SLP kurset

Transkript

1 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) SLP kurset Indhold 1. Introduktion til SLP kurset 2. Pædagogiske overvejelser 3. Principperne for SLP kurset 4. Kurset i de enkelte mellemgrupper IT (31) AD, L og PM (31) NAT og SundhedsInformatik (32) Bioteknologi og Kemi (32) Elektronik og datateknik (33) Bygge og anlæg (34) 1. Introduktion til SLP kurset SLP står for Samarbejde, Læring og Projektstyring. Det er et PE-kursus der udbydes på basisuddannelsen og kursusgangene er fordelt med 2 på P0, 5 på P1 og 4 på P2. Den sidste kursusgang i P1 og P2 anvendes til at give skriftlig respons på de studerendes procesanalyser. SLP kurset skal understøtte delmål 3 i studieordningen for basisuddannelsen der handler om projektarbejdets faglighed Derfor skal kurset sammen med projektvejledningen opfylde følgende læringsmål for alle studerende på basisuddannelsen: Efter bestået P1-prøve skal den studerende kunne: a. anvende projektarbejde som studieform, b. vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse i forbindelse med projektarbejdet, c. analysere egen læreproces, d. vælge, beskrive og anvende en af flere metoder til organisering af gruppesamarbejdet og til løsning af eventuelle gruppekonflikter, e. formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundtligt. Efter bestået P2-prøve skal den studerende kunne: a. planlægge og styre et projektarbejde, b. foretage systematisk valg af metoder til videnstilegnelse i forbindelse med problemanalyse og problembearbejdning, foretage en kritisk vurdering af relevansen af den indhentede viden i forhold til projektarbejdet, herunder vurdere de valgte modeller, teorier og/eller metoders egnethed, c. analysere egen læreproces, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats, d. analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra forbedre samarbejdet i fremtidige grupper, reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger af eventuelle gruppekonflikter,

2 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) e. formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klart struktureret, sammenhængende og præcis måde, såvel skriftligt og grafisk som mundtligt. Kurset rekvireres i institut 20 hos forsknings- og udviklingsgruppen for teknologi, didaktik og organisatorisk læring der er hjemmehørende i FATS-gruppen. 2. Pædagogiske overvejelser i forbindelse med SLP kurset SLP er i det væsentligste et kursus i udvikling af projektmedarbejderkvalifikationer. Derfor er det er vigtigt at de studerende kommer til at arbejde med kursusmaterialet i forbindelse med deres projektarbejde. Det har også høj prioritet at de studerende udvikler deres bevidsthed om hvordan de arbejder med projekterne. Bevidstgørelse af arbejdsformer har bl.a. det formål at de studerende udvikler et sprog hvormed de kan kommunikere indbyrdes og med vejlederne om udviklingen af deres projektmedarbejderkvalifikationer. Bevidstgørelse af arbejdsprocesser handler om at kunne iagttage sig selv og sin egen måde at fungere på. Det sætter handlen og refleksion over ens handlen i centrum. Det er derfor væsentligt at kursusindholdet formidles konkret og tæt relateret til de studerendes daglige arbejdssituation. Abstraktioner over det konkrete tager udgangspunkt i de studerendes bevidsthed om deres egen arbejdsproces. For de fleste studerende der starter på basisuddannelsen er det nyt at skulle iagttage sig selv og sine gruppefæller - og derudover skulle sætte sin handlen til diskussion med andre. Det er en pædagogisk udfordring for både SLP kursusholderen og projektvejlederne at hjælpe de studerende med det. Procesanalysen spiller en central rolle for afviklingen af SLP kurset. Procesanalysen er bl.a. et udtryk for de studerendes bevidsthed om deres udvikling indenfor delmål 3 fagligheden. Alle kursets opgaver og øvelser er derfor rettet imod udarbejdelse af procesanalysen. Gennem arbejdet med opgaverne udarbejder de studerende materiale til deres procesanalyse. Den sidste kursusgang i P1 sættes af til at strukturere materialet til procesanalysen. Udover at medvirke til bevidstgørelse af arbejdsprocesser, har fokuseringen på procesanalysen følgende formål: Skabe sammenhæng mellem SLP kurset og projektvejledningen. I "opgavetiden" arbejder de studerende på deres projekt udfra en procesorienteret tilgang. Kursusholderen kommer derfor ofte tæt på de studerendes projektarbejde og vil også fungere som en vejleder for de studerende. Da en vejledning i arbejdsprocessen uden kobling til projekters tekniskfaglige problemstillinger let bliver overfladisk, er derfor vigtigt at kursusholderen og hjælpelæren har en faglig baggrund der sætter dem istand til at forstå henholdsvis delmål 1 og delmål 2 fagligheden i de studerendes projekter. En proces uden indhold er ingenting i sig selv. Derfor vil kursusholderen fra tid til anden komme til at fungere som vejleder for de studerende. Af hensyn til at de studerende ikke skal opleve projektvejledningen og "SLP-vejledningen" som usammenhængende er det derfor vigtigt at projektvejlederne er opmærksomme på hvad de studerende gennemgår i SLP kurset samt at SLP kursusholderne kan sætte sig ind i projekternes "tekniske" fagligheder.

3 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) Af hensyn til integreringen af SLP kurset og de studerendes projektarbejde bør projektvejlederne, være opmærksomme på, at de med fordel kan centrere deres delmål 3 vejledning omkring udarbejdelsen af procesanalysen gennem hele projektperioden og ikke kun i den afsluttende fase. SLP kurset evalueres hovedsageligt gennem procesanalysen. Fagligt set dækker indholdet i procesanalysen det meste af pensum i SLP kurset. Derfor vil en evaluering af procesanalysen også indirekte være en evaluering af SLP kurset. Som en hjælp til denne evaluering kommenterer SLP kursusholderne alle gruppers procesanalyser forud for afholdelse af projektevalueringen. Kommentarerne kan opfattes som et diskussionsoplæg til den del af evalueringen der omhandler delmål 3 og som tager udgangspunkt i procesanalysen. 3 Principperne for SLP kurset Som det fremgår af ovenstående er det ikke intentionen at afholde identiske kurser i alle storgrupperne. Derimod kan der formuleres en række principper der sammen med det faglige indhold, går igen i alle storgrupperne. SLP kurset skal tilpasses faglighed og "fagkultur" i de enkelte storgrupper. Det er vigtigt at SLP kursusholderen kan forstå de specifikke problemstillinger som de studerende sidder med i deres projekter. Det er f.eks. vanskeligt at forholde sig til projektplanlægning og styring i et projekt man ikke aner hvad går ud på. Det betyder at SLP kursusholderen så vidt muligt skal være fagligt funderet indenfor de studerendes fagområde. I SLP kurset lægges primært vægt på udviklingen af de studerendes praktiske færdigheder indenfor "kunsten at gennemføre et projektarbejde". Sekundært skal de studerende opnå en teoretisk forståelse af de emner der indgår i kurset. Den røde tråd i SLP kurset kan formuleres som at kurset skal fokusere på de centrale dele i et problemorienteret og gruppebaseret projektarbejde og give de studerende en forståelse af disse samt udstyre dem med en række konkrete metoder ifa "værktøjer" de direkte kan anvende i deres projekter. Derudover er formålet med SLP kurset at udvikle en reflekterende og eksperimenterende praksis hos de studerende. Det sidste sker gennem tilrettelæggelse af opgaver og øvelser der alle har til formål at træne de studerende i at reflektere og eksperimentere med deres egen praksis - både ift delmål 1, 2 og 3. I den forbindelse spiller procesanalysen en vigtig rolle som det "produkt" der arbejdes hen imod og samtidigt som et dokument der kan samle kursusundervisningen, vejledningen og evaluering af kurset. I afviklingen af kurset skal der være en progression fra P1 til P2. Det kommer til udtryk ved at vi kommer igennem hele "pensum" i P1, hvorefter dele af det uddybes i P2. Succeskriterier for kurset SLP kurset er en succes, når det bidrager til at de studerende opnår konkrete erfaringer med projektarbejde og samtidigt bliver bevidste om deres egne erfaringer vedrørende projektprocessen. Herunder at de har udviklet en reflekterende og eksperimenterende praksis. Kurset skal gøre opmærksom på eksistensen af de centrale dele af en projektproces, initiere erfaringsopbygning

4 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) (gennem tilrettelæggelse af opgaver og medvirke til bevidstgørelse af erfaringerne gennem udarbejdelse af procesanalysen. Ét succes kriterium for kurset er således at procesanalysen afspejler bevidstgjorte og formulerede erfaringer. Dvs. at kurset knyttes til procesanalysen. Men kurset bidrager ikke til den proces alene. Helt centralt i denne proces er vejledning og eksamen i delmål 3 som for langt de fleste gruppers vedkommende varetages af hovedvejleder. Hvis der ikke er overenstemmelse mellem kursusholderes og vejlederes mål med procesanalysen opstår der skisma og frustation om succeskriterierne. En frustration som lettest kan rettes mod kurset. Derfor er det vigtigt at delmål 3 vejledning og evaluering på en eller anden måde kobles til/samordnes med kursusdelen. Og ikke mindst desværre også får status til eksamen. I nedenstående konkrete forslag til kursusplan imødegås dette problem ved at integrere dels seminaraktiviteter som afholdes sammen med vejledere, dels at kursusholdere afgiver en skriftlig vurdering af procesanalysen til samtlige involverede parter i projektenhedseksamen. SLP On-line I følgende mellemgrupper er der oprettet en hjemmeside for SLP kurset: 31: Informatik 32: Nat og Sundhedsinformatik 33: Elektronik og DATA teknik 34: Bygge-anlæg, miljø og planlægning, Industri og eksport SLP i P1

5 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) Efterår 2000

6 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Informatik ST Kursusgang. Mellemgruppe : Dato Torsdag d Tid 8.15 Lokale 314 Mellemgruppe : Dato Mandag d Tid 8.15 Lokale 314 Kursusholder Anette Kolmos Introduktion til problemorienteret projektarbejde Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som forelæsning med efterfølgende opgaver Indhold Hvorfor projektarbejde - hvorfor samarbejde? Præsentation af studieform Præsentation af kurset Hvad er en procesanalyse Projekt og rapport Struktur i arbejdsprocessen Logbøger FAQ Opgaver - Hvilke erfaringer har I med projektarbejde? og hvad indebærer disse erfaringer af gode råd til jeres fælles proces? Hvordan vil I anvende jeres meget forskellige erfaringer med projekt- og gruppearbejde? - Hvad vil I have ud af P0-perioden og hvordan vil I planlægge det? Opstil mål og plan som det første input til jeres procesanalyse. - Vil I anvende samarbejdskontrakter - hvad kunne være fordele og ulemper ved at gøre det? Hvad kunne være relevante punkter for jer? Litteratur SLP kompendiet omkring Projektledelse Planlægning og Styring. Der henvises generelt til dette som en hurtig introduktion til projektarbejde. SLP kompendiet ligger på

7 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) 2. Kursusgang. (P0 - Erfaringsopsamling) Mellemgruppe A+B : Dato Mandag d Tid 8.15 Lokale AUD 3 Kursusholder Søren Hansen Erfaringsopsamling fra P0 projektperioden Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et kort oplæg til udarbejdelse af procesanalysen med præsentation af nogle eksempler på hvordan det kan gøres. Derefter skal der udarbejdes procesanalyser. De skal afleveres Tirsdag 26/9 Kl til Karen. Opgaver Dagens opgave er at få udarbejdet en procesanalyse. Litteratur SLP kompendiet omkring Projektledelse Planlægning og Styring. Der henvises generelt til dette som en hurtig introduktion til projektarbejde. SLP kompendiet ligger på

8 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) 3. Kursusgang. (Problemorientering, Læring og Projektvejledning) HOLD A: Dato Man 23/10 Tid 8.15 Lokale 314 HOLD B: Dato Fre 20/10 Tid Lokale 309 Kursusholder Søren Hansen Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et seminar med korte oplæg fra kursusholderen efterfulgt af diskussion i plenum. Gruppernes vejledere er også inviteret til denne kursusgang så I kan få lejlighed til at diskutere problemorientering og vejledning med dem. Indhold Præsentation af kurset i P1. Hvad vil det sige at et projekt er problemorienteret? Hvorfor problemorientering? Erkendelsesprocessen i det problemorienterede projektarbejde Hvad lærer man? Samarbejdet mellem vejledere og studerende? Hvordan er arbejdsdelingen i projektprocessen? Opgaver Udvikling af samarbejdet med vejlederne: I opgavetiden Udarbejd et udkast til en samarbejdsaftale hvor I tager udgangspunkt i vejledertypologien fra kurset samt jeres egne erfaringer og forventninger. Elementer I kan overveje er : Hvilken type vejledning ønsker I? Hvorfor det? Ønsker I samme type vejledning i hele projektperioden? Hvornår skal der holdes møder? Vil I mødes med begge vejledere samtidigt eller hver for sig? Vil I anvende ordstyre? Hvem skal det være? Hvilken rolle skal vejlederne have i forhold til jeres projektorganisation? På næste vejledermøde Diskuter udkastet med jeres vejleder og diskuter jer frem til en aftale I sammen kan gå ind for. (Samarbejdsaftalen er et dokument til jeres portfolio). På de efterfølgende vejledermøder Overholdes samarbejdsaftalen? (Før mødet bør I udpege en referent der også holder ekstra øje med mødets afholdelse Følger det aftalen? Er det et godt møde? Hvad kunne der eksperimenteres med?) I kan evt. lade første punkt på hver mødedagsorden hedde Hvad vil vi afprøve på dette møde? F.eks. Prøve med/uden ordstyre. Ændre ordstyrens opgaver. Ændre jeres indbyrdes placeringer omkring bordet (også vejledernes).

9 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Hvad I end måtte komme i tanke om af store og små ændringer så gør det til en vane at eksperimentere med mødeformen eller oplægget til mødet. Husk efter mødet at diskutere hvad I syntes om det. Skriv ned hvad prøvede og hvad der kom ud af det. Det skal med i jeres portfolio. Problemorientering Diskuter hvordan jeres projekt passer ind i den skitserede model for problemorientering. Hvad er de(t) praktiske og teoretiske problemer i jeres projekt? Hvordan ser de ud til at relatere til henholdsvis delmål 1 og 2 i studieordningen? Hvad skal der til for at besvare dem? Diskuter spørgsmål og svar med jeres vejledere på næste vejledermøde. Litteratur Litteraturen finder I under (fra Onsdag 11/10 Eller alternativt vil det ligge til selvkopiering hos ) At bruge sin vejleder (Kapitel 7 i Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed af Søren Hansen Problemorienteret projektarbejde (Kapitel 1 i Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen) Husk at invitere jeres vejledere med til denne kursusgang!

10 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) 4. Kursusgang. (Projektplanlægning og Projektstyring) HOLD A: Dato Man 30/10 Tid 8.15 Lokale 413 HOLD B: Dato Man 23/10 Tid Lokale 413 Kursusholder Søren Hansen Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et seminar med korte oplæg fra kursusholderen efterfulgt af diskussion i plenum. Indhold Hvad er et projekt? Projektstyring handler om håndtering af usikkerhed. Gantt kort og andre projektplaner. Opgaver Efter forlæsningen deles grupperne op i delgrupper til de efterfølgende interviews (3 grupper deles i to delgrupper så der bliver 6 delgrupper i alt) PLAN FØLGER. I opgavetiden Følgende gælder for hver delgruppe: Udarbejd en interviewguide med spørgsmål der kan afdække alle aspekter af projektstyring og projektplanlægning i praksis (Tag evt. udgangspunkt i forlæsningens aspekter). F.eks. Har I en projektleder? Hvordan ser jeres projektledelse ud? Hvilke opgaver har projektledelsen? Er de faste eller går de på omgang? Hvilke projektplaner benytter I jer af? Hvad er ideen med dem? og erfaringerne med dem? Hvorfor er de valgt? Hvordan er I organiseret i jeres projektorganisation? Hvorfor det? Hvordan indgår vejlederne i organisationen? Hvad er deres opgaver? OSV I skal interviewe en delgruppe fra en anden gruppe om hvordan de styrer og planlægger deres projekter. I skal tage referat af interviewet og hele tiden spørge ind til en grundig beskrivelse af gruppens praksis. Renskriv referatet fra interviewet og udlever det til gruppen sammen med jeres gode råd til hvordan de efter jeres mening kan forbedre deres praksis. I kan her tage udgangspunkt I jeres egne tidligere erfaringer og dagens forlæsning (I skal ikke skrive lange romaner men hellere uddybe det I har skrevet mundtligt) I bliver selv interviewet én gang af en anden delgruppe end den I selv har interviewet.

11 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Grupperne samles igen for sig selv og diskuterer de referater og gode råd de har modtaget fra de to andre grupper. De indgår i portfolien som datamateriale. På efterfølgende gruppemøder Husk løbende at eksperimentere både med jeres projektstyring og projektplanlægning! F.eks. Hvis I ikke har haft en projektleder og noget ikke fungerer så prøv at udnævne en og beskriv han/hendes opgaver. Bruger I jeres tidsplan? hvis ikke så prøv at ændre dens form og indhold så den bliver brugt. Hvornår har I mulighed for at ændre i jeres projektstyring? Sker det formelt eller uformelt? Gør det til jeres projektkultur at eksperimentere afhold evt. en brainstorm over mulige eksperimenter. Husk at notere jeres erfaringer undervejs. Det er materiale til jeres portfolio. I kan evt udnævne en til at være ansvarlig for portfolien. Litteratur Litteraturen finder I under (Eller alternativt vil det ligge til selvkopiering hos Karen ) Projektarbejde, usikkerhed og succes, Kapitel 3 i Projektledelse i løst koblede systemer ledelse og læring i en ufuldkommen verden, Jurist og Økonomforbundets Forlag Side i SLP kompendiet af Tina Bering Keiding.

12 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) 5. Kursusgang. (Projektdesign) HOLD A: Dato Man 6/11 Tid 8.15 Lokale 413 HOLD B: Dato Man 30/10 Tid Lokale 413 Kursusholder Søren Hansen Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et seminar med korte oplæg fra kursusholderen efterfulgt af diskussion i plenum. Indhold Projektdesign. Hvordan bygges et projekt op? Rapportdesign. Hvordan kan en projektrapport struktureres? Sammenhængen mellem projekt og rapport. Opgaver 1) Opstil et projektdesign der redegør for følgende: Projektets mål: Initierende problemer (Praktiske og teoretiske problemer) Problemformuleringen Projektafgrænsningen Delmålsformuleringer (Læringsmålene) Projektets midler: Projektplanerne Samarbejdsaftalerne Projektets ressourcer Anvendelse af teorier og metoder Projektets produkter: Projektrapporten Procesanalysen Fremlæggelsen til evalueringen Evt. konstruktioner /programmer Projektets status Hvor er vi kommet til? Hvad mangler vi? 2) Redegør for hvilke aktiviteter der evt. skal gennemføres før I kan opstille et færdigt projektdesign.

13 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Litteratur Litteraturen finder I under (Eller alternativt vil det ligge til selvkopiering hos Karen ) Litteraturen er den samme som til de foregående kursusgange. I kan finde den I selvkopieringsbakken hos Karen. Her finder I også OH til kursusgang 4.

14 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) SLP Kursus for Informatik MM 6 : Funktioner, roller og kommunikation i gruppen Hold B: Mandag 27/ Lokale 413 Hold A: Fredag 1/ Lokale 413 Form Kursusgangen holdes som en slags workshop med oplæg om gruppesamarbejde, spil, test s og dialog. Vi starter med en erfaringsopsamling på hvordan grupperne har arbejdet med at vedligeholde og forbedre samarbejdet samt hvordan I har forebygget og evt. løst opståede konflikter. Det må I gerne tænke over på forhånd. Indhold Gruppernes erfaring med samarbejde/konfliktløsning Hvad er god og hvad er dårlig kommunikation i gruppens diskussioner? Kommunikationsdiagrammer Kommunikationsspil om konsensusbeslutninger (Ørkenspillet) Individuelle læringstests (7 former for intelligens) Samarbejde og roller i gruppen (Bales selvvurdering) Opgaver Analyser gruppemedlemmernes resultater af de individuelle tests (Bales selvvurdering og 7 former for intelligens) med henblik på at identificere styrker og svagheder i forhold til gruppens samarbejds- og kommunikationsmuligheder. Lav på denne baggrund et forslag til forandringer i gruppens kommunikationsmønster og arbejdsmåder, som bedre udnytter de enkelte gruppemedlemmers styrker samt nedbringer effekten af deres svagheder. Såvel tests, som analyse og forslag gemmes i jeres portefolie. Opgaven består i at identificere gruppens styrker og svagheder. Hertil skal i benytte jer af følgende: Jeres resultater af de individuelle tests (Bales selvvurdering og 7 former for intelligens). Kommunikationsdiagrammet fra "Ørken spillet" Analysen af jeres kommunikation under "Ørken spillet" Udarbejd på denne baggrund et forslag til forandringer i gruppens kommunikationsmønster og arbejdsmåder, som bedre udnytter de enkelte gruppemedlemmers styrker samt nedbringer effekten af deres svagheder.

15 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Husk at såvel tests, som analyse og forslag gemmes i jeres portefolie da de udgør et vigtigt materiale til jeres procesanalyse. I skal forberede en 5 minutters fremlæggelse af jeres resultat for plenum. Litteratur Der er ingen litteratur til i dag. Ørkenspillet og de 2 tests vil blive udleveret undervejs. Med venlig hilsen Søren Hansen Aalborg d. 7/

16 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) SLP Kursus for Informatik MM 7: Procesanalysen Hold A: Tirsdag 5/ Lokale 413 (BEMÆRK FLYTTET FRA 11/12) Hold B: Torsdag 30/ Lokale A314 Indhold Portfolien og procesanalysen Kriterier for en god procesanalyse Hvilke data indgår i procesanalysen? Analyse af data til procesanalysen Procesanalysens struktur og indhold Opgaver Diskuter procesanalysens struktur og indhold Hvilke data har I / mangler I ifm at kunne udarbejde en procesanalyse? Evt. planlægning af dataindsamling. Begyndende analyse af data til procesanalysen Forventninger til P1 Beskriv først de forventninger I havde til P1. Hvordan forløb processen i P1? I skal beskrive jeres P1 projektproces så detaljeret som muligt. I må gerne komme ind på alle de aspekter I finder relevante. I skal komme ind på følgende områder: Samarbejdet i gruppen (herunder organisering, konfliktforebyggelse og konfliktløsning) Samarbejdet med vejlederne Projektplanlægning og projektstyring Læreprocessen (herunder problemorienteringens røde tråd) Det er vigtigt at I venter med at analysere jeres erfaringer til efter at I er færdige med at beskrive dem! I kan lade jer inspirere af spørgsmålene herunder. Projektplanlægning Har alle i gruppen samme opfattelse af hvad projektplanlægning er? Find ud af det. Har I haft en projektleder i gruppen? Hvorfor/Hvorfor ikke?

17 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation? (F.eks. tidsplanlægning - ressourcefordeling - uddelegering af opgaver motivering kontakt udadtil - andet) Hvordan er de opgaver organiseret? Hvilke projektplaner har I anvendt og til hvad? Hvad er jeres erfaringer med projektplanerne? Hvilke eksperimenter har I gennemført mht. projektplanlægning og styring? Hvilke erfaringer har eksperimenterne givet jer? Hvad vil I foreslå til planlægning og styring af et P2 projekt? Samarbejdet i gruppen Efter hvilke kriterier fordeler I arbejdsopgaverne mellem jer? Har I en samarbejdsaftale (mundtlig / skriftlig )? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvor tit holder I møder? - Hvad hvis I kommer for sent/ikke kommer? Hvordan afvikles møderne? (mødeleder? - runde om bordet? Andet?) Har I talt om jeres forventninger til hinanden? (F.eks. om hvad der motiverer jer, ambitionsniveau, social deltagelse???) Hvordan er kommunikationen i jeres gruppe? Er der nogle der taler hele tiden? Er der nogen der aldrig siger noget? Bruger gruppen uforholdsvis lang tid på diskussionerne? Hvorfor? Hvilke erfaringer fik I fra "ørkenspillet", "Bales test", "De 7 intelligensers test, Kommunikationsdiagrammer? Hvad har I gjort for at udvikle jeres samarbejde i en positiv retning? Hvilke eksperimenter har I gennemført i den forbindelse? Hvilke forventninger har I til samarbejdet i P2? Hvordan skal de blive opfyldt? Samarbejdet med vejlederne Hvordan forbereder I møder med jeres vejleder? Hvilken type respons ønsker I fra vejlederen? Har I en samarbejdsaftale med jeres vejleder? Hvilken type vejledning har I modtaget? Var det hvad I ønskede jer? Hvilke eksperimenter har I gennemført for at forbedre samarbejdet med jeres vejledere? Hvad er jeres erfaringer fra de eksperimenter? Hvilke forventninger vil I stille til jeres vejledere i P2? Analysen Udfra jeres beskrivelse skal I fremhæve hvad I opfatter som henholdsvis gode og dårlige erfaringer. Gode erfaringer: Osv

18 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Dårlige erfaringer: Osv For hver af de dårlige erfaringer skal I komme med forslag til hvordan I vil håndtere dem anderledes i P2 sådan at de bliver til gode erfaringer. Strukturen i P1 procesanalysen. Når I skriver procesanalysen kan I vælge at strukturere teksten på flere måder. Her er et forslag: Projektplanlægning Til hvert punkt I tager op (F.eks. Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation?) Beskriv jeres forventninger til dette punkt (hvis I havde nogle) Redegør for jeres analyse - Gode erfaringer - Dårlige erfaringer - Forslag til ændringer i forhold til de dårlige erfaringer. Samarbejdet i gruppen Samme struktur Samarbejdet med vejlederen Samme struktur En P1 procesanalyse fylder typisk fra 7-15 sider. Litteratur Der er ingen litteratur til denne kursusgang. Med venlig hilsen Søren Hansen Aalborg d. 24/

19 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Arkitektur & Design, Landinspektør samt Plan & Miljø, Storgruppe 0031 Til de studerende i Mellemgrupperne for Arkitektur & Design, Storgruppe 0031 Mellemgruppen for Landinspektør samt Plan & Miljø, Storgruppe 0031 Kurset i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP-kurset) Kursuspræsentation og 1. kursusgang Først velkommen til jer alle. Beklageligvis kunne jeg ikke være med den første dag, men vil i stedet bruge dette brev til en første præsentation af mig selv og det kursus, jeg holder i jeres mellemgruppe. Jeg hedder Tina Bering Keiding, er uddannet civilingeniør med speciale i miljøteknik, har arbejdet som rådgivende ingeniør, forskningsassistent, taget pædagogisk efter uddannelse på seminariet og er nu ansat på Videncenter for Læreprocesser Jeg er, sammen med Hanne Dauer Keller, VCL, ansvarlig for afvikling af kurset i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP-kurset), som skal understøtte jer i jeres arbejde mod opfyldelsen af studieordningens delmål vedrørende projektarbejdets faglighed. ( se studeordningen side 10, 16,18 og 21), og jeg vil desuden gennemgå delmålet med jer ved kursets første forelæsning. Opfyldelse af dette delmål evalueres dels gennem projektrapporten, dels gennem projektgruppens procesanalyse. Desuden vil kurset støtte jer i at få sat indhold på nye begreber som: projekt, projektrapport, procesanalyse.

20 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Kursets indhold SLP-kurset har 3 hovedtemaer, Samarbejde, Læring og Projektstyring. Jeg vil i det følgende knytte en kort kommentar til de tre temaer. Samarbejde Evnen til at samarbejde i i tværfaglige teams er central i mange jobsituationer. En undersøgelse som ugebladet Ingeniørforening og Instituttet for Opinionsanalyse gennemførte i 1997 at ca. 75% af virksomhederne tillægger evnen til at kunne arbejde i projektgrupper stor/meget stor betydning ved nyansættelser. Til sammenligning lægger kun 28% stor/meget stor vægt på karaktergennemsnittet (Kilde: Ingeniøren, nr ). SLP-kurset skal skærpe jeres bevidsthed om jeres egen rolle i samarbejdsrelationer, og udvikle jeres evne til at håndtere samarbejdet professionelt. Jeg hører ofte fra vores nye studerende, at de har lært at arbejde i gruppe på gymnasiet og HTX, men erfaringerne viser, at det at samarbejde i en gruppe et helt semester, ofte i pressede situationer, stiller helt andre krav end den velkendte gruppearbejdsform. Hanne Dauer Keller vil i både P1 og P2 perioden tilbyde undervisning og vejledning som kan støtte jer i at udvikle mere udbytterige og professionelle samarbejdsrelationer. Læring Inden for alle fagområder er mængden af information langt større end den enkelte kan håndtere, hvorfor kendskab til ens egen læreproces er centralt for at kunne tilrettelægge tilegnelsen af ny viden på en hensigtsmæssig måde. Desuden vil mange af jer i fremtidige jobsammenhænge skulle formidle viden eller ideer til andre - en proces, der også lettes med blot et minimalt kendskab til, hvordan læreprocessen kan forstås. I er alle garvede lærende, men i og med at studierne ved universitetet er organiseret på en helt anden måde, end I kender fra tidligere uddannelsesforløb, stilles I over for nye krav i forhold til det at lære. Kendskab til samspillet mellem undervisningsform og mulig læring giver jer et fundament til at forstå de forskellige krav I møde fra forskellige undervisningsformer Projektstyring eller udvikling af projektkompetence står centralt både i forhold studiet og i forhold til en fremtidig jobsituation. I forhold til studiet er det vigtigt at kunne prioritere og tilpasse den tid, man bruger på projektets enkelte elementer, således at man ved projektets afslutning rent faktisk har opnået den grad af faglig bredde og dybde, som kræves for at kunne opfylde studieordningens målsætning og dermed bestå eksamen. I forhold til en fremtidig jobsituation ville alle projekter være begrænset af såvel tidsmæssige som økonomiske ressourcer. Også i denne situation er det tvingende nødvendigt, at alle projektets elementer gennemarbejdes inden for de givne rammer, således at kunden ved projektets afslutning får den ydelse, der ligger til grund for samarbejdsaftalen.

21 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Kursets gennemførelse Kurset vil blive afviklet i form af forelæsninger, der præsenterer centrale hovedområder efterfulgt af arbejde i grupperne. Gruppearbejdet efter forelæsningerne vil være koncentreret om gruppens arbejde med at overføre forelæsningens tema til det konkrete projekt, gruppen arbejder med. En del af arbejdet består i skriftlig dokumentation og evaluering af projektets stade. Denne informationsindsamling og dokumentation danner senere grundlag for udarbejdelse af procesanalysen. I forbindelse med gruppearbejdet vil en af underviserne være tilstede umiddelbart efter forelæsningen, lige som I et vist omfang kan maile til os om relevante problemstillinger. Kursusmaterialet findes påfølgende adresse: Forelæsningensformen kan umiddelbart ligne, men er noget ganske andet end den klasseundervisning I kender. Forelæseren gennemgår ikke dagens tekst, men uddrager pointer og fremhæver væsentlige passager/forståelse. Forelæseren forventer derfor som udgangspunkt, at I har læst relevant litteratur. Hvad er anses for relevant litteratur finders dels på ovenstående web-adresse, dels på planen for den enkelte kursusgang, som vil ligge på storgruppens egen hjemmeside. Procesanalysen Efter hver projektperiode afleverer gruppen en procesanalyse, udarbejdet på baggrund af den dokumentation, der er indsamlet gennem projektforløbet. Kravene til procesanalysen fremgår af studieve jledningen. Efter P1 og P2 læses og kommenteres procesanalysen af kursusholderne, og komment arer tilsendes gruppen, suppleringsgruppen, vejledere og censor. I jeres mellemgruppe kigger kursusholderne jeres procesanalyse igennem, således I for nogle kommentarer, som forhåbentlig kan lette arbejdet med indsamling og dokumentation af materiale til P1 og P2 procesanalyse. Første kursusgang Første kursusgang afholdes for alle tre mellemgrupper på en gang ( for at skaffe tid til vejledning og komment ering af P0 procesanalyser) Mandag d. 11. september kl. 12,30 ca. 15 i Auditorium T. Derudover vil jeg være i A&D mellemgrupperne fredag d. 15/9 kl og i LP/PMmellemgruppen samme dag 12,30 14,30. Her vil grupperne enkeltvis få afklaret eventuelle spørgsmål i forhold til kursets temaer. Jeg kigger rundt men I kan evt. lægge besked hos Karen Rasmussen med jeres gruppenummer, så kommer jeg ind til jer. Temaerne på første kursusgang vil være: Præsentation af AAU og AAU s studieform Præsentation af kurset og kursusholdere Projekt og rapport Struktur og planlægning Logbog Procesanalyse studievejledningens krav Medbring studieordning og vejledning!

22 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Anbefalet litteratur: Studieordningen afsnit 4.1, P0 projektenheden Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring, af Tina Bering Keiding, siderne 2-15 og (findes på før omtalte web-adresse, og ligger desuden i papirudgave til storgruppesekretær Karen Rasmussen. Venlig hilsen Tina Bering Keiding

23 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Erfaringsopsamling og Procesanalyse A&D mellemgrupperne samt mellemgruppen for Landinspektør/ Plan & miljø Erfaringsopsamlingen er skemalagt mandag d. 25. september og afholdes i jeres grupperum. Erfaringsopsamlingen danner grundlag for jeres udarbejdelse af P0-procesanalysen. I P1 og P2 perioderne vil materialet til procesanalysen skulle indsamles løbende i jeres studiedagbog/logbog/portfolio. (Kært barn har mange navne), og der vil derfor ikke blive afholdt erfaringsopsamling. I L/PM-mellemgruppen vil Hanne Dauer Keller være tilstede til vejledning, hvis I får behov for det og i A&D mellemgrupperne vil Tina Bering Keiding være tilstede. Vi vil gå rundt til grupperne, men går I nu i stå, er I velkomne til at fange os, inden vi kommer ind til jer. Vi vil begge være tilstede fra 9,00-12,00. Efter I har udarbejdet procesanalyserne vil Hanne og jeg kigge dem igennem og ganske kort kommentere dem, således at I allerede efter P0 får tilbagemeldinger, der kan give jer en fornemmelse af, hvad en procesanalyse er, og hvilke krav studieordningen stiller til den. Efter P1 og P2 vil kommentarerne blive givet til vejledere, censor og suppleringsgruppe, men her efter P0 er det udelukkende gruppe, der får tilbagemeldingerne Da erfaringsopsamlingen skal danne grundlag for procesanalysen foreslår jeg, at I fra starten tager udgangspunkt i kravene til procesanalysen. Det kan hjælpe til at strukturere diskussionerne. I studievejledningen side 16 opstilles følgende krav til P0-procesanalysen: (fremover skal I selv kunne finde kravene ved at slå op i studievejledningen) P0-procesanalysen skal indeholde projektgruppens dokumentation for og vurdering af følgende punkter: (tekst i ( ) er mine kommentarer) Projektplanlægning dvs. skitser til tidsplan og ressourceplan (hvem gør hvad og hvornår, deadlines mv.) Samarbejde dvs. kortfattet oversigt over organisering af gruppe samarbejdet og samarbejde med vejlederne (hvordan har i været opdelt i undergrupper, hvordan har i koordineret og sikret sammenhæng, hvordan har i holdt styr på aftaler, hvordan har i brugt jeres vejleder) Læreprocessen i P0-projektarbejdet ( hvad har I lært, hvad vil i gerne ændre. Af erfaring ved jeg at dette punkt synes svært, derfor kommer der et par stikord i skemaet på næste side) Vær opmærksomme på, at en procesanalyse er mere end en procesbeskrivelse (se kompendiet side 25-26) En analyse indeholder tre faser: Beskrivelse (Hvad gjorde vi) Analyse (Hvorfor gjorde vi som vi gjorde, hvilke overvejelser lå bag vores valg

24 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Vurdering/opstilling af konsekvenser (Hvad var godt det skal med over i næste projekt, hvad var mindre godt, hvordan kan vi gøre det bedre/undgå samme problemer) Jeg har nedenfor opstillet et skema, som måske kan støtte jer under udarbejdelsen af procesanalysen. Det betyder ikke, at I skal udarbejde procesanalysen som et skema ej heller skal I nødvendigvis svare på netop disse spørgsmål. Det er alene tænkt som en tjekliste for at sikre at alle temaer er bearbejdet og som konkretisering af studieordningens formuleringer. Der er en kolonne for hver af procesanalysens tre temaer, og under hvert tema, de tre faser, der skal gennemarbejdes. Projektplanlægning Samarbejde Læreproces Beskrivelse Hvordan planlagde Hvordan delte I Hvad er de I Hvilke arbejdsopgaverne ud vigtigste I har lært i P0 om informationer Hvordan fik I havde I i jeres planer Hvordan fulgte I op undergruppernes arbejde samlet og koordineret 1. Projektarbejdsform en 2. At følge kurser på planerne Hvordan sikrede I jer, at alle vidste 3. At arbejde i en gruppe hvad der stod i alle arbejdspapirer Hvordan diskuterede I hinandens arbejdspapirer Analyse Hvorfor gjorde I som I gjorde Hvorfor gjorde I som I gjorde Hvorfor er det lige det, I fremhæver var der overraskelser i det Havde I forventet noget andet Vurdering Hvilke konsekvenser havde denne planlægningsstrate gi Kan den bruges på en projekt der var tre eller fem måneder i stedet for tre uger Hvordan vil I gerne planlægge og styre Hvordan fungerede det Hvad fungerede godt Hvorfor Hvad fungerede skidt Hvorfor Hvordan vil I føre gode erfaringer med ind I P1 og hvordan vil I undgå, Hvilke konsekvenser skal det få for P1 perioden? Hvordan vil I sikre det?

25 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) P1-projektet Hvordan vil I sikre, at det går som I ønsker at gentage de mindre gode erfaringer Procesanalysen efter P0 bør næppe fylde mere en 1-2 sider. Den skal ikke nødvendigvis skrives som flydende læsevenlig tekst, men kan for flere afsnits vedkommende sagtens skrives som stikord/punktopstilling. Blot skal læseren kunne forstå den sammenhæng stikordene optræder i. Procesanalysen afleveres Tirsdag d. 26/9 kl. 12,00 hos Karen Rasmussen. Følgende personer skal have et eksemplar: Gruppemedlemmerne Vejleder Opponentgruppen (3 stk) (I får nærmere besked om opponentgrupper) Opponentgruppens vejleder Karen Rasmussen Hanne Dauer Keller (fra LPM-mellemgruppen) Tina Bering Keiding ( fra AD mellemgrupperne) På gensyn d. 25/9 Tina Bering Keiding

26 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) SLP-kursus 3. kursusgang - Problemorientering Tid og sted: AD, hold B: Fredag 20. oktober 9-12 i rum 223 AD, hold A: Fredag 20. oktober 12,30-15,30 i rum 223 L + PM: Tirsdag 24. oktober 9-12 i rum 309 Form: Øvelse og forelæsning med efterfølgende arbejde i grupperne Indhold: 1. Introduktion til P1-perioden krav til delmålet vedr. Projektarbejdets faglighed studieordning, port-folio og procesanalyse 2. Problemorientering Hvad vil det sige at arbejde problemorienteret Hvorfor skal projekterne være problemorienterede lærings- og kvalificeringsmæssige begrundelser 3. Det problemorienterede projekts faser Litteratur: SLP-kompendiet side Problemformulering af Lotte Rienecker. Den koster 28 kr. og kan købes i boghandlen. Det er lidt af et fund : den er kort, let forståelig og meget praktiskorienteret Kapitel 1 og 2 i Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen (den står på Karens kontor) I kapitel 1 dog primært siderne: 11-16, Jeg vil ikke gennemgå den anbefalede litteratur, men det vil formodentlig øge jeres udbytte betragteligt, hvis I har læst det/orienteret jer i litteraturen inden forlæsninge rne, da I herved vil kunne stille og forhåbentlig få svar på spørgsmål, der konkretiserer undervisningens tema direkte til jeres projekt. Venlig hilsen Tina Bering Keiding OPGAVE TIL PROBLEMORIENTERING 1. MÅL OG MIDDEL 2. BAGGRUND - DET PROBLEMORIENTEREDE PROJEKTS FASER 3. OPGAVEN

27 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) 1. Mål og middel Målet med opgaven er at støtte jer i at blive fortrolige med den generelle model (fisken) for et problemorienteret projekts faser. Dette søges opnået ved, at I konkretiserer modellen i forhold til jeres eget projekt, hvorved I samtidig kommer et skridt videre i projektet og/eller får evalueret projektets nuværende stade. 2. Baggrund - det problemorienterede projekts faser Det problemorienterede projekt kan illustreres som en fisk ( se kompendiet): Initierende problem/ igangsættende proble mstilling Problemformulering Problemanalyse Problemløsning/problem besvarelse Løsningsfasen besvarelse af problemformulering Det problemorienterede projektarbejde kan medudgangspunkt opdeles i følgende faser: Igangsættende eller initierende problem/problemstilling hvad vil vi gerne arbejde med hvad vil vi gerne lære hvad er de formelle rammer Problemanalyse og problemafgrænsning hvad består problemstillingen af, hvad skal vi vide noget om for at komme videre hvilken sammenhæng optræder problemet i hvad vil/skal vi arbejde med og hvad vil vi undlade at komme nærmere ind på Problemformulering problemformuleringen er et spørgsmål hvad er det vi vil og i hvilke rammer - udarbejdes på grundlag af problemanalyse og afgrænsning Løsningsfase hvad skal vi lære for at kunne svare på vores problemformulering yderlig afgrænsning udarbejdelse af løsningsforslag valg blandt løsningsforslag Løsning eller konklusion samt perspektivering hvad fandt vi ud af hvilke nye problemstillinger rejser det

28 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) 4. Opgaven Tag udgangspunkt i jeres projekt. 1. Brug fisken og ledespørgsmålene til at skabe overblik over, de faser I skal igennem Hvor er I i jeres projekt 1.2. Har I en problemformulering 2. I givet fald: er den så præcis, at I kan styre resten af projektet efter den, dvs. optræder den som et ret kort klart spørgsmål, så klart at I præcist ved, hvad det efterfølgende er for en opgave I vil arbejde med Justér den om nødvendigt 2.2. Gå til Hvis I ikke har en problemformulering 3.1. Hvad mangler I for at udarbejde en problemformulering. 4. Udarbejd udkast til problemformulering. 5. Send udkastet til SLP-kursusholderen. Opgavebesvarelsen kan desuden med fordel indgå i jeres port-folio

29 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) SLP-kursus 4. mm. Projektstyring Tid og Sted: Landinspektører og Plan & Miljø: tirsdag d. 31/10 kl i rum 309 Arkitektur og Design, hold 1: fredag d. 3/11 kl i rum 223 Arkitektur og Design, hold 2: fredag d. 3/11 kl. 12,30-15,30 i rum 223 Mål: At introducere værktøjer til og grundlaget fra planlægning og styring af projekter Form: Øvelse: En mordgåde Oplæg Arbejde i grupperne jf. nedenstående opgave. Litteratur: Vedhæftede notat SLP-kompendiet For supplerende litteratur henvises til det fælles kursusmateriale for SLP-kurset, som ligger under Basisuddannelsens hjemmeside, lige som der i notatet henvises til supplerende litteratur. Opgave: Opgaven vedrører ikke alene forelæsningens tema, men inddrager også aspektet vedrørende analyse af og refleksion over egen læreproces. Målet med dette er at støtte jer i indsamling af information til jeres Dagbog og dermed sikre grundlaget for den kommende procesanalyse. Tema 1. Læreproces Hvad var jeres mål med at gå til dagens forelæsning, med andre ord: Hvad ville I lære??. Fik I målet opfyldr hvorfor, hvorfor ikke? Hvad gjorde I for at få målet opfyldt? Er der sammenhæng mellem konstateringen af at læring er et resultat af jeres aktive indsats, og jeres deltagelse i forelæsningen? Hvorfor/ hvorfor ikke? Tema 2. Samarbejdsaftaler Hvis I ikke gjorde det i forbindelse med sidste kursusgang skal I: Diskutere jeres ønsker og forventninger til jeres samarbejde i gruppen og med jeres vejledere.

30 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) På baggrund af diskussionen udarbejder I i fællesskab (hvorfor i fællesskab?) en kontrakt for resten af jeres samarbejdsperiode, samt udkast til hvordan I gerne vil samarbejde med jeres vejledere. Diskuter sidstnævnte med vejlederen Tema 3. Tidsplanen 1. Har I en tidsplan? Gå til pkt. 2. Hvad mangler I for at kunne udarbejde den. Hvor mange uger frem kan i planlægge detaljeret, og hvornår må I nøjes med grovplanlægning? 2. Kig på jeres tidsplan Holder den Hvorfor /hvorfor ikke Hvad vil I gøre Hvorfor Hvilke konsekvenser skal det få Venlig hilsen Tina

31 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) MM6 Kommunikation, roller og funktioner Der er mange fordele ved at arbejde tæt sammen i grupper, f.eks. er der mulighed for at bruge hinanden som sparringspartner. Det forudsætter bl.a. at man tilegner sig viden om kommunikationsprocessen samt opøver færdighed i at give feedback. En anden fordel ved gruppearbejde er, at man kan trække på hinandens styrker. Én er måske specielt god til at få sat skub i arbejdet, mens en andens styrke ligger i at analysere materiale. Begge funktioner og flere til skal udfyldes, for at gruppearbejdet kan fungere succesfuld. Det er derfor vigtigt at få viden om hvilke funktioner der eksisterer samt ens egen tilbøjelighed til at udfylde dem. Der arbejdes med en blanding af øvelser og oplæg. Kursusgangen gennemgår følgende teori: - Erfaringsbaseret læring - Kommunikationsprocessen - Feedbackteknik - Aktiv lytning - Synergieffekt - Belbins teamrolle model I øvelserne arbejdes med følgende: - Betydningen af kommunikation uden mulighed for feedback - Samarbejdsprocesser - Egen tilbøjelighed til at indtage bestemte roller og funktioner

32 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Procesanalyse for P1-perioden I forbindelse med jeres udarbejdelse af procesanalysen for P1-perioden vil vi komme rundt i grupperummene mandag d. 18/ fra I modsætning til proceduren ved udarbejdelse af P0-procesanalysen afholdes ikke en fælles erfaringsopsamling, som optakt til resten af dagen. Samtidig forudsættes I løbende af have indsamlet det nødvendige materiale til procesanalysen i løbet af P1-perioden i jeres Port-folio/dagbog/gruppemappe. Dagen program bliver således: 1. Erfaringsudveksling i grupper På baggrund af positive tilbagemeldinger fra P0-erfaringsopsamlingen starter dagen med udveksling af erfaringer fra P1-periodens projektforløb i grupper sammensat på tværs af projektgrupperne. (Gruppesammensætningen fremgår af bilag 1). Ideen bag dette tiltag er, at det kan blive lettere for jer at få blik for jeres egne proces og de valg I har truffet gennem forløbet, ved at høre om andres forløb. Ofte træffes valg ikke ved en sammenligning og vurdering af alternativer, men fordi noget virker umiddelbart indlysende. Ved at beskrive egne og høre andres erfaringer/kommentarer i forhold til at organisere et projekt og arbejde i en projektgruppe, kan noget at det, der var indlysende, komme til at træde frem som et (heldigt eller uheldigt) valg. For at det ikke kun skal blive løs snak i øst og vest foreslår jeg, at følgende spørgsmål styrer diskussionen: Hvordan har blev projektet styret så det udviklede sig i den ønskede retning Hvordan blev samarbejdet i gruppen organiseret (træfning af beslutninger, uddeling og koordinering af arbejdsopgaver.osv. ). Hvordan blev vejlederen brugt 2. Kaffepause ca Udarbejdelse af P1-procesanalyse Krav til procesanalysen P1-procesanalysen spiller en anden rolle end P0-procesanalysen gjorde, idet den sammen med P1-rapporten og jeres fremlæggelse skal dokumentere jeres forståelse vedr. Studieordningens delmål vedr. projektarbejdets faglighed ( SO side 18). SLP-kursusholderne læser og kommenterer procesanalyserne, men denne gang sendes kommentarerne ikke blot til projektgruppen, men også til evt. suppleringsgruppe, begge vejledere og censor. Indhold procesanalysens 4 temaer P1-procesanalysens indhold fremgår af studievejledningen side 19, men kan i korte træk opsummeres som følger: 1. Projektplanlægning (tids- og ressourceplaner herunder første og sidste sæt planer og sammenligning af disse med diskussion af væsentligste ændringer) 2. Gruppesamarbejdet (organisering af samarbejde uddelegering og koordinering, beslutningsprocesser og håndtering af evt. konflikter) 3. Samarbejde med vejledere, incl. håndtering af evt. problemer

33 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) 4. Læreprocessen. Dette volder ofte problemer, for hvad menes med det. Følgende spørgsmål kan forhåbentlig støtte bearbejdningen af dette punkt. Ved hvilken arbejdsform har I lært mest/mindst (projektarbejde, SE-kurser, PE-kurser, og evt. anden undervisning). Hvorfor denne forskel Hvad er jeres andel her af Hvad er omgivelsernes andel Hvad kunne have forbedret udbyttet/hvordan kunne I have lært mere Det er vigtigt, at I er opmærksomme på den progression, der ligger i kravene til P1-procesanalysen i forhold til P0-procesanalysen. Progressionen er søgt anskueliggjort i nedenstående skema. Derudover henvises til Studieordningen side 16 og 18. Delmål 3 krav, P0 SO side 16 kendskab til Delmål 3 krav, P1 SO side 18 1 beskrive, forstå, anvende, analysere Da vi ved læsning af P0-procesanalyserne konstaterede at det kan være vanskeligt at skelne mellem beskrivelse og analyse kan følgende skema måske støtte ved gennemarbejdning af procesanalysens 4. temaer Faser under hvert af procesanalysens 4 temaer Nøglespørgsmål Perspektiv beskrivelse hvordan og hvad gjorde vi bagudrettet vurdering hvordan virkede det for os, hvad var godt, hvad var mindre godt analyse hvorfor gjorde vi sådan hvad gjorde vi for at ændre det der ikke fungerede, hvordan virkede disse tiltag, hvorfor/virkede de/virkede de ikke vurdering af konsekvenser hvilke konsekvenser skal disse erfaringer have for P2 hvordan vil vi sikre at erfaringerne rent faktisk får bagudrettet og refleksion - nu refleksion - nu fremadrettet 1 Begreberne er hentet fra Blooms taksonomi, som er refereret side i Studieordningen. Det er denne taksonomi,der bruges ved bedømmelse af jeres præstationer.

34 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) disse konsekvenser, så vi ikke skal gøre de samme erfaringer igen? Vigtigt: De her opstillede spørgsmål af generel karakter og vil derfor ikke være relevante for alle temaer for alle grupper. Samtidig er det ikke fyldestgørende i forhold til kravene til procesanalysen. I kan derfor ikke bruge dem som kriterier for en fyldestgørende procesanalyse, men udelukkende som støtte og inspiration. Venlig hilsen Hanne Dauer Keller og Tina Bering Keiding