Kvalitetssikring på tegnestuen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring på tegnestuen"

Transkript

1 Opgavetype: 7. semester Speciale Uddannelse: Sted: Bygningskonstruktør VIA U.C. Holstebro Udarbejdet af: Martin Palle Fløe Merrild Vejleder: Christian Vedel Andersen Afleveret: 01/

2 TITELBLAD VALGDELS EMNE TITEL: VEJLEDER: Christian Vedel Andersen FORFATTER: DATO/UNDERSKRIFT: 01/ STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL/ANSLAG: 29 / GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 1

3 Forord Dette speciale indgår, som en del af det 7. og afsluttende semester på bygningskonstruktør studiet. Emnet som specialet omhandler, er, og fokusere på at klarlægge hvor arkitec as kan sætte ind, for at få et mere struktureret KS-system. Denne opgave er, lavet med udgangspunkt i den gældende lovgivning, samt ud fra observationer og input fra medarbejdere fra arkitec. Jeg vil gerne give en særlig tak til arkitec as og ikke mindst Søren og Anita, for deres velvillighed til, at lade mig bruge deres materiale, samt for deres tid og gode input. Abstract The general subject of this thesis is, quality control in the architectural studio, but is concentrated on, how the specific studio arkitec as, can improve their quality control system, to be more consistent. To be able to do this, there were two things that had to be looked into, the first being the theoretical foundation, here as the legislation on the subject, and the second being the practical, in form of the current system at arkitec today. Two employees from arkitec were interviewed, to give their input on, not only, how the system works today, but also on where it could be improved. After discussing the current system against, the current legislation and the input from the users, a list was drafted, with areas where arkitec should aim their focus. The last part of the thesis, is made as a proposal, on how arkitec could go about, improving the listed focus areas. Identification of arkitec s QC-policy. Adjustment and clarification of the QC-handbook. Designate the task as QC-coordinator. Implementation of a QC-planning. Adjustment and clarification of the QC-check schedules. Implementation of the security Coordinator role in the QC-procedure. To summarize the conclusion, arkitec as needs more clearly, to set their desired level for QC. This should together with, the appointing of a QC-coordinator, secure the basis, for a better and more consistent QC-system. The QC-coordinator should then together with a small taskforce from the studio, start describing a set of QC procedures, and the responsibilities for each workgroup, regarding QC at arkitec as. 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Rapportens struktur og argumentation Teori Metode Problemstilling Metode Kildekritik Grundlaget for at kvalitetssikring Historie i byggeriet Lovgivning Indhold Delkonklusion TA s kvalitetssikring Tegnestens KS-system Interview med brugerne Diskussion Delkonklusion Optimering af TA s kvalitetssikring Tegnestuen Kvalitetssikringshåndbogen Ansvarsfordeling Planlægning Granskning Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING

5 8. FIGURLIST KILDELISTE Citerede værker BILAG Indhold: Bilag 1: TA s KS-Håndbog Bilag 2: TA s Projektdatablad Bilag 3: TA s Projekt og Korrespondance-journal Bilag 4: Afskrift af interview med Søren Bilag 5: Afskrift af interview med Anita Bilag 6: Illustration for opbygning af Danske arks kvalitetsledelses håndbog Bilag 7: CD rom med digital version + lydfil fra interviews

6 1. Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale indgår, som en del af det 7. og afsluttende semester på bygningskonstruktør studiet. Emnet som specialet omhandler, er. Det industrialiserede byggeri gjorde sit indtog i det forrige århundrede, og byggeriet ændrede karakter fra at være et håndværk med stolte traditioner, til at blive et industriprodukt. Det har i den efterfølgende tid, ikke kun været et spørgsmål om at bygge hurtigt, men ofte også med uprøvede materialer. Kravene til sikring af kvaliteten er derfor løbende blevet strammet op, og ikke mindst inden for den offentlige sektor, hvor der er indført lovgivning på området. Målet for kvalitetssikringen er dog ikke kun, at kunne leve op til nogle lovkrav, da det er i alles interesse, at lave byggeprojekter med så få fejl som muligt. Byggeriets kvalitetsniveau, grundlægges under projekteringen, og der er ikke mindst også her, den skal sikres. 1.2 Begrundelse for emnevalg Baggrunden for at vælge netop dette emne omkring kvalitetssikring på tegnestuen, bunder i de oplevelser og iagttagelser jeg har haft, under min praktiktid. Jeg har som en del af min uddannelse været i 20 ugers praktik, hvor arkitec as i Herning, som med sine 8 medarbejdere må betegnes som en mindre tegnestue. Et af de områder jeg fik mulighed for, at arbejde med var kvalitetssikring, og i relation til det havde jeg en dialog med en af de ansatte, om muligheden for at optimere deres system. I forsøget på at finde frem til nogle eksisterende kvalitetssystemer, der ville kunne tilpasses netop denne tegnestue, måtte jeg konstatere, at de systemer jeg fandt frem til, var meget komplekse og papirtunge. Derfor vil jeg med dette speciale belyse hvilke dele af tegnestuens kvalitetssikring, der kan optimeres, og hvordan det kan gøres. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Niveauet af kvalitetssikringen hos Arkitec, er i dag afhængig af projektlederen, og ofte også af hvor meget tid der er til rådighed under projekteringen. Dette åbner op for nogle spørgsmål, omkring, hvilke områder der skal optimeres, for at kvalitetssikringen bliver mere systematisk. Derfor er dette speciales overordnede spørgsmål: Hvad skal der til for at kvalitetssikringen, fungerer hos Arkitec? Med følgende underspørgsmål: Hvad er grundlaget for at lave kvalitetssikring? Hvordan fungere tegnestuens kvalitetssikring i dag? Hvordan optimeres tegnestuens kvalitetssikring? 5

7 1.4 Afgrænsning Kvalitetssikring er en central del af byggeprocessen, lige fra de første tanker opstår omkring et byggeri til det afleveres. Jeg vil i dette speciale udelukkende koncentrere mig omkring, kvalitetssikringen på mindre tegnestuer. Dels fordi det er fra dette område, jeg har mine erfaringer, og dels fordi kvalitetssikrings systemernes kompleksitet i mine øjne afhænger af tegnestuens størrelse. Specialet tager udgangspunkt i, Kvalitetssikrings systemet fra mit praktiksted arkitec. Ud fra egne oplevelser, samt interviews med medarbejdere fra tegnestuen, vil Jeg sammenholde deres system, med tilgængelig teori på området, og se på, hvad der skal til for, at få deres kvalitetssikringssystem til at fungere. Specialet er desuden afgrænset til at omfatte, kvalitetssikrings arbejdet for byggesager, der er omfattet af Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Dette skyldes til dels at tegnestuen laver en del arbejde inden for dette område, og dels at det i vejledningen til bekendtgørelsen, anbefales at alle byggeprojekter opføres efter dette regelsæt. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Det teoretiske grundlag for dette speciale er, på den ene side det gældende lovgrundlag, bestående af bekendtgørelser og vejledning, og på den anden side af Danske arks Håndbog i kvalitetsledelse, samt PAR of FRI Vejledning i projektgranskning fra Disse publikationer skal sammen med både egne, og andres erfaringer, indsamlet gennem interviews, danne grundlag for at besvare de opstillede spørgsmål. Dette vil blive uddybet i det første afsnit, Teori og metode. Hvor argumentation for valg af undersøgelser, og materiale bliver uddybet yderligere. 1.6 Rapportens struktur og argumentation Specialets overordnede struktur er bygget op omkring Rapportguide for bygningskonstruktøruddannelsen. Det indeholder grundlæggende tre afsnit, det første er indledningen, som skal klarlægge, hvad problemstillingen er, og hvordan den vil blive forsøgt besvaret. Det andet afsnit er hovedafsnittet, som skal besvare de opstillede spørgsmål i problemformuleringen. Disse besvarelser vil bestå af undersøgelser, analyser og diskussioner, og vil til sidst afrundes med en delkonklusion. Det tredje afsnit indeholder specialets konklusion, som skal sammenfatte de enkelte delkonklusioner, og besvare på de opstillede spørgsmål i problemformuleringen. Kilder er angivet med ( ) Kvalitetssikring er angivet med KS arkitec as, er i specialet kaldt TA 6

8 2. Teori Metode Dette afsnit vil beskrive hvilke teorier, jeg finder relevant at anvende i min besvarelse af problemformuleringen. Der vil ydermere komme forklaring og argumentation, for valg af materiale som vil kunne bidrage til besvarelsen og i sidste ende en konklusion på dette speciales problemformulering. 2.1 Problemstilling Som tidligere nævnt i indledningen har jeg fået nogle erfaringer omkring arbejdet med KS, under mit praktikforløb. Min oplevelse var, at der er en masse intentioner om hvordan opgaven med KS skal løses, men at dette kun i mindre omfang lykkedes. Der blev foretaget granskninger på projekterne, men ofte kun i forbindelse med aflevering eller udsendelse af materiale. Dette foranledigede en række spørgsmål, omkring strukturen og opbygningen af tegnestuens KS. Jeg drøftede disse spørgsmål med Anita, som har stået for Arkitec s nuværende KS-system. Hun måtte indrømme, at systemet som det var lavet nu, ikke fungerede efter hensigten, og vi diskuterede mulighederne for at optimere systemet, på en måde som sikrer, at KS udføres i et nødvendigt omfang. 2.2 Metode I problemformuleringen, er der tre underspørgsmål, som med deres undersøgelse, analyse og diskussion skal bidrage til, at besvare og konkludere på specialets overordnede problemstilling. To af disse spørgsmål indeholder de aspekter, som danner, henholdsvist det teoretiske og det praktiske grundlag for specialet, og her jeg vil foretage min undersøgelse. Det teoretiske grundlaget, som dækker over historien, lovgivningen og målet, skal give muligheden for at undersøge hvorfor, hvordan og hvad, der skal kvalitetssikres. Det praktiske består i en undersøgelse af TA s KS-system, hvilke enkelt dele består den af, og hvad er delenes funktion, og til sidst også, medarbejdernes erfaringer med systemet. Her kommer en forklaring på hvordan de enkelte undersøgelser, vil blive foretaget, og et argumenteret valg af materiale. Hvad er grundlaget for at lave kvalitetssikring? Der findes i dag, et lovgrundlag for at lave KS, inden for det støttede byggeri. For at forstå hvordan lovgivningen hænger sammen, som den gør, vil jeg undersøge, hvad der historisk set er sket inden for byggeriet igennem de sidst 70 år. Dette spørgsmål finder jeg yderst relevant i forhold til problemstillingen, fordi udviklingen i byggeriet, har haft en stor konsekvens for måden, der bygges på. 7

9 Undersøgelse består af tre hovedpunkter. Den første værende det byggehistoriske. Det er her interessant at se hvorfor udviklingen inden for byggeriet, har medført, at det er blevet nødvendigt, at bruge flere ressourcer for at sikre kvaliteten. Jeg vil her bruge tilgængeligt litteratur, for at skabe den nødvendige forståelse, for udviklingen. Det andet punkt jeg vil undersøge er omkring lovgivningen, hvordan er den bygget op, og hvordan skal den tolkes. Jeg vil også inddrage udviklingen, og om lovgrundlaget har ændret sig. Denne undersøgelse vil tage udgangspunkt i bekendtgørelser og vejledning, som danner lovgrundlag for KS inden for det offentligt støttede byggeri. Det tredje punkt vil omhandle indholdet af de gældende bekendtgørelser og vejledningen, og skal vise hvad, de foreskriver vi skal sikre, under projekteringen. Denne undersøgelse kommer til at hænge sammen med, de to forrige, og tager udgangspunkt i den samme litteratur. Litteratur: Historie Byggeskadefondens Guide til kvalitet i boligbyggeriet (Byggeskadefonden 2012) Dette materiale er valgt ud fra det perspektiv, at Byggeskadefonden, har haft en væsentlig rolle i udviklingen inden for kvalitetssikring, siden sin oprettelse, som en del af kvalitetsreformen i Bygge processen (Menne-Thomsen 2000) Bygge processen, er en lærebog som efterhånden har en del år på bagen, men jeg finder, at den stadig har sin berettigelse. Den giver en god beskrivelse af den samlede proces i en byggesag. Bogen indeholder et afsnit omkring KS, og heri også en forklaring om kvalitetssikringens historie. Lovgivning Kvalitetssikring i byggeriet (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001) Denne vejledning blev lavet, af Erhvervs og Boligstyrelsen (i dag Erhvervs og byggestyrelsen) tilbage i 2001, som en vejledning til Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder fra år 2000, men er stadig gældende for bekendtgørelsen fra Vejledningen skal give en forståelse for, hvordan de gældende krav skal tolkes. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder (Erhvervs- og byggestyrelsen 2010) Dette er den i dag gældende bekendtgørelse, omkring statens byggearbejder. Denne bekendtgørelse er valgt til sammen med vejledning kvalitetssikring i byggeriet, at skulle danne det teoretiske grundlag for specialet. 8

10 Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (Socialministeriet 2011) Valget om at tage denne bekendtgørelse, med skyldes at den springer af bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Derfor finder jeg, at den også er gældende for vejledningen, og den indeholder væsentlige aspekter, som jeg ønsker at inddrage. Hvordan fungere tegnestuens kvalitetssikring i dag? For at få en forståelse for hvordan TA s KS fungere, og ikke mindst ikke fungere, skal funktionen af systemets enkelte dele belyses. Dette både ud fra hvordan de er opbygget, men også ud fra, hvordan deres funktioner er beskrevet i KS-håndbogen. For at få et mere nuanceret syn på KS-systemet, vil også den viden der findes internt på tegnestuen blive inddraget. Dette ved at lave interviews med to medarbejdere, der har kendskab til hvordan arbejdet med KS laves på tegnestuen. Disse interviews vil også kunne hjælpe med at give en forståelse for, hvilke tanker de har omkring emnet. Og ikke mindst, hvad de ser der skal til for, at lave et bedre og mere effektivt KS-system. Hvordan optimeres tegnestuens kvalitetssikring? Efter med de to foregående spørgsmål, at have fået klarlagt hvor TA, skal sætte ind for at strukturere deres KS-system. Skal dette afsnit give nogle forslag til hvordan de kan gør det. Dette vil gøres ved at sammenholde, tidligere fundne informationer, med input fra de interviewede fra TA og håndbog i kvalitetsledelses fra Danske ark. Håndbog i kvalitetsledelse (Danske ark 2011) Dette er et meget stort KS-system, udviklet til tegnestuer der ønsker at blive ISO certificeret, og indeholder mange aspekter som TA kan bruge som udgangspunkt, for deres eget system. Vejledning i projektgranskning (PAR og FRI 1996) Denne vejledning, som er en del af kvalitetsledelse håndbogen, har nogle tanker omkring projektgranskning, der vil kunne danne grundlag for en diskussion, for tanker omkring opbygningen af TA s KS-system. 2.3 Kildekritik Lovtekster og anden litteratur De valgte hovedkilder, som består af lovtekster og anden litteratur, kommer alle fra offentlige eller offentlige anerkendte udbydere. Derfor har jeg valgt at vurderer deres troværdighed i forhold til dette speciale, som høj. Velvidende at der selvfølgelig er forskel på den juridiske vægtning af lovtekster og vejledninger. Anden litteratur som ikke har været nævnt i indledningen eller afsnittet teori og metode, vil blive vægtet i teksten i forbindelse med eventuelle citeringer, og kommer til at fremgå af kildelisten. 9

11 Interview Valget om kun at interviewe medarbejdere fra TA, er truffet på baggrund, af at det er deres KS-system, specialet omhandler, og de har den mest indgående forståelse for arbejdsgangen på tegnestuen. Det er klart at interviews, med projekterende fra andre tegnestuer, kunne give en anden vinkel på opbygningen og brugen af KS værktøjer. Men da tid også er en faktor, er der truffet et bevist valg, om kun at inddrage medarbejdere fra TA. 3. Grundlaget for at kvalitetssikring. Afsnittet skal belyse hvilken historisk og lovmæssig udvikling, der har været inden for byggeriet, og hvordan denne udvikling har medført en ændret anskuelse af, hvordan kvaliteten skal sikres i byggeriet. 3.1 Historie i byggeriet Grundlaget for lovgivning omkring KS, startede helt tilbage i årene efter 2. verdenskrig, hvor der opstod akut boligmangel i Danmark. Som et resultat heraf, var der politiske kræfter, som ønskede at se en udvikling inden for byggeriet, for at fremme det almene boligbyggeri, og der blev af flere omgange lovgivet. Ikke mindst i 1947 med oprettelsen af SBI (statens byggeforsknings institut), hvis formål var at forbedre og billiggøre byggeriet. Ligeledes i 1947 blev Elementhusloven vedtaget med det formål, at støtte byggeri, der anvendte nye materialer og rationelle konstruktions-former. Dette resulterede i en stor udvikling inden for boligbyggeriet, og blev startskuddet for det industrialiserede byggeri. Da byggeriet ændrede karakter fra at være et håndværk med stolte traditioner for kvalitet til at være et industrialiseret produkt. (Menne-Thomsen 2000) Der blev i årene fremover opført mange boliger, ikke mindst inden for det almene byggeri. Der var tale om store funktionelle boliger af relativ høj standart, men også med et relativt ensformigt udtryk. Boligernes ydre blev primært dikteret af de begrænsninger, der fulgte med produktionsforholdene. De første konsekvenser af det industrialiserede byggeri dukkede op midt i halvfjerdserne, hvor den første store byggeskadesag opstod, i Albertslund syd, hvor der var problemer med utætte flade tage. Skylden for dette svigt blev placeret på brugen af nye materialer og konstruktionsmetoder, og ikke mindst ufuldstændig projektering, og manglende anvisninger omkring udførelsen. Den efterfølgende renovering rendte op i 250 millioner kroner. (Byggeskadefonden 2012) Denne sag, som den første af mange sager, resulterede i, at myndighederne måtte tage ansvar, og regeringen vedtog den første egentlige byggeskadelov i 1978, som omfattede en statslig støtteordning til delvis dækning af byggeskader. Efter nogle år med flere store sager, blev der i starten af 1980érne rette fokus på denne problemstilling. Boligministeriet kom i 1985 med forslag til en række initiativer, som i 1986 resulterede, i lanceringen af det vi kender som 10

12 Kvalitetsreformen, hvis formålet var, at sikre kvaliteten i byggeriet. En del af dette indebar, oprettelsen af byggeskadefonden i 1986, og indførelse af Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder, som var første gang man så direkte lovgivning omkring KS. Mange af de store almene boligprojekter, der blev opført helt op i 70érne og 80érne, blev måske opført hurtigt og billigt, men problemet var at folk ikke ville bo i dem. Konsekvensen ser man stadig mange steder i landet i dag, som blandt andet Gellerupparken ved Aarhus. Figur 1: Gellerup parken. (Beboerblader skræppebladet 2013) 3.2 Lovgivning Med indførslen af Kvalitetsreformen, og dissideret lovgivning omkring KS, ville politikerne forsøge at lave en holdningsændring blandt byggeriets parter. I vejledningen til Kvalitetssikring i byggeriet, skriver de omkring baggrunden for udsendelsen af cirkulæret om kvalitetssikring af byggearbejder Der har - bortset fra egentlige udviklingssvigt ikke været mangel på teknisk viden. Byggeriets praktikere har tilstrækkelige kundskaber til at undgå en stor del de forekommende svigt. Men denne viden er brugt for lidt. Vejen frem måtte være en anden holdning til kvalitetsproblemet samt en bedrer organisering af den forebyggende indsats under planlægningen og udførelse. (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001) Med dette vil politikerne forsøge at få byggeriets parter, og ikke mindst de projekterende, til at bruge den til enhver tid tilgængelig viden og erfaring, under projekteringen. Men også for at sikre, at der holdes fokus på organisering og koordinering, med klare ansvarsområder og grænseflader. Cirkulæret der blev indført i 1986, var ikke gældende for alt byggeri, men var forbeholdt det offentligt støttede, og det statslige byggeri. Dette er beskrevet i 1, hvor der står. 1. Dette cirkulære gælder for a) byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om boligbyggeri, b) statsligt byggeri, c) andet byggeri, når vedkommende styrelse træffer bestemmelse om cirkulærets anvendelse, og når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove. (Byggestyrelsen 1986) 11

13 Figur 2: Illustration af den juridiske udvikling inden for KS Dette cirkulære er ikke længere gældende, og har gennemgået flere revisioner, anden udgave kom med bekendtgørelse i år Indholdet af de to tekster var i det store hele meget lig hinanden, der kan dog nævnes nogle punkter der skiller sig ud. Her kan nævnes 3 stk. 4. hvor det nu skrives at Hovedvægten i kvalitetssikring skal lægges på forhold, der erfaringsmæssigt er behæftet med størst risiko for svigt. (Byggestyrelsen 2000). Nu, blev det præciseret at det ikke længere var nødvendigt, at dokumentere at alle dele af projektet var blevet gransket. De veldokumenterede og gennemprøvede løsninger, kunne springes over, og fokus holdes på de steder hvor der kunne være risiko for problemer. Det var også i denne bekendtgørelse, at kravet om erklæring om risikobehæftede forhold, blev skrevet ind. Denne paragraf er gældende for de byggerier, der hører under byggeskadefonden. I vejledningen til erklæring om risikobehæftede forhold, skriver de om formålet for erklæringen. Erklæring om risikobehæftede forhold skal udfyldes og underskrives af de projekterende parter - uanset om det er rådgivere, leverandører eller entreprenører og bygherren skal gøres bekendt med erklæringen og underskrive denne. Formålet er at undgå svigt og skader, idet prædikatet større risiko gerne skal få parterne til at overveje andre løsninger. (Byggeskadefonden 2013) Den reviderede bekendtgørelse fra 2000, blev fuldt op af vejledning Kvalitetssikring i byggeriet i 2001, som skulle hjælpe med at forstå og tolke bekendtgørelsen. I 2004 kom der yderligere en revision, der var dog kun tale om minimale ændringer inden for bekendtgørelsens anvendelsesområde, omkring byfornyelse. 12

14 Den seneste udgave af bekendtgørelsen kom i 2010, denne er i dag gældende sammen med vejledningen. Den seneste version har dog oplevet én væsentlig ændring, omkring dens anvendelses område, da den nu kun vedrører byggesager, der omhandler statens byggevirksomhed, eller som får mindst 50 % i tilskud eller lån fra staten. Det almene boligbyggeri, er ikke længere indeholdt under bekendtgørelsen. I stedet kom der en ny bekendtgørelse i 2011, som omfattede netop denne type byggevirksomhed. Det var Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri mv. og... Bekendtgørelse beskriver på følgende måde dets anvendelsesområde. 1. Bekendtgørelsen gælder for: 1) Byggerier, der får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v. eller efter lov om friplejeboliger, og som obligatorisk er omfattet af Byggeskadefonden efter 151 b, stk.1, 1. pkt., jfr. 151 i lov om almene boliger m.v. (Socialministeriet 2011) I specialet er det forudsat at vejledningen fra år 2001, er gældende for begge bekendtgørelser. Da de begge omhandler, byggeri med tilsagn om offentligt tilskud, og de sammen dækker for de typer byggeri, som Bek Nr. 202 fra 2000 gjorde. Denne påstand har jeg drøfte med Torben Vind(Underviser VIA UC Holstebro), og han vurderer at min fortolkning af de nærværende dokumenter, er korrekt. Efter min vurdering skyldes det, at bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder blev delt i to, da det almene boligbyggeri på det tidspunkt blev flyttet fra Erhvervs- og byggestyrelsen og over til socialministeriet. Det var derfor nogle ændrede administrative forhold, der førte til at bekendtgørelsen blev delt. 3.3 Indhold Dette afsnit tager udgangspunkt i vejledningen Kvalitetssikring i byggeriet, og dennes beskrivelse af, hvorledes kravet til KS i byggeriet kan opfyldes. Afsnittet vil lægge vægt på de punkter, der finder størst relevans i forholdt til dette speciale, og TA s KS. I vejledningen skriver de om formålet for KS, Kvalitetssikring tager sigte på at forebygge skader og andre svigt. Forebyggelse er normalt billigere end udbedring, (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001). Med dette menes, kort sagt, at det for alle parter er bedre at sikrer byggeriet inden det opføres. Kvalitetssikringen kan mindske omkostningerne til omprojektering, udskiftning af svigtende materialer mv., og ikke mindst mod generel dårlig kvalitet i byggeriet. I spørgsmålet om hvor langt skal man gå for at sikre kvaliteten og hvad er målet er, skriver vejledningen. Målet er ikke et fejlfrit byggeri. Dette ville være teknisk umuligt og selv i tilnærmet grad uoverkommeligt dyrt. (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001). Her menes, at det aldrig kan lade sig gøre, at komme frem til et byggeri, helt uden fejl og mangler. Hvis fokus dog rettes mod de områder, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko for svigt, kan de store og mest omkostningsfulde skader undgås. 13

15 Bekendtgørelserne og vejledningen, kommer ikke med en endelig beskrivelse af hvordan KS skal udføres. De prøver at angive en retning, med en række mål, indsatsområder og hjælpemidler, som kan sikre at bygherre i sidste ende får det byggeri han har ønsket. Her kommer en sammenfatning og analyse af indholdet, fra de to bekendtgørelser, der skal belyse hvilke områder, der for rådgiveren, er relevante. At sætte kvaliteten. I 2 beskrives bygherres pligt, til at sørge for byggeriets samlede kvalitet. Dette kan gøres med et veldefineret byggeprogram, der forklarer bygherres forventninger til det færdige byggeri. I denne henseende tænkes der på andre kvalitets mæssige aspekter end det byggetekniske, såsom brugsværdi, arkitektur, holdbarhed, hensyntagen til miljø, energiforbrug og økologiske forhold samt en realistisk anlægs og drifts økonomi. Med denne paragraf ønskes, at bygherre taget stilling til alle disse forhold allerede inden byggeprogrammet laves, og ikke mindst at byggeriet følges hele vejen igennem projektet. Totaløkonomi. Der lægges op til, at der for de offentlige og offentlige støttede byggerier, skal laves totaløkonomiske beregninger. Dette er ud fra den betragtning, at der ikke er meget fornuft i at opføre et billigt byggeri, hvis det medfører store drifts og vedligeholdelses udgifter. Dette hænger tæt sammen med det, tidligere beskrevet om at sætte byggeriets kvalitet. Ved projekteringen skal der hele tiden holdes fokus på de forhold og krav bygherre har beskrevet. Et eksempel kunne være, at bygherre sætter et krav til byggeriets energiforbrug. Hvilket medfører nogle relativt lave driftsomkostninger, men som muligvis medfører større byggeomkostninger. Sikring af byggeteknisk kvalitet. I henholdsvis 4 og 5 i bekendtgørelserne, lægges det overordnede ansvar for sikring af kvaliteten igen på bygherre. Det er dog sjældent, at det er bygherre, der står for de tekniske detaljer, og han vil derfor, skulle stille de fornødne krav til rådgivere og entreprenører omkring KS. Afsnittet foreskriver ligeledes, nogle krav til rådgiveren i stk. 2. Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Der står ligeledes. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projektdel have gennemført projektgranskning (Erhvervs- og byggestyrelsen 2010) (Socialministeriet 2011) Her er det beskrevet, at der ligger et krav til rådgiver, om KS af eget arbejde. Vejledningen skriver, at dette skal gøres på en velkendt og systematiseret måde, men igen er der ikke formuleret et direkte krav til hvordan. Det er dog et krav, at KS gøres på den samme måde hver gang, dette for at sikre, at alle områder bliver husket og gennemgået. 14

16 Til kravet om udførelse af projektgranskning, beskriver vejledningen opgaven på følgende måde. I korthed sagt består granskningen i, at hver rådgiver, herunder entreprenører og leverandører med projekteringsopgaver og entreprenør ved egen eller udefra kommende hjælp gennemgår sit materiale med henblik på at opdage og rette fejl, ufuldstændigheder, undladelser, manglende sammenhæng, uhensigtsmæssige valg af løsninger eller at afdække særlige risici. (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001) Dette ved en systematisk gennemgang af f.eks. tegninger samt beskrivelser. Vejledningen anbefaler, at der ved delt rådgivning, skal overveje om der skal foretages en fælles granskning, for at sikre projektets sammenhæng. I stk. 4, beskrives det at kvalitetssikringen, skal koncentrere sig om de områder, hvor der er størst risiko for svigt. Dette er også omtalt i afsnit 3.2 omkring lovgivning. Indsatsområder Hjælpemidler. I bekendtgørelsernes kapitel 4 og 5, er der beskrevet en række forhold, hvor bygherre skal stille krav til sin rådgiver. I den første del, er der et krav om, at der skal ligge et veldefineret aftalegrundlag, i form af byggeprogram og beskrivelse af rådgivers ydelser. Der er ligeledes et krav om et velgennemarbejdet udbudsmateriale, og at der i alle byggeriets faser, skal være en realistisk planlægning. For de byggerier der hører under byggeskadefonden, ligger der et krav om at de projekterende parter, skal udfylde erklæring om risikobehæftedeforhold, i forbindelse med projektforslag og hovedprojekt. Dette for at sikre, at de projekterende parter overvejer, om risikobetonede løsninger, muligvis kunne løses på en mere sikker måde. 8 beskriver omkring valget af løsninger, at de skal sikre byggeriet mod svigt, at bygningen kan drives på en rationel og økonomisk måde, og at bygningen kan efterses og enkelt dele udskiftes lettest mulig. Dette er nogen ting som kan virke logiske, men som alligevel kan være gode ledetråde for alle projekterende, når de vælger løsninger. 14 indeholder et krav til rådgiveren, i form af at udbudsmaterialet skal beskrive hvilke ting entreprenørerne skal sikre i deres arbejde, dette i form af udbudskontrolplaner. De enkelte kontrolpunkter, vil ofte hænge sammen med eventuelle risikobehæftede løsninger. Ved at holde fokus på de risikobehæftede forhold, under udarbejdelsen af udbudskontrolplanen, sikres det ligeledes at disse forhold får maksimal opmærksomhed hele vejen igennem byggeriet. 15

17 3.4 Delkonklusion Der er ingen tvivl om at udviklingen i byggeriet, i det forrige århundrede, har medført nye måder at sikre kvaliteten i byggeriet. Ved indførelse af nye og rationelle byggeformer, røg byggeriet med de stolte håndværks traditioner, i baggrunden til fordel for montagebyggeriet. Sikringen af kvaliteten kunne ikke længere, forventes at komme alene fra entreprenørenes erfaringer, og faglige stolthed. Det blev nødvendigt at løsninger og arbejdsgange, skulle defineres fra rådgiveren. Her opstod så behovet for, at sikre, at det færdige beskrivende materiale, var af en sådan beskaffenhed at byggeriet kunne udføres, som ønsket. En konsekvens af at rådgiverne ikke i tilstrækkelig grad, fik beskrevet deres løsninger for de udførende, medførte indførslen af kvalitetsreformen i Denne reform ligger i det store hele op til lovgrundlaget omkring KS i dag. Kort sagt skal bekendtgørelserne og vejledningen, sikre at kvaliteten bliver sat, sikret og dokumenteret i (det støttede) byggeri. At sætte kvaliteten, klares ved udarbejdelsen af et veldefineret byggeprogram. Bekendtgørelserne ligger op til at det er bygherres ansvar, at få sat kvaliteten, dog vil det i mange tilfælde være rådgivers ansvar, at bygherren får sat et byggeprogram sammen, der giver klare retningslinjer for udførslen af byggeriet. For et godt veldefineret byggeprogram, kan og vil gøre rådgiverens arbejde lettere, og det vil kunne fungere som en drejebog under projekteringen. At sikre byggeriet, gøres ved at granske projektet, bekendtgørelserne ligger op til at det skal gøres inden projektmaterialet afleveres. Denne granskning skal sikre, projektets samhørighed med programmet, og valget af holdbare løsninger. Granskningen skal koncentrere sig om, de dele af projektet som erfaringsmæssigt er behæftet med størst risiko. Disse punkter skal klarlægges tidligt i projektet, så der kan være størst fokus på disse, under projekteringen, og udarbejdelsen af det beskrivende materiale. For de byggerier der er under byggeskadefonden, skal bygherre gøres opmærksom på hvis der forefindes risikobehæftede forhold. At dokumentere byggeriet, sikres ikke kun igennem granskningerne, men også ved, og som det er krævet, at rådgiver udarbejder kontrolplaner til entreprenørerne. Kontrolplanerne giver rådgiveren mulighed for, at pege på de områder, hvor det kan være nødvendigt at gøre en ekstra indsats for entreprenørerne. Med en kort opsummering, er det vigtigt at prioritere klarlægningen af bygherres forventninger, til byggeriet, fra starten. og ikke mindst at han får afstemt sine forventninger til ønsket kvalitetsniveau, så det stemmer overens med budget og byggetid. 16

18 4. TA s kvalitetssikring Dette afsnit skal belyse, hvilke dele af TA s KS, der har potentiale for optimering, ved at se på opbygningen og funktionen af systemets enkelte dele. Sammen med de erfaringer jeg fik fra min praktiktid, vil interviews med to medarbejdere fra TA, danne forståelse for KSsystemets anvendelse. Interviewene skal ligeledes hjælpe til at identificere evt. problemområder, hvor der er mulighed for forbedring. 4.1 Tegnestens KS-system TA s KS-system er bygget op af disse dele: Kvalitetssikrings håndbog Projektdatablad Projekt- og korrespondance-journal Tjek- og kommentar-skema Systemet er udviklet internt på tegnestuen, af en af de ansatte, og er lavet med inspiration fra systemer fra andre tegnestuer, samt beskrevne systemer fra blandt andet Danske ark (tidligere ARK). Kvalitetssikringshåndbogen.(bilag 1) KS-håndbogen er delt ind i afsnit, det første afsnit omhandler Formål og ansvar. Her beskrives det, at formålet med den interne KS, er at levere et fejlfrit projekt, og for at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at kvalitetssikre efter hver fase. Der bliver lagt op til at evt. valg af løsninger fra enten bygherre eller en totalentreprenør, som kan være risikobehæftede, skal påpeges og dokumenteres. Med hensyn til ansvarsfordelingen, for KS arbejdet, ligges dette på projektlederen. Dog har den enkelte projekterende ansvaret for den løbende KS. Næste afsnit i KS-håndbogen omhandler projektets faseopdeling og hvad dette betyder i forhold til KS arbejdet. Før projektforslags fasen går i gang skal arkitekten, lave en overdragelse til projektlederen, for at få overleveret alle aktuelle informationer om projektet, det kan være sig fra bygherre, myndigheder, byggeprogram mv. På dette tidspunkt skal evt. kritiske byggetekniske konstruktioner klarlægges, så de kan få ekstra opmærksomhed. Projektforslag og eller forprojekt materialet, skal ifølge håndbogen gennemgå en KS, inden materialet sendes ud eller går videre til næste fase. Som en del af det skal det også sikres at projektet stemmer overens med byggeprogrammet. Denne KS laves intern i projekteringsgruppen. Hovedprojektet skal inden udsendelse, kontrolleres i forhold til evt. uoverensstemmelser med eksterne rådgiveres tegninger og projekt. Der skal ligeledes laves en samles granskning, af projektmaterialet, denne gang af en person uden for projekteringsgruppen. 17

19 Det næste afsnit i håndbogen omhandler opfølgning, her beskrives det at evt. kommentarer efter udført KS skal rettes i næste fase, og markeres på tegninger og kommentarskema, når de er rettede, sættes det samlede materiale i KS-mappen. KS-håndbogen beskriver også et regneark, hvor projektdatablad og Projekt- og korrespondance-journalerne er samlede og beskriver brugen af disse. Jeg vil komme nærmere ind på udformningen og tanker om brugen, længere nede i afsnittet. Det sidste som håndbogen kommer omkring er dokumentation, her foreskriver den at der ved opstart af nye projekter, skal laves en KS-mappe, med faneblade delt op efter faserne. Det er i denne mappe at, det kvalitetssikrede materiale skal samles, som dokumentation for udført KS. Hvis mappen skal udleveres til bygherre, skal projektjournal mv. printes ud og lægges ved. Projektdatablad.(bilag 2) Sammen med projektjournalen ligger der et projektdatablad, som samler informationer om projektets ansvarlige, bygherre, rådgivere osv. Her er der også mulighed for at markere, når der er udført KS, som dokumentation for dette. På dette ark skal alle de væsentligste informationer omkring projektet samles. Projekt- og korrespondance-journal.(bilag 3) Disse journaler, er tænkt, at være det sted hvor de væsentligste informationer, og beslutninger om sagen skal noteres. Eksempelvis, hvis bygherre har truffet beslutning om en vinduestype eller farve, vil man efterfølgende kunne notere det i journalen, for fremtidig dokumentation. Det kan også dreje sig om nogle myndighedsforhold, der er blevet afklaret. Journalen er lavet så der er ark til både projekt og korrespondance-journal, for hver fase. Tjek- og kommentar-skema. Som en hjælp til at udføre selve kvalitetssikringen eller granskningen, er der lavet et tjekskema. Dette er lavet for at sikre, at projektet bliver gransket, fra alle ønskede vinkler. Skemaet er lavet som en universal liste, der skal dække alle typer projekter og alle faser. Hvis der lokaliseres fejl, eller forhold der kan være uafklarede, markeres de på tjeklisten, og punktet føres videre til kommentarskemaet. Kommentarskemaet, fungere så som en samlet liste over evt. fejl og mangler, som kan afklares af projektgruppen. 4.2 Interview med brugerne. (bilag 4) Som tidligere nævnt er der lavet interview med to medarbejdere fra TA, for at høre om deres erfaringer, med kvalitetssikring, og om KS arbejdet hos TA. Den første jeg talte med var Søren, som har arbejdet på tegnestuen i fire år, siden han blev færdig som konstruktør. Søren (efterfølgende kaldt S) har siddet som projektleder på flere projekter, heriblandt også støttede byggerier. Den anden jeg talte med var Anita (efterfølgende kaldt A), som har været på tegnestuen i 6 år, men hun har ca. 15 års erfaring som konstruktør, mest fra tegnestuer. Anitas 18

20 funktion på tegnestuen er ligeledes projektleder, og har erfaring med mange forskellige typer byggerier. Det er Anita der har udarbejdet KS-systemet, der anvendes på tegnestuen i dag. I dette afsnit, vil de indsamlede data fra interviewene, blive analyseret, i forhold til de svar der finder relevans for opgaven. Der vil ud over de informationer der, kommer frem i denne tekst, blive brugt citater, hvor disse er relevante, i forhold til den pågældende diskussion. Via interviewene ville jeg gerne sætte fokus på S & A s erfaringer, med brugen af tegnestuens nuværende KS-system. De kunne fortælle, at der ikke i væsentlig grad er fokus på at følge de beskrevne procedurer, fra tegnestuens KS-håndbog. Der bliver udført KS og granskning på projekterne, men det foregår meget ustruktureret. Derfor kan der være store forskelle på hvor meget KS fylder fra projekt til projekt. Det bliver ofte et spørgsmål, om hvor meget tid, der er til rådighed, der bliver bestemmende for hvor højt KS bliver prioriteret. Da jeg spørger ind til de enkelte dele af deres KS, og til hvordan det bliver brugt, er svaret rimelig entydigt, det eneste der reelt set bliver brugt er tjek-, og kommentar-skemaerne. Den del der omhandler projekt- og korrespondance-journalerne, bliver kun i sjældne tilfælde brugt i dag, og da det ikke er en fast procedure, bliver de heller ikke brugt efter hensigten. Dette ledte videre til næste spørgsmål, om de syntes, at deres system fungerer. Til dette kunne de begge sige, at der bliver i et vist omfang lavet KS, men systemet fungerer ikke efter hensigten. Og som A siger Som det gøres i dag er det mest spredt fægtning, tingene er for ustrukturerede og ved at tingene ligger flere steder, er de sværere at holde styr på. (Anita 2013) Næste spørgsmål er, hvad kunne gøre det bedre? S peger på, at med en mere klar struktur, vil tegnestuen, få et bedre og mere konsekvent system. Her menes struktur i forhold til, at det sikres, at KS-systemet bliver brugt som beskrevet i håndbogen. I forlængelse af dette, taler vi om at KS ikke bliver prioriteret højere, end det niveau der bliver lagt op til fra ledelsen. Af konkrete tiltag, for at sikre bedrer struktur, pegede S på muligheden for at bruge en projekteringsplan, til at klarlægge hvornår KS skal udføres. A mener også at planlægning og struktur, kunne være vejen til et forbedret KS-system. Ud over det, pegede A på at en forbedret udgave af regnearket med projektjournalen mv., hvor tjek- og kommentar skema var indarbejdet, kunne være en mulighed for at forbedre systemet. A lægger op til, at ved at samle KS dokumenterne et sted, kan tvinge brugeren til at forholde sig til indholdet og derved, give et bedre incitament til at bruge dokumenterne. Som en del af dette, kunne KS planlægningen indarbejdes i projektdatabladet, så det er let for alle at se hvornår der skal laves projektgranskning. Under interviewet bliver det også diskuteret hvem der skal have ansvaret for KS af det enkelte projekt. Her var både S & A enige om at ansvaret for kvaliteten og kvalitetssikringen, på det enkelte projekt skal ligge på projektlederen, hvilket også er beskrevet i KS-håndbogen i dag. Jeg præsenterede dem for tanken, om at tegnestuen skal udpege en KS-koordinator, med det overordnede ansvar for kvalitetssikringen. De kunne begge se fordelene i at have en person på tegnestuen, med et sådant ansvarsområde. Vi talte videre om hvad, vedkommendes funktion skulle være. Her blev der peget på, at personens overordnede ansvar skulle være, at holde styr 19

21 på projekterne på tegnestuen, i forhold til, at procedurer bliver udført som beskrevet i håndbogen. Eksempelvis at der er blevet udarbejdet en KS-plan, og at denne plan også bliver overholdt. KS-koordinatoren kunne også få til opgave, at stå for de eksterne projektgranskninger på tegnestuen. A påpeger vigtigheden af, at personen skal have den nødvendige byggetekniske erfaring, så vedkommende har det bedste grundlag, for at finde evt. fejl. Yderligere kunne det være en god ide, hvis vedkommende havde sikkerhedskoordinator uddannelsen, så denne del kunne indarbejdes, i den samme arbejdsgang. Essensen af interviewene er, at det er vigtigt at holde fokus på målet for kvalitetssikringen, hvilket er at fange fejl så tidligt så mulig, i projekteringsprocessen. Som S siger Vi skal sikre at projektet lever op til de økonomiske, kvalitets og tidsmæssige krav der er stillet. (Søren 2013). Her er både S & A enige om at, for at denne opgave løses på den bedste måde, skal der fokuseres på, at lave et system der medfører, at alle projekter sikres efter hensigten. Når så strukturen omkring sikringen er på plads, kan der komme fokus på optimering af tjeklister, journaler mv., og som en del af det, at få indarbejdet arbejdsmiljø koordinatorens opgaver, i projektgranskningen. 4.3 Diskussion Funktionalitet I bund og grund er tankerne, bag KS-håndbogen gode, og hvis de blev fulgt, ville tegnestuen være kommet lang, i ambitionen om at sikre et fejlfrit byggeri. Dermed ikke sagt, at der ikke er muligheder for optimering, af TA s KS værktøjer, men målet må i første omgang være, at få kvalitetssikret projekterne, for som A sagde under interviewet. Det der skal holdes for fokus, er måske ikke at lave et system/materiale der sikre at man kommer omkring alle aspekter af projektet, der er vigtigere at lave et system, der er anvendeligt og som sikrer at kvalitetssikringen bliver lavet og i det nødvendige omfang. (Anita 2013) Der er ingen tvivl om at KS tages seriøst på tegnestuen i dag, for det gør den, men problemet er at tingene ikke hører ordentligt sammen. Derfor er der stor risiko for at enkelte dele falder ud, og dette kunne skyldes, at anvendelsen og tanken omkring de enkelte værktøjer ikke er veldefinerede, og at de ikke hænger ordentlig sammen. De fungere i dag som flere selvstændige værtøjer, som skal løse hver deres opgave. Men hvad kan der gøres for at få dem til at hænge sammen, så de får et fælles udgangspunkt? A pegede på muligheden, for at samle alle tegnestuens KS-dokumenter, i et samlet regneark. Hvor de kan laves så de hænger sammen, og informationer kan bruges flere steder, og dermed mindske arbejdsbyrden. A er dog godt klar over at udviklingen af et sådant regneark, kan være et stort arbejde, men det kan jo udvikles over længere tid, efterhånden som der indsamles erfaringer. Som en del af TA s KS, ligger der et værktøj til at udføre projektgranskning, dette består af tjeklister, der skal sikre at, granskerne kommer omkring byggeriet, fra alle ønskede vinkler. S kan godt lide funktionen af deres tjeklister, da de er lavet specifikt til tegnestuen, og derfor 20

22 passer til TA s struktur. Som det fungere i dag skal skemaerne printes ud, så de kan krydses af under granskningen. Dette fungere fint, men problemet er når listerne skal bruges som dokumentation, for udført KS, og både A & S kunne godt se en ide i, at lave skemaerne, så de kunne bruges og udfyldes digitalt. På den måde ville alle granskningerne fra projektet, kunne samles i en fil, med mulighed for at sende dem enten digitalt eller printe dem, som dokumentation. Ift. lovgivningen En del af grundlaget, i dette speciale, for hvad TA s KS skal overholde, er den gældende lovgivning på området. Det nuværende materiale er ikke udarbejdet ud fra dette grundlag, men hvordan ligger niveauet, i forhold til de krav, der er formuleret i bekendtgørelserne og i vejledningen? I bekendtgørelserne ligges der op til, at bygherre skal sikre byggeriets kvalitet, på en lang række punkter, og at niveauet skal præciseres i et byggeprogram. Med den forudsætning, at der skal ligge et byggeprogram, bliver der i TA s KS-håndbog, beskrevet at granskningen, skal sikres at bygherres ønsker er blevet opfyldt. Dette fremgår også af tjeklisten. Men i de tilfælde, hvor udarbejdelse af byggeprogram, indgår som en del af rådgiverydelsen, er der ikke beskrevet, hvordan det sikres at bygherre, også forholder sig til de opstillede punkter i bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen ønskes det, at bygherre skal tage stilling til kvalitet inden for følgende punkter. Byggeteknik Brugsværdi Arkitektur Holdbarhed Hensyntagen til miljø Energiforbrug Mv. Disse forhold er ligeledes nævnt i ydelsesbeskrivelsen, som er et aftalegrundlag, rådgiver og bygherre, kan bruge til at beskrive rådgivers levering af ydelser i byggeriets forskellige faser. Området i bekendtgørelserne, der omhandler, sikring af den byggetekniske kvalitet, bliver i dag opfyldt, i den henseende at de er beskrevet i KS-håndbogen. Hvor det er beskrevet, at der tidligt i projekteringsfasen, skal laves en granskning, for at få belyst evt. kritiske byggetekniske konstruktioner, så fokus kan rettes mod dem. Det fremgår dog ikke hvordan, disse risiko områder, skal følges igennem projektet, så det sikres at de bliver gennemarbejdet, vel beskrevet og anført i udbudskontrolplanen, hvis dette er nødvendigt. Hele den del af bekendtgørelserne, der omhandler økonomi og tid, er ikke indarbejdet i KS systemet i dag. Ofte arbejder tegnestuen, som underrådgiver for en totalentreprenør, hvilket medfører at det langt hen af vejen er entreprenøren, der står for styring af tid og økonomi. Men i de tilfælde hvor TA står som totalrådgiver, kunne det være en idé at få dette indarbejdet i granskningen. 21

23 Indsatsområder Hvordan KS skal laves, er der næsten lige så mange holdninger til som der er tegnestuer. Men det samlede mål må for alle parter i byggeriet være, at kunne lave et byggeri, med et minimum af fejl. En måde hvorved dette kan opnås, er ved at leve op til kravene beskrevet i vejledningen Kvalitetssikring i byggeriet. Under interviewene med S & A, pegede de på hvad der skal til, for at lave et system der fungerer, hvilket er at det ikke må være for besværligt, altså ikke for mange arbejdsgange og papir. Spørgsmålet er så bare hvad der skal til, for at lave et system der kan det hele, leve op til kravene og stadig være nemt at bruge. Der findes i dag forskellige systemer, man kan bruge som redskab til at udforme en tegnestues KS-system. Et af de største og mest omfangsrige kommer fra Danske ark, som er en interesseorganisation for arkitekt tegnestuer i Danmark. Dette system er meget omfangsrigt, men kan hvis, det ikke ønskes at implementere hele systemet, give nogle ideer til hvordan tegnestuerne kan udforme deres eget. Hvis man implementere hele deres system, vil man kunne blive ISO certificeret, dette er en international anerkendt kvalitets certificerings ordning. I den anledning kontaktede jeg Danske ark, for at høre om deres tanker omkring brugen af deres system. De ligger op til indførelse af det fulde system, men er udmærket klar over at dette for mange tegnestuer, vil være at skyde over målet. De peger derfor på, at bruge eller lade sig inspirere af deres materiale. Ud fra brugernes oplevelser af TA s KS, og systemets opfyldelse af vejledningens krav, er der blevet klarlagt nogle punkter, hvor der kan være mulighed for optimering. Klarlæggelse af ledelsens KS-politik Tilretning og præcisering af KS-håndbogen Implementering af en KS medarbejder Implementering af en KS-planlægning Tilretning og udvidelse af tjeklistens anvendelses områder Indarbejdelse af arbejdsmiljø i granskningen Disse punkter vil i næste afsnit, blive grundlaget for en diskussion, der vil munde ud i oplæg til, hvordan en optimering inden for de enkelte områder kan laves. 4.4 Delkonklusion For at konkludere på indholdet af dette afsnit, kan det et stykke hen ad vejen siges, at TA løser opgaven med at sikre deres projekter. Problemet er at det ikke gøres på en måde, som hverken lever op til deres egne eller bekendtgørelsernes krav. Som S & A udtalte, så foregår det alt for ustruktureret, og som spredt fægtning. Den manglende struktur, resultere i, at vægtningen af KS, kommer til at afhænge, af, hvor travlt der er på tegnestuen, og det er måske netop i de perioder, hvor der er mest travlt, at der er størst behov for fokus på kvaliteten. Der er ingen tvivl om, at der er mulighed for optimering, af tegnestuens nuværende KSsystem. Spørgsmålet er så bare hvordan indsatsen skal prioriteres, for at opnå det ønskede 22

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

AB 18 og ledelsesrollen

AB 18 og ledelsesrollen AB 18 og ledelsesrollen ABudvalget Formand Lone Fønss Schrøder Entreprenørsiden: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Håndværksrådet, Tekniq og Kooperationen. Rådgiversiden Danske Ark og Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE 1.1 Undertegnede, Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter i det følgende kaldet bygherren, 1.2 og medundertegnede i det følgende kaldet rådgiveren,

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resume.

Indholdsfortegnelse. Resume. Dette er et aktivt dokument. TRYK F5 for at starte. Klik herefter på resume eller punkterne i indholdsfortegnelsen. Nogle af punkterne linker til pdffiler, luk disse pdf-filer for at komme tilbage til

Læs mere

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015 ekstern projekt granskning vejledning for bygherrer marts 2015 byggeskadefonden 19 Byggeskadefonden anbefaler, at bygherrer i støttet boligbyggeri supplerer den interne projektgranskning med en ekstern

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

Kvalitetssikring i byggeriet Rådgivers kvalitetsstyring. Opgave type: 7 semester speciale. Uddannelse: Bygningskonstruktøruddannelsen

Kvalitetssikring i byggeriet Rådgivers kvalitetsstyring. Opgave type: 7 semester speciale. Uddannelse: Bygningskonstruktøruddannelsen 7. semester speciale Opgave type: 7 semester speciale Uddannelse: Bygningskonstruktøruddannelsen Sted: VIA U. C. Campus Horsens Forfatter: Mathias Øllgaard Hermansen Vejleder: Niels Nissen Afleveret: 24/10

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning Selskab/ Afdeling/ prjnr: Afsnit jf ydelsesbeskrivelse for 1 Rådgivning før projektering 11 Idéoplæg 12 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 21 Projekteringsledelse Rådgiveren

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

EKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER

EKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER EKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER For at understøtte forståelsen og implementeringen af de nye AB/ABR-bestemmelser har vi i samarbejde med byggeriets brancheorganisationer

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser. AD-DV.R002 Rammeaftale om administration af særtransporter

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser. AD-DV.R002 Rammeaftale om administration af særtransporter Rammeaftale om administration af særtransporter 2017-2020 Januar 2017 Side 1 af 8 Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Generelt... 3 3 Planlægning af rådgivningsydelsen...

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.

Læs mere

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri.

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri. Kan man forbedre tilliden i byggeriet ved at bruge ledelsesformen trimmet byggeri og hvordan er det muligt. Kan det overhovedet lade sig gør? Rapport 3 semester Kan man skabe tillid i byggeriet ved at

Læs mere

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-

Læs mere

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser Rammeaftale om rådgivning vedrørende drift og vedligehold af store bygværker 2017 2020 August 2016 Side 2 af 9 Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt...

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18

NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18 NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18 FRA 1. JANUAR 2019 KAN DET NYE AB-SYSTEM ANVENDES OG VISSE OFFENTLIGE BYGHERRER ER ENDDA FORPLIGTEDE HERTIL. HVAD SKAL BYGGERIETS PARTER VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I DEN

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

IKT-BESTEMMELSER FOR TOTALRÅDGIVER

IKT-BESTEMMELSER FOR TOTALRÅDGIVER Marts 2019 IKT-BESTEMMELSER FOR TOTALRÅDGIVER Indsættes i aftale om totalrådgivning eller rådgivningen, hvor der indgår IKT-ledelse efter YBL 18 AlmenNet, Studeistrædet 50, 1554 København V, www.almennet.dk

Læs mere

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 UNDERRAMMEAFTALE 009_OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D1 HOVEDSTADEN/DELRAMMEAFTALE A01/(9:10)... 7 Bilag 15: INFO

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7

ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowidk ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD 7 TOTALRÅDGIVERAFTALE PROJEKTNR A061791 DOKUMENTNR 00 VERSION 01 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

Begreber i forbindelse med kvalitetssikring

Begreber i forbindelse med kvalitetssikring Begreber i forbindelse med kvalitetssikring Hvorfor kvalitetssikring HVAD ER KVALITET? Procesgranskning og kvalitetssikring 4 KVALITET KAN F.EKS. DEFINERES SOM: GRAD AF OPFYLDELSE AF FORVENTNINGER Bliver

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Indførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B SUSUP

Indførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B SUSUP Indførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B 09.03.2017 SUSUP Udviklingen marts 2016-marts 2017 CAS Bygherre ca. 30 Projektledere CAS DPP ca. 10 i samme funktioner Byggerier og renoveringer i fbm.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT?

Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT? KSprocessen Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT? 1 KSprocessen Personlig interesse for IKT i byggeriet Praktikforløb Efterår 2008 for JORTON A/S Projekt: Skelagergårdene Rapport fra

Læs mere

Checkliste Bygbarhed

Checkliste Bygbarhed Side 1 1 Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 1.1 Er fælles foranstaltninger i byggefasen beskrevet? F.eks. fælles stillads. 1.2 Er midlertidige

Læs mere

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere

Læs mere

Studieordningens del 3

Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 68 endeligt svar på 28 spørgsmål 4 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter Side 1 af

Læs mere

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Borgerrådgiverfunktion styrker borgernes retssikkerhed Manglende vejledning kan koste både borger og kommune dyrt Vellykket Målrettet Indsats

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere