HVAD ER SKIMMELSVAMP? AFGANGSPECIALE TÜNDE BORBÉLY GUDE JENSEN BYGNINGSKONSTRUKTØR. Vejleder: Jørgen Søgaard VIA University College Campus Horsens

Transkript

1 HVAD ER SKIMMELSVAMP? AFGANGSPECIALE TÜNDE BORBÉLY GUDE JENSEN BYGNINGSKONSTRUKTØR Vejleder: Jørgen Søgaard VIA University College Campus Horsens 24/10/2014

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Hvad er skimmelsvamp? VEJLEDER: Jørgen Søgaard FORFATTER: Tünde Borbély Gude Jensen DATO/UNDERSKRIFT: 24/10/2014 STUDIENUMMER: OPLAG: Digital + 1 Papir udgave SIDETAL (à 2400 anslag): 43 + Bilag GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Forord Denne rapport er en del af bygningskonstruktøruddannelsens afsluttende eksamen i 7. semester. Rapporten er udarbejdet i perioden august og oktober i Jeg har valgt at skrive om, hvad er skimmelsvamp. Jeg vil gerne benytte dette forord til at rette en stor tak til min vejleder Jørgen Søgaard for motiverende og konstruktiv vejledning. Desuden rettes en stor tak til Frede Fruergaard Møller, seniorkonsulent i indeklima og bygningsundersøgelser hos Teknologisk Institut, der har været villig til at bruge tid på at tager mig med på skimmelsvampe undersøgelser og har været åben for mine spørgsmål. Jeg vil endvidere takke Niels Nissen for hans hjælp til at finde skimmelsvampe sager til mine undersøgelser.

4 Abstract In connection with the final semester of Architectural Technologies and Construction Management professional bachelor education, we as students should prepare an individual report each. The topic of this report must been related to our education. It is chose by myself and approved by study supervisor. This report is about mould fungus, which are harmful to human health and destroying to our building constructions. The topic is very relevant nowadays as there is big focus on our indoors climate. The definition mould fungus is a general name for hundred thousands of species, which has different influence on our health, buildings and the natural circulation. In this report, I chose to build up a basic knowledge about mould fungus. In main section of this report, I make analyses based on primary and secondary information sources. I participate at two mould fungus investigations in collaboration with mould fungus specialist. Based on this knowledge I find answer to questions from problem statement: What are mould fungus, are they destructive to our buildings or are they only harmful to our health? For that I can answer the main question, I will have to investigate the following sub questions: Under what circumstances does the mold growth? What methods do you use to examine visible or invisible mold? What are the most common fungi in Danish homes and how can we identify them? The topic of this report is very exciting and is recommended to all students at this education to consider this problem in their future design. The structure of my report is build up after school s report guide. The different illustrations makes exciting and easier to understand the message of the thesis. My report is structures as it is easy to orientate and easy to read. 3

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hvad er skimmelsvamp? Definition Vækstbetingelser Organiske materialer Relativ luft fugtighed Optimale temperatur Delkonklusion De mest almindelige skimmelsvampe i de danske hjem Ægte hussvamp (Serpula Lacryma) Vækstbetingelser Karakteristika Hvid Tømmersvamp (Antrodia) Vækstbetingelser Karakteristika Gul tømmersvamp (Coniophora Puteana) Vækstbetingelser Karakteristika Barksvamp Vækstbetingelser Karakteristika Viftesvamp (Paxillus Panuoides) Vækstbetingelser Karakteristika Korkhat (Gloeophyllum Sepiarium)

6 3.6.1 Vækstbetingelser Karakteristika Råd eller svamp? Skimmelsvampe der er sundhedsskadelige Alternaria Alternata Aspergillus Fumigatus Aspergillus Versicolor Chaetomium Globosum Cladosporium Herbarum Mucor Plumbeus Penicillium Chrysogenum (Penicillium Notatum) Stachybotrys Chartarum Trichoderma Viride Delkonklusion Målemetoder af skimmelsvampe Aftryksplade/kontaktskål/ kontaktaftryk Materialeprøve Tapeprøve Luftanalyser/air sampler Mycometer Pro Clean DNA test Delkonklusion Skimmelsvampe angreb i Vinding Præstegård Baggrundsinformation Fremgangsmåde Resultater Egne undersøgelser Delkonklusion af egne undersøgelser Skimmelsvamp undersøgelser i Louns Alstrup skole i Farsø Baggrundsinformation Fremgangsmåde Resultater Delkonklusion

7 7. Konklusion Billedliste: Kildeliste: Bøger: Internetsider: Byg Erfa blade: Personer: Bilagsoversigt:

8 1. Indledning med problemformulering I disse dage er der større og større fokus på indeklimakvaliteten, da vi ca % af tiden opholder os indendørs. Vi hører ofte om skimmelsvamp problematikken, der påvirker indeklimaet på vores arbejdspladser, i skoler og boliger og kan give helbredsmæssige gener i form af allergiske reaktioner og koncentrations besvær. Samtidig kæmper vi med at bevare vores bygningers konstruktioner, der er udsat for fugtindtrængning. Fugten i vores bygninger kan føre til alvorlige konstruktionsskader. Bygningen bliver ubeboelig pga. svækket stabilitet forårsaget af nedbrydende svampe. Efterisolering af de ældre boliger og de tætte nye byggerier giver endnu flere fugtproblematikker i fremtiden. 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne I forbindelse med afsluttende semester på Bygningskonstruktøruddannelse skal vi som studerende udarbejde individuelt en afgangsspeciale i form af en rapport på ca. 30 sider. Afgangsspecialets emne skal være uddannelses relaterende, selvvalgt emne, men godkendt af uddannelses vejledere. Rapporten skal følge skolens rapportguide. Mit overordnede emne i rapporten er skimmelsvampe. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål På baggrund af mit emnevalg til afgangsspeciale ligger min interesse over for skimmelsvampe problematikken i vores bygninger. Disse dage er der stort fokus på skimmelsvampe, derfor er emnet meget relevant at arbejde med. Jeg syntes at emnet er rigtig spændende, men jeg mangler viden omkring det. Vi hører rigtig meget om skimmelsvampe, men hvad er skimmelsvampe egentlig for noget? Mit faglige formål er at dykke i emnet og indsamle teoretisk viden om det og bagefter afprøve teorien i bygningsundersøgelser i samarbejde med fagkonsulenter. 1.3 Problemformuleringsspørgsmål Hvad er skimmelsvampe, er de ødelæggende for vores bygninger eller er de udelukkende sundhedsskadelige? For at jeg kan besvare hovedspørgsmålet, kommer jeg til at undersøge de følgende underspørgsmål: Under hvilke omstændigheder forekommer skimmelsvamp vækst? Hvilken målemetoder bruger man til at undersøge synlige eller usynlige skimmelsvampe? Hvilken er den mest almindelige skimmelsvamp i de danske hjem og hvordan kan vi identificere den? 1.4 Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mit emne til skimmelsvampe og nedbrydende svampe, deres vækstbetingelser, de mest almindelige skimmelsvampe og nedbrydende svampe og de mest anvendt metoder til at måle. Dermed udelukkes andre forhold. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil opbygge min teoretiske viden fra sekundære kilder: bøger, faglige blade, faglige anvisninger og faglige institutions hjemmesider. Hussvamp Laboratoriet har arbejdet med skimmelsvampeundersøgelser i 25 år. Jørgen Bech Andersen publikationer kommer jeg til at bruge, som en vigtig kilde til at hente viden fra. Endvidere faglig blade Byg Erfa og By og Byg Anvisning bliver grundlag 7

9 for teorien. Jeg vil indhente information fra hjemmeside af faglige firmaer, der arbejder med skimmelsvampeundersøgelser, som f.eks. Goritas, Teknologisk Institut og Dansk Bygningsanalyser. Jeg har kontaktet fagkonsulenter, som arbejder med skimmelsvampe undersøgelser for at komme med til bygningsundersøgelser. 1.6 Valg af metode og empiri Til at finde svar på mit hovedspørgsmål i denne rapport, skal jeg bruge hovedsageligt sekundære data fra allerede eksisterende litteratur. Den teoretiske del af min rapport kommer til at være over halvdelen af rapportens indhold. Efter jeg har opbygget min teoretiske viden har jeg indhentet empiri i rapporten i form af bygningsundersøgelser for skimmelsvamp, hvilken betyder primære data. I min rapport vil jeg bruge kvalitativ og kvantitativ data. Jeg vil koble teorien med empiri i den sidste del af rapport, hvor jeg beskriver mine undersøgelser. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten er opbygget efter skolens rapportguide. Rapporten er struktureret i tre hoveddele: Afsnit 1 med indledning til emnet og problemformulering. Afsnit 2 5 er hovedafsnit med mine analyser, både teoretiske og empiriske. Jeg vil starte med at redegøre, hvad er skimmelsvampe, hvad er skimmelsvampens vækstbetingelser. Endvidere vil jeg undersøge de forskellige metodikker til at måle skimmelsvampe. De mest almindelige skimmelsvampe der forekommer i de danske hjem bliver den sidste del den teoretiske del af rapporten. Denne teoretiske viden vil jeg inddrage i de to skimmelsvampeundersøgelser, hvor jeg kommer til at indsamle min empiriske viden og beskrive under afsnit 4 og 5. Afsnit 6 indeholder mine konklusioner på baggrund af undersøgelserne og analyserne fra hovedafsnit og besvarelse af problemformuleringsspørgsmål. Hvert afsnit er opbygget af underpunkter og afsluttes med en delkonklusion. Rapportens struktur er let at finde rundt og de forskellige illustrationer gøre emnet lettere at forstå og læselig. 8

10 2. Hvad er skimmelsvamp? Vi hører så meget om skimmelsvamp, men hvad er det egentlig for noget? Er det bakterier, eller skal vi tænke på de grimme sorte pletter på væggene? Er de relateret til den tunge gamle kælderlugt eller de brune svampe i vores kælder? Hvad med de grønne pletter på vores gamle rugbrød? I dette afsnit vil jeg undersøge, hvad er skimmelsvamp for noget. Efter jeg har beskrevet definitionen vil jeg finde svar på, under hvilke omstændigheder vokser skimmelsvamp. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion. 2.1 Definition Skimmelsvamp er mikroorganismer, uden klorofyl. De ernærer sig derfor ved at nedbryde organiske materiale, som andre planter har opbygget. De tilhører svamperiget. Ifølge videnskabelige forskning, findes der over 1,5 millioner svampearter, men heraf er der kun ca , som har fået et navn (Bech Andersen 2005). Figur 1: Opbygning af svampe Svampene er opbygget af mikroskopiske tråd formede celler med kerne. Disse celler vokser i sammenhængende rækker, der kaldes hyfer. En sammenhængende system af hyfer udgør et mycelium. Hvis men opdager en mugplet på sit rugbrød, er dette mycelium, som man kan se ( De hyfe har en diameter på kun 1 5 µm (mikrometer) og er i stand til at udskille syrer og enzymer, der nedbryder træet for at få næring (Andersen 1995). Der er skimmelsvampe overalt i naturen, især i de øverste cm af jorden. Naturen sørger for, at alt, der er skabt på jordkloden vil brydes ned igen. Planter, dyr, organiske materialer og mennesker bliver nedbrudt af de forskellige skimmelsvampe arter. Derfor spiller skimmelsvampene en uundværlig rolle i naturens kredsløb. Vores opgave i byggeindustrien er at søge for at standse dette kredsløb i en årrække, som den bygning menes at bruges. Skimmelsvampene kan vokse på materialer, men også i materialer. De udnytter organiske materialer som fødekilder. Svampene deles i tre hovedgrupper: Figur 2: Spær og rem nedbrudt af Gul Tømmersvamp ( 9

11 Basidiesvampe (Basidiomycota) Disse svampe formerer sig ved en kønnet proces. I denne gruppe hører en række træødelæggende svampe. Den meget udbredte Ægte Hussvamp (Serpula), Gul Tømmersvamp (Coniophora) og Hvid Tømmersvamp (Antrodia), de udtrækker vand, kuldioxid og energi fra træet, hvis træfugtigheden ligger over 20%. Disse svampe arter er ødelæggende for vores bygninger. Sæksvampe (Ascomycota) Under denne gruppe hører skimmelsvampene Penselskimmel (Penicillium) og Vandkandeskimmel (Aspergillus). Sæksvampene danner millioner af ukønnede sporer, der er overlevelsesdygtige i naturen, idet de er resistente mod udtørring, og kan transporteres over store afstande primært i luften ved hjælp af blæst, eller under vores sko. Nedbrydningskapaciteten af disse svampe på byggematerialer er ikke så stort, men til gengæld er deres effekt overfor indeklimaet er meget stort. De er sundhedsskadelige for mennesker og kan forårsager astma og andre former for allergi. Koblingssvampe ( Zygomycota) Koblingssvampene omfatter forskellige mugarter, der ofte kræver meget fugtige forhold. Disse svampe arter, som f.eks. Hovedskimmel (Mucor Plumbeus) kan også ofte give indeklimaproblemer og allergi (Bech Andersen 2005). I starten af de varme og fugtige sommermåneder, dvs. maj juni starter skimmelsvampene at sprede deres sporer, som mange mennesker er allergisk over. Sporespredningen slutter i oktobernovember måneder. Skimmelsvampene vokser meget hurtigt, hvis der er 70 80% relative fugtighed, tilstrækkelig temperatur og næring. Skimmelsvampene kan påvirke vores sundhed. Vores immunforsvar kan godt klare en mindre skimmelbelastning, da vi altid udsættes for det, da sporerne findes over alt i naturen, i boliger, på fødevarer osv. Indeklimaproblematikken kan være årsag til forskellig allergi, astma, astmatiske reaktioner, men nogen svampearter kan også være dødsens farlig, som f.eks. Aspergillus Flauus. Denne svamp kan virke kræftfremkaldende. Skimmelsvampene er ikke kun skadelige mikroorganismer, men en række skimmelsvampe arter kan også være nyttige. Skimmelsvampenes enzymproduktion bliver udnyttet kommercielt i fødevare og medicinfremstilling. Svampene dyrkes under optimale forhold i store tanke, og de udvundne enzymer kan bruges til fremstilling af f.eks. vin, frugtsaft. De nyttige svampeenzymer er også uundværlige i mejeriindustrien. Den gode Camamberti skimmelost er fremstillet ved hjælp af svampen Penicillium Camamberti. Figur 3: Penicillium Camambert ostefremstilling ( 10

12 Skimmelsvampen Penicillium Chrysogenum (kaldt også Penicillium Notatum) er kendt for at producere antibiotika: penicillin (Bech Andersen 1995). 2.2 Vækstbetingelser De forskellige skimmelsvampe sporer er over det hele. De er inde i vores bygninger, spørgsmålet er bare, hvornår og hvordan kan de etablere sig og komme i gang med at gro? Når de finder det rigtige miljø begynder de at gro rigtig stærkt. Skimmelsvampe kræver organiske materialer, fugt og tilsvarende varme forhold. Alle tre faktorer er lige så nødvendige til skimmelsvampe vækst i bygninger. Når skimmelsvampene har etableret sig indendørs, forårsager de to typer af skader: det kan under visse omstændigheder være helbredsmæssige gener og være ødelæggende for vore konstruktioner Organiske materialer Vores bygninger indeholder organiske materialer, eller materialer af organisk oprindelse. Disse materialer fungerer, som etableringssted og næringskilder for de forskellige skimmelsvampe arter. Organiske byggematerialer er f.eks. træ, papir, bomuld (tekstiler), uld, en række malinger, træfiberplader, pap i gipsvægge, tapet og andre byggematerialer. Uorganiske byggematerialer, som f.eks. mursten, rockwool, glasuld kan også være bevokset af skimmel under fugtige forhold, eller være kalkkilde til Ægte Hussvamp. Støvsamlingerne og snavs på disse materialer giver også næring til skimmelsvampe (Bech Andersen 2001). Gipsplader og eternitplader er kompositmaterialer. Dette betyder, at organiske og uorganiske materialer er blandet sammen. Det sker ofte, at gipspladerne er opfugtet kraftigt fra grundfugt eller vådrum og derfor bliver de ofte angrebet af skimmel (ibid.). Beton, mørtel og kalciumsilikatplader er uorganiske materialer, men lige som mursten eller rockwool kan også give næring til skimmelsvampe, hvis de ikke er vedligeholdte og rengjorte. Endvidere indeholder de overnævnte uorganiske byggematerialer kalk, som er nødvendige for flere nedbrydende svampe, som f.eks. Ægte Hussvamp. Figur 4: Massiv skimmelvækst i hulrum i gipspladevæg, som er opsat i et baderum uden vandtætningsmembran. (By og Byg Anvisning 204 s. 34) Skimmelsvampene vokser normalt på materialernes overflade. De kan vokse på synlige eller på skjulte steder. Skjulte steder kan f.eks. være ligesom vist på figur 4, i hulrum i gipsvæg. Angrebet 11

13 kan først være synligt, hvis vi nedtager halvdelen af vægkonstruktionen, men den skadelig effekt er der fra starten af. Skimmelsvampen kan også leve i ventilationsanlæg og udblæse helbredsmæssige skadelige sporer. Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe hører begge til svamperiget, men alligevel er der en utrolig vigtig forskel, vi skal være opmærksomme på fremover. Skimmelsvampene nedbryder ikke materialerne, men vokser på overfladen og de er farlige for vores helbred, men de er ikke farlige for bygningskonstruktioner. Til gengæld kan materialerne blive fuldstændig sorte og de angrebne materialeoverflader kan få en meget ubehageligt, tungt lugt, som resulterer i, at de skal udskiftes. Nedbrydende svampe er ikke farlige for vores helbred, men til gengæld ødelægges konstruktionerne. Samtidig med, at der er skimmelvækst på materialets overflade, kan der også være angreb i materialet af de nedbrydende og omdannede svampe (Byg Erfa Erfaringsblade ). Figur 5: Kraftig skimmelvækst på tapetseret væg som følge af fugtigt indeklima (Byg Erfa Erfaringsblade )<z<xz Relativ luft fugtighed Luft indeholder en mængde fugt i form af vandamp og kan derfor til en vis grænse optage fugt fra omgivelserne. Når luften ikke kan optage mere fugt fra omgivelserne siger man at luften er mættet. Mængden af fugt som luften kan optage er afhængig af temperaturen sådan at jo højere temperatur des mere fugt kan luften optage. Den relative luftfugtighed er defineret som forholdet mellem det faktiske indhold af vanddamp i luften og vanddampindholdet i luft ved samme temperatur hvis denne var mættet. Når luften er mættet med vanddamp har luften derfor en relativ fugtighed på 100%. (Vissing Andersen 2009 s.5) 12

14 Figur 6: Vanddampdiagram (Vissing s.5) Diagrammet viser at luft på 20 C har en maksimalt vanddampindhold på ca. 17g/m3. Luft med relativ fugtighed på 60% ved samme temperatur er på ca. 10 g/m3. Jo højere temperaturen er, jo mere damp kan luften optage (Vissing 2009). Den relative fugtighed varierer efter årstiderne og tidspunkt på døgnet. I vintermånederne ligger relativ luftfugtigheden højt, men i sommermånederne ligger den lavere. Denne fakta fortæller os allerede meget om, hvornår det er bedst at bygge og hvornår der er størst risiko for at byggematerialerne bliver kritisk påvirket af fugt. Figur 7: Fugtfølsomme byggematerialer anbefales beskyttet mod nedbør i byggeperioden (Byg Erfa Erfaringsblade ) En sommerdag varierer den relative luftfugtighed fra 50% om dagen, til 100% om natten. Dette betyder at om sommeren ligger den gennemsnitlige luftfugtighed på 75%, hvor den om vinteren er på ca. 90%. Den relative fugtighed inde i bygninger afhænger af udeluftens fugtighed. Men der tilføjes altid ekstra fugt fra beboere, derfor bliver vanddampindholdet større inde end ude og udluftningen bliver nødvendigt (ibid.). Relativ luft fugtighed under 75% inde i vore bygninger med en optimal indendørs temperatur vil ikke give anledning til skimmelvampe angreb (Valbjørn 2003). Tommelfingerreglen er, at der må ikke være dug på vinduer. 13

15 Bygninger er altid udsat for fugt og vand påvirkning. Disse påvirkninger kan være af forskellige oprindelser. Året rundt vore bygninger er udsæt til nedbør. Gennem den mindste utæthed f.eks. på taget, kan hurtig resultere i vandskade og grogrund til skimmelsvamp. Kondensdannelse ved kuldebroer kan også give skimmelproblemer. Den opstigende grundfugt kan også opfugte bygningerne nedenfra og give problemer. Under byggeperioden akkumulerer der meget fugt i de forskellige byggematerialer og i mange tilfælde lukkes fugten inde i de nye tætte bygninger. Endvidere producerer beboere fugt med de daglige aktiviteter, som f.eks. madlavning, bad osv. Hver beboer producere ca. 2 liter vanddamp om dagen (Bech Andersen 2001). Vanddampen akkumulerer sig ind i bygningen og giver grobund for skimmelsvampevækst, hvis der ikke er udluftet dagligt. Utætheder omkring installationsrør, oversvømmelse er også en voldsom fugt/vand påvirkning, som hurtig kan giver anledning til skimmelsvampe angreb. Figur 8: Skimmelvækst på opfugtede gipsplader forårsaget af kontakt med fugtig beton (Byg Erfa Erfaringsblade ) Byggematerialer optager vand fra luften i forskellige grad, afhængig af den relative luftfugtighed. Fugten kan nemt transporteres videre fra en konstruktion til den anden, fra et materiale til det andet. På figur 8 kan vi se et eksempel på, hvordan fugten transporteres fra fugtig beton etagedæk videre til gipsvæg, hvorunder gode fugtforhold forekommer angreb af skimmelsvamp. Opfugtning af konstruktioner og materialer kan ske i ældre bygninger, men det er et udbredt fænomen at se i et helt nyt byggeri. Der kan være flere årsager: dårlig projektering, udførelse af arbejdet under meget fugtig forhold (om vinteren f. eks.), uhensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer og anvendelse af disse, uhensigtsmæssig udførelse osv. Figur 9 viser orienterende højest fugtindhold af de forskellige byggematerialer under udførelse af arbejdet. 14

16 Figur 9: Orienterende fugtkriterier for materialer, dvs. højeste fugtindhold (RF), inden efterfølgende overfladebehandling og videre arbejde (Byg Erfa Erfaringsblade ) Optimale temperatur For at sikre en god grobund til skimmelsvampe vækst i vore bygninger skal der også være optimale temperaturer. Optimale temperaturer til vækst af de forskellige skimmel og svampe arter er mellem C. Nogle arter kan klare lavere temperaturer, f. eks. Ægte Hussvamp kan tåle en temperatur på ca. 10 C. Generelt ved lavere temperatur end den specifikke svampe kan klar, går stofskiftet i står og svampen går i kuldedvale. Når temperaturen stiger igen til den optimale, begynder svampene at gro igen. En stor del svampe er kuldefølsomme. Ved højere temperaturer end ca. 37 C kan svampene dør. Letal temperatur betyder drabstemperatur, som den enkelte svamp ikke kan klare og dør. Hver enkelt skimmelsvampeart har sit optimale og letal temperatur, derfor er det utrolig vigtigt at identificere den rigtig skimmelsvamp eller nedbrydende svampeart og afhjælpe på den rigtig måde Delkonklusion Teorien viser sig at skimmelsvamp er et generelt navn for tusindvise mikroorganismer, der hører til den samme familie, svamperiget. Skimmelsvamp forekommer på materialets overflade, uden at nedbryde den, mens nedbrydende svampe ødelægger konstruktionens styrke og arbejder ind i materialet. Skimmelsvamp forårsager helbredsmæssige gener hos mennesker og påvirker vores indeklima dårligt. Nedbrydende svamp er farligt for bygningens styrke, men er ikke sygdomsfremkalderne hos mennesker. Samtidig at der er skimmelvækst på materialets overflade, kan der også være angreb i materialet af de nedbrydende svampe. Inden en bygning er undersøgt foretager man generelt skimmelsvamp undersøgelse, indtil fagkonsulenterne vurderer, om der er angreb af generende indeklima skimmelsvamp, art og vækst eller konstruktionsskadelige svampeart og vækst. Begge svampe kræver alle først fugt, varme og næring i form af organiske materialer eller støv. 15

17 3. De mest almindelige skimmelsvampe i de danske hjem For at finde ud af, hvis der er forekomst af indeklima generende skimmelsvampe eller konstruktionerne er skadet, skal vi have kendskab til de mest forekommende svampearter. I dette afsnit vil jeg undersøge, hvilken svampearter der er de mest almindelige i de danske hjem. Mit formål med denne undersøgelse er at samle kendskab til de forskellige arter og at afprøve den viden i skimmelsvampe undersøgelser. 3.1 Ægte hussvamp (Serpula Lacryma) Det er ikke tilfældigt, at jeg starter dette afsnit med Ægte Hussvamp. Denne svampeart er den mest frygtede og alvorlige svamp i bygninger. Ægte Hussvamp vokser normalt kun i bygninger og ødelægge konstruktionerne. Den forekommer som regel først i husets skjulte konstruktioner og kan derfra hurtig sprede sig inden man opdager den. Denne alvorlig svamp forekommer i hele huset, men mest ved utætheder ved tagkonstruktionen, etageadskillesen, ved opstigende grundfugt og murværk. Ægte Hussvamp angriber primært træværk, men andre materialer kan ligeledes angribes. Ægte Hussvamp er den mest besværlige svamp fordi den er i stand til at transportere vand og opfugte tørt træ fra 0 til 6 meter afstand. Ingen af de andre svampe kan transportere vand. Ægte Hussvamp danner lange strenge, som hedder mycelium og igennem disse arme vokser og transporteres vandet. Gennem disse mycelie, Ægte Hussvamp kan vokse sig igennem murværk, beton og andre materialer til at få fat i tørt og sundt træ (Bech Andersen 2005) Vækstbetingelser Ægte Hussvamps optimumtemperatur ligger på 20 C, men den kan vokse på 2 C og er i stand til at tåle endnu lavere temperatur, helt ned til 10 C. Ægte Hussvamp standser med at vokse ved 28 C og letaltemperaturen ligger på 37 C i minutter (ibid.). Figur 10: Ægte Hussvamp afgiver vandet (Bech Andersen 1995 s. 5) Ægte Hussvamp foretrækker træfugtighed på 20 30%. Hvis træfugtigheden ligger højere, er Ægte Hussvamp i stand til at opsuge vandet og afgive vand i form af dråber. Se figur 10. (Bech Andersen 1995) 16

18 Kalk er nødvendig for Ægte Hussvamp. Derfor trives den bedst i kalkholdige materialer. Disse materialer er mørtel, ler, puds, beton, stenuld, glasuld, gibsonite, gasbeton og leca. Ægte Hussvamps modstandsdygtighed er rigtig højt, den kan være i tørke eller kuldedvale i mange år uden at dø (ibid.). Under optimale forhold, Ægte Hussvamp kan vokse cm om måneden. I relative kort tid kan den bevokse en helt bolig fra kælder til tag (ibid.) Karakteristika Ægte Hussvamp har et meget karakteristisk udseende, som gør det nemt at identificere svampen. Svampens sporer ligger på det angrebne område som et brunlig tykt støvlag. Ægte Hussvamp er meget destruktiv. Træ konstruktionen mister styrken, og den er nedbrudt på en karakteristisk måde: træet bliver misfarvet, gråbrunlig og sprækkes i terninger. Til sidst er der kun brunmuld tilbage. Kalken i mørtel kan nedbrydes og murstenen kan lægge løst (ibid.). Figur 11: Murværk angrebet af Ægte Hussvamp ( Figur 12: Ægte Hussvamp invaderer hele køkkenet ( Figur 13: Karakteristisk udseende af Ægte Hussvamp (Byg Erfa Erfaringsblad ) 17

19 3.2 Hvid Tømmersvamp (Antrodia) Hvid Tømmersvamp er et fælles navn for flere svampe der har karakteristiske fællestræk. De forekommer i huse, i naturen (undtaget Minesvamp) og i miner. Hvid Tømmersvamp er en kraftigt trænedbrydende svamp. De mest almindelige svampe i gruppen er: Hvid Tømmersvamp (Antrodia Sinuosa) og Minesvamp (Antrodia Vaillantii). Begge svampearter kræver høj træfugtighed og høj temperatur. Den største forskel mellem de to arter er, at Minesvampen ikke kan tåle udtørring, som Hvid Tømmersvamp. Hvid Tømmersvamp angriber ofte træet, uden at det kan ses. Når fugtlegemet kommer på overfladen bliver først det synlige angrebet. I denne fase er træet helt blødt og falder i små sprækkeklodser. Hvid Tømmersvamp forekommer oftest i tagkonstruktioner, ofte i uventileret tagkonstruktioner. Minesvamp forekommer, ligesom navnet beskriver i Europas miner. Den er meget frygtet, fordi den nedbryder træprops, der understøtter minegangene. Udover miner, kan minesvamp også forekomme i fugtige kældre. Bjælker af gran og fyr, indstøbt i beton under badeværelser er også ofte angrebet af minesvamp. Etageadskillelsen mellem stue etage og kælder og i trapperum kan forekomme angreb af Minesvamp Vækstbetingelser Minesvampens optimumtemperatur er på 28 C. Den kræver højere temperatur end Ægte Hussvamp eller Gul Tømmersvamp. Optimumtemperaturen ligger højere, og Minesvampen kræver også højere træfugtighed, nemlig på 35 55%. Selvom det ikke er bevist endnu at Minesvampen kræver kalk, ses den alligevel altid i forbindelse med betonvægge, betonbadeværelsesgulv, indskudsler og i minegange. Ved luftfugtigheden på % ses der meget kraftig strengevækst med vatagige, hvide strenger (Bech Andersen 2005). Under optimale forhold kan Minesvampen vokse 12,5 mm pr. dag ved 27 C. Letaltemperaturen lægger på 80 C Karakteristika Begge svampe danner brunmuld i nåletræ. Se figur 14 nedenfor. Figur 14: Træ nedbrudt af Hvid Tømmersvamp under dannelse af brunmuld (Byg Erfa Erfaringsblad ) Det er ret svært at skelne Hvid Tømmersvamp fra Minesvamp. Følgende kendetegn kan anvendes: Hvid Tømmersvamp (Antrodia Sinuosa) Små pølseformede porer Minesvamp (Antrodia Vaillanti) Store runde sporer 18

20 Rørformede, dels kantede og tandede porer Små skrumpeklodser i træ (brunmuld) Findes i tagtømmer i Udvendigt træværk Kan muligvis tåle udtørring Ses ofte i naturen Kopformede porer Store skrumpeklodser i træ (brunmuld) Findes i gulve i forbindelse med lerindskud under badeværelsesgulve eller i Kældervægge, samt i miner Fordrer konstant fugtighed Ses ikke i naturen (Bech Andersen 2005 s.87) Figur 15: Hvid Tømmersvamp ( Figur 16: Hvid Tømmersvamp overflade mycelier (Bech Andersen 2005 s.90) Minesvampen kan nemt forveksles med Ægte Hussvamp. Den danner sprækkeklodser, som Ægte Hussvamp. Forskellen er, at Minesvampen har hvide strenge, som er bløde og bøjelige, hvor Ægte Hussvampens strenge er stive og knækker med en sprød lyd. Hvid Tømmersvampen vokser ikke i murværket, hvor Minesvampen ofte vokser på murværket, som ligger i forbindelse med f.eks. etageadskillelser, men aldrig længere end 0,5 meter fra det. 3.3 Gul tømmersvamp (Coniophora Puteana) Gul Tømmersvamp er den mest almindelige trænedbrydende svampeart i vore bygninger. Gul Tømmersvamp angriber både nåle og løvtræ og forekommer stort set i alle former for trækonstruktioner. Den findes også i naturen, men hyppigst forekommer den i indendørs træværk og bærende konstruktioner, som f.eks. bjælkelag over kælder, indemuret træværk (bjælke, rem, spær og trempelstolp), under utætte vinduer og skotrender, endvidere i krybekældre på forskallingsbrædder og gulvbjælker (Bech Andersen 2005). Gul Tømmersvamp kan nedbrydes hurtigt, men også langsomt afhængig af vækstforholdene. Nedbrydning kan ske på forskellige måder og træet kan nedbrydes både i små og store sprækkeklodser. 19