Helvægge og dæk af letbeton. HÆFTE NR. 10 Aug Energieffektive boliger. Parcelhus Etagehus LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helvægge og dæk af letbeton. HÆFTE NR. 10 Aug. 2008. Energieffektive boliger. Parcelhus Etagehus LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH"

Transkript

1 Helvægge og dæk af letbeton Energieffektive boliger HÆFTE NR. 0 Aug. 008 Parcelhus Etagehus LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

2 Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Lovgivning.... Energirammer.... Maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm.... Utætheder i klimaskærm.... Mindstekrav til bygningsdeles isoleringsevne.... Beregningsmetoder.... Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri? Orientering på grunden.... Indretning med hensyn til dagslys og solindfald.... Konstruktioner.... Vinduer og døre Solafskærmning Opvarmning og ventilation Solvarmeanlæg Solcelleanlæg Fordele ved tungt byggeri Varmeakkumulering CO besparelse i livscyklus Tæthed og holdbarhed Lydforhold Parcelhuset Bygningsbeskrivelse.... Materialevalg.... Installationsbeskrivelse.... Resultatskema Detaljer Letbetonelementgruppen - BIH Letbetonelementgruppen BIH er en produktgruppe under Dansk Beton, hvor elementproducenter og materialeleverandører samarbejder i fælles interesse. Formålet er at udbygge og udnytte den bedste faglige viden om elementer af letbeton og stille denne ekspertise til rådighed for såvel projekterende som udførende. Samarbejdet har gennem årene resulteret i forskellige hæfter vedr. bæreevne, stabilitet, lydisolering m.v. I dag er alle disse informationer tilgængelige på BIH s hjemmeside, www. bih.dk, hvor hæfterne kan bestilles eller downloades. Materialer i helvægge og dæk af letbeton Helvægge og dæk af letbeton fremstilles af letklinker, cement og sand. Letklinker er små kugler af hårdtbrændt ler - lette og porøse med et utal af små luftfyldte celler. Letklinkerne brændes ved C, og resultatet bliver et kemisk neutralt produkt med stor styrke og god varmeisoleringsevne. Kvalitetssikring Alle producenter i BIH har etableret en effektiv kvalitetsstyring af produktionen af helvægge og dæk og er tilsluttet en akkrediteret certificeringsordning. Service Producenterne yder en udstrakt service i projekteringsfasen. Ud over fyldestgørende informationer på internettet og i brochuremateriale, står producenternes byggetekniske konsulenter til rådighed med vejledning i hele byggeforløbet. Hæftets anvendelse De forskellige anvisninger i dette hæfte er primært udarbejdet som vejledende information til arkitekter og ingeniører i forbindelse med projektering af byggeri, hvor der anvendes dækelementer og helvægge af letbeton. Ansvaret for den konkrete projektering ligger hos den projekterende. BIH og medlemsvirksomhederne påtager sig således ikke noget juridisk ansvar i forbindelse med denne anvisnings information. 6. Etagehuset Bygningsbeskrivelse Materialevalg Installationsbeskrivelse Resultatskema Detaljer Referencer Bygningsreglement 008, BR 08 SBi-anvisning Bygningers energibehov SBi program Be06 Bygningers energibehov SBi-anvisning 6 Anvisning om Bygningsreglement 008 DS 8 Beregning af bygningers varmetab 7. Virksomhederne bag BIH... 9 Ti-rapport: Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt byggeri, august 007 BIH-hæfte : Lydisolering, april 008

3 Indledning. Indledning Denne anvisning er resultatet af et projektarbejde, som BIH har gennemført med henblik på at give et generelt indblik i, hvordan energieffektive boliger kan bygges med anvendelse af elementer af letbeton til vægge, etageadskillelser og tagdæk. I projektet er der anvendt to hustyper - et etplans parcelhus på 9 m² samt et etageboligbyggeri i etager med lejligheder. Begge hustyper er gennemarbejdet energiteknisk med henblik på at finde velegnede løsninger, der opfylder fire energiklasser: - de nuværende krav i Bygningsreglement lavenergiklasse - lavenergiklasse - lavenergiklasse 0 (se mere om denne klasse i afsnit. Energirammer) Alle energirammeberegninger er udført i henhold til SBianvisning Bygningers energibehov og ved brug af beregningsprogrammet Be06. Hæftet er opdelt i en generel del og i afsnittene til samt en specifik del for parcelhuset og etagehuset i henholdsvis afsnit og 6. Projektet er gennemført med finansiel støtte fra: Aalborg Portland Postboks 6, 900 Aalborg Projektet er gennemført med teknisk bistand fra: Arkitektfirmaet C. F. Møller Nørrebrogade A, 700 Vejle Ingeniørfirmaet Hundsbæk & Henriksen Gunhilds Plads 6, 700 Vejle Statens Byggeforskningsinstitut SBi Dr. Neergaards Vej, 970 Hørsholm Interaktiv visualisering på er udarbejdet af: frecle Rosenvængets Allé 7B, 00 København I projektet har vi fået værdifuld sparring fra: Aalborg Portland Thermisol Maxit Vildbjerg Vinduet Konstruktions- og installationsløsninger i projektets dokumentationsmateriale viser principielle løsninger med vægt på de energitekniske forhold. Detailprojektering af statiske og installationsmæssige forhold er ikke foretaget, og der er ikke beregnet indeklimamæssige forhold for de enkelte rum. Saint-Gobain Isover Nilan Sonnenkraft Scandinavia PRO TEC VINDUER VELFAC På findes en interaktiv visualisering af projektets parcelhus. Her kan man gå en tur i huset og søge information om husets konstruktioner og installationer. Letbetonelementgruppen BIH takker alle samarbejdspartnere for deres indsats og det gode samarbejde.

4 Lovgivning. Lovgivning Kravene til bygningers energiforbrug findes i Bygningsreglement 008, kapitel 7. Citat: Bygninger skal opføres, så unødvendig energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, samtidig med at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. BR 08 udmønter kravene i form af: - energirammer - maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm - utætheder i klimaskærm - mindstekrav til bygningsdeles isoleringsevne.. Energirammer En energiramme omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand samt eventuel belysning (for boliger skal energiforbrug til belysning ikke medtages i energirammen). Energirammerne er fastlagt således for boliger (A angiver det opvarmede etageareal): BR kwh/m² pr. år tillagt 00/A kwh pr. år Lavenergibygning klasse 0 kwh/m² pr. år tillagt 600/A kwh pr. år Lavenergibygning klasse kwh/m² pr. år tillagt 00/A kwh pr. år Anvendelse af lavenergiklasserne er frivillig, men kommunerne kan gennem lokalplaner indføre krav om anvendelse af klasse eller klasse. Det forventes, at lavenergiklasse bliver obligatorisk fra 00 og lavenergiklasse fra 0. I regeringsgrundlaget fra efteråret 007 er indarbejdet forslag om, at nye bygninger i 00 skal bruge 7 % mindre energi end i dag. I dette projekt har vi derfor defineret en ny energiklasse, som vi kalder Klasse 0. Denne klasse er beregnet som 0, ( /A) kwh/år. Klassen er på niveau med den tyske passivhusklasse. Kriterierne i den tysk definerede passivhusklasse er ikke medtaget i projektet. Det skyldes primært, at en række forhold i kriterierne og den tilhørende energiberegningsmetode (PHPP-metoden) er forskellige fra de danske energikrav og beregningsmetoden Be06... Maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm Krav til maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm excl. vinduer og døre er indført for at fremtidssikre byggeriet. Det dimensionerende varmetab må ikke overskride: - bygning i etage: 6 W/m² - bygning i etager: 7 W/m² - bygning i etager og derover: 8 W/m².. Utætheder i klimaskærm Utætheder i klimaskærmen medfører varmetab. Derfor stiller BR 08 krav om, at utætheder gennem klimaskærm skal begrænses til maksimalt, l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 0 Pa (Pascal). For et parcelhus på 0 m² med, m loftshøjde svarer dette til maskimalt 80 m³/time eller et luftskifte gennem utætheder på, gange pr. time... Mindstekrav til bygningsdeles isoleringsevne Mindstekravet til bygningsdeles isoleringsevne skal sikre, at der ikke opstår fugt- og kondensproblemer. Kravene fremgår af kapitel 7. i BR 08; de vil normalt være opfyldt ved hensigtsmæssigt konstrueret lavenergibyggeri... Beregningsmetoder Ved projektering beregnes transmissionskoefficienter (U-værdier) og linietab (ψ-værdier) i henhold til DS 8. Beregning af energibehovet foretages efter metoden i SBi-anvisning ; ved beregningerne kan beregningsmodulet Be06 anvendes som værktøj. Ved beregning af energibehovet tages hensyn til bygningens placering og orientering, klimaskærm, varmeanlæg, varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelle ventilations- og køleanlæg, solindfald, solafskærmning, naturlig ventilation, det planlagte indeklima samt udeklimaet. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til eventuel anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kondenserende kedler, fjernvarme, varmegenvinding samt køling. Lavenergibygninger kan fritages for tilslutningspligt til offentlige forsyningsnet, når det af kommunalbestyrelsen vurderes, at de er berettigede til at blive fritaget fra tilslutningspligten.

5 Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri?. Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri? De nye krav til beregning af bygningens energiramme stiller andre krav til bygningen og dens udformning end de tidligere krav til maksimale U-værdier og varmetabsrammer. Omvendt giver de nye regler også en lang række optimeringsmuligheder på det energimæssige område. Nedenstående forhold indgår i beregningsmodellen Be06 og er vigtige at overveje, når man projekterer byggeri i dag: - orientering på grunden - indretning med hensyn til dagslys og solindfald - konstruktioner - detaljer - vinduer og døre - solafskærmning - installationer - varmesystem - ventilation - varmegenvinding - solvarmeanlæg - solcelleanlæg - varmepumper - jordvarmeanlæg.. Orientering på grunden Rigtig orientering af bygningen på grunden er vigtig for at udnytte energitilskuddet fra solindfaldet gennem vinduer optimalt. Bygningsorienteringen må derfor med i arkitektens første overvejelser ved planlægning af lavenergibyggeri. Er der tale om bygninger i lavenergiklasse 0 er syd den primære hovedretning, idet sydfacaden skal trække mest muligt dagslys og varme ind i huset. Nedenstående tabel viser den årlige energibalance for et vindue placeret i facader mod de fire verdenshjørner: Facade Årlig energibalance, kwh/m²år Nord - 8 Øst + Syd + 87 Vest + Energibalance for et vindue på,0,0 m, U vindue =,0 W/m²K, g-værdi = 0, Bygningens placering på grunden kan spille en væsentlig rolle for energibalancen, idet de optimale forhold opnås ved sollysets uhindrede adgang til bygningens glasarealer. Det er primært skygger fra andre bygninger eller bevoksninger, der skal tages i betragtning. Endvidere kan terrænforhold spille ind, fx ved placering på skrånende grund eller ved bygninger med kældre... Indretning med hensyn til dagslys og solindfald Vinduer orienteret mod de forskellige verdenshjørner har hver deres fordele og kvaliteter med hensyn til dagslys. Nordvendte vinduer giver lysindfald fra himmelrummet. Det er velegnet til funktioner, der fordrer en jævn lysintensitet og ensartet farvegengivelse. Østvendte vinduer bringer dagslyset langt ind i bygningen morgen og formiddag. Sydvendte vinduer bringer sollyset ind i boligen en stor del af dagen og giver dermed rig mulighed for passiv solvarme; man skal her være opmærksom på mulighed for overophedning samt på kontrast i lysets intensitet tæt ved vinduet og langt fra vinduet. Vestvendte vinduer bringer sollyset langt ind i bygningen eftermiddag og aften. For stor kontrast i lysintensiteten kan medvirke til øget energiforbrug til kunstlys for at kompensere for kontrasten. Såfremt hovedparten af vinduerne samles på sydfacaden, stilles der nye krav til boligindretningen for at sikre, at alle opholdsrum får tilstrækkelig dagslysadgang. For boliger er der ikke fastsat konkrete krav i BR 08, men for arbejdsrum anføres som vejledning, at rudearealet ved sidelys skal udgøre minimum 0 % af gulvarealet ved en lystransmittans for ruden på mindst 0,7. Lystransmittansen kan variere med rudefabrikatet. Som udgangspunkt kan det antages, at -lagsruder har en lystransmittans på ca. 0,79 og at -lagsruder har en lystransmittans på ca. 0,7... Konstruktioner Konstruktioner skal udformes, så de giver den fornødne varmeisolering og tæthed, således at der ikke opstår skadelig kondens i konstruktionen eller på den indvendige overflade. I en velisoleret konstruktion vil kondens på den indvendige overflade normalt ikke være et problem. Kondens i konstruktionen kan ikke helt undgås. Ved valg af uorganiske materialer som letbeton, beton eller tegl ses der sjældent skader som følge af kondens i konstruktionerne. Ved anvendelse af organiske materialer som træ og træplader i konstruktionerne skal man være opmærksom på tætheden af dampspærrer for at forhindre fugtophobninger, der kan give anledning til skimmelsvamp og råd. I alle typer af konstruktioner skal kuldebroer begrænses, dels fordi de øger risikoen for kondens, og dels fordi de medfører store varmetab. Her skal man især være opmærksom på alle former for metalbeslag, der gennembryder isoleringslaget, på fundamentsløsninger, detaljer ved vinduer samt ved murkamme.

6 Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri? Tæthed i konstruktioner og samlinger skal ofres en del opmærksomhed ved projektering og arbejdsudførelse for at sikre den nødvendige ydeevne. Følgende detaljer kan give store utætheder: - ventilationskanaler, der føres gennem dampspærrer i lofter - el-installationer i vægge og lofter med dampspærrer - el-installationer, der bores igennem bagmure - fuger ved vinduer - fuger mellem og under bagmure - samlinger i dampspærrer Lavenergihuse er ofte ventileret og opvarmet ved hjælp af et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Er utæthederne i huset for store, er det vanskeligt at styre luftfordelingen mellem de enkelte rum ligesom varmeenergi går tabt gennem utæthederne... Vinduer og døre Vinduernes funktion er primært at give adgang for dagslys til bygningens rum, give mulighed for ventilation og fungere som redningsåbning. Vinduerne kan bidrage positivt til bygningens varmebalance ved at lade solenergi komme ind i huset gennem ruderne. Det optimale udbytte af den passive solenergi opnås ved at placere hovedparten af vinduerne i bygningens sydfacade. Vinduernes negative påvirkning af energiregnskabet består i det varmetab, der sker gennem vinduerne. I energiteknisk henseende har det optimale vindue følgende egenskaber: - høj lystransmittans for ruden - høj g-værdi (solvarmetransmittans) for glasset - lav U-værdi for ruden - lav U-værdi for karm og ramme - begrænset areal af karm/ramme i forhold til glasareal - lav ψ-værdi for afstandsprofilet mellem glassene i termoruden (varm kant) -lag energirude -lag energirude Solvarmetransmittans, g-værdi Luft, W/m²K Transmissionskoefficient, U-værdi ved fyldning med Argon, W/m²K 0,7-0,6,,9,,6, Krypton, W/m²K 0,0 0,6 0,9, 0,7,0 0, 0,8 Typiske værdier for solvarmetransmittans og transmissionskoeffecient for energiruder U-værdien for karm og ramme er afhængig af materialevalg og konstruktion. Ved valg af velisolerede karme/rammer og minimal andel af karm/ramme vil der normalt kunne påregnes gennemsnitlige værdier som vist i nedenstående tabel. -lag energirude, argon -lag energirude, argon -lag energirude, krypton Nøjagtige resulterende U-værdier for vinduer oplyses af vinduesproducenterne. Vinduer med lav U-værdi sikrer en høj indvendig overfladetemperatur. Derfor undgås gener som følge af kuldestråling og termisk træk. Man kan derfor opholde sig tæt på vinduet uden at føle gener. Vinduesarealet for en bygning kan som vejledende udgangspunkt vælges til % af bruttoetagearealet. Op til 0 % af vinduesarealet placeres i sydfacaden... Solafskærmning Glasandel Uglas, W/m²K Uvindue, W/m²K 0,8,8,0 0,8 0,7 0,9 0,8 0, 0,80 Typiske gennemsnitlige resulterende U-værdier for vinduer og døre Beregningsreglerne er indrettet således, at der ved en beregnet rumtemperatur over 6 ºC indregnes energiforbrug til køling af bygningen, uanset om køling er installeret eller ej. Ved at placere en stor del af vinduesarealet i sydfacaden er der risiko for hyppig overtemperatur i sommerperioden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at indarbejde en solafskærming i bygningens sydfacade, der skygger for solindfaldet i sommerperioden, men lader solindfaldet passere i vinterperioden. Solafskærmingen kan være udformet som et fast udhæng eller som en styret afskærmning, fx markise, skodder, persienne og lign., der automatisk træder i funktion, når overtemperaturen indtræffer. Solafskærmningen får derved såvel en energiteknisk som en komfortmæssig effekt..6. Opvarmning og ventilation Valg af installationer til opvarmning og ventilation af bygningen er meget afhængig af den energiklasse, bygningen skal opføres i. Efterfølgende skema viser nogle typiske løsninger, der kan anvendes som udgangspunkt for projekteringen. Skemaet medtager ikke alle tænkelige løsninger, ligesom lokale forsyningsforhold, komfortbehov mv. kan pege på andre løsninger. Det bemærkes, at bygningsreglementet stiller krav om individuel temperaturregulering i boligens rum, og at visse løsninger som fx jordvarme eller el som hovedforsyning kan kræve dispensation fra bygningsmyndigheden. 6

7 Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri? Opvarmning og ventilation BR 08 Klasse Klasse Klasse 0 Hovedforsyning Fjernvarme, gas, olie Fjernvarme, gas, olie Fjernvarme, gas, olie Alternativ: El Varmeanlæg Gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt Alternativ: Radiatoranlæg med udeklimastyret fremløb og termostatstyring Gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt Alternativ: Radiatoranlæg med udeklimastyret fremløb og termostatstyring Gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt Alternativ: Radiatoranlæg med udeklimastyret fremløb og termostatstyring El Alternativ: Fjernvarme, gas, olie Ventilationsanlæg med varmegenvinding og varmepumpe eventuelt suppleret med radiatorer og/eller gulvvarme Alternativ: Ventilationsanlæg med varmegenvinding og eventuelt varmepumpe suppleret med radiatorer og/eller gulvvarme Varmt brugsvand Varmtvandsbeholder forsynet fra hovedforsyningen Varmtvandsbeholder forsynet fra hovedforsyningen Varmtvandsbeholder forsynet fra hovedforsyningen Alternativ: Varmtvandsbeholder forsynet fra ventilationsanlæggets varmepumpe og/eller solvarmeanlæg Varmtvandsbeholder forsynet fra ventilationsanlæggets varmepumpe Alternativ: Solvarmeanlæg Ventilation Naturlig / mekanisk ventilation gennem friskluftsventiler og aftrækskanaler Alternativt: Ventilationsanlæg med modstrømsvarmeveksler Emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen Ventilationsanlæg med modstrømsvarmeveksler. Udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum Emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen Ventilationsanlæg med varmegenvinding og varmepumpe. Udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum Emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen Ventilationsanlæg med varmegenvinding og varmepumpe. Udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum Emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. Erstatningsluft tilføres via kanal til det fri med oplukkeligt spjæld, der åbner, når emhætten er i brug I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen 7

8 Hvad er vigtigt ved lavenergibyggeri?.7. Solvarmeanlæg Solvarmeanlæg findes i mange varianter, der kan kombineres med de løsninger på opvarmning og ventilation, der er nævnt i afsnit.6. Principielt består anlæggene af en solfanger, der placeres på tag eller facade af bygninger. Solvarmen opsamles i et væskefyldt rørsystem, der leder den opvarmede væske til en varmeveksler, som opvarmer brugsvand eller vand til radiatorer og gulvvarme. Anlægget suppleres ofte med en akkumuleringstank med stort rumindhold, således at der på solrige dage kan opsamles en større mængde varmt vand, som anvendes, når tilførslen af solvarme er mindre. Optimal udnyttelse af solfangeren fås ved orientering mod syd ± grader. Den optimale hældning er -60 grader med vandret. Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand kan dække næsten 00 % af varmebehovet i måneder hen over sommeren, men også i vintermånederne kan solfangeranlægget yde et tilskud til energiforbruget. Anvendelse af solfangere bør planlægges tidligt i projekteringen, således at der kan findes optimale energimæssige og arkitektonisk acceptable løsninger på placering af solfangeren..8. Solcelleanlæg Solcelleanlæg producerer el og vil ofte kunne indgå i kombination med løsninger for opvarmning og ventilation, der er nævnt i afsnit.6. Principielt består anlægget af et solpanel med indbyggede solceller, der omsætter lys til fotoelektrisk effekt. Solcelleanlægget tilsluttes via en omformer til bygningens sædvanlige elsystem; endvidere kan solcelleanlægget tilsluttes det offentlige elforsyningsnet og således levere strøm til andre forbrugere. En anden anvendelsesmulighed er at koble solcelleanlægget med en akkumuleringstank, der opvarmer brugsvand eller forsyner et gulvvarmeanlæg. En kvadratmeter solceller svarer ca. til 00 watt og kan med en god placering dvs. mod syd med graders hældning og ingen skygge producere ca. 00 kilowatt timer (kwh) på et år. Hvis solcellerne skal dække et almindeligt familieforbrug af el på f. eks..000 kwh, skal der derfor 0 kvadratmeter til. Anvendelse af solcelleanlæg bør planlægges tidligt i projekteringen, således at der kan findes optimale energimæssige og arkitektonisk acceptable løsninger på placering af solcellepanelet. 8

9 Fordele ved tungt byggeri. Fordele ved tungt byggeri Byggeri med vægge og dæk i letbeton giver en række fordele, som man går glip af, hvis man vælger lettere materialer som trækonstruktion, gips/stål eller porebeton. De væsentligste byggetekniske fordele er: - varmeakkumulering - CO besparelse i livscyklus - tæthed og holdbarhed - lydforhold.. Varmeakkumulering Et materiales varmekapacitet udtrykker dets evne til at optage og afgive varme ved skiftende temperaturer. Tunge materialer som vægge og dæk af letbeton har stor varmekapacitet, hvorimod lette materialer som træ har lille varmekapacitet. Dette kan udnyttes i en bygning, idet temperaturen i bygningen normalt svinger hen over døgnet, hvorved der optages varme, når temperaturen er høj og afgives varme ved lavere temperaturer. Det er især de indvendige konstruktioner i vægge, loft og gulv, der har betydning for bygningens varmekapacitet. SBi-anvisning angiver typiske værdier for bygninger med forskellige konstruktioner: Beskrivelse Indvendige konstruktioner Varmekapacitet, Wh/Km² Ekstra let Lette vægge, gulve og lofter, fx skelet med plader eller brædder, helt uden tunge dele. 0 Middel let Middel tung Ekstra tung Enkelte tunge dele, fx betondæk med trægulv eller porebetonvægge. Flere tunge dele, fx betondæk med klinker og tegl- eller klinkebetonvægge. Tunge vægge, gulve og lofter i beton, tegl og klinker. Bygningers varmekapacitet. Kilde: SBi-anvisning, tabel Bygninger med vægge af letbeton kan normalt henregnes til kategorien Middel tung og beregnes for en varmekapacitet på 0 Wh/km². For parcelhuset, der er anvendt som model i dette projekt, giver konstruktionsvalg mellem ekstra let konstruktion og middel tung konstruktion følgende forskelle i det beregnede energibehov, idet det er forudsat, at alle andre forhold er ens: BR 08 Klasse Klasse Klasse 0 Ekstra let 8, 6,0,9,0 Middel tung 78,0 7, 0, 0,0 Forskel + 9 % + 7 % + 7 % + 0 % Beregnet energibehov for forskellige konstrutkionstyper, kw/m²år Forskellene i energiforbrug betyder, at der med ekstra let konstruktion skal isoleres kraftigere eller anvendes andre installationsløsninger for at opfylde kravene i de enkelte energiklasser... CO besparelse i livscyklus Varmeakkumuleringens indflydelse på klimapåvirkningerne i bygningens livscyklus er undersøgt af Teknologisk Institut i 007. Undersøgelsen er foretaget på to forskellige versioner af en typisk etplans familiebolig. Den ene version er projekteret med bagmure og skillevægge i helvægselementer af letbeton. Den anden er projekteret med indvendige vægge af træ og gips. Alle øvrige bygningsdele, konstruktioner og materialer forudsættes identiske for de to sammenlignede boliger. Husenes CO -udledning og energibehov er undersøgt i fem livscyklusfaser, hvor fase et til tre omfatter udledninger associeret med råstofudvinding, oparbejdning af byggematerialer, produktion af byggematerialer og opførelse af byggeriet. I fjerde fase ses på energiforbruget til opvarmning, ventilation og afkøling i byggeriets anslåede 70-årige driftsperiode. I den femte og sidste fase analyseres energiforbrug til nedrivning, knusning, sortering, deponering og bortkørsel, ligesom karbonatisering af nedknust letbeton inddrages. Konklusionen på undersøgelsen er entydig: Huset af letbeton giver større CO udledning i fremstillingsfasen end huset med den lette konstruktion, men som følge af varmeakkumuleringen er dette merforbrug sparet hjem i løbet af 0 år. I bygningens resterende levetid er CO udledningen fra letbetonhuset mindre end fra det tilsvarende hus i let konstruktion. Det betyder, at huset i letbeton set over hele livscyklusen medfører mindre CO udledning end et tilsvarende hus i let konstruktion. 9

10 Fordele ved tungt byggeri.. Tæthed og holdbarhed De nye krav om tæthed af bygninger stiller krav til omhyggelig arbejdsudførelse ved samlinger mellem bygningsdele og ved dampspærrer. Når der bygges med elementer af letbeton, undgås mange særlige tætningsopgaver, som er nødvendige ved byggeri i let konstruktion. Dette skyldes, at elementerne leveres i store flader, der i sig selv har den fornødne tæthed. Der er således ingen dampspærrer, der skal klæbes eller tapes, og der er ingen risiko for beskadigelser af dampspærren i byggefasen eller i den senere brugsfase, fx ved iboring af dybler til ophængning. Samlingerne mellem elementer af letbeton fuges under montagen med mørtel og elementlim, der giver den fornødne tæthed. Ved døre og vinduer fuges med elastisk fugemasse... Lydforhold Kravene i BR 08 til lydforhold i bygninger tager sigte på at undgå gener med nabostøj. Ved anvendelse af velafprøvede løsninger med elementer af letbeton indfris reglementets krav i såvel rækkehusbyggeri som i etagebyggeri. Lydforholdene internt i den enkelte bolig er ikke reguleret af BR 08, men her giver anvendelsen af elementer af letbeton en række fordele. Der kan fx leveres dækelementer med en særlig akustikoverflade, der har særdeles gavnlig effekt på reduktion af efterklangstiden i rummene. Endvidere giver skillevægge af letbeton en væsentlig reduktion af lydspredningen mellem de enkelte rum i boligen. Mere information om lydforhold kan fås i BIH s hæfte Lydisolering eller hos producenterne. Tagudhæng / ydervæg Principsnit Helvæg 0

11 Parcelhuset. Parcelhuset Det ene af modelhusene er et parcelhus, beregnet som bolig for en børnefamilie. Huset er orienteret og udformet således, at der tages hensyn til de energimæssige forhold, herunder stor udnyttelse af solenergi. Facader og snit - se side -.

12 Parcelhuset.. Bygningsbeskrivelse Arkitekt Mette Nymann, Arkitektfirmaet C. F. Møller, beskriver huset således: Parcelhuset er i ét plan på 9 m² plus carport og skur. Husets design tager udgangspunkt i den enkle nordiske modernisme i sit udtryk. Med sin trekantede form skabes en dynamik, der yderligere styrkes med det store tag med ensidig hældning, der ender i bygningsformens nordlige spids. Taget holder således også sammen på samtlige elementer, der er i spil: Bolig, carport og skur. Huset indeholder også mange klassiske elementer, bl. a. søjlerækken der bærer husets store udhæng i sydfacaden. Alle lysindtag i huset er i form af døre, så der er mulighed for at gå direkte ud til det fri fra alle rum. Alle opholdsrum, der ligger mod syd, er designet som et åbent rumligt forløb, hvorimod rummene mod nord er sekundære rum. Værelser ligger mod vest og øst. I kraft af husets ensidige taghældning, stigende fra nord mod syd, tilføjes det åbne rumforløb en ekstra rumhøjde, der giver et let og luftigt indtryk. Huset fremstår lyst og venligt i sin hvide beton på væggene og med træ på både lofter og gulve, der er med til at give et varmt islæt til rummene. Huset har hovedsageligt indvendige skydedøre, der giver et ekstra dynamisk spil til det store fælles opholdsrums forløb. Huset har en integreret solgård på sydfacaden; de hvide mure er med til at minimere indkig til husets opholdsrum og give læ ved ophold udendørs... Materialevalg I husets basiskonstruktioner er anvendt kendte materialer: Fundamenter: Ydervægge: Betonfundamenter afsluttet med Leca blokke Bærende bagvæg i letbeton Mineraluld Formur i hvide betonelementer Detaljeret konstruktionsbeskrivelse fremgår af resultatskemaet i afsnit.. Detaljer fremgår af afsnit.... Installationsbeskrivelse Afdelingsleder Flemming Hoff Jakobsen, HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S beskriver installationerne: Parcelhuset er beregnet i fire energiklasser. Beregningerne er foretaget med Be06-programmet fra SBi. Igennem de fire klasser skærpes kravene til energiforbruget, og der er foretaget en række valg for at opnå det ønskede resultat. Der findes naturligvis en lang række muligheder såsom mere eller mindre tekniske/isoleringsmæssige valg for at nå det ønskede mål, og derfor er de beskrevne løsninger alene forslag til en løsningsmodel. Det har været ønsket at forsøge at anvende traditionelle og anerkendte produkter og byggemetoder. Konklusion I dag er det muligt med de produkter, der findes på markedet, at udføre parcelhuse og etagebyggeri, som energiteknisk opfylder kravene til lavenergibyggeri, uden at gå på kompromis med komfort og arkitektur. Dette kræver et tæt samarbejde mellem de projekterende, og der er vigtige parametre at overholde såsom bygningens placering, orientering, bygningens tæthed og indretning. Med de produkter, der findes på markedet, og med den udvikling der pt. foregår, er meromkostningen minimal. De valgte løsninger er kortfattet beskrevet i nedenstående beskrivelse og det efterfølgende resultatskema. Forsyningsforhold I projektet er det som udgangspunkt forudsat, at huset er placeret i et område med fjernvarmeforsyning. Huset er i den nuværende BR 08-klasse samt klasse forsynet via direkte fjernvarme. For lavenergibyggeri (klasse 0, og ) vil man dog kunne fritages for tilslutningspligten til fjernvarme/naturgas, og dette er der derfor regnet med i klasse og klasse 0. Skillevægge: Tag: Terrændæk: Bærende og ikke-bærende vægge i letbeton Asfaltpap Trykfast mineraluld Tagelementer af letbeton med akustikoverflade samt 0 0 mm lister Parket / klinker Beton Trykfast polystyren Klasse BR 08 Dette hus er tænkt som et ganske almindeligt byggeri uden særlige tiltag inden for vedvarende energi. Isoleringstykkelser er valgt, idet der er taget udgangspunkt i bygningsreglementets forslag til U-værdier for tilbygninger. Huset er naturligt ventileret og opvarmet via et traditionelt gulvvarmeanlæg. Varmt brugsvand opvarmes via fjernvarmeforsyningen, og der er arbejdet med helt traditionelle løsninger uden supplerende varme fra andre kilder.

13 Parcelhuset Klasse I denne klasse er kravene til klimaskærmen og vinduerne øget let, og U-værdierne er dermed reduceret, hvilket medfører et lavere varmetab fra huset. Yderligere er der valgt at anvende et ventilationsanlæg med varmegenvinding med en god virkningsgrad og lavt energiforbrug til lufttransport. Luften indblæses i opholdsrum og udsuges fra boligens vådrum. Huset opfylder kravene til lavenergiklasse. Derfor vil det være muligt at opnå fritagelse for tilslutningspligten til fjernvarme, men dette er fravalgt i beregningen. Huset har behov for supplerende opvarmning, og derfor er fjernvarmen fastholdt. I modsat fald ville det være nødvendigt at tilføre energi til opvarmning enten via el-varme (kræver dispensation) eller via alternativ opvarmning f.eks. via solvarme eller varmepumpe. Brugsvand regnes opvarmet via fjernvarme. Klasse I denne klasse er kravene til klimaskærmen og vinduerne igen øget. Da huset er uden kollektiv varmeforsyning, er det nødvendigt med supplerende energiforsyning (opvarmning). Dette kan f.eks. udføres via varmepumpe, solvarme eller solcelleanlæg. I eksemplet er der indregnet en varmepumpe. Huset er nu så velisoleret, at varmetabet er reduceret væsentligt i forhold til klasse BR 08. Opvarmningen sker via et kompaktaggregat med en varmepumpe, der tillige via energiindholdet i afkastluften kan opvarme det varme brugsvand. Ventilationsanlægget udføres som i klasse med en god varmegenvinding og lavt energiforbrug til lufttransport. I kompaktaggregatet er der også mulighed for tilslutning af en lille jordvarmepumpe, der vil kunne producere varme til et vandbårent varmeanlæg. Ofte vil det være ønskeligt med gulvvarme i enkelte rum af komforthensyn. Der er valgt et solcelleanlæg, men det kunne også være et solvarmeanlæg eller en kombination af disse. Anlægget er tænkt placeret mod syd og tjener samtidig som solafskærmning for de store glaspartier. Af arkitektoniske årsager har vi i projektet valgt at indregne et solcelleanlæg, hvor panelerne kan vippes afhængig af solindfaldet. En kombination af et solvarmeanlæg og et solcelleanlæg vil også være en mulighed, men vil kræve indarbejdelse af føringsveje for rørene til solfangeren. Desuden vil en dobbeltløsning være dyrere i installation og kræve større servicering efterfølgende. Et byggeri i klasse 0 betyder flere tekniske anlæg og stiller større krav til brugeren omkring teknisk indsigt/forståelse. Klasse 0 ligger tæt på den tyske passivhusstandard og vil med få modifikationer samt en dokumentation i PHPP-beregningsprogrammet kunne certificeres som et passsivhus. Dog er det vigtigt at bemærke, at en løsning med solceller ikke tæller i det tyske beregningsprogram... Resultatskema De energitekniske beregninger for huset er udført ved hjælp af programmet Be06. Ved beregningerne er anvendt de konstruktionsdata, der fremgår af resultatskemaet. De valgte installationsløsninger fremgår ligeledes af resultatskemaet. Hoveddata for energiramme og energiberegninger: BR 08 Klasse Klasse Klasse 0 Energiramme 8, 8, 0,6 0, Energiberegning 78,0 7, 0, 0,0 Krav opfyldt Ja Ja Ja Ja Parcelhuset: Energiramme og energiberegning i kw/m²år Som rumopvarmning er der dog af beregningstekniske årsager regnet med el-radiatorer/håndklædetørrere, idet Be06 ikke kan håndtere mere end varmepumpe, men et vandbåret anlæg ville i eksemplet være at foretrække. Klasse 0 I klasse 0 kræves en meget tæt og velisoleret bygning. Det er vigtigt, at eliminere kuldebroer og i øvrigt sikre, at huset opføres med et skærpet krav til lufttæthed. Vinduerne har nu også meget lave U-værdier, højisolerede ruder, isolerende karme/rammer og varme kanter. Hermed minimeres husets varmetab, og specielt varmetabet ved infiltration nedsættes. Luftskiftet i huset skal stadig opfylde bygningsreglementets krav om 0, gange i timen, men pga. lufttætheden vil stort set al udskiftning af luften foregå via kompaktaggregatet. Også her kan det være ønskeligt med gulvvarme i enkelte rum af komforthensyn, dog skal man bemærke, at huset har svært ved at komme af med en evt. overskudsvarme.

14 Parcelhuset Tværsnit Facade mod syd Facade mod vest Facade mod øst

15 Parcelhuset Energiberegninger BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Energiramme 70 kwh/m² + 00/A = 8, kwh/m²år 0 kwh/m² + 600/A = 8, kwh/m²år kwh/m² + 00/A = 0,6 kwh/m²år 0, x (70 kwh/m² + 00/A) = 0, kwh/m²år Energiberegninger Samlet energibehov: 78,0 kwh/m²år Samlet energibehov: 7, kwh/m²år Samlet energibehov: 0, kwh/m²år Samlet energibehov: 0,0 kwh/m²år Energiforbrug til rumopvarmning: 60,0 kwh/m²år Energiforbrug til rumopvarmning:, kwh/m²år Energiforbrug til rumopvarmning:,7 kwh/m²år Energiforbrug til rumopvarmning: 0, kwh/m²år Energiforbrug til overtemperatur: 0,0 kwh/m²år Energiforbrug til overtemperatur: 0,0 kwh/m²år Energiforbrug til overtemperatur: 0,0 kwh/m²år Energiforbrug til overtemperatur: 0,0 kwh/m²år Dimensionerende transmissionstab excl vinduer og døre:,0 W/m² Dimensionerende transmissionstab excl vinduer og døre:,8 W/m² Dimensionerende transmissionstab excl vinduer og døre:, W/m² Dimensionerende transmissionstab excl vinduer og døre:, W/m² Konstruktioner BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Fundament for ydervæg skifter Leca blokke i højden skifter Leca blokke i højden: 0 mm Leca blokke yderst 00 mm Isolering 0 mm Leca blokke inderst skifter Leca blokke i højden: 0 mm Leca blokke yderst 0 mm Isolering 0 mm Leca blokke inderst skifter Leca blokke i højden: 0 mm Leca blokke yderst 00 mm Isolering 0 mm Leca blokke inderst Beton til frostfri dybde ψ = 0, W/mK Beton til frostfri dybde ψ = 0, W/mK Beton til frostfri dybde ψ = 0,09 W/mK Beton til frostfri dybde ψ = 0,08 W/mK Fundament for bærende skillevæg skifter 0 mm Leca blokke, λ = 0,8 Renselag i beton skifter 0 mm Leca blokke, λ = 0,8 Renselag i beton skifter 0 mm Leca blokke, λ = 0,8 Renselag i beton skifter 0 mm Leca blokke, λ = 0,8 Renselag i beton U-værdi er indregnet i terrændækkets U-værdi ψ = 0,0 W/mK U-værdi er indregnet i terrændækkets U-værdi ψ = 0,0 W/mK U-værdi er indregnet i terrændækkets U-værdi ψ = 0,0 W/mK U-værdi er indregnet i terrændækkets U-værdi ψ = 0,0 W/mK Fundament for ikke bærende skillevæg Ingen fundament Ingen fundament Ingen fundament Ingen fundament Fortsætter næste side...

16 Parcelhuset Konstruktioner BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Terrændæk Parket / klinker 00 mm beton 00 mm polystyren S 0, λ = 0,06 00 mm grusafretning Parket / klinker 00 mm beton 00 mm polystyren S 0, λ = 0,06 00 mm grusafretning Parket / klinker 00 mm beton 00 mm polystyren S 0, λ = 0,06 00 mm grusafretning Parket / klinker 00 mm beton 00 mm polystyren S 0, λ = 0,06 00 mm grusafretning U = 0,0 W/m²K U = 0,08 W/m²K U = 0,08 W/m²K U = 0,06 W/m²K Fundament for bærende skillevæg er indregnet i U-værdien Fundament for bærende skillevæg er indregnet i U-værdien Fundament for bærende skillevæg er indregnet i U-værdien Fundament for bærende skillevæg er indregnet i U-værdien Ydervæg 0 mm bredde: 00 mm formur i beton 0 mm ventilation 90 mm mineraluld, λ = 0,0 0 mm LAC-væg, λ = 0, mm bredde: 00 mm formur i beton 0 mm ventilation 0 mm mineraluld, λ = 0,0 0 mm LAC-væg, λ = 0,880 0 mm bredde: 00 mm formur i beton 0 mm ventilation 00 mm mineraluld, λ = 0,0 0 mm LAC-væg, λ = 0, mm bredde: 00 mm formur i beton 0 mm ventilation 0 mm mineraluld, λ = 0,0 0 mm LAC-væg, λ = 0,880 U = 0,8 W/m²K U = 0, W/m²K U = 0, W/m²K U = 0,0 W/m²K Bærende skillevæg 0 mm LAC-væg 0 mm LAC-væg 0 mm LAC-væg 0 mm LAC-væg Ikke bærende skillevæg 00 mm LAC-væg 00 mm LAC-væg 00 mm LAC-væg 00 mm LAC-væg Tag lag asfaltpap 90 mm trykfast mineraluld, λ = 0,07 80 mm Lyddæk 70 med akustikoverflade, λ = 0,770 lag asfaltpap 0 mm trykfast mineraluld, λ = 0,07 80 mm Lyddæk 70 med akustikoverflade, λ = 0,770 lag asfaltpap 0 mm trykfast mineraluld, λ = 0,07 80 mm Lyddæk 70 med akustikoverflade, λ = 0,770 lag asfaltpap 9 mm trykfast mineraluld, λ = 0,07 80 mm Lyddæk 70 med akustikoverflade, λ = 0,770 U = 0, W/m²K U = 0,0 W/m²K U = 0,08 W/m²K U = 0,07 W/m²K Vinduer og udv. døre 8 m² vinduesareal svarende til % af bruttoetagearealet 8 m² vinduesareal svarende til % af bruttoetagearealet 8 m² vinduesareal svarende til % af bruttoetagearealet 8 m² vinduesareal svarende til % af bruttoetagearealet lags energiruder med argon lags energiruder med argon lags energiruder med argon lags energiruder med krypton U glas =,8 W/m²K U glas = 0,7 W/m²K U glas = 0,7 W/m²K U glas = 0, W/m²K g-værdi = 0, g-værdi = 0, g-værdi = 0, g-værdi = 0, U vindue =,0 W/m²K (gennemsnit) U vindue =,0 W/m²K (gennemsnit) U vindue =,00 W/m²K (gennemsnit) U vindue = 0,80 W/m²K (gennemsnit) ψ = 0,0 W/mK (indbygning) ψ = 0,0 W/mK (indbygning) ψ = 0,0 W/mK (indbygning) ψ = 0,0 W/mK (indbygning) Solafskærmning Fast solafskærmning i tre søjlemellemrum i sydfacade Fast solafskærmning i tre søjlemellemrum i sydfacade Fast solafskærmning i tre søjlemellemrum i sydfacade Fast solafskærmning i tre søjlemellemrum i sydfacade Ovenlysvinduer m² ovenlys U =,8 W/m²K ψ = 0, W/mK m² ovenlys U =,8 W/m²K ψ = 0, W/mK Ingen Ingen Installationer BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Hovedforsyning Direkte fjernvarme Direkte fjernvarme El El Varmeanlæg Fortsætter næste side... Hele huset opvarmes via gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt. Alle varmerør inden for den opvarmede zone. Eventuelle håndklædetørrere udlægges for lav fremløbstemperatur. Hele huset opvarmes via gulvvarme reguleret via gulvvarmeshunt. Alle varmerør inden for den opvarmede zone. Eventuelle håndklædetørrere udlægges for lav fremløbstemperatur. Huset opvarmes primært via ventilationsluften gennem kompaktaggregat med varmegenvinding og varmepumpe. Individuel temperaturregulering via variabel indblæsningsluftmængde. Desuden suppleres med el-radiatorer og -gulvvarme i bl.a. badeværelser af hensyn til komforten. Huset opvarmes primært via ventilationsluften gennem kompaktaggregat med varmegenvinding og varmepumpe. Individuel temperaturregulering via variabel indblæsningsluftmængde. Desuden suppleres med el-radiatorer og -gulvvarme i bl.a. badeværelser af hensyn til komforten. 6

17 Parcelhuset Installationer BR 08 Lavenergi Lavenergi Lavenergi 0 Brugsvand Hovedvandstik med hovedmåler placeres i teknikrum. Her placeres også en 0 l varmtvandsbeholder for fjernvarme samt fordelerrør for koldt og varmt brugsvand. Hovedvandstik med hovedmåler placeres i teknikrum. Her placeres også en 0 l varmtvandsbeholder for fjernvarme samt fordelerrør for koldt og varmt brugsvand. Hovedvandstik med hovedmåler placeres i teknikrum. Her placeres også kompaktaggregat indeholdende en 80 l varmtvandsbeholder samt fordelerrør for koldt og varmt brugsvand. Opvarmning af brugsvand via varmepumpe. Hovedvandstik med hovedmåler placeres i teknikrum. Her placeres også kompaktaggregat indeholdende en 80 l varmtvandsbeholder samt fordelerrør for koldt og varmt brugsvand. Opvarmning af brugsvand via varmepumpe. Koblingsledninger udføres i PEX RIR og føres i gulve fra fordelerrør frem til koblingsdåse i væg. Alle ledninger placeres inden for den opvarmede zone. Der udføres ikke cirkulation på varmt brugsvand. Koblingsledninger udføres i PEX RIR og føres i gulve fra fordelerrør frem til koblingsdåse i væg. Alle ledninger placeres inden for den opvarmede zone. Der udføres ikke cirkulation på varmt brugsvand. Koblingsledninger udføres i PEX RIR og føres i gulve fra fordelerrør frem til koblingsdåse i væg. Alle ledninger placeres inden for den opvarmede zone. Der udføres ikke cirkulation på varmt brugsvand. Koblingsledninger udføres i PEX RIR og føres i gulve fra fordelerrør frem til koblingsdåse i væg. Alle ledninger placeres inden for den opvarmede zone. Der udføres ikke cirkulation på varmt brugsvand. Ventilation Huset ventileres naturligt med et luftskifte svarende til bygningsreglementets krav. Der monteres friskluftsventiler og aftrækskanaler. I køkken placeres emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen. Huset ventileres mekanisk via et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Luftmængde i henhold til bygningsreglementets krav med udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum. Luftfordelingssystemet udføres i et slangesystem som består af Ø7 mm plastslanger samt nogle armaturbokse. Der foretages indblæsning ved gulv (evt, i sokkel i skabe) og udsugningsbokse monteres i væg ved loft. Alle slanger og armaturer er holdt inden for klimaskærmen. Der er ikke direkte forbindelse mellem de enkelte opholdsrum, så man undgår derved alle former for telefoni mellem de enkelte rum. I køkken placeres emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen. Huset ventileres mekanisk via et kompaktaggregat med varmegenvinder og varmepumpe. Luftmængde i henhold til bygningsreglementets krav med udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum. Luftfordelingssystemet udføres i et slangesystem som består af Ø7 mm plastslanger samt nogle armaturbokse. Der foretages indblæsning ved gulv (evt, i sokkel i skabe) og udsugningsbokse monteres i væg ved loft. Alle slanger og armaturer er holdt inden for klimaskærmen. Der er ikke direkte forbindelse mellem de enkelte opholdsrum, så man undgår derved alle former for telefoni mellem de enkelte rum. I køkken placeres emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen. Huset ventileres mekanisk via et kompaktaggregat med varmegenvinder og varmepumpe. Luftmængde i henhold til bygningsreglementets krav med udsugning fra fugtige rum og indblæsning i beboelsesrum. Luftfordelingssystemet udføres i et slangesystem som består af Ø7 mm plastslanger samt nogle armaturbokse. Der foretages indblæsning ved gulv (evt, i sokkel i skabe) og udsugningsbokse monteres i væg ved loft. Alle slanger og armaturer er holdt inden for klimaskærmen. Der er ikke direkte forbindelse mellem de enkelte opholdsrum, så man undgår derved alle former for telefoni mellem de enkelte rum. I køkken placeres emhætte med egen motor og afkast til det fri over tag. Erstatningsluft etableres via kanal til det fri med oplukkeligt spjæld, der åbner, når emhætten er i brug. I sommerhalvåret etableres et højt luftskifte via oplukkelige vinduer til fjernelse af overskudsvarmen. Lufttæthed Max luftskifte på, l/s.m² ved en trykforskel på 0 Pa Max luftskifte på, l/s.m² ved en trykforskel på 0 Pa Max luftskifte på, l/s.m² ved en trykforskel på 0 Pa Max luftskifte på 0, l/s.m² ved en trykforskel på 0 Pa Solcelleanlæg Ingen Ingen m² på skrå solafskærmning på sydfacade til el-produktion. 0 m² på skrå solafskærmning på sydfacade til elproduktion. Solvarmeanlæg Ingen Ingen Ingen Ingen 7

18 Parcelhuset. 00 mm betonforplade.. Detaljer. Luftspalte. Mineraluld λ = 0,0 W/mK. 0 mm helvæg Ydervæg Ydervægskonstruktionen består af en 0 mm bagvæg i letklinkerbeton, mekanisk fastholdt mineraluldsisolering dimensioneret i henhold til valgte varmeværdier samt en klimaskærm, udført som 00 mm forplade i beton. Klimaskærmen forankres til bagvæggen med glasfiberbeslag, så varmetab minimeres. BR 08 LAV LAV LAV 0 Ydervæg, mm Isolering, mm U-værdi, W/m²K 0,8 0, 0, 0,0. 00 mm betonplade. Luftspalte. Mineraluld λ = 0,0 W/mK. 0 mm helvæg. Fugtspærre/radonsikring 6. Elastisk fuge 7. Gulvbelægning mm armeret beton 9. Polystyren S0 λ = 0,0 W/mK Fundament, ydervæg Fundamentet er et randfundament af skifter isolerende letklinkerblokke og beton til frostfri dybde. Ved særligt brede fundamenter udføres disse med to rækker bloksten med trykfast isolering imellem og murbindere til at stabilisere konstruktionen. I de to lavenergiklasser LAV og LAV 0 indføres et. skifte for at nedbringe linietabet gennem fundamentet mest muligt. 0. Leca blokke. Trykfast mineraluld λ = 0,0 W/mK. Sand. Betonfundament. Murbindere BR 08 LAV LAV LAV 0 Bredde, mm Isolering, mm Linietab, W/mK 0, 0, 0,09 0,08. 0 mm helvæg. Fugtspærre/radonsikring. Elastisk fuge. Gulvbelægning. 00 mm armeret beton Fundament, bærende skillevæg Fundament for bærende skillevæg er bygget op med skifter 0 90 mm letklinkerblokke for energiklasserne BR 08 og LAV, og skifter 0 90 mm letklinkerblokke for energiklasserne LAV og LAV Polystyren S0 λ = 0,06 W/mK 7. Leca blokke 8. Sand 9. Betonfundament 7 6 For alle energiklasser gælder, at linietabet gennem det pågældende skillevægsfundament kan udelades i energiberegningen jf. DS

19 Parcelhuset. lag asfaltpap. 00 mm betonforplade. Glasfi berbeslag. Klæbet dampspærre. 80 mm lyddæk 6. Lister 7. Forankring 8. 0 mm helvæg 9. Mineraluld, λ = 0,0 W/mK 0. Luftspalte. Trykfast mineraluld λ = 0,07 W/mK Tagfod Tagopbygningen består af 80 mm massiv letklinkerdæk, påklæbet dampspærre og mekanisk fastholdt mineraluldsisolering samt lag tagpap. Hældningen for tagkonstruktionen er º. Forpladen forankres til bagvæggen med glasfiberbeslag, så varmetab minimeres. Skemaet viser tagisoleringens dimension og U-værdi. BR 08 LAV LAV LAV 0 Isolering, mm U-værdi, W/m²K 0, 0,0 0,08 0,07. lag asfaltpap. Trykfast mineraluld λ = 0,07 W/mK. Klæbet dampspærre. 80 mm lyddæk 6. Lister 7. Forankring 8. 0 mm helvæg Tagopbygning, bærende skillevæg Tagopbygningen består af 80 mm massiv letklinkerdæk, påklæbet dampspærre og mekanisk fastholdt mineraluldsisolering samt lag tagpap. Hældningen for tagkonstruktionen er º. Denne bærende skillevæg er udført i 0 mm letklinkerbeton, så tilstrækkelig vederlag for dækelementerne sikres. Skemaet viser tagisoleringens dimension og U-værdi. 6 7 BR 08 LAV LAV LAV 0 Isolering, mm U-værdi, W/m²K 0, 0,0 0,08 0,07. lag asfaltpap. Trykfast mineraluld λ = 0,07 W/mK. Glasfi berbeslag. Krydsfi ner Tagopbygning, udhæng Udhænget er konstrueret som en selvbærende udvendig søjle-bjælke-konstruktion med mm betonsøjler, der bærer en L-formet mm betonbjælke. Betonbjælken udgør husets stern. Med denne form for udhæng undgås store kuldebroer, samtidig med at der skabes overdækning ved de store sydvendte vinduespartier. Søjlerne stabiliseres i toppen med glasfiberbeslag til bagvægskonstruktionen, så varmetab minimeres. 9

20 Parcelhuset. Gulvbelægning. 00 mm armeret beton. Polystyren S0 λ = 0,06 W/mK. Sand Terrændæk Terrændækket er bygget op af et kapillarbrydende underlag med trykfast isolering samt 00 mm betonlag. Hvor dette kræves, er der istøbt gulvarmeslanger. Gulvbelægningen i opholdsrum er parketgulv på filt. De våde rum er belagt med klinker BR 08 LAV LAV LAV 0 Isolering, mm U-værdi, W/m²K 0,0 0,08 0,08 0,06. Vindue. Vinduesplade med påklæbet dampspærre. Sålbænk. Konsolbeslag. Elastisk fuge mm betonforplade 7. Mineraluld λ = 0,0 W/mK 8. 0 mm helvæg Vinduer Ved lavenerigbyggeri kan man udnytte den passive solindstråling gennem vinduer til varmetilskud. Det gøres ved at have store vinduespartier mod syd og begrænse vinduesarealerne mod øst, vest og nord. Glasset skal have en solindstrålingsværdi (g-værdi) på minimum 0,, og glasdelen bør være størst mulig (over 80 %). Husets samlede vinduesareal udgør % af bruttoarealet med en glasandel på 0,8. Indbygning af vinduet udføres med indstøbte plastkonsolbeslag, der er placeret punktvis i forpladen i henhold til forskrifterne for vinduesmontering. 8 Dampspærren monteres på udvendig side af karmen og hæftes til bagvæggen med butylklæber, så tilstrækkelig tæthed sikres. Linietab for indbygning af vinduet, Ψ = 0,0 W/mK Glastype BR 08 LAV LAV LAV 0 lag argon lag argon lag argon lag argon U (glas), W/m²K,8 0,7 0,7 0, U (vindue), W/m²K,0,0,00 0,80 U (vindue) er gennemsnitlig værdi for alle vinduer 0

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0]

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] NY LAVENERGIKLASSE I 2020 ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] Komforthuse, som er bygget efter passivhus-standard. www.komforthusene.dk Energiklasser Energiklassen er et udtryk for, hvor meget

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton

Helvægge og dæk af letbeton Helvægge og dæk af letbeton Energieffektive boliger HÆFTE NR. 0 Aug. 008 Parcelhus Etagehus LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Lovgivning....

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Flemming Hoff Jakobsen

Flemming Hoff Jakobsen Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne Medina Brackovic Flemming Findorf Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland En informationskampagne, der gennemføres med støtte fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje Energitjenesten

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energiseminar Torsdag 27. marts 2008 i Aalborg Energitjenesten Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375.

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375. SIDE 1 AF 5 Adresse: Liseborg Have 17 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-231603-001 Energikonsulent: Niels Riis Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energiforbrug og besparelsespotentialer

Energiforbrug og besparelsespotentialer Energiforbrug og besparelsespotentialer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Energiforbrug Udvikling

Læs mere

Komfort Husene i Skibet

Komfort Husene i Skibet Komfort Husene i Skibet 27. oktober 2008 Susanne Højholt Saint-Gobain Isover a/s Indhold Projektet Byggeriet Passivhus-konceptet Komfort Udfordringer Tre eksempler Renovering Domea Komfort Husene er ét

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bakkegårds Allé 98 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-008792-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by: Resultat 7673 Harboøre BBR-nr.: 665-980745-001 Energikonsulent: Claus Pedersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Stormosevej 4A 8400 Ebeltoft Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. oktober 2016 Til den 17. oktober 2026. Energimærkningsnummer 311207025

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gammelbro 60 7190 Billund Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2013 Til den 4. marts 2023. Energimærkningsnummer 310027953 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere