Helvægge og dæk af letbeton. HÆFTE NR. 10 Aug Energieffektive boliger. Parcelhus Etagehus LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helvægge og dæk af letbeton. HÆFTE NR. 10 Aug. 2008. Energieffektive boliger. Parcelhus Etagehus LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH"

Transkript

1 Helvægge og dæk af letbeton Energieffektive boliger HÆFTE NR. 0 Aug. 008 Parcelhus Etagehus LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

2 Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Lovgivning.... Energirammer.... Maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm.... Utætheder i klimaskærm.... Mindstekrav til bygningsdeles isoleringsevne.... Beregningsmetoder.... Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri? Orientering på grunden.... Indretning med hensyn til dagslys og solindfald.... Konstruktioner.... Vinduer og døre Solafskærmning Opvarmning og ventilation Solvarmeanlæg Solcelleanlæg Fordele ved tungt byggeri Varmeakkumulering CO besparelse i livscyklus Tæthed og holdbarhed Lydforhold Parcelhuset Bygningsbeskrivelse.... Materialevalg.... Installationsbeskrivelse.... Resultatskema Detaljer Letbetonelementgruppen - BIH Letbetonelementgruppen BIH er en produktgruppe under Dansk Beton, hvor elementproducenter og materialeleverandører samarbejder i fælles interesse. Formålet er at udbygge og udnytte den bedste faglige viden om elementer af letbeton og stille denne ekspertise til rådighed for såvel projekterende som udførende. Samarbejdet har gennem årene resulteret i forskellige hæfter vedr. bæreevne, stabilitet, lydisolering m.v. I dag er alle disse informationer tilgængelige på BIH s hjemmeside, www. bih.dk, hvor hæfterne kan bestilles eller downloades. Materialer i helvægge og dæk af letbeton Helvægge og dæk af letbeton fremstilles af letklinker, cement og sand. Letklinker er små kugler af hårdtbrændt ler - lette og porøse med et utal af små luftfyldte celler. Letklinkerne brændes ved C, og resultatet bliver et kemisk neutralt produkt med stor styrke og god varmeisoleringsevne. Kvalitetssikring Alle producenter i BIH har etableret en effektiv kvalitetsstyring af produktionen af helvægge og dæk og er tilsluttet en akkrediteret certificeringsordning. Service Producenterne yder en udstrakt service i projekteringsfasen. Ud over fyldestgørende informationer på internettet og i brochuremateriale, står producenternes byggetekniske konsulenter til rådighed med vejledning i hele byggeforløbet. Hæftets anvendelse De forskellige anvisninger i dette hæfte er primært udarbejdet som vejledende information til arkitekter og ingeniører i forbindelse med projektering af byggeri, hvor der anvendes dækelementer og helvægge af letbeton. Ansvaret for den konkrete projektering ligger hos den projekterende. BIH og medlemsvirksomhederne påtager sig således ikke noget juridisk ansvar i forbindelse med denne anvisnings information. 6. Etagehuset Bygningsbeskrivelse Materialevalg Installationsbeskrivelse Resultatskema Detaljer Referencer Bygningsreglement 008, BR 08 SBi-anvisning Bygningers energibehov SBi program Be06 Bygningers energibehov SBi-anvisning 6 Anvisning om Bygningsreglement 008 DS 8 Beregning af bygningers varmetab 7. Virksomhederne bag BIH... 9 Ti-rapport: Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt byggeri, august 007 BIH-hæfte : Lydisolering, april 008

3 Indledning. Indledning Denne anvisning er resultatet af et projektarbejde, som BIH har gennemført med henblik på at give et generelt indblik i, hvordan energieffektive boliger kan bygges med anvendelse af elementer af letbeton til vægge, etageadskillelser og tagdæk. I projektet er der anvendt to hustyper - et etplans parcelhus på 9 m² samt et etageboligbyggeri i etager med lejligheder. Begge hustyper er gennemarbejdet energiteknisk med henblik på at finde velegnede løsninger, der opfylder fire energiklasser: - de nuværende krav i Bygningsreglement lavenergiklasse - lavenergiklasse - lavenergiklasse 0 (se mere om denne klasse i afsnit. Energirammer) Alle energirammeberegninger er udført i henhold til SBianvisning Bygningers energibehov og ved brug af beregningsprogrammet Be06. Hæftet er opdelt i en generel del og i afsnittene til samt en specifik del for parcelhuset og etagehuset i henholdsvis afsnit og 6. Projektet er gennemført med finansiel støtte fra: Aalborg Portland Postboks 6, 900 Aalborg Projektet er gennemført med teknisk bistand fra: Arkitektfirmaet C. F. Møller Nørrebrogade A, 700 Vejle Ingeniørfirmaet Hundsbæk & Henriksen Gunhilds Plads 6, 700 Vejle Statens Byggeforskningsinstitut SBi Dr. Neergaards Vej, 970 Hørsholm Interaktiv visualisering på er udarbejdet af: frecle Rosenvængets Allé 7B, 00 København I projektet har vi fået værdifuld sparring fra: Aalborg Portland Thermisol Maxit Vildbjerg Vinduet Konstruktions- og installationsløsninger i projektets dokumentationsmateriale viser principielle løsninger med vægt på de energitekniske forhold. Detailprojektering af statiske og installationsmæssige forhold er ikke foretaget, og der er ikke beregnet indeklimamæssige forhold for de enkelte rum. Saint-Gobain Isover Nilan Sonnenkraft Scandinavia PRO TEC VINDUER VELFAC På findes en interaktiv visualisering af projektets parcelhus. Her kan man gå en tur i huset og søge information om husets konstruktioner og installationer. Letbetonelementgruppen BIH takker alle samarbejdspartnere for deres indsats og det gode samarbejde.

4 Lovgivning. Lovgivning Kravene til bygningers energiforbrug findes i Bygningsreglement 008, kapitel 7. Citat: Bygninger skal opføres, så unødvendig energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, samtidig med at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. BR 08 udmønter kravene i form af: - energirammer - maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm - utætheder i klimaskærm - mindstekrav til bygningsdeles isoleringsevne.. Energirammer En energiramme omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand samt eventuel belysning (for boliger skal energiforbrug til belysning ikke medtages i energirammen). Energirammerne er fastlagt således for boliger (A angiver det opvarmede etageareal): BR kwh/m² pr. år tillagt 00/A kwh pr. år Lavenergibygning klasse 0 kwh/m² pr. år tillagt 600/A kwh pr. år Lavenergibygning klasse kwh/m² pr. år tillagt 00/A kwh pr. år Anvendelse af lavenergiklasserne er frivillig, men kommunerne kan gennem lokalplaner indføre krav om anvendelse af klasse eller klasse. Det forventes, at lavenergiklasse bliver obligatorisk fra 00 og lavenergiklasse fra 0. I regeringsgrundlaget fra efteråret 007 er indarbejdet forslag om, at nye bygninger i 00 skal bruge 7 % mindre energi end i dag. I dette projekt har vi derfor defineret en ny energiklasse, som vi kalder Klasse 0. Denne klasse er beregnet som 0, ( /A) kwh/år. Klassen er på niveau med den tyske passivhusklasse. Kriterierne i den tysk definerede passivhusklasse er ikke medtaget i projektet. Det skyldes primært, at en række forhold i kriterierne og den tilhørende energiberegningsmetode (PHPP-metoden) er forskellige fra de danske energikrav og beregningsmetoden Be06... Maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm Krav til maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm excl. vinduer og døre er indført for at fremtidssikre byggeriet. Det dimensionerende varmetab må ikke overskride: - bygning i etage: 6 W/m² - bygning i etager: 7 W/m² - bygning i etager og derover: 8 W/m².. Utætheder i klimaskærm Utætheder i klimaskærmen medfører varmetab. Derfor stiller BR 08 krav om, at utætheder gennem klimaskærm skal begrænses til maksimalt, l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 0 Pa (Pascal). For et parcelhus på 0 m² med, m loftshøjde svarer dette til maskimalt 80 m³/time eller et luftskifte gennem utætheder på, gange pr. time... Mindstekrav til bygningsdeles isoleringsevne Mindstekravet til bygningsdeles isoleringsevne skal sikre, at der ikke opstår fugt- og kondensproblemer. Kravene fremgår af kapitel 7. i BR 08; de vil normalt være opfyldt ved hensigtsmæssigt konstrueret lavenergibyggeri... Beregningsmetoder Ved projektering beregnes transmissionskoefficienter (U-værdier) og linietab (ψ-værdier) i henhold til DS 8. Beregning af energibehovet foretages efter metoden i SBi-anvisning ; ved beregningerne kan beregningsmodulet Be06 anvendes som værktøj. Ved beregning af energibehovet tages hensyn til bygningens placering og orientering, klimaskærm, varmeanlæg, varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelle ventilations- og køleanlæg, solindfald, solafskærmning, naturlig ventilation, det planlagte indeklima samt udeklimaet. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til eventuel anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kondenserende kedler, fjernvarme, varmegenvinding samt køling. Lavenergibygninger kan fritages for tilslutningspligt til offentlige forsyningsnet, når det af kommunalbestyrelsen vurderes, at de er berettigede til at blive fritaget fra tilslutningspligten.

5 Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri?. Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri? De nye krav til beregning af bygningens energiramme stiller andre krav til bygningen og dens udformning end de tidligere krav til maksimale U-værdier og varmetabsrammer. Omvendt giver de nye regler også en lang række optimeringsmuligheder på det energimæssige område. Nedenstående forhold indgår i beregningsmodellen Be06 og er vigtige at overveje, når man projekterer byggeri i dag: - orientering på grunden - indretning med hensyn til dagslys og solindfald - konstruktioner - detaljer - vinduer og døre - solafskærmning - installationer - varmesystem - ventilation - varmegenvinding - solvarmeanlæg - solcelleanlæg - varmepumper - jordvarmeanlæg.. Orientering på grunden Rigtig orientering af bygningen på grunden er vigtig for at udnytte energitilskuddet fra solindfaldet gennem vinduer optimalt. Bygningsorienteringen må derfor med i arkitektens første overvejelser ved planlægning af lavenergibyggeri. Er der tale om bygninger i lavenergiklasse 0 er syd den primære hovedretning, idet sydfacaden skal trække mest muligt dagslys og varme ind i huset. Nedenstående tabel viser den årlige energibalance for et vindue placeret i facader mod de fire verdenshjørner: Facade Årlig energibalance, kwh/m²år Nord - 8 Øst + Syd + 87 Vest + Energibalance for et vindue på,0,0 m, U vindue =,0 W/m²K, g-værdi = 0, Bygningens placering på grunden kan spille en væsentlig rolle for energibalancen, idet de optimale forhold opnås ved sollysets uhindrede adgang til bygningens glasarealer. Det er primært skygger fra andre bygninger eller bevoksninger, der skal tages i betragtning. Endvidere kan terrænforhold spille ind, fx ved placering på skrånende grund eller ved bygninger med kældre... Indretning med hensyn til dagslys og solindfald Vinduer orienteret mod de forskellige verdenshjørner har hver deres fordele og kvaliteter med hensyn til dagslys. Nordvendte vinduer giver lysindfald fra himmelrummet. Det er velegnet til funktioner, der fordrer en jævn lysintensitet og ensartet farvegengivelse. Østvendte vinduer bringer dagslyset langt ind i bygningen morgen og formiddag. Sydvendte vinduer bringer sollyset ind i boligen en stor del af dagen og giver dermed rig mulighed for passiv solvarme; man skal her være opmærksom på mulighed for overophedning samt på kontrast i lysets intensitet tæt ved vinduet og langt fra vinduet. Vestvendte vinduer bringer sollyset langt ind i bygningen eftermiddag og aften. For stor kontrast i lysintensiteten kan medvirke til øget energiforbrug til kunstlys for at kompensere for kontrasten. Såfremt hovedparten af vinduerne samles på sydfacaden, stilles der nye krav til boligindretningen for at sikre, at alle opholdsrum får tilstrækkelig dagslysadgang. For boliger er der ikke fastsat konkrete krav i BR 08, men for arbejdsrum anføres som vejledning, at rudearealet ved sidelys skal udgøre minimum 0 % af gulvarealet ved en lystransmittans for ruden på mindst 0,7. Lystransmittansen kan variere med rudefabrikatet. Som udgangspunkt kan det antages, at -lagsruder har en lystransmittans på ca. 0,79 og at -lagsruder har en lystransmittans på ca. 0,7... Konstruktioner Konstruktioner skal udformes, så de giver den fornødne varmeisolering og tæthed, således at der ikke opstår skadelig kondens i konstruktionen eller på den indvendige overflade. I en velisoleret konstruktion vil kondens på den indvendige overflade normalt ikke være et problem. Kondens i konstruktionen kan ikke helt undgås. Ved valg af uorganiske materialer som letbeton, beton eller tegl ses der sjældent skader som følge af kondens i konstruktionerne. Ved anvendelse af organiske materialer som træ og træplader i konstruktionerne skal man være opmærksom på tætheden af dampspærrer for at forhindre fugtophobninger, der kan give anledning til skimmelsvamp og råd. I alle typer af konstruktioner skal kuldebroer begrænses, dels fordi de øger risikoen for kondens, og dels fordi de medfører store varmetab. Her skal man især være opmærksom på alle former for metalbeslag, der gennembryder isoleringslaget, på fundamentsløsninger, detaljer ved vinduer samt ved murkamme.

6 Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri? Tæthed i konstruktioner og samlinger skal ofres en del opmærksomhed ved projektering og arbejdsudførelse for at sikre den nødvendige ydeevne. Følgende detaljer kan give store utætheder: - ventilationskanaler, der føres gennem dampspærrer i lofter - el-installationer i vægge og lofter med dampspærrer - el-installationer, der bores igennem bagmure - fuger ved vinduer - fuger mellem og under bagmure - samlinger i dampspærrer Lavenergihuse er ofte ventileret og opvarmet ved hjælp af et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Er utæthederne i huset for store, er det vanskeligt at styre luftfordelingen mellem de enkelte rum ligesom varmeenergi går tabt gennem utæthederne... Vinduer og døre Vinduernes funktion er primært at give adgang for dagslys til bygningens rum, give mulighed for ventilation og fungere som redningsåbning. Vinduerne kan bidrage positivt til bygningens varmebalance ved at lade solenergi komme ind i huset gennem ruderne. Det optimale udbytte af den passive solenergi opnås ved at placere hovedparten af vinduerne i bygningens sydfacade. Vinduernes negative påvirkning af energiregnskabet består i det varmetab, der sker gennem vinduerne. I energiteknisk henseende har det optimale vindue følgende egenskaber: - høj lystransmittans for ruden - høj g-værdi (solvarmetransmittans) for glasset - lav U-værdi for ruden - lav U-værdi for karm og ramme - begrænset areal af karm/ramme i forhold til glasareal - lav ψ-værdi for afstandsprofilet mellem glassene i termoruden (varm kant) -lag energirude -lag energirude Solvarmetransmittans, g-værdi Luft, W/m²K Transmissionskoefficient, U-værdi ved fyldning med Argon, W/m²K 0,7-0,6,,9,,6, Krypton, W/m²K 0,0 0,6 0,9, 0,7,0 0, 0,8 Typiske værdier for solvarmetransmittans og transmissionskoeffecient for energiruder U-værdien for karm og ramme er afhængig af materialevalg og konstruktion. Ved valg af velisolerede karme/rammer og minimal andel af karm/ramme vil der normalt kunne påregnes gennemsnitlige værdier som vist i nedenstående tabel. -lag energirude, argon -lag energirude, argon -lag energirude, krypton Nøjagtige resulterende U-værdier for vinduer oplyses af vinduesproducenterne. Vinduer med lav U-værdi sikrer en høj indvendig overfladetemperatur. Derfor undgås gener som følge af kuldestråling og termisk træk. Man kan derfor opholde sig tæt på vinduet uden at føle gener. Vinduesarealet for en bygning kan som vejledende udgangspunkt vælges til % af bruttoetagearealet. Op til 0 % af vinduesarealet placeres i sydfacaden... Solafskærmning Glasandel Uglas, W/m²K Uvindue, W/m²K 0,8,8,0 0,8 0,7 0,9 0,8 0, 0,80 Typiske gennemsnitlige resulterende U-værdier for vinduer og døre Beregningsreglerne er indrettet således, at der ved en beregnet rumtemperatur over 6 ºC indregnes energiforbrug til køling af bygningen, uanset om køling er installeret eller ej. Ved at placere en stor del af vinduesarealet i sydfacaden er der risiko for hyppig overtemperatur i sommerperioden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at indarbejde en solafskærming i bygningens sydfacade, der skygger for solindfaldet i sommerperioden, men lader solindfaldet passere i vinterperioden. Solafskærmingen kan være udformet som et fast udhæng eller som en styret afskærmning, fx markise, skodder, persienne og lign., der automatisk træder i funktion, når overtemperaturen indtræffer. Solafskærmningen får derved såvel en energiteknisk som en komfortmæssig effekt..6. Opvarmning og ventilation Valg af installationer til opvarmning og ventilation af bygningen er meget afhængig af den energiklasse, bygningen skal opføres i. Efterfølgende skema viser nogle typiske løsninger, der kan anvendes som udgangspunkt for projekteringen. Skemaet medtager ikke alle tænkelige løsninger, ligesom lokale forsyningsforhold, komfortbehov mv. kan pege på andre løsninger. Det bemærkes, at bygningsreglementet stiller krav om individuel temperaturregulering i boligens rum, og at visse løsninger som fx jordvarme eller el som hovedforsyning kan kræve dispensation fra bygningsmyndigheden. 6

7 Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri? Opvarmning og ventilation BR 08 Klasse Klasse Klasse 0 Hovedforsyning Fjernvarme, gas, olie Fjernvarme, gas, olie Fjernvarme, gas, olie Alternativ: El Varmeanlæg Gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt Alternativ: Radiatoranlæg med udeklimastyret fremløb og termostatstyring Gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt Alternativ: Radiatoranlæg med udeklimastyret fremløb og termostatstyring Gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt Alternativ: Radiatoranlæg med udeklimastyret fremløb og termostatstyring El Alternativ: Fjernvarme, gas, olie Ventilationsanlæg med varmegenvinding og varmepumpe eventuelt suppleret med radiatorer og/eller gulvvarme Alternativ: Ventilationsanlæg med varmegenvinding og eventuelt varmepumpe suppleret med radiatorer og/eller gulvvarme Varmt brugsvand Varmtvandsbeholder forsynet fra hovedforsyningen Varmtvandsbeholder forsynet fra hovedforsyningen Varmtvandsbeholder forsynet fra hovedforsyningen Alternativ: Varmtvandsbeholder forsynet fra ventilationsanlæggets varmepumpe og/eller solvarmeanlæg Varmtvandsbeholder forsynet fra ventilationsanlæggets varmepumpe Alternativ: Solvarmeanlæg Ventilation Naturlig / mekanisk ventilation gennem friskluftsventiler og aftrækskanaler Alternativt: Ventilationsanlæg med modstrømsvarmeveksler Emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen Ventilationsanlæg med modstrømsvarmeveksler. Udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum Emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen Ventilationsanlæg med varmegenvinding og varmepumpe. Udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum Emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen Ventilationsanlæg med varmegenvinding og varmepumpe. Udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum Emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. Erstatningsluft tilføres via kanal til det fri med oplukkeligt spjæld, der åbner, når emhætten er i brug I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen 7

8 Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri?.7. Solvarmeanlæg Solvarmeanlæg findes i mange varianter, der kan kombineres med de løsninger på opvarmning og ventilation, der er nævnt i afsnit.6. Principielt består anlæggene af en solfanger, der placeres på tag eller facade af bygninger. Solvarmen opsamles i et væskefyldt rørsystem, der leder den opvarmede væske til en varmeveksler, som opvarmer brugsvand eller vand til radiatorer og gulvvarme. Anlægget suppleres ofte med en akkumuleringstank med stort rumindhold, således at der på solrige dage kan opsamles en større mængde varmt vand, som anvendes, når tilførslen af solvarme er mindre. Optimal udnyttelse af solfangeren fås ved orientering mod syd ± grader. Den optimale hældning er -60 grader med vandret. Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand kan dække næsten 00 % af varmebehovet i måneder hen over sommeren, men også i vintermånederne kan solfangeranlægget yde et tilskud til energiforbruget. Anvendelse af solfangere bør planlægges tidligt i projekteringen, således at der kan findes optimale energimæssige og arkitektonisk acceptable løsninger på placering af solfangeren..8. Solcelleanlæg Solcelleanlæg producerer el og vil ofte kunne indgå i kombination med løsninger for opvarmning og ventilation, der er nævnt i afsnit.6. Principielt består anlægget af et solpanel med indbyggede solceller, der omsætter lys til fotoelektrisk effekt. Solcelleanlægget tilsluttes via en omformer til bygningens sædvanlige elsystem; endvidere kan solcelleanlægget tilsluttes det offentlige elforsyningsnet og således levere strøm til andre forbrugere. En anden anvendelsesmulighed er at koble solcelleanlægget med en akkumuleringstank, der opvarmer brugsvand eller forsyner et gulvvarmeanlæg. En kvadratmeter solceller svarer ca. til 00 watt og kan med en god placering dvs. mod syd med graders hældning og ingen skygge producere ca. 00 kilowatt timer (kwh) på et år. Hvis solcellerne skal dække et almindeligt familieforbrug af el på f. eks..000 kwh, skal der derfor 0 kvadratmeter til. Anvendelse af solcelleanlæg bør planlægges tidligt i projekteringen, således at der kan findes optimale energimæssige og arkitektonisk acceptable løsninger på placering af solcellepanelet. 8

9 Fordele ved tungt byggeri. Fordele ved tungt byggeri Byggeri med vægge og dæk i letbeton giver en række fordele, som man går glip af, hvis man vælger lettere materialer som trækonstruktion, gips/stål eller porebeton. De væsentligste byggetekniske fordele er: - varmeakkumulering - CO besparelse i livscyklus - tæthed og holdbarhed - lydforhold.. Varmeakkumulering Et materiales varmekapacitet udtrykker dets evne til at optage og afgive varme ved skiftende temperaturer. Tunge materialer som vægge og dæk af letbeton har stor varmekapacitet, hvorimod lette materialer som træ har lille varmekapacitet. Dette kan udnyttes i en bygning, idet temperaturen i bygningen normalt svinger hen over døgnet, hvorved der optages varme, når temperaturen er høj og afgives varme ved lavere temperaturer. Det er især de indvendige konstruktioner i vægge, loft og gulv, der har betydning for bygningens varmekapacitet. SBi-anvisning angiver typiske værdier for bygninger med forskellige konstruktioner: Beskrivelse Indvendige konstruktioner Varmekapacitet, Wh/Km² Ekstra let Lette vægge, gulve og lofter, fx skelet med plader eller brædder, helt uden tunge dele. 0 Middel let Middel tung Ekstra tung Enkelte tunge dele, fx betondæk med trægulv eller porebetonvægge. Flere tunge dele, fx betondæk med klinker og tegl- eller klinkebetonvægge. Tunge vægge, gulve og lofter i beton, tegl og klinker. Bygningers varmekapacitet. Kilde: SBi-anvisning, tabel Bygninger med vægge af letbeton kan normalt henregnes til kategorien Middel tung og beregnes for en varmekapacitet på 0 Wh/km². For parcelhuset, der er anvendt som model i dette projekt, giver konstruktionsvalg mellem ekstra let konstruktion og middel tung konstruktion følgende forskelle i det beregnede energibehov, idet det er forudsat, at alle andre forhold er ens: BR 08 Klasse Klasse Klasse 0 Ekstra let 8, 6,0,9,0 Middel tung 78,0 7, 0, 0,0 Forskel + 9 % + 7 % + 7 % + 0 % Beregnet energibehov for forskellige konstrutkionstyper, kw/m²år Forskellene i energiforbrug betyder, at der med ekstra let konstruktion skal isoleres kraftigere eller anvendes andre installationsløsninger for at opfylde kravene i de enkelte energiklasser... CO besparelse i livscyklus Varmeakkumuleringens indflydelse på klimapåvirkningerne i bygningens livscyklus er undersøgt af Teknologisk Institut i 007. Undersøgelsen er foretaget på to forskellige versioner af en typisk etplans familiebolig. Den ene version er projekteret med bagmure og skillevægge i helvægselementer af letbeton. Den anden er projekteret med indvendige vægge af træ og gips. Alle øvrige bygningsdele, konstruktioner og materialer forudsættes identiske for de to sammenlignede boliger. Husenes CO -udledning og energibehov er undersøgt i fem livscyklusfaser, hvor fase et til tre omfatter udledninger associeret med råstofudvinding, oparbejdning af byggematerialer, produktion af byggematerialer og opførelse af byggeriet. I fjerde fase ses på energiforbruget til opvarmning, ventilation og afkøling i byggeriets anslåede 70-årige driftsperiode. I den femte og sidste fase analyseres energiforbrug til nedrivning, knusning, sortering, deponering og bortkørsel, ligesom karbonatisering af nedknust letbeton inddrages. Konklusionen på undersøgelsen er entydig: Huset af letbeton giver større CO udledning i fremstillingsfasen end huset med den lette konstruktion, men som følge af varmeakkumuleringen er dette merforbrug sparet hjem i løbet af 0 år. I bygningens resterende levetid er CO udledningen fra letbetonhuset mindre end fra det tilsvarende hus i let konstruktion. Det betyder, at huset i letbeton set over hele livscyklusen medfører mindre CO udledning end et tilsvarende hus i let konstruktion. 9

10 Fordele ved tungt byggeri.. Tæthed og holdbarhed De nye krav om tæthed af bygninger stiller krav til omhyggelig arbejdsudførelse ved samlinger mellem bygningsdele og ved dampspærrer. Når der bygges med elementer af letbeton, undgås mange særlige tætningsopgaver, som er nødvendige ved byggeri i let konstruktion. Dette skyldes, at elementerne leveres i store flader, der i sig selv har den fornødne tæthed. Der er således ingen dampspærrer, der skal klæbes eller tapes, og der er ingen risiko for beskadigelser af dampspærren i byggefasen eller i den senere brugsfase, fx ved iboring af dybler til ophængning. Samlingerne mellem elementer af letbeton fuges under montagen med mørtel og elementlim, der giver den fornødne tæthed. Ved døre og vinduer fuges med elastisk fugemasse... Lydforhold Kravene i BR 08 til lydforhold i bygninger tager sigte på at undgå gener med nabostøj. Ved anvendelse af velafprøvede løsninger med elementer af letbeton indfris reglementets krav i såvel rækkehusbyggeri som i etagebyggeri. Lydforholdene internt i den enkelte bolig er ikke reguleret af BR 08, men her giver anvendelsen af elementer af letbeton en række fordele. Der kan fx leveres dækelementer med en særlig akustikoverflade, der har særdeles gavnlig effekt på reduktion af efterklangstiden i rummene. Endvidere giver skillevægge af letbeton en væsentlig reduktion af lydspredningen mellem de enkelte rum i boligen. Mere information om lydforhold kan fås i BIH s hæfte Lydisolering eller hos producenterne. Tagudhæng / ydervæg Principsnit Helvæg 0

11 Parcelhuset. Parcelhuset Det ene af modelhusene er et parcelhus, beregnet som bolig for en børnefamilie. Huset er orienteret og udformet således, at der tages hensyn til de energimæssige forhold, herunder stor udnyttelse af solenergi. Facader og snit - se side -.

12 Parcelhuset.. Bygningsbeskrivelse Arkitekt Mette Nymann, Arkitektfirmaet C. F. Møller, beskriver huset således: Parcelhuset er i ét plan på 9 m² plus carport og skur. Husets design tager udgangspunkt i den enkle nordiske modernisme i sit udtryk. Med sin trekantede form skabes en dynamik, der yderligere styrkes med det store tag med ensidig hældning, der ender i bygningsformens nordlige spids. Taget holder således også sammen på samtlige elementer, der er i spil: Bolig, carport og skur. Huset indeholder også mange klassiske elementer, bl. a. søjlerækken der bærer husets store udhæng i sydfacaden. Alle lysindtag i huset er i form af døre, så der er mulighed for at gå direkte ud til det fri fra alle rum. Alle opholdsrum, der ligger mod syd, er designet som et åbent rumligt forløb, hvorimod rummene mod nord er sekundære rum. Værelser ligger mod vest og øst. I kraft af husets ensidige taghældning, stigende fra nord mod syd, tilføjes det åbne rumforløb en ekstra rumhøjde, der giver et let og luftigt indtryk. Huset fremstår lyst og venligt i sin hvide beton på væggene og med træ på både lofter og gulve, der er med til at give et varmt islæt til rummene. Huset har hovedsageligt indvendige skydedøre, der giver et ekstra dynamisk spil til det store fælles opholdsrums forløb. Huset har en integreret solgård på sydfacaden; de hvide mure er med til at minimere indkig til husets opholdsrum og give læ ved ophold udendørs... Materialevalg I husets basiskonstruktioner er anvendt kendte materialer: Fundamenter: Ydervægge: Betonfundamenter afsluttet med Leca blokke Bærende bagvæg i letbeton Mineraluld Formur i hvide betonelementer Detaljeret konstruktionsbeskrivelse fremgår af resultatskemaet i afsnit.. Detaljer fremgår af afsnit.... Installationsbeskrivelse Afdelingsleder Flemming Hoff Jakobsen, HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S beskriver installationerne: Parcelhuset er beregnet i fire energiklasser. Beregningerne er foretaget med Be06-programmet fra SBi. Igennem de fire klasser skærpes kravene til energiforbruget, og der er foretaget en række valg for at opnå det ønskede resultat. Der findes naturligvis en lang række muligheder såsom mere eller mindre tekniske/isoleringsmæssige valg for at nå det ønskede mål, og derfor er de beskrevne løsninger alene forslag til en løsningsmodel. Det har været ønsket at forsøge at anvende traditionelle og anerkendte produkter og byggemetoder. Konklusion I dag er det muligt med de produkter, der findes på markedet, at udføre parcelhuse og etagebyggeri, som energiteknisk opfylder kravene til lavenergibyggeri, uden at gå på kompromis med komfort og arkitektur. Dette kræver et tæt samarbejde mellem de projekterende, og der er vigtige parametre at overholde såsom bygningens placering, orientering, bygningens tæthed og indretning. Med de produkter, der findes på markedet, og med den udvikling der pt. foregår, er meromkostningen minimal. De valgte løsninger er kortfattet beskrevet i nedenstående beskrivelse og det efterfølgende resultatskema. Forsyningsforhold I projektet er det som udgangspunkt forudsat, at huset er placeret i et område med fjernvarmeforsyning. Huset er i den nuværende BR 08-klasse samt klasse forsynet via direkte fjernvarme. For lavenergibyggeri (klasse 0, og ) vil man dog kunne fritages for tilslutningspligten til fjernvarme/naturgas, og dette er der derfor regnet med i klasse og klasse 0. Skillevægge: Tag: Terrændæk: Bærende og ikke-bærende vægge i letbeton Asfaltpap Trykfast mineraluld Tagelementer af letbeton med akustikoverflade samt 0 0 mm lister Parket / klinker Beton Trykfast polystyren Klasse BR 08 Dette hus er tænkt som et ganske almindeligt byggeri uden særlige tiltag inden for vedvarende energi. Isoleringstykkelser er valgt, idet der er taget udgangspunkt i bygningsreglementets forslag til U-værdier for tilbygninger. Huset er naturligt ventileret og opvarmet via et traditionelt gulvvarmeanlæg. Varmt brugsvand opvarmes via fjernvarmeforsyningen, og der er arbejdet med helt traditionelle løsninger uden supplerende varme fra andre kilder.

13 Parcelhuset Klasse I denne klasse er kravene til klimaskærmen og vinduerne øget let, og U-værdierne er dermed reduceret, hvilket medfører et lavere varmetab fra huset. Yderligere er der valgt at anvende et ventilationsanlæg med varmegenvinding med en god virkningsgrad og lavt energiforbrug til lufttransport. Luften indblæses i opholdsrum og udsuges fra boligens vådrum. Huset opfylder kravene til lavenergiklasse. Derfor vil det være muligt at opnå fritagelse for tilslutningspligten til fjernvarme, men dette er fravalgt i beregningen. Huset har behov for supplerende opvarmning, og derfor er fjernvarmen fastholdt. I modsat fald ville det være nødvendigt at tilføre energi til opvarmning enten via el-varme (kræver dispensation) eller via alternativ opvarmning f.eks. via solvarme eller varmepumpe. Brugsvand regnes opvarmet via fjernvarme. Klasse I denne klasse er kravene til klimaskærmen og vinduerne igen øget. Da huset er uden kollektiv varmeforsyning, er det nødvendigt med supplerende energiforsyning (opvarmning). Dette kan f.eks. udføres via varmepumpe, solvarme eller solcelleanlæg. I eksemplet er der indregnet en varmepumpe. Huset er nu så velisoleret, at varmetabet er reduceret væsentligt i forhold til klasse BR 08. Opvarmningen sker via et kompaktaggregat med en varmepumpe, der tillige via energiindholdet i afkastluften kan opvarme det varme brugsvand. Ventilationsanlægget udføres som i klasse med en god varmegenvinding og lavt energiforbrug til lufttransport. I kompaktaggregatet er der også mulighed for tilslutning af en lille jordvarmepumpe, der vil kunne producere varme til et vandbårent varmeanlæg. Ofte vil det være ønskeligt med gulvvarme i enkelte rum af komforthensyn. Der er valgt et solcelleanlæg, men det kunne også være et solvarmeanlæg eller en kombination af disse. Anlægget er tænkt placeret mod syd og tjener samtidig som solafskærmning for de store glaspartier. Af arkitektoniske årsager har vi i projektet valgt at indregne et solcelleanlæg, hvor panelerne kan vippes afhængig af solindfaldet. En kombination af et solvarmeanlæg og et solcelleanlæg vil også være en mulighed, men vil kræve indarbejdelse af føringsveje for rørene til solfangeren. Desuden vil en dobbeltløsning være dyrere i installation og kræve større servicering efterfølgende. Et byggeri i klasse 0 betyder flere tekniske anlæg og stiller større krav til brugeren omkring teknisk indsigt/forståelse. Klasse 0 ligger tæt på den tyske passivhusstandard og vil med få modifikationer samt en dokumentation i PHPP-beregningsprogrammet kunne certificeres som et passsivhus. Dog er det vigtigt at bemærke, at en løsning med solceller ikke tæller i det tyske beregningsprogram... Resultatskema De energitekniske beregninger for huset er udført ved hjælp af programmet Be06. Ved beregningerne er anvendt de konstruktionsdata, der fremgår af resultatskemaet. De valgte installationsløsninger fremgår ligeledes af resultatskemaet. Hoveddata for energiramme og energiberegninger: BR 08 Klasse Klasse Klasse 0 Energiramme 8, 8, 0,6 0, Energiberegning 78,0 7, 0, 0,0 Krav opfyldt Ja Ja Ja Ja Parcelhuset: Energiramme og energiberegning i kw/m²år Som rumopvarmning er der dog af beregningstekniske årsager regnet med el-radiatorer/håndklædetørrere, idet Be06 ikke kan håndtere mere end varmepumpe, men et vandbåret anlæg ville i eksemplet være at foretrække. Klasse 0 I klasse 0 kræves en meget tæt og velisoleret bygning. Det er vigtigt, at eliminere kuldebroer og i øvrigt sikre, at huset opføres med et skærpet krav til lufttæthed. Vinduerne har nu også meget lave U-værdier, højisolerede ruder, isolerende karme/rammer og varme kanter. Hermed minimeres husets varmetab, og specielt varmetabet ved infiltration nedsættes. Luftskiftet i huset skal stadig opfylde bygningsreglementets krav om 0, gange i timen, men pga. lufttætheden vil stort set al udskiftning af luften foregå via kompaktaggregatet. Også her kan det være ønskeligt med gulvvarme i enkelte rum af komforthensyn, dog skal man bemærke, at huset har svært ved at komme af med en evt. overskudsvarme.

14 Parcelhuset Tværsnit Facade mod syd Facade mod vest Facade mod øst

15 Parcelhuset Energiberegninger BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Energiramme 70 kwh/m² + 00/A = 8, kwh/m²år 0 kwh/m² + 600/A = 8, kwh/m²år kwh/m² + 00/A = 0,6 kwh/m²år 0, x (70 kwh/m² + 00/A) = 0, kwh/m²år Energiberegninger Samlet energibehov: 78,0 kwh/m²år Samlet energibehov: 7, kwh/m²år Samlet energibehov: 0, kwh/m²år Samlet energibehov: 0,0 kwh/m²år Energiforbrug til rumopvarmning: 60,0 kwh/m²år Energiforbrug til rumopvarmning:, kwh/m²år Energiforbrug til rumopvarmning:,7 kwh/m²år Energiforbrug til rumopvarmning: 0, kwh/m²år Energiforbrug til overtemperatur: 0,0 kwh/m²år Energiforbrug til overtemperatur: 0,0 kwh/m²år Energiforbrug til overtemperatur: 0,0 kwh/m²år Energiforbrug til overtemperatur: 0,0 kwh/m²år Dimensionerende transmissionstab excl vinduer og døre:,0 W/m² Dimensionerende transmissionstab excl vinduer og døre:,8 W/m² Dimensionerende transmissionstab excl vinduer og døre:, W/m² Dimensionerende transmissionstab excl vinduer og døre:, W/m² Konstruktioner BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Fundament for ydervæg skifter Leca blokke i højden skifter Leca blokke i højden: 0 mm Leca blokke yderst 00 mm Isolering 0 mm Leca blokke inderst skifter Leca blokke i højden: 0 mm Leca blokke yderst 0 mm Isolering 0 mm Leca blokke inderst skifter Leca blokke i højden: 0 mm Leca blokke yderst 00 mm Isolering 0 mm Leca blokke inderst Beton til frostfri dybde ψ = 0, W/mK Beton til frostfri dybde ψ = 0, W/mK Beton til frostfri dybde ψ = 0,09 W/mK Beton til frostfri dybde ψ = 0,08 W/mK Fundament for bærende skillevæg skifter 0 mm Leca blokke, λ = 0,8 Renselag i beton skifter 0 mm Leca blokke, λ = 0,8 Renselag i beton skifter 0 mm Leca blokke, λ = 0,8 Renselag i beton skifter 0 mm Leca blokke, λ = 0,8 Renselag i beton U-værdi er indregnet i terrændækkets U-værdi ψ = 0,0 W/mK U-værdi er indregnet i terrændækkets U-værdi ψ = 0,0 W/mK U-værdi er indregnet i terrændækkets U-værdi ψ = 0,0 W/mK U-værdi er indregnet i terrændækkets U-værdi ψ = 0,0 W/mK Fundament for ikke bærende skillevæg Ingen fundament Ingen fundament Ingen fundament Ingen fundament Fortsætter næste side...

16 Parcelhuset Konstruktioner BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Terrændæk Parket / klinker 00 mm beton 00 mm polystyren S 0, λ = 0,06 00 mm grusafretning Parket / klinker 00 mm beton 00 mm polystyren S 0, λ = 0,06 00 mm grusafretning Parket / klinker 00 mm beton 00 mm polystyren S 0, λ = 0,06 00 mm grusafretning Parket / klinker 00 mm beton 00 mm polystyren S 0, λ = 0,06 00 mm grusafretning U = 0,0 W/m²K U = 0,08 W/m²K U = 0,08 W/m²K U = 0,06 W/m²K Fundament for bærende skillevæg er indregnet i U-værdien Fundament for bærende skillevæg er indregnet i U-værdien Fundament for bærende skillevæg er indregnet i U-værdien Fundament for bærende skillevæg er indregnet i U-værdien Ydervæg 0 mm bredde: 00 mm formur i beton 0 mm ventilation 90 mm mineraluld, λ = 0,0 0 mm LAC-væg, λ = 0, mm bredde: 00 mm formur i beton 0 mm ventilation 0 mm mineraluld, λ = 0,0 0 mm LAC-væg, λ = 0,880 0 mm bredde: 00 mm formur i beton 0 mm ventilation 00 mm mineraluld, λ = 0,0 0 mm LAC-væg, λ = 0, mm bredde: 00 mm formur i beton 0 mm ventilation 0 mm mineraluld, λ = 0,0 0 mm LAC-væg, λ = 0,880 U = 0,8 W/m²K U = 0, W/m²K U = 0, W/m²K U = 0,0 W/m²K Bærende skillevæg 0 mm LAC-væg 0 mm LAC-væg 0 mm LAC-væg 0 mm LAC-væg Ikke bærende skillevæg 00 mm LAC-væg 00 mm LAC-væg 00 mm LAC-væg 00 mm LAC-væg Tag lag asfaltpap 90 mm trykfast mineraluld, λ = 0,07 80 mm Lyddæk 70 med akustikoverflade, λ = 0,770 lag asfaltpap 0 mm trykfast mineraluld, λ = 0,07 80 mm Lyddæk 70 med akustikoverflade, λ = 0,770 lag asfaltpap 0 mm trykfast mineraluld, λ = 0,07 80 mm Lyddæk 70 med akustikoverflade, λ = 0,770 lag asfaltpap 9 mm trykfast mineraluld, λ = 0,07 80 mm Lyddæk 70 med akustikoverflade, λ = 0,770 U = 0, W/m²K U = 0,0 W/m²K U = 0,08 W/m²K U = 0,07 W/m²K Vinduer og udv. døre 8 m² vinduesareal svarende til % af bruttoetagearealet 8 m² vinduesareal svarende til % af bruttoetagearealet 8 m² vinduesareal svarende til % af bruttoetagearealet 8 m² vinduesareal svarende til % af bruttoetagearealet lags energiruder med argon lags energiruder med argon lags energiruder med argon lags energiruder med krypton U glas =,8 W/m²K U glas = 0,7 W/m²K U glas = 0,7 W/m²K U glas = 0, W/m²K g-værdi = 0, g-værdi = 0, g-værdi = 0, g-værdi = 0, U vindue =,0 W/m²K (gennemsnit) U vindue =,0 W/m²K (gennemsnit) U vindue =,00 W/m²K (gennemsnit) U vindue = 0,80 W/m²K (gennemsnit) ψ = 0,0 W/mK (indbygning) ψ = 0,0 W/mK (indbygning) ψ = 0,0 W/mK (indbygning) ψ = 0,0 W/mK (indbygning) Solafskærmning Fast solafskærmning i tre søjlemellemrum i sydfacade Fast solafskærmning i tre søjlemellemrum i sydfacade Fast solafskærmning i tre søjlemellemrum i sydfacade Fast solafskærmning i tre søjlemellemrum i sydfacade Ovenlysvinduer m² ovenlys U =,8 W/m²K ψ = 0, W/mK m² ovenlys U =,8 W/m²K ψ = 0, W/mK Ingen Ingen Installationer BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Hovedforsyning Direkte fjernvarme Direkte fjernvarme El El Varmeanlæg Fortsætter næste side... Hele huset opvarmes via gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt. Alle varmerør inden for den opvarmede zone. Eventuelle håndklædetørrere udlægges for lav fremløbstemperatur. Hele huset opvarmes via gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt. Alle varmerør inden for den opvarmede zone. Eventuelle håndklædetørrere udlægges for lav fremløbstemperatur. Huset opvarmes primært via ventilationsluften gennem kompaktaggregat med varmegenvinding og varmepumpe. Individuel temperaturregulering via variabel indblæsningsluftmængde. Desuden suppleres med el-radiatorer og -gulvvarme i bl.a. badeværelser af hensyn til komforten. Huset opvarmes primært via ventilationsluften gennem kompaktaggregat med varmegenvinding og varmepumpe. Individuel temperaturregulering via variabel indblæsningsluftmængde. Desuden suppleres med el-radiatorer og -gulvvarme i bl.a. badeværelser af hensyn til komforten. 6

17 Parcelhuset Installationer BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Brugsvand Hovedvandstik med hovedmåler placeres i teknikrum. Her placeres også en 0 l varmtvandsbeholder for fjernvarme samt fordelerrør for koldt og varmt brugsvand. Hovedvandstik med hovedmåler placeres i teknikrum. Her placeres også en 0 l varmtvandsbeholder for fjernvarme samt fordelerrør for koldt og varmt brugsvand. Hovedvandstik med hovedmåler placeres i teknikrum. Her placeres også kompaktaggregat indeholdende en 80 l varmtvandsbeholder samt fordelerrør for koldt og varmt brugsvand. Opvarmning af brugsvand via varmepumpe. Hovedvandstik med hovedmåler placeres i teknikrum. Her placeres også kompaktaggregat indeholdende en 80 l varmtvandsbeholder samt fordelerrør for koldt og varmt brugsvand. Opvarmning af brugsvand via varmepumpe. Koblingsledninger udføres i PEX RIR og føres i gulve fra fordelerrør frem til koblingsdåse i væg. Alle ledninger placeres inden for den opvarmede zone. Der udføres ikke cirkulation på varmt brugsvand. Koblingsledninger udføres i PEX RIR og føres i gulve fra fordelerrør frem til koblingsdåse i væg. Alle ledninger placeres inden for den opvarmede zone. Der udføres ikke cirkulation på varmt brugsvand. Koblingsledninger udføres i PEX RIR og føres i gulve fra fordelerrør frem til koblingsdåse i væg. Alle ledninger placeres inden for den opvarmede zone. Der udføres ikke cirkulation på varmt brugsvand. Koblingsledninger udføres i PEX RIR og føres i gulve fra fordelerrør frem til koblingsdåse i væg. Alle ledninger placeres inden for den opvarmede zone. Der udføres ikke cirkulation på varmt brugsvand. Ventilation Huset ventileres naturligt med et luftskifte svarende til bygningsreglementets krav. Der monteres friskluftsventiler og aftrækskanaler. I køkken placeres emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen. Huset ventileres mekanisk via et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Luftmængde i henhold til bygningsreglementets krav med udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum. Luftfordelingssystemet udføres i et slangesystem som består af Ø7 mm plastslanger samt nogle armaturbokse. Der foretages indblæsning ved gulv (evt, i sokkel i skabe) og udsugningsbokse monteres i væg ved loft. Alle slanger og armaturer er holdt inden for klimaskærmen. Der er ikke direkte forbindelse mellem de enkelte opholdsrum, så man undgår derved alle former for telefoni mellem de enkelte rum. I køkken placeres emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen. Huset ventileres mekanisk via et kompaktaggregat med varmegenvinder og varmepumpe. Luftmængde i henhold til bygningsreglementets krav med udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum. Luftfordelingssystemet udføres i et slangesystem som består af Ø7 mm plastslanger samt nogle armaturbokse. Der foretages indblæsning ved gulv (evt, i sokkel i skabe) og udsugningsbokse monteres i væg ved loft. Alle slanger og armaturer er holdt inden for klimaskærmen. Der er ikke direkte forbindelse mellem de enkelte opholdsrum, så man undgår derved alle former for telefoni mellem de enkelte rum. I køkken placeres emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen. Huset ventileres mekanisk via et kompaktaggregat med varmegenvinder og varmepumpe. Luftmængde i henhold til bygningsreglementets krav med udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum. Luftfordelingssystemet udføres i et slangesystem som består af Ø7 mm plastslanger samt nogle armaturbokse. Der foretages indblæsning ved gulv (evt, i sokkel i skabe) og udsugningsbokse monteres i væg ved loft. Alle slanger og armaturer er holdt inden for klimaskærmen. Der er ikke direkte forbindelse mellem de enkelte opholdsrum, så man undgår derved alle former for telefoni mellem de enkelte rum. I køkken placeres emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. Erstatningsluft etableres via kanal til det fri med oplukkeligt spjæld, der åbner, når emhætten er i brug. I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen. Lufttæthed Max luftskifte på, l/s.m² ved en trykforskel på 0 Pa Max luftskifte på, l/s.m² ved en trykforskel på 0 Pa Max luftskifte på, l/s.m² ved en trykforskel på 0 Pa Max luftskifte på 0, l/s.m² ved en trykforskel på 0 Pa Solcelleanlæg Ingen Ingen m² på skrå solafskærmning på sydfacade til el-produktion. 0 m² på skrå solafskærmning på sydfacade til elproduktion. Solvarmeanlæg Ingen Ingen Ingen Ingen 7

18 Parcelhuset. 00 mm betonforplade.. Detaljer. Luftspalte. Mineraluld λ = 0,0 W/mK. 0 mm helvæg Ydervæg Ydervægskonstruktionen består af en 0 mm bagvæg i letklinkerbeton, mekanisk fastholdt mineraluldsisolering dimensioneret i henhold til valgte varmeværdier samt en klimaskærm, udført som 00 mm forplade i beton. Klimaskærmen forankres til bagvæggen med glasfiberbeslag, så varmetab minimeres. BR 08 LAV LAV LAV 0 Ydervæg, mm Isolering, mm U-værdi, W/m²K 0,8 0, 0, 0,0. 00 mm betonplade. Luftspalte. Mineraluld λ = 0,0 W/mK. 0 mm helvæg. Fugtspærre/radonsikring 6. Elastisk fuge 7. Gulvbelægning mm armeret beton 9. Polystyren S0 λ = 0,0 W/mK Fundament, ydervæg Fundamentet er et randfundament af skifter isolerende letklinkerblokke og beton til frostfri dybde. Ved særligt brede fundamenter udføres disse med to rækker bloksten med trykfast isolering imellem og murbindere til at stabilisere konstruktionen. I de to lavenergiklasser LAV og LAV 0 indføres et. skifte for at nedbringe linietabet gennem fundamentet mest muligt. 0. Leca blokke. Trykfast mineraluld λ = 0,0 W/mK. Sand. Betonfundament. Murbindere BR 08 LAV LAV LAV 0 Bredde, mm Isolering, mm Linietab, W/mK 0, 0, 0,09 0,08. 0 mm helvæg. Fugtspærre/radonsikring. Elastisk fuge. Gulvbelægning. 00 mm armeret beton Fundament, bærende skillevæg Fundament for bærende skillevæg er bygget op med skifter 0 90 mm letklinkerblokke for energiklasserne BR 08 og LAV, og skifter 0 90 mm letklinkerblokke for energiklasserne LAV og LAV Polystyren S0 λ = 0,06 W/mK 7. Leca blokke 8. Sand 9. Betonfundament 7 6 For alle energiklasser gælder, at linietabet gennem det pågældende skillevægsfundament kan udelades i energiberegningen jf. DS

19 Parcelhuset. lag asfaltpap. 00 mm betonforplade. Glasfi berbeslag. Klæbet dampspærre. 80 mm lyddæk 6. Lister 7. Forankring 8. 0 mm helvæg 9. Mineraluld, λ = 0,0 W/mK 0. Luftspalte. Trykfast mineraluld λ = 0,07 W/mK Tagfod Tagopbygningen består af 80 mm massiv letklinkerdæk, påklæbet dampspærre og mekanisk fastholdt mineraluldsisolering samt lag tagpap. Hældningen for tagkonstruktionen er º. Forpladen forankres til bagvæggen med glasfiberbeslag, så varmetab minimeres. Skemaet viser tagisoleringens dimension og U-værdi. BR 08 LAV LAV LAV 0 Isolering, mm U-værdi, W/m²K 0, 0,0 0,08 0,07. lag asfaltpap. Trykfast mineraluld λ = 0,07 W/mK. Klæbet dampspærre. 80 mm lyddæk 6. Lister 7. Forankring 8. 0 mm helvæg Tagopbygning, bærende skillevæg Tagopbygningen består af 80 mm massiv letklinkerdæk, påklæbet dampspærre og mekanisk fastholdt mineraluldsisolering samt lag tagpap. Hældningen for tagkonstruktionen er º. Denne bærende skillevæg er udført i 0 mm letklinkerbeton, så tilstrækkelig vederlag for dækelementerne sikres. Skemaet viser tagisoleringens dimension og U-værdi. 6 7 BR 08 LAV LAV LAV 0 Isolering, mm U-værdi, W/m²K 0, 0,0 0,08 0,07. lag asfaltpap. Trykfast mineraluld λ = 0,07 W/mK. Glasfi berbeslag. Krydsfi ner Tagopbygning, udhæng Udhænget er konstrueret som en selvbærende udvendig søjle-bjælke-konstruktion med mm betonsøjler, der bærer en L-formet mm betonbjælke. Betonbjælken udgør husets stern. Med denne form for udhæng undgås store kuldebroer, samtidig med at der skabes overdækning ved de store sydvendte vinduespartier. Søjlerne stabiliseres i toppen med glasfiberbeslag til bagvægskonstruktionen, så varmetab minimeres. 9

20 Parcelhuset. Gulvbelægning. 00 mm armeret beton. Polystyren S0 λ = 0,06 W/mK. Sand Terrændæk Terrændækket er bygget op af et kapillarbrydende underlag med trykfast isolering samt 00 mm betonlag. Hvor dette kræves, er der istøbt gulvarmeslanger. Gulvbelægningen i opholdsrum er parketgulv på filt. De våde rum er belagt med klinker BR 08 LAV LAV LAV 0 Isolering, mm U-værdi, W/m²K 0,0 0,08 0,08 0,06. Vindue. Vinduesplade med påklæbet dampspærre. Sålbænk. Konsolbeslag. Elastisk fuge mm betonforplade 7. Mineraluld λ = 0,0 W/mK 8. 0 mm helvæg Vinduer Ved lavenerigbyggeri kan man udnytte den passive solindstråling gennem vinduer til varmetilskud. Det gøres ved at have store vinduespartier mod syd og begrænse vinduesarealerne mod øst, vest og nord. Glasset skal have en solindstrålingsværdi (g-værdi) på minimum 0,, og glasdelen bør være størst mulig (over 80 %). Husets samlede vinduesareal udgør % af bruttoarealet med en glasandel på 0,8. Indbygning af vinduet udføres med indstøbte plastkonsolbeslag, der er placeret punktvis i forpladen i henhold til forskrifterne for vinduesmontering. 8 Dampspærren monteres på udvendig side af karmen og hæftes til bagvæggen med butylklæber, så tilstrækkelig tæthed sikres. Linietab for indbygning af vinduet, Ψ = 0,0 W/mK Glastype BR 08 LAV LAV LAV 0 lag argon lag argon lag argon lag argon U (glas), W/m²K,8 0,7 0,7 0, U (vindue), W/m²K,0,0,00 0,80 U (vindue) er gennemsnitlig værdi for alle vinduer 0

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne Medina Brackovic Flemming Findorf Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland En informationskampagne, der gennemføres med støtte fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje Energitjenesten

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 2013 Assens Kommune Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 Indhold Allerede fra 2008...2 Energirammen...2 Energirammens kriterier...2 Energiberegninger... 3 Krav til bygningens transmissionstab

Læs mere

Hvordan bygges et passivhus

Hvordan bygges et passivhus Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

A B C D C E F G Kontroludskrift Side 1 af 5 Kontroludskrift Indberettet d. 02-04-2012 Energimærke-nr. 100263473 Bygningsdata Navn Hovedbygning Opførelsesår 1978 BBR-bygningsnummer 001 Renoveringsår

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Stenagervænget 12. Verdens første fuldmurede passivhus

Stenagervænget 12. Verdens første fuldmurede passivhus Stenagervænget Projektudvikler Thyholm Murer A/S Floulevej 6 7790 Thyholm Telefon 97 87 15 55 www.thyholm-murer.dk Ingeniør Ellehauge & Kildemoes Vestergade 48H, 2.tv 8000 Århus C Telefon 86 13 20 16 www.elle-kilde.dk

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kassandravej 44 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-000000 Energikonsulent: Morten Wæhrens Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitektfirmaet

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ebbemosen 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ebbemosen 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 10 Adresse: Ebbemosen 4 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005026-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Dystrupvej 6A 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: 707-106893-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Bygningen er en nyopført etageboligbebyggelse i 9 etager med delvis kælder.

Bygningen er en nyopført etageboligbebyggelse i 9 etager med delvis kælder. SIDE 1 AF 6 Adresse: Promenadebyen 6 Postnr./by: Resultat 5000 Odense C BBR-nr.: 461-703065-001 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gammelbro 60 7190 Billund Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2013 Til den 4. marts 2023. Energimærkningsnummer 310027953 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Ådalen 6 Q 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-166226 Energikonsulent: Michael Sven Koch Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskonsulenten

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

  # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007 ! " " # $% &'! ( ) ) ) $ * " " # + *, -. / &&..01 20 3 1 &" * " " # +, 4. / 5..01 20 ( -4 6! 3 1 " * " " # +, '4 /..01 20 ( 4. 6! 3 1 Krav til energirammen 25000 kwh/år 20000 15000 10000 5000 Andre bygninger

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

Om at holde hus med energien

Om at holde hus med energien Om at holde hus med energien Af Allan Aasbjerg Nielsen Det kan lade sig gøre at bygge huse, der er så tætte og velisolerede, at de kun forbruger omkring en sjettedel af det normale varmeforbrug. Varmebalance

Læs mere

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.

Læs mere