INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Bygningsteknik Bygningsdesign. Brandteknisk dimensionering af. stålkonstruktioner BK302

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Bygningsteknik Bygningsdesign. Brandteknisk dimensionering af. stålkonstruktioner BK302"

Transkript

1 INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Bygningsteknik Bygningsdesign Brandteknisk dimensionering af stålkonstruktioner Januar 2009 BK302 Peter Ehlers

2

3 Indhold Indhold Side Forord 2 1. Indledning 3 2. Brandsikring af bygninger 5 3. Termisk brandlast 9 4. Stålets egenskaber ved høje temperaturer Profilforholdet Uisoleret stål Isoleret stål 31 Dimensioneringskurver Bæreevne 43 Eksempler 47 Litteratur 57 1

4 Forord Forord Dette kompendium tilstræber at give en kortfattet, opdateret fremstilling af de grundlæggende forhold vedrørende brandteknisk dimensionering af stålkonstruktioner. Emnevalget er begrænset til de ting, man kan få brug for ved dimensionering af sædvanligt forekommende stålkonstruktioner. En række mere specielle emner - tyndplader, kompositkonstruktioner, tvangskræfter på grund af temperaturudvidelse m.m. - er derfor ikke dækket. Kompendiet tager udgangspunkt i de nyeste udgaver af Eurocodes, med enkelte henvisninger til det seneste DS-normsæt. Januar 2009 Peter Ehlers 2

5 Indledning 1. Indledning Begrebet brandteknisk dimensionering omfatter de beregninger, vurderinger og undersøgelser, som er nødvendige for at sikre, at en konstruktion har en brandmodstandsevne, der opfylder myndighedernes krav og bygherrens ønsker. Brandmodstandsevnen måles på: - hvor lang tid konstruktionen kan bevare sin bæreevne i tilfælde af en brand med et ganske bestemt temperaturforløb (standardbrandkurve), - eller på, om konstruktionen kan bevare sin bæreevne, hvis alt brændbart i rummet bryder i brand, og det beregnede temperaturforløbet for denne brand lægges til grund. Grundlag Bygningsreglement Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Eurocode 1 del 1-2: Last på bygværker - Generelle laster - Brandlast Eurocode 3 del 1-2: Design of steel structures - General rules - Structural fire design I det efterfølgende forkortes Eurocode til EC. For alle 3 normer refererer partialkoefficienter m.v. med den værdi, som er angivet i det Nationale Anneks (NA). Last og sikkerhed Bæreevneeftervisning i forbindelse med brand er en ulykkesgrænsetilstand, og for disse gælder det generelt, at der regnes med karakteristiske/sædvanlige værdier. Der regnes altså ikke med en bæreevnereserve som i de normale brudgrænsetilstande. Egenlaster medregnes med deres karakteristiske værdi. For meget følsomme konstruktioner regnes dog med en nedre og øvre værdi af egenlasten, G kj,inf og G kj,sup, hhv. 5 % og 95 % fraktilen af lastens værdi. Variable laster medregnes med deres kvasi-permanente værdi ψ 2 Q k. Konstruktioner som ikke er påvirket af vindlast, skal i princippet ikke undersøges for vandret last. Der bør dog som minimum regnes med en vandret påvirkning svarende til at konstruktionen er ude af lod. I henhold til udførelsesnormen EN er den største tilladelige hældning h/300, svarende til en vandret påvirkning på 0,33 % af den nedadrettede last. Dimensioneringsprincip Hvis last og snitkræfter beregnes i ulykkesgrænsetilstand - brand: - Den kritiske ståltemperatur, d.v.s. den højeste temperatur, som stålkonstruktionen kan tåle uden at bryde sammen, bestemmes. Det eftervises jf. afsnit 6 eller 7, at stålets temperatur kan holdes under den kritiske temperatur for den givne brandlast (varmepåvirkning). - Ståltemperaturen bestemmes ud fra brandlasten, se afsnit 6 og 7. Konstruktionens bæreevne ved denne temperatur bestemmes og sammenholdes med de beregnede snitkræfter. Hvis last og snitkræfter for ulykkesgrænsetilstand - brand ikke bestemmes: - Der vælges en brandisolering som angivet i Brandteknisk vejledning nr. 30 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, og normerne kommer ikke i anvendelse. 3

6 4

7 Brandsikring af bygninger 2. Brandsikring af bygninger Myndighedskrav Bygningsreglementets krav til brandmodstandsevne I bygningsreglementet, BR 08, er fastlagt brandkrav til enfamiliehuse, etageboligbyggeri, hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker og salgslokaler, kontorlokaler, industri- og lagerbygninger, garageanlæg og avls- og driftsbygninger. Nedenstående gennemgang drejer sig hovedsagelig om kravene til brandsikring af bygningers bærende konstruktioner. Figur 2.1 viser de vigtigste krav til brandmodstandsevne af bærende konstruktioner i bygninger som fastlagt i BR 08 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Figur 2.1. Oversigt over de grundlæggende krav til bærende konstruktioners brandmodstandsevne. 1) I anvendelseskategori 6 er brandkravet R 60. 2) Svigt i sekundære bygningsdele kan accepteres, men bygningen skal bevare sin stabilitet i 120 min. I princippet er brandkravene i Bygningsreglementet BR 08 funktionsbaserede, hvorfor der som udgangspunkt ikke stilles standardkrav til brandsikringen. Kravene til konstruktioners brandmodstandsevne er da heller ikke at finde i selve BR 08, men i eksempelsamlingen, som i princippet kun er vejledende. Det skal forstås på den måde, at de anførte brandmodstandsevner kan fraviges, hvis det ved beregning kan eftervises, at brandsikkerheden er tilstrækkelig med en anden løsning. Men dels er en beregningsmæssig eftervisning af brandsikkerheden både besværlig og kostbar, dels kan det være ret vanskeligt at overbevise brandmyndigheden om, at den beregnede brandsikkerhed er tilstrækkelig. 5

8 Brandsikring af bygninger I praksis fraviges bygningsreglementets brandkrav til konstruktioner ret sjældent, men det må forventes, at der efterhånden opstår en praksis for godkendelse af beregninger, hvor brandpåvirkningen bestemmes ved hjælp af avancerede computermodeller. Andre brandkrav Statens Brandinspektion udsender en række tekniske forskrifter, som angiver brandkravene for en række særlig brandfarlige bygningstyper, hvor bygningsreglementets standardkrav ikke er tilstrækkelige. Der findes bl.a. tekniske forskrifter for: - sprøjtemaling og lakering - træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag. - brandfarlige væsker - fyrværkeri Brandsikring Der er 2 grundlæggende former for brandsikring: aktiv brandsikring og passiv brandsikring. Aktiv brandsikring indebærer en eller anden form for automatiseret varsling, alarm til redningsberedskabet (brandvæsenet) og bekæmpelse af brand og røg. Det har den svaghed, at beskyttelsen mangler, hvis automatikken svigter. Den passive brandsikring er til stede hele tiden, f. eks. i form af et beskyttende lag over konstruktionerne. Der er ikke noget, der kan svigte, med mindre nogen går hen og fjerner eller ødelægger beskyttelseslaget. Aktiv brandsikring Den aktive brandsikring har først og fremmest til formål at redde menneskeliv. Hurtig varsling af alle personer i bygningen, alarm til redningsberedskabet og bekæmpelse af brand og røg med sprinkling og røgudluftning skal sikre, at alle personer når ud i god behold. Selv om den aktive brandsikring i mange tilfælde også medfører en væsentlig nedsat brandpåvirkning på konstruktionerne, kan den (endnu) kun i undtagelsestilfælde erstatte eller nedsætte kravene til passiv brandsikring. Passiv brandsikring Den passive brandsikring skal sikre, at konstruktionen kan modstå en brand i det tidsrum, som bygningsreglementet/eksempelsamlingen foreskriver. For stålkonstruktioner betyder det normalt, at konstruktionen på en eller anden måde skal beskyttes mod temperaturstigning for at bevare sin bæreevne under branden. Den krævede brandmodstandstid for konstruktionerne er normalt langt større end den tid, der kræves til personredning. Kravene til brandbeskyttelse af konstruktioner skal først og fremmest sikre, at bygningen ikke styrter sammen over redningsberedskabet under slukningen. Den passive brandsikring omfatter også foranstaltninger til at begrænse brandens udbredelse (opdeling af bygningen i brandceller og brandsektioner) og foranstaltninger mod faren ved røg og andre forbrændingsprodukter (tætte døre og tætning omkring gennemføringer i vægge og dæk). 6

9 Brandsikring af bygninger Brandsikring af stålkonstruktioner I enkelte tilfælde, når den krævede brandmodstandsevne og/eller belastningen på konstruktionen ikke er særlig stor, kan den nødvendige brandmodstandsevne opnås uden nogen form for isolering, idet det kan vises, at ståltemperaturen ikke vil overstige det kritiske niveau (se afsnit 6: uisoleret stål). Som regel er der dog behov for en eller anden form for beskyttelse. De mulige metoder er: Tørre metoder (pladebeklædning): Gipskartonplader Stenuldsplader Kalciumsilikat/vermiculite-plader Træbaserede plader Våde metoder (sprøjt - pensel - puds): Opskummende maling Sprøjteisolering, stenuld + bindemiddel Armeret beton Specifikation/godkendelse MK-godkendelse MK-godkendelse MK-godkendelse DBI-vejledning MK-godkendelse MK-godkendelse (pt. ikke i DK) DBI-vejledning Særlige metoder: Vandfyldte konstruktioner - Betonfyldte konstruktioner - Varmeafskærmende vægge og lofter - Varmeafskærmende (gips)vægge omkring en indvendig stålkonstruktion er i praksis blevet accepteret i flere byggesager, men uden nærmere eftervisning. I henhold til EC skal temperaturforløbet i hulrummet mellem de varmeafskærmende konstruktioner bestemmes ved en varmebalance iht. normerne ENV eller , og herefter kan ståltemperaturen bestemmes vha. de normale formler for temperaturstigning, se afsnit 6 og 7. De to andre særlige metoder har endnu ikke vundet fodfæste i Danmark, blandt andet på grund af en betydelig skepsis hos brandmyndighederne. Men hvis en betonfyldt konstruktion udføres efter reglerne i EC 4, kompositkonstruktioner, vil brandmodstandsevnen umiddelbart kunne eftervises iht. EC 4. Brandisolering i henhold til DBI-vejledning BR 95 henviser til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 30, Brandtekniske eksempler. Heri er angivet et par brandisoleringsmetoder for stålkonstruktioner, som kan anvendes uden nærmere beregning. I de tilfælde, hvor DBI-vejledningen ikke kan anvendes eller ønskes anvendt, skal brandmodstandsevnen eftervises ved beregning som beskrevet i de efterfølgende afsnit. 7

10 8

11 Termisk brandlast 3. Termisk brandlast Den termiske brandlast er fastlagt i Eurocode 1 del 1-2 (her forkortet til EC 1-1-2) og gælder for alle konstruktionsmaterialer. Ved termisk brandlast forstås den temperaturpåvirkning, en konstruktion regnes at være udsat for under brand. Temperaturpåvirkningen bestemmes dels ud fra den temperatur (gastemperatur), der er omkring konstruktionen, dels ud fra den direkte strålingspåvirkning fra flammerne. EC angiver et antal metoder til beregning af den termiske brandlast: - tre nominelle brandforløb, herunder standardbrandkurven (pkt ), - et parametrisk brandforløb (pkt og anneks A) - brandpåvirkning af udvendige konstruktioner (pkt og anneks B) - lokale brande (pkt og Anneks C) - avancerede brandmodeller (pkt og Anneks D og E) Standardbrandkurven Dette er den letteste måde at fastlægge den termiske brandlast på. Uanset hvilken type bygning man betragter, og uanset hvor meget brændbart materiale, der findes i bygningen, beregnes temperaturen under brand som et såkaldt nominelt brandforløb vha. formlen: θ g = log(8t + 1) hvor t er tiden [min] θ g er brandrummets temperatur til tiden t [ C] Figur 3.1. Standardbrandkurven. Standardbrandkurven accepteres som grundlag for brandteknisk dimensionering af bygningskonstruktioner i en lang række lande. Beregning efter standardbrandkurven vil da også i mange tilfælde være på den sikre side i forhold til de nedenfor nævnte, mere præcise energibalancemetoder. Standardbrandkurven gælder primært for brand i træ og træbaserede materialer. Det passer meget godt med den måde, bygninger og inventar brænder på. EC1-1-2 angiver også et nominelt hydro-carbon brandforløb. Men for brand i bygninger er det praktisk talt altid kurven ovenfor, der henvises til, når man taler om standardbrandkurven. Der er desuden en brandkurve for udvendig brand, se sidst i dette afsnit. 9

12 Termisk brandlast Energibalancemetoder Det grundlæggende princip i energibalancemetoderne er, at der opstilles en varmebalance for gastemperaturen i den enkelte brandcelle. I varmebalancen indgår energiudviklingen ved branden (tilført energi) og afgivelsen af energi til omgivelserne (bortledt energi). Det forudsættes, at det ikke brænder i de omgivende brandceller. Den tilførte energi bestemmes ud fra mængden af brændbart materiale i brandcellen og empirisk fastsatte værdier for forbrændingshastighed. En del af energien bortventileres til det fri og til de omgivende rum gennem brandcellens åbninger, en del bortledes ved transmission gennem de omgivende flader, og endelig bliver en del af energien absorberet af de omgivende flader p.g.a. fladernes varmekapacitet. Så længe den tilførte energi overstiger den afgivne, stiger temperaturen i brandcellen. Når tilførslen af energi ophører, fordi der ikke er mere der kan brænde, falder temperaturen igen. Ideelt set skal en energibalancemetode tage hensyn til 1: Mængde og type af brændbart materiale i brandcellen. 2: Mængde af tilført luft pr. tidsenhed. 3: Brandcellens geometri: areal af gulv, vægge, loft og åbninger. 4: Termiske egenskaber af omgivende flader. 5: Det brændbare materiales form og placering i rummet. Punkt 5 lader sig ikke indbygge i en simpel beregningsmodel. Normalt er temperaturen nogenlunde ens i hele brandcellen under en brand, men i nogle tilfælde - store rum med ujævnt fordelt brandbelastning og åbninger kun i den ene side - kan temperaturfordelingen blive ret ujævn. Energibalancen kan tilnærmet beregnes som et parametrisk brandforløb, se nedenfor. Hvis punkt 5 ovenfor skal med i beregningen, kan beregningen udføres efter reglerne for lokale brande eller med avancerede brandmodeller, jf. oversigten på foregående side. Parametrisk brandforløb Der har i en række år eksisteret nogenlunde ensartede metoder til beregning af parametrisk brandforløb i flere europæiske lande. Fælles for alle parametriske modeller er, at der i beregningen indgår en åbningsfaktor O, se næste side. En af de ældste metoder kaldes netop åbningsfaktormetoden, og har været anvendt til brandteknisk dimensionering i Sverige siden Der tages udgangspunkt i en standardbrandcelle ( brandcelle type A), som er karakteriseret ved, at de omgivende flader har en varmeledningsevne λ = 0,81 W/mK, og produktet densitet gange specifik varmekapacitet ρ c p = J/m 3 K. Det svarer til en blanding af lige dele beton, letbeton og tegl. Brandcellens brandbelastning pr. m² begrænsningsflade q [MJ/m²] fastlægges. Der regnes med, at det brændbare materiale har samme brandkarakteristik som træ. Hvis den aktuelle brandcelle afviger fra standardbrandcellen, må der nu beregnes en ækvivalent åbningsfaktor og en ækvivalent brandbelastning for standardbrandcellen ved hjælp af omregningsfaktoren k fikt. Der er beregnet værdier for k fikt for 7 alternative opbygninger af brandcellen med flader af beton, gasbeton, gipsplader m.v. Hvis den betragtede brandcelle ikke passer med et af de opstillede alternativer, må k fikt interpoleres. 10

13 Termisk brandlast Energibalancen for standardbrandcellen er en gang for alle beregnet, og der er udarbejdet tidtemperatur tabeller for en række kombinationer af åbningsfaktor og brandbelastning. Den endelige beregning af temperaturforløbet for den aktuelle brandcelle udføres ved interpolation mellem de forskellige tabelværdier. Parametrisk brandforløb iht. EC Anneks A Metoden i Anneks A bygger på samme teori som den svenske, og de grundlæggende parametre går igen. Åbningsfaktoren og brandbelastningen defineres på samme måde, men alle tabelopslag og interpolationer er afskaffet. Brandcelle er her omdøbt til brandrum, og der er ingen standardbrandrum; i stedet indgår de afgrænsende fladers termiske egenskaber direkte i formlerne. Temperaturforløbet beregnes ved hjælp af nogle simple formler, som er en matematisk tilnærmelse til det "korrekte" temperaturforløb. Der er visse begrænsninger: Gulvarealet i brandrummet må ikke overstige 500 m², rumhøjden må ikke overstige 4 m, der må ikke være indskudte etager, der er øvre og nedre grænser for åbningsfaktoren O, og åbninger i taget kan ikke medregnes. Parametre og formler gennemgås nedenfor i den rækkefølge, de anvendes i beregningen, med de ændringer som er angivet i det danske NA. Ændringerne i NA er ret betydelige: Punkt 3 og 7 er ændret og punkt 8-11 afskaffet, og det medfører i alt væsentligt en tilbagevenden til beregningsmetoden fra DS 410:1998. A t er det samlede areal af omsluttende konstruktioner, incl. åbninger [m²] A v er de lodrette åbningers samlede areal [m²] h eq er de lodrette åbningers gennemsnitlige højde [m] h eq = Σ(A i h i )/ΣA i hvor A i er arealet af åbninger med højden h i O er åbningsfaktoren [m ½ ] O = A v h eq /A t 0,02 # O # 0,20 b angiver fladernes termiske egenskaber [J/m²s ½ K] b = ρcλ 100 # b # 2200 hvor ρ er begrænsningsfladernes densitet [kg/m 3 ] c er fladernes specifikke varmekapacitet [J/kgK] λ er fladernes varmeledningsevne [W/mK] For begrænsningsflader, der består af flere lag, fx. hulmure eller lette vægge, beregnes en vægtet middelværdi af den termiske inerti, afhængig af hvor hurtigt varmen fra branden trænger ind i konstruktionen. Beregningen er kun defineret for de to første lag, med termiske egenskaber b 1 og b 2. Hvis b 1 < b 2 vælges på den sikre side b = b 1. Hvis b 1 > b 2 beregnes en grænsetykkelse (varmeindtrængningsdybde) s lim 11

14 Termisk brandlast t s lim = max λ 1 (t max indsættes i sekunder) [m] c 1 ρ 1 Hvis s 1 > s lim er b = b 1. Varmen fra branden når i dette tilfælde ikke ind i lag 2 før branden har toppet, og det er kun de termiske egenskaber af lag 1 der får betydning for temperaturudviklingen i brandrummet. Hvis s 1 < s lim bestemmes en vægtet værdi af b: b = s 1 s lim b 1 % 1& s 1 s lim b 2 EC giver ingen materialeværdier til bestemmelse af b. Nedenstående tabel med vejledende værdier af materialeparametrene for de mest almindelige materialer er hentet fra DS 410:1998, tabel V Materiale ρ [kg/m 3 ] c [J/kgK] λ [W/mK] Murværk Beton Klinkerbeton Porebeton Mineraluld Gips Træ Stål , , , , , , , , ,5 0,8 0,55 0,2 0,1 0,15 0,15 40 Tabel 3.1. Vejledende materialeparametre til bestemmelse af b. Der vil normalt være forskellige b-faktorer i vægge, loft og gulv. Derfor bestemmes en gennemsnitlig, arealvægtet b-værdi for hele rummet: b ' Σ(b j A j ) A t &A v [J/m²s ½ K] Γ = (O/b) 2 /(0,04/1160) 2 = (29000 O/b)² Γ (= gamma) er en dimensionsløs tidsfaktor q t,d er brandbelastningen pr. m 2 omgivende areal 50 < q t,d < 1000 [MJ/m²] t max = 7, q t,d /O er tidspunktet for opvarmningsfasens ophør [minutter] Gastemperaturforløbet bestemmes ved hjælp af formlen: θ g = 20 + [ 345 log 10 ( 8 Γ t + 1) ] / [ 1 + 0,04 (t / t max ) 3,5 ] [ C] hvor t er tiden fra brandens start [minutter] 12

15 Termisk brandlast Brandbelastning Brandbelastningen er afgørende for, hvor stor temperaturen i rummet og dermed i stålet bliver. Ved store brandbelastninger vil beregninger baseret på parametrisk brandforløb ofte føre til højere ståltemperaturer end standardbrandkurven, og så er det mest nærliggende at basere beregningen på standardbrandkurven. Det Nationale Anneks angiver som udgangspunkt brandbelastninger som angivet i tabel 3.2, hvis ikke en anden (lavere) værdi kan dokumenteres. Hvis brandbelastningerne fra tabel 3.2 ikke kan anvendes eller ikke ønskes anvendt, er det muligt at sammentælle alle brandbelastninger for det aktuelle rum i MJ og dele med arealet af de omgivende flader. Det vil dog kræve en forhandling med den lokale brandmyndighed, som skal godkende en evt. lavere værdi af q t,d end angivet i tabel 3.2. Til orientering er i tabel 3.3 gengivet brandbelastninger pr. m2 gulvareal iht. EC Anneks E. Værdierne er ikke godkendt i Danmark, jf. det Nationale Anneks. Anvendelse Bolig og kontorer Hospitaler, undervisningslokaler, biografer og hoteller Brandbelastning pr m 2 omgivende areal q t,d [MJ/m 2 ] Tabel 3.2. Brandbelastninger iht. NA. Anvendelse Beboelse Hospital (stue) Hotel (værelse) Bibliotek Kontor Klasselokale på skole Butikscenter Teater (biograf) Transport (offentligt rum) Brandbelastning pr m 2 gulvareal, 80 % fraktil [MJ/m 2 ] Tabel 3.3. Brandbelastning iht. Anneks E tabel E.4. 13

16 Termisk brandlast Eksempel Der betragtes et brandrum som vist på fig Alle begrænsningsflader i brandrummet regnes at have termiske egenskaber som standardbrandcellen i den svenske åbningsfaktormetode. Dermed bliver det muligt direkte at sammenligne resultaterne af de to metoder. Fig Brandrum. Areal af begrænsningsflader: A t = , ,5 = 98 m² Areal af åbninger: A v = 0,95 1, ,4 = 1,8 + 2,8 = 4,6 m² Åbningernes gennemsnitshøjde: h eq = (1,8 1,9 + 2,8 1,4) / 4,6 = 1,6 m 4,6 1,6 Åbningsfaktor: O = = 0,06 m ½ 98 Fladernes termiske egenskaber: ρ c = J/m 3 K og λ = 0,81 W/mK b = ,81 = 1163 J/m²s ½ K Figur 3.3 viser temperaturforløbet for en række forskellige brandbelastninger, beregnet efter hhv. EC og den svenske åbningsfaktormetode. Standardbrandkurven er medtaget til sammenligning. Brandbelastningen q t,d i MJ/m² er markeret på kurverne. Figur 3.3. Gastemperaturforløb i h. t. EC NA (tv) og den svenske åbningsfaktormetode (th) for O = 0,06 m ½ og b = 1163 J/m²s ½ K. Tallene på kurverne angiver brandbelastningen i MJ/m 2. SBK = standardbrandkurven. Der er en vis lighed mellem kurverne, og alligevel ikke helt: Generelt er EC 1-kurverne på den sikre side i forhold til de svenske kurver, især i den danske udgave iht. NA. Efterfølgende energibalanceberegninger er baseret på EC NA. 14

17 Termisk brandlast Åbningsfaktoren Åbningsfaktoren bestemmes ud fra de åbninger, der i løbet af en brand kan forventes at give ventilation til rummet. Alle vinduers glasareal kan umiddelbart medregnes. Det er lidt mere usikkert, hvordan døre med en vis brandmodstandsevne skal indregnes. Hvis døren er lukket ved starten af branden, varer det længe, før dens areal får indflydelse på branden. Ligeledes varer det et stykke tid, før vindues- og dørkarme er brændt væk. Derfor skal både den største og den mindste sandsynlige åbningsfaktor overvejes; og hvis det ikke umiddelbart er muligt at afgøre, hvad der er det farligste, gennemregnes begge tilfælde. Når åbningsfaktoren varieres, ændres temperaturforløbet fra start til slut. Stor lufttilgang (stor åbningsfaktor) giver en hurtig forbrænding, hurtig temperaturstigning, høj maksimal temperatur og hurtig afkøling, mens lille luftilgang giver et langsommere forløb og lavere temperaturer. På figur 3.4 ses temperaturforløbet for to værdier af brandbelastningen ved forskellige værdier af åbningsfaktoren. Fladernes termiske egenskaber er som i det foregående eksempel. Figur 3.4. Gastemperaturforløb ved en brandbelastning på 100 MJ/m² (tv) og 200 MJ/m² (th), b = 1163 J/m²s ½ K, og åbningsfaktorer som angivet på kurverne. SBK = standardbrandkurven. Begrænsningsfladernes termiske egenskaber Opvarmningsfasens tidsforløb er praktisk talt uafhængig af b. Som det fremgår af nedenstående kurver, nås den maksimale temperatur samtidig for alle værdier af b. Hvis begrænsningsfladerne har stor varmekapacitet - fx. beton - opsuger de noget af varmen og dæmper dermed temperaturstigningen. Når ilden dør ud, afgiver de varmen igen, således at temperaturen falder ret langsomt. Lette isolerende flader giver en hastigere temperaturstigning og en højere maksimal temperatur; til gengæld falder temperaturen hurtigere efter branden. I lette materialer stiger varmeledningsevnen stærkt med temperaturen, men i beregningen indgår λ med en fast værdi. På den sikre side kan λ for normale temperaturer indsættes; EC 1 del 1-2 angiver som vejledning i Anneks A, at værdier for c, ρ og λ kan vælges svarende til normal rumtemperatur. 15

18 Termisk brandlast Alternativt kan indsættes en forsigtigt skønnet λ svarede til den forventede gennemsnitlige temperatur i isoleringen, jf. tabel 3.1. Temperaturens indflydelse er stor; for let mineraluld bliver λ ca. firedoblet ved en temperaturstigning fra 0 til 300 C. Figur 3.5 viser gastemperaturforløbet for brandbelastninger på hhv. 100 og 200 MJ/m² ved forskellige værdier af b. Åbningsfaktoren er i begge tilfælde 0,06 m ½. Figur 3.5. Gastemperaturforløb for brandbelastningen 100 MJ/m² (tv) og 200 MJ/m 2 (th), åbningsfaktor 0,06 m ½ og termiske egenskaber b som angivet på kurverne. Sammenligning med EC uden NA Som nævnt ovenfor ændrer den danske NA grundlæggende på beregningsmodellen for temperaturforløb i Anneks A. Til sammenligning viser nedenstående figurer resultater med hhv. uden NA for et par tilfælde. Figur 3.6. Gastemperaturforløb i h. t. EC NA (tv) og EC uden NA (th) for O = 0,06 m ½ og b = 1163 J/m²s ½ K. Tallene på kurverne angiver brandbelastningen i MJ/m 2. SBK = standardbrandkurven. 16

19 Termisk brandlast Figur 3.7. Gastemperaturforløb ved en brandbelastning på 100 MJ/m² (øverst) og 200 MJ/m² (nederst), b = 1163 J/m²s ½ K, og åbningsfaktorer som angivet på kurverne. Til venstre EC NA og til højre EC uden NA. Udvendig brand For udvendig brand angives i pkt et temperaturforløb givet ved θ g = 660( 1-0,687 e -0,32 t - 0,313 e -3,8 t ) + 20 [ C] Figur 3.8. Temperaturforløb for udvendig brand. Udvendige konstruktioner kan også være påvirket af en brand inde i bygningen. EC giver i pkt og anneks B anvisninger til beregning af brandpåvirkningen af konstruktioner uden for brandrummet. 17

20 Termisk brandlast Andre brandmodeller EC angiver i pkt og Anneks C beregningsregler for lokale, ikke overtændte brande. Denne model kan komme på tale, når brandlasterne er så små og så fordelt i rummet, at en brand ét sted i rummet ikke kan skabe overtænding, dvs. antænde alt brændbart i resten af rummet. Som alternativ til normens forenklede brandmodeller kan temperaturudviklingen beregnes med avancerede computermodeller, enten en-zone-modeller eller CFD-modeller (det nationale anneks udelukker to-zone-modeller). Beregningerne bliver langt mere omfattende, til gengæld er der ingen begrænsninger på rummets geometri, åbningernes placering m.m. Termisk last på konstruktioner. Den termiske påvirkning af konstruktioner er givet ved nettovarmefluxen h net :... h net = h net,c + h net,r [W/m 2 ] Den konvektive del af varmefluxen er. h net,c = α c (Θ g - Θ m ) [W/m 2 ] hvor α c er varmeovergangskoefficienten [W/m 2 K] α c = 25 W/m 2 K for nominelle brandforløb (standardbrand) α c = 35 W/m 2 K for naturlige brandmodeller (fx. parametrisk brandforløb) Θ g er røggasgastemperaturen [EC] Θ m er konstruktionens overfladetemperatur [EC] Strålingsdelen af varmefluxen er. h net,r = Φ g m g f σ [(Θ r + 273) 4 - (Θ m + 273) 4 ] [W/m 2 ] hvor Φ = 1 er konfigurationsfaktoren g m = 0,7 er strålingsfaktoren for konstruktionens overflade g f = 1,0 er brandgassernes strålingsfaktor σ = 5, er Stefan Boltzmanns konstant [W/m 2 K 4 ] Θ r er den effektive strålingstemperatur [EC] Θ m er konstruktionens overfladetemperatur [EC] Konfigurationsfaktoren Φ kan i særlige tilfælde reduceres, se EC 1-1-2, anneks G. De anførte værdier for g m, g f og σ gælder for stålkonstruktioner. For andre materialer kan der være angivet andre værdier i de respektive normer. Strålingstemperaturen Θ r sættes normalt lig med gastemperaturen Θ g, svarende til konstruktioner helt omsluttet af flammer. Overfladetemperaturen Θ m betegnes for stålkonstruktioner Θ a. For stål kan formlen for varmeflux omskrives og forenkles til:. h net = α c (Θ g - Θ a ) + 0,8 5, [(Θ g - 273) 4 - (Θ a - 273) 4 ] [W/m 2 ] 18

21 Stålets egenskaber ved høje temperaturer 4. Stålets egenskaber ved høje temperaturer Både stålets flydespænding og elasticitetsmodul falder, når temperaturen stiger, og samtidig ændres hele arbejdskurvens form, så der efterhånden bliver stor afstand mellem proportionalitetsspænding og flydespænding. Det er primært flydespændingen og elasticitetsmodulet, der anvendes ved dimensionering i ulykkesgrænsetilstand - brand. Hvis en konstruktions deformationer under brand er kritisk, bør man dog ikke acceptere spændinger væsentlig højere end proportionalitetsgrænsen. Det kan fx. være en bjælke, som bøjer så meget ned under brand, at den kan skride ud af sit vederlag. Nedenstående formler, tabeller og kurver for stålets egenskaber er angivet i Eurocode 3 del 1.2 afsnit 3 og Anneks D. Arbejdslinie ved høje temperaturer Almindeligt konstruktionsstål har ved lave temperaturer en arbejdslinie, der er lineærelastisk stort set hele vejen op til flydegrænsen, hvor den knækker skarpt og bliver vandret. Efterhånden som temperaturen stiger, bliver overgangen fra den elastiske del af arbejdslinien til flydeområdet mere og mere afrundet. Figur 4.1 viser første del af arbejdslinien for konstruktionsstål ved temperaturer fra 20 C til 800 C. Bemærk, at for alle temperaturer over ca. 200 C regnes g y,θ = (g y,θ er tøjningen ved fuldt udviklet flydning ved temperaturen θ). Ved 20 C ligger g y ca. fra 1, til , afhængig af stålkvalitet. Figur 4.1. Arbejdslinier for temperaturer fra 20 C til 800 C. Flydespænding og elasticitetsmodul Arbejdslinien ændrer sig og flydespændingen aftager som vist på figur 4.1, når temperaturen stiger. Ved bæreevneberegninger efter normerne tages der indirekte hensyn til arbejdsliniens form, så det er kun nødvendigt at kende værdien af flydespændingen og elasticitetesmodulet. I EC 3-1-2, afsnit 3.2, er angivet reduktionsfaktorer for flydespænding, proportionalitetsgrænse og elasticitetsmodul, se nedenstående tabel 4.1 og figur 4.2 og 4.3. På grund af de store deformationer, som hører til f y,θ, angiver det danske NA til EC at for konstruktioner, som ikke tåler store deformationer, fordi brandisoleringen kan tænkes at revne eller falde af eller bjælken kan skride ud af sin understøtning osv., bør der som flydespænding regnes med 0,2 % - spændingen iht. Anneks E. 19

DS/EN DK NA:2014

DS/EN DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra

Læs mere

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning

Læs mere

ISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: August 2006. Erstatter: Blad 890 s.1-12, August 2003 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Hvad sker der ved en

Læs mere

DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011

DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1991-1-2 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2011-12-15. Tidligere

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN

Læs mere

PROMATECT -L Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

PROMATECT -L Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vers. 0-05 PROMATECT -L er en ubrændbar plade, der bruges til brandbeskyttelse af alle typer af stålkonstruktioner. Pladen er lavet af uorganisk kalciumsilikat og

Læs mere

Nullifire brandmaling til utendørs konstruktioner

Nullifire brandmaling til utendørs konstruktioner Brandmaling til bærende stålkonstruktioner Nullifire brandmaling til utendørs konstruktioner Type S605 Xylenbasert MK-godkendelse 6.10/1025 Teknisk information: Scandi Supply a/s Brovadvej 64, 7000 Fredericia

Læs mere

PROMATECT -H Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

PROMATECT -H Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner PROMATECT -H Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vers. 0-05 PROMATECT -H PROMATECT -H er en ubrændbar plade, der bruges til brandbeskyttelse af stålkonstruktioner i tørt miljø, og i områder hvor der

Læs mere

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri ~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 HVORFOR ISOLERE STÅL 4 STÅLETS

Læs mere

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk FireFree ScandiBoard Brandsikring af stålkonstruktioner www.scandisupply.dk Datablad Data 850 2012-03-09 FireFree ScandiBoard 850 FireFree ScandiBoard 850 er en let kalciumsilikat plade, der er testet

Læs mere

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk FireFree ScandiBoard Brandsikring af stålkonstruktioner www.scandisupply.dk Datablad Data 850 2012-03-09 FireFree ScandiBoard 850 FireFree ScandiBoard 850 er en let kalciumsilikat plade, der er testet

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner BETEGNELSE: CE MK EN Godkendelse MK 5./5 MK 6.0/66 EN 50- Udstedt: 0-0-8 Gyldig til: 0-0-0 Udstedt i medfør af byggelovens 8 stk. Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vaffelplader type VBSL 0/80 BESKRIVELSE:

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

PROMATECT -200 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

PROMATECT -200 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner PROMATECT -00 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vers. 0-05 PROMATECT -00 PROMATECT -00 er en ubrændbar plade til brandbeskyttelse af stålkonstruktioner i tørt miljø. PROMATECT -00 er en kalciumsilikatplade

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

3.6 Brandisolering af bærende stålkonstruktioner

3.6 Brandisolering af bærende stålkonstruktioner Projektering / Brandisolering af bærende stålkonstruktioner 3.6 Brandisolering af bærende stålkonstruktioner 3.6 Projektering Revideret juni 2016 Gyproc Håndbog 9 335 Projektering / Brandisolering af bærende

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

TEKNISK DATABLAD Protecta A-Plade 1 (10)

TEKNISK DATABLAD Protecta A-Plade 1 (10) Protecta 1 (10) 12 16 Indholdsfortegnelse Generelle tekniske data Side 1 Generel montageanvisning; brandisolering af stål Side 2 Brandisolering af stål i facade og gipsvægge Side Brandisolering af stålpladetage

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

PROTEGAMETODEN TIL STÅL & TRÆ

PROTEGAMETODEN TIL STÅL & TRÆ PROTEGAMETODEN TIL STÅL & TRÆ At være maler handler ikke blot om at arbejde med æstetiske værdier, men også med de menneskelige og materielle. Hvis du arbejder med brandbeskyttelsesmaling, har du en afgørende

Læs mere

Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC

Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC Stål og Brand. 1) Optegn standardbrandkurven. 2) Fastlæg ståltemperaturer for 3 uisolerede profiler efter 30 min. standardbrand:

Læs mere

FireFree B780 Brandpakning

FireFree B780 Brandpakning Vare nr. Navn / Type Opt. rør dimension EAN nr. 10201 FireFree B780 55 mm < Ø55 mm 5705673001402 10205 FireFree B780 75 mm Ø55-75 mm 5705673001426 10227 FireFree B780 82 mm Ø76-82 mm 5705673001433 10209

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

PRÉGYFEU-A1 BRANDBESKYTTELSE AF STÅL KONSTRUKTIONER

PRÉGYFEU-A1 BRANDBESKYTTELSE AF STÅL KONSTRUKTIONER PRÉGYFEU-A1 BRANDBESKYTTELSE AF STÅL KONSTRUKTIONER Den brandfaste gipsplade 2 PRÉGYFEU-A1 PRÉGYFEU-A1: BRANDFAST GIPSPLADE BEKLÆDNING Prégyfeu-A1-pladen er en fuldstændig brandfast gipsplade i brandklasse

Læs mere

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner Brandisolering Af bærende stålkonstruktioner Glasroc F FireCase Flot og brandsikker beklædning af stålkonstruktioner Glasroc F Firecase er et effektivt system til beklædning og passiv brandbeskyttelse

Læs mere

FireFree B790 Brandbøsning

FireFree B790 Brandbøsning FireFree B790 Brandbøsning Vare nr. Navn Dimension EAN 10301 FireFree B790 Brandbøsning 55 Ø55 mm 5705673000771 10303 FireFree B790 Brandbøsning 82 Ø82 mm 5705673000788 10305 FireFree B790 Brandbøsning

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand Kristian Hertz Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand

bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand Kristian Hertz Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand Vejledning i dimensionering af 1 Kristian Hertz Vejledning i dimensionering af Version 2-3 September 2006 Vejledning i dimensionering af 2 Forord Denne vejledning er blevet til på foranledning af Dansk

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

FireFree ScandiBoard 850

FireFree ScandiBoard 850 FireFree ScandiBoard 850 Brandsikring af stålkonstruktioner R30 - R180 Vare nr. DB nr. Tykkelse Bredde Længde Areal m² Plader pr. palle Areal pr. palle m² 40001 5214456 22 mm 1220 mm 1000 mm 1,22 90 109,80

Læs mere

NYHED Brandsikring af kompositbjælker CONLIT BRANDSIKRING. Kompositbjælker stål/beton R120

NYHED Brandsikring af kompositbjælker CONLIT BRANDSIKRING. Kompositbjælker stål/beton R120 OKTOBER 2016 ROCKWOOL DANMARK NYHED Brandsikring af kompositbjælker CONLIT BRANDSIKRING Kompositbjælker stål/beton R120 Brandsikring af kompositbjælker stål/beton Tekniske data, CONLIT 150 Myndigedskrav

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

TEKNISK DATABLAD Protecta Hårdplade Plus

TEKNISK DATABLAD Protecta Hårdplade Plus TEKNISK DATABLAD - 1 - Hårde plader til brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Hårdplade Plus er en plade som kan bruges til blandt andet brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner. Pladerne består

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

Underkonstruktion til vægmonteret lysbånd

Underkonstruktion til vægmonteret lysbånd ovenlysmoduler Underkonstruktion til vægmonteret lysbånd Underkonstruktion til vægmonteret lysbånd med 5-40 hældning ovenlysmoduler, der vægmonteres som lysbånd, kan fastgøres på en underkonstruktion af

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter

Læs mere

ISOVER ULTIMATE Fireboard. - Brandbeskyttelse af betonhuldæk

ISOVER ULTIMATE Fireboard. - Brandbeskyttelse af betonhuldæk ISOVER ULTIMATE Fireboard - Brandbeskyttelse Le lo Med 20 mm ISOVER ULTIMATE Fireboard fås: R 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120] Baggrund Erhvervs- og byggestyrelsens eksempelsamling Tabel 3.1 angiver,

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Brandbeskyttelse af beton huldæk

Brandbeskyttelse af beton huldæk Brandbeskyttelse 1.6 Brandbeskyttelse af beton huldæk MONTERINGSVEJLEDNING Bygningsdel klasse R 120 [BS-120] Med 30 mm C 150 opgraderes beton-huldæk til R 120 A2-s1,d0 Konstruktionen er brandteknisk afprøvet

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

FireFree B744/B745 Brandplader

FireFree B744/B745 Brandplader FireFree B744/B745 Vare nr. Navn Antal EAN Palle str. B744 H 1200 x 600 FireFree B744 H 1 stk. 5705673000016 72 stk. B745 H 1200 x 600 FireFree B745 H 1 stk. 5705673000023 72 stk. www.scandisupply.dk 0843

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

T500. Installationer: D520 Installations-huller uden forstærkningsplade. side 21 D521 Installations-huller med forstærkningsplade. side 22.

T500. Installationer: D520 Installations-huller uden forstærkningsplade. side 21 D521 Installations-huller med forstærkningsplade. side 22. Tegningsliste, etagedæk. T500 Eksempler på opbygninger af etagedæk: D501 med udstøbning på svalehaleplader. side 2 D502 med gulvgips på trapezplader. side 3 D503 med OSB-plade på toppen. side 4 D504 med

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord

Læs mere

Godkendelse MK 6.10/1724

Godkendelse MK 6.10/1724 MATERIALE ELLER KONSTRUKTION: Brandsikring af installationsgennemføringer. Betegnelse: System Protecta EX Gipsmørtel GODKENDELSESINDEHAVER: Protecta A/S Ravneveien 7 Linnestad Næringsområde N-3174 Revetal

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk. Den rigtige samarbejdspartner

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk. Den rigtige samarbejdspartner 16 Oktober 2015 1 PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk Tommy Bundgaard Hansen Rådgivning og salg Dir. telefon: +45 88 32 17 72 Mobil : +45 6128 4080

Læs mere

Underkonstruktion til atrium lysbånd

Underkonstruktion til atrium lysbånd ovenlysmoduler Underkonstruktion til atrium lysbånd Ny Ny Underkonstruktion til atrium lysbånd med 5-25 hældning ovenlysmoduler, der monteres som atrium lysbånd, kan fastgøres på en underkonstruktion af

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur Pilkington Pyrodur BRANDBESKYTTENDE GLAS og Pilkington Pyrodur En effektiv barriere mod røggasser, flammer og varmestråling Brandbeskyttende glas: Personlig og materiel sikkerhed Brandbeskyttende Glas

Læs mere

PROTECTA FR AKRYL MONTERINGSVEJLEDNING. Detaljetegninger. Installation. Produktbeskrivelse. Teststandarder. Generelt.

PROTECTA FR AKRYL MONTERINGSVEJLEDNING. Detaljetegninger. Installation. Produktbeskrivelse. Teststandarder. Generelt. PROTECTA FR AKRYL MONTERINGSVEJLEDNING Detaljetegninger Lineær fuge i etagedæk... side 2 Lineær fuge i væg... side 2 Kabler i etagedæk... sides 2-3 i etagedæk... sides 3-4 i etagedæk... sides 5-6 i etagedæk...

Læs mere

Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl.

Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl. ETAG 022 del 1 Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl. malingsystemer Forord I forbindelse med implementeringen af ETAG 022

Læs mere