Selvevalueringsrapport 2011

Transkript

1 Selvevalueringsrapport

2 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første omgang sendt i grupper (marts 2010) for at besvare følgende spørgsmål: Generelt: Hvor er vi nu? Hvad er vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi inden for? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? I forhold til problemformuleringen: Hvordan skal vi definere en elev som studerende? Hvilke sammenhænge ser vi lige nu? Hvor vil vi gerne hen? Som værktøj for selvevaluering på Vrigsted Efterskole har vi valgt at bruge SMTTE-modellen, da vi synes, at den giver os mulighed for at komme godt rundt om en problemstilling, og at den samtidig fastholder os i vores ærinde på sigt. Gruppearbejdet gav anledning til følgende udtalelser, som her er sat ind i SMTTE-modellen: Sammenhæng Først og fremmest omdefinerede vi målet. Følgende definition passede bedre til vores virkelighed. Definition på VE-eleven som studerende: I et forsøg på at indkredse VE-eleven som studerende blev det nævnt, at det muligvis var for ambitiøst at se vores elever som studerende, da det jo ikke er et krav, der stilles til elever i folkeskolen. Vi vil hellere arbejde hen imod at gøre vore elever studieegnede. Til sidst i opsamlingen nåede vi frem til, at begrebet uddannelsesparat kunne bruges som fælles betegnelse. Dette kunne accepteres af alle, da der i begrebet uddannelse både stilles krav til deres personlige og faglige parathed. 2

3 Efterfølgende afsluttede vi mødet med en debat om studietimen. (Tidl. stilletimen) Vi diskuterede, om det overhovedet var realistisk at få eleverne til selv at tage ansvar? At eleverne faktisk får en ro, når læreren definerer opgaverne og dermed tager ansvaret for dem. Samtidig øjnede vi en positiv udvikling omkring uddannelsesparathed, som tydeligt kunne ses på vores 2. års elever. Sammenhænge, som vi af og til også ser på Vrigsted Efterskole (fra grupperne): Eleverne mangler ejerskab. For stedet og for skolearbejdet. Eleverne tager ikke initiativ. Det er forbudt at sige noget i klassen. (Upopulært) At elevernes eget ambitionsniveau er for lavt. Undervisningsmiljøet. Kan vi gøre noget ved det? Ændringer? Eleverne mangler af og til blik for fællesskabet. Mål Eleverne skal have større selvindsigt. Eleverne skal blive bedre til at modtage kollektive beskeder. Eleverne skal være i stand til at vise selvstændighed og være med til at opstille mål for deres egen faglige udvikling. Kunne undres og selv søge videre. Lade sig interessere og ikke give op. Tegn Vi så gerne: Positiv udvikling omkring uddannelsesparathed. At eleverne udtrykker faglige ambitioner, ønsker og drømme. At eleverne viser interesse for skolearbejdet i højere grad end tidligere. At det er tilladt, populært og endda giver status at være ambitiøs. At eleverne er opsøgende, nysgerrige og interesserede i skolearbejdet, skolen i almindelighed og i hinanden. At eleverne opnår indsigt i egne evner, vanskeligheder og muligheder. 3

4 Tiltag Vi ser vejen til uddannelsesparathed tæt forbundet med et godt studiemiljø. Derfor ville det første naturlige tiltag fra personalets side være at undersøge, om vi kunne gøre noget for at optimere skolens studiemiljø. Helt praktisk aftale vi følgende: Blive bedre til at sætte fokus på det, som lykkes. Best Practise. Blive bedre til at dele de gode historier og til at lade os inspirere af hinanden og af andre. At vi skal vise eleverne tillid. Vi synes jo, at vi gør det, og at vi er blevet mærkbart bedre til det, end vi har set de tidligere år, men at vi til stadighed skal holde fokus på det. At lave et par formændringer i studietimen, så kun én vagtlærer er på gangen. Den anden laver lektiecafé i et klasselokale, hvor han/hun stiller sig til rådighed med lektiehjælp o.l. Eleverne kan komme og gå efter behov. Evaluering I oktober 2011, godt et halvt år efter det første møde, gennemførte undervisningspersonalet en spørgeskemaundersøgelse, hvor de tog stilling til følgende 13 påstande. Personalet skulle markere uenigenig på en skala fra 1-5, hvor 5 er helt enig. Skemaet blev besvaret af 13 medarbejdere. 1. Eleverne på VE er studieegnede/uddannelsesparate. 2. Eleverne på VE har behov for større selvindsigt for at blive studieegnede. 3. Eleverne er gode til at modtage kollektive beskeder. 4. Eleverne udviser selvstændighed. 5. Eleverne er gode til at opstille mål for sig selv. 6. Eleverne er interesserede i undervisningen. 7. Eleverne giver for let op. 8. Eleverne er trygge på VE. 9. Eleverne tager medejerskab for deres skolegang på VE. 10. Eleverne føler sig som en del af et fællesskab. 11. Skolegangen på VE er elevernes projekt. 12. Som elev på VE er det i orden at være ambitiøs. 13. Elevernes ambitionsniveau er generelt for lavt. På de følgende sider ses alle diagrammerne fra undersøgelsen, samt selvevalueringsudvalgets kommentarer og analyser. 4

5 Eleverne på VE er studieegnede/uddannelsesparate 1-0 0% % % 4 0 0% 5-0 0% At eleverne ikke entydigt ses som uddannelsesparate i oktober måned er vel ganske naturligt. Vi er i starten af skoleåret, og vores kendskab til eleverne er stadig i startfasen. Desuden er det jo netop uddannelsesparatheden vi arbejder hen imod i løbet af skoleåret. I svaret kan ligge en forventning om, at det bliver de. Langt de fleste af vores elever vurderede vi uddannelsesparate i december Bemærk at svarene er nogenlunde samlede. Dette svar er der enighed om. Eleverne er ikke helt uddannelsesparate, men på vej. 5

6 Eleverne på VE har behov for større selvindsigt for at blive studieegnede/uddannelsesparate 1-0 0% 2 0 0% 3 0 0% % % Meget bred enighed om, at selvindsigt er en af vejene til uddannelsesparathed. Svarene fordeler sig på de svar 4 og 5, som er udtryk for størst enighed. Eleverne er gode til at modtage kollektive beskeder % % % % 5-0 0% Her falder svarene til gengæld spredt. Nok en tanke værd, at vi ikke ser ens på den påstand. 6

7 Eleverne udviser selvstændighed 1-0 0% % % % 5-0 0% Igen spredte svar. Dog er ingen helt uenige, men elevernes selvstændighed er et område, som vi til stadighed må arbejde med. Det er ikke et overraskende svar. Vi ved, at de fleste af vores elever har behov for støtte. Det er også et punkt, som nævnes i de fleste uddannelsesparathedsvurderinger. 7

8 Eleverne er gode til at opstille mål for sig selv % % % % 5-0 0% Svar over næsten hele skalaen. Punktet kunne måske pege tilbage på vores egen praksis. Er vi selv gode nok til at inddrage eleverne i opstilling af faglige og sociale mål? Måske kan vi gøre det bedre? Eleverne er interesserede i undervisningen 1-0 0% % % % 5-0 0% Her synes vi til gengæld at kunne spore en positiv udvikling. Eleverne er tydeligt mere interesserede i undervisningen end tidligere, hvor manglende interesse skabte mange frustrationer hos personalet. Svarene er overvejende enige. 8

9 Eleverne giver for let op 1-0 0% 2 1 8% % % 5-1 8% Tilbagevendende problematik, som alle undervisere på VE af og til genkender. For mange elever har det været en strategi at give op og bruge faglige vanskeligheder som årsag. Det er en stor og vigtig opgave, at forsøge at give eleverne kampgejsten tilbage. Eleverne er trygge på Vrigsted Efterskole 1-0 0% 2 0 0% 3 0 0% % % Heldigvis er det entydigt vores opfattelse, at eleverne er trygge hos os. Det er det absolut bedste udgangspunkt for et godt samarbejde. 9

10 Eleverne tager medejerskab for deres skolegang på VE 1-0 0% % % % 5-1 8% Svarene hænger muligvis sammen med elevernes manglende evne/lyst til at formulere mål. Kunne vi overveje, om medejerskabet og det at have været med til at opstille faglige og sociale mål hænger sammen? Eleverne føler sig som en del af et fællesskab 1-0 0% 2 0 0% % % % Personalet er overvejende enige i påstanden. Fællesskab er ikke nærmere defineret, men er tænkt som en kombination af et fagligt og et socialt fællesskab. Det er vores erfaring, at fællesskabsfølelsen vokser i løbet af skoleåret. 10

11 Skolegangen på VE er elevernes projekt 1-1 8% % % % 5-0 0% Spørgsmålet er egentlig bare en variant af spørgsmålet om medejerskab. Der blev efterfølgende rejst kritik af spørgsmålets skarphed. Fx hvilket projekt er der tale om? Som elev på VE er det i orden at være ambitiøs 1-0 0% 2 0 0% 3 1 8% % % Et helt entydigt svar, og undersøgelsens klareste positive udvikling. At det ikke nødvendigvis var populært at være ambitiøs før er tydeligt vendt til det modsatte. Vi håber, at nogen af vores tiltag har været medvirkende til denne udvikling, men lukker ikke øjnene for, at vi også har en helt anden elevgruppe i år. Dette svar glædede vi os over. 11

12 Elevernes ambitionsniveau er generelt for lavt 1-0 0% % % % 5-1 8% Ja, der er selvfølgelig stadig noget at arbejde med og svarene er muligvis udtryk for personalets generelle ønske om til stadighed at hæve ambitionsniveauet. Heldigvis! Opsamling Svarene i spørgeskemaundersøgelsen stikker i mange retninger, men her vil vi forsøge, at uddrage et par konklusioner. Et af de mest entydige og klare svar var, at det nu tilsyneladende er tilladt eller mere populært at være ambitiøs. Det er vi selvsagt glade for, og vi håber, at det dels skyldes de tiltag, vi har sat i gang. At vi har fokus på de positive historier, at vi har tillid til eleverne og at de helt praktiske tiltag som fx ændring af studietimen har haft effekt. Samtidig er vi godt klar over, at vi nok har en anden og anderledes elevgruppe end tidligere. De elever vi har i år er ambitiøse. De fleste har en plan for fremtiden. De vil noget med uddannelse og job. De efterspørger i stigende grad prøver og mange ser disse som en naturlig afslutning på et udskolingsår. Samtidig er de nervøse for prøverne, og har behov for al den hjælp og støtte, som de kan få. Vi har aldrig haft flere elever til prøve, end vi har nu. Vores prøveudbud er større end nogensinde, og måske tiltrækker vi dermed en anden elevgruppe end tidligere. Dette kan være medvirkende årsag til den positive udvikling. En anden konklusion på undersøgelsen kunne være, om selvstændighed, selvindsigt og evne/mulighed for at opstille egne mål hænger sammen. I undersøgelsen svarer vi, at eleverne har behov for selvindsigt for at blive studieegnede. Samtidig svarer vi, at de kun delvist udviser selvstændighed og at de ikke er gode til at opstille mål for sig selv. Et spørgsmål kunne være, om vi selv er tilstrækkeligt gode til at give dem de rigtige værktøjer til dette arbejde. Mange lærere gør det automatisk, men hver for sig og på hver deres hold. Vi kunne overveje, om en af vejene til bedre uddannelsesparathed var, at formalisere dette vigtige arbejde med elevernes mål. 12

13 Om eleverne er uddannelsesparate afhænger i sidste ende af, om det går dem godt fremover. Fx om de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Derfor kunne det være interessant at undersøge, hvordan det går vores elever, x antal år efter vi har sluppet dem. Måske kunne en sådan undersøgelse afdække, om vores elever så rent faktisk er uddannelsesparate, når vi slipper dem ud i livet. Udvalget afslutter hermed arbejdet med selvevaluering 2011 under overskriften Hvordan gør vi eleverne til bedre studerende? Ordlyden ændrede vi hurtigt til Hvordan gør vi eleverne mere uddannelsesparate? Evalueringen gav anledning til glæde over, at man som elev på VE gerne må have ambitioner og være målrettet, og at eleverne føler sig som en del af et fællesskab. At det er personalet, der afgiver svarene, er vi i den forbindelse opmærksomme på. Endvidere gav evalueringen anledning til overvejelser om, hvordan vi formulerer faglige og sociale mål, og om det er muligt at følge eleverne efter endt skolegang på VE. Selvevalueringsudvalget afslutter hermed årets selvevalueringsrapport. Selvevalueringsudvalget, Vrigsted Efterskole, januar