Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole"

Transkript

1 Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole

2 Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition... 3 Barnets egen definition... 4 Signaler HVEM ER DE MOBBERNE OG DE MOBBEDE?... 6 Den der mobbes... 6 Den der mobber... 7 De andre... 7 Piger og drenge HVORDAN KOMMER MOBNING TIL UDTRYK?... 9 Mobbemønstre HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT AT GØRE NOGET VED MOBNING? Mobning har konsekvenser for alle HVAD KAN & SKAL VI GØRE, NÅR VI OPLEVER MOBNING? Lad barnet tale Hvis dit barn mobber Tal med dit barn Hvis dit barn bliver mobbet Mobbes og mobber Dit barn som tilskuer! Lad dit barn sige fra Girafsprog - er et sprog fra hjertet Hvordan taler man Girafsprog? Ulvesprog - er et sprog fra hovedet Støt dit barn Tal med forældrene Skolens ansvar HJEMMETS OPDRAGELSE ET GODT FUNDAMENT MOD MOBNING Selvværd Selvtillid De usikre mobbes Fra stærkt til svagt barn Empati mod mobning Tolerance Sig klart fra FØDSELSDAGE Fødselsdage - vigtige mærkedage Alle skal med Gode råd og ideer i forbindelse med antimobning og børnefødselsdage Teenagere vil selv vælge! UDDRAG AF TRIVSELSERKLÆRINGEN - FRA WWW. TRIVSELSERKLAERINGEN.DK HER KAN DU FINDE MERE INFORMATION OM MOBNING Bøger Web materiale Denne pjeces indhold er samlet fra en lang række kilder på nettet. Der er tilstræbt brug af troværdige kilder, men det kan selvsagt ikke garantere mod fejl i pjecen. Kilderne vil på den ene eller anden vis være indikeret, hvor der anvendes tekster fra. En del af teksten i pjecen stammer oprindeligt fra en side om mobning på

3 1. Mobning hvad er det & hvordan opdager du det? Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives - og denne mistrivsel kan desværre føre til depressioner, angst og i værste fald selvmord. Men mobning har også alvorlige konsekvenser for andre end den, mobningen er rettet mod. Mobning er moralsk forkvaklende. Den piller ved opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer dermed at forrykke grænserne for adfærd. Mobning påvirker både selvforståelsen, moralen og den sociale identitet hos alle elever i en klasse. Skolen skal danne den trygge og motiverende ramme omkring børnenes forberedelse til at lære at skabe sig en god tilværelse for hele livet. Børn har krav på, at skolen giver dem mulighed for at udvikle sig både personligt, socialt og fagligt. Mobning og mistrivsel forhindrer muligheden for denne udvikling. Netop derfor er en aktiv og kontinuerlig indsats for social trivsel og mod mobning af så afgørende betydning - børn har brug for og krav på at have det godt i skolen! Hvad er mobning? Mobning er desværre ikke et nyt fænomen. Men hvorfor skal vi igen høre om mobning? Det er der flere grunde til: Fordi det stadig huserer i skoler, i fritidsordninger og hvor børn ellers er sammen! Fordi det mærker børn for livet - både dem der bliver mobbet, dem der mobber og dem der ser på! Fordi alle børn i klassen har sværere ved at lære noget, når der er en dårlig stemning i klassen! Fordi de børn, der mobber eller bliver mobbet, har stor risiko for at ende i kriminalitet og andre sociale problemer! Fordi mobning via de nye medier, mobiltelefoner og internet gør det sværere for de voksne at opdage mobningen! Fordi børn ifølge undervisningsmiljøloven har krav på et godt psykisk arbejdsmiljø i skolen og i skolefritidsordningen (DUS en) - og det er der for mange, der ikke har! I denne pjece kan du læse mere om, hvad mobning er og hvad du som forældre eller voksen omkring børnene kan gøre for at gøre op med mobningen. Definition Børn og voksne bliver mobbet på forskellige måder på vidt forskellige steder med meget forskellige mennesker involveret. Derfor er det også svært at give en overordnet betegnelse af hvad mobning er. Men den norske professor Dan Olweus har alligevel prøvet at definere mobning i en kort og letforståelig sætning: "En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere, og ofte på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig." Selvom man kender definitionen på mobning, kan det være meget svært at opdage, at børn bliver mobbet. Mange overser mobning, fordi man misforstår en slåskamp eller en diskussion som almindeligt drilleri. Almindeligt drilleri er kendetegnet ved, at det forgår mellem to ligeværdige parter. Drilleri bliver til mobning, når magtforholdet i en gruppe er skævt fordelt. Den stærke udelukker en per- August 2010 Side 3 af 21

4 son, som viser svaghedstegn i en eller anden form. Mobberen bliver tit bakket op af én eller flere "medløbere" eller "tilskuere". Barnets egen definition Det er vigtigt at være opmærksom på, at et barn sagtens kan føle sig mobbet og krænket over en enkelt episode, der var så grænseoverskridende for barnet, at de ikke længere ønsker at gå på skolen. Det kan fx være, hvis en gruppe børn flår alt tøjet af en dreng eller pige i skolegården, mens en masse andre ser det. Men det kan også være andre oplevelser, der umiddelbart kan lyde relativt harmløse i voksnes ører, der får et barn til at føle sig mobbet, selvom barnet ikke er blevet udsat for det mere end én gang. Uanset om det passer ind i din opfattelse af mobning eller ej skal du lytte til barnet og respektere barnets følelser omkring hændelsen! Signaler Der findes ikke nogen præcis facitliste over, hvordan børn reagerer, når de bliver mobbet. Men der findes en række af symptomer, som kan tyde på, at et barn ikke trives i skolen: Barnet vil ikke i skole - generelt eller på bestemte tidspunkter Barnet er bange for at gå til og fra skole - plager om at blive kørt eller vælger en ulogisk skolevej Barnet kommer hjem med ødelagte ting Barnet har blå mærker, skader eller skrammer Barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem Barnet har ingen god ven i fritiden Mobning er ofte koncentreret om barnets skolegang. Men symptomerne på mobning i skolen viser sig i mange situationer, både i forbindelse med undervisningen og frikvartererne. Men også i en anderledes opførsel derhjemme, i daginstitutionen og i store forsamlinger. Nogle signaler er meget tydelige. Hvis barnet pludselig yder dårligere præstationer i skolen, bliver aggressiv eller indadvendt, eller på anden måde drastisk ændrer adfærd, kan dette hænge sammen med det psykiske miljø på skolen. Beklagelser over ondt i maven, manglende appetit, søvnproblemer og symptomerne nedenfor er endnu nogle faresignaler, der kan antyde, at barnet ikke trives i skolen: Isolering Bliver barnet holdt udenfor i frikvartererne, i gruppevalg, eller når der bliver inviteret til fødselsdag? Først ind - først ud Vær opmærksom på, om barnet klæber sig op ad de voksne. Børn, der bliver mobbet, vil være sammen med voksne, pædagoger eller lærere så længe som muligt, og går ofte først ind og sidst ud i frikvarteret. Pjækkeri Vær opmærksom på, om barnet bliver væk fra skolen - både med og uden forældrenes samtykke. August 2010 Side 4 af 21

5 Bagatellisering Hvordan reagerer et barn på spørgsmål om mobning? Både mobberen og den, der bliver mobbet, vil typisk bagatellisere mobning og slå det hen for at undgå endnu mere mobning. Voldsom leg Børn kan godt lide at slås. Men hvis en voldsom leg straks stopper, når der kommer en voksen ind i lokalet, kan der være tale om mobning. August 2010 Side 5 af 21

6 2. Hvem er de mobberne og de mobbede? Den der mobbes Det klassiske billede af en gruppe store drenge, der mobber eleverne i de små klasser, fordi de har briller, rødt hår eller lus, svarer ikke længere til virkeligheden. Der forekommer desværre stadigvæk mobning alene på den baggrund, at nogle børn ser anderledes ud end de andre. Men det sker lige så tit, at børn bliver mobbet, fordi de på en eller anden måde har trådt ved siden af og gjort sig upopulære i deres klasse. Men selvom der er forskel på, hvorfor børn bliver mobbet, har de alligevel noget til fælles. De har prøvet at være udelukket af fællesskabet, og det har forringet deres selvværdsfølelse. Mobbede børn har ofte et dårligt selvværd, allerede inden mobningen begynder. Det kan både skyldes, at barnet får for lidt kærlighed og forståelse derhjemme, eller at der er sket noget drastisk i barnets liv fx sygdom, død eller forældrenes skilsmisse. Men et barn, der bliver mobbet, kan også have et lavt selvværd, fordi barnet ikke kan finde sig til rette i en klasse, der fungerer dårligt socialt. Børn, der bliver mobbet, kan inddeles på mange forskellige måder. Konsulent og tidligere sekretariatsleder i Børns Vilkår, Birk Christensen, inddeler børnene i fire grupper, der hver især skal behandles forskelligt. De sagesløse De sagesløse mobbes tilsyneladende uden grund. Det er ofte børn, der har været accepteret af kammeraterne, men som i løbet af meget kort tid oplever, at kammeraterne vender dem ryggen og finder nye venner. Børnene er måske ofre for tilfældighedernes spil eller en uheldig udvikling i gruppen, der gør, at de mister status. Men de sagesløse kan også blive udstødt på grund af ydre sociale omstændigheder fx hvis de flytter, kommer tidligt eller sent i puberteten, eller hvis deres forældre mister status i klassen. De opsøgende En gruppe af børn, der bliver mobbet, opsøger til en vis grad selv mobningen. De tager en slags martyr- eller offerrolle i gruppen, har en nedslået kropsholdning og forventer nærmest at blive mobbet. Børn, der selv opsøger mobningen, bruger offerrollen til at få ynk og medlidenhed hos de voksne. De opsøgende børn har i forvejen lavt selvværd og er ofte blevet svigtet i barndommen. Børn, der "opdrages" Børnene i denne gruppe er markant anderledes end de andre. Børn, der "opdrages" af andre børn, har mange "jeg-kompetencer", men knap så mange "vi-kompetencer". Det er børn, der ikke vil følge de sociale spilleregler, og som har svært ved fx at tie stille når andre taler, at vente til det bliver deres tur osv. Disse børn kommer ofte fra en overbeskyttende og "over-servicerende" familie, og de er vant til, at omgivelserne giver efter for deres krav. De andre børn vil først og fremmest forsøge at opdrage på barnet ved at lære det gruppeadfærd - desværre er der en hårfin grænse mellem "opdragelse" og reel mobning. ADHD og Asbergerbørn Børn med adfærdsforstyrrelser fx ADHD eller Asbergers syndrom 1 har større risiko for at blive mobbet end andre børn. Børn har svært ved at forstå, at disse børn har en anderledes adfærd, og at de ikke kan forstå de sociale spilleregler. 1 Asbergers syndrom er en mild variant inden for autismespektret. August 2010 Side 6 af 21

7 Den der mobber Mange tror, at det er usikre børn med lavt selvværd, der mobber andre børn. Men så enkelt er det ikke. Der findes også mobbere med både et højt selvværd og stor selvsikkerhed. Den norske professor Dan Olweus har undersøgt tusindvis af skolebørns trivsel. Hans undersøgelser viser, at mobbere er fysisk stærke børn, som har et højt selvværd og som føler sig overlegne i forhold til de andre børn. De stærke mobbere opfører sig egoistisk og mangler empati for andre mennesker. De har ofte en førerposition i gruppen og er samtidig bogligt stærke. Men selvom Dan Olweus's undersøgelser har udpeget de stærke mobbere, er det ikke helt ved siden af at mene, at mobbere også kan være usikre børn med et meget lavt selvværd. Cand. jur. og specialist i mobning Helle Rabøl Hansen peger da også på, at der både findes stærke mobbere og svage mobbere. "De svage mobbere er bange for at blive underdogs i klassespillet. De har en angst over for de stærke mobbere, som de andre beundrer," siger Helle Rabøl Hansen. Mens den stærke mobber er kendetegnet ved at have en førerposition i en klasse, rangerer den svage mobber lavere i hierarkiet og er sjældent stærk bogligt. Den stærke mobber Har et højt selvværd og føler sig overlegen i forhold til andre børn. Den stærke mobber opfører sig egoistisk og mangler empati for andre mennesker. Den stærke mobber har en førerposition i gruppen, og klarer sig godt i skolen. Men den stærke mobber har typisk fået en svag og eftergivende opdragelse fra hjemmet. Den svage mobber Har et lavt selvværd og "afstiver" sig selv ved at mobbe andre. Den svage mobber er bange for at blive mobbet og er i modsætning til den stærke mobber ikke nogen lederskikkelse i gruppen. Den svage mobber har ofte fået en restriktiv opdragelse og klarer sig mindre godt i skolen. De andre Der er ofte mest fokus på den i klassen, der mobber, og den i klassen, der bliver mobbet. Men resten af børnene i klassen spiller også en rolle i mobningen. De kan både indgå som passive tilskuere og aktive medmobbere. Hvis man spørger børn, der er blevet mobbet, om hvem der stod bag, svarer de ofte, at hele klassen mobbede. Også selvom der kun var to eller tre aktive mobbere. Børn, der ser mobningen men ikke griber ind, opfatter ikke sig selv som mobbere. Men den, der bliver mobbet, opfatter dem som "passive mobbere", der medvirker til mobningen. Medløbere Når et barn begynder at mobbe et andet barn, er der som regel et par børn, der følger i hælene på mobberen som såkaldte "medløbere". Det er ofte usikre børn, der bliver medløbere af frygt for selv at blive mobbet. Medløberne synes ofte, at det er synd for den, der bliver mobbet, men de mener ikke, at de har andre muligheder end at føje mobberen. Det tavse flertal I en klasse, hvor der foregår mobning, er der ofte et stort antal børn, der hverken bliver mobbet eller selv mobber. De er ikke aktive mobbere, men de ser på - eller griner August 2010 Side 7 af 21

8 med - når en klassekammerat bliver mobbet. Det er de børn, der betegnes som "det tavse flertal". Børnene i det tavse flertal er enten bange for selv at blive mobbet, eller også har de vænnet sig så meget til mobning i klassen, at de ikke ser, at de selv spiller en rolle i mobningen. Dobbelt-aggressorer I Danmark findes der en forholdsvis stor gruppe børn, der både mobber andre børn, og som også selv bliver mobbet. De kaldes dobbelt-aggressorer, og ifølge WHOs skolebørnsundersøgelse fra 1998 har 12 procent af de danske skolebørn både prøvet både at mobbe og at blive mobbet. Tallet er højt i forhold til de andre nordiske lande, hvor der kun er 2-3 procent dobbelt-aggressorer. Piger og drenge Hvert fjerde barn oplever at blive mobbet på et eller andet tidspunkt i sin skoletid. Der er nogenlunde lige mange piger og drenge, der bliver mobbet. Og piger og drenge bliver mobbet med nogenlunde de samme ting - udseende, overvægt, højde og pubertet etc. Drenge bliver ofte mobbet i skolegården, mens piger er i overtal når det gælder mobning i klasseværelset. Det svarer godt til den forskel, der er på mobning mellem piger og drenge. Drenge slås Men mens piger mobber med noget, der kan siges, mobber drenge med noget, der kan mærkes - de slås. Og det er helt naturligt for drenge at slås for at løse problemer på en hurtig måde. Men slåskampe kan udvikle sig til mobning, hvis en dreng bliver udstødt af gruppen. Det kan fx være, hvis en enkelt dreng bliver forfulgt gentagne gange og får bank af én eller flere drenge. Piger holder hof Piger omtaler typisk mobning som "at blive holdt udenfor", fordi piger ofte mobber ved at bagtale, sladre, hviske og tiske. Det er vigtigt for piger at have en fortrolig veninde, som man kan dele hemmeligheder med. Men det er også ofte årsagen til et hierarki mellem pigerne i en klasse. Pigegrupper organiserer sig tit med én eller to "dronninger" i centrum, som dominerer de andre piger. Ligesom rigtige dronninger har klassens dronninger hofdamer. Det er de piger, der sværmer om dronningerne og efterligner dem for at blive deres veninder. Men det sker tit, at nogle af hofdamerne bliver udstødt og andre kommer ind i cirklen af hofdamer. De udstødte piger er ikke med i hoffet - de bliver mobbet. I nogle klasser findes der en helt fjerde gruppe piger. Det er såkaldte "satellit-piger", der står helt udenfor pigernes hierarki. Satellit-pigerne har venner og omgangskreds et andet sted end i klassen. Det kan være på deres rideskole, gymnastikhold eller i deres fodboldklub. Eller de kan være "drenge-piger", der i stedet bruger tid med drengene i klassen. August 2010 Side 8 af 21

9 3. Hvordan kommer mobning til udtryk? Mobbemønstre Man deler almindeligvis mobning i to hovedtyper. Den aktive, fysiske og direkte mobning og den passive, "usynlige" / indirekte mobning. Aktiv mobning Den aktive mobning kommer til udtryk gennem fysisk kontakt, mimik og verbale tilråb. Den fysiske kontakt kan fx være at skubbe, hive i tøj, spænde ben, slå, sparke etc. Mimik kan fx være at rulle med øjnene, sukke eller vende ryggen til den mobbede. Tilråb kan også have mange former. Det kan fx være at sige lede ting, racistiske tilråb, hån eller trusler mod den, der udsættes for mobning. Passiv mobning Passiv mobning viser sig ved, at de stærke børn udelukker et barn af fællesskabet uden at have fysisk kontakt med den mobbede. Indirekte mobning Indirekte mobning er forskellige former for psykiske "angreb" på den, der bliver mobbet. Den passive mobning kan fx være sladder og bagtalelse, hvor mobberne starter rygter om et barn i klassen eller mistænkeliggør den mobbede. Indirekte mobning er sværere at opdage for forældre og lærere, fordi den er mindre synlig end passiv mobning. Nye platforme Mobningen har i de seneste år fået nye platforme at udfolde sig på - de elektroniske. Det er fx over mobiltelefonen (over sms og mms), via chat (på Messenger og chatsites) og på internettet (som fx De elektroniske medier bliver både brugt til at udføre passiv og aktiv mobning. Passiv mobning, når børn bliver udelukket af vennernes elektroniske fællesskaber og aktiv mobning, når børn fx får trusler over sms på mobiltelefonen. August 2010 Side 9 af 21

10 4. Hvorfor er det så vigtigt at gøre noget ved mobning? Mobning har konsekvenser for alle Det er ikke kun selvtilliden, der daler drastisk hos et barn, der bliver mobbet. Mobning kan få mange konsekvenser - både i skolen og senere i livet. Hvor meget mobningen får betydning for den, der bliver mobbet, afhænger af graden af mobning. Hvor mange står bag mobningen? Over hvor lang tid? Og har den, der bliver mobbet, nogen kammerater, der ikke mobber? Mobning kan sætte større eller mindre spor i ofrene. Men en ting er sikkert. Mobning har konsekvenser for alle, der oplever det. Mobning har store konsekvenser for faktorer som: Selvværd Børn, der bliver mobbet, er ofte stille og følsomme. Deres selvtillid lider endnu et knæk, når de bliver mobbet, og børn, der er blevet mobbet, har større risiko for at få selvmordstanker end andre børn. Sundhed Børn, der mobbes, har det dårligere fysisk og psykisk end andre børn. De har både flere sygedage og ofte også pjækkedage end resten af eleverne, og klager fx over hovedpine, mavepine og ondt i ryggen. Indlæring Børn, der bliver mobbet, får et meget dårligt selvværd, og det kan gå ud over indlæringen. Børnene bliver bange for at gøre sig bemærket i klassen og vil ofte lade som om, at de er dårligere fagligt end de i virkeligheden er. Uddannelse og arbejdsliv Det er vanskeligt at vurdere, hvilke konsekvenser af mobning, der følger de mobbede ind i voksenalderen. Men voksne, der er blevet mobbet i barndommen, bevarer ofte en angst for at blive udstødt af fællesskaber. De kan fx have svært ved at integrere sig på en arbejdsplads, fordi de konstant er bange for "snakken i krogene". Desuden kan nogle mobbede have vanskeligt ved at knytte nære venskaber og tætte kæresteforhold. Kriminalitet Både børn, der har mobbet andre, og børn, der er blevet mobbet, har større risiko for at begå kriminelle handlinger end andre børn, der ikke er indblandet i mobning. Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem destruktiv opførsel og dårlig trivsel i skolen. Blandt de kriminelle, der tidligere er blevet mobbet, er der en del dobbeltaggressorer - altså børn, der både er blevet mobbet og selv har mobbet andre. Som kilde er bl.a. benyttet: hvor der bl.a. kan læses mere om konsekvenser af mobning - hvor du på kan finde en masse letlæst information om trivsel og mobning August 2010 Side 10 af 21

11 5. Hvad kan & skal vi gøre, når vi oplever mobning? For at finde ud af, hvordan det står til i klassen, skal du tale med dit barn og med de voksne, der omgiver dit barn og klassekammeraterne i hverdagen. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du gør det. Lad barnet tale Hvis du vil vide, hvordan dit barn har det i skolen og hvad der ellers foregår i skolen, nytter det ikke noget, at du stiller standardspørgsmålet: Hvordan er det gået i skolen i dag?. Så har du lagt op til en-stavelses-svaret - Godt. Barnet lukker i, hvis det føler, at du udspørger ham eller hende. Lad i stedet barnet selv lukke op og fortælle ved at bruge tid sammen - fx ved at I laver mad sammen, tager opvasken sammen eller går en tur. Dit barn skal nok selv fortælle, hvis du giver det tid, og hvis du er åben og lyttende. Sådan lyder rådet fra Helle Høiby, der er psykolog, lærer og pædagog og har arbejdet med mobning og trivsel på skoler i over 20 år. Til gengæld skal du ikke regne med, at dit barn fortæller dig det, hvis det selv mobber eller bliver mobbet. Børn, der bliver mobbet, er flove over det. Derfor fortæller de det ofte ikke til nogen, siger Helle Høiby. Når dit barn har fortalt om mobning i klassen, uanset om det selv er indblandet i mobningen eller ej, er det vigtigt, at du roser dit barn for at fortælle dig om det. Hvis dit barn mobber Du har måske svært ved at forestille dig, at dit barn kunne finde på at mobbe andre børn. Hun opfører sig jo så pænt herhjemme" - tænker du måske. Men du kan ikke altid regne med, at dit barn opfører sig på samme måde ovre i skolen eller på institutionen, når du ikke er der. For at finde ud af, om der er mobning i klassen, skal du spørge lærere og pædagoger om, hvordan børnene har det sammen. Hvis du vil vide, om dit barn mobber, så prøv at lægge mærke til, hvordan dit barn opfører sig, når de har legekammerater med hjem. Tal med dit barn Forældre til mobbede taler ofte ikke særlig meget med deres børn - og slet ikke om mobning, skriver Helle Høiby i "Ikke mere mobning". "Den bedste måde, du kan hjælpe dit barn på, er ved at være så meget sammen med det som muligt og give det selvværd", opfordrer Helle Høiby. På den måde kan du finde ud af, om dit barn er involveret i mobning og gøre noget ved det. Jo mere selvværd børn har, des mindre risiko er der for, at de deltager i eller bliver udsat for mobning. Holdsport Holdsport kan ifølge Helle Høiby også hjælpe dit barn til at være en del af en gruppe, for her skal det indordne sig under de samme regler som de andre børn. Holdsport er godt for alle børn, ikke kun børn der mobber. Bebrejd ikke dig selv Det er ikke rart at være forælder til et barn, der bliver mobbet. Men ifølge lærer og mobbeekspert Birk Christensen er det om muligt endnu værre at være forælder til et barn, der mobber. August 2010 Side 11 af 21

12 "Det er et hårdt slag for forældrene, men det er vigtigt, at de ikke gør det til et personligt problem; altså en tvivl om, hvorvidt de har opdraget deres barn godt nok. Det er i stedet vigtigt, at forældrene gør det klart over for barnet, at den opførsel ikke kan tolereres", siger Birk Christensen. Samarbejd med lærerne Samtidig skal du som forælder gøre det klart over for lærerne, at du kender til mobningen, og at du gør en indsats for, at dit barn holder op med at mobbe. Fx ved, at du aftaler med skolen, at dit barn skal overholde de samme regler derhjemme, som det skal i skolen. Nogle forældre til de børn, der mobber, går i forsvarsposition, når læreren eller andre forældre fortæller dem, at deres barn mobber. Omvendt går forældre til de børn, der bliver mobbet, tit til angreb på forældrene til et barn, der mobber. Men begge dele gør det svært at få løst mobbeproblemet på en ordentlig måde. Hvis dit barn bliver mobbet Hvis dit barn fortæller, at det bliver mobbet i skolen eller institutionen, er det vigtigt, at du ikke slår det hen eller bagatelliserer det ved fx at sige "Bare lad som ingenting - så går det over". At opfordre dit barn til at "slå igen" er heller ingen løsning. Spørg i stedet ind til, hvem der gør hvad? Hvem leder det og hvem er med? Hvem griner og hvem ser på? Hvor længe har det stået på? Fortæl derefter dit barn, at det er helt urimeligt, at det bliver behandlet på den måde, og at du nok skal hjælpe med at stoppe mobningen ved at kontakte lærere, pædagoger og forældre, anbefaler Helle Høiby. Mobbes og mobber Men det kan jo godt være, at dit barn har glemt at fortælle dig, at det faktisk selv startede med at mobbe et andet barn i klassen, inden mobningen blev vendt mod dit barn. Spørg derfor, hvad dit eget barn gjorde i tiden op til, at mobningen startede. Hvis dit barn selv startede med at mobbe en anden klassekammerat, skal du fortælle barnet, at det skal opføre sig over for andre, som det gerne selv vil behandles af andre. Ifølge Helle Høiby er det dog sjældent, at et barn, der bliver mobbet, selv startede med at mobbe et andet barn. "Men det er almindeligt, at medløbere mobber, fordi de er bange for selv at miste deres position i klassen", præciserer hun. Dit barn som tilskuer! Når du taler med dit barn om skolen, finder du måske ud at, at dit barn ikke bliver mobbet, og tænker, "fint, så behøver jeg ikke bekymre mig mere om det". Men hvis dit barn er vidne til mobning i klassen, vil det højst sandsynligt synes, at det er ubehageligt at se og høre på. Mobning i klassen går nemlig ud over trivslen og indlæringsevnen for alle børnene i klassen. Derfor gælder det om for dig som forælder at klæde dit barn på til at gøre en indsats for at stoppe mobningen. Men før du kan gøre det, har du brug for at vide, hvad der foregår, og hvad dit barn mener om den eller dem, der mobber, og den eller dem, der bliver mobbet. Spørg dit barn, hvem der gjorde hvad, og hvad de andre i klassen gjorde imens og bagefter. Spørg, hvad dit barn gjorde, og hvordan han eller hun havde det med situationen. Fortalte dit barn eller nogen andre elever det til læreren? Jo mere du ved, des bedre er du rustet til at gå videre med sagen til lærere, de andre forældre og eventuelt skolelederen. August 2010 Side 12 af 21

13 Helle Høiby advarer dog om, at du ikke må få dit barn til at føle sig presset til at bryde ind, hvis nogen bliver mobbet. "Men sig til dit barn, at du går videre med din viden til klasselæreren og pædagogerne", siger Helle Høiby. Lad dit barn sige fra Hvis dit barn er populært i klassen og har let ved at sætte sig ind i, hvordan andre har det, kan du godt regne med, at dit barn har nok selvtillid til at kunne hjælpe med at stoppe mobningen i klassen. Måske har han reageret på mobning før, enten ved at trøste den mobbede bagefter eller ved at sige fra over for mobningen, mens det sker. Da skal du turde opmuntre dit barn til at gribe ind, når der sker mobning i klassen ved fx at sige: "Du har jo overskud og har det godt med de andre i klassen, og så kan du gøre en kæmpeforskel", siger Helle Høiby. Pres ikke et usikkert barn Det er straks sværere for et barn, der ikke har mange venner i klassen, at gribe ind. Som vidne til mobning har dit barn måske overvejet at sige noget til dem, der mobber eller dem, der bliver mobbet. Men han har ikke turdet, fordi han var bange for, at det så er ham, der vil blive mobbet. I det tilfælde skal du nok holde igen med at opfordre dit barn til at gribe direkte ind over for mobberne. Hvis dit barn har det sådan, er hans selvværd måske ikke stort nok til, at han vil slippe heldigt af sted med at skride ind over for mobberne. Så lad være med at presse dit barn til at gribe ind, hvis det er bange for selv at blive mobbet. Da kan du i stedet gå til læreren med din viden. Lidt har også ret Selvom dit barn ikke tør gribe ind over for mobberne, kan det stadig hjælpe den mobbede ved at bakke ham op, efter mobningen er sket. Fx kan dit barn ringe efter skole og sige, at han ikke synes, det var i orden, hvad der skete i skolen den dag. Eller han kan gå hen til den mobbede, lige efter mobningen er sket, og trøste eller bare vise sin støtte. Lær barnet girafsprog Uanset om dit barn mobber, bliver mobbet eller er vidne til mobning, kan børnene undgå mange konflikter og egentlig mobning fremover, hvis de bliver bedre til at tale i et afspændende sprog, det såkaldte Girafsprog 2 - som er en ikke-voldelig kommunikationsform. Det står i modsætning til det optrappende sprog, også kaldet Ulvesprog 3. Helle Høiby understreger dog, at girafsprog kun kan stoppe konflikter - det kan ikke fjerne mobning - hvis først mobningen er opstået. Men jo tidligere i livet børnene lærer at tale i et afspændende sprog, jo mindre er risikoen for, at de bliver indblandet i mobning, når de bliver større. Girafsprog - er et sprog fra hjertet Når vi taler Girafsprog, reagerer vi på det, vi ser og hører i stedet for på tolkninger og vurderinger. Vi har fokus på og udtrykker vore følelser og behov, og vi har fokus på andres følelser og behov - uanset hvordan de udtrykkes. Vi beder tydeligt om det vi ønsker. Det skaber nærhed og øger muligheden for, at andre frivilligt møder os i vore egne følelser og behov. 2 og 3 August 2010 Side 13 af 21

14 Hvordan taler man Girafsprog? 1. Fortæl hvad der er sket. Fx: Jeg kan se, at..., Jeg kan høre, at..., Jeg kan mærke, at Sig hvordan du har det. Fx: Jeg bliver glad, fordi..., Jeg bliver ked af det, fordi..., Jeg bliver vred, fordi Fortæl hvad du godt kunne tænke dig lige nu. Fx: Jeg har brug for Bed om det du har brug for. Fx: Vil du godt..., Kan jeg bede dig om... Sådan kan du gøre... Timen er forbi, det er frikvarter, og du går hen ad gangen på vej ud i skolegården. Pludselig mærker du et skub i ryggen. Sig for fx: 1. Jeg mærkede, at du skubbede mig lige før. 2. Jeg blev vred. 3. For jeg har brug for at kunne gå her i fred. 4. Vil du godt fortælle mig hvad du vil, i stedet for at skubbe? (Kilde: Birthe Witt Jason - Ulvesprog - er et sprog fra hovedet Når vi taler Ulvesprog analyserer vi, stiller krav, dømmer, kritiserer etc. Det fjerner vores fokus fra følelserne og behovene, der ligger bag, og udløser ofte vrede, aggression, skyld, modkrav - og skaber afstand. Når det er os selv, vi taler Ulvesprog til, og vi dømmer, kritiserer og stiller krav til os selv, fører det til følelser af skyld, skam, depression og, hvis det fortsætter, eventuelt til udbrændthed og panikangst. Det karakteristiske ved ulvesprog er, at det bygger på den antagelse, at der er noget i vejen med nogen. Det kan være én selv, men i mange tilfælde synes man, at det er de andre, der er noget i vejen med. Det er et sprog, som er sammensat af vurderinger, domme, bebrejdelser, kritik, påføring af skyld etc Ulvesprogets vurderinger er moralistiske og udtryk for absolutter: Han er ubegavet. Hun er en dårlig kammerat. Og for en enten / eller tankegang: Hvis man ikke laver sine lektier, er man doven. Noget er enten rigtigt eller forkert, enten godt eller skidt. Ulvesproget spejler en bestemt menneskeforståelse. Opmærksomheden er rettet mod hvordan folk er søde, dumme, dygtige, onde, ærlige etc. og deraf udspringer optagetheden af vurderinger, sammenligninger osv. Man taler ulvesprog, fordi man er mere optaget af at få ret, end af at få kontakt, og så bliver magtkampe og konflikter af enhver slags ofte de naturlige slutprodukter. På ulvesprog er det almindeligt at beskrive, hvordan man har det, ved at fortælle om andres fejl og mangler: "Det er simpelthen så irriterende, at han altid snakker om sig selv." Det er almindeligt at give andre øgenavne, når de ikke indfrier vores forventninger: Egoist, storsnudet, klam lærer. Det er almindeligt at give andre skylden for vores følelser: "Du kan tro, jeg er skuffet over, at du ikke afleverer til tiden, sådan som du havde lovet mig. Det er næppe nødvendigt at sige men ulvesprog er ikke fremmende for den gode kommunikation med gensidig respekt imellem mennesker! Støt dit barn Dit barn har brug for at vide, at det har din opbakning til at stoppe mobningen. Sig "Jeg skal nok hjælpe dig." Det kan godt være, at du ikke lige på stående fod ved, hvad du skal gøre, men så vær ærlig og sig det, fx "Jeg skal lige tænke lidt over, hvordan jeg kan hjælpe, men jeg skal nok hjælpe dig". August 2010 Side 14 af 21

15 "På den måde ruster du dit barn til at sige fra både hjemme og i klassen", mener mobbeekspert Helle Høiby. Du kan hjælpe ved fx at tale med lærerne i klassen og fortælle dem, hvad dit barn har sagt. Og du kan kontakte forældrene til de andre børn, der er vidner til mobningen - så flere børn og forældre kan sige fra over for mobningen. Klasseforældrerådet kan også være en god indgangsvinkel til problemet. Hvis alle børnene tør sige fra over for mobning og sige til den, der mobber, at de ikke bryder sig om mobningen, vil mobberen højst sandsynligt stoppe, for mobberen vil helst have et publikum, der bakker op om mobningen. Tal med forældrene Hvis dit barn bliver mobbet, er det ikke nødvendigvis en god idé, at du som forælder kontakter forældrene til dem, der mobber. Du kan risikere at forværre situationen, mener mobbeeksperten Helle Høiby. "Det nytter ikke noget, at du ringer og skælder de forældre ud, der har et barn, der mobber dit barn", siger hun og fortsætter "for mobberens forældre vil være vrede og forsvare sig ved at sige, at den mobbede også selv var grov". Hvis skolen har aftalt med forældrene, at du i første omgang selv kontakter forældrene til det eller de børn, der mobber, skal du selvfølgelig gøre det først, anbefaler Helle Stenbro. Hun er undervisningsmiljøkonsulent i DCUM (Dansk Center for UndervisningsMiljø Derudover kan du tale med forældrene til de børn, der ikke deltager i mobningen, og sammen kan I gøre jeres til, at dit barn bliver inviteret hjem til deres børn og omvendt, lyder rådet fra jurist og mobbekonsulent Helle Rabøl Hansen i bogen "Koks i børnefamilien". Under alle omstændigheder skal du fortælle det til lærerne i klassen, hvis du finder ud af, at et barn bliver mobbet, så skolen har en chance for at reagere på det. Og igen klasseforældrerådet er oplagt at få på banen. Klasseforældrerådet kan ikke trylle, men blot det at få sat fokus på problemer, muligheder og fælles vilje til at sikre et godt miljø i klassen, kan være et skridt på vejen. Hvis intet af det hjælper, må du gå videre skoleledelsen. Skolens ansvar Det er nemlig først og fremmest de professionelle voksnes ansvar at bekæmpe mobning på skolen eller i institutionen - dvs. lærere, pædagoger og skoleledelse, påpeger Helle Høiby. Men børnenes forældre skal også engageres og være enige i, hvordan mobning skal håndteres. Er du så uheldig, at der er kommet mobning i dit barns klasse, og lærerne, klasseforældrerådet og de andre forældre bagatelliserer det, skal du gå videre til skoleledelsen. Hvis der er kommet mobning i en klasse, skal skoleledelsen bakke op om at stoppe det, siger Helle Høiby, der mener, at ledelsens tilgang til mobning er afgørende for, om det lykkes at holde mobning nede. "Det er alfa og omega, at skolens ledelse har en klar holdning til og bakker op om mobning", fastslår Helle Høiby. Faktisk siger Undervisningsmiljøloven, at dine børn har krav på et godt psykisk arbejdsmiljø. Men loven nævner ikke mobning direkte. Denne pjece er ét udtryk for Vadum Skolens fokus på bekæmpelse af mobning. Du kan læse mere om Vadum Skoles fokus på trivsel på skolens hjemmeside. August 2010 Side 15 af 21

16 6. Hjemmets opdragelse et godt fundament mod mobning Uanset om dit barn er vidne til mobning, bliver mobbet eller selv mobber, kan du som forælder gøre meget for at stoppe mobning. Du giver dit barn det bedste fundament mod mobning ved at hjælpe det med at føle selvværd og lære det at være et socialt menneske, der agerer og giver plads til andre i en gruppe. Et barn, der føler selvværd, har langt lettere ved at acceptere børn, der er anderledes end det selv. Selvværd Jo mere selvværd - tilfredshed med sig selv som menneske - et person har, des større tolerance har man også over for andre mennesker. Derfor er følelsen af at være noget værd som menneske noget af det vigtigste, du kan give dit barn udover kærlighed og tryghed. Det er vigtigt, at du som forælder gør, hvad du kan for at fremme dit barns følelse af selvværd, så det kan forsvare sig imod mobning. "Selvværd er tolerancens tvillingesøster". Citat af Helle Rabøl Hansen, jurist og mobbeekspert. Selvtillid Dit barn har også godt af at have selvtillid dvs. tillid til egne evner. Men det bør ikke fylde lige så meget som selvværdet. Hvis selvtilliden vokser på bekostning af selvværdet, er der risiko for, at dit barn vil føle sig overlegen og mobbe børn i klassen med mindre selvtillid. Børn med stor selvtillid er nemlig i flertal blandt mobberne. Du kan hjælpe dit barn til at få mere selvtillid ved at opmuntre ham, når han vover at prøve sine talenter af inden for fx sport, musik eller andre kreative sider af ham selv. Find ud af, hvad han har talent til, så du kan opmuntre ham til at gøre mere ved det. De usikre mobbes Den, der bliver mobbet, har næsten altid problemer med at se sit eget værd. Det fornemmer de andre børn, der ser et let offer i et usikkert barn. Mobning slider hårdt på både selvværd og selvtillid - og det rammer som regel dem, der i forvejen er usikre på sig selv, mener flere mobbeeksperter. Børn, der ser anderledes ud end de andre fx børn der går i snavset tøj og har en dårlig personlig hygiejne, har større risiko for at blive mobbet end andre børn. Derfor kan du som et første skridt i at opbygge dit barns selvtillid sørge for, at det ydre er i orden. Fra stærkt til svagt barn Selvom det typisk er børn, der ser anderledes ud end de andre, der bliver mobbet, kan det også sagtens overgå et af de børn, der plejer at være populær - hvis barnet pludselig viser tegn på sårbarhed. Det sker typisk, fordi barnet pludselig bliver ramt af sorg fx pga. alvorlig sygdom eller dødsfald i familien, eller hvis barnets forældre bliver skilt. Empati mod mobning Mobbere har typisk ingen problemer med selvværdet og selvtilliden, snarere tværtimod. Børn der mobber mangler empati. Dvs. at de er dårlige til at leve sig ind i, hvordan andre har det. Derfor nytter det ifølge psykolog og mobbeekspert Helle Høiby ikke noget, hvis du som forælder til et barn, der mobber, prøver at appellere til dets indfølingsevne. Det, at et barn mobber, kan hænge sammen med, at det ikke har fået nok omsorg, kærlighed og grænser hjemmefra. Derfor er det en vigtig forældreopgave at give dit barn masser af omsorg og kærlighed, samtidig med at du giver det faste rammer og grænser. Det skal vide, at August 2010 Side 16 af 21

17 når du siger nej, så betyder det nej, og at en aftale er en aftale. Og du skal sige klart fra, når dit barn opfører sig urimeligt. Tolerance Et barn, der har det godt med sig selv, har også overskud til at være åben over for andre og ikke mindst over for dem, der er anderledes end det selv. Uanset om dit barn har selvværd og selvtillid eller ej, kan du godt hjælpe tolerancen på vej hos dit barn. Det kan du gøre ved at opmuntre til, at din datter inviterer alle pigerne hjem at lege én eller måske to ad gangen. Hvis du da oplever, at to piger holder den tredje udenfor, skal du gribe ind og spørge dem, hvorfor de ikke gider lege med det tredje barn. Forklar herefter børnene, at de alle sammen skal have lov at være der og være med i legen. På den måde lærer du dit barn (og dets kammerater), at de skal give plads til hinanden, når de leger, og det kan du gøre, fra børnene er helt ned i børnehavealderen. Jo før dit barn lærer at vise respekt for andre mennesker, des større er chancen for, at barnet vil bevare den gode egenskab og give den videre til sine omgivelser. Døm ikke på ydret Små børn siger, hvad de tænker. Derfor er det ikke usandsynligt, at du vil høre dit barn sige, "Se den tykke dame!" Som forælder er det svært ikke at rødme i sådan en situation og tysse på barnet. Nogle forældre vil måske sige, "Ja, lad være med at se på hende. Det er synd for hende". I stedet kan du øge dit barns tolerance over for folk, der ser anderledes ud ved at sige. "Ja, vi ser alle sammen forskellige ud. Ville det ikke også være kedeligt, hvis vi alle var ens?" Eller måske spørger dit barn dig, "Hvorfor går den mand så mærkeligt?" om en spastiker eller en alkoholpåvirket mand. Her kommer du længst ved et ærligt og fordomsfrit svar. Fx "fordi han er spastiker eller fordi han har fået for meget at drikke". Jo mere fordomsfrit du opfører dig over for andre, des større chance er der for, at dit barn også vil være tolerant over for andre mennesker. Du er barnets spejl Du skal være opmærksom på, at dit barn gør, som du gør, ikke som du siger. Derfor skal du være det gode eksempel for dit barn og selv vise respekt for dine medmennesker. Det gælder de andre forældre i skolen, lærerne, medtrafikanter og alle andre, du taler om eller med. Hvis dit barn hører dig tale nedsættende om andre, vil det tro, at det er i orden at opføre sig sådan. Sig klart fra Har du et barn, der mobber, skal du gøre det glasklart for barnet, at du ikke accepterer den måde at opføre sig på. Så snart, du finder ud af, at dit barn mobber, bør du tage fat i barnet og gøre det klart, at du ved, hvad der er sket, og at det skal stoppe med det samme. Vær sikker på, at dit barn forstår, hvorfor det er forkert at mobbe. Du kan hjælpe dit barn med at forstå det ved at forsøge at forstå, hvorfor dit barn har gjort det. Spørg dit barn, hvad det gjorde, når det mobbede, og hvordan de andre i klassen reagerede op til, imens og bagefter. Måske har dit barn følt, at det ikke havde andre muligheder på det tidspunkt end at mobbe. Du skal hjælpe dit barn ud at det negative handlingsmønster og hjælpe det til at finde andre måder at opføre sig på, hvis der igen er optræk til en situation, hvor dit barn føler sig fristet eller nødsaget til at mobbe. August 2010 Side 17 af 21

18 7. Fødselsdage Fødselsdage - vigtige mærkedage Fødselsdage er meget vigtige mærkedage for børn og teenagere. Forventningerne til dagen er ofte skyhøje, især hos fødselaren. Derfor er børn og teenagere ofte særligt sårbare, når det gælder mobning og fødselsdage. Det gør ekstra ondt, hvis dit barn ikke bliver inviteret med til klassekammeraternes fødselsdag, eller hvis de andre børn ikke gider komme til dit barns fødselsdag. Heldigvis kan du som forælder gøre dit til, at dit barn og de andre børn i klassen får gode fødselsdage. Start med at fortælle dit barn, at alle fødselsdage er forskellige, og at det er dét, der gør det spændende. På den måde kan du fjerne noget bekymring hos dit barn for, om de andre børn nu også vil synes, du holdt en god fødselsdag. Så vil dit barn også acceptere, at andres fødselsdage er, som de nu engang er. Når dit barn skal til sin første børnefødselsdag, bør du sikre dig, at dit barn forstår, at formålet med fødselsdage er at fejre fødselaren og give ham eller hende en god dag. Så det gode huskeråd om, at du skal behandle andre, som du selv gerne vil behandles, gælder også her. Alle skal med Hvis din datter siger, at hun ikke gider invitere Amalie med til sin fødselsdag, skal du med det samme reagere på det og spørge hvorfor. For det kan være, at ingen i klassen har lyst til at invitere Amalie og så er det mobning. Derfor skal du gøre det klart, at enten inviterer dit barn alle i klassen, eller også inviterer det alle drengene eller alle pigerne. Det er ikke i orden at lade være med at invitere en enkelt eller nogle få. Du kan med fordel også holde øje med, hvordan de andre børn i klassen har fødselsdag. På den måde vil du opdage, om der er en fødselsdag, som dit barn ikke har tænkt sig at gå til. Er der det, er det sandsynligvis, fordi fødselaren er upopulær i klassen. Måske er det ligefrem dit eget barn, der leder mobningen af den upopulære fødselar! Der findes triste eksempler på børn, der har siddet helt alene ved et opdækket fødselsdagsbord, fordi alle sagde, at de kom, selvom de ikke havde tænkt sig at komme. Gode råd og ideer i forbindelse med antimobning og børnefødselsdage Antimobbekonsulent Klaus Henriksen har skrevet en artikel med gode råd og ideer i forbindelse med antimobning og børnefødselsdage: Teenagere vil selv vælge! Når først børnene er blevet teenagere, er det sværere for jer forældre at holde jeres børn fast på, at alle i klassen - eller alle drenge eller piger - skal med til fødselsdag. I den alder har de unge som regel dannet grupper med dem, de kommer bedst ud af det med - på tværs af klasser, klassetrin og med andre unge, som de kender uden for skolen. Og så vil de selv bestemme, hvem de er sammen med. Alligevel kan du som forælder stadig indpode din teenager, at hun tager hensyn til dem fra klassen, hun ikke har tænkt sig at invitere. Fx kan du forlange, at hun ikke deler invitationer ud i klassen eller taler højt om festforberedelserne - når de, der ikke er inviteret, er i samme rum. August 2010 Side 18 af 21

19 8. Uddrag af Trivselserklæringen - fra www. trivselserklaeringen.dk 4 i ved, at social trivsel er en af de vigtigste forudsætninger for et godt skoleliv og en mobbefri skolekultur. Vi ved, at social trivsel har afgørende betydning for elevernes selvværd, samhørighedsfølelse og livskvalitet. Vi ved, at social trivsel danner grundlag for positive læringsprocesser og dermed faglighed glade børn lærer bedst! Vi understreger betydningen af, at vi hver især lægger mange kræfter i for at sikre børns trivsel i vore skoler. Effekten af dette arbejde vil forstærkes ved en koordineret indsats. Derfor er det vigtigt, at vi sammen og gennem fortsat indsats rettet mod eget bagland og egne målgrupper arbejder for aktivt at fremme social trivsel og modvirke mobning. Politikere på nationalt, regionalt og lokalt niveau har det overordnede ansvar for, at eleverne trives i skolen. Derfor er det vigtigt at sætte elevernes sociale trivsel på den politiske dagsorden. Ligeså vigtigt er det at støtte initiativer, der har til formål at skabe gode sociale læringsmiljøer og modvirke mobning. Endvidere er det af stor betydning, at skoleledernes bestræbelser på og aktive handlinger for at fremme den sociale trivsel på skolerne støttes, og at der sættes fokus på vigtigheden af de enkelte skolers arbejde med og synliggørelse af undersøgelser, evalueringer og handleplaner. VI ved, at vi som skoleledere har et ansvar for, at eleverne trives i skolen. Derfor vil vi: Sætte arbejdet med elevernes sociale trivsel på dagsordenen i skolens pædagogiske praksis Sætte fokus på en aktiv indsats mod mobning i skolens samarbejdsorganer og i det daglige møde mellem skolens lærere, pædagoger, elever, forældre og ledelse Sørge for at skolen tilføres ny viden, inspiration og metodisk kompetence i forhold til arbejdet for elevernes sociale trivsel og mod mobning Følge op på resultaterne fra skolens arbejde med undersøgelser, evalueringer og handleplaner Støtte den enkelte lærers/pædagogs arbejde for social trivsel i dagligdagen VI ved, at vi som lærere og pædagoger har et ansvar for, at eleverne trives i skolen. Derfor vil vi: Tage fagligt såvel som personligt ansvar for elevernes sociale trivsel og for håndtering af mobning Gennem den daglige kontakt med eleverne have fokus på elev/elev-forholdet og sørge for, at eventuelle problemer afdækkes Arbejde for et kollegialt miljø i skolen og tilhørende fritidsinstitutioner, hvor samarbejde om og fælles ansvarlighed for elevernes sociale trivsel er en selvfølge Aktivt medvirke til at skabe debat om pædagogisk praksis og metode på området samt videreformidle viden og erfaringer, der kan bidrage positivt til arbejdet med klassens sociale liv Inddrage elever og forældre i samarbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modarbejde mobning 4 August 2010 Side 19 af 21

20 Arbejde for aktivt at fremme en social integrationskultur i skolen og tilhørende fritidsinstitutioner, hvor forskelligheder hos børn som udgangspunkt opfattes som potentialer og ressourcer Som en del af brobygningsindsatsen ved skolestart udveksle erfaringer, som kan understøtte den samlede indsats VI ved, at vi som forældre har et ansvar for, at vores egne og andres børn trives i skolen. Derfor vil vi: Påtage os et personligt ansvar for vores barns adfærd og trivsel i skolen Forpligte os på at indgå aktivt i skole/hjem-samarbejdet I skolebestyrelserne regelmæssigt beskæftige os med elevernes trivsel i skolen og tage konkrete initiativer til fremme heraf I skolebestyrelserne påvirke skolen til et aktivt, åbent og bredt forældresamarbejde om elevernes sociale trivsel og forebyggelse af mobning I skolebestyrelserne formidle information om forældrenes rettigheder og pligter I skolens øvrige råd og udvalg, hvor forældre er repræsenteret, arbejde for social trivsel og mod mobning VI ved, at vi som elever har et ansvar for, at vi selv og andre elever trives i skolen. Derfor vil vi: Gribe ind over for elever, der mobber Forholde os aktivt, hvis vi får kendskab til, at vores kammerater mistrives Bruge vores indflydelse som undervisningsmiljørepræsentanter og skolebestyrelsesmedlemmer til at sætte fokus på elevernes sociale trivsel I elevrådet beskæftige os med mobning, herunder evt. danne aktionsgrupper, lave kampagner osv. Engagere os i udarbejdelsen af en konkret handlingsplan til fremme af den sociale trivsel på vores skole I det hele taget sende et klart signal om, at mobning ikke accepteres August 2010 Side 20 af 21

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge

bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge Hvis bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge d Indholdsfortegnelse Hvis bare jeg havde vidst det Psykisk 1. hjælp for unge Lærervejledning Udgivet af Dansk Røde Kors Tak for

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

kan også være din kollega

kan også være din kollega Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Af Chris Poole Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Forord ved

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Når uenigheden gør ondt

Når uenigheden gør ondt Når uenigheden gør ondt Morten Hinz er DOKS-organist og desuden uddannet konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. Her beskæftiger han sig med samarbejdets svære kunst og forskellige måder at tackle

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 2 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt,

Læs mere

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Nr. 2 - Marts 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Fremtidens nedslidte side 4 Giv din chef kritik... side 12 Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Tema Det siger

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere