Indledning Sikkerhedssituationen og den militære indsats Den politiske, økonomiske og sociale situation... 16

Transkript

1 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet 2010 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2009 AFRAPPORTERING 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Sikkerhedssituationen og den militære indsats... 3 Den politiske, økonomiske og sociale situation Danske indsatsområder i Afghanistan Den danske indsats i Helmand... 31

3 1 Indledning Situationen i Afghanistan er alvorlig og kompleks. Der er mange gensidigt afhængige udfordringer og problemer. Visse forhold i landet går godt, mens andre forhold går mindre godt. Den skrøbelige sikkerhedssituation, korruption og udbredte fattigdom er med til at undergrave befolkningens tiltro til den politiske, militære og udviklingsmæssige indsats i Afghanistan. Nye meningsmålinger viser, at 51 pct. af den afghanske befolkning frygter for deres personlige sikkerhed. Der kan dog også spores forsigtig optimisme, idet 42 pct. af den afghanske befolkning mener, det går den rigtige vej. 63 pct. af den afghanske bybefolkning mener, at de har større økonomisk fremgang nu end under Taleban (jf. Asia Foundations meningsmåling fra oktober 2009). Den økonomiske vækst ligger på gennemsnitlig ca. 10 pct. om året. I 2009 gav præsidentvalget nye udfordringer. Valget var langtfra tilfredsstillende, og omfattende valgsvindel satte spørgsmålstegn ved valgets og vinderens legitimitet. Derfor bliver det centralt at hjælpe det afghanske samfund med at genopbygge båndet mellem regeringen og befolkningen samt styrke regeringens legitimitet. Antallet af sikkerhedshændelser nåede i 2009 det hidtil højeste niveau. De afghanske sikkerhedsstyrker og ISAF intensiverede deres bestræbelser på at etablere sikkerhed i stadig større dele af Afghanistan. Det betød, at der i 2009 var flere afghanske og internationale styrker i landet end tidligere samt at de afghanske og ISAF styrker opererede i nye områder, der tidligere var domineret af oprørsgrupper. De afghanske styrker og ISAF har således øget presset på oprørsgrupperne og tvunget oprørerne ud af en række områder. Dette medførte en reaktion fra oprørsgrupperne, hvilket bl.a. viste sig ved en forøgelse i antallet af vejsidebomber (Improvised Eksplosive Devices, IED). Som konsekvens steg tabstallene for både ISAF og de afghanske sikkerhedsstyrker samt civile i 2009 i forhold til tidligere. Det lykkedes imidlertid ikke for oprørerne at sabotere valgafholdelsen. Sikkerhedssituationen er forsat skrøbelig i de sydlige provinser, herunder i Helmand, hvor mere end en tredjedel af alle sikkerhedshændelser i Afghanistan finder sted. Der er fremskridt at spore på andre områder. Indsatsen for udvikling virker, selv om effekterne heraf først for alvor vil blive synlige senere. Syv millioner afghanske børn har adgang til skoleundervisning, en tredjedel af dem piger. Det er en million mere end sidste år. 85 pct. af befolkningen har adgang til basale sundhedsydelser. Et problem er fortsat at få udviklingen ud til alle egne af landet. Lokale udviklingsråd er etableret i landsbyer ud af et endemål på udviklingsråd, der vil dække de omkring landsbyer i Afghanistan. Men de afgørende provins- og distriktsmyndigheder er stadig svage eller i visse områder helt fraværende. Opgaven i de ustabile sydlige provinser, herunder i Helmand, er netop at skabe den sikkerhed i de befolkningstætte områder, der skal til for at kunne igangsætte udviklingsprocesserne. Der er stadig store problemer med korruption. Det er afgørende for udviklingen i landet, at den afghanske regering udviser 1

4 2 evne og vilje til at gennemføre nødvendige reformer, styrke god regeringsførelse og udstrække effektive serviceydelser. Det er også vigtigt at regeringen opfattes som legitim af den afghanske befolkning. Der er sket fremskridt, men det er overvejende på centralt niveau, og det går kun langsomt fremad. Den danske strategi og den danske tilgang til indsatsen i Afghanistan og Helmand har fortsat vist sig grundlæggende rigtig og indsatserne er på ret kurs. De langsigtede udviklingsprocesser, regeringsførelse, kapacitetsopbygning og et tæt civilt-militært samarbejde med fokus på de civile effekter er altafgørende. Det er områder, som et bredt flertal i Folketinget har prioriteret i den danske Afghanistan-strategi og i de årlige danske Helmand-planer. DANSKE BIDRAG TIL UDVIKLINGEN I AFGHANISTAN Træning af ca. 300 soldater fra en afghansk garnisonsenhed i basale støttefunktioner. Opførelse af to skole samt renovering og genåbning af lærerseminarium i Helmand. Stipendieprogram der omfatter op til elever fra uroprægede yderdistrikter i Helmand. 14 danske politifolk og tre civile rådgivere til EU s politimission i Afghanistan EUPOL. Uddeling af tons hvedesåsæd og tons kunstgødning til knap bønder i Helmand, som en del af narkotikabekæmpelsesindsatsen. Ca. 64 mio. kr. til renovering af vandkraftværket og elforsyningsnettet i Gereshk i Helmand. I det følgende gennemgås de overordnede vilkår for den danske indsats i Afghanistan, herunder i Helmand, i kapitel 2, de danske indsatsområder i Afghanistan i kapitel 3 og dernæst den danske stabiliserings- og udviklingsindsats i Helmand i 2009 i kapitel 4. Til sidst afrapporteres der på benchmarks for indsatsen i Helmand i 2009.

5 3 Sikkerhedssituationen og den militære indsats I juni 2009 indsattes den amerikanske general Stanley McChrystal som øverstkommanderende for ISAF-styrken i Afghanistan. McChrystal gennemførte i løbet af de første måneder på posten en strategisk vurdering af situationen og den militære indsats. ISAF har på baggrund af McChrystals anbefalinger nu fokus på fire kerneprioriteter: 1) at øge og forbedre beskyttelsen af den afghanske befolkning; 2) at styrke kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker i tæt samarbejde med afghanske og internationale samarbejdspartnere 3) at fremme god regeringsførelse; og 4) at fremme relationerne til Afghanistans naboer, særligt Pakistan. Målet er at sikre de befolkningscentrale områder mod Taleban, således at der kan skabes den nødvendige sikkerhed og det nødvendige rum for stabilisering og udvikling. McChrystals vurderinger blev ledsaget af et ønske om en styrkeforhøjelse på soldater. Sikkerhedssituationen Antallet af sikkerhedshændelser steg i 2009 som følge af det forøgede pres, som de afghanske sikkerhedsstyrker og ISAF lagde på oprørsgrupperne. I det nordlige Afghanistan søgte mindre lommer af oprørsgrupper at påvirke de afghanske sikkerhedsstyrkers og ISAF s kontrol. Samtidig bevægede de afghanske sikkerhedsstyrker og ISAF sig ud i nye områder, hvor oprørsgrupperne ikke tidligere var blevet udfordret. I Østafghanistan var amerikanske ISAF-styrker vidne til en markant forøgelse af især vejsidebomber (Improvised Explosive Devices, IED) og lignende asymmetriske angreb, som forårsagede mere end halvdelen af de amerikanske tab i Afghanistan. Den sydlige region forblev den mest uroprægede i landet. De afghanske sikkerhedsstyrker og ISAF etablerede sig i en række nye områder, og denne aktivitet medførte et stigende antal kamphandlinger. Antallet af vejsidebomber, kamphandlinger og selvmordsbomber fortsatte med at stige, hvilket hæmmede udviklingen af regionen. Samlet set blev oprørsgrupperne ikke afgørende svækket i 2009, idet oprørerne i vid udstrækning tilpassede sig de afghanske sikkerhedsstyrkers og ISAF s militære overlegenhed. Trods ovenstående bød 2009 også på lyspunkter. De afghanske sikkerhedsstyrkers antal og kapacitet steg markant. Den afghanske hær har ved udgangen af soldater (i forhold til ca i 2008)og det afghanske politi politifolk (i forhold til ca i primo 2009). Den øgede kapacitet førte allerede i 2008 til overdragelsen af sikkerhedsansvaret i Kabul og i en række andre byer til de afghanske sikkerhedsstyrker. Værdien af disse fremskridt blev for alvor demonstreret under det afghanske præsidentvalg, hvor de afghanske sikkerhedsstyrker med succes varetog sikkerheden i forbindelse med valghandlingerne, med ISAF i en sekundær støtterolle. Chefen for ISAF General McChrystal påpegede i sin strategiske vurdering af situationen i Afghanistan fra august 2009, at succes i Afghanistan kræver en justering af strategien. Rapporten anbefalede, at ISAF justerer fokus fra at bekæmpe oprørsstyrkerne til at beskytte civilbefolkningen. ISAF skal fokusere på træning og uddannelse af markant flere afghanske sikkerhedsstyrker og indgå i trænings-partnerskaber med disse. ISAF-landenes indsats og ressourcer skal koordineres bedre. 3

6 4 Geografisk skal Helmand og Kandahar indledningsvis prioriteres med fokus på de befolkningstætte områder. ISAF s militære kapacitet i Afghanistans sydlige region blev på den måde mere end fordoblet gennem tilgang af nye amerikanske styrker. Antallet af ISAF-styrker i det sydlige Afghanistan steg i perioden fra cirka soldater til cirka Der er tale om en forøgelse på soldater, hvoraf blev indsat i Helmand. Denne prioritering blev tydeligt udtrykt gennem den amerikanske deployering i 2009 af en brigade fra Marinekorpset (Task Force Leatherneck) i Helmand og en brigade fra den amerikanske hær i Kandahar og Zabul (Task Force Stryker). Task Force Leatherneck blev i 2009 integreret i Provincial Reconstruction Team Lashkar Gah. Amerikanerne overtog ansvaret for syv af 13 distrikter i Helmand, mens den britisk-ledede Task Force Helmand, som den danske bataljonskampgruppe er en del af, stadig havde ansvaret for de befolkningstætte områder i det centrale Helmand. Task Force Helmands indsats havde fra starten af 2009 fokus på befolkningscentrene i Helmandprovinsen. Den store operation Panchai Palang (Panterens Kløer), som forløb i sensommeren 2009 med britiske og danske styrker, skulle skabe forbindelse mellem byerne Lashkar Gah og Gereshk, der udgør Helmandprovinsens politiske og økonomiske centre. Målet var at skabe en sikkerhedssituation, som muliggør fri bevægelighed og bl.a. anlæggelse af en asfalteret vej mellem de to byer. Vejbyggeriet bliver støttet af Provincial Reconstruction Team i

7 5 Lashkar Gah. På sigt skal bevægelsesfriheden mellem de større byer skabe grobund for økonomisk vækst. Det er en vigtig del af etableringen af en økonomisk forbindelse mellem Kandahar og Helmand, der skal fremme udviklingen af hele det sydlige Afghanistan. Kampoperationerne forløb som planlagt og Task Force Helmand er nu i gang med at udbygge sikkerheden i området hvorefter vejbyggeriet forventes igangsat. Det samlede sikkerhedsbillede i provinsen ved udgangen af 2009 var fortsat komplekst. I Helmand fokuserede den afghanske regering og ISAF fortsat på befolkningscentrene, og i en række af disse opnåede man mærkbare forbedringer. Amerikanske styrker etablerede sig i Garmsher-distriktet i det sydlige Helmand med en betydelig bedring i sikkerhedssituationen til følge. Nad-e-Ali distriktet i det centrale Helmand, Musa Qala i nord og Gereshk by oplevede ligeledes fremgang. De afghanske sikkerhedsstyrker og ISAF etablerede sig desuden i en række områder, der tidligere var domineret af oprørsgrupperne. Det var én af årsagerne til det store antal voldelige hændelser i provinsen. Helmand var fortsat oprørsgruppernes højest prioriterede område. genopbygge ødelagt infrastruktur, styrke de lokale myndigheder og få de centrale serviceydelser i gang igen (hold). I tredje fase indledes den egentlige civile udvikling af området (build) i retning af, at den afghanske regering på sigt kan overtage det fulde sikkerheds- og udviklingsansvar (transfer). Udviklingen fra fase et til fire vil ofte være overlappende og sjældent være lineær. Lokale tilbageslag vil forekomme i takt med, at oprørsgrupperne forsøger at forhindre udviklingen. Hold-fasen er afgørende for at bevare befolkningens tiltro til at de afghanske styrker kan fastholde tilstedeværelse i et område, og at den afghanske regering leverer basale serviceydelser. Det var i Helmand hensigten, at de afghanske sikkerhedsstyrker i stigende grad skulle anvendes i hold -fasen, men manglen på uddannede afghanske sikkerhedsstyrker i Helmand var et gennemgående problem i Det betød bl.a., at ISAF-styrker også måtte anvendes til stationært at fastholde og forbedre sikkerheden i de befolkningstætte områder. Prioriteringen af befolkningscentrene betød en lavere prioritering af de mindre befolkningstætte områder. I 2009 var der forøget fokus på beskyttelse af befolkningscentrene, gennem clear hold build transfer -tilgangen, i modsætning til det tidligere fokus på nedkæmpelse af oprørsgrupperne. Denne tilgang indeholder fire faser: først begrænses oprørsgruppernes indflydelse i et givet område gennem en primært militær indsats (clear). Dernæst stabiliseres sikkerheden i området. I denne fase vil den militære indsats gradvist blive erstattet af en civil stabiliseringsindsats, som sigter på at 5

8 6 Den militære indsats Det centrale Helmand Spin Masjed Malgir Babaji ARMADILLO KEENAN BARAKZAI Målsætningerne for den militære indsats i 2009 fremgår af Helmand-planen Indenfor sikkerhed og stabilisering har målsætningen været, at de afghanske sikkerhedsstyrker og ISAF i 2009 tilkæmpede sig eller bevarede kontrollen i de tættere befolkede distrikter i den centrale del af Helmand. Det var forventningen at oprørsgrupperne generelt ville have overtaget i landdistrikterne. Sikkerhedsoperationer i form af både større og mindre kampoperationer forventedes derfor fortsat at være en væsentlig opgave for de afghanske og internationale sikkerhedsstyrker i Helmand i 2009, herunder det danske styrkebidrag. Sideløbende med en robust militær indsats var en anden vigtig målsætning, at Danmark i stigende grad bidrog til kapacitetsopbygning af den afghanske hærs enheder i Helmandprovinsen. Den danske bataljonskampgruppe og større operationer i 2009 Det danske militære bidrag i Afghanistan er beskrevet i folketingsbeslutning B24 af 9. december Hovedparten af det danske militære styrkebidrag bestod også i 2009 af en bataljonskampgruppe indsat under den britisk-ledede Task Force Helmand. Bataljonskampgruppen har geografisk set været indsat i en række forskellige baser omkring Gereshk. Den bestod af fire kompagnier, hvoraf det ene var britisk. Størstedelen af den danske bataljonskampgruppes opgaver i 2009 bestod i at varetage hold funktionen omkring og build funktionen i Gereshk. Dette bestod i at gennemføre patruljer og sikkerhedsoperationer med henblik på at tvinge oprørerne væk i de tæt befolkede områder. Formålet var at tilvejebringe den nødvendige sikkerhed og bevægelsesfrihed for lokalbefolkningen ved bl.a. at rydde IED er samt skabe forudsætningerne for at genopbygning kan iværksættes. Patruljernes opgaver var typisk at opretholde kontakt til lokalbefolkningen, at indhente efterretninger samt gennemføre mindre CIMICprojekter som for eksempel brønde og broer. Patruljerne gennemførtes oftest til fods for at opnå den så afgørende tætte og gode kontakt til lokalbefolkningen. Derfor var det også under disse opgaver, at soldaterne i den danske bataljonskampgruppe oftest blev angrebet af oprørsstyrkerne. Der blev desuden afholdt regelmæssige møder i de danske lejre med lokalbefolkningen, hvor befolkningens ønsker og behov for fremtiden blev diskuteret og konkrete CIMIC- og stabiliseringsprojekter blev drøftet. Det danske sanitetspersonel vi-

9 7 Den danske bataljonskampgruppe har i perioden stillet radiosendeudstyr til rådighed for de lokale myndigheder i Gereshk. Radioen anvendes dels til at myndighederne hurtigt og effektivt kan kommunikere med lokalbefolkningen, dels til populærkulturelle indslag. Radioen har over 60 pct. af lytterne i området omkring Gereshk, og effekten understreges af undersøgelser. De viser at ca. 50 pct. af lokalbefolkningen i Afghanistan modtager information via radio. dereførte en form for åben skadestue (MEDCAP), hvor der kunne ydes helt basal lægehjælp. Således medvirkede de danske soldater til at levere de helt basale serviceydelser, som særligt uden for byerne, endnu ikke stilles til rådighed af afghanske myndigheder. Den danske bataljonskampgruppe har taget aktiv del i distribueringen af såsæd leveret af World Food Program, ligesom CIMIC, i samarbejde med distriktsguvernøren og medlemmer af byrådet, har stået for etableringen af en skole i området omkring lejren Sandford nord for hovedbyen Gereshk. Foruden indsættelsen i det danske operationsområde har bataljonskampgruppen i løbet af 2009 afgivet enheder til støtte for f.eks. operationer i øvrige dele af provinsen. RADIO GERESHK Radioen er finansieret af Danmark. Der sendes hver dag fra kl. 06:00-22:00. Sendefladen består både af redigerede programmer og af musik. De danske soldater har samtidig uddelt et par tusinde radioer til de lokale. Den danske bataljonskampgruppe får gennem kontakten til de lokale indtryk af, at de lokale lytter til radioen. Radioen når bredt ud i det danske område og dækker størstedelen af de områder, hvor der bor folk. Der er to sendere og fire lokale radioværter. Målet er at gøre radioen til et reelt lokalt medie og således på sigt fjerne den fra ISAF-regi. Gennem hele året har den danske bataljonskampgruppe haft et tæt samarbejde med primært den afghanske hær, men også det afghanske politi. Danmark har også på denne måde medvirket til kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker. Både planlægning samt gennemførelse af langt størsteparten 7

10 8 af de daglige patruljeringer samt større operationer er sket i samarbejde med de afghanske sikkerhedsstyrker. Desuden har de danske soldater ved flere lejligheder arbejdet sammen med de afghanske sikkerhedsstyrker ved checkpoints. Den tætte kontakt og samarbejde med de afghanske sikkerhedsstyrker vurderes at være meget vigtig for afghanernes positive opfattelse af de danske styrker. Operations- og koordinationscentret i Gereshk (OCC-D) bemandes også af både afghanske, engelske og danske soldater. De danske styrker har haft et godt indtryk af samarbejdet og de afghanske enheders evne til at operere på delingsniveau er blevet forbedret i I 2009 har den afghanske hær desuden opstillet en artillerienhed i tilknytning til lejren i Gereshk. Enheden har samarbejdet med den danske bataljonskampgruppe. Den danske bataljonskampgruppes indsats ændrede sig i perioden fra juli til december 2009 fra primært at fokusere på Gereshk og området nord herfor, til i stedet at fokusere på området syd for Gereshk. Dette medførte, at indsatsen i området nord for Gereshk blev nedprioritet i denne periode. Nedprioritering medførte, at oprørsstyrkerne i højere grad kunne bevæge sig i dette område. Dette i særlig grad i den nordligste del af det danske operationsområde, hvilket har haft en alvorlig indvirkning på sikkerhedssituationen her. Det lykkedes dog de danske styrker at opretholde et niveau, hvor oprørerne ikke kunne true sikkerheden i Gereshk og området umiddelbart nord herfor. Det var derfor muligt at fortsætte den positive udvikling i Gereshk, ligesom påbegyndte projekter i området omkring Sandford forsatte. Allerede i starten af 2009 begyndte de første skridt i fokuseringen af styrkerne mod syd. Den tog fart hen over sommeren i forbindelse med den PRT-ledede operation Panterens kløer, hvor hovedparten af den danske bataljonskampgruppe var Dansk fokusområde før juli 2009 Dansk fokusområde efter juli 2009

11 9 indsat. Operationen blev koordineret med de afghanske sikkerhedsstyrker, ligesom det danske hovedkvarter var placeret i tilknytning til det afghanske hovedkvarter. Indledningsvis havde danskerne til opgave at gennemføre en række operationer, som var med til at forvirre oprørsgrupperne og svække deres modstand. Derefter sikrede de danske styrker en række små broer over en stor kanal i området, som var kendte forsvarsstillinger for oprørsgrupperne. Der blev fundet et stort antal IED og det kom til flere kampe med oprørerne. Da broerne var sikret kunne britiske og afghanske styrker efterfølgende angribe frem over disse, støttet af danskerne. Senere fortsatte danskerne selv med at rykke frem i området. Efter den vellykkede offensiv har Task Force Helmand arbejdet på at stabilisere området med henblik på at skabe forudsætninger for genopbygningsindsatsen. De danske styrker har i denne forbindelse arbejdet i området umiddelbart syd for Gereshk. På grund af manglen på afghanske sikkerhedsstyrker blev der afsat en række enheder, herunder fra den danske bataljonskampgruppe, til dette, hvilket blandt andet skete på bekostning af indsatsen nord for Gereshk. De danske soldater har generelt oplevet gode relationer til lokalbefolkningen i det nye område mod syd, og mange lokale, som flygtede under kamphandlingerne, er vendt tilbage. De danske kampvogne var i december 2009 indsat som en del af Operation Kareh Cobra (Kobraens vrede) Operationen betød blandt andet, at befolkningen i dette centrale område fik mulighed for at deltage i det afghanske præsidentvalg. Forberedelsen og gennemførelsen af det afghanske præsidentvalg var en stor udfordring for de afghanske sikkerhedsstyrker, som havde ansvaret for sikkerheden i forbindelse med alle valgets faser. Den danske bataljonskamp-gruppes opgaver var i denne forbindelse at skabe de bedste forudsætninger for gennemførelse af valget, og de varetog derfor intens patruljering omkring valgstederne op til valgdagen. På selve valgdagen var det kun de afghanske sikkerhedsstyrker, der varetog sikkerheden omkring valgstederne, mens de danske styrker var klar til at hjælpe, såfremt noget gik galt. Oprørsgrupper prøvede et par gange at spolere valghandlingen, men de afghanske sikkerhedsstyrker støttet af de danske styrker formåede at håndtere de få situationer, der opstod, og gennemførelsen af valget vurderes derfor som en succes ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning. I slutningen af 2009 var dele af den danske bataljonskampgruppe indsat til fordel for den samlede opgaveløsning i 9

12 10 provinsen. Kampvognsdelingen deltog i starten af december måned i en ugelang amerikansk-ledet operation, Kareh Cobra ( Kobraens vrede ), ca. 70 kilometer nord for Gereshk by omkring byen Now Zad. Now Zad var tidligere en af de mest velfungerende større byer i den nordlige del af Helmand provinsen og havde såvel et velfungerende elektricitetsnet som asfalterede vejstrækninger. På grund af kampe og ikke mindst IED er forlod de fleste af byens indbyggere imidlertid byen i løbet af 2009, og de lokale ledere anmodede de ansvarlige amerikanske enheder fra koalitionen om at rense området for oprørsstyrker. Det primære formål med operationen var ikke nedkæmpelse af oprørsstyrkerne, men i overensstemmelse med målsætningen for 2009 at tvinge oprørsstyrkerne ud af befolkningscentrene, i dette tilfælde Now Zad, hvilket lykkedes. Operationen tilvejebragte således den nødvendige forudsætning for befolkningens tilbagevenden samt iværksættelse af genopbygning af byen. Operationen blev gennemført med mere end soldater amerikanske, britiske, afghanske og danske. Soldaterne blev indsat både på jorden og fra luften, og den danske kampvognsdeling fik til opgave dels at støtte marinekorpsets infanterienheder, dels at sikre amerikanske ingeniørenheder i deres rydningsarbejde. Under operationen erkendte og ødelagde koalitionsstyrkerne en række bunkere, der blev anvendt af oprørsstyrkerne og hele huse indrettet med skydeskår, som kunne rumme større fjendtligtsindede styrker. Der blev også fundet og destrueret mange lagre med våben og ammunition. Efter operationen modtog kampvognsenheden stor anerkendelse og ros fra den amerikanske ledelse, bl.a. i form af et såkaldt Certificate of Appreciation fra chefen for marinekorpsets enheder i Helmand, general Nicholson. FAKTA OM DE DANSKE KAMPVOGNE De danske Leopard 2-kampvogne indgår i Den Danske Kampgruppe. Kampvognene har været i Afghanistan siden efteråret 2007, hvor de fra starten gjorde en stor forskel i kampene omkring FOB Armadillo. Siden er kampvognene blevet indsat i hele den danske kampgruppes operationsområde samt i operationer i andre dele af Helmand. De danske leoparder er de eneste kampvogne i Helmandprovinsen og har derfor i flere omgange været afgivet til større engelske kampoperationer. Operation Kobraens Vrede var den første operation, hvor kampvognene har været afgivet til det amerikanske marinekorps. Kampvognsdelingen består af tre kampvogne med besætninger samt en pansret mandskabsvogn med tre mand om bord.

13 11 Øvrige militære bidrag I perioden fra medio juli til medio oktober udsendte Danmark ca. 100 personer til bemanding af felthospitalet i Camp Bastion. Det var første gang, at briterne i så stor udstrækning overlod driften af felthospitalet til en anden nations læger, sygeplejersker og øvrige specialister. Under udsendelsen har hospitalsbidraget haft mulighed for at trække på hjemlige eksperter, bl.a. Rigshospitalet. Felthospitalet behandlede ikke alene ISAF-personel, cirka hver femte patient var afghansk FELTHOSPITALET UDFØRTE I UDSENDELSESPERIODEN: Behandling af over patienter. Over 1800 røntgenundersøgelser og over CT-scanninger. Over 200 patienter blev indlagt og behandlet på felthospitalets intensivafdeling. Over timers operationer inkl. operationer på 33 patienter med behov for åben brysthulekirurgi og 75 patienter med behov åben bughulekirurgi. Felthospitalet i Camp Bastion behandlede ikke kun ISAF-personel. Ca. hver femte patient var afghansk Hovedparten af det udsendte danske sundhedspersonel ved felthospitalet i Helmand bestod af reservepersonel med fast job i den danske sundhedssektor. Den store erfaring, indhøstet under ekstreme og intensive forhold, er således siden kommet den civile sundhedssektor i Danmark til gode. Danmark har udover indsatsen i Helmand også i 2009 haft personel ved det litauisk-ledede PRT i Chag-Charan, stabsofficerer placeret i ISAF s hovedkvarter i Kabul, stabsofficerer og civile rådgivere ved hovedkvarteret for Regional Command South i Kandahar Danmark har desuden i dele af 2009 har haft ni soldater, der støttede driften af Kandahar Airfield samt fire til seks mand i kirurgholdet til Medical Treatment Facility (MTF) på Kandahar Airfield. Flyvevåbnets transportfly (C-130J) har i tre perioder i 2009 været udstationeret til Afghanistan i forbindelse med genforsyning, rotation og leaveperioder. C-130 har flyttet 5475 passagerer og pund gods på i alt 343 flyvetimer. I sommeren 2009 sendte Danmark specialoperationsstyrker til Helmandprovinsen, dels for at skabe gunstige forudsætninger for afholdelsen af det afghanske præsidentvalg, dels for at minimere truslen fra vejsidebomber. Indsatsen havde god effekt, idet den danske kampgruppe kunne konstatere en 11

14 12 markant nedgang i oprørsgruppernes aktiviteter i perioden fra specialstyrkernes indsættelse og frem til valget samt i perioden derefter. Det danske flyvevåbens internationale radarsystem (Danish Air Force Radar International System, DARIS) blev udsendt i 2005 og har siden da leveret et luftrumsbillede til flyvelederne i Kabuls internationale lufthavn. DARIS har muliggjort en forøgelse af trafikken fra 200 daglige starter og landinger i 2005 til over 400 daglige starter og landinger i Den danske radar har således leveret afgørende støtte til både civil og militær transport af personel og gods til og fra et af Afghanistans vigtigste knudepunkter. DARIS blev afløst af et NATO finansieret amerikansk radarprojekt den 1. november Hjemmeværnet (HJV) har også i 2009 støttet den danske bataljonskampgruppe med cirka 30 soldater i perioder af ca. 2½ måneders varighed under kampgruppens orlovsperioder. HJVsoldaterne har primært gennemført bevogtning og adgangskontrol ved den danske bataljonskampgruppes hovedkvarter (Main Operating Base, MOB) PRICE. Hjemmeværnspersonellet bidrog således til, at soldaterne i bataljonskampgruppen både kunne afvikle orlov i Danmark og fortsat fokusere på de operative opgaver. Udsendelse af hjemmeværnsdelinger til Helmand er indledningsvist iværksat som et forsøg i tæt samarbejde mellem Hærens Operative Kommando og Hjemmeværnskommandoen og blev første gang gennemført til støtte for Hold 6 i slutningen af Ordningen evalueres i 2010.

15 13 indledende del af pilotprojektet har været positiv og projektet forlænges med bombehunde fra hæren i I sidste halvdel af året iværksættes deployeringen af både tunge pansrede specialkøretøjer der skal bidrage til at bekæmpe truslen fra improviserede sprængladninger, samt en ny type minesøgere, der sætter personellet i kampgruppen i stand til i langt højere grad at finde sprængladninger der indeholder et minimum af metaldele. I efteråret 2009 besluttedes det at etablere en værnsfælles dansk organisation,der skal koordinere alle nationale og internationale bestræbelser indenfor C-IED-området. Målet er at optimering af tiltag området på baggrund af indhentede erfaringer, hvilket i den sidste ende vil være medvirkende til yderligere at begrænse antallet af sårede soldater og civile i Afghanistan. Danske kombihunde med på patrulje i Helmand Bekæmpelse af truslen fra improviserede sprængladninger (Counter-IED). For at imødegå den store trussel fra improviserede sprængladninger (Improvised Explosive Devices - IED) er dansk militær på alle niveauer, såvel i Afghanistan som ved hjemlige myndigheder i tæt dialog med relevante koalitionspartenere. Ved udgangen af 2009 indgik dansk EOD specialistpersonel (uddannet til at imødegå truslen fra konventionel ammunition) et tæt samarbejde med britiske enheder i Helmand provinsen. I september måned deployerede Flyvevåbnet tre såkaldte Military Working Dogs, på dansk kombihunde, med førere til Camp Bastion som del af et pilotprojekt. Hundene kan både markere for sprængstoffer og for personel, og kan dermed hurtigt og sikkert støtte afsøgningen af patruljernes ruter. Den Samlet set vurderes det, at den danske indsats indenfor sikkerhed og stabilisering har bidraget til opnåelsen af målsætningen for De afghanske sikkerhedsstyrker og ISAF har tilkæmpet sig eller bevaret kontrollen i de tættere befolkede distrikter i den centrale del af Helmand. Kontrollen med områderne er dog fortsat skrøbelig og har samtidig medført, at oprørsstyrkerne stadig har indflydelse, primært i landdistrikterne. Den danske indsats har også i 2009 haft alvorlige omkostninger. Syv danske soldater omkom som følge af indsatsen i 2009, mens 26 blev såret, heraf flere alvorligt. 13

16 14 Militær kapacitetsopbygning 2009 Et af hovedformålene med den militære indsats har i 2009 været at bidrage til at skabe forudsætning for udbredelsen af de afghanske myndigheders autoritet i Helmand. Den danske militære indsats har understøttet dette formål. Den danske bataljonskampgruppe har i stor udstrækning gennemført operationer og samarbejdet med de lokale myndigheder og afghanske sikkerhedsstyrker, ligesom den gennem lokale mindre stabiliseringsprojekter (CIMIC) har forankret indsatsen hos de lokale afghanere. Den danske bataljonskampgruppe har udført sit arbejde i tæt samarbejde med de udsendte danske stabiliseringsrådgivere. I sommeren 2009 oprettede NATO en træningsmission i Afghanistan (NATO Training Mission (NTM-A)). Denne organisation skal sammen med den fælles sikkerhedsoverdragelseskommando (Combined Security Transition Command Afghanistan (CSTC-A)) øge hastigheden og kapaciteten til opbygningen af afghanske sikkerhedsstyrker. Både NTM-A og CSTC-A arbejder ud fra Kabul under samme chef. Danmark har fra november 2009 deltaget i begge disse centrale organisationer med en stabsofficer i hver. Forsvaret udsendte primo 2009 et garnisons-kapacitetsopbygningshold (Operational Mentoring and Liasion Team, OMLT) under NTM-A, der skulle virke som vejledere for afghansk militær og opbygge 3. brigades garnisonsenhed. OMLT har på kort tid opnået et godt forhold til den afghanske garnisonsenhed og har etableret et udbytterigt samarbejde. Mentorholdet har forbedret den afghanske garnisonsenheds evne til at arbejde mere struktureret og koordineret i relation til lejrdriften og i relation til de enheder fra den afghanske hær som opholder sig i lejren. Indsatsen er tilpasset de aktuelle behov. Det har vist, at nødvendigheden af egentlig træning har været større end forudset. Derfor har mentorholdet løbende målrettet og tilpasset vejledningsniveauet til de afghanske behov. Sideløbende har forsvaret givet finansielle og materielle bidrag til opbygning af sikkerhedsstyrkerne og civile institutioner. Danmark har i rammen af Sikkerhedssamarbejdet (SIKSAM) støttet projekter til en værdi af ca. 10 mio. kr. samt støttet NATOs ANA-trustfond med ca. 15 millioner kr. Desuden har Danmark støttet en NATO/EU-helikopterfond med 15 mio. kr. Den danske bataljonskampgruppe har gennemført direkte kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker. Kampgruppen har samarbejdet med de lokale regeringsinstitutioner i Gereshk-området og fokuseret på den civile distriktsledelse samt den lokale politi- og militære ledelse. Der er det seneste år sket fremskridt. Møder i distriktsrådene, som tidligere er blevet ledet af kampgruppen, er nu i større udstrækning iværksat og ledet af distrikts- og lokale ledere.

17 15 Grundet manglen på afghanske infanterienheder har kampgruppen i andet halvår 2009 fokuseret på udviklingen af samarbejdet med det afghanske politi. De danske militærpolitienheder, som er tilknyttet kampgruppen, har både gennemført mentorering og egentlige træningsopgaver forud for operationer med det afghanske politi. Samlet set har kampgruppens indsats, trods vanskelige vilkår, haft en positiv effekt på kapacitetsopbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker i distriktet. Tilgangen af amerikanske styrker til Helmand har medført en større efterspørgsel efter de begrænsede afghanske sikkerhedsstyrker, der er til rådighed. Både USA, Storbritannien og Danmark ønsker at træne og gennemføre operationer med afghanerne. Konsekvensen har været mangel på afghanske infanterienheder i den danske kampgruppes område. Denne mangel har betydet, at samvirket i operativ opgaveløsning ikke har kunnet gennemføres i det ønskede omfang. Kampgruppen har dog i muligt omfang - med succes - gennemført fælles patruljering med afghanske enheder, som ofte har haft engelske og amerikanske mentorer tilknyttet. Eksempelvis kan etableringen af sikkerhed omkring valghandlingerne i Gereshk distriktet fremhæves. 15

18 16 Den politiske, økonomiske og sociale situation Den politiske situation Valg Den altoverskyggende politiske begivenhed i 2009 var præsident- og provinsrådvalget den 20. august Det lykkedes for den afghanske valgkommission og de afghanske sikkerhedsstyrker - støttet af ISAF - at sikre åbning af et stort antal valgsteder på trods af Talebans forsøg på at sabotere valget. Valgdeltagelsen var lavere end forventet på grund af sikkerhedssituationen, Talebans intimideringskampagner og en stigende apati blandt vælgerne. Valgdeltagelsen i Helmand var som på landsplan lavere end forventet, og også i Helmand var der betydelig valgsvindel. Den omfattende valgsvindel medførte, at der blev annulleret et stort antal stemmer afgivet til præsident Karzai. En anden valgrunde blev planlagt til den 7. november Modkandidaten Abdullah Abdullah trak imidlertid sit kandidatur, og den 19. november 2009 blev Hamid Karzai genindsat som præsident. Foto: UNAMA Provinsrådsvalgene led også under problemer med valgsnyd. Det har medført, at visse personer med forbindelser til narkotikaøkonomien og de gamle magtstrukturer har fået plads i rådene. Det bliver en udfordring at engagere de nye råd i stabiliserings- og udviklingsprocesserne. Samtidig er det positivt, at de 30 nye provinsråd består af 251 mænd og 106 kvinder. Det kan være med til at ændre opfattelsen af forholdet mellem mænd og kvinder i det traditionsbundne afghanske samfund. Præsident Karzai har hidtil ikke levet op til de løfter, der var givet til den afghanske befolkning og det internationale samfund. Korruption, studehandler forud for præsidentvalget og den massive valgsvindel har skabt større afstand mellem det afghanske folk og regeringen. Der er imidlertid taget en række skridt for at imødegå korruption, herunder arrestation

19 17 af højtstående embedsmænd samt indledt undersøgelse af en række ministre. Det bliver en udfordring at styrke regeringens legitimitet overfor befolkningen. Men netop legitimitet og befolkningens tillid til de afghanske myndigheder er afgørende for at fjerne opbakningen til Taleban. De nye provinsråd må sammen med andre råd på landsby- og distriktsniveau være med til at definere prioriteter, som den nye regering må binde sig til. Den dialog vil kunne bidrage til at knytte regering og befolkning tættere sammen. Helmands provinsguvernør Gulab Mangals engagement og handlekraft har haft stor betydning i Mangal arbejder tæt sammen med ISAF s Provincial Reconstruction Team (PRT) omkring stabiliserings- og genopbygningsprojekter, der skal bygge bro til de nationale udviklingsprogrammer. Guvernøren har taget en række konkrete skridt mod korruption, herunder arrastationer af ledende politifolk og embedsmænd. Guvernørens indsats medvirker til at konsolidere stabiliseringsindsatsen og starte udviklingsprocesserne i Helmand og demonstrerer gevinsten ved god regeringsførelse. Også hans prioritering af kapacitetsopbygning på distriktsniveau, og personlige besøg i 10 af provinsens 13 distrikter har øget Guvernør Mangals anseelse i befolkningen. De administrative strukturer i Helmand er dog fortsat svage og kun få linjeministerier er repræsenteret på distriktsniveau. Mangals besøg i Danmark i 2009 bekræftede det tætte samarbejde mellem Danmark og myndighederne i Helmand. Mangals indsats inden for narkotikabekæmpelse og den generelle trussel fra Helmands uformelle magthavere har samtidig gjort ham upopulær i visse dele af befolkningen. Der har i 2009 været attentatforsøg mod Mangal samt spekulationer om genindsættelse af den tidligere guvernør Sher Muhammad Akhunzada, med tætte kontakter til narkomiljøet og de gamle magtcirkler. Menneskerettigheder Heller ikke på menneskerettighedsområdet har præsident Karzai og hans regering levet op til krav og ønsker fra den afghanske befolkning og det internationale samfund. Der var i 2009 en tendens i retning af mere reaktionære holdninger, og konkrete menneskerettighedssager udløste kritisk international opmærksomhed. Den såkaldte Shia-lov, der trådte i kraft i august 2009, var et markant eksempel. Danmark tog klart afstand fra loven, og udenrigsministeren rejste gentagne gange sagen overfor den afghanske regering. Shia-loven blev også stærkt kritiseret af både EU og FN. EU-landene har desuden været i dialog med det afghanske civilsamfund og relevante afghanske politikere. Loven foreligger aktuelt i en revideret version, der trods forbedringer fortsat vurderes at have alvorlige konsekvenser for shia-muslimske kvinders ligestilling og rettigheder i det afghanske samfund. Den afghanske regering tog til gengæld det positive skridt at vedtage en lov om eliminering af vold mod kvinder. Denne lov er som Shia-loven, til trods for sin ikrafttrædelse, fortsat under behandling i parlamentet, hvor den har mødt modstand fra reaktionære religiøse rækker. Regeringens vedtagelse af loven må dog ses som et vigtigt skridt i forhold til forbedring af kvinders retsstilling. 17

20 18 Et andet tilbageskridt i menneskerettighedssituationen var genaktiveringen af dødsstraf, der tidligere har været sat i bero. Ytringsfriheden har både for medier og civilsamfundet været under stigende pres i Sagen om den afghanske journalist-studerende Kambakhsh, der først blev idømt dødsstraf, herefter 20 års fængsel, for at have downloadet og distribueret en islam-kritisk artikel, udløste stor bekymring og kritik både nationalt og internationalt. Den danske regering protesterede gentagne gange over den manglende retssikkerhed i sagen og lagde sammen med FN og EU pres på den afghanske regering for at sikre den nødvendige beskyttelse af Kambakshs og hans familie efter en eventuel frifindelse. Blandt de internationale aktører og i menneskerettighedsmiljøet er der bekymring over beskyldninger i den afghanske politiske debat om udenlandsk indblanding. Frygten er, at meget synlig international kritik begrænser den afghanske regerings råderum i forhold til at hjælpe andre journalister dømt og fængslet for blasfemi. Der er fortsat behov for en massiv indsats i forhold til menneskerettighedssituationen i Afghanistan. Det vil være nødvendigt at intensivere kravene om styrkelse af menneskerettighederne med den nye afghanske regering, ligesom fortsat støtte til afghanske menneskerettighedsorganisationer er nødvendig. Internationale politiske initiativer I kølvandet på præsident Obamas tiltræden blev der igangsat en gennemgang af de amerikanske planer for indsatsen i Afghanistan og Pakistan, en proces der også omfattede konsultationer med øvrige ISAF-allierede. Dette førte til en ny Afghanistan/Pakistan-strategi i marts For at sætte fokus på den regionale udfordring i Afghanistan/Pakistan-komplekset blev en gruppe særlige Afghanistan/Pakistan-repræsentanter nedsat, med deltagelse af den højtstående amerikanske diplomat Richard Holbrooke. I marts 2009 afholdtes den såkaldte Big Tent -konference i Haag, der styrkede det internationale samfunds samlede opbakning til indsatsen i Afghanistan. Der var først og fremmest fokus på opbygningen af afghanske institutioner til at varetage og forbedre sikkerheden, levere bedre serviceydelser til befolkningen og tage ansvar for landets udvikling. Den 27. oktober 2009 vedtog EU s udenrigsministre en handlingsplan for øget indsats i Afghanistan og Pakistan. Handlingsplanen for Afghanistan fokuserer især på at styrke civil kapacitetsopbygning med henblik på god regeringsførelse, menneskerettigheder og opbyggelse af en retsstat, særligt på lokalt plan. Mere effektiv koordinering af den internationale indsats indgår også som et vigtigt element i planen. Danmark har arbejdet for, at EU ville nå sin målsætning på i alt 400 internationalt udsendte til EU s politimission EUPOL i Afghanistan. I den forbindelse har Danmark mere end fordoblet sit bidrag til missionen siden oktober 2008, hvor EUPOL kom under ledelse af danske Kai Vittrup. Endelig har EU tilstræbt at styrke kommunikationsindsatsen i Afghanistan og i den forbindelse bl.a. færdiggjort den såkaldte Blue Book for bistand i Afghanistan.

21 19 Den økonomiske og sociale situation Med et BNP på 426 USD per person er Afghanistan ét af verdens fattigste lande. Afghanistan rangerer næstsidst på FN s globale opgørelse over landenes udviklingsniveau (på det såkaldte Human Development Index er Afghanistan er nr. 181 ud af 182 lande). Mere end 42 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Mange, særligt i landområderne, mangler tag over hovedet, fødevarer, rent drikkevand og arbejde. Kun 13 pct. af befolkningen har adgang til rent drikkevand. Den udbredte fattigdom kombineret med et lavt uddannelsesniveau og manglende jobmuligheder har skabt en høj arbejdsløshed, som i 2009 vurderes til ca. 40 pct. og i landområderne til over 60 pct. og adgang til elektricitet. Det vurderes, at mellem pct. af den reelle økonomiske aktivitet i Afghanistan sker i den uformelle sektor, hvoraf narkotikaøkonomien udgør størstedelen. Til gengæld er der en række positive fremskridt at spore. Antallet af børn med adgang til undervisning er steget fra 6 mio. i 2008 til 7 mio. i 2009, en tredjedel af eleverne er piger i modsætning til under Taleban-styret, hvor stor set ingen piger gik i skole. 85 pct. har nu adgang til basal sundhedstjeneste. Børnedødeligheden under fem år er faldet fra 257 per 1000 fødsler til 191. Det betyder på årsbasis, at flere børn overlever de første fem leveår. På sigt vil fortsat høj økonomisk vækst være nødvendigt for udviklingen i Afghanistan, selv om den i øjeblikket særligt stammer fra udviklingsinvesteringer og økonomiske overførsler. Udover det lave uddannelsesniveau, ikke mindst hvad angår håndværksmæssige og tekniske uddannelser, hæmmes en mere afghansk forankret økonomiske udvikling af sikkerhedssituationen, manglende bevægelsesfrihed, manglende infrastruktur De afghanske myndigheder bekæmper opiumsproduktionen ved bl.a. at uddele hvedesåsæd og introducere nye produktionstyper. Foto: UNAMA Den gennemsnitlige levealder er blot 44 år for mænd og 43 år for kvinder (sammenlignet med et gennemsnit på 59 år for andre lavindkomstlande). Kombinationen af lav levealder og høj 19

22 20 fødselsrate en afghansk kvinde føder i gennemsnit mellem 6 og 7 børn skaber en meget ung befolkning, hvor 46 pct. er under 15 år. Sammen med høj arbejdsløshed og mangel på andre muligheder øger dette oprørsgruppernes muligheder for at rekruttere medlemmer. Korruption er et stort problem i Afghanistan og er i de senere år tiltaget både i omfang og udbredelse. Ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks var Afghanistan i 2009 det andet mest korrupte land i verden, kun overgået af Somalia. Manglende institutionel kapacitet, svag, mangelfuld håndhævelse af lovgivningen og lave lønninger gør korruption til et problem på alle niveauer i den offentlige administration. Afghanistan står for 90 pct. af den globale opiumsproduktion. Narkotikaøkonomien forbliver dermed Afghanistans største enkeltstående økonomiske aktivitet. Myndighederne og det internationale samfund arbejder på at imødegå opiumsdyrkningen gennem indsatser, der skaber alternative indtjeningskilder, f.eks. uddeling af hvedesåsæd eller introduktion af nye produktionstyper. Opiumsdyrkningen i Afghanistan er målt på dyrket areal faldet med 22 pct. siden 2008 og der er i 2009 skabt yderligere to opiumsfrie provinser (20 ud af 34 provinser er nu opiumsfrie). Selve produktionen af opium er kun faldet med 10 pct., da der nu udvindes mere opium af høsten. Reduktionen i opiumsproduktionen og hvede-programmernes succes skyldes bl.a. udefrakommende faktorer, som faldende opiumspriser og stigende hvedepriser. Størstedelen af den økonomiske aktivitet i Helmand foregår i den uformelle sektor, og en stor del er forbundet med narkotikaøkonomien. Det er i 2009 lykkedes at reducere opiumsdyrkningen i Helmand med 1/3 fra dyrkning af ca hektarer til ca hektarer. Danmark har bidraget til indsatsen gennem støtte til provinsguvernør Mangals hvedeprogram med 5 mio. kr. i Helmand står dog stadig for mere end halvdelen af Afghanistans samlede opiumsdyrkning. Den nationale afghanske udviklingsstrategi (Afghan National Development Strategy, ANDS) fastlægger de overordnede målsætninger for fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling. Den afghanske regering og FN s mission i Afghanistan (UNAMA) koordinerer den internationale støtte til implementeringen af ANDS. Det lave uddannelsesniveau, udbredt korruption og tradition for centralisering i linjeministerierne vanskeliggør implementeringen af ANDS, herunder særligt udbredelsen til provinsniveau. Kapaciteten hos en række centrale linjeministerier er dog forbedret inden for de seneste år, hvilket har resulteret i bedre udbredelse til provinsniveau af udviklingsindsatserne. Fraværet af pålidelige data på provinsniveau vanskeliggør en nøjagtig beskrivelse af den sociale og økonomiske situation i Helmand. Der er ingen tvivl om, at Helmand, på trods af sin rige landbrugsjord, ligger i den lave ende af de sociale indikatorer på grund af det høje konfliktniveau i provinsen. Til gengæld er der tegn på, at forbedring af sikkerhedssituationen efterfulgt af stabiliseringstiltag relativt hurtigt medfører øget økonomisk aktivitet. Stabilisering i de befolkningstætte distrikter omkring Gereshk og Lashkar Gah i det centrale Helmand har i 2008 og 2009 vist denne tendens.

23 21 Danske indsatsområder i Afghanistan Den samlede danske udviklingsbistand til Afghanistan var i 2009 på i alt 460,4 mio. kr. Tabellen nedenfor viser fordelingen på de danske indsatsområder. Indsatsområde Mio. kr. Statsopbygning 112,5 Uddannelse 100 Forbedrede levevilkår 110,7 Nærområdeinitiativer 65 Mindre lokale projekter 1,7 Humanitære indsatser 39,5 Danske NGO er 31 I alt 460,4 Statsopbygning En af de væsentligste barrierer for etableringen af effektive og legitime statsinstitutioner i Afghanistan er korruption på alle niveauer i det politiske system og hos myndighederne. Opbygningen af effektive statsinstitutioner begrænses samtidig af manglende kapacitet, der primært skyldes et lavt uddannelsesniveau i det politiske system og ved myndighederne. Udfordringen er at øge tilliden mellem den afghanske regering og befolkningen og sikre, at politiske udmeldinger omsættes til konkret handling. Den danske statsopbygningsindsats på 110 mio. kr. i 2009 har primært fokuseret på demokratiske processer, menneskerettigheder, civilsamfund samt politi. Danmarks generelle støtte til statsopbygning sker via Afghanistan-genopbygningsfonden (Afghanistan Reconstruction Trust Fund, ARTF), som administreres af Verdensbanken. ARTF er ét af det internationale samfunds hovedinstrumenter i støtten til den afghanske regerings gennemførelse af den afghanske udviklingsstrategi, ANDS. Udover Danmark bidrager mere end 20 donorer til ARFT. Fonden bidrager til opbygning af den afghanske stat, reformer af den offentlige sektor, god regeringsførelse på nationalt og lokalt niveau samt finansiel kontrol og bekæmpelse af korruption. ARTF er med til at sikre levering af basale service ydelser inden for uddannelse og sundhedsområdet. Derudover betaler ARTF lønninger for offentligt ansatte fordelt på alle Afghanistans 34 provinser. Danmarks har i 2009 desuden støttet bekæmpelse af korruption med 5 mio. kr. gennem et FN-program, der er rettet mod statsinstitutioner, medier og civilsamfundet i hele landet. Demokratiske processer Den massive valgsvindel ved præsident- og provinsrådsvalgene i 2009 viste, at der er lang vej igen, før der er opbygget solide demokratisk processer i Afghanistan. Udover fortsat kapacitetsopbygning vil der være behov for politisk pres fra det internationale samfund for at sikre fremdrift og engagement i de afghanske demokratiske processer. Danmark har i 2009 støttet kapacitetsopbygning af både parlamentarikere og parlamentets sekretariatspersonel med henblik på korruptionsbekæmpelse i parlamentet, styrkelse af kvinders politiske indflydelse og opbygning af parlamentarisk kultur og forståelse. Danmark har i 2009 støttet afholdelsen af præsident- og provinsrådsvalgene. Danmark har desuden støttet vælgeruddannelse, polititræning i valgprocedurer samt overvågning af valgprocesser. 21