Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer

Transkript

1 Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer ATV temadag 4. marts 2013 Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling, GEUS

2 Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser i Danmark Der er en lang tradition for planlægning af grundvandsbeskyttelse gennem udpegning af beskyttelsesområder, lokalt og nationalt. Den nationale grundvandskortlægning ( ). Grundvandsovervågning siden Forurenede grunde og punktkilder 1990 ff. På baggrund af dette har vandplanerne generelt ikke identificeret ekstra behov for indsat over for grundvandets kvalitet. Den eksisterende aktivitet og vidensniveau er langt hen af vejen tilstrækkeligt ifht behov for at beskytte grundvandets til drikkevand. Hvad med naturen?

3 Fornyelse og kontinuitet med VRD og GD Den nye udfordring: grundvand og det ydre miljø Der er ikke nogen særlig tradition for samarbejde mellem grundvandsfolk, med fokus på drikkevand og markvanding & Miljøfolk, der orienterer sig mod biologien i vandløb, søer og naturområder NB: Der har dog været kvantitative fælles fokus på vandindvindingens miljøpåvirkning fx i forbindelse med indvindingstilladelser. Barrierer i institutioner (videnskabelige, forvaltningsmæssige, hidtidige lovgivning, etc.) Der mangler data, metoder, modeller.. VRD anvender en unikt holistisk tilgang, men det vil tage tid før vi har tilstrækkelig viden og data for en mere målrette planlægning og indsats revideret NOVANA, tager flere skridt imod at begynde at få bedre forståelse og data for grundvandets påvirkning af terrestriske økosystemer (og overfladevand)

4 Politiske og Økonomiske rammer. Overvågningen skal dække nationale og internationale overvågningsbehov og forpligtigelser Efter strukturreform gennemgribende revision for perioden Programmet tilpasses vandrammedirektivet med anden overvågningsstrategi end hidtil. NST fastsatte en række principper for revision af NOVANA. FDC udformer program på basis heraf. Skønnet 44 % reduktion af budget for GRUMO (løn og drift) fra 2001 til 2011.

5 Eksempler på de 11 principper fra revision fra MOS Princip 1: Prioritering af områder med utilstrækkelig viden. Der skal for hvert delprogram redegøres for, hvordan delprogrammet bidrager med overvågning,, der bidrager til at generere ny viden om vand og naturområder med utilstrækkelig viden Størst problem ligger ifht det ydre miljø, Her er der såvel utilstrækkelig viden ifht den kvalitative og kvantitative tilstand. NEN: Mange grundvandsforekomster er ikke overvåget, og der er meget få data for geologi og kemi i disse GVF. I grundvand ender vi med at reorganisere hele stationsnettet kvalitet og kvantiet af GVF. Nyt programelement GNOI,: Grundvand- Natur- Overfladevand-Interaktion.

6 Princip 2: Oplandstilgang i vandovervågning Kontrolovervågning: skal være repræsentativ på vanddistriktniveau, ens metoder og parametervalg på tværs af hovedoplande Operationel overvågning: skal være med udgangspunkt i konkrete trusselsvurderinger i vandplanerne. I Grundvand ender vi med ikke at skelne mellem kontrol og operationel, idet principperne i VRD mht overvågning er anderledes, end for overfladevand. Vi vælger ekstensiv og intensiv overvågning afhængig af påvirkningsniveauet. Udbygningen fokuseres på operationelle behov, dvs. påvirket grundvand ikke det repræsentative. Dækning på oplandsniveau uden overvågning :1-4 nye indtag

7 Princip 3: Samlet strategi på tværs af medier Udvikling af tværgående strategier kræver samarbejde og derfor skal programbeskrivelsesgruppen understøtte dette. Fx klimaeffekter. Økosystem og oplandstilgang til indsamling af data. Det ender med en fælles MFS strategi og en model strategi, der ikke er afklaret endnu. Det ender med at klima ikke må inddrages. Oplandstilgangen løftes ikke i GRUMO, prg. alt for lav datatæthed.

8 Princip 4: National repræsentativitet og decentrale vidensbehov Hvert delprogram skal omfatte en vurdering af national repræsentativitet og decentrale vidensbehov. Det ender med et ændret stationsnet, idet grundvand hidtil har været rettet mod national repræsentativitet. Med antallet af grundvandsforekomster i risiko er det en udfordring at lave repræsentativ overvågning i alle GVF, for såvel vandforsyning som overfladevandsbehov.

9 Princip 5. Typeinddeling og gruppering af vandområder Hvert vanddelprogram skal indeholde en redegørelse for, hvordan typeinddeling og grupperinger anvendes. Det ender med en ad hoc gruppering ifht udbygning af stationsnettet, der ikke er eksplicit del af programmet. VRD/GVD lægger bånd på hvad der kan grupperes.

10 Princip 8. Øget modelanvendelse Øget modelanvendelse forventes at kunne mindske behovet for at indsamle data, og øge værdien af indsamlede data, gennem generalisering. Resultat: Modelgruppen har arbejdet seriøst på denne problemstilling, herunder anvendelse af modeller ifht grundvand overfladevands kontakt. Indsatsen på modellering i grundvandsprogrammet stadig ikke iværksat... Stort behov for opdatering af NOVANA modellen

11 Princip 9. Vurdering af pålideligheds og præcisionsniveau Resultat intet i programbeskrivelserne: Det er meget svært at gøre dette kvantitativt, da det kræver kendskab til hvordan tilstanden er i de områder, hvor der er ikke viden. Modellering?

12 Princip 10. Opprioritering af MFS En MFS gruppe er nedsat på tværs For grundvand flere typer behov skal dækkes såvel folkesundhed som det ydre miljø Resultatet er en nedskæring af MFS indsatsen på grundvand, for at styrke den på andre maticier. Grundvandsområdet kan ikke drage megen nytte af data fra de andre medier.

13 Princip 11. Udnyttelse af eksterne data. Princip om at optimere eksternt finansierede datas rolle. Resultatet er fortsættelse af hidtidige praksis for data indsamlet på vandværker. Grundvandskortlægningen er ikke overvågning, men giver baggrundsviden. kortlægningsboringer inddrages mest muligt ved udbygning af stationsnet.

14 Det nye stationsnet Bevarelse af de dele af det gamle stationsnet, der viser påvirkning med nitrat, eller signifikante trends (Cl, SO 4, ph) Bevarelse og udbygning af Det nationale Pejlenet. Udbygning med nye enkeltstående indtag i ikke overvågede GFK, mht såvel kvalitet som kvantiet. Etablering af boringer er en omfattende proces og kostbart

15 Konsekvenser. Nuværende programperiode har hovedindsatsområde udbygning af stationsnet. Ikke aktive boringer kan indgå i næste programperiode: relevant ældre grundvand, eller langsomme udviklinger Manglende repæsentativitet på lokal og national skala, mht. grundvand som sådan (geografisk geologisk mv), idet alene det mest påvirkede grundvand overvåges. Nedprioritering af MFS i forhold til tidligere programmer.

16 Udbygning af stationsnettet

17 Aktive stationsnet 2011

18 Antal analyser og indtag over tid.

19 Overvågning af grundvandets kvantitet Det nationale pejleprogram, etableret VRD stiller eksplicit krav om et pejlenet Tilstrækkeligt mange repræsentative overvågningssteder til at få et skøn over grundvandsstanden i den enkelte GVF eller grupper af GVF under hensyntagen til kort og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Pt 140 pejlepunkter, især i regionale GVF Stort behov for mere terrænnær overvågning

20 Grundvand overfladevand NOVANA I programbeskrivelsen, kun nævnt under grundvand, som overordnet problemstilling: Overvågning uden for grundvandsforekomster (generelle miljømål) 3. Udviklingen af overvågning af grundvandets påvirkning af overfladevand og natur vil ske i områder, hvor der vurderes at være særlig stor risiko for, at påvirkningen er årsag til manglende målopfyldelse for overfladevand eller natur. Uden for grundvandsforekomsterne er der en række indtag fra det hidtidige overvågningsprogram, der videreføres. Indtagene viser en tydelig menneskeskabt påvirkning og er velegnede til overvågning af generelle miljømål for grundvand. Der gennemføres 2 prøvetagninger i programperioden til analyse for hovedbestanddele og pesticider samt prøvetagning og analyse for miljøfremmede stoffer 1 gang i perioden. Metodeudvikling i værkstedsområder, med økonomi på ca kr./år: Grundvand, natur og overfladevand- interaktion Et af de største behov for øget viden vedrører grundvandets interaktion med natur og overfladevand. Der er derfor afsat midler til at Naturstyrelsens enheder kan udarbejde målrettet overvågning og undersøgelser, der hvor de største vidensbehov lokalt er identificeret i vandplanerne. De enkelte projekter koordineres på national skala i samarbejde med Fagdatacenter for Grundvand gennem udarbejdelse af projektbeskrivelser, med angivelse af hvorledes den økonomiske ramme udfyldes. Dette åbner mulighed for, at man på national skala kan få en målrettet dækning af forskellige typer overfladevand og naturtyper. Projekterne forventes at indebære etablering af en række nye ganske korte overvågningsboringer, der kan bidrage til at afdække de lokale strømningsforhold og den lokale stoftransport. Samlede tekst om grundvand overfladevand i 179 sider Det nationale pejlenet

21 EU krav til Grundvand og Økosystemer VRD og GVD fastslår, at EU medlemsstaterne skal fastlægge grundvandets kemiske og kvantitative status baseret på miljømål for associerede aquatiske økosystemer and afhængige terrestriske økosystemer og, at EU medlemsstaterne skal fastsætte Tærskelværdier for grundvand, der sikrer god kemisk og økologisk status for disse økosystemer. DERTIL KRÆVES DATA Fra overvågning af grundvand Fra overvågning af natur og overfladevand. Fra de relevante påvirkninger og kilder til påvirkninger

22 Definitioner: Tilknyttede (associated) akvatiske økosystemer: typisk åbne ferskvands eller marine vandområder, som ikke direkte afhænger af grundvands afstrømning, man kan være påvirket af variationer i grundvandets kvantitet eller kvalitet- fx fjorde. Afhængige terrestriske (eller akvatiske) økosystemer: økosystemer der fuldstændigt eller delvist afhænger af grundvandets kvantitet og kvalitet- fx kilder, vådområder.

23 Overordnet konceptuel model for DK: Afhængigt terrestrisk økosystem (ådalseng): Tilknyttet akvatisk økosystem: Modified after Hinsby et al.l (2008)

24 Fælles EU udfordringer Kender vi størrelse og karakteren af påvirkningerne på økosystemer og vandområder, også non grundvand? Hvordan kan vi kvantificere dem? Hvordan sammenligner vi det med grundvandets andel? Hvordan håndtere generel regulering mod stedspecifik? Hvor meget hydrogeologisk viden skal vi have, og hvor meget er det muligt at opnå? Ved vi hvor grundvandsdannelsen er for det relevante område? (sand / karst/ heterogen) Water management plans according to the WFD can be a waste of money without knowledge-.

25 GNOI Koncept Undersøgelse af ca. 5 udvalgte lokaliteter karakterisering Vurdering af overvågningsbehov Muligheder for ekstrapolation Forskellige former for grundvandsafhængig Natur Mindre fokus tilknyttede økosystemer Bygge på allerede iværksatte initiativer Samarbejdsforum NSt og FDC grundvand og FDC natur er etableret.

26 Gnoi områderne. 1. Nedbrudt tørvemose 2. Eng/mose ved Odense 3. Ådal med kildevæld 4. Indlandssalteng 5. Eng/kær med væld

27 Konklusion GRUMO er i omfattende omlægningsproces pgr. ydre pres Stationsnettet omlægges, for såvel kvantitet som kvalitet overvågning Den kortsigtede omkostning er især tab af repræsentativitet, da fokus er lagt på udbygning af operationelle netværk. Fordel ved strategi er en hurtig dækning af alle relevante grundvandsforekomster, der i dag ikke er dækket af overvågning. GNOI program under etablering, Godt at komme i gang med at dække dette store behov Skidt at ressourcerne er begrænsede Nødvendigt med tålmodighed for ikke for mange fejlinvesteringer Vigtigt, at der indsamles viden og data ikke bare tal, kræver at der er TID til kvalitetsarbejde i alle led. Den politiske følsomhed af programmet kan nødvendiggøre etablering af et antal referencestationer evt koordineret med resten af EU, med helt permanet overvågning. Dette kan være de naturoplande, der fortsat er i overvågningen