TEMA. Passivhuse & Tegl. byg-i-tegl.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA. Passivhuse & Tegl. byg-i-tegl.dk"

Transkript

1 TEMA Passivhuse & Tegl byg-i-tegl.dk

2 TEMA Passivhuse & Tegl INDHOLD 03 Forord 04 Det moderne hus er et passivhus 10 Passivhuset er en tysk opfindelse 12 Kan opvarmes med stearinlys 18 Egenskaber ved tunge konstruktioner 20 Indeklimaet bestemmer vores ve og vel 22 Økonomi 02 Passivhuse & Tegl

3 Forord Klimaforandringerne, energipriserne og finanskrisen har sat deres tydelige spor i den europæiske byggedagsorden. Lavenergi- og passivhuse er ikke længere alternative boligformer for de få miljøbevidste. Det er de nye standarder for boliger i alle hjørner af Europa. EU-kommissionen har sat byggeriet højt på den politiske dagsorden. Ikke så underligt, når man tænker på, at vi opholder os % af livet inden døre. Både EU s byggevareforordning og det danske bygningsreglement har fokus på byggeri i lavenergiklassen, og ifølge de nye regler, skal alle nye bygninger fra 2020 være næsten nul-energibygninger, Nearly Zero Energy Buildings. Et tankesæt, som er indarbejdet i den nye energiaftale, og som Klimakommissionen har taget til sig i deres bud på, hvordan vi skaber et dansk energisystem uden fossile brændsler inden I dette temahæfte har vi valgt at sætte fokus på passivhuset for dels at vise, hvad det er der tales om, når snakken falder på lavenergiboliger, passivhuse, aktivhuse og alle varianterne af betegnelser, som peger i retning af forbedret boligkomfort og lavt energiforbrug. Vi vil også benytte lejligheden til at illustrere, hvordan tegl passer ind i den moderne boligtænkning. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at energibesparelser blot er et enkelt element i udviklingen. Endelig er det afgørende at være bevidst om det totale ressourcetræk, når det gælder energi, økonomi, sundhed og miljø fra vugge til grav. Vi skal bygge boliger, som er komfortable og sunde at bo i. Vi skal bygge boliger, som har et meget lavt vedligehold, så vi i videst mulig udstrækning undgår at tære på ressourcerne, ved at vælge materialer, som er vedligeholdelsesfrie, og som samtidig har lang levetid. Vi skal vælge materialer, der kan recirkuleres, og vi skal udnytte materialernes naturlige egenskaber. God læselyst! Tommy Bisgaard direktør I teglindustrien arbejder vi konstant på at udnytte de muligheder, der gemmer sig i murværk. Her viser århundreders erfaringer og byggeskik, at der er meget at hente både på bæredygtighedskontoen og på energikontoen, hvis blot man benytter materialet rigtigt. Teglets naturlige egenskaber passer som fod i hose til de krav, der stilles til både nutidens og fremtidens boligbyggeri. Passivhuse & Tegl 03

4 Det moderne hus er et fuldmuret passivhus Man behøver ikke være klimafrontkæmper for at vælge et passivhus. Det er snarere et spørgsmål om at bygge et moderne hus, der kombinerer gamle holdbare byggetraditioner med nye tekniske og bæredygtige energiløsninger, og dermed sikre sig, at de fremtidige energiregninger og vedligehold af huset bliver til at betale. Det handler om at bygge i tegl; en lufttæt konstruktion med super god isolering, og brug af meget energieffektive vinduer og unden kuldebroer. Bygger man efter passivhusstandarden, så kan rumopvarmningen klares med et meget lille varmeanlæg, hvor der typisk anvendes luftvarme og gulvvarme. Ofte er det en mikro-varmepumpe, 04 Passivhuse & Tegl som sørger for både rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand, eventuelt sammen med et solvarmeanlæg. Et passivhus (uden solceller og solvarme) har et totalt energiforbrug, der er ca. 25 % mindre end energirammen for et byggeri i Lavenergi Lyder det som en vidtløftig ambition? Måske... Men faktisk skal alle nye huse allerede i år 2020 have et energiforbrug på linje med et passivhus. Passivhuskriterierne er udarbejdet af Passivhaus Institut i Tyskland, PHI, som er grundlægger af passivhuskonceptet. Passivhuset opfylder følgende : Det totale årlige energibehov til rumopvarmning skal begræn- ses til maks 15 kwh/m2 indvendigt boligareal. Det totale årlige primære energiforbrug til varmt brugs- vand, rumopvarmning/køling, ventilation, pumper, hushold- ningsstrøm, lys m.v. skal begrænses til årligt 120 kwh/m² indvendigt boligareal. Tætheden af husets klimaskærm må ikke overstige 0,6 h-1 ved en trykprøvning med 50 Pa.

5 CASE Thyholmhuset - fuldmuret passivhus Certificeret passivhus Thyholmhuset er et certificeret fuldmuret passivhus i Vejle, hvis arkitektoniske principper er tilpasset et villakvarter. Yder- og indervægge består af mursten, og facaden er vandskuret i hvidt og sort. Der er valgt traditionelle danske materialer, og huset er tæt på vedligeholdelsesfrit. Thyholmhuset type 4 er et certificeret passivhus, som indgår i projektet Komforthusene A/S i Vejle. Der er tale om en videreudvikling af forsøgsboligerne Thyholmhuset type 2 og 3, hvor formålet med forsøget var at påvise en mulig energibesparelse på op til 50 % i tungt fuldmuret byggeri. Thyholmhuset type 4 har et varmebehov på under 15 kwh/m 2 pr. år. Huset har et mikro-varmeanlæg, der både sørger for ventilation, rumopvarmning med luft- og gulvvarme samt varmt brugsvand. Energibesparelserne er opnået ved kraftig isolering, eliminering af kuldebroer, høj tæthedsgrad, energieffektive vinduer samt optimeret solorientering af glasarealer. Et stort tagudhæng sørger for solafskærmning. Hoveddata PHPP verifikationsdata Rumvarmebehov 15 kwh/m 2 år Primært energibehov i alt 91 kwh/m 2 år - uden husholdnings-el 36 kwh/m 2 år Be06-beregning Rumvarmebehov 8,9 kwh/m 2 år Energibehov 25,9 kwh/m 2 år BlowerDoor testresultat 0,59 h-1 Bygningskroppen Netto etageareal 145 m 2 Brutto etageareal 177 m 2 U-værdier Ydervæg 0,086 W/m 2 K Tag 0,059 W/m 2 K Dæk 0,066 W/m 2 K Opført: År 2008 Bygherre: Komforthusene A/S Arkitekt: Møller Nielsens Tegnestue Ingeniør: Ekolab Entreprenør: Thyholm Murer A/S Passivhuse & Tegl 05

6 CASE Rønnebækhave det første danske passivhus CO2-neutralt byggeri Ingen krav til bygningskomponenter Det tyske Passivhaus Institut tester og certificerer desuden produkter for at finde ud af, om de egner sig i passivhuse, men det er ikke et krav at anvende certificerede produkter for at få status som passivhus. Produkter, som lever op til passivhuskravene kan certificeres. Der findes allerede teglprodukter, som har opnået passivhuscertifikat. Passivhuscentret kan også certificere i Danmark. Første passivhus i Danmark Det første danske passivhus, Rønnebækhave i Næstved, blev bygget i Bygningen er opført som en boligblok i to plan i gule mursten, med 8 lejligheder, i alt 600 m2. Da bygningen er en lavenergibygning, er den fritaget for tilslutning til kollektiv varmeforsyning, og varmen tilføres i stedet med en vandtil-vand varmepumpe. Den tunge murstenskonstruktion er med til at regulere varmen. Til opvarmning af varmt brugsvand er der installeret et solfangerfelt på 28 m 2 på bygningens tag. Desuden er der installeret solceller, der dækker elforbruget til drift af ventilatorerne. Rønnebækhave er også et af de første CO2-neutrale byggerier herhjemme 8 lejligheder i Rønnebæk II i Næstved er opført efter den tyske passivhus-standard med et årligt opvarmningsforbrug på kun 15 kwh/ m 2. Udført i murværk og meget kraftigt isoleret, passivhusvinduer fra Tyskland; ventilation med modstrøms varmegenindvinding, 5 kwp solceller; 28 m 2 solfanger til varmt vand samt jordvarmeanlæg. Bygherre: Domea. Arkitekt: Sunesons Tegnestue. To lavenergiklasser Der findes to lavenergiklasser i det danske bygningsreglement: Lavenergi klasse 2015 og Bygningsklasse Passivhuse bliver i dag registreret som Lavenergiklasse 2015 eller Bygningsklasse Passivhuse & Tegl

7 Lavenergi klasse 2015 En bygning kan klassificeres som lavenergi klasse 2015, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 30 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Boliger Energirammeformel 2015 for boliger er: ( /A ) kwh/m² /år, hvor A er det opvarmede etageareal. For et énfamiliehus på 150 m 2 svarer det til 36,7 kwh/m 2 /år. Kontorer, skoler, institutioner Energirammeformel 2015 for kontorer, skoler, institutioner: /A kwh/m 2 /år, hvor A er det opvarmede etageareal. For et kontorbyggeri på 500 m² svarer det til 43 kwh/m²/år. Passivhuse & Tegl 07

8 Tegl er som skabt til passivhuset Grundtanken med passivhuse er at konstruere huse, der nedsætter energiforbruget og samtidig bidrager til et godt indeklima. Det er netop egenskaber, som kendetegner det murede byggeri. For at opfylde standarden for passivhuse er det afgørende, at materialevalget fører til konstruktioner, der holder på varmen og er velisolerende. Disse egenskaber har det murede byggeri. Desuden er murværk i en god udførelse tæt i sig selv og virker derfor som luftspærre. Hvad angår opførelse af vægge, er der ingen forskel på murede passivhuse og traditionelt murede huse. Isoleringsmængden er øget, hvilket giver tilsvarende tykkere vægge, men ellers er der tale om traditionel byggeteknik med fokus på at reducere kuldebroer. Nye effektive isoleringstyper vil gøre det muligt at undgå de tykke mure. Når det gælder materialevalg, retter danske og internationale tegnestuer opmærksomheden mod tunge varmeakkumulerende materialer i erkendelse af kvaliteterne i årtusinder gammel byggeskik, der udnytter jordens termostabilitet og murværkets varmeakkumulerende egenskaber. Når vi bygger meget tætte og velisolerede huse som passivhuse er, så er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi orienterer husets vinduer i forhold til solen. Vinduer mod syd bidrager positivt til energiregnskabet, men i lette konstruktioner med fx træ og gips, viser erfaringer, at der er risiko for overophedning og dermed et øget behov for køling. FAKTA #01 FAKTA #02 FAKTA #03 Undgå overophedning af boligen Er det dyrt at bygge i tegl? Bliver murene ekstra tykke, når man bygger i tegl? Arkitekt og seniorforsker ved Aalborg Universitet Rob Marsh mener, at overophedning af vores bygninger er et omfattende problem nu, og det vil blive endnu større i takt med klimaforandringer. Han peger på, at mursten er velegnet til at undgå overophedning: Der er en tendens til, at der i moderne byggeri bruges mange lette materialer, for eksempel gips. Det giver problemer med overophedning. Man bør interessere sig mere for at opnå termisk masse ved at anvende tunge materialer som mursten og beton. Nej! Det er en udbredt opfattelse, at det koster meget mere at bygge i tegl. Faktisk er investeringen nogenlunde den samme, når man samtidig tager højde for reducerede vedligeholdelsesomkostninger og et lavere energiforbrug. Som en ekstra gevinst giver tegl også indeklimamæssige fordele. Nej! Dimensionerne på murstenene er de samme. Det er kravet til isolering i et passivhus som forøger vægtykkelsen. 08 Passivhuse & Tegl

9 CASE Murermester Per Jakobsens hus Opført: År 2009 Bygherre: Murermester Per Jakobsen Arkitekt: Møller Nielsens Tegnestue Entreprenør: Murermester Per Jakobsen Murermester Per Jakobsen har selv udført murearbejdet i familiens hus i Struer. Det certificerede passivhus er fuldmuret og udgør 274 m 2 med et stueplan på 122 m 2 og en førstesal på 152 m 2. Der er benyttet en mureteknik kaldet krydsforbandt, men de mursten, der er brugt til facaden, er opmuret i blokforbandt, da de har et ekstra flot spil, som er opnået under brændingsprocessen i produktionen. Huset er godkendt som lavenergibyggeri og dermed spares tilslutningen og den årlige afgift til varmeværket. Beregnes huset efter det danske bygningsreglement med programmet Be06, har huset et rumvarmebehov på ca. 8 kwh pr. m 2 pr. år. Der er installeret et lille jordvarmeanlæg, som forsyner huset med rumvarme og varmt brugsvand. Det årlige elforbrug til varmepumpen udgør ca kwh. Passivhuse & Tegl 09

10 Passivhuset er en tysk opfindelse Et historisk rids Danmark og Sverige var de første lande, der ved hjælp af lovgivning satte normer for energiforbruget i nye bygninger, og på den måde lagde de to nordiske lande de første byggeklodser til passivhuset. I 1979, efter den anden oliekrise, indførte Danmark stramninger i bygningsreglementet, som markant reducerede energiforbruget i nye bygninger, og i 1980 vedtog Folketinget at indføre statstilskud til energibesparelser i boliger. Gennem 1980 erne blev indsatsen fastholdt med bl.a. stramninger i bygningsreglementet, afgiftsforhøjelser og tilskudsordninger til energibesparelser. Energimærkningsloven introduceredes i Stort set alle danske huse blev opført i mursten med termoruder og mere isolering samtidig med, at man minimerede kuldebroer og øgede lufttætheden. Tiltag, som er forudsætninger for passivhuset. Passivhuset med vedligeholdelsesfrie teglfacader har stor udbredelse i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor der allerede er opført mere end 8000 passivhuse. En frivillig standart Passivhuse er en byggeform, hvor man formindsker energiforbruget mest muligt via enkle passive tiltag. Under passive tiltag hører fx isolering, minimering af utætheder i klimaskærm, super energieffektive vinduer m.m. Passivhuskonceptet er i dag en frivillig standard, som sikrer, at huse bygget efter standarden har et meget lavt energiforbrug til rumopvarmning og et reduceret energiforbrug til teknik og husholdning. HVILKE FORDELE ER DER VED ET PASSIVHUS? MAN KAN KLARE SIG MED ET MIKRO-VARMEANLÆG INGEN TILSLUTNINGSPLIGT TIL FJERNVARME ELLER NATURGAS ET LILLE BEHOV FOR RUMOP- VARMNING BETYDER MEGET LAVE UDGIFTER TIL VARME MAN NEDSÆTTER CO2- UDSLIPPET MAN UNDGÅR TRÆK OG KULDE- STRÅLING, DA OVERFLADEN PÅ HUSETS VÆGGE, LOFTER OG GULVE H AR NÆSTEN SAMME TEMPERATUR SOM LUFTEN. Passivhuskonceptet blev i første gang realiseret af den tyske forsker Wolfgang Feist, som siden grundlagde Passivhaus Institut (Passivhusinstituttet) i Darmstadt i Tyskland, som har varetaget videreudvikling og standardisering. I Danmark er der siden 2006 registreret mere end 3000 lavenergiboliger, hvoraf ca. 150 er opført som passivhuse. 10 Passivhuse & Tegl

11 Det dimensionerende energibehov er endvidere så lille, at passivhuse kan klare sig med et meget lille varmeanlæg, som ofte bruger ventilationsluft og gulvvarme til rumopvarmning. Passivhus-betegnelsen er ikke beskyttet, så alle har lov til at kalde en bygning for et passivhus. Der findes imidlertid en certificeringsordning, således at kun huse, der opfylder en række nøje definerede bestemmelser, kan opnå et certifikat. Certificering Certificeringsordningen er udviklet af Passivhaus Institut i Darmstadt (PHI), som også står bag udviklingen af passivhuskonceptet. Omkring 25 europæiske firmaer og institutioner (herunder to danske) er på nuværende tidspunkt godkendt til at certificere passivhuse efter retningslinjer udarbejdet af PHI. Desuden anvender en lang række arkitekter og ingeniører de tyske passivhus-kriterier, når de designer og projekterer byggerier. Flere har gennemgået en uddannelse, som er godkendt af PHI. Alene i Danmark har næsten 100 personer gennemgået en uddannelse som certificeret passivhusdesigner, der udbydes gennem Arkitektskolen i Aarhus. Det er frivilligt, om man vil have sit hus certificeret som passivhus. Men for at et byggeri kan blive certificeret, kræver det, at bygherren og de projekterende fremskaffer den nødvendige dokumentation, som dernæst bliver gennemgået og godkendt af den certificeringsberettigede. Da de overordnede energikrav og kravene til dokumentationen er meget vidtgående, vil den certificeringsberettigede ofte følge projektet undervejs. Passivhuse & Tegl 11

12 Kan opvarmes med stearinlys Det ekstremt lave varmetab i passivhuse betyder, at man næsten ikke har behov for opvarmning. I et typisk passivhus på 175 m2 har man brug for mellem Watt, når det er koldest udenfor, hvilket i princippet kan klares med ca. 20 stearinlys. Lavenergihuse i klasse 2015 og passivhuse er to typer huse, der bruger mindre energi end bygningsreglementet stiller som krav. Men et passivhus bruger mindre energi end et lavenergihus i klasse Et passivhus er en slags super lavenergihus, og har et totalt energiforbrug, der er ca. 25 % mindre end energirammen for et lavenergihus i klasse forskelligt. Det årlige energiforbrug i passivhuse beregnes i forhold til indvendigt boligareal, mens Be10 benytter det udvendige mål på huset. Det primære energiforbrug opgøres også forskelligt i de to beregningsmodeller. I byggeprojekter i Danmark kræver byggesagsbehandlere ofte, at der også ligger en energiberegning baseret på Be10. Heldigvis har nogle rådgivere sammen med Statens Byggeforskningsinstitut udviklet et konverteringsprogram, som med brugerens tilføjelser oversætter den ene beregning til den anden. Isolering og elforbrug for et passivhus Vejledende anbefalinger: U-værdi for vinduer < 0.85 W/m 2 K (monteret vindue) U-værdier for vægge, lofter, gulve < 0.15 W/m2*k (typisk u < 0.1 W/m 2 K ) Linietab ψ < 0.01 W/m 2 k (udvendige mål) Varmeveksler med ή 0.75 (tør virkningsgrad) samt elforbrug 0.4 Wh/m 3 luftvolumen Dette er fire vigtige anbefalinger, som man skal stile efter, for at et byggeri kan certificeres som passivhus. Opfyldelsen skal eftervises med Passivhaus Projektierungs Paket, PHPP. Man kan ikke direkte sammenligne energiberegninger foretaget i PHPP med det danske beregningsprogram Be10, fordi beregningsgrundlaget er Lavere varmeregning En stor fordel ved at bygge et passivhus er den væsentligt mindre varmeregning. Og besparelsen bliver endog endnu større, hvis energipriserne som forventet stiger. En anden fordel er, at man ved at opfylde kravene til lavenergihusklassen slipper for at tilslutte sig fjernvarme eller naturgas. 12 Passivhuse & Tegl

13 Design og projektering Arkitektur I dag er flertallet af passivhuse opført som enfamiliehuse. Verdens første fuldmurede passivhus var dansk. Konceptet vinder frem inden for al slags byggeri: børnehaver, folkeskoler, kontorer, fabrikker m.v. For at holde på varmen er et passivhus så kompakt som overhoved muligt. Hovedparten af passivhuse er derfor opført som 1½, 2 eller flerplanshuse. Der kan integreres solenergi i arkitekturen. Det er fx muligt at få solfangere, der til forveksling ligner ovenlysvinduer. Arkitektur, materialer og konstruktioner i et passivhus skal sigte på at skabe meget lave U-værdier. Jo lavere U-værdi desto mindre varmetab. U-værdier måles i W/m 2 /K (watt pr. kvadratmeter pr. varmegrad) og beregnes ud fra de enkelte materialers varmeledningsevne og tykkelse, og hvordan de sættes sammen i bygningskonstruktioner. Et monteret vindue har typisk en U-værdi på 0,85 W/m 2 /K eller lavere. Til sammenligning er minimumskravene i bygningsreglementet en U-værdi på 1,4 W/m 2 /K. Vinduerne skal placeres optimalt i forhold til solen for at tilføre huset varme gennem vinduerne om vinteren og til dels også forår og efterår. Om sommeren skal de kunne afskærmes for solen, så der ikke bliver for varmt. Vinduer orienteres mod syd Husets vinduer er primært orienteret mod syd for at udnytte den passive solvarme, der dog om sommeren kræver solafskærmning, fx i form af et bredt udhæng eller udvendige skodder, der kan reguleres. Kravet til lufttæthed har også indvirkning på arkitekturen. Komplicerede former med mange detaljer, besværlige føringsveje for HVAC-systemer (klimasystemer) og elektriske installationer i konstruktionen, øger sandsynligheden for luftlækager. Der er ikke specielle krav til materialevalget, men materialerne skal bidrage til konstruktioner, der holder på varmen og er velisolerende. Mursten er med deres evne til at lagre og regulere varmen særdeles velegnede i passivhuse. Energieffektive vinduer Vinduerne med betegnelsen passivhusvinduer består af tre-lagsenergiruder samt en ramme og karm med en meget høj isoleringsevne. Når tegl gøres våde, fx ved overrisling som i de arabiske lande, så afkøles stenen pga. fordampningen. Passivhuse & Tegl 13

14 CASE Energy Study House # 01 Huset er et enfamiliehus i Randers. Det er opført som et +Energihus og designet ud fra passive tiltag: orienteret mod syd, solafskærmning, kompakt bygning og isolering. +Energi huset er et godt bud på et fremtidssikret lavenergihus, og kan mere end rigeligt opfylde de kommende 2020-energikrav. Solcelleanlægget producerer kwh pr. år og leverer sammen med jordvarmeanlægget og et solvarmeanlæg al den energi, der er behov for til opvarmning, varmt brugsvand og til husholdnings-el. Familien kan bruge op til kwh til el, før der skal betales for opvarmning og el. Isolering I et passivhus skal varmetabet gennem loft, ydervægge og gulve være minimalt, derfor anbefales U-værdier mindre end 0,15 W/ m 2 /K. For at opnå så høj isoleringsevne bruges typisk mm isolering i vægge, og mm i gulv og loft. Undgå kuldebroer Et passivhus er ekstrem tæt, så varmen holdes inde i huset. Kravet til lufttæthed er 0,6 h-1 (luftskifte pr. time) ved en trykprøvning med 50 Pa. Dette er en markant lavere værdi end kravet i det danske bygningsreglement, hvor kravet svarer til et luftskifte på ca. 2.5 h-1. Det gælder om at minimere kuldebroer, der typisk opstår de steder, hvor isoleringen gennembrydes af konstruktioner, fx rør til ventilation. Man skal være opmærksom på samlinger i klimaskærmen omkring vinduer, døre, vægge og loft. Fakta: Energy Study House #01 Opført i år Energihus i Randers Fuldmuret 2-etagers villa på 181 m² Beliggende på en 800 m² stor grund Familien er på 2 voksne og 3 børn Projektgruppe Arkitekt: Randers Arkitekten ApS Ingeniør: Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører A/S Energikonsulent: Grontmijø A/S Entreprenør: Murerfirmaet Kusk & Thomsen Aps Det kræver god planlægning og præcis udførelse at opnå tilstrækkelig tæthed. I princippet skal man kunne tegne det lufttætte plan (i plan og snit) hele vejen rundt, uden at løfte blyanten fra papiret 14 Passivhuse & Tegl

15 Et lavt energiforbrug i passivhuse opnås bl.a. ved: EN KOMP AKT ARKITEKTUR / ET LAVT VARMETAB FRA GULVE, VÆGGE OG LOFTE / ENERGIEFFEKTIVE VINDUER / EN LUFTTÆT KONSTRUKTION / UD NYTT ELSE AF SOLVARMEN GENNEM HUSETS VINDUER / VENTILATIONSANLÆG MED VARMEGENVIN- DING/MIKRO-VARMEANLÆG TIL RUMOPVARMNING OG VARMT VAND Design af det tekniske energisystem Mikro-anlæg klarer alt Det lave energiforbrug betyder, at der ikke længere er behov for traditionelle varmeanlæg med radiatorer. I stedet foretages rumopvarmning normalt via en kombination af luftvarme og gulvvarme. Rumvarme og varmt vand leveres ofte af en såkaldt kompaktunit, som rummer en mikro-varmepumpe, en varmtvandsbeholder samt ventilationsanlæg. Køling bliver en af fremtidens energislugere, idet få graders stigning i udendørstemperaturen vil øge behovet for køling markant. Beboerne skal lære at styre energien Mekanisk og naturlig ventilation kan via intelligente styringer optimere indeklimaet uden at bruge for meget el. I hvert tilfælde i teorien. Beboeres adfærd kommer ofte på tværs af den automatiske styring, fx når vinduerne åbnes om vinteren, når solen står på, hvilket resulterer i, at dyr energi slipper ud. Ved at vælge mursten til de invendige vægge udnyttes teglets termiske masse, da varmen lagres i stenene. Det er først og fremmest beboernes individuelle adfærd, der bestemmer størrelsen af energiforbruget, og dermed, om passivhus-kriteriet kan opfyldes. Nogle er gode til at indrette sig og bruger energisystemerne, som tiltænkt. Andre gør ikke, og derfor er udfordringen, at bygge og indrette energisystemerne, uden at det føles som en begrænsning af den personlige komfort. Behovsrelateret styring Moderne ventilations- og varmeanlæg styres ud fra en behovsrelateret strategi. Det betyder, at man ikke starter og stopper et anlæg ud fra et fast ugeprogram, men i forhold til fastsatte og målte komfortværdier hen over døgnet og ugen. Styringen omfatter: Opvarmning Køling Ventilation Lysregulering Solafskærmning Skal den automatiske styring fungere optimalt, er det vigtigt at sensorerne er placeret rigtigt og desuden er tilstrækkeligt fintfølende. Ellers vil styringen opleves som irriterende og mangelfuld af brugerne. Det kan tage lang tid at indregulere dem. Energihåndbogen Passivhuse & Tegl 15

16 Energikrav skærpes hen i mod 2020 Ifølge den energipolitiske aftale fra 2008 skal energiforbruget i nye bygninger reduceres med mindst 75 % i Det svarer til standarden for passivhuse fremtiden er ikke så langt væk! I det nye bygningsreglementet BR10 er der taget det første skridt med en reduktion af energirammen med 25 %. Samtidig er der indført en frivillig 2015-lavenergiklasse, hvor energirammen reduceres med yderligere 32 %. Dermed er det besluttet, at bygninger senest i år 2020 skal opføres på niveau med de tyske passivhuse. De nye krav er dog ikke identiske med de tyske passivhuskrav, men er baserede på de danske beregningsregler. 16 Passivhuse & Tegl

17 Den nye byggevareforordning som blev vedtaget i 2011, og som træder i kraft Det gælder i 2013, stiller som noget nyt krav om bæredygtighed på bygningsniveau. vores sundhed Flere vælger at bygge passivhus for at give miljøet en hjælpende hånd. Med tegl bliver et passivhus også bæredygtigt. Fortidens og nutidens erfaringer med tunge og lette materialer og deres relation til klima og komfort forbliver derfor et uomgængeligt vidensfelt, når det handler om at udvikle bæredygtige huse. Klima og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, 2008 Arkitekt Søren Mølbak, PHL Arkitekter, er blevet spurgt, hvilke bæredygtige aspekter tegnestuen lægger mest vægt på Bygherre og rådgiver interesserer sig mest for graden af isolering og effektive energisystemer, når de bygger passivhuse, men der er god grund til også at se på mursten og tegl som byggematerialer, hvis ønsket er at bygge bæredygtigt. Undersøgelser viser nemlig, at typen af byggematerialer påvirker miljøbelastningen og økonomien ikke kun på kort sigt, men i hele husets levetid. Når vi taler om byggematerialer, så er der stor forskel på, om vi kun interesserer os for den påvirkning der sker, inden byggematerialet forlader fabriksporten, eller om man indregner hele livscyklusforløbet for et byggemateriale. Det vil sige fra vugge til grav. Så bliver det nemlig også et spørgsmål om, hvordan vi anvender og vedligeholder produktet samt om selve holdbarheden. Det er også vigtigt, om væggene holder på varmen eller ej. Og når bygningen skal rives ned, er der forskel på, om materialerne skal bortskaffes eller kan recirkuleres. Træfacader, som kræver behandling med træbeskyttelsesmidler, indeholder fx. kobberforbindelser eller andre miljøskadelige stoffer baseret på fx. klorforbindelser, og derfor kan man ikke bare brænde træbrædderne, når de efter ca. 35 år skal udskiftes. Et murstenshus er stort set vedligeholdelsesfrit og har en levetid på mere end 100 år, og næsten alle materialer recirkuleres og genanvendes til andre byggeformål. De kan bl.a. bruges til ny produktion af byggematerialer, anvendes som tilslagsmateriale eller som jordopfyld ved større anlægsarbejder. Der ligger i lovgivningen et stort fokus på at nedbringe energiforbruget Men ud over energimæssige tiltag, som ofte er styret af økonomi og rentabilitet, mener vi, at bæredygtighed også skal ses i relation til et godt miljø for mennesker. Eksempelvis mener vi ikke, at konceptet med passivhuse nødvendigvis giver bedre huse for mennesker at opholde sig i, men fokuserer mest på varmeregningen. Derfor prøver vi på tegnestuen at undersøge ud fra en overskrift, vi kalder Aktivhuset, om der findes andre måder at tilvejebringe bæredygtig arkitektur på end tykke vægge og varmevekslere. Måder, der også kan bidrage til et sundt indeklima og almindeligt menneskeligt velvære. Global Danish Architecture #3 Sustainability, 2008 Passivhuse & Tegl 17

18 Egenskaber ved tunge konstruktioner Mursten sikrer termisk masse Vil man sikre sig, at passivhuset har en god evne til at holde på varmen om vinteren, bør man tænke i at bygge bagvægge og skillevægge i en tung konstruktion som fx mursten, frem for en let konstruktion af fx træ og gips. Det handler om termisk masse. Termisk masse er den tekniske betegnelse, som bestemmer byggematerialers evne til at optage og afgive varme. Murværk har en høj termisk masse og er velegnet til at akkumulere overskudsvarme. Væggene optager varme om dagen og afgiver den om natten. En let konstruktion i materialer som træ, gips/stål/glas har derimod ikke samme evne til at akkumulere overskudsvarme. Kort fortalt har tunge konstruktioner nogle egenskaber, der gør, at risikoen for overophedning om sommeren nedsættes og man kan undgå køling, mens huset om vinteren bedre kan akkumulere varme. Energibehovet til opvarmning og køling vil alt andet lige være mindre i en tung konstruktion sammenlignet med en let konstruktion. Klimaforandringer forventes at føre til, at temperaturen stiger 3 grader om sommeren, hvilket øger behovet for køling markant. Forskellene i energiforbrug betyder, at der med en ekstra let konstruktion skal isoleres kraftigere eller anvendes andre installationsløsninger for at opfylde kravene i de enkelte energiklasser. Fordele ved termisk masse Termisk masse bidrager til mere stabil indetemperatur og derved et bedre indeklima. Kan reducere elforbruget til køling. Det er de yderste ca. 10 cm af det tunge element, der akkumulerer temperaturforskellene, så der kræves ikke nødvendigvis store dimensioner for at opnå den ønskede effekt. Tunge materialer Lette materialer Når man bygger i tunge materialer som tegl vil man kunne spare på energien i forhold til lette materialer, idet man bruger mindre energi til opvarmning om vinteren og om sommeren mindre energi til køling. 18 Passivhuse & Tegl

19 Ny forskning Tungt byggeri akkumulerer varmen bedre end hidtil antaget Tungt byggeri har en større indbygget energi- og klimafordel end hidtil antaget. Det viser resultaterne af et delprojekt under energiforskningsprojektet Lavenergihuse i DS-418 Beregning af bygningers varmetab, som er finansieret af Energistyrelsen. Delprojektet viser, at forskellen på tunge og lette bygningers varmekapacitet er større, end det fremgår af SBi-anvisning 213 om bygningers energibehov, som hidtil har været retningsgivende. Derfor betyder de nye resultater, forenklet sagt, at tunge bygninger vil få lettere ved at opfylde både nugældende og kommende energikrav, hvorimod helt lette bygninger får brug for mere isolering. Projektet har beregnet, at en ekstra tung bygning typisk vil have et beregnet energibehov, der er op til % procent lavere end en tilsvarende ekstra let bygning. Klimaforandringerne medfører et varmere klima, hvor temperaturen vil stige med 3 grader både sommer og vinter. Konsekvensen er, at det fremtidige behov for opvarmning vil blive reduceret med 15 %, mens den energi der anvendes til køling, vil stige med 40 %. Nordic Journal of Architectural Research Passivhuse & Tegl 19

20 Indeklimaet bestemmer vores ve og vel Et godt indeklima Et fuldmuret hus har flere indeklimamæssige fordele ud over at regulere varmen: mursten bidrager til en bedre fugtbalance, giver ikke næring til skimmelsvamp og dæmper lyden i boligen. En muret væg skaber et godt og sundt indeklima, fordi materialerne kan ånde (er diffusionsåbne). Men ud over at udjævne temperaturudsving, så er en muret væg også med til at regulere luftfugtigheden og luftkvaliteten i huset. Porerne i mursten optager og afgiver fugt helt uden problemer, og det kommer også kvaliteten af indeluften til gode. Tegl kan i modsætning til de fleste andre materialer tåle fugt uden at blive beskadiget. Porerne i mursten bevirker, at fugt og damp kan opsuges og bortledes ud gennem husmuren. Derved nedsættes risikoen for, at luftfugtigheden bliver for høj, og der udvikles skimmelsvampe, husstøvmider og andre allergener. Ingen husstøvmider, råd eller svamp I almindelighed har husstøvmider, svamp og råd meget dårlige vækstbetingelser i et muret byggeri, fordi disse vækster ikke kan gro på tegl, som er et uorganisk materiale. Luften i nye huse kan indeholde forurenende gasarter fra de materialer, huset er opført af. I et muret hus bruges der dog hverken opløsningsmidler eller andre organiske produkter i forbindelse med produktionen eller opførelsen. Bygninger af murværk er derfor helt fri for afgasning, og der er ingen allergiog lugtgener. De murede indervægge kan være med til at forbedre luftkvaliteten ved at opsuge fugt og dårlig lugt uden at bruge energi. Mursten har nogle særlige fordele Troels Kildemose, civilingeniør og partner i Ekolab og ekstern lektor på Aalborg Universitet inden for energineutralt byggeri: Hvad enten man bygger et konventionelt hus eller et passivhus, så har mursten som materiale gode indeklimamæssige egenskaber. Men i et passivhus er mursten særlig velegnede, fordi mursten har en høj termisk masse og kan akkumulere overskudsvarme. Det er en fordel i et passivhus, der er så effektivt isoleret og tæt, at der om sommeren ikke er problemer med at slippe af med varmen. Risiko for sygdomme For at undgå at din bolig skader dit helbred, skal du sikre dig et godt indeklima. Det er helt afgørende for vores velbefindende og vores helbred. Faktisk er vægten af den boligluft, du indånder, større end den samlede vægt af mad og drikkevarer, du indtager i løbet af hele dit liv. Et dårligt indeklima kan give infektionssygdomme, hjertekarsygdomme og kræft samt forværring af symptomerne blandt personer med astma og allergi. Derudover kan det blandt andet give hovedpine, træthed og slimhindeirritation. mitindeklima.dk 20 Passivhuse & Tegl

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen Kalk- og Teglværksforeningen White arkitekter har i efteråret 2008 for Tegel Information i Sverige udarbejdet en rapport, der viser levetidsomkostninger for en række forskellige vægkonstruktioner. Rapporten

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

En svær fødsel men nu sker det!!

En svær fødsel men nu sker det!! En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne Medina Brackovic Flemming Findorf Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland En informationskampagne, der gennemføres med støtte fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje Energitjenesten

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Hvordan bygges et passivhus

Hvordan bygges et passivhus Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 2013 Lavenergihuse Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 TEKNISK MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Lavenergihuse VEJLEDER: Heidi Sørensen Merrild FORFATTER: Tonny Snogebæk

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. God isolering En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. Totalrenovering uden kompromisser Henrik Lindes sommerhus har den mest fantastiske beliggenhed i forreste række til vandet ved Gilleleje.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Stenagervænget 12. Verdens første fuldmurede passivhus

Stenagervænget 12. Verdens første fuldmurede passivhus Stenagervænget Projektudvikler Thyholm Murer A/S Floulevej 6 7790 Thyholm Telefon 97 87 15 55 www.thyholm-murer.dk Ingeniør Ellehauge & Kildemoes Vestergade 48H, 2.tv 8000 Århus C Telefon 86 13 20 16 www.elle-kilde.dk

Læs mere

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

  # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007 ! " " # $% &'! ( ) ) ) $ * " " # + *, -. / &&..01 20 3 1 &" * " " # +, 4. / 5..01 20 ( -4 6! 3 1 " * " " # +, '4 /..01 20 ( 4. 6! 3 1 Krav til energirammen 25000 kwh/år 20000 15000 10000 5000 Andre bygninger

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet Troels Kildemoes Ellehauge & Kildemoes Thyholm Huset i Skibet Kongstanken der skal også være plads til ganske almindelige parcelhus! Sydvest Sydøst Thyholm Huset

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejbyvej 24 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-012570 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere