Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2012

Transkript

1 Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2012 Dommervagtsprojektet marts 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Om Dommervagtsprojektet... 2 Introduktion til Afrapportering af Dommervagtsprojektet Resultater i Dommervagtsprojektet Besøg hos børnefamilieenhederne i BFCK i Formål med besøgene... 3 Indhold af besøgene... 4 Besøg i VISO-sager i Forsøgsprojekt med forsvarsadvokater... 5 Kortlægning af psykologundersøgelser... 6 Ungesamrådet... 8 Baggrund... 8 Målgruppe... 8 Målsætninger... 8 Opgaver... 9 Møderne... 9 Sagerne... 9 Materiale til Ungesamrådet... 9 Indstillingerne Resultater i Fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år Fremstillinger i Dommervagten Fremstillinger i Dommervagten 2012 Varetægtsfængslinger og løsladelser Varighed af varetægtsfængslinger Fremstillinger i Dommervagten 2012 Gengangere Fremstillinger i Dommervagten 2012 Piger Fremstillinger i Dommervagten 2012 Placering i Vestre Fængsel Fremstillinger i Dommervagten fordelt på børnefamilieenheder i BFCK Den skærpede indsats Den skærpede indsats fordelt på børnefamilieenhederne i BFCK Tilbagemeldinger på skærpet indsats i Tiltag i Dommervagtsprojektet Referencer

3 OM DOMMERVAGTSPROJEKTET Dommervagtsprojektet blev i 2005 iværksat som et samarbejde mellem SSP og Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Projektets overordnede formål var og er stadig at styrke den fælles sociale indsats i København overfor unge under 18 år, som fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten for at forebygge, at de unge begår ny kriminalitet. Med en fornyet bevilling for 2010 til 2013, der blev godkendt i SUD d. 2. december 2009, jf. politisk beslutning ( ) 1, har Dommervagtsprojektet sat fokus på tre nye områder: Udvikling af metoder og procedurer, som sikrer, at relationen til den unge bevares, når en sag overleveres fra Døgnvagten til sagsbehandler i børnefamilieenheden samt udbygning af den konkrete støtte fra Døgnvagten til sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne. Intensiveret kommunikation med forsvarsadvokater, politiadvokatur og dommere samt dialog med en række unge med tidligere eller nuværende kriminel adfærd for at afsøge mulighederne for at afkorte de unges ophold i varetægtssurrogat. Kortlægning og analyse af brugen af psykologiske undersøgelser som grundlag for en tilrettelæggelse af det systematiske sociale behandlingsarbejde, som sikrer, at der handles på resultatet af de psykologiske undersøgelser. Handleplanen for de konkrete tiltag samt Dommervagtsprojektets projektskabelon kan rekvireres ved henvendelse til Dommervagtsprojektet. I nær tilknytning til Dommervagtsprojektet har vi den skærpede indsats. Den skærpede indsats sikrer systematisk og insisterende opfølgning på alvorligt bekymrende henvendelser vedrørende børn og unge, der begår gentagen eller alvorlig kriminalitet. Igennem denne indsats tilbydes sagsbehandler støtte i sagsarbejdet og som sagsbehandlere med unge, der fremstilles i Dommervagten at deltage i et netværksmøde. Den skærpede indsats beskrives yderligere i afsnittet: Den skærpede indsats på side 19. Ungesamrådet blev i 2012 etableret og forankret under Døgnvagten/Dommervagtsprojektet. Ungesamrådet har til formål at styrke samarbejdet mellem Københavns Kommune, Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen og derigennem forbedre den helhedsorienterede indsats over for unge lovovertrædere, der er bosat i København, Ungesamrådet beskrives yderligere i afsnittet: Ungesamrådet på side 7. INTRODUKTION TIL AFRAPPORTERING AF DOMMERVAGTSPROJEKTET 2012 Afrapportering af Dommervagtsprojektet 2012 giver et overblik over de opgaver, Dommervagtsprojektet varetager og det talmateriale, der løbende indsamles og analyseres. 1 Socialudvalget, Københavns Kommune 2009: 14. Udmøntning af budget Dommervagtsprojektet ( ). 2

4 I afsnittet Resultater i Dommervagtsprojektet 2012 beskrives de forskellige tiltag, der er blevet gennemført i Dommervagtsprojektet samt Ungesamrådet i løbet af Dommervagtsprojektets tiltag er udmøntningen af de tre ovenstående fokusområder, fra 2010-handleplanen. I afsnittet Fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år samt afsnittet Den skærpede indsats redegøres for antallet af unge københavnere, der fremstilles i Dommervagten eller bliver inkluderet i den skærpede indsats. Dommervagtsprojektet har siden begyndelsen i 2005 gennemført registrering og analyse over dommervagtsfremstillinger af unge københavnere samt, fra 2008, af børn og unge, der er blevet inkluderet i skærpet indsats. I dette afsnit søger Dommervagtsprojektet at forklare udviklingen i disse tal samt kort at belyse hvilke tiltag, der kan tænkes at have indvirkning på ændringer i antallet af unge, der fremstilles i Dommervagten eller vurderes til at blive inkluderet i skærpet indsats. Afslutningsvis i afsnittet Tiltag i Dommervagtsprojektet 2013 vil det blive beskrevet, hvilke nye tiltag Dommervagtsprojektet planlægger at igangsætte i RESULTATER I DOMMERVAGTSPROJEKTET 2012 Dommervagtsprojektet har, som nævnt i afsnittet Dommervagtsprojektet sat fokus på tre nye områder. Nedenfor har vi beskrevet de aktuelle indsatser, som Dommervagtsprojektet i 2012 har iværksat til udmøntningen af de tre punkter. Disse indsatser fortsætter i 2013, hvis ikke andet er nævnt. Besøg hos børnefamilieenhederne i BFCK i 2012 En medarbejder fra Dommervagtsprojektet besøger Københavns Kommunes 8 børnefamilieenheder samt Handicapcentrets børnefamilieenhed på skift forår og efterår samt ved pludseligt opstået behov. Ved disse besøg yder en medarbejder fra Dommervagtsprojektet bl.a. konsulentbistand, undervisning og socialfaglig sparring. Formål med besøgene Formålet med de planlagte besøg er at følge op på særligt bekymrende sager om unge, der har begået kriminalitet, i tilknytning til enten Dommervagtsprojektet eller den skærpede indsats og assistere sagsbehandlerne i det omfang, de måtte ønske det. Det vil sige, at hver børnefamilieenhed har mulighed for at drøfte udvalgte, problematiske sager om kriminalitetstruede unge. Hermed får sagsbehandlere og ledere i børnefamilieenhederne i BFCK mulighed for at trække på den ekspertise, der ligger i Dommervagtsprojektet. De planlagte besøg sikrer ligeledes, at der bliver sat ansigt på Dommervagtsprojektet, hvilket skaber grundlag for en løbende kontakt mellem sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne i BFCK og medarbejderne i Dommervagtsprojektet. Endvidere benytter medarbejderen fra Dommervagtsprojektet ved de planlagte besøg muligheden for at indhente oplysninger om de enkelte unges retslige forløb samt viden om, hvilke domme de unge har fået. Opsamlingen af viden, om de unge og de domme de evt. har fået, sikrer, at der i Dommervagtsprojektet er en opdateret viden om retspraksis og -udvikling i forhold til unge københavnere. På baggrund af denne viden kvalificeres Dommervagtsprojektet til bedre at kunne udvikle sagsbehandlingen i børnefamilieenhederne i BFCK gennem den faglige sparring i både undervisning og enkeltsager. 3

5 Indhold af besøgene Inden besøget hos børnefamilieenheden aftales indholdet for mødet med enhedens koordinator. En dagsorden kan se således ud: 1. Orientering om skærpet indsats og Dommervagtsprojektet samt eventuelle spørgsmål. 2. Spørgsmål fra sidst i forhold til kriminelle unge. 3. Sidste nyt fra retsrepræsentationen. 4. Mulighed for specifik rådgivning og vejledning i forhold til de enkelte sager. 5. Domme. Besøg i 2012 I 2012 har en medarbejder fra Dommervagtsprojektet besøgt børnefamilieenhederne i BFCK i alt 14 gange med oplæg og undervisning af ledere og medarbejdere. På disse møder har deltaget i alt 154 ledere og medarbejdere. Herudover har der været 21 besøg, hvor der er ydet konsulentbistand i forhold til enkeltsager. Dommervagtsprojektets ydelser inkluderer rådgivning og vejledning til forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge både generelt og i forhold til enkeltsager. Alle børnefamilieenheder har fået besøg og/eller konsulentbistand fra en medarbejder fra Dommervagtsprojektet i Børnefamilieenhederne har haft mellem 1 og 7 besøg enten i form af oplæg eller konsulentbistand i forhold til enkeltsager. Der har i 2012 været dobbelt så mange besøg i børnefamilieenhederne i forhold til Dette skyldes, at sagsbehandlere, i børnefamilieenhederne i BFCK, i 2012 i højere grad har efterspurgt socialfaglig sparring fra Dommervagtsprojektet i ungesager, hvor der er kriminelle problematikker i spil. Forårets planlagte besøg hos børnefamilieenhederne i BFCK havde et overordnet fokus, der indbefattede opfølgning på særligt bekymrede sager i tilknytning til enten Dommervagtsprojektet eller den skærpede indsats. Endvidere blev der ydet assistance til de enkelte sagsbehandlere i enkeltsager. Ved efterårsbesøgene benyttede Dommervagtsprojektet lejligheden til at give en grundig præsentation af det nye Ungesamråd, hvilket skete ved deltagelse af ungekoordinator Mette Nielsen. Årets erfaringer har været alsidige, herunder at der fortsat er et begrænset behov for konsulentbistand fra Dommervagtsprojektet hos Handicapcenter København, da Handicapcenter København har færre kriminelle unge end først på året Dette skyldes, at der fra 2011 har været andre kriterier for visitering til Handicapcenter København end tidligere. En anden erfaring fra 2012 er, at mange sagsbehandlere ved besøgene er meget engagerede og interesserede i emnet unge kriminelle og der stilles mange gode spørgsmål. Der er relevante snakke om procedurer og konkrete drøftelser om for eksempel emnet betaling af ophold i kriminalforsorgens regi. Udover de planlagte besøg og mødeaktivitet i forhold til konsulentbistand er der en opsøgende, kontinuerlig kontakt, i form af telefonisk kontakt og mailkorrespondance, fra sagsbehandlernes side, hvor de har benyttet sig af den ekspertise, der ligger i Dommervagtsprojektet. 4

6 Tabel 1. Antal besøg i de enkelte børnefamilieenheder i BFCK: Besøg fordelt på børnefamilieenheder i BFCK Nørrebro 2 6 Brønshøj-Husum- Vanløse 2 3 Amager Remisevej 2 7 Amager Spaniensgade 3 1 Valby 0 5 Bispebjerg 3 5 Vesterbro-Kgs. Enghave 0 1 City-Østerbro 2 6 Handicapcenter København 3 1 Besøg i alt Som det ses af Tabel 1, er der stor forskel på antallet af besøg i de enkelte børnefamilieenheder i BFCK. Denne forskel afspejler børnefamilieenhedernes forskellige behov for faglig sparring med en medarbejder fra Dommervagtsprojektet, hvilket kan skyldes forskellige faktorer: Dels at der er forskel på, hvor mange unge, fra de respektive børnefamilieenheder i BFCK, der fremstilles i Dommervagten eller er i skærpet indsats. Dels at der er flere af børnefamilieenhederne, der oplever et svingende antal unge, der fremstilles i Dommervagten og/eller unge i skærpet indsats, fra år til år. Og dels at børnefamilieenhederne organisatorisk er opbygget på forskellig vis. Som tidligere nævnt, skiller Handicapcenter København sig ud fra børnefamilieenhederne, da enheden, grundet nye kriterier for visitering til handicap, ikke længere har samme behov for besøg fra Dommervagtsprojektet. Derfor er det blevet aftalt, at Handicapcentret kontakter Dommervagtsprojektet ved behov for besøg. VISO-sager i 2012 Dommervagtsprojektet er VISO-leverandør til andre kommuner i landet. Dommervagtsprojektet ydelser inkluderer rådgivning og vejledning til forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge både generelt og i forhold til enkeltsager. Rådgivningen finder sted ved mødevirksomhed samt som telefonisk sparring. I 2012 har der været to sager i VISO regi i andre kommuner. Den ene VISO sag i 2012 var et længere sagsforløb, der har været varetaget af Dommervagtsprojektet tilbage fra Denne sag havde hovedsagligt fokus på sagsbehandlingen og familierelationerne. Sagen blev afsluttet, da den unge afviste at samarbejde med kommunen. Den anden VISO sag i 2012 var et kort forløb med et enkelt møde. Etnisk konsulentteam var oprindeligt VISO-konsulent i den pågældende sag, men da fokus siden viste sig at være de kriminelle problematikker overtog Dommervagtsprojektet sagen. Der blev afholdt et møde samt ydet sparring på telefon og mail. Forsøgsprojekt med forsvarsadvokater I januar 2012 indledte Dommervagtsprojektet i samarbejde med Døgnvagten et forsøgsprojekt med Foreningen for Forsvarsadvokater i København, hvor unge under 18 år bliver tilbudt en vederlagsfri telefonisk samtale med den beskikkede forsvarsadvokat, der har vagten i Dommervagten dagen efter. 5

7 Baggrunden for forsøget var, at både Døgnvagten og de beskikkede forsvarsadvokater oplevede, at sammenlignet med voksne, der er til afhøring hos politiet, var det kun få unge, der valgte at have en advokat til stede, når de blev afhørt af politiet. Forsøget gik i sin enkelthed ud på, at den unge af Døgnvagten tilbydes en vederlagsfri telefonisk samtale med den beskikkede forsvarsadvokat, der har vagten i Dommervagten dagen efter. Den unge vil under samtalen have mulighed for at drøfte sagen og de rettigheder og muligheder, som den unge har i forbindelse med afhøringen, herunder om de vil have en advokat til stede. Opkaldet er som tidligere nævnt uden omkostninger for den unge, men ønsker den unge, at advokaten skal deltage ved afhøringen, skal den unge orienteres om, at der vil være en udgift forbundet med advokatens tilstedeværelse ved afhøringen, hvis den unge senere findes skyldig i det kriminelle forhold. Retsrepræsentanten fra Døgnvagten formidler kontakten og ringer op for den unge, så det sikres, at det er advokaten, som den unge taler med. Retsrepræsentanten tager ikke stilling til, hvorvidt den unge skal tale med den beskikkede advokat, men er udelukkende formidler af kontakten. Forsøgsprojektets første periode løb i 3 måneder, hvorefter Døgnvagten evaluerede forsøget med formanden for Foreningen for forsvarsadvokater i København, Anders Boelskifte. Ved denne evaluering blev det besluttet, at fortsætte forsøget året ud med enkelte ændringer i målgruppen for forsøget. Målgruppen har herefter været unge mellem 15 og 17 år, hvor mindst et af nedenstående forhold gjorde sig gældende: Afhøringer, hvor der er formodning om, at den unge skal fremstilles i Dommervagten. Vold eller andre fysiske overgreb Røveri/gaderøveri Hærværk med betydeligt erstatningsansvar til følge Alvorlig økonomisk kriminalitet I midten af december 2012 ved den anden evaluering af forsøget viste data, at der var sket en stigning i antallet af unge, der tog i mod tilbuddet om det gratis opkald til en forsvarsadvokat. I første projektperiode var det 8 % af de unge, der fik tilbudt et opkald, som tog i mod dette. I anden projektperiode var det steget til, at 30 % af de unge, der fik tilbudt et opkald, tog i mod dette. Døgnvagten har besluttet, at der i 2013 skal gennemføres en evaluering af projektet, hvor retsrepræsentanter fra Døgnvagten, de unge, de beskikkede forsvarsadvokater og politiet indgår i evalueringen. Evalueringen forventes afsluttet i løbet af marts 2013, hvorefter der tages stilling til, om forsøget skal gøres permanent. Kortlægning af psykologundersøgelser Fra d. 1. januar 2010 har Dommervagtsprojektet haft fokus på at indhente information om unge københavnere fremstillet i Dommervagten og deres kontakt til PPR samt hhv. psykologiske og psykiatriske udredninger. Dette for at skabe en oversigt over, om og i hvor høj grad de unge, der fremstilles i Dommervagten, har psykiske problemstillinger. Kortlægningen bygger på en politisk 6

8 beslutning fra 2008( ) 2, hvor Dommervagtsprojektet fik til opgave at følge systematisk op på, hvor mange børn og unge, der har fået udarbejdet en psykologisk undersøgelse samt hvor mange, der ikke er udredt fordi barnet/den unge selv har valgt det fra. Det skal bemærkes, at data er indhentet via de elektroniske journaler. Disse bærer præg af en ren teknisk begrænsning i forhold til sagsbehandlers mulighed for at indføre samtlige akter. Samtidig bærer de elektroniske journaler præg af, at nogle sagsbehandlere vælger at have mest muligt i den elektroniske version, mens andre vægter, at akterne skal ligge i den fysiske sag. Dette har været en udfordring i vores dataindsamling, hvor vi til tider har haft svært ved at finde de relevante informationer. Som en sidste fejlkilde skal det også nævnes, at det i flere journaler har været yderst vanskeligt at vurdere om den unge og familien har fået tilbud om en udredning, og dette ikke er noteret, eller om tilbuddet ikke er vurderet relevant og derfor ikke står nævnt i journalen. Dommervagtsprojektet udgav i 2012 rapporten: Kriminalitet og psykosociale faktorer - en kortlægning af psykologundersøgelser blandt varetægtsfængslede københavnerunge mellem 14 og 17 år. 3 Kortlægningen viste blandt andet, at de unge københavnere i kortlægningen ikke udredes i samme omfang som landsgennemsnittet, hvis vi sammenligner med andre forskningsprojekter. Rapporten er tilgængelig på På baggrund af ovennævnte rapport udarbejdede Dommervagtsprojektet endvidere to pjecer. Disse pjecer henvender sig til sagsbehandlere, der arbejder med unge, som potentielt kan gå rundt med psykiske vanskeligheder. Den ene pjece beskriver opmærksomhedspunkter, der kan være tegn på psykiske vanskeligheder hos børn og unge, mens den anden pjece er en vejledning i, hvordan man hjælper et barn eller ung videre, hvis man har mistanke om psykiske vanskeligheder. Begge pjecer er tilgængelige på I Tabel 2 ses, at over halvdelen af de unge, der har været fremstillet i Dommervagten i årene 2010 til 2012, har haft kontakt til PPR. Lidt over en tredjedel er blevet udredt af en psykolog. Ca. hver femte ung i kortlægningen har haft kontakt til det psykiatriske system og er blevet udredt herigennem. Der er set en stigning i antallet af unge, der er blevet psykologisk og psykiatrisk udredt i 2011 og 2012 i forhold til Dette kan skyldes, at der undervejs i vores kortlægning blev indført ved lov, at alle unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger skal tilbydes psykologisk screening, hvis de ikke i forvejen er blevet psykiatrisk udredt. 4 Tabel 2. Unge københavnere fremstillet i Dommervagten og deres kontakt til PPR samt hhv. psykologiske og psykiatriske udredninger: Gennemsnit Unge københavnere ml. 14 og 17 år i grundlovsforhør Heraf psykologisk udredt 23 % 40 % 42 % 35 % 2 Socialudvalget, Københavns Kommune 2008: (SUD ) Etablering af psykologisk specialenhed målrettet kriminelle børn og unge. Indstilling og Beslutning. 3 Dommervagtsprojektet 2012: Kriminalitet og psykosociale faktorer - en kortlægning af psykologundersøgelser blandt varetægtsfængslede københavnerunge mellem 14 og 17 år. 4 Danske Regioner 2011: Retningslinjer for screening for psykiatriske problemstillinger på de sikrede institutioner og Socialministeriet: Serviceloven 57c, stk. 4. Jf. endvidere Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet 33. 7

9 Heraf psykiatrisk udredt 10 % 29 % 26 % 22 % Heraf kontakt til PPR 49 % 64 % 59 % 57 % UNGESAMRÅDET Baggrund I 2009 anbefalede Ungdomskommissionen, at der som led i indsatsen over for unge lovovertrædere mellem 15 og 18 år blev etableret ungesamråd i alle landets politikredse, jf. Justitsministeriet 2009, Betænkning nr. 1508, afsnit Et ungesamråd er et tværsektorielt samarbejdsforum mellem de sociale myndigheder, Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen i den pågældende politikreds. Ungesamrådet har til formål at styrke samarbejdet mellem de deltagende myndigheder og derigennem forbedre den helhedsorienterede indsats over for unge lovovertrædere. Med udgangspunkt i Ungdomskommissionens anbefalinger besluttede Københavns Kommunes Socialudvalg i januar 2012 at etablere et ungesamråd i samarbejde med de øvrige kommuner i Københavns politikreds Frederiksberg, Tårnby og Dragør (SUD ) 6. Det blev vedtaget, at Ungesamrådets sekretariat skulle organiseres i Døgnvagten i sammenhæng med Dommervagtsprojektet. Der har siden været nedsat en arbejdsgruppe internt i SOF, bestående af repræsentanter fra Børnefamiliecenter København, DU Børn og Døgnvagten. I foråret 2012 blev der ansat en koordinator for Ungesamrådet. Arbejdsgruppens arbejde mundede i foråret 2012 ud i en forretningsorden for Ungesamrådet, som herefter blev drøftet og vedtaget med repræsentanter fra Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen i København. Det første ungesamråd blev afholdt d. 25. juni 2012 og der har i 2012 været afholdt otte ungesamråd. Målgruppe Målgruppen for Ungesamrådet i København er de unge, der sigtes for kriminalitet og fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten. Der er både tale om de unge, der varetægtsfængsles og de unge, der løslades, men hvor sigtelsen er opretholdt. Den unge og forældrene skal give samtykke til udveksling af oplysninger, før sagen kan behandles i Ungesamrådet. Målsætninger Ungesamrådet har to overordnede målsætninger: At sikre, at den unge modtager de bedst mulige vilkår i forbindelse med en dom eller i en eventuel varetægtsfængslingsperiode. Med de bedst mulige vilkår forstås en helhedsorienteret indsats, der tager højde for særlige behov hos den unge og sigter mod at forebygge yderligere kriminalitet. 5 Justitsministeriet 2009: Betænkning nr. 1508, afsnit Socialudvalget, Københavns Kommune 2011: (SUD ) - Etablering af ungesamråd. Indstilling og Beslutning. 8

10 At effektivisere og dermed afkorte sagsbehandlingstiden i perioden fra den unge fremstilles i grundlovsforhør til der afsiges dom i sagen. Opgaver Ungesamrådets hovedopgave er at udarbejde indstillinger til domstolen. Der er i den politiske beslutning fra SUD lagt op til, at Ungesamrådet både skal kunne udarbejde indstillinger vedrørende placering af den unge i forbindelse med en varetægtsfængsling i surrogat og indstillinger vedrørende sanktionsvalg i forbindelse med domsafsigelsen i straffesager (SUD ). 7 I 2012 har Ungesamrådet udelukkende behandlet sager, der vedrører sanktionsvalg. Dette skyldes, at det endnu ikke er afklaret, hvordan sager vedrørende alternativ placering af unge i forbindelse med varetægtssurrogater kan behandles i Ungesamrådet. Møderne Ungesamrådet i København mødes fast den første og den tredje torsdag i måneden. På møderne drøfter den unges sagsbehandler og de faste repræsentanter, hvordan den unges behov bedst muligt kan imødekommes i forbindelse med en eventuel dom. Herefter bliver der i fællesskab udformet en indstilling til domstolen, der peger på en eller flere sanktionsmuligheder som oftest i kombination med sociale foranstaltninger der vil kunne understøtte disse behov og derigennem forebygge yderligere kriminalitet. Sagerne Ungesamrådet har i 2012 afholdt otte Ungesamråd og behandlet ti unikke sager omkring sanktionsvalg. To gange er det faste møde blevet aflyst, da der ikke var indbragt nogen sager for samrådet. To af de ti sager har været behandlet på to møder. I begge sager blev sagerne genbehandlet, da der ved første sagsbehandling ikke forelå tilstrækkelige oplysninger, om den unges eventuelle psykiske problemstillinger, til at man kunne anbefale sanktionsvalg til retten. I den ene sag indstillede Ungesamrådet til, at der blev iværksat en mentalundersøgelse, før retten tog stilling til sanktionsvalg, hvilket retten valgte at efterkomme. I den anden sag indstillede Ungesamrådet til, at Københavns Kommune iværksatte yderligere undersøgelser i form af en psykologisk-psykiatrisk udredning inden endelig stillingtagen til sanktionsvalg. De unge, der har fået deres sag behandlet på ungesamrådet, er i gennemsnit sigtet for 2,5 kriminelle forhold. Størstedelen af de unge er sigtet for et eller to kriminelle forhold. De kriminelle forhold er primært røverisager. Materiale til Ungesamrådet Ungesamrådets materiale består af følgende: Anklageskrift Straffeattest 7 Socialudvalget, Københavns Kommune 2011: (SUD ) - Etablering af ungesamråd. Indstilling og Beslutning. 9

11 Udtalelse fra den unges sagsbehandler Personundersøgelse Psykologisk screening eller andre undersøgelser, der beskriver den unges eventuelle psykiske problemstillinger Anklageskrift, straffeattest og udtalelse fra den unges sagsbehandler er indgået i behandlingen af samtlige sager. Der er indhentet personundersøgelser i to af de ti sager og der er ligeledes foretaget psykologiske screeninger fra den sikrede institution i to sager. I en enkelt sag er der udarbejdet en retspsykiatrisk erklæring. For at sikre det bedste grundlag for Ungesamrådets drøftelse har Ungesamrådets repræsentanter besluttet, at der fremadrettet skal udarbejdes personundersøgelser i samtlige sager. Anklagemyndigheden har kompetencen til og ansvaret for, at der iværksættes personundersøgelser i Ungesamrådssagerne. I forhold til udarbejdelsen af psykologiske screeninger har der gennem efteråret været fokus på at oplyse de unges sagsbehandlere om vigtigheden af, at der i samarbejde med den unge og den unges forældre tages stilling til, hvorvidt der bør udarbejdes en psykologisk screening eller lignende af den unge forud for retsmødet. Indstillingerne Ungesamrådets indstillinger udarbejdes på selve mødet. I indstillingen anbefaler Ungesamrådet en given sanktion, som står mål med den kriminalitet den unge er tiltalt for og som tager højde for de sociale forhold og eventuelle psykiske problemstillinger, som kendetegner den unges situation. Tabel 3 illustrerer fordelingen af de anbefalinger, der er givet i de behandlede sager. Som nævnt ovenfor har to af sagerne været behandlet to gange, da Ungesamrådet i forbindelse med 1. behandling anbefalede, at der blev iværksat yderligere undersøgelse før stillingtagen til anbefaling om sanktionsvalg. Tabel 3. Ungesamrådets indstillinger til dom 2012: Ungesamrådets indstillinger Hel eller delvis betinget dom med vilkår om sociale foranstaltninger efter Servicelovens 52 Hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen Antal 5* 1 2 Ungdomssanktion 2 Udarbejdelse af mentalundersøgelse 1 Udsættelse af beslutning 1 Sager i alt 12 * I tre af de fem sager blev det desuden anbefalet, at den unge efter det 10

12 fyldte 18. år skulle undergive sig et års tilsyn af Kriminalforsorgen. 11

13 I tilknytning til Ungesamrådets indstillinger til dom, knyttes i nogle tilfælde indstillinger til særvilkår, disse kan ses i nedenstående tabel. Tabel 4. Ungesamrådets indstillinger til særvilkår 2012: Indstilling til særvilkår Antal Anger Management 1 Behandling mod misbrug af euforiserende stoffer 2 Psykiatrisk behandling 2 Ingen særvilkår knyttet til evt. foranstaltninger 5 I alt 10 Grundet det begrænsede antal sager, der har været behandlet i Ungesamrådet i 2012, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere, om Domstolen vælger at følge Ungesamrådets indstillinger. Ungesamrådet har på afrapporteringstidspunktet modtaget oplysninger om domme i fem af de sager, der har været behandlet på Ungesamrådet. Ungesamrådet indstilling er blevet fulgt i to af sagerne. I de tre andre sager er de unge i to af sagerne blevet frifundet og i en enkelt sag er den unge blevet idømt en ubetinget fængselsstraf, mens Ungesamrådets anbefaling var, at den unge blev idømt en hel eller delvis betinget straf med vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens 52. Denne sag er dog anket, hvorfor den endelige dom ikke foreligger. Resultater i 2012 Udover driftsopgaver i form af udarbejdelse af indstillinger til retten har Ungesamrådet i 2012 haft en række udviklingsopgaver og opnået følgende resultater. Ungesamrådet er blevet etableret og er i drift. Der har i etableringsfasen været fokus på, at styrke samarbejdet mellem de tre myndigheder og derigennem bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i forbindelse med varetægtsfængslinger. Dette er for eksempel sket ved at etablere nye procedurer for sagsgangen omkring ungesamrådssager i de forskellige myndigheder og bedre kommunikation omkring udveksling af informationer mellem myndigheder. Samarbejdet myndighederne imellem er fortsat et udviklingspunkt i Ungesamrådet har i løbet af 2012 arbejdet på at udbrede kendskabet til Ungesamrådet både internt i Socialforvaltningen, til eksterne samarbejdsparter og til andre interesserede. Der er blevet udarbejdet informationsmateriale om Ungesamrådet til sagsbehandlere i BFCK og til personalet på de sikrede institutioner. Der er udgivet en artikel om Ungesamrådet på kknet og udgivet en pjece om Ungesamrådet rettet mod de unge. Ungesamrådets koordinator har desuden alene og i samarbejde med Dommervagtsprojektet foretaget et eller flere besøg hos ungegrupperne i samtlige Børnefamilieenheder, samt deltaget i et Områdechefmøde og et Afdelingsledermøde i BFCK for at informere om Ungesamrådet. 12

14 Der er blevet etableret et samarbejdsforum, hvor repræsentanter i Ungesamrådet mødes i supplement til de faste Ungesamrådsmøder for at kvalificere samrådets arbejde og generelt sikre et større fokus på sagsbehandlingen og samarbejdet omkring sager vedrørende unge under 18 år i det retslige og sociale system. Møderne har sat fokus på fremadrettet at sikre vidensoverførsel fra Ungesamrådet til Kriminalforsorgens øvrige afdelinger i forbindelse med sager, hvor unge under 18 år skal tilbydes alternativ afsoning. Der er blevet afholdt indledende møder med de øvrige kommuner i Københavns Politikreds med henblik på at inddrage dem i Ungesamrådssamarbejdet. Med udgangen af 2012 havde samtlige kommuner i politikredsen meldt tilbage, at de ønskede at indtræde i Ungesamrådet i Der er primo januar etableret procedurer for indbringelse af sager fra Frederiksberg Kommune. Der forventes i løbet af foråret 2013 at blive etableret procedurer for indbringelse af sager fra henholdsvis Tårnby Kommune og Dragør Kommune. FREMSTILLINGER I DOMMERVAGTEN AF KØBENHAVNERE UNDER 18 ÅR Dommervagtsprojektet har siden opstarten i 2005 indsamlet viden om alle dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år både i Københavns politikreds og i andre politikredse. Antallet af dommervagtsfremstillinger dækker over, hvor mange dommervagtsfremstillinger, der har været af københavnerunge. Antallet af dommervagtsfremstillinger dækker ikke over unikke unge eller antallet af sigtelser, for alvorlige kriminelle handlinger, der er rejst mod københavnerunge. Der kan derfor i statistikken være unge, der er blevet fremstillet i Dommervagten flere gange, det vil sige, at en ung kan optræde 2 eller flere gange i For eksempel kan den unge blive fremstillet i Dommervagten for ét forhold i januar og for et nyt forhold i maj. Tallene dækker også over tilfælde, hvor en ung bliver fremstillet i Dommervagten og varetægtsfængslet in absentia og siden, når den unge kan være til stede, igen bliver fremstillet i Dommervagten, for samme kriminelle handling. Ligeledes kan den samme unge optræde 2 gange eller mere i statistikken for samme år, hvis den unge, efter en dommervagtsfremstilling, rømmer og siden på ny bliver anholdt af politiet, da den unge igen vil blive fremstillet i Dommervagten grundet rømningen. Da det samlede antal fremstillinger af københavnerunge i Dommervagten er 108, vil forholdsvis små ændringer i antal, der er fra år til år, vise sig som store udsving i procentsatsen. Dette betyder, at der bør udvises forsigtighed og forbehold i forhold til at udlede generelle tendenser, om antallet af kriminelle handlinger og om kriminalitetsbilledet generelt, baseret udelukkende på talmaterialet. For eksempel kan der være tilfælde, hvor der ved én kriminel handling kan være flere gerningskvinder/mænd én kriminel handling kan således resultere i flere fremstillede unge i Dommervagten. 13

15 Fremstillinger i Dommervagten Antallet af fremstillinger af unge københavnere under 18 år, har været relativt stabilt de seneste tre år, i 2011 sås et fald på 12 % og i 2012 er tallet det samme som i 2011, jf. nedenstående tabel 5. I 2012 var der 108 dommervagtsfremstillinger af unge københavnere. Antallet af unikke unge københavnere var dog 93, da der i de 108 fremstillinger er flere gengangere. Stabiliseringen i 2012, kan muligvis afspejle en generel stabilisering i antallet af sigtelser mod børn og unge i København, som beskrevet i Urolige områder i København 2. kvartal 2012 sammenfatning. 8 Det kan også skyldes særlige indsatser fra enkelte børnefamilieenheder i BFCK. Disse indsatser kan for eksempel være perioder med et intensiveret samarbejde mellem Socialforvaltningen, SSP og politi, Københavnerteamets indsats i specifikke områder eller anvendelse af hot-spot-modellen. Fremstillinger i Dommervagten 2012 Varetægtsfængslinger og løsladelser Tabel 5. Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år varetægtsfængslinger og løsladelser: Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år heraf varetægtsfængslinger % % % % heraf løsladelser 3 3 % % % % I 2012 har der været en stigning i antallet af unge københavnere, der ved fremstilling i Dommervagten, blev løsladt af dommeren. Mens der i 2011 var 13 % af fremstillingerne af unge, der endte med en løsladelse, var det 20 % i Som det ses i Tabel 5 har antallet af løsladelser været stigende de seneste år. Det er svært at fastslå, hvorfor denne stigning finder sted, da der er forskellige faktorer, der spiller ind på dommerens beslutning om løsladelse i stedet for varetægtsfængsling. De faktorer, der kan spille ind på stigningen i antallet af løsladelser kan for eksempel være: At dommerne i kraft af den igangsatte uddannelse Sager om børn og unge har fået yderligere indsigt i de unge og deres sociale omstændigheder. At der finder en ændret retspraksis sted at der grundet øget politisk fokus og højesteretskendelser, har været et øget fokus, fra dommernes side, på de krav, der skal være opfyldt i forbindelse med varetægtsfængsling. 9 Varighed af varetægtsfængslinger Det er Dommervagtsprojektets vurdering, at der forsat skal være fokus på længden af de enkelte varetægtsfængslinger, da de bør kunne afkortes, jf. Dommervagtsprojektets indsatsområde 2, der er beskrevet i afsnittet Om Dommervagtsprojektet. Kortere varetægtsfængslinger af unge er 8 Københavns Kommune, SSP sekretariatet (2012): Urolige områder i København 2. kvartal 2012 sammenfatning. 9 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2012: Udviklingen i brugen af de sikrede institutioner. Region Midtjylland og Danske Regioner., s. 5 og

16 ønskelige, særligt med tanke på at nyere forskning viser, at de unges risikoadfærd kun sjældent ændres ved ophold på sikrede institutioner. 82 % af de unge har begået en eller anden form for kriminalitet siden udslusning fra en sikret institution. 10 Om det er selve opholdet på en sikret institution, der øger recidivprocenten, kan ikke tolkes ud fra ovenstående tal, men umiddelbart lader det ikke til at sænke recidivprocenten. Det er samtidig Dommervagtsprojektets erfaring, at der også fra andre aktører er stor interesse i et fortsat fokus på længden af de enkelte varetægtsfængslinger. Dette har været tydeligt dels ved de konferencer Dommervagtsprojektet har afholdt i hhv og 2010, omhandlende alternativer til varetægtsfængsling, samt i de netværk Dommervagtsprojektet har indgået i med andre aktører, der agerer i forhold til de varetægtsfængslede unge, det være sig de sikrede institutioner, gadeplansindsatser, skoleområdet etc. Dommervagtsprojektet arbejder derfor fortsat på at få nedsat længden af de enkelte varetægtsfængslinger, så de unge hurtigst muligt kan komme tilbage til deres skolegang og det nærmiljø, de skal fungere i. For at få et overblik over varigheden af varetægtsfængslinger samt udviklingen i denne, er Dommervagtsprojektet i 2012 begyndt at registrere, hvor lang tid, de enkelte unge sidder varetægtsfængslet. Disse tal forventer Dommervagtsprojektet at kunne præsentere i afrapporteringen for Fremstillinger i Dommervagten 2012 Gengangere En genganger er en ung københavner, der også tidligere er blevet fremstillet i Dommervagten i årene Det vil sige, at den unge der fremstilles i Dommervagten 2 gange i 2012, ikke tælles som både 1. gang og 2. gang, men kun tælles for den anden fremstilling. Dommervagtsprojektet har de foregående år opgjort antallet af gengangere baseret på antal fremstillinger af unge københavnere og ikke på antal unikke københavnerunge. Når antallet af gengangere er baseret på antal fremstillinger af unge københavnere og ikke-unikke unge, kunne den unge optræde som genganger hver gang, i det indeværende år, han/hun igen blev fremstillet, hvilket kunne give det indtryk, at der er mange flere gengangere, end der reelt er. I 2012 har Dommervagtsprojektet derfor valgt at opgøre antal gengangere i unikke unge. Dette for at give et klarere billede af antallet af, hvor mange unge der reelt fremstilles i Dommervagten gentagne gange. Nedenstående Tabel 6 viser, at 32 af de unge, der har været fremstillet i Dommervagten også tidligere har været fremstillet. Langt størstedelen af de unge gengangere 20 unge har været fremstillet én gang tidligere. 7 unge af de unge har været fremstillet to gange tidligere, 2 unge har været fremstillet tre gange tidligere. 2 unge har været fremstillet fire gange tidligere og en enkelt ung har været fremstillet seks gange tidligere. 10 Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (2010): Dansk kvalitetsmodel på det sociale område - Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner. Landsrapport 2010, s

17 Tabel 6. Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år gengangere: Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år heraf unikke gengangere fra * 30 % *Unikke gengangere er ikke opgjort i tidligere år Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til, om den unge begår gentagen alvorlig kriminalitet. Alligevel er antallet af gengangere interessant at have fokus på, da det blandt andet kan indikere om de indsatser, der iværksættes overfor de unge, der begår den mest alvorlige kriminalitet, er virksomme. Fremstillinger i Dommervagten 2012 Piger Der blev i 2012 ikke fremstillet en eneste københavnsk pige i Dommervagten. I 2011 var der 12 dommervagtsfremstillinger af piger, dog var den samme pige repræsenteret i 5 af fremstillingerne. Tabel 7. Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år drenge og piger: Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år heraf drenge % % % % heraf piger 4 4 % 6 4 % % 0 0 % At der ingen fremstillinger er af piger i 2012 kan virke som et voldsomt fald, men da ændringerne som nævnt tidligere er små, er det svært at udlede generelle tendenser. Derfor er faldet ikke nødvendigvis et udtryk for, at piger generelt begår mindre alvorlig kriminalitet end tidligere år. Antallet af afhørte piger i 2012 ligger på samme niveau som i 2011, så det lader ikke til, at der er sket et generelt fald af kriminalitet begået af piger i København. 11 Samlet set for alle sigtelser, rejst mod unge med bopæl i Københavns Kommune, udgør piger 19 %, ifølge politiet. 12 Men københavnerpiger er i 2012 tilsyneladende ikke blevet sigtet for alvorlig eller gentagen kriminalitet, der ville kunne medføre krav om varetægtsfængsling. De landsdækkende tal viser at andelen af piger blandt de unge, der fremstilles i grundlovsforhør, ligger på mellem 4 og 4,5 %. Kriminalitetsstatistikken viser, at antallet af kvinder med fældende afgørelser for voldsforbrydelser har været stigende gennem en årrække og er mere end fordoblet 11 Døgnvagtens retsrepræsentationsstatistik 2011 og 2012: 21 % af de afhørte unge var piger. 2012: 20 % af de afhørte unge var piger. 12 Københavns Kommune, SSP sekretariatet (2012): Urolige områder i København 2. kvartal 2012 sammenfatning. 16

18 siden Det er primært antallet af fældende afgørelser for voldsforbrydelser over unge kvinder mellem 15 og 19 år, der er steget 13. Tallene for København adskiller sig således fra tallene på landsplan, men Dommervagtsprojektet har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor der ikke har været nogle dommervagtsfremstillinger af københavnerpiger i Fremstillinger i Dommervagten 2012 Placering i Vestre Fængsel I 2010 skete der et markant fald i antallet af unge, der efter en fremstilling i Dommervagten blev placeret i Vestre Fængsel. I 2011 var der et yderligere fald og i 2012 ses, at faldet fastholdes. I 2012 er det kun 5 %, af dommervagtsfremstillingerne af unge københavnere, der resulterer i placering i Vestre Fængsel. Tabel 8. Antallet af dommervagtsfremstillinger og placering i varetægt af unge københavnere under 18 år placering: Placering efter dommervagtsfremstilling Antal varetægtsfængslinger eller tilbageholdelser af unge københavnere under 18 år heraf umiddelbart anbragt i Vestre eller anden arrest % % 5 5 % 5 5 % heraf umiddelbart anbragt i surrogatfængsling på sikret institution % % % % De 5 varetægtsfængslinger af unge i Vestre Fængsel, der har fundet sted i 2012, er af 4 forskellige unge. Årsagen til faldet i 2011 skal findes i oprettelsen af nye pladser på de sikrede institutioner i 2010, der fandt sted i forbindelse med, at den kriminelle lavalder blev sænket til 14 år. Da der samtidigt har været et fald i det samlede antal varetægtsfængslede unge i København, har der ikke været behov for samme antal pladser i 2011og 2012 i forhold til tidligere år. Tendensen i 2012 har været, at der er pladser på sikrede institutioner til de unge, der varetægtsfængsles. Der er flere grunde til, at der i 2012 stadig er enkelte unge, der varetægtsfængsles i Vestre Fængsel. Det kan for eksempel skyldes en anholdelse, der er opretholdt i 3 gange 24 timer i udgangspunktet vil sådanne fængslinger af hensyn til efterforskningen finde sted i Vestre Fængsel i stedet for på en sikret institution. Desuden kan det skyldes, at det er svært at matche den unge og den sikrede institution, enten i forhold til afstand fra familien eller sikkerhedsmæssige forhold, der gør, at den unge skal placeres på særligt sikrede afdelinger. Der har i 2012 været en enkelt ung, der har været placeret i Vestre Fængsel lidt over en måned, de resterende unge har været i Vestre Fængsel op til tre dage. Varetægtsfængsling af unge i Vestre Fængsel er fortsat et område med Dommervagtsprojektets bevågenhed, da vi ønsker at følge tendensen tæt i tilfælde af, at udviklingen vender eller at de unge af andre årsager kommer til at sidde uhensigtsmæssigt længe i Vestre Fængsel under forhold, der som udgangspunkt er tilpasset voksne. 13 Danmarks Statistik (2010): Kriminalitet 2010, s. 27: Fra i alt 399 fældende voldsafgørelser i 2000 til 922 i

19 Kapaciteten på landsplan på de sikrede institutioner er i løbet af 2012 reduceret fra 155 pladser i februar 2011 til 124 pladser i september Dette kan muligvis resultere i en stigning i antallet af unge, der varetægtsfængslets i Vestre Fængsel. Der er dog indtil videre i 2012 ikke indikationer på, at flere unge i 2012 har siddet i Vestre Fængsel grundet mangel på pladser på sikrede institutioner. Dette skyldes muligvis, at der samtidig med faldet i kapaciteten på de sikrede institutioner også er færre unge, der fremstilles og varetægtsfængsles og således et mindre behov for pladser. Fremstillinger i Dommervagten fordelt på børnefamilieenheder i BFCK Der er stor forskel på, hvor mange unge, der fremstilles i Dommervagten, fra de respektive børnefamilieenheder i BFCK. Dette skyldes sandsynligvis de forskellige socioøkonomiske forhold, der er i de forskellige bydele i København. Herudover oplever flere af børnefamilieenhederne at have et svingende antal unge, der fremstilles i Dommervagten, fra år til år. Det varierende antal unge fra år til år kan skyldes, at enkelte unge, der begår kriminalitet, er fængslet i perioder, hvorfor de ikke optræder i statistikken. Det kan også skyldes en enkelt kriminel handling med flere deltagere, der resulterer i en tilsyneladende stor stigning. Som nævnt tidligere er tallene og dermed variationerne af disse ofte meget små og der kan derfor ikke uden forbehold uddrages generelle tendenser. Når en ændring ikke umiddelbart kan forklares, kaldes den i de nedenstående afsnit for naturlig variation. I Tabel 9 ses en oversigt over de unge københavnere under 18 år, der blev fremstillet i Dommervagten i 2011, fordelt på den enkelte børnefamilieenhed i BFCK. Tabel 5 vil blive gennemgået og eventuelle interessante ændringer vil blive uddybet herunder. Tabel 9. Antal unge fremstillet i Dommervagten fordelt på børnefamilieenhederne i BFCK: Fremstillinger i Dommervagten fordelt på børnefamilieenheder Nørrebro Brønshøj-Husum-Vanløse Amager Vest Amager Øst Valby Bispebjerg Vesterbro City-Østerbro*) City Østerbro Handicapcenter København I alt *) For City-Østerbro gælder det, at tallene tidligere er blevet opgjort for bydelene City og Østerbro særskilt, men efter en sammenlægning af disse to børnefamilieenheder, har vi valgt at samle disse tal. 14 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2012: Udviklingen i brugen af de sikrede institutioner. Region Midtjylland og Danske Regioner. s. 5 og

20 Nørrebro Der har i 2012 været 24 dommervagtsfremstillinger af unge, der hører under Nørrebro børnefamilieenhed, hvilket dækker over fremstillinger af 18 unikke unge. Faldet på Nørrebro skyldes muligvis naturlig variation fra år til år. Brønshøj-Husum-Vanløse Der har i 2012 været 20 dommervagtsfremstillinger af unge, der hører under Brønshøj-Husum- Vanløse børnefamilieenhed, hvilket dækker over fremstillinger af 19 unikke unge. Brønshøj-Husum- Vanløse fastholder i 2012, i det store og hele, det relativt store fald, der fandt sted i Faldet i 2011 og stabiliseringen i 2012, kan muligvis skyldes specifikke indsatser i forhold til kriminelle unge i området. Det kan dog også skyldes naturlig variation fra år til år. Dommervagtsprojektet har ikke mulighed for at dokumentere dette udelukkende baseret på talmaterialet. Amager Vest Der har i 2012 været 18 dommervagtsfremstillinger af unge, der hører under Amager Vest børnefamilieenhed, hvilket dækker over fremstillinger af 14 unikke unge. Dermed ses en stigning i antallet af dommervagtsfremstillinger i forhold til Amager Øst Der har i 2012 været 12 dommervagtsfremstillinger af unge, der hører under Amager Øst børnefamilieenhed, hvilket dækker over fremstillinger af 10 unikke unge, der hører under Amager Øst børnefamilieenhed. Den kraftige stigning på Amager Øst i 2012 skyldes sandsynligvis, at der i 2011 var et atypisk lavt antal unge, fra denne børnefamilieenhed, der blev fremstillet i Dommervagten Valby Der har i 2012 været 8 dommervagtsfremstillinger af unge, der hører under Valby børnefamilieenhed. Alle disse fremstillinger dækker over unikke unge. Børnefamilieenheden i Valby har oplevet, at antallet af unge, der blev fremstillet i Dommervagten, er steget med én fremstilling i Tallet er derfor stadig lavt, når man sammenligner med årene og Faldet i 2010 i Valby kan muligvis skyldes anvendelsen af hot-spot-modellen. Bispebjerg Der har i 2012 været 12 dommervagtsfremstillinger af unge, der hører under Bispebjerg børnefamilieenhed. 11 af disse fremstillinger dækker over unikke unge. Der har således været et fald i antallet af unge, der er blevet fremstillet i Dommervagten i I 2011 påbegyndte Københavnerteamet en screening i Bispebjerg i samarbejde med Dommervagtsprojektet. På baggrund af denne screening blev der opstartet en kriminalpræventiv indsats i lokalområdet. Denne indsats har muligvis en del af æren for faldet i antallet af unge, fra Bispebjerg, der fremstilles i Dommervagten. Vesterbro Der har i 2012 været 9 dommervagtsfremstillinger af unge, der hører under Vesterbro børnefamilieenhed. Alle disse fremstillinger dækker over unikke unge. Dermed er antallet af 15 Dommervagtsprojektet 2012: Årlig afrapportering for Dommervagtsprojektet 2011, s.7, Tabel 2. I 2008 var der 12 unge fra Valby, der blev fremstillet i Dommervagten. 19

21 dommervagtsfremstillinger af unge relativt stabilt i 2012 i forhold til Vesterbro børnefamilieenhed oplevede i 2010 til 2011 en kraftig stigning i antallet af unge, der blev fremstillet i Dommervagten. I 2010 var antallet af unge, der blev fremstillet i Dommervagten, dog meget lavere i forhold til de andre år, hvorfor det muligvis bare er en naturlig variation fra år til år. Det kan dog også skyldes, at enkelte unge, der begår kriminalitet, er fængslet i perioder, hvorfor de ikke optræder i statistikken. City-Østerbro Der har i 2012 været 4 dommervagtsfremstillinger af unge, der hører under City-Østerbro børnefamilieenhed, hvilket dækker over fremstillinger af 3 unikke unge. Handicapcenter København Der har i 2012 været 1 dommervagtsfremstilling af en ung, der hører under Handicapcenter København. Handicapcenter København skiller sig, som tidligere nævnt, ud fra de resterende børnefamilieenheder, da enheden sagsbehandler borgere, med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, fra alle lokalområder i København. I 2011 har nye kriterier for visitering til handicapcentret betydet, at det er andre unge, der hører under Handicapcenter København, i forhold til tidligere. Det har resulteret i, at antallet af unge fremstillet i Dommervagten faldt i 2011 og i 2012 stadig er på et meget lavt niveau. For uddybende oplysninger omkring de forskellige bydele henvises til Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2012 for de enkelte bydele 16, som udarbejdes i et samarbejde mellem Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen under Sikker By-initiativet. DEN SKÆRPEDE INDSATS Som nævnt i indledningen sikrer den skærpede indsats systematisk og insisterende opfølgning på alvorligt bekymrende underretninger fra politiet vedrørende børn og unge, der begår gentagen eller alvorlig kriminalitet. De opgaver, der er i forbindelse med den skærpede indsats, varetages i samarbejde mellem Dommervagtsprojektet og Døgnvagten. Opgaverne er beskrevet i Direktionens konklusion og anbefaling til borgmesteren på baggrund af intern undersøgelse i forbindelse med overfaldet på Amager d. 19. marts 2008, jf. beslutning truffet i SUD (131/2008). 17 Den skærpede indsats fordelt på børnefamilieenhederne i BFCK De enkelte børnefamilieenheder i BFCK oplever at have et meget forskelligt antal børn og unge, der bliver inkluderet i skærpet indsats. Beslutningen om hvorvidt et barn eller en ung bør inkluderes i den skærpede indsats, bygger på en konkret socialfaglig vurdering foretaget af Døgnvagtens og Dommervagtsprojektets medarbejdere. Ændringer i antallet eller fordelingen på de forskellige børnefamilieenheder siger derfor ikke noget om den generelle kriminalitetsudvikling i København. Dog er der en korrelation med antallet af dommervagtsfremstillinger, hvilket kan tyde 16 Københavns Kommune 2012, SSP sekretariatet: Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2012 for de enkelte bydele. 17 Socialudvalget, Københavns Kommune 2008: (131/2008) Beslutningsprotokol fra ordinært møde onsdag den 9. april