt, at der bliver skelnet mellem vished og formodning. Den skærpede underretningspligt fremgår af servicelovens 153: Serviceloven 153 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. I Socialministeriets bekendtgørelse nr af er beskrevet endnu en personkreds med skærpet underretningspligt. Det drejer sig om Læger i privat regi Ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler Personer, der er beskæftiget i frie dag-, fritids- og klubtilbud, dagpleje mv., drevet i privat regi Personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud og lign. Underretningspligten indtræder, når et eller flere af ovennævnte forhold under nr. 1), 2), 3) eller 4) foreligger, uanset hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Servicelovens kap. 11 oplyser om forskellige former for særlig støtte, bl.a.: Konsulentbistand Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Aflastningsordning Kontaktperson til barnet/den unge og/eller familien Praktiktilbud Forældrepålæg Ungepålæg Anbringelse uden for hjemmet 12

13 Elementer i underretningen: - Barnets navn, CPR-nr. samt navn og adresse på forældrene - Underretters navn, adresse, og tlf. på arbejdsstedet - Anledningen til underretningen - Beskrivelse af barnets situation, familiens situation, dine observationer gerne med eksempler. - Skriv klart, hvad der gør dig bekymret - Beskriv, hvor længe det har stået på - Er der akut fare for barnet? - Beskriv, hvad der er gjort for at udbedre forholdet og resultatet heraf - Beskriv forældrenes holdning til forløbet og til den kendsgerning, at der bliver sendt en underretning - Husk dato og underskrift Du skal sende underretningen til Børne- og Familierådgivningen via Herning.dk eller Herning Kommunes intranet. Det er dit ansvar, at der bliver underrettet. Det er ikke nok at tro, at andre kolleger gør det, selv om du har drøftet forholdet med for eksempel Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en sundhedsplejerske. Underretningspligten går altid forud for tavshedspligten. Det vil sige, at du i en situation, hvor du vurderer, at du efter gældende regler skal underrette Børneog Familierådgivningen, ALDRIG overtræder din tavshedspligt Tilbagemelding på en underretning I henholdt til serviceloven 155, stk. 1 og 2 skal kommunen sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte samt foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen. Børne- og Familierådgivningen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Sagsbehandleren skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen. Sagsbehandler skal desuden orientere den, der har foretaget underretningen, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. Sagsbehandleren kan orientere den, der foretog underretningen, om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende (serviceloven 155 b. stk. 1-3). I det omfang, en lærer eller en pædagog eller andre professionelle af forældre eller sagsbehandler foreslås inddraget i opgaver i forbindelse med en foranstaltning, ligger det i sagens natur, at pågældende naturligvis vil blive kontaktet og inddraget. Hvis Børne- og Familierådgivningen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem der allerede er iværksat foranstaltninger, skal sagen genvurderes med deltagelse af én, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen (second opinion) (serviceloven 155a). 13

14 God etik Nedenstående er god etik ved underretning om omsorgssvigt: - At forældrene er inddraget fra starten (dog ikke ved incest eller vold) - At den, der har bekymringen, formulerer den for forældrene - At skabe et ligeværdigt samarbejde med forældrene - At være åben og ærlig i kommunikationen - At håndtere fortrolige oplysninger korrekt - At forældrene er informeret om underretningen og det videre forløb 14

15 Tværfagligt møde 49 a-møde Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde Med Barnets Reform (som trådte i kraft pr ) blev der af Folketinget skabt mulighed for at udveksle oplysninger mellem forskellige fagpersoner i det tidlige eller forebyggende arbejde, det såkaldte SSD-samarbejde (Skole, Socialforvaltning, Sundhedspleje og Dagtilbud). Reglen fremgår af servicelovens 49 a. 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil. Hvilket personale er omfattet af SSD-samarbejdet i 49a? Alle ansatte i kommunalt regi, som arbejder med børn og unge: Dagpleje, vuggestue, børnehave Fritidshjem/SFO Sundhedsplejerske, tandplejen og kommunal børn og ungelæge Skoler, friskoler, privatskoler Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Familierådgivningen SSP-medarbejder Sagsbehandler i Børne- og Familierådgivningen Hvilket personale er ikke omfattet af SSD-samarbejdet? Private, der ikke løser opgaver for det offentlige på de nævnte områder, herunder for eksempel spejderklubber og sportsforeninger. Familieplejere, klubtilbud og anbringelsessteder Privatpraktiserende læger Politiet Sygehuse Følgende skal være opfyldt for at holde et møde: Der er grundlag for en eller anden form for bekymring for et barn/en ung. Formålet med et tværfagligt møde er, at dette skal hjælpe til bekræftelse eller afkræftelse af bekymringen. Og at der efterfølgende kan handles derudfra, eksempelvis i form af en underretning. Inden det tværfaglige møde holdes, skal det som hovedregel være forsøgt at få samtykke fra forældrene (forældremyndighedsindehaver) til udveksling af tværfaglige oplysninger. Lykkes det ikke fordi forældrene siger nej, eller fordi de ikke svarer på henvendelser kan det tværfaglige møde afholdes uden samtykke. 15

16 I særlige tilfælde kan et møde afholdes uden at indhentelse af samtykke har været forsøgt, for eksempel fordi forældre er præget af alkohol- eller stofmisbrug. Der kan afholdes ét møde, eventuelt 2, hvis der eksempelvis ved det første møde viser sig behov for at medinddrage endnu en fagperson. Hvis der i forhold til det samme barn senere opstår en ny bekymring, kan der på ny afholdes ét, eventuelt to, møder. 16

17 Forebyggelsesorganiseringen i Herning Kommune I Herning kommune har man med indførelsen af SSD som følge af Barnets Reform, der trådte i kraft valgt at organisere både SSP- og SSD-samarbejdet i en samlet forebyggelsesorganisation (se skematisk oversigt herunder). Der er mange sammenfald mellem SSP-opgaverne og SSD-opgaverne men også mange forskelle. Hensigten med den nye organisering er således at bibeholde de særlige forhold, der gør sig gældende for SSP-arbejdet, men samtidig tænke sammenfaldene ind i forhold til SSD-arbejdet. Målet er, at både SSD- og SSP-arbejdet styrkes af sammentænkningen. Hver skole/daginstitution udpeger en SSD-repræsentant og for skole og fritidstilbud en SSPrepræsentant. Disse personer samles 3 gange om året med kommunens Børne- og Ungelæge, Børne- og Familierådgivningen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen, Tandplejen samt Politiet til forebyggelsesmøder, der afholdes af forebyggelseskonsulenterne i Herning kommune. Efterfølgende har de udpegede personer ansvaret for at viderebringe viden, igangsætte og videreføre SSD- og SSP-arbejdet i egen organisation. Specifikt er formålet med SSP at medvirke til, at de unge får et godt liv. Det vil sige, at de kan få støtte og vejledning til at træffe de rigtige valg, så de er i stand til at sige fra over for kriminalitet og misbrug. Endvidere er formålet at støtte forældrene, så de er godt rustet til at påtage sig forældreansvaret. Specifikt er formålet med SSD at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge, som mistrives. De relevante fagpersoner får med Barnets Reform, mulighed for at udveksle oplysninger om et barn eller en ung i det tidlige eller forebyggende arbejde et 49a-møde (se side 15). 17

18 Familie- og barns niveau Illustration af forebyggelsesorganiseringen Styregruppen Lokalrådet Kommunalt niveau o o o o Centerchef for Børn og Læring Centerchef for Børn og Forebyggelse Politiet Forebyggelseskoordinator Tirsdagsmødet Det opsøgende team (DOT) Følgegruppe Lokalt niveau Forebyggelseskoordinator Forebyggelsesmøder Dagplejen, Dagtilbud, Skoler, BOF, PPR, Børn og Ungelæge, Tandplejen, Sundhedsplejen og Politiet Nord Øst Syd Vest Skoledistrikt 1 SSP- vejledermøder Skoledistri kt 2 Skoledistrikt 3 mv. Lokale forebyggelsesgrupper Forebyggelsesansvarlig på skole og institution Ungdomsskolen Politiet Ad hoc BOF PPR Sundhedsplejen Dagplejen Evt. andre relevante lokale repræsentanter HHgr. deltager på nord el. syd Netværksgruppe Efter behov: Dagtilbud, Skoler, BOF, PPR, Børn og Ungelæge, Sundhedsplejen. Det daglige samarbejde 18

19 Tavshedspligt videregivelse af oplysninger oplysningspligt Kort resumé af reglerne se uddybende nedenfor 1) Der skelnes mellem ikke-fortrolige oplysninger, almindeligt fortrolige oplysninger og følsomme oplysninger. 2) Hovedreglen er, at en medarbejder har tavshedspligt i forhold til almindeligt fortrolige og følsomme oplysninger. 3) Almindeligt fortrolige og følsomme oplysninger kan udveksles mellem fagpersoner, hvis der foreligger konkret samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaver(e). 4) Særlige SSD-regler i serviceloven giver mulighed for også i situationer, hvor forældrene ikke vil give samtykke at udveksle fortrolige og følsomme oplysninger én, eventuelt to gange, vedrørende en bekymring om et barn/ en ung. 5) Også i SSP-arbejdet kan der i det kriminalitetsforebyggende arbejde i et vist omfang udveksles fortrolige og følsomme oplysninger uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver (retsplejelovens 115). 6) Fagpersoner fra samme enhedsforvaltning kan frit udveksle både fortrolige og følsomme oplysninger i det omfang, det er påkrævet i forhold til sagsarbejdet. 7) De særlige dispensationsregler om videregivelse af fortrolige og følsomme oplysninger på trods af tavshedspligt fra den ene fagperson til den anden eller til private fremgår af persondatalovens ) Underretningspligten i servicelovens 153 omkring børn og unge, der lever med betydelige vanskeligheder/mistanke om omsorgssvigt mv., går foran alle regler om tavshedspligt. En fagperson overtræder altså ALDRIG sin tavshedspligt ved at underrette til Børne- og Familierådgivningen. 9) Børne- og Familierådgivningen har med hjemmel i retssikkerhedslovens 11 c mulighed for at indhente oplysninger fra alle myndigheder, der i en given situation kan bidrage med nødvendige oplysninger omkring et barn/en familie, som formodes at være i vanskeligheder. Dette kan om nødvendigt ske uden samtykke fra forældrene. 19

20 Tavshedspligt, videregivelse af fortrolige oplysninger og oplysningspligt uddybende Tavshedspligt Tavshedspligten indebærer, at man som fagperson har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger om børn, unge og deres familier, som man kommer i besiddelse af igennem sit arbejde. Formålet med reglerne om tavshedspligt er at sikre retssikkerheden og den grundlæggende tillid mellem borgeren og det offentlige. Reglerne om tavshedspligt skal bl.a. sikre, at der kun udveksles fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når dette er nødvendigt, og når det har et sagligt formål. Det afgørende for, om en oplysning skal anses for fortrolig, er en vurdering af, om oplysningen er af en sådan karakter, at man efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlange, at oplysningen ikke kommer til offentlighedens kendskab. Persondatalovens behandlingsregler i 6 8 skelner imellem på den ene side ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens 6, og på den anden side følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens 7 8, også kaldet oplysninger om rent private forhold. Se bokse med eksempler. Betingelserne for at behandle, herunder videregive, personoplysninger skærpes, jo mere følsomme oplysninger, der er tale om. Det er strafbart at bryde reglerne om offentlige myndigheders tavshedspligt. Persondatalovens regler om samtykke som grundlag for videregivelse af fortrolige oplysninger Der findes flere ligestillede muligheder for at videregive oplysninger i henhold til 6 8 i persondataloven. Blandt andet er der mulighed for at videregive personoplysninger til andre myndigheder eller til private, hvis der er indhentet et samtykke. Et samtykke kan være skriftligt eller mundtligt, men det mest hensigtsmæssige vil ofte være, at samtykket er skriftligt. Et samtykke er ikke tidsbegrænset, men man kan tilbagekalde et samtykke på et hvilket som helst tidspunkt; dog ikke med tilbagevirkende kraft. Et samtykke skal være afgivet frivilligt, og det skal klart og tydeligt skal fremgå, hvad der er givet samtykke til, hvilke typer af oplysninger, der må ske behandling og Eksempler på ikke-fortrolige eller almindeligt fortrolige oplysninger omfattet af persondatalovens 6 Navn og adresse (se dog nedenfor vedr. bopæl, der indikerer helbredsmæssige forhold). Fødselsdato. Nationalitet. Familiemæssige forhold, fx hvem der har forældremyndigheden, at forældrene er gift eller blevet skilt. Forældrenes økonomiske forhold, fx at familien får særligt børnetilskud. Oplysning om helbred uden angivelse af, hvori sygdommen består. Forældrenes ansættelses- eller uddannelsesforhold. Forældrenes bil- og boligforhold. Mindre sociale problemer. Lettere adfærdsproblemer hos børn. Listen er ikke udtømmende Eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold omfattet af persondatalovens 7 Oplysninger om race, religion, hudfarve eller seksuel orientering. Helbredsmæssige forhold, fx at et barn har sukkersyge, tager medicin el. lign. En oplysning om bopæl kan være en oplysning om helbredsmæssige forhold, hvis bopælen indikerer sygdom, fx adresse på psykiatrisk hospital. Listen er ikke udtømmende Eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold omfattet af persondatalovens 8 Oplysninger om strafbare forhold. Oplysninger om væsentlige sociale problemer, fx at forældrene er voldelige over for hinanden, eller at der er indgivet anmeldelse for seksuelle overgreb. Oplysninger om selvmord/selvmordsforsøg. Oplysninger om, at forældrene har søgt om separation, fået separation eller begæret skilsmisse. Oplysninger om, at forældrene har været arbejdsløse i en længere periode, eller at en mor modtager førtidspension. Listen er ikke udtømmende 20

21 videregivelse af, til hvem oplysningerne må gives, samt med hvilket formål det sker. Den, der afgiver samtykke, skal være klar over, hvad det er, man giver samtykke til. Persondatalovens øvrige regler om videregivelse af personoplysninger Udover ved samtykke er der flere muligheder for behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger til andre myndigheder eller til private. Ikke-fortrolige eller almindeligt fortrolige oplysninger (persondatalovens 6) Behandling, herunder videregivelse, af almindeligt fortrolige eller ikke-fortrolige oplysninger kan bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig: For at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Det betyder, at myndighedens egen indsamling, registrering og interne brug som udgangspunkt kan ske uden samtykke, hvis behandlingen sker inden for det arbejdsområde, myndigheden ifølge lovgivningen skal varetage. Det betyder desuden, at man som oftest vil kunne videregive oplysninger omfattet af persondatalovens 6 til andre offentlige myndigheder, som har behov for oplysningerne i deres sagsbehandling. For at beskytte den registreredes vitale interesser. For at den dataansvarlige eller modtageren af oplysningerne kan forfølge en berettiget interesse, der overstiger hensynet til den registrerede. Vurderingen vil bl.a. afhænge af oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen. Følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 og 8 (oplysninger om rent private forhold) Personoplysninger omfattet af persondatalovens 7 kan behandles, herunder videregives, hvis: Det er nødvendigt for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke. Det kan fx være i situationer, hvor den registrerede på grund af sygdom eller andre fysisk betingede omstændigheder som fx senildemens og bevidstløshed ikke er i stand til at meddele sit samtykke. Oplysningerne er blevet offentliggjort af den registrerede. Det er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Denne bestemmelse handler om offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Det vil bero på en konkret vurdering, om videregivelse er nødvendig i den situation. Personoplysninger omfattet af persondatalovens 8 vil kunne videregives, hvis: Betingelserne i persondatalovens 7 er opfyldt. Det sker for at varetage private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår ( Værdispringsregel ). Det er nødvendigt for, at en offentlig myndighed kan udføre sine opgaver, eller er påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Denne mulighed gælder uanset, om videregivelsen er nødvendig af hensyn til den myndighed, som videregiver oplysningerne eller af hensyn til den myndighed, som modtager oplysningerne. Det er nødvendigt for udførelsen af en persons eller en virksomheds opgaver for det offentlige. Særlige regler for forvaltningsmyndigheder inden for det sociale område (persondatalovens 8, stk. 3) Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er under særligt restriktive regler i forhold til videregivelse af følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 8 til andre forvaltningsmyndigheder eller til private. 21

22 Reglerne fremgår af persondatalovens 8, stk. 3. De særlige regler har fx betydning, hvis socialforvaltningen har behov for at videregive følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 8 til en privatpraktiserende læge eller til en anden forvaltningsmyndighed, fx statsforvaltningen. Efter persondatalovens 8, stk. 3, kan en forvaltningsmyndighed inden for det sociale område videregive følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 8, hvis videregivelsen: Sker for at varetage private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse herunder hensynet til den, oplysningen angår. Denne mulighed for videregivelse kaldes Værdispringsreglen. Videregivelse efter denne bestemmelse kan fx ske, hvis de sociale myndigheder har mistanke om vold eller andre overgreb mod børn og i den forbindelse ønsker at kontakte andre myndigheder, såsom sygehuse, politi mv. for at beskytte børnene. Er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyn eller kontrol. Videregivelsen skal være et nødvendigt led i den afgivende myndigheds sagsbehandling. Der kan ikke lægges vægt på den modtagende myndigheds interesse i videregivelsen. Den kommunale enhedsforvaltning Når det skal afgøres, om der kan udveksles fortrolige oplysninger med andre fagpersoner og myndigheder, har det betydning, om der udveksles oplysninger inden for samme myndighed dvs. inden for den kommunale enhedsforvaltning, eller om der videregives oplysninger til andre myndigheder eller eventuelt til private. Persondatalovens behandlingsregler gælder også for intern behandling og udveksling af oplysninger inden for den kommunale enhedsforvaltning. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at udveksling af oplysninger inden for den kommunale enhedsforvaltning ikke anses for videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder. Såfremt kravene i persondatalovens behandlingsregler iagttages, kan der ske intern udveksling af oplysninger inden for den kommunale enhedsforvaltning. De enkelte fagpersoner og forvaltningsenheder i en kommune udgør en samlet forvaltningsmyndighed. Man siger, at de hører under den kommunale enhedsforvaltning. For eksempel hører Børne- og Familierådgivningen, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og kommunale dagtilbud efter dagtilbudsloven under den kommunale enhedsforvaltning. Også de enkelte afdelinger inden for voksenområdet henhører i denne sammenhæng under den kommunale enhedsforvaltning, såsom Social, Sundhed og Beskæftigelse samt Handicap og Integration. Hvis en administrativ enhed har en selvstændig kompetence i forhold til kommunalbestyrelsen, er den administrative enhed en selvstændig forvaltningsmyndighed. Hver skole er således en selvstændig forvaltningsmyndighed. Af andre forvaltningsmyndigheder og udvalg mv., der ikke hører til den kommunale enhedsforvaltning, kan nævnes: Skolebestyrelser, SSP, forældrebestyrelser i daginstitutioner, folkeoplysningsudvalg, børn og ungeudvalg, statsforvaltningen, politiet, privatansatte læger og institutioner, der er oprettet og organiseret på privatretligt grundlag. I SSP-samarbejdet er der andre muligheder for udveksling af oplysninger, jf. Retsplejeloven

23 Oplysningspligt Børne- og Familierådgivningen kan hos de, der er besiddelse af forskellige oplysninger om børn og unge under 18 år indhente de nødvendige oplysninger. Dvs. hos andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer mv. Hovedreglen er, at det forinden skal forsøges at få samtykke fra den, som oplysningen vedrører. Derefter kan Børne- og Familierådgivningen indhente oplysningen med eller uden samtykke, jfr. retssikkerhedslovens 11 c stk.1 nr. 1. I særlige tilfælde kan det undlades at forsøge at få samtykke. Der er en tilsvarende ret og pligt i retssikkerhedslovens 11 c stk. 2, når det drejer sig om private personer med eventuelt kendskab til barnet og familien. I praksis bliver denne ret og pligt kun brugt, hvis det drejer sig om familier og børn, hvor bekymringen er stor, og hvor det ikke er muligt at skabe de nødvendige forandringer sammen med familien. Eller i de tilfælde, hvor der kan være risiko for overgreb på barnet, hvis forældrene får kendskab til, at Børne- og Familierådgivningen indhenter oplysninger. Det kan være et problem i samarbejdet, at Børne- og Familierådgivningen ikke har oplysningspligt over for den, der giver oplysningerne. Dette har sammenhæng med tavshedspligten, sammenholdt med, at du som underretter ikke er part i sagen. Skoler, børneinstitutioner og Den sociale Myndighed har pligt til at orientere den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, om barnets forhold, hvis forælderen anmoder om det, jfr. forældreansvarslovens

24 Kontaktnumre Børne- og Familierådgivningen: PPR: SSP: mobil SSD: mobil Sundhedsplejen: Børne- og ungelæge: Familiecentret: Kommunens hjemmeside: 24

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup. Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv. KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Formål... 3 Indholdet... 3 Loven... 3 Hvordan skal jeg forholde mig?... 4 Underretningen... 5 Min rolle som fagperson...

Læs mere

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Ansøgning modtaget dato: Tilsynsførende: Ansøger: Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: E-mail: Tidligere

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Formål... 3 Hvad er overgreb?... 3 Når børn begår overgreb mod andre børn... 4 Indholdet... 4 Loven... 5 Hvordan skal jeg

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær 2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse 2 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med

Læs mere

Radikalisering og psykisk sygdom

Radikalisering og psykisk sygdom Radikalisering og psykisk sygdom 20.09.2017 Disposition Hvorfor mig? Hvorfor psykiatrien? Tavshedspligt Sygehistorier Hvorfor mig? Blekingegade, RAF, B-M, FARC, Den lysende Sti, etc. PSP Odense første

Læs mere

Roskildemodellen Samarbejde

Roskildemodellen Samarbejde Roskildemodellen Samarbejde Samarbejdet med forældrene Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013 Underretningsguide for børn og unge Skole og Familie - Okt. 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvornår skal du underrette?... 3 Foretag underretningen i tide... 4 6 gyldne råd om underretningspligt...

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102 Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge

Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Tavshedspligt og underretningspligt Når mistanken opstår Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Nuup Kommunea Børne- og Kulturforvaltningen indsættes PPR-Nuuk

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere