INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Bygningsteknik Bygningsdesign. Brandteknisk dimensionering af. stålkonstruktioner BK302

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Bygningsteknik Bygningsdesign. Brandteknisk dimensionering af. stålkonstruktioner BK302"

Transkript

1 INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Bygningsteknik Bygningsdesign Brandteknisk dimensionering af stålkonstruktioner Januar 2009 BK302 Peter Ehlers

2

3 Indhold Indhold Side Forord 2 1. Indledning 3 2. Brandsikring af bygninger 5 3. Termisk brandlast 9 4. Stålets egenskaber ved høje temperaturer Profilforholdet Uisoleret stål Isoleret stål 31 Dimensioneringskurver Bæreevne 43 Eksempler 47 Litteratur 57 1

4 Forord Forord Dette kompendium tilstræber at give en kortfattet, opdateret fremstilling af de grundlæggende forhold vedrørende brandteknisk dimensionering af stålkonstruktioner. Emnevalget er begrænset til de ting, man kan få brug for ved dimensionering af sædvanligt forekommende stålkonstruktioner. En række mere specielle emner - tyndplader, kompositkonstruktioner, tvangskræfter på grund af temperaturudvidelse m.m. - er derfor ikke dækket. Kompendiet tager udgangspunkt i de nyeste udgaver af Eurocodes, med enkelte henvisninger til det seneste DS-normsæt. Januar 2009 Peter Ehlers 2

5 Indledning 1. Indledning Begrebet brandteknisk dimensionering omfatter de beregninger, vurderinger og undersøgelser, som er nødvendige for at sikre, at en konstruktion har en brandmodstandsevne, der opfylder myndighedernes krav og bygherrens ønsker. Brandmodstandsevnen måles på: - hvor lang tid konstruktionen kan bevare sin bæreevne i tilfælde af en brand med et ganske bestemt temperaturforløb (standardbrandkurve), - eller på, om konstruktionen kan bevare sin bæreevne, hvis alt brændbart i rummet bryder i brand, og det beregnede temperaturforløbet for denne brand lægges til grund. Grundlag Bygningsreglement Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Eurocode 1 del 1-2: Last på bygværker - Generelle laster - Brandlast Eurocode 3 del 1-2: Design of steel structures - General rules - Structural fire design I det efterfølgende forkortes Eurocode til EC. For alle 3 normer refererer partialkoefficienter m.v. med den værdi, som er angivet i det Nationale Anneks (NA). Last og sikkerhed Bæreevneeftervisning i forbindelse med brand er en ulykkesgrænsetilstand, og for disse gælder det generelt, at der regnes med karakteristiske/sædvanlige værdier. Der regnes altså ikke med en bæreevnereserve som i de normale brudgrænsetilstande. Egenlaster medregnes med deres karakteristiske værdi. For meget følsomme konstruktioner regnes dog med en nedre og øvre værdi af egenlasten, G kj,inf og G kj,sup, hhv. 5 % og 95 % fraktilen af lastens værdi. Variable laster medregnes med deres kvasi-permanente værdi ψ 2 Q k. Konstruktioner som ikke er påvirket af vindlast, skal i princippet ikke undersøges for vandret last. Der bør dog som minimum regnes med en vandret påvirkning svarende til at konstruktionen er ude af lod. I henhold til udførelsesnormen EN er den største tilladelige hældning h/300, svarende til en vandret påvirkning på 0,33 % af den nedadrettede last. Dimensioneringsprincip Hvis last og snitkræfter beregnes i ulykkesgrænsetilstand - brand: - Den kritiske ståltemperatur, d.v.s. den højeste temperatur, som stålkonstruktionen kan tåle uden at bryde sammen, bestemmes. Det eftervises jf. afsnit 6 eller 7, at stålets temperatur kan holdes under den kritiske temperatur for den givne brandlast (varmepåvirkning). - Ståltemperaturen bestemmes ud fra brandlasten, se afsnit 6 og 7. Konstruktionens bæreevne ved denne temperatur bestemmes og sammenholdes med de beregnede snitkræfter. Hvis last og snitkræfter for ulykkesgrænsetilstand - brand ikke bestemmes: - Der vælges en brandisolering som angivet i Brandteknisk vejledning nr. 30 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, og normerne kommer ikke i anvendelse. 3

6 4

7 Brandsikring af bygninger 2. Brandsikring af bygninger Myndighedskrav Bygningsreglementets krav til brandmodstandsevne I bygningsreglementet, BR 08, er fastlagt brandkrav til enfamiliehuse, etageboligbyggeri, hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker og salgslokaler, kontorlokaler, industri- og lagerbygninger, garageanlæg og avls- og driftsbygninger. Nedenstående gennemgang drejer sig hovedsagelig om kravene til brandsikring af bygningers bærende konstruktioner. Figur 2.1 viser de vigtigste krav til brandmodstandsevne af bærende konstruktioner i bygninger som fastlagt i BR 08 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Figur 2.1. Oversigt over de grundlæggende krav til bærende konstruktioners brandmodstandsevne. 1) I anvendelseskategori 6 er brandkravet R 60. 2) Svigt i sekundære bygningsdele kan accepteres, men bygningen skal bevare sin stabilitet i 120 min. I princippet er brandkravene i Bygningsreglementet BR 08 funktionsbaserede, hvorfor der som udgangspunkt ikke stilles standardkrav til brandsikringen. Kravene til konstruktioners brandmodstandsevne er da heller ikke at finde i selve BR 08, men i eksempelsamlingen, som i princippet kun er vejledende. Det skal forstås på den måde, at de anførte brandmodstandsevner kan fraviges, hvis det ved beregning kan eftervises, at brandsikkerheden er tilstrækkelig med en anden løsning. Men dels er en beregningsmæssig eftervisning af brandsikkerheden både besværlig og kostbar, dels kan det være ret vanskeligt at overbevise brandmyndigheden om, at den beregnede brandsikkerhed er tilstrækkelig. 5

8 Brandsikring af bygninger I praksis fraviges bygningsreglementets brandkrav til konstruktioner ret sjældent, men det må forventes, at der efterhånden opstår en praksis for godkendelse af beregninger, hvor brandpåvirkningen bestemmes ved hjælp af avancerede computermodeller. Andre brandkrav Statens Brandinspektion udsender en række tekniske forskrifter, som angiver brandkravene for en række særlig brandfarlige bygningstyper, hvor bygningsreglementets standardkrav ikke er tilstrækkelige. Der findes bl.a. tekniske forskrifter for: - sprøjtemaling og lakering - træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag. - brandfarlige væsker - fyrværkeri Brandsikring Der er 2 grundlæggende former for brandsikring: aktiv brandsikring og passiv brandsikring. Aktiv brandsikring indebærer en eller anden form for automatiseret varsling, alarm til redningsberedskabet (brandvæsenet) og bekæmpelse af brand og røg. Det har den svaghed, at beskyttelsen mangler, hvis automatikken svigter. Den passive brandsikring er til stede hele tiden, f. eks. i form af et beskyttende lag over konstruktionerne. Der er ikke noget, der kan svigte, med mindre nogen går hen og fjerner eller ødelægger beskyttelseslaget. Aktiv brandsikring Den aktive brandsikring har først og fremmest til formål at redde menneskeliv. Hurtig varsling af alle personer i bygningen, alarm til redningsberedskabet og bekæmpelse af brand og røg med sprinkling og røgudluftning skal sikre, at alle personer når ud i god behold. Selv om den aktive brandsikring i mange tilfælde også medfører en væsentlig nedsat brandpåvirkning på konstruktionerne, kan den (endnu) kun i undtagelsestilfælde erstatte eller nedsætte kravene til passiv brandsikring. Passiv brandsikring Den passive brandsikring skal sikre, at konstruktionen kan modstå en brand i det tidsrum, som bygningsreglementet/eksempelsamlingen foreskriver. For stålkonstruktioner betyder det normalt, at konstruktionen på en eller anden måde skal beskyttes mod temperaturstigning for at bevare sin bæreevne under branden. Den krævede brandmodstandstid for konstruktionerne er normalt langt større end den tid, der kræves til personredning. Kravene til brandbeskyttelse af konstruktioner skal først og fremmest sikre, at bygningen ikke styrter sammen over redningsberedskabet under slukningen. Den passive brandsikring omfatter også foranstaltninger til at begrænse brandens udbredelse (opdeling af bygningen i brandceller og brandsektioner) og foranstaltninger mod faren ved røg og andre forbrændingsprodukter (tætte døre og tætning omkring gennemføringer i vægge og dæk). 6

9 Brandsikring af bygninger Brandsikring af stålkonstruktioner I enkelte tilfælde, når den krævede brandmodstandsevne og/eller belastningen på konstruktionen ikke er særlig stor, kan den nødvendige brandmodstandsevne opnås uden nogen form for isolering, idet det kan vises, at ståltemperaturen ikke vil overstige det kritiske niveau (se afsnit 6: uisoleret stål). Som regel er der dog behov for en eller anden form for beskyttelse. De mulige metoder er: Tørre metoder (pladebeklædning): Gipskartonplader Stenuldsplader Kalciumsilikat/vermiculite-plader Træbaserede plader Våde metoder (sprøjt - pensel - puds): Opskummende maling Sprøjteisolering, stenuld + bindemiddel Armeret beton Specifikation/godkendelse MK-godkendelse MK-godkendelse MK-godkendelse DBI-vejledning MK-godkendelse MK-godkendelse (pt. ikke i DK) DBI-vejledning Særlige metoder: Vandfyldte konstruktioner - Betonfyldte konstruktioner - Varmeafskærmende vægge og lofter - Varmeafskærmende (gips)vægge omkring en indvendig stålkonstruktion er i praksis blevet accepteret i flere byggesager, men uden nærmere eftervisning. I henhold til EC skal temperaturforløbet i hulrummet mellem de varmeafskærmende konstruktioner bestemmes ved en varmebalance iht. normerne ENV eller , og herefter kan ståltemperaturen bestemmes vha. de normale formler for temperaturstigning, se afsnit 6 og 7. De to andre særlige metoder har endnu ikke vundet fodfæste i Danmark, blandt andet på grund af en betydelig skepsis hos brandmyndighederne. Men hvis en betonfyldt konstruktion udføres efter reglerne i EC 4, kompositkonstruktioner, vil brandmodstandsevnen umiddelbart kunne eftervises iht. EC 4. Brandisolering i henhold til DBI-vejledning BR 95 henviser til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 30, Brandtekniske eksempler. Heri er angivet et par brandisoleringsmetoder for stålkonstruktioner, som kan anvendes uden nærmere beregning. I de tilfælde, hvor DBI-vejledningen ikke kan anvendes eller ønskes anvendt, skal brandmodstandsevnen eftervises ved beregning som beskrevet i de efterfølgende afsnit. 7

10 8

11 Termisk brandlast 3. Termisk brandlast Den termiske brandlast er fastlagt i Eurocode 1 del 1-2 (her forkortet til EC 1-1-2) og gælder for alle konstruktionsmaterialer. Ved termisk brandlast forstås den temperaturpåvirkning, en konstruktion regnes at være udsat for under brand. Temperaturpåvirkningen bestemmes dels ud fra den temperatur (gastemperatur), der er omkring konstruktionen, dels ud fra den direkte strålingspåvirkning fra flammerne. EC angiver et antal metoder til beregning af den termiske brandlast: - tre nominelle brandforløb, herunder standardbrandkurven (pkt ), - et parametrisk brandforløb (pkt og anneks A) - brandpåvirkning af udvendige konstruktioner (pkt og anneks B) - lokale brande (pkt og Anneks C) - avancerede brandmodeller (pkt og Anneks D og E) Standardbrandkurven Dette er den letteste måde at fastlægge den termiske brandlast på. Uanset hvilken type bygning man betragter, og uanset hvor meget brændbart materiale, der findes i bygningen, beregnes temperaturen under brand som et såkaldt nominelt brandforløb vha. formlen: θ g = log(8t + 1) hvor t er tiden [min] θ g er brandrummets temperatur til tiden t [ C] Figur 3.1. Standardbrandkurven. Standardbrandkurven accepteres som grundlag for brandteknisk dimensionering af bygningskonstruktioner i en lang række lande. Beregning efter standardbrandkurven vil da også i mange tilfælde være på den sikre side i forhold til de nedenfor nævnte, mere præcise energibalancemetoder. Standardbrandkurven gælder primært for brand i træ og træbaserede materialer. Det passer meget godt med den måde, bygninger og inventar brænder på. EC1-1-2 angiver også et nominelt hydro-carbon brandforløb. Men for brand i bygninger er det praktisk talt altid kurven ovenfor, der henvises til, når man taler om standardbrandkurven. Der er desuden en brandkurve for udvendig brand, se sidst i dette afsnit. 9

12 Termisk brandlast Energibalancemetoder Det grundlæggende princip i energibalancemetoderne er, at der opstilles en varmebalance for gastemperaturen i den enkelte brandcelle. I varmebalancen indgår energiudviklingen ved branden (tilført energi) og afgivelsen af energi til omgivelserne (bortledt energi). Det forudsættes, at det ikke brænder i de omgivende brandceller. Den tilførte energi bestemmes ud fra mængden af brændbart materiale i brandcellen og empirisk fastsatte værdier for forbrændingshastighed. En del af energien bortventileres til det fri og til de omgivende rum gennem brandcellens åbninger, en del bortledes ved transmission gennem de omgivende flader, og endelig bliver en del af energien absorberet af de omgivende flader p.g.a. fladernes varmekapacitet. Så længe den tilførte energi overstiger den afgivne, stiger temperaturen i brandcellen. Når tilførslen af energi ophører, fordi der ikke er mere der kan brænde, falder temperaturen igen. Ideelt set skal en energibalancemetode tage hensyn til 1: Mængde og type af brændbart materiale i brandcellen. 2: Mængde af tilført luft pr. tidsenhed. 3: Brandcellens geometri: areal af gulv, vægge, loft og åbninger. 4: Termiske egenskaber af omgivende flader. 5: Det brændbare materiales form og placering i rummet. Punkt 5 lader sig ikke indbygge i en simpel beregningsmodel. Normalt er temperaturen nogenlunde ens i hele brandcellen under en brand, men i nogle tilfælde - store rum med ujævnt fordelt brandbelastning og åbninger kun i den ene side - kan temperaturfordelingen blive ret ujævn. Energibalancen kan tilnærmet beregnes som et parametrisk brandforløb, se nedenfor. Hvis punkt 5 ovenfor skal med i beregningen, kan beregningen udføres efter reglerne for lokale brande eller med avancerede brandmodeller, jf. oversigten på foregående side. Parametrisk brandforløb Der har i en række år eksisteret nogenlunde ensartede metoder til beregning af parametrisk brandforløb i flere europæiske lande. Fælles for alle parametriske modeller er, at der i beregningen indgår en åbningsfaktor O, se næste side. En af de ældste metoder kaldes netop åbningsfaktormetoden, og har været anvendt til brandteknisk dimensionering i Sverige siden Der tages udgangspunkt i en standardbrandcelle ( brandcelle type A), som er karakteriseret ved, at de omgivende flader har en varmeledningsevne λ = 0,81 W/mK, og produktet densitet gange specifik varmekapacitet ρ c p = J/m 3 K. Det svarer til en blanding af lige dele beton, letbeton og tegl. Brandcellens brandbelastning pr. m² begrænsningsflade q [MJ/m²] fastlægges. Der regnes med, at det brændbare materiale har samme brandkarakteristik som træ. Hvis den aktuelle brandcelle afviger fra standardbrandcellen, må der nu beregnes en ækvivalent åbningsfaktor og en ækvivalent brandbelastning for standardbrandcellen ved hjælp af omregningsfaktoren k fikt. Der er beregnet værdier for k fikt for 7 alternative opbygninger af brandcellen med flader af beton, gasbeton, gipsplader m.v. Hvis den betragtede brandcelle ikke passer med et af de opstillede alternativer, må k fikt interpoleres. 10

13 Termisk brandlast Energibalancen for standardbrandcellen er en gang for alle beregnet, og der er udarbejdet tidtemperatur tabeller for en række kombinationer af åbningsfaktor og brandbelastning. Den endelige beregning af temperaturforløbet for den aktuelle brandcelle udføres ved interpolation mellem de forskellige tabelværdier. Parametrisk brandforløb iht. EC Anneks A Metoden i Anneks A bygger på samme teori som den svenske, og de grundlæggende parametre går igen. Åbningsfaktoren og brandbelastningen defineres på samme måde, men alle tabelopslag og interpolationer er afskaffet. Brandcelle er her omdøbt til brandrum, og der er ingen standardbrandrum; i stedet indgår de afgrænsende fladers termiske egenskaber direkte i formlerne. Temperaturforløbet beregnes ved hjælp af nogle simple formler, som er en matematisk tilnærmelse til det "korrekte" temperaturforløb. Der er visse begrænsninger: Gulvarealet i brandrummet må ikke overstige 500 m², rumhøjden må ikke overstige 4 m, der må ikke være indskudte etager, der er øvre og nedre grænser for åbningsfaktoren O, og åbninger i taget kan ikke medregnes. Parametre og formler gennemgås nedenfor i den rækkefølge, de anvendes i beregningen, med de ændringer som er angivet i det danske NA. Ændringerne i NA er ret betydelige: Punkt 3 og 7 er ændret og punkt 8-11 afskaffet, og det medfører i alt væsentligt en tilbagevenden til beregningsmetoden fra DS 410:1998. A t er det samlede areal af omsluttende konstruktioner, incl. åbninger [m²] A v er de lodrette åbningers samlede areal [m²] h eq er de lodrette åbningers gennemsnitlige højde [m] h eq = Σ(A i h i )/ΣA i hvor A i er arealet af åbninger med højden h i O er åbningsfaktoren [m ½ ] O = A v h eq /A t 0,02 # O # 0,20 b angiver fladernes termiske egenskaber [J/m²s ½ K] b = ρcλ 100 # b # 2200 hvor ρ er begrænsningsfladernes densitet [kg/m 3 ] c er fladernes specifikke varmekapacitet [J/kgK] λ er fladernes varmeledningsevne [W/mK] For begrænsningsflader, der består af flere lag, fx. hulmure eller lette vægge, beregnes en vægtet middelværdi af den termiske inerti, afhængig af hvor hurtigt varmen fra branden trænger ind i konstruktionen. Beregningen er kun defineret for de to første lag, med termiske egenskaber b 1 og b 2. Hvis b 1 < b 2 vælges på den sikre side b = b 1. Hvis b 1 > b 2 beregnes en grænsetykkelse (varmeindtrængningsdybde) s lim 11

14 Termisk brandlast t s lim = max λ 1 (t max indsættes i sekunder) [m] c 1 ρ 1 Hvis s 1 > s lim er b = b 1. Varmen fra branden når i dette tilfælde ikke ind i lag 2 før branden har toppet, og det er kun de termiske egenskaber af lag 1 der får betydning for temperaturudviklingen i brandrummet. Hvis s 1 < s lim bestemmes en vægtet værdi af b: b = s 1 s lim b 1 % 1& s 1 s lim b 2 EC giver ingen materialeværdier til bestemmelse af b. Nedenstående tabel med vejledende værdier af materialeparametrene for de mest almindelige materialer er hentet fra DS 410:1998, tabel V Materiale ρ [kg/m 3 ] c [J/kgK] λ [W/mK] Murværk Beton Klinkerbeton Porebeton Mineraluld Gips Træ Stål , , , , , , , , ,5 0,8 0,55 0,2 0,1 0,15 0,15 40 Tabel 3.1. Vejledende materialeparametre til bestemmelse af b. Der vil normalt være forskellige b-faktorer i vægge, loft og gulv. Derfor bestemmes en gennemsnitlig, arealvægtet b-værdi for hele rummet: b ' Σ(b j A j ) A t &A v [J/m²s ½ K] Γ = (O/b) 2 /(0,04/1160) 2 = (29000 O/b)² Γ (= gamma) er en dimensionsløs tidsfaktor q t,d er brandbelastningen pr. m 2 omgivende areal 50 < q t,d < 1000 [MJ/m²] t max = 7, q t,d /O er tidspunktet for opvarmningsfasens ophør [minutter] Gastemperaturforløbet bestemmes ved hjælp af formlen: θ g = 20 + [ 345 log 10 ( 8 Γ t + 1) ] / [ 1 + 0,04 (t / t max ) 3,5 ] [ C] hvor t er tiden fra brandens start [minutter] 12

15 Termisk brandlast Brandbelastning Brandbelastningen er afgørende for, hvor stor temperaturen i rummet og dermed i stålet bliver. Ved store brandbelastninger vil beregninger baseret på parametrisk brandforløb ofte føre til højere ståltemperaturer end standardbrandkurven, og så er det mest nærliggende at basere beregningen på standardbrandkurven. Det Nationale Anneks angiver som udgangspunkt brandbelastninger som angivet i tabel 3.2, hvis ikke en anden (lavere) værdi kan dokumenteres. Hvis brandbelastningerne fra tabel 3.2 ikke kan anvendes eller ikke ønskes anvendt, er det muligt at sammentælle alle brandbelastninger for det aktuelle rum i MJ og dele med arealet af de omgivende flader. Det vil dog kræve en forhandling med den lokale brandmyndighed, som skal godkende en evt. lavere værdi af q t,d end angivet i tabel 3.2. Til orientering er i tabel 3.3 gengivet brandbelastninger pr. m2 gulvareal iht. EC Anneks E. Værdierne er ikke godkendt i Danmark, jf. det Nationale Anneks. Anvendelse Bolig og kontorer Hospitaler, undervisningslokaler, biografer og hoteller Brandbelastning pr m 2 omgivende areal q t,d [MJ/m 2 ] Tabel 3.2. Brandbelastninger iht. NA. Anvendelse Beboelse Hospital (stue) Hotel (værelse) Bibliotek Kontor Klasselokale på skole Butikscenter Teater (biograf) Transport (offentligt rum) Brandbelastning pr m 2 gulvareal, 80 % fraktil [MJ/m 2 ] Tabel 3.3. Brandbelastning iht. Anneks E tabel E.4. 13

16 Termisk brandlast Eksempel Der betragtes et brandrum som vist på fig Alle begrænsningsflader i brandrummet regnes at have termiske egenskaber som standardbrandcellen i den svenske åbningsfaktormetode. Dermed bliver det muligt direkte at sammenligne resultaterne af de to metoder. Fig Brandrum. Areal af begrænsningsflader: A t = , ,5 = 98 m² Areal af åbninger: A v = 0,95 1, ,4 = 1,8 + 2,8 = 4,6 m² Åbningernes gennemsnitshøjde: h eq = (1,8 1,9 + 2,8 1,4) / 4,6 = 1,6 m 4,6 1,6 Åbningsfaktor: O = = 0,06 m ½ 98 Fladernes termiske egenskaber: ρ c = J/m 3 K og λ = 0,81 W/mK b = ,81 = 1163 J/m²s ½ K Figur 3.3 viser temperaturforløbet for en række forskellige brandbelastninger, beregnet efter hhv. EC og den svenske åbningsfaktormetode. Standardbrandkurven er medtaget til sammenligning. Brandbelastningen q t,d i MJ/m² er markeret på kurverne. Figur 3.3. Gastemperaturforløb i h. t. EC NA (tv) og den svenske åbningsfaktormetode (th) for O = 0,06 m ½ og b = 1163 J/m²s ½ K. Tallene på kurverne angiver brandbelastningen i MJ/m 2. SBK = standardbrandkurven. Der er en vis lighed mellem kurverne, og alligevel ikke helt: Generelt er EC 1-kurverne på den sikre side i forhold til de svenske kurver, især i den danske udgave iht. NA. Efterfølgende energibalanceberegninger er baseret på EC NA. 14

17 Termisk brandlast Åbningsfaktoren Åbningsfaktoren bestemmes ud fra de åbninger, der i løbet af en brand kan forventes at give ventilation til rummet. Alle vinduers glasareal kan umiddelbart medregnes. Det er lidt mere usikkert, hvordan døre med en vis brandmodstandsevne skal indregnes. Hvis døren er lukket ved starten af branden, varer det længe, før dens areal får indflydelse på branden. Ligeledes varer det et stykke tid, før vindues- og dørkarme er brændt væk. Derfor skal både den største og den mindste sandsynlige åbningsfaktor overvejes; og hvis det ikke umiddelbart er muligt at afgøre, hvad der er det farligste, gennemregnes begge tilfælde. Når åbningsfaktoren varieres, ændres temperaturforløbet fra start til slut. Stor lufttilgang (stor åbningsfaktor) giver en hurtig forbrænding, hurtig temperaturstigning, høj maksimal temperatur og hurtig afkøling, mens lille luftilgang giver et langsommere forløb og lavere temperaturer. På figur 3.4 ses temperaturforløbet for to værdier af brandbelastningen ved forskellige værdier af åbningsfaktoren. Fladernes termiske egenskaber er som i det foregående eksempel. Figur 3.4. Gastemperaturforløb ved en brandbelastning på 100 MJ/m² (tv) og 200 MJ/m² (th), b = 1163 J/m²s ½ K, og åbningsfaktorer som angivet på kurverne. SBK = standardbrandkurven. Begrænsningsfladernes termiske egenskaber Opvarmningsfasens tidsforløb er praktisk talt uafhængig af b. Som det fremgår af nedenstående kurver, nås den maksimale temperatur samtidig for alle værdier af b. Hvis begrænsningsfladerne har stor varmekapacitet - fx. beton - opsuger de noget af varmen og dæmper dermed temperaturstigningen. Når ilden dør ud, afgiver de varmen igen, således at temperaturen falder ret langsomt. Lette isolerende flader giver en hastigere temperaturstigning og en højere maksimal temperatur; til gengæld falder temperaturen hurtigere efter branden. I lette materialer stiger varmeledningsevnen stærkt med temperaturen, men i beregningen indgår λ med en fast værdi. På den sikre side kan λ for normale temperaturer indsættes; EC 1 del 1-2 angiver som vejledning i Anneks A, at værdier for c, ρ og λ kan vælges svarende til normal rumtemperatur. 15

18 Termisk brandlast Alternativt kan indsættes en forsigtigt skønnet λ svarede til den forventede gennemsnitlige temperatur i isoleringen, jf. tabel 3.1. Temperaturens indflydelse er stor; for let mineraluld bliver λ ca. firedoblet ved en temperaturstigning fra 0 til 300 C. Figur 3.5 viser gastemperaturforløbet for brandbelastninger på hhv. 100 og 200 MJ/m² ved forskellige værdier af b. Åbningsfaktoren er i begge tilfælde 0,06 m ½. Figur 3.5. Gastemperaturforløb for brandbelastningen 100 MJ/m² (tv) og 200 MJ/m 2 (th), åbningsfaktor 0,06 m ½ og termiske egenskaber b som angivet på kurverne. Sammenligning med EC uden NA Som nævnt ovenfor ændrer den danske NA grundlæggende på beregningsmodellen for temperaturforløb i Anneks A. Til sammenligning viser nedenstående figurer resultater med hhv. uden NA for et par tilfælde. Figur 3.6. Gastemperaturforløb i h. t. EC NA (tv) og EC uden NA (th) for O = 0,06 m ½ og b = 1163 J/m²s ½ K. Tallene på kurverne angiver brandbelastningen i MJ/m 2. SBK = standardbrandkurven. 16

19 Termisk brandlast Figur 3.7. Gastemperaturforløb ved en brandbelastning på 100 MJ/m² (øverst) og 200 MJ/m² (nederst), b = 1163 J/m²s ½ K, og åbningsfaktorer som angivet på kurverne. Til venstre EC NA og til højre EC uden NA. Udvendig brand For udvendig brand angives i pkt et temperaturforløb givet ved θ g = 660( 1-0,687 e -0,32 t - 0,313 e -3,8 t ) + 20 [ C] Figur 3.8. Temperaturforløb for udvendig brand. Udvendige konstruktioner kan også være påvirket af en brand inde i bygningen. EC giver i pkt og anneks B anvisninger til beregning af brandpåvirkningen af konstruktioner uden for brandrummet. 17

20 Termisk brandlast Andre brandmodeller EC angiver i pkt og Anneks C beregningsregler for lokale, ikke overtændte brande. Denne model kan komme på tale, når brandlasterne er så små og så fordelt i rummet, at en brand ét sted i rummet ikke kan skabe overtænding, dvs. antænde alt brændbart i resten af rummet. Som alternativ til normens forenklede brandmodeller kan temperaturudviklingen beregnes med avancerede computermodeller, enten en-zone-modeller eller CFD-modeller (det nationale anneks udelukker to-zone-modeller). Beregningerne bliver langt mere omfattende, til gengæld er der ingen begrænsninger på rummets geometri, åbningernes placering m.m. Termisk last på konstruktioner. Den termiske påvirkning af konstruktioner er givet ved nettovarmefluxen h net :... h net = h net,c + h net,r [W/m 2 ] Den konvektive del af varmefluxen er. h net,c = α c (Θ g - Θ m ) [W/m 2 ] hvor α c er varmeovergangskoefficienten [W/m 2 K] α c = 25 W/m 2 K for nominelle brandforløb (standardbrand) α c = 35 W/m 2 K for naturlige brandmodeller (fx. parametrisk brandforløb) Θ g er røggasgastemperaturen [EC] Θ m er konstruktionens overfladetemperatur [EC] Strålingsdelen af varmefluxen er. h net,r = Φ g m g f σ [(Θ r + 273) 4 - (Θ m + 273) 4 ] [W/m 2 ] hvor Φ = 1 er konfigurationsfaktoren g m = 0,7 er strålingsfaktoren for konstruktionens overflade g f = 1,0 er brandgassernes strålingsfaktor σ = 5, er Stefan Boltzmanns konstant [W/m 2 K 4 ] Θ r er den effektive strålingstemperatur [EC] Θ m er konstruktionens overfladetemperatur [EC] Konfigurationsfaktoren Φ kan i særlige tilfælde reduceres, se EC 1-1-2, anneks G. De anførte værdier for g m, g f og σ gælder for stålkonstruktioner. For andre materialer kan der være angivet andre værdier i de respektive normer. Strålingstemperaturen Θ r sættes normalt lig med gastemperaturen Θ g, svarende til konstruktioner helt omsluttet af flammer. Overfladetemperaturen Θ m betegnes for stålkonstruktioner Θ a. For stål kan formlen for varmeflux omskrives og forenkles til:. h net = α c (Θ g - Θ a ) + 0,8 5, [(Θ g - 273) 4 - (Θ a - 273) 4 ] [W/m 2 ] 18

21 Stålets egenskaber ved høje temperaturer 4. Stålets egenskaber ved høje temperaturer Både stålets flydespænding og elasticitetsmodul falder, når temperaturen stiger, og samtidig ændres hele arbejdskurvens form, så der efterhånden bliver stor afstand mellem proportionalitetsspænding og flydespænding. Det er primært flydespændingen og elasticitetsmodulet, der anvendes ved dimensionering i ulykkesgrænsetilstand - brand. Hvis en konstruktions deformationer under brand er kritisk, bør man dog ikke acceptere spændinger væsentlig højere end proportionalitetsgrænsen. Det kan fx. være en bjælke, som bøjer så meget ned under brand, at den kan skride ud af sit vederlag. Nedenstående formler, tabeller og kurver for stålets egenskaber er angivet i Eurocode 3 del 1.2 afsnit 3 og Anneks D. Arbejdslinie ved høje temperaturer Almindeligt konstruktionsstål har ved lave temperaturer en arbejdslinie, der er lineærelastisk stort set hele vejen op til flydegrænsen, hvor den knækker skarpt og bliver vandret. Efterhånden som temperaturen stiger, bliver overgangen fra den elastiske del af arbejdslinien til flydeområdet mere og mere afrundet. Figur 4.1 viser første del af arbejdslinien for konstruktionsstål ved temperaturer fra 20 C til 800 C. Bemærk, at for alle temperaturer over ca. 200 C regnes g y,θ = (g y,θ er tøjningen ved fuldt udviklet flydning ved temperaturen θ). Ved 20 C ligger g y ca. fra 1, til , afhængig af stålkvalitet. Figur 4.1. Arbejdslinier for temperaturer fra 20 C til 800 C. Flydespænding og elasticitetsmodul Arbejdslinien ændrer sig og flydespændingen aftager som vist på figur 4.1, når temperaturen stiger. Ved bæreevneberegninger efter normerne tages der indirekte hensyn til arbejdsliniens form, så det er kun nødvendigt at kende værdien af flydespændingen og elasticitetesmodulet. I EC 3-1-2, afsnit 3.2, er angivet reduktionsfaktorer for flydespænding, proportionalitetsgrænse og elasticitetsmodul, se nedenstående tabel 4.1 og figur 4.2 og 4.3. På grund af de store deformationer, som hører til f y,θ, angiver det danske NA til EC at for konstruktioner, som ikke tåler store deformationer, fordi brandisoleringen kan tænkes at revne eller falde af eller bjælken kan skride ud af sin understøtning osv., bør der som flydespænding regnes med 0,2 % - spændingen iht. Anneks E. 19

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk FireFree ScandiBoard Brandsikring af stålkonstruktioner www.scandisupply.dk Datablad Data 850 2012-03-09 FireFree ScandiBoard 850 FireFree ScandiBoard 850 er en let kalciumsilikat plade, der er testet

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand Kristian Hertz Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand

bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand Kristian Hertz Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand Vejledning i dimensionering af 1 Kristian Hertz Vejledning i dimensionering af Version 2-3 September 2006 Vejledning i dimensionering af 2 Forord Denne vejledning er blevet til på foranledning af Dansk

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner Brandisolering Af bærende stålkonstruktioner Glasroc F FireCase Flot og brandsikker beklædning af stålkonstruktioner Glasroc F Firecase er et effektivt system til beklædning og passiv brandbeskyttelse

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

FireFree B744/B745 Brandplader

FireFree B744/B745 Brandplader FireFree B744/B745 Vare nr. Navn Antal EAN Palle str. B744 H 1200 x 600 FireFree B744 H 1 stk. 5705673000016 72 stk. B745 H 1200 x 600 FireFree B745 H 1 stk. 5705673000023 72 stk. www.scandisupply.dk 0843

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no Aduro 5-1 Indbygningsvejledning www.aduro.dk / www.aduro.no Installation af pejseindsatsen Du må gerne selv installere din pejseindsats det kan dog anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Du kan

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Anvisning: Udvidelse af badeværelse.

Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Maj 2015 Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Generelt Inden arbejdet udføres, skal der skriftligt indhentes byggetilladelse hos AB Solbjergs bestyrelse og eventuelt andre relevante myndigheder. (Kun Solbjerg)

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Aarhus Brandvæsen 2013 Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Tilsyn og Myndighed FORMÅL I butikker beregnet til flere end 150 personer skal inventaropstilling m.m., jfr. Bekendtgørelse

Læs mere

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Montageanvisning for enkelt modul skorstene CE-mærket Certifikat Producent Er godkendt til følgende temperaturklasser: T400 = Godkendt til 400 C T450 = Godkendt

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld EN 1366-2

Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld EN 1366-2 Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld www.air2trust.com Primære egenskaber Nye testede brandsikringsprodukter WH25 seriens runde brandspjæld giver maksimal beskyttelse ved at forhindre brand i at sprede

Læs mere

Vejl. prisliste. 1. april 2012. Teknisk isolering. ÅRHUS N Johann Gutenbergsvej 11-13 8200 Århus N Tlf. 70 20 01 22 Fax 86 34 58 10

Vejl. prisliste. 1. april 2012. Teknisk isolering. ÅRHUS N Johann Gutenbergsvej 11-13 8200 Århus N Tlf. 70 20 01 22 Fax 86 34 58 10 liste 1. april 2012 Teknisk isolering www.armadan.dk IsoverprislisteForsideIDÈ.indd 1 27-03-2012 08:35:52 Indholdsfortegnelse Indhold Side Boaflex 1 Boaflex, stjernekerne 2 TapeLock 3-7 Foamglas rørskåle

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Brandsikring af ventilationskanaler

Brandsikring af ventilationskanaler Brndsikring f ventiltionsknler Klsse EI 30/E 60 A2-s1, d0 November 2 010 Monteringsvejledning for brndisolering iht. DS428, 3. udgve, 2009 - og lukninger med Conlit Brndskotplde, EI60 [BS60] Runde knler

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Rigitone BIG system Monteringsvejledning

Rigitone BIG system Monteringsvejledning Rigitone BIG system Monteringsvejledning Design og teknik Produktbeskrivelse / anvendelse Rigitone BIG med kant A1 er et fuldperforeret akustikloft, der fremstår som en ubrudt flade uden synlige samlinger.

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

PAROC Hvac Fire. Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011

PAROC Hvac Fire. Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011 PAROC Hvac Fire Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011 Teknisk Isolering November 2013 Indhold Brandsikring med PAROC Stenuld... 3 PAROC Hvac Fire Mat Cirkulær kanal...

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer.

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. 1 af 5 GENNEMFØRINGER I TRÆBASEREDE (TAG)ELEMENTER Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. I det

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Drænhul, vendes mod indvendig side

Drænhul, vendes mod indvendig side Montering Montering af stålskelet Afkortning af slidsede profiler Profilerne kan afkortes med Gyproc Twincutter 160 eller niblingsmaskine. Bærende profiler skal have vinkelrette snitflader, der modsvarer

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

TCA-Etagedæk. TCA-Etagedæk har forskellig opbygning afhængigt af spændvidde og krav til bæreevne og lydisolation.

TCA-Etagedæk. TCA-Etagedæk har forskellig opbygning afhængigt af spændvidde og krav til bæreevne og lydisolation. TCA-Etagedæk Gyproc TCA-Etagedæk Gyproc TCA-Etagedæk er betegnelsen for et system til opbygning af lette etageadskillelser der er klassificeret som BS-etageadskillelse 60. Systemet består af et bærende

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Brandtætningsskum 2K

Brandtætningsskum 2K Brandtætningsskum 2K Brandmodstandsevnen for blandede tætninger er: Brandmodstandsevnen for kabel og rørgennemføringer er: EI 120 Side 1 af 16 for massive og flexible vægge og etageadæk ETA-11/0206 Tætninger

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Fastgørelse med fischer i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Marts

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER

CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER Monteringsvejledning for brndisolering iht. DS428, 4. udgve, 2011 - og lukninger med Conlit Brndskotplde, EI60 [BS60] Klsse EI 30/E 60 A2-s1, d0 1 2013 Runde

Læs mere

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005 Athena DIMENSION Varmetab 4 December 2005 1 Indledning...2 2 Beregningsgrundlag...2 3 Opstart...2 3.1 Installation...2 3.2 Konfiguration...2 3.3 Opstilling af sag...3 4 Appendix A. Varmetab 4 filer...5

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

ULTIMATE Tech isolerings løsninger Høje præstationer ved høje temperaturer

ULTIMATE Tech isolerings løsninger Høje præstationer ved høje temperaturer isolerings løsninger Høje præstationer ved høje temperaturer The logotype Le lo Det er lettere at isolere med ISOVER 2 Tænk fremadrettet på isolering Termisk isolering bliver stadig vigtigere, når der

Læs mere