Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark
|
|
- Ivar Hedegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk Telefon: / Notat Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark Fakta, eksisterende indsats og anbefalinger Baggrund På anmodning fra Regionsrådsmedlem Poul-Erik Svendsen har Regionsrådet i Region Syddanmark besluttet, at det skal undersøges, hvordan indsatsen for at forebygge selvmord blandt ældre kan forbedres, herunder hvordan der kan sikres større fokus på problemet i både kommuner og region, samt hvordan den fælles indsats kan styrkes. Godt 40 % af alle selvmord i Region Syddanmark begås af ældre mennesker over 60 år især de ældste mænd (80+) begår hyppigt selvmord. I 2013 var der i Region Syddanmark 137 personer, der begik eller forsøgte at begå selvmord. Af disse var de 57 over 60 år. Årsagerne til selvmord og selvmordsforsøg er relativt velafdækkede, hvilket burde understøtte den forebyggende indsats. Alligevel ses der intet fald i antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt ældre. Data om selvmord og selvmordsforsøg Dødsårsagsregisteret for hele landet peger på, at antallet af selvmord for begge køn i alle aldre er steget fra 594 i 2007 til 605 i 2013, dog faldet i forhold til 2012 (657): Selvmord hos mænd i alle aldre i samme periode ( ) viser en forøgelse fra 413 til 448, dog et fald fra 491 i Kvinderne i alle aldre har haft et fald fra181 i 2007 til 157 i 2013, og igen et fald fra 2012, hvor der blev registreret 166 tilfælde. Selvmord og selvmordsforsø g Alle Aldre, begge køn Kilde: Dødsårsagsregistret Hvis man ser på et aldersfordelingen af de, der har begået selvmord i et enkelt år fremgår det at der i 2013 på landsplan var 448 mænd der begik selvmord, heriblandt 178 mænd i alderen , svarende til 39 % 1. I Region Syddanmark blev der i samme år blevet registreret 100 selvmord begået af mænd, heriblandt 43 af mænd i alderen /, hvilket udgør 43 %. Hos kvinderne var der i selvmord på landsplan, heriblandt 66 kvinder i alderen , hvilket udgør 42 %. 1 Kilde: esundhed.dk, Dødsårsagsregistret Side 1/7
2 I Region Syddanmark begik 37 kvinder selvmord, her i blandt 14 kvinder i alderen , hvilket udgør 37%. Aldersfordeling, Hele landet Region Syddanmark selvmord 2013 antal andel antal andel mænd, alle aldre mænd 65 år % % kvinder, alle aldre kvinder, 65 år % % Nedenstående figurer 1 og 2 viser beregninger af antal selvmord pr fordelt på 3 aldersgrupper indenfor spektret for hhv. mænd og kvinder i år Region Syddanmark adskiller sig ikke væsentligt i forhold til resten af landet. Figur 1 Side 2/7
3 Figur 2 Af ovenstående fremgår det, at ældre mænd har høj selvmordsrate i forhold til andre befolkningsgrupper, hvorfor der i en kommende indsats er særlig grund til at rette fokus mod denne målgruppe. Årsager til selvmord og selvmordsforsøg Selvmord er i sig selv en kompleks problemstilling i den forstand, at både selvmordstanker og selvmordshandlinger udspringer af flere forskellige forhold og årsagsfaktorer. Der er sjældent en enkelt forklarende årsag til en persons selvmord. Ofte er der en række sammenfaldende forhold som gør, at en person ender med at begå selvmord. Forhold fra personens barndom eller tidligere leveår, såvel som nye stressfyldte hændelser, kan interagere og føre til en persons selvmord. Bag tallene om selvmord kan der gemme sig stressfaktorer og livsændringer såsom: alderdom, sygdom, ensomhed, tab af ægtefælle og andet, der kan være truende overfor både livskvaliteten og følelsen af sammenhæng. Især ældre mennesker kan opleve den manglende balance i livet og det er dem, der udgør den aldersgruppe som har den højeste selvmordsrate. Af årsager til selvmordstanker og selvmordshandlinger kan nævnes 2 : En partners død kan øge risikoen for selvmord, især de første tre måneder, og risikoen for selvmord aftager efter et år. En følelse af tab og ensomhed bliver for mange efterladte så belastende, at deres livsvilje, livsmod og livsduelighed forsvinder. Når det sker synes selvmord den eneste mulighed. Forskellige somatiske sygdomme, såsom: cancer, KOL, hjerte-kar-sygdomme, blodpropper i hjernen, osv. da disse er med til at nedsætte funktionsevne og gøre det syge menneske afhængig af andres hjælp. Psykisk sygdom og sårbarhed kan også øge risikoen for selvmord. Danske forskningsresultater viser, at ældre mænd (65-79 år) som er indlagt på psykiatrisk hospital har 2 Review: forebyggelse af ældres selvmord-evidensbaserede viden, februar 2014 Side 3/7
4 en 56 gange højere selvmordsrisiko end jævnaldrende mænd som ikke er indlagt. Kvinder i samme aldersgruppe, der er indlagt på psykiatrisk hospital har en 115 gange højere selvmordsrisiko end ikke indlagte. Som kort berørt ovenfor er ensomhed en væsentlig udløsende faktor i forhold til selvmord og en af de største risikofaktorer for selvmord hos ældre. For hver fjerde ældre er hverdagen ofte eller af og til præget af følelsen af ensomhed 3. Ensomhed kan være invaliderende for den enkelte og dermed fremkalde selvmordstanker. Derfor er det vigtigt, at man i et forebyggelsesperspektiv har stor opmærksomhed på ensomhed. En yderligere forklarende faktor kan være, at mange ældre mennesker med depressioner ikke bliver identificeret og heller ikke behandlet. Hertil kommer en andel af ældre som stopper deres behandling med antidepressiv medicin enten pga. bivirkninger af medicin, eller fordi de ikke tror på at behandlingen virker. En anden årsag til hyppigere forekomst af selvmord blandt (ældre) mænd, er, at en større andel af selvmordsforsøgene har dødelig udgang end blandt kvinder. Der er således evidens for, at ældre mænd som begår selvmord ofte benytter beslutsomme metoder, såsom hængning eller skydning, og de har planlagt handlingen over længere tid. Der er derfor mindre sandsynlighed for, at ældre mænds suicidale handlinger ender med et selvmordsforsøg frem for selvmord. Derfor er det vigtigt at sætte ind med forebyggende initiativer, så tidligt som muligt, helst inden første selvmordsforsøg og på flere forskellige niveauer. Selvmordsforebyggelse De fleste ældre mennesker kan klare sig selv også igennem den svære tid, når de står alene. Men der er nogen, som har brug for hjælp og støtte, for at komme igennem livet uden fysiske og psykiske konsekvenser. Al forskning peger på, at alvorlige selvmordstanker udgør en risiko for et senere gennemført selvmord. Derfor er opsporing og forskningsbaseret forebyggelse blandt ældre yderst vigtig. En samfundsmæssig og institutionel indsats som f.eks. går ud på, at man retter fokus på selvmord hos mænd og italesætter problemstillingen og dermed sætter ind i forhold til opkvalificering af sundhedsog omsorgspersonale, ændring af arbejdsrutiner på somatiske sygehuse, plejehjem, m.m. kan ikke stå alene. Man skal samtidigt målrette sit fokus på at få identificeret de ældre, som potentielt er selvmordstruede. Det er ikke nok, at man først sætter ind, når ældre mænd har haft selvmordsforsøg, eller afbrudt selvmordsforsøg. Det er vigtigt at få opsporet dem langt før. Dette vil betyde færre selvmordsforsøg og efterfølgende dødsfald. Forebyggelse af selvmord opdeles ofte i tre typer interventioner: universelle, indikerede og selektive: Universelle interventioner er rettet mod hele befolkningen eller store befolkningsgrupper, og går ud på, at man forebygger selvmord inden tanker eller ideer herom opstår ved f.eks. oplysningskampagne. Indikerende interventioner er rettede mod grupper, hvor der er grund til at formode en høj selvmordsrisiko. Denne intervention kan f.eks. bestå af telefon-hotlines, gate keepers (dvs. kontaktpersoner). Selektiv forebyggelse er rettet direkte mod personer som har selvmordstanker eller er selvmordstruede 3 Forebyggelse af ensomhed blandt ældre-viden og inspiration til handling -Marselisborg- Center for Udvikling, Kompetence og Viden, 2015 Side 4/7
5 I november 2014 blev resultater fra et multicenter studie, hvor Center for selvmordsforebyggelse i Region Syddanmark indgår, offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift Lancet Psychiatry. Studiet viser, at personer, der modtager selvmordsforebyggende behandling har 27 procent lavere risiko for at gentage selvmordsforsøget og har 38 procent lavere dødelighed end personer, som ikke har modtaget tilsvarende behandling efter selvmordsforsøg. Aktører og opgaver indenfor for selvmordsforebyggelse Både kommuner, praktiserende læger og de regionale sygehuse har en vigtig rolle i deres kontakt med bl.a. ældre mennesker i forhold til forebyggelse af selvmord. Den praktiserende læge skal i sin almindelige kontakt med de ældre være opmærksom på tegn på begyndende/eksisterende depression, ensomhed eller andre faktorer, der kan være udløsende for tanken om selvmord. Derudover skal lægen spørge ind til selvmordstanker, for at få afdækket en evt. risiko for selvmord. En stor udfordring ligger i at opdage de potentielt selvmordstruede patienter, som ikke henvender sig til egen læge. En særlig udfordring ligger her i forhold til de ældre mænd, der i en vis udstrækning er dårligere til at erkende og/eller søge hjælp til deres problemer end kvinder i samme situation. Det kommunale personale, der måtte være i kontakt med den ældre, skal være opmærksom på tegn på, at den ældre kunne være i risiko for at begå selvmord eller forsøge at begå selvmord. Der er iværksat et nationalt projekt (satspulje, ) med fokus på forebyggelse af selvmord blandt ældre. Projektet skal bidrage til faglig opkvalificering af professionelle og frivillige i ældresektoren samt målrette indsatser som opfølgning på de forebyggende hjemmebesøg. Regionens rolle i forbindelse med selvmordsforebyggelse består dels i opsporing og behandling af personer, der har forsøgt selvmord eller som er selvmordstruede og dels i undervisning og formidling af viden til kommuner og praktiserende læger om opsporing og forebyggelse af selvmord og selvmordsrisiko. De somatiske sygehuse i regionen varetager derudover selve behandlingen af skader som følge af selvmordsforsøg og den akutte opfølgning herpå, ofte i samarbejde med de psykiatriske afdelinger. De somatiske afdelinger varetager derudover generel opsporing og forebyggelse af selvmord i forhold til patienter tilknyttet sygehuset. I de kliniske retningslinjer for sygehusene er procedurer og arbejdsgange omkring opsporing af og støtte til selvmordstruede patienter beskrevet, herunder samarbejde mellem de somatiske og de psykiatriske afdelinger i forhold til svært selvmordstruede patienter. Det sundhedsfaglige personale på såvel de somatiske som de psykiatriske afdelinger er gennem deres uddannelse og praktiske erfaring forberedt på at håndtere vanskelige livssituationer hos patienterne og svære samtaler med patienter og pårørende. I forbindelse med selvmordsforebyggelse er der dog behov for, at nogle medarbejdere opbygger og vedligeholder særlige kompetencer, for at sikre at regionen har tilbud af høj faglig kvalitet til selvmordstruede personer. For at sikre dette er der etableret et videns- og kompetencecenter for selvmordsforebyggelse, som er beliggende i Odense. Center for Selvmordsforebyggelse skal medvirke til at sikre, at alvorligt selvmordstruede patienter i Region Syddanmark har adgang til et ensartet behandlingstilbud af høj faglig kvalitet, samt fremme udviklingen af selvmordsforebyggelse i hele Region Syddanmark. Side 5/7
6 Centret har medvirket til at etablere teams for selvmordsforebyggelse på alle psykiatriske og børneog ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Syddanmark. Deres primære opgave er at varetage den kliniske funktion og undervise personale på lokale somatiske afdelinger og indenfor psykiatrien. I almen og børne- og ungdomspsykiatrien er der udpeget og uddannet nøglemedarbejdere til at varetage den forebyggende og understøttende opgave. Herudover er der i børne- og ungdomspsykiatrien etableret tværsektorielt samarbejde i form af en behandlingskæde, der sikrer sammenhæng i indsatsen for de selvmordstruede børn og unge på tværs af region og kommune. Der er ikke på tilsvarende vis etableret behandlingskæder specielt rettet mod ældreområdet eller uddannet nøglearbejdere i psykiatrien indenfor ældreområdet, hvor opgaven varetages fra almenpsykiatrien. Konklusion og anbefalinger Selvmord sker relativt sjældent, og selvmordsrater måles per personer. For at kunne måle effekten af selvmordsforebyggende initiativer er det nødvendigt med et stort deltagerantal, lange projektperioder eller at måle på andre, hyppigere, hændelser som selvmordstanker eller depressionsscore. Region Syddanmark adskiller sig ikke signifikant fra andre regioner med hensyn forekomst af selvmord blandt ældre. Det er dog væsentligt at understrege, at forekomsten af selvmord blandt ældre generelt er høj, sammenlignet med andre aldersgrupper, og at denne ligger stabilt høj. Derfor er der behov for fokus på regionale forebyggelsesindsatser i samarbejde med særligt det kommunale ældreområde. Selvmord også hos ældre- er en tragedie som bør forebygges. Det kan man gøre ved en kombination af forskellige virkemidler og forbyggende initiativer samt ved at benytte universelle, indikerede og selektive forebyggelsesindsatser, som er beskrevet på side 4. På baggrund af den ovenstående beskrivelse af den nuværende opgavefordeling og udfordringer i forhold til forebyggelse af selvmord hos især ældre mænd, anbefales det, at region, praksissektor og kommuner i fællesskab undersøger, hvordan sektorerne i fællesskab kan styrke forebyggelsestilbuddet. Herunder se på hvordan der kan sikres bedre tværsektorielt samarbejde og vidensdeling. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at undersøge hvorvidt region, kommuner og praktiserende læger i det tværsektorielle samarbejde kan medvirke til at understøtte de faktorer i borgerens liv, der virker selvmordsforebyggende. Derudover skal det undersøges om der er mulighed og behov for at styrke samarbejdet med kommunerne i forhold til det opsøgende arbejde. I dette arbejde vil resultaterne fra de kommunale satspuljeprojekter skulle tages i betragtning. Der er behov for opkvalificering af viden og handlemuligheder til arbejdet med at identificere og italesætte f.eks. ensomhed blandt ældre, formidle overblik over aktiviteter og tilbud i det lokale område, udvikle nye tiltag og skabe en bevidsthed om, at det er et fælles ansvar at få skabt samarbejdsstrukturer, der understøtter tidlig opsporing af ældre og ensomme mennesker med henblik på at forebygge selvmord. Nogle af de helt konkrete anbefalinger kunne f.eks. være: At Region Syddanmark henter sparring fra Region Nordjylland som har arbejdet systematisk med ældre og selvmordsforebyggelse i en årrække og kan bidrage med erfaringer herom At der regionalt er fokus på uddannelse af netværk af nøglepersoner i den kommunale ældresektor, og at disse nøglepersoner har som opgave at uddanne lokale kommunale gatekeepere, screening af selvmordsrisiko og samtale om henvisning Side 6/7
7 At der afholdes årlig temadag til at vedligeholde og vidensopdatere netværket af kommunale nøglepersoner At der sikres fælles opsamling og regional opbakning til den indsats der er igangsat på ældreområdet i kommunerne i forbindelse med satspuljeaftalen for At der sættes fokus på samarbejdet mellem de sygehusenes og kommunernes forebyggelsesindsats, så der sikres opfølgning for patienter og pårørende, der ikke i forvejen har tilknytning til det kommunale område. Side 7/7
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereAftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereDen tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen
Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereHvornår begår ældre mænd selvmord?
Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,
Læs mereForebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed
Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed Irene Harboe Brandt, Teamleder, Frederiksberg Kommune Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereUdmøntning af satspuljen Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende
Dato 31-01-2017 Sagsnr. 4-1613-176/2 Udmøntning af satspuljen Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende centre Hermed inviteres regionerne til at søge om midler til udbygning af de regionale centre
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereLige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.
Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Formål og disposition Formål: Give en kort status på implementering af strategien, herunder præsentere resultaterne fra forskellige analyser
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereTEMADAG OM REKRUTTERING TIL FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM. Rødovre den 19. Februar 2018
. TEMADAG OM REKRUTTERING TIL FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM Rødovre den 19. Februar 2018 Formål med temadagen Formålet med temadagen er at dele viden og erfaringer om rekruttering
Læs mereSelvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark
Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning
Læs mereSundhedscenter Haderslev
Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter
Læs mereStoryboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori
Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede
2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereÆldres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold
Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereAnsøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007
Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets
Læs mereTemadag om forebyggelse på ældreområdet. Nicoline Lykkegaard Leisner, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Aalborg, 28. september 2017
Temadag om forebyggelse på ældreområdet Nicoline Lykkegaard Leisner, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Aalborg, 28. september 2017 Velkommen Formålet med temadagen At bringe ledere og medarbejdere sammen på
Læs mere5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning
5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling
Læs mereErfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord
Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.
Læs mereForebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn
Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs mere8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..
8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os.. Temaer og baggrund 1. Patienter og pårørende 2. Ulighed i sundhed 3. Sammenhæng og forebyggelse
Læs mereFÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE
FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereÆldre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen
Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereForebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne
Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne KLs Ældrekonference, september 2013 Lise Skov Pedersen, projektleder, Socialstyrelsen Forebyggelse i Serviceloven Formål 1.
Læs mereSelvmord og selvmordsforsøg - en skade 2. Om rapporten 3 Uddrag 3. Anmeldelser - hele landet og regionalt 5
INDHOLD Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2 Om rapporten 3 Uddrag 3 Anmeldelser - hele landet og regionalt 5 Køns- og aldersfordeling i de anmeldte sager 6 Fordelingen af anmeldelser på behandlingssteder
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereSUNDHEDSCENTER HADERSLEV
SUNDHEDSCENTER HADERSLEV FÆLLES ORGANISERING OG ANSVAR Byråd Regionsråd Politisk Styregruppe for godkendelse af strategi og udvikling 2 årlige møder Fælles sekretariat Ejerforenings bestyrelse for driftsbudget
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereSatspuljeprojekter aktuel status
Satspuljeprojekter aktuel status Melhe/14. november 2014 Psykiatrien Vest Etablering af akut modtagelse i Slagelse (Projekt nr. 61602 / 2010-2013). Projektet er i sommeren 2013 besluttet videreført til
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereStrategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Læs mereTemadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet
Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet Behandlingskæden, der kan sikre patientforløb på tværs Center for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien Region Syddanmark V /Kim Juul Larsen Centeransvarlig
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mereRegionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for
Læs merePuljeopslag: Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre
Dato 04-03-2019 makm Sagsnr. 7-2214-11/1 Puljeopslag: Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på ældreområdet for
Læs mereAT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN
AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereEr ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?
Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen
Læs mereStyrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse
Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereKoordinerende indsatsplaner
OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner
Læs mereAfrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Sundhedsfremmekonsulent Iben Mortensen 7. april 2017 NOTAT Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide Denne afrapportering beskriver den model for screening
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereR A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg
R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereUdfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereAftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015
Regeringen 22. april 2015 Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 I aftalen for finansloven 2015 blev regeringen, SF og EL enige om at prioritere
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereNOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved
NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere
Læs mereBehandlingskæder og Selvmordsforebyggelse
Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereSatspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland
1 Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland Formål med ansøgningen Styrke involvering af pårørende til mennesker med en psykisk sygdom
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereVejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19
Vejledende serviceniveau for Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau vedrørende forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor i eget hjem.... 3 Lovgrundlag... 3 Målgruppe...
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mere